HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION Historicismen var en stilperiode, hvor industrialiseringens nye byggetekniske og industrielle landvindinger, sammen med romantikkens fokus på arkitekturhistorieog folkelig byggekik tilsammen skabte en helt ny arkitektur - af kritikere ofte kaldet stilforvirring, fordi den lystigt lod sig inspirere af alle mulige forskellige stilarter - og ofte kombinerede træk fra flere stilarter i samme hus. De historicistiske huse i Aarup er ikke anderledes, og rummer en lang række forskellige stiltræk. Til brug i forbindelse med denne vejledning er de inddelt i to grupper: En gruppe af bygninger som især trækker på referencer til middelalderlig og nordisk arkitektur og byggeskik, og en gruppe som i højere grad trækker på referencer fra sydeuropæisk renæssancearkitektur. 36 34 22 1 14 8 6 11 Gruppen omfatter både bygninger der trækker på referencer fra euoropæisk gotik og middelalder (som for eksempel Bredgade 22 eller 34), men også bygninger med stærke referencer til traditionel nordisk - eller schweizisk - byggeskik. Den sidstnævnte stilretning kaldes nogengange Stationsbystil, og ofte er netop jernbanestationer og andre tilknyttede bygninger