Gellerup.nu. Mohammed slår til - side 7. Ramez sætter i gang. Nye nøgler i Gellerup. Beboernes nye plan

Relaterede dokumenter
Velkommen til årsmøde i Samvirket i Gellerup og Toveshøj 2011

Samvirkets Tryghedsbarometer status og dialog med lokalpolitiet

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

SFO NYT DECEMBER 2011

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Sol og Sommer 2016! du kommer ikke til at. Har du tænkt på, hvad du vil lave i Sommerferien?

Thomas Ernst - Skuespiller

Vi ønsker alle en glædelig jul Samt et godt nytår. Julehilsner alle de søde i Værestedet Liv.

Sol & Sommer. Har du tænkt på, hvad du skal lave i Sommerferien? Her er et væld af muligheder, du kommer ikke til at kede dig!

Månedsmagasinet Cross Court

Samvirket i Gellerup og Toveshøj. Velkommen til Intro-dag til Gellerup 8. marts 2011

Hej Nabo! Hvad sker der? Ny pigeklub! Søg penge til ideer! Zumba fredag! Næste Nabotræf:

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev!

Højtlæsning bringer børn og ældre sammen Tilst Tidende. Højtlæsning bringer børn og ældre sammen

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Pilot workshop 21. maj 2013 Summarisk opsamling

Uge-dag Tidsrum Aktivitet Sted Med-arbejder: Lærkebo Lærkebo Ditte Holdmotion

O R O G 4. K L A S S E

November/December 2014

Se kalender på bagsiden!

November Husk at vi øver Lucia Mandag til fredag kl i danserummet!!!!

Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

Lokalcenter Fuglebakken

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Husk at aflevere sedler til SFO en omkring aflevering og afhentning på Rønde Højskole i uge 11!

4. Sammensætning af Samvirkets styregruppe i v/inge Kjærgaard, Familieteam1, Børncenter Vest.

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September Læs mere om det, inde i bladet på side 3

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. november gratis -

Efter en velafholdt generalforsamling og med forårets komme er det tid til nyt fra bestyrelsen.

FORÅRS PROGRAM 2011 GLADSAXE UNGDOMSSKOLE

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

NYHEDSBREV FRA KULTURHUSET.

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter December Lukke/åbne tider omkring Jul og Nytår. Glædelig jul & godt nytår

Fælles info. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

Nyhedsbrev. uge

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Gellerup.nu. Stemmer posten? - side 3. Mahad er på vej. Jens er integreret. Ilham bestemmer. Magasinet for Gellerupparkens og Toveshøjs beboere

Helhedsplan Gellerup, politisk styregruppe

Billedet fortæller historier

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Januar Godt nytår. Go-Kart

Afslutning 2013

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Vindinge Skole Dagsorden til skolebestyrelsesmøde.

Hilsen fra redaktionen

Nyhedsbrev Bredalsparkens Fritidscenter December 2012

Bogtrykkergården afd Bagergården afd Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Denne dagbog tilhører Max

Skolenyt uge 46

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

! " # # $ % & & ' " () * ' /

LEGEPLADS BIBLIOTEK KLUB GRØNT OMRÅDE UDDANNELSE/INSTITUTION LOKALE ARRANGEMENTER VIRKSOMHED/ARBEJDSPLADS KIRKEN

Beretning til generalforsamling den 25. marts 2010

Tirsdag den 29. november 2011 i Foreningernes Hus, Nordgårdskolen

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

Kære spillere og forældre til Konkurrence (niveau 2) Træningstider

Endnu et år er gået i golfens tegn. Nu sidder vi her igen, til en hyggelig generalforsamling med efterfølgende god mad.

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

SFO NYT JANUAR OG FEBRUAR 2014

Indholdsfortegnelse. Kan du gætte, hvem jeg er.? Se flere billeder fra fastelavn inde i bladet

Skulpturer i Hyldespjældet

Holbæk Youth Festival maj 2015

Ø-posten, december 2014

Skriv de rigtige ord under billederne. Der er flere ord under hvert billede. Nogle af ordene kan passe flere steder.

Nyhedsbrev for klubben Thomas P. Hejle oktober 2018

At have det godt. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk At have det godt. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Hvordan har de det?

HJEMMET HJEMMET HJEMMET. Nyhedsbrev uge

Sankthans aften d 23. juni Husk sidste tilmelding d 12. juni

Efterårsprogram 2013

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

«Bruger_Initial» Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

Gellerup.nu. Magiske billeder fra Gellerup side 10. Veje alle vegne. Drenge drømmer om... Bokser skriver kontrakt

Februar/ Marts Adventureklubben inviterer til FASTELAVNSFEST. Klæd dig ud og kom til fastelavnsfest i Titanparken.

Fastelavn på Kulturcenter Værestedet. SØNDAG D. 7. Februar mellem kl og

Poppel-Lærkenyt. Oktober 2019

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Maj står for døren. Og det betyder,

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Så skal der arbejdes...

Nyheder fra Titanparken April/ Maj 2015

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

PROGRAM Forår Januar - Februar Marts - April Maj - Juni

NR. 23 OKTOBER 2011 ÅRGANG

FALKEPOSTEN. december

UGEBREV nr. 58 uge 02

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30: Venner. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Venner side 1

SIRIUSBLADET november og december

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

Referat af deltagerrådsmøde, fredag den 10. april 2015, kl

Klintebjerg City, februar 2015

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 39. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/9-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, ,

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 1. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/12-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, , ,

OPSLAGSTAVLEN.

Transkript:

t skræppebladet Magasinet gellerup.nu er en del af Skræppebladet Beboernes nye plan 4 Ramez sætter i gang 6 Nye nøgler i Gellerup Gellerup.nu l 8 Magasinet for Gellerupparkens og Toveshøjs beboere Mohammed slår til - side 7 nr. 10 - december 2012

Gellerup.nu Foreningernes Hus, Gudrunsvej 10A, 8220 Brabrand Alle indstik kan findes på - http://skraeppebladet.dk/indstik. ISSN: 09606-267X Oplag: 2800 Tryk: Uni-Tryk A/S Internetside: www.gellerup.nu I redaktionen Birger Agergaard, redaktør, birger@bydele.dk, tlf. 6130 8699 Helle Hansen, ansvarshavende, hellehm@gmail.com Heidi Eriksen, heidi.eriksen@stofanet.dk Signe Nydam, signenydam@hotmail.com Elsebeth Frederiksen, elsebethf@gmail.com Signe Skou, signeskou@hotmail.com Jytte Lund Larsen, jyttell@hrtrivsel.com Sean Ryan Bjerremand, bjerremandseanryan@gmail.com Hanne Toft, hannehurricane@hotmail.com Rebecca Thorning Wine, rthorningwine@gmail.com Katrine Linnet Mathiesen, katrinelinnet@live.dk Gitte Thordal Jespersen, gthjespersen@gmail.com Tora Schultz Larsen, toraschultzlarsen@gmail.com Carrie Andersen (grafiker) Jesper Krogh (layout) Forsiden: Mohammed Sadik fra Gellerup er et boksetalent. Han har droppet studierne og har tegnet kontrakt med et tysk hold. Mød ham på side 7. (Foto: Gitte Jespersen). Åbent redaktionsmøde: Næste åbne redaktionsmøde: mandag den 3. december kl. 16.30-18 Sted: Gellerup.nu, Foreningernes Hus, Gudrunsvej 10A. (Indgang: Vestfløjen tættest på gangstien) Næste nummer: Stof til februar-nummeret: Send stof og billeder senest torsdag den 17. januar til redaktør Birger Agergaard på birger@bydele.dk Næste nummer udkommer ca. 31. januar 2013. www.gellerup.nu facebook.com/gellerup.nu indhold 4 Alt om den boligsociale helhedsplan 5 Udsmidningssag efter brand går til Højesteret 6 Fritidsjobber sætter ting i gang i Laden 7 Mohamed Sadik bokser for tysk klub 8 Gellerup-beboere til velkomstfest 9 Snart klar til at bygge plejeboliger på Toveshøj 10 Mad i den kinesiske De kønne bænke Af Birger Agergaard I løbet af vinteren skal nogle af Gellerups fantasier omsættes til bænke. Det kan du læse om i historien på næste side. Med en slidt kliche kan vi kalde dem dialogbænke, men uanset om der kommer nye dialoger ud af at sætte sig på dem, så kommer der dog det ud af det, at Gellerup bliver kønnere og sjovere. Og at aarhusianerne måske vil tænke Gellerup spændende der skal jeg lige ud og kigge, hvis de ser dem stå foran rådhuset engang til foråret. Men det rækker ikke, at nogen bygger nogle bænke og stiller dem et sted. Vi skal selv bygge og bruge dem. Forandringer, der kommer fra os selv, er mere levedygtige end beslutninger taget af andre. Vi skal selv se bænkene som et varsel på et forandret Gellerup. Det starter med, at vi tør bruge bænken til dialogen. Selv om vi ikke kender ham, der sidder på bænken i forvejen, så sætter vi os og ser, hvad der sker. Måske får vi en god snak? Hvis der kommer en ghettoturist inde fra byen, så hiv hende ned på bænken og fortæl om det virkelige Gellerup. Så forsvinder ghetto -præget lige så stille, og Gellerup bliver til en ret almindelig bydel i Aarhus. Der har været snakket i otte år om en helhedsplan og nu sker det altså. Bænkene skal bygges! Vi skal bruge hammer og søm til at forandre bydelen det står i den fysiske helhedsplan. Vi skal selv få tingene til at hænge sammen. Det er den boligsociale helhedsplan. Vi skal bruge farver, og vi skal dekorere dem sammen med andre. Det er kulturmidlerne, vi snakker om..

Kulturpenge søg hurtigt! Tekst og foto: Birger Agergaard Var det mon pengene, der kunne kunsten at samle rigtig mange kulturkræfter i Gellerup? Den nye pulje, Gellerup Kulturmidler, er nu åbnet, og Cafeen i beboerhuset Yggdrasil var forleden proppet med mennesker, der ville høre nærmere om puljen. Den er årligt 180.000 kr. til mindre herog-nu-projekter og 900.000 kr. til større projekter. Halvdelen af hver sum skal allerede udløses i år. Der er frist allerede 3. december! Det vil sige: Lige nu kan man kun søge de små summer på op til 10.000 kr. Løbet er nemlig kørt for større projekter, hvor styregruppen allerede er i dialog med seks ansøgere. Det gælder Radar (Musikcafeen), Cirkus Tværs, Sigrids Stue, Fortællinger (bl.a. Den gamle By), Jafra-dansere og Kulturspor. og flere grupper samledes på tværs efter mødet. Og det er netop meningen med puljen, at kulturprojekter samarbejder mest muligt. Læs mere om puljen på helhedsplangellerup.dk. Her er et ansøgningsskema, som I SKAL bruge, hvis I søger. Læs også lederen side 2. Kultur-date Mødet forleden var langtfra et grabse-tilsig -møde, men snarere en kultur-date, hvor folk efterlyste partnere til fælles projekter. Det boblede med gode ideer, Til kultur-date i Yggdrasil. Der er penge til fælles projekter, og det skabte interesse. Gellerupbænke skal skabe dialog Af: Helle Hansen Vinteren kommer til at stå i bænkens tegn i Gellerup, når foreninger og institutioner inviteres til at være med til at bygge og dekorere bænke, som til foråret skal sættes op rundt omkring i Gellerup. Byggeriet kommer til at foregå søndage og tirsdage i den store sal på Nordgårdskolen, hvor Foreningernes Hus tidligere holdt til. Bænken er en slags multifunktionel byggeklods, hvor man kan slænge sig, og den skaber et uhøjtideligt mødested. Ved at sammensætte flere bænke kan der skabes større siddearrangementer med borde, vægge, scener, podier eller skulpturer. Små kunstværker Bænkene skal bygges og dekoreres af lokale foreninger og institutioner, og flere har allerede meldt sig til at være med, for eksempel Kontaktstedet, Gellerup Kirke, Somaliske Børn og Bedsteforældre, Sigrids Stue, Fantastic Femmes, Ramallahspejderne og Perlevennerne. Arbejdsgruppen bag projektet planlægger i vinterferien at arrangere workshops omkring dekoration af bænkene, så de måske ender med at blive små kunstværker, som til foråret kommer ud og pynter på Gellerup. Når der til foråret er produceret et større antal bænke, køres de alle ind til Rådhuspladsen i Aarhus, hvor der planlægges en større event med musik og kulturudveksling og dialog mellem Gellerup og Aarhus. Et lignende arrangement skal senere holdes i Bazar Vest Bænkebyggeriet går i gang søndag den 2. december kl. 11-15 og fortsætter tirsdage kl. 16.30-19. Alle nysgerrige er meget velkomne til at kigge forbi og måske hjælpe til. Gellerup.nu December 2012-3

Den store sociale ansøgning er sendt Tekst og foto: Birger Agergaard Så er ansøgningen til den boligsociale helhedsplan endelig kommet af sted. Gellerupparken og Toveshøj søger i alt om 40 mio. kr. til boligsociale aktiviteter i de kommende fire år. Landsbyggefonden søges om 31 mio. kr., resten finansieres af Aarhus Kommune og de to boligafdelinger. Og hvorfor så det? Fordi en fysisk helhedsplan ikke kan stå alene. Der er behov for sociale indsatser i et område med mange børn uden tilstrækkelige fritidstilbud, mange unge der går uden om uddannelsesvejen og mange sårbare familier, der slås med bla. ledighed. Beboerinvolveringen skal op i gear, kommunikationen skal forbedres, beboerhuse skal planlæges - og så videre. Koordineres i dialog Derfor skal der som det allerførste ansættes en boligsocial leder, som skal udvikle og koordinere det boligsociale arbejde i dialog med ansatte, beboere og kommunen. Læs herunder nogle få stikord om de enkelte indsatser, som beboerne har været med til atformulere (billedet). Ungdomsbutik Børns og unges uddannelse skal styrkes. De forskelligartede indsatser i dag skal koordineres bedre, og nyt kommer til. Nyt er især en ungdomsbutik. Den skal blandt andet byde på lektiehjælp, fritidsjobs, legeaktiviteter og guide til foreninger og uddannelsessystemet. Den skal også involvere forældre. Denne del af indsatsen hedder Forældre på banen og får også den opgave at etablere værksteder. Det grønne og spiselige Gellerup Det grønne Gellerup skal udnyttes bedre, og nogle beboere kan blive ansat i Verdenshaverne. Projekt Urban Farming supplerer dette med spændende ideer om grønne haver på tage og dyrehold mellem blokkene. En ny frokostcafe skal oprettes i Tousgårdsladen, og nogle af råvarerne kan komme fra Verdenshaverne. Frokostcafeen skal også ansætte lokale beboere. Beboernes stemme Kommunikationen skal styrkes. Ikke kun for at fortælle om de mange ting, der sker, men også for at involvere beboerne yderligere. Der skal kommunikeres om både den fysiske og sociale helhedsplan, og der skal være en beboerdrevet redaktion, som sikrer, at det er beboernes stemme, som bliver hørt. Kommunikationsindsatsen skal også oprette et korps af beboere, der viser gæster rundt i Gellerup. Tryghedsvandringer Kommunen har fået indføjet begrebet tryghedsvandringer. Under disse skal man udpege steder, hvor trygheden kan forbedres, og hvor bygninger og områder er nedslidte. Beboerhuse på vej Foreningernes Hus skal fortsætte, men på stadig mere frivillig basis. Samtidig forberedes to nye beboerhuse, og beboernes ejerskab til disse huse skal sikres ved, at man benytter erfaringerne fra Foreningernes Hus. Samvirket Samvirket fortsætter under en eller anden form, men den er uafklaret. Samvirket skal fokusere på sine kernefunktioner som et netværk, hvor nye initiativer og samarbejdsrelationer kan opstå. Hvornår? Hvornår starter indsatserne så? Det afhænger af behandlingen af ansøgningen, men der gættes på foråret 2013. Læs hele ansøgningen på www.samvirket.dk under Nyheder. 4 - Gellerup.nu December 2012

Palæstinensere afvises i Israel Af Birger Agergaard Viceborgmester og advokat Rabih Azad-Ahmad bekræfter, at danskere med palæstinensisk baggrund ofte chikaneres, når de forsøger at rejse ind i Israel. Hvorfor accepterer den danske stat, at palæstinensere bliver holdt tilbage i timevis og spurgt om mærkelige ting, mens etnisk danske medrejsende bare får lov at komme ind? Det er rendyrket racisme, når de ikke får samme behandling som etniske danskere, siger en vred Rabih. Han siger det på baggrund af egne erfaringer og beretninger fra adskillige andre, der er blevet opholdt i timevis i Tel Aviv, og nogle blev end ikke lukket ind. Et eksempel er en kvinde fra Gellerup, som skulle besøge en bekendt på Vestbredden. Hun blev holdt tilbage i lufthavnen og sendt hjem dagen efter, fortæller Rabih. Ydmyget og kriminaliseret Et andet eksempel er Mahmoud Halloum jurastuderende og studentermedhjælper hos Rabih Azad-Ahmad, Advokaterne Vest som sammen med tre kammerater blev tilbageholdt i lufthavnen i Tel Aviv. To af hans kammerater fik langt om længe lov til at komme ind, mens han selv og en kammerat blev afvist efter mange timers forhør. De fik ingen anden begrundelse end security reasons. Halloum fortæller, at han aldrig har følt sig så ydmyget og kriminaliseret i sit liv. Rabih Azad-Ahmad er to gange selv blevet udsat for denne type diskrimination. Senest i april i år, hvor han sammen med tre byrådskollegaer skulle besøge Israel. Hans tre kolleger kom ind uden problemer han selv måtte vente i tre en halv time og svare på helt irrelevante spørgsmål. Læs mere på www.gellerup.nu Vejledningscenter lukker før tid Tekst og foto: Birger Agergaard Efter ni år i Gellerup må det succesfyldte Vejledningscenter for uddannelse og arbejde lukke til årsskiftet. Den nuværende bevilling til tre år fra Integrationsministeriet skulle have rakt hele næste år med, men pengene slipper op før tid. De tre ansatte er opsagt, så Iman Yacoub går af 1. december, Mahmoud Haibe er der til nytår, mens Ahmad El Ahmad forlader centret 1. februar. I august kunne vi se, at der ikke vil være penge nok til tre år - vi har ikke været nok opmærksomme på lønninger, pensioner med videre, siger en ærgerlig projektleder, Ahmad El Ahmad, som også have håbet, at kommunen var trådt ind. Men det skete ikke. Kommunen er jo også presset økonomisk, konstaterer han. Skulle satse på forældrene Han er meget ærgerlig på målgruppens vegne - de unge og ikke mindst forældrene. Projektets succes bundede i, at det ikke kun er de unge, som vejledes om uddannelse og arbejde - det gør i lige så høj grad deres forældre. Den sidste bevilling skulle netop satse endnu mere på forældrene. I perioden fra 1. januar i år til og med oktober er 122 unge tilknyttet aktiviteterne, 100 forældre har fået vejledning, 67 forældre deltager i netværk, og 42 får lektiehjælp. Min bekymring er, at den erfaring og det netværk, vi har bygget op gennem ni år, vil gå mere eller mindre tabt, siger han. Projektleder Ahmad El Ahmad (th.) og Vejledningscentret holdt i 2009 en stor fest, da Vejledningscentret fik endnu en pris for sit arbejde. Nu lukker det. Gellerup.nu December 2012-5

Ahmed Ramez sparker ting i gang Tekst og foto: Rebecca Thorning Wine I et lokale i Tousgårdsladen sidder Grete, Ismael og Ahmed en tirsdag eftermiddag og er ved at færdiggøre et møde om deres kommende filmklub-arrangement. Grete Aagaard er projektleder for Med unge øjne, og Ismael og Ahmed er to fritidsjobbere på 15 år. Det er Ahmed Ramez, der er i centrum for denne artikel. Han henvendte sig til Gellerup.nu for at dele sin historie. Ramez, som han helst vil kaldes, viser rundt i de forskellige lokaler. Deres mødelokale fungerer også som fællesstue, hvor der er bordfodbold. Her holdes også arrangementer som hyggeklub og lektiecafe. Nedenunder er der køkken og spisestue, hvor unge fra 8-14 år kan lave mad og spise sammen. Ramez virker fattet og udstråler en alvor, som er forfriskende. Han fortæller lidt om sit arbejde i Med unge øjne hvor han er med til at planlægge og hjælpe ungerne i gang med de enkelte arrangementer. Han pointerer: Jeg får mulighed for at komme med ideer til aktiviteter her. Det er en stor ting at være med til at bestemme hvad det er, vi skal lave. Jeg er blevet mere ansvarlig I Gellerup er det ikke unormalt at have et fritidsjob. Ramez siger, at halvdelen af hans klassekammerater har et. For det meste er det i Rema 1000 eller andre supermarkeder. Men dette er hans drømmejob, og han har lært meget af det: Jeg er blevet meget mere ansvarlig og har lært at prioritere min tid bedre, jeg er mere uddannelsesklar. Man bliver meget målrettet af et fritidsjob, siger han. Han har også fået nogle evner han kan bruge med det samme: Jeg har lært meget om skat, og arbejdsmarkedsbidrag. Selvom vi ikke skal betale skat, lærer vi meget om det. Det får vi brug for i matematik og i fremtiden. Ramez tænker ikke på sig selv som en rollemodel. Alligevel siger han med stolthed i stemmen: Min lillebror synes det er et fedt job, og han vil også have det, hvis det er der, når han bliver 15 år! Ahmed Ramez: Det er en stor ting at være med til at bestemme hvad det er, vi skal lave. Med Unge Øjne Af Rebecca Thorning Wine Med Unge Øjne er et projekt, hvor aktiviteter for børn og unge skal op og køre i Gellerup og Toveshøj. Det er gratis at være med, og det bliver holdt i Tousgårdsladen. Mandag: Madklub og folkekøkken kl. 16-19 for både drenge og piger 8-14 år. Til dette arrangement laver man mad, spiller 6 - Gellerup.nu December 2012 spil, spiser sammen og serverer mad for dem, som kommer for at spise i Folkekøkkenet. (Holdet er p.t. fyldt op, men der laves en venteliste). Hyggeklub kl. 16-18 for både drenge og piger 8-14 år. Her kan man være med til bordtennis, lave film, høre historier, og alt muligt andet. Tirsdag: Madklub kl. 16-19 for drenge og piger 10-14. (Holdet er p.t. fyldt op, men der laves en venteliste) Onsdag: Dans for piger kl. 16-17. Så er der dans for piger i alderen 10-14 år. Her kan man danse zumba og popdans og have det sjovt. Lektiecafe kl. 17-18. Der er hjælp til bl.a. dansk og engelsk lektiecafeen, hvor man også kan få lidt te, frugt, og hygge. På Facebook: www.facebook.com/med.ungeojne

Bokseren slår til på tysk hold Tekst og foto: Gitte Thordahl Jespersen Mohammed Sadik bokser. Han er dansk mester og har været med i et par europamesterskaber. Og så har han droppet studierne, fået kontrakt med et tysk hold og bruger nu de fleste timer i træningslokalet på Tovshøjskolen. Først trænede og boksede drengene på gaden i Gellerup. Mohammed Sadik begyndte, fordi det var populært, og hans venner var med. Senere flyttede de træningen ind i Gellerupbadet og blev til Brabrand Bokseklub, nu Aarhus Boxing. Trænerne fortalte Sadik, at han havde talent, og det gav ham endnu mere lyst til at bokse. Aarhus Boxing og landsholdet træner på Tovshøjskolen, og her træner Mohammed Sadik også med. Han er fem gange dansk mester, og har deltaget i to europamesterskaber. Og så kan han ikke huske, hvor mange gange han er jysk mester. Sadik er nu 20 år, og har bokset de sidste 10 år. Det gode ved boksning er, at den bedste vinder, altså den, der har trænet hårdest, siger Sadik. Han træner hårdt og meget i Aarhus Boxing på Tovshøjskolen. To gange om dagen, seks gange om ugen. Det er æren ved at vinde, og adrenalinen før og i kamp, der giver Sadik det største sus, og gør den hårde træning det hele værd. Træningen har lønnet sig, for nu har et hold i Tyskland opdaget Sadiks talent. Det gode ved boksning er, at den bedste vinder, altså den, der har trænet hårdest. Kontrakt med et tysk hold Det var en af Sadiks trænere, der fik det tyske hold til at se, hvor god Sadik er. De så potentialet i ham, og Sadik har nu skrevet en kontrakt på minimum tre kampe for det tyske hold i WSB World Series Boxing. Her skal de møde hold fra hele verden. I Tyskland skal jeg tage én kamp ad gangen. Jeg skal gøre mit bedste, og måske kan vi risikere at vinde det hele, siger Sadik. Kontrakten med det tyske hold får ikke Sadik til at flytte fra Gellerup, hvor han er vokset op. Her bliver han og fortsætter de mange timers træning. Engang imellem skal han på træningslejre i Tyskland. Rejserne frem og tilbage betaler den tyske klub, og selve fortjenesten ved kontrakten fortæller Sadik ikke noget om. Farvel til studiet Før Tyskland fik fat i Mohammed Sadik, besluttede han at stoppe på sit studie. Han havde de sidste tre år læst til tandtekniker, men valgte at satse alt på boksningen. De mange træningstimer er hårdt arbejde. Det kræver boksningen, hvis han vil være blandt de bedste. Jeg har ikke meget tid til familie og venner. For når jeg ikke træner, så er jeg smadret og skal hvile, siger Sadik. Jeg skal gøre mit bedste, og måske kan vi risikere at vinde det hele, siger Mohammed Sadik. Sadiks familie og venner er med, når han bokser kampe til stævner og turneringer. Taber han en kamp, tager han det ikke for tungt. Sammen med sin træner ser Sadik kampene igennem på video, og kan derefter træne efter at forbedre sig. Nederlag giver kun motivation til at træne mere og hårdere og senere bevise, at han kan vinde. På Facebook: Aarhus Boxing Gellerup.nu December 2012-7

Rundt i Gellerupparken Nye Gellerup-beboere til fest Af Helle Hansen. Foto: Vibeke Dam Hansen Gellerupparkens afdelingsbestyrelse inviterede i november nyindflyttede beboere til en velkomstaften med middag i beboerhuset Yggdrasil. Det er kun anden gang, at velkomstarrangementet bliver gennemført. Og tilslutningen var stor i forhold til første arrangement i foråret, hvor der kun deltog seks nye beboere. Denne gang havde mere end 40 nye beboere takket ja til at deltage i en hyggelig aften, hvor der var mulighed for at hilse på sine nye naboer og få nyttige informationer om livet i Gellerupparken. Afdelingens to varmemestre, Ahmed Mansoura og Kurt Sørensen deltog i spisningen sammen med beboerrådgiver Jens Høgh og beboersekretær Vibeke Dam Hansen og husmand Kim Vestergaard. Madpigerne fra Perlevennerne havde sørget for lækker mad, og efterfølgende fik beboerne en gennemgang af nyttige hjemmesider, som Gellerup.nu, Gellerupparken og Samvirket.dk. Initiativet med velkomstmiddage for nye beboere er en gammel tradition i Gellerup, som afdelingsbestyrelsen har valgt at genoptage. Næste velkomstmiddag bliver holdt til marts. Det er en gammel tradition med velkomstmiddage, som nu er taget op igen i Gellerupparken. 40 nye beboere deltog i den hyggelige aften, hvor der var mulighed for at hilse på sine nye naboer Nye nøgler og brikker til alle Af Helle Hansen 8 - Gellerup.nu December 2012 Det nuværende nøglesystem i Gellerupparken er mange år gammelt. Derfor skal de gamle Trioving-nøgler i det nye år skiftes ud med en anden nøgletype. Arbejdet med at skifte de mange låse i de 1776 lejligheder forventes at gå i gang på Gudrunsvej i løbet af januar måned, og derefter fortsætter udskiftningen rundt i hele afdelingen. Alle beboere får udleveret fire nye nøgler. Dog er der mulighed for at få flere nøgler, hvis man allerede i dag har fået fremstillet ekstranøgler. Så byttes den gamle bare ud med en ny. Som noget nyt skal hver enkelt beboer fremover aflevere en af sine nøgler til driftskontoret, hvis man ønsker, at driften skal kunne låse sig ind i ens lejlighed, når man ikke er hjemme. Det er fordi der ikke længere findes a-nøgler i systemet. Brikker til kældergangen Udover nye nøgler får alle beboerne i Gellerupparken en brik, som skal bruges for at låse sig ind i kældergangen under blokken. Dog kan brikken kun bruges ind til den kældergang, hvor beboerens kælderrum findes. For at låse sig ind i selve kælderrummet skal husstandsnøglen stadig bruges. Brikken er personlig, så briklåsen kan registrere, hvem der har låst sig ind i kælderen, hvor og hvornår. Og håbet er, at briksystemet kan være med til at forhindret, at uønskede personer tager ophold i kældergangene.

Rundt på Toveshøj Plejeboliger på Toveshøj Af Anett Sällsäter Christiansen. Foto: Birger Agergaard Kommunen er nu klar til at bygge 60 til 70 plejeboliger. Det bliver på hjørnegrunden Edwin Rahrs Vej/basarvejen, som afdelingen i foråret udpegede som vores ønske til placering af plejeboliger. Det betyder, at den kedelige materiel-bygning på hjørnegrunden rives ned. Det eneste, der nu står i vejen for at kommunen går i gang, er vejføringen. Vi har i afdelingsbestyrelsen endnu ikke godkendt den, da vi ikke er tilfredse med det første udkast fra Miljø og Teknik. De arbejder på et nyt udkast. Kommunen bygger ligeledes et lokalcenter, som kan bygges i sammenhæng med det Sundhedshus, som også er planlagt på Toveshøj. Dette vil give flere muligheder for både beboere og kommunen. Yderligere arbejder Brabrand Boligforening på, at komunen giver tilladelse (kvote) til at omdanne nogle stuelejligheder i en blok til ældreboliger. Alt dette vil komme op på et beboermøde. Som bestyrelse ser vi meget positivt på, at vi endelig kan gå i gang, endog allerede i det kommende år. Her i afdelingen vil vi arbejde for, at der så vidt muligt kan komme lærlinge i arbejde ved opførelsen af disse plejeboliger og lokalcentret. Julehygge i Laden Søndag d.9. dec. kl. 14 til 16. Den er ikke særlig køn, boligforeningens materialbygning, og planen er nu at rive den ned til fordel for kommunale plejeboliger. Julehygge i Laden Søndag d.9. dec. kl. 14 til 16. Kom til klippe-klistre i Laden, hvor du også har mulighed for at lave juledekorationer sammen med din familie og nabo. Der vil være mulighed for at købe: Kaffe/the, saft og æbleskiver. Adgang for beboere på Billetter til slikposer til børn: 10 kr. Kom til klippe-klistre i Laden, hvor du også har mulighed for at lave juledekorationer sammen med din familie og nabo. Der vil være mulighed for at købe: Kaffe/the, saft og æbleskiver. Kommunens første udspil gik på, at beboerne i de to blokke på Edwin Rahrs vej ikke kunne komme direkte til deres bolig, men skulle omkring basar-vejen og skære ind mellem sundhedscenter og lokalcenter altså der, hvor der er en cykel- og gangsti i dag (billedet). Den løsning er Toveshøj utilfreds med. Adgang for beboere på Toveshøj og familie. Og KUN ved forkøb af billet (børn op til 12 år) tirsdag d. 4. dec. kl. 15 16.30 i Laden. Billetter til slikposer til børn: 10 kr. Gellerup.nu December 2012-9

Hul igennem ned til den kinesiske mad Af Katrine Linnet Mathiesen og Sean Ryan Bjerremand I sydenden af City Vest, ud mod Silkeborgvej, finder man China Café Restaurant, hvor kinesiske toner strømmer ud højtalerne, farverige fisk svømmer i store akvarier, og kinesiske drager pryder udsmykningen. En hyggelig frokostrestaurant med en autentisk atmosfære. Der er god plads en stille tirsdag eftermiddag, og vi sætter os godt til rette ved siden af den klassiske kinesiske buffet. Vi får en valgfri buffet til 58 kr. pr. person samt et stort glas cola til hver for 28 kroner. Buffeten består både af salatbuffet med iceberg, tomater, agurk, oliven osv., og af varme retter med forskellige indbagte kødtyper: rejer og kyllingekød - samt ris, nudler og okse- og kyllingewok. Sean er nudlernes, kyllingekødets og især salatens mand, mens Katrine tager sig mere af risen, rejerne og wokken. Grøntsagerne er fine og friske, men der er ikke den store variation. Skønhedspletter, men en solid 8 er Der er dog flere skønhedspletter: De varme retter ser lidt triste ud, og flere af beholderne med mad er mere eller mindre tomme. Dette skyldes dog, at frokostbuffeten skal til at lukke ned, da vi kommer. Der er frokostbuffet indtil kl. 15 og aftenbuffet fra kl. 17 (78 kr.), og så lærte vi det. Er man salatfreak, er det ligeledes en tam oplevelse med en lille variation, middelmådige dressinger og skåle, man kun kan få en meget lille portion salat ned i. Alt i alt får vi et OK måltid mad og går begge mætte fra restauranten. Personalet er yderst venligt og imødekommende og yder suverænt god service under vort besøg. Selv, da vi ved en forglemmelse er ved at løbe fra regningen for den sidste cola, tager vores søde værtinde situationen med et smil, og vi får afregnet i god ro og orden. Buffeten koster 58 kroner om eftermiddagen. China Café Restaurant kan anbefales som en hyggelig frokostrestaurant med en autentisk atmosfære. Restauranten befinder sig i den billigere ende af prisskalaen, og det afspejles i madens kvalitet, som er fornuftig uden at være noget særligt. Til gengæld er der stemning for alle pengene i den lille, kinesiske restaurant. En solid 8 er på den gamle 13-skala kan det blive til. En fornuftig kvalitet uden at være noget særligt 10 - Gellerup.nu December 2012

Jul i Café Perlen Søndag den 9. december er der julestue for alle i Cafe Perlen, Beboerhuset Yggdrasil, Dortsvej 35A. I samarbejde med Gellerupparken inviterer Perlevennerne til en hyggelig omgang gløgg og æbleskiver, juleklip og klister, juledekorationer og jule bingo-banko og andre julelege. Det er kl. 14-17. Fredag den 14. december kl. 17-19 har Perlen julespisning med and/kylling og risalamande. Pris: 50 kr. for voksne, 25 kr. for børn 8 år og til og med 12 år, og børn under 8 år: 15 kr. Tilmelding senest tirsdag den 11. december til Jytte på mobil 2085 1904. Højst 50 personer. Perlevennernes Fællesspisning Fredag den 18. januar kl. 17 inviterer Perlevennerne på fællesspisning i Cafe Perlen, Dortesvej 35A Pris: 30 kr. for voksne, børn under 10 år betaler 15 kr. Tilmelding senest tirsdag den 15. januar til Jytte på mobil 2085 1904. Højst 50 personer. Samvirkets Pris Samvirket i Gellerup og Toveshøj uddeler igen Samvirkets Pris til en person, der har gjort en ekstra indsats for at gøre Gellerup og Toveshøj til et godt sted at bo og leve. Kender du en, som gør en særlig indsats, så kontakt Samvirket og fortæl, hvorfor du synes denne person fortjener prisen. Du skal oplyse navnet på din kandidat og hvilken forening, gruppe eller arbejdsplads din kandidat kommer fra. Derudover skal du kort fortælle, hvorfor din kandidat skal have Samvirkets Pris 2013. Prisen overrækkes på Samvirkets Årsmøde tirsdag d. 29. januar 2013. Kontakt Samvirkets sekretærer: Ulla Bording Jørgensen, ulbo@bbbo.dk, tlf. 61 55 85 61 eller Helle Hansen, helhan@aarhus.dk, tlf. 29 20 89 78 - senest torsdag d. 17. januar 2013. Læs mere på www.samvirket.dk Banko-møde Bankospillet Tousgårdsladen holder generalforsamling onsdag den 30. januar 2013 kl. 15.30. Dagsorden ifølge vedtægter. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 16. januar 2013.

Med cirka 200 deltagere til Jalla:6 var Globus1 proppet med mennesker, som var kommet for at se en blanding af forskellige teaterforestillinger og livemusik. Alle disse forestillinger fra Opgang2 Turneteater var unikke, og der var fokus på kulturer og livet som nydansker. På billederne her optræder Chadi og turneteatrets talenthold, men der var en række andre indslag også. (fotos: Rebecca Thorning Wine) Kalender december 2012 Læs mere om arrangementerne på gellerup.nu Lørdag d. 1. dec. kl. 15-17 Jubilæumsfest i Allan Fiskers støtteforening, Yggdrasil Søndag d. 2. dec. Kl. 11-15 Bænkebyggeri på Nordgårdskolen Mandag d. 3. dec. Ansøgningsfrist for kulturmidler. Se helhedsplangellerup.dk Mandag d. 3. dec. kl. 10:30-11.30 Hjælp til NemID, e-boks og Din side på Gellerup Bibliotek Onsdag d. 5. dec. kl. 09:30-10 Lysbilleder og højtlæsning på Gellerup Bibliotek Torsdag d. 6. dec. kl. 17-20 Julefrokost i Gellerup Kirke Søndag d. 9. dec. kl. 14-17 Julehygge og bingo-banko i Cafe Perlen, Yggdrasil Søndag d. 9. dec. kl. 14-16 Julehygge i Tousgårdsladen Søndag d. 9. dec. kl. 16-17.30 Julekoncert med Gellerup kirkes kor i Gellerup Kirke Tirsdag d. 11. dec. kl. 15.30-17 Julemik for aktive i Samvirket i Tousgårdsladen Onsdag d. 12. dec. kl. 10:30-12 Lær at bruge borger.dk på Gellerup Bibliotek Fredag d. 14. dec. kl. 17-20 Julemiddag i Café Perlen Tirsdag d. 18. dec. kl. 15-17 Julemik med gløgg og æbelskiver i Gellerup Museum Januar 2013 Søndag d. 6. jan. kl. 14-16 Gellerup set fra Christiansborg - dialog og debat med folketingspolitikerne Jens Joel (S) og Fatma Øtken (V) på Gellerup museum Fredag d. 18. jan. kl. 17-19 Perlevennernes fællesspisning i Cafe Perlen Tirsdag d. 29. jan. kl. 17-20 Samvirkets årsmøde i Foreningernes hus Onsdag d. 30. jan. kl. 15:30-17 Bankospil holder generalforsamling i Tousgårdsladen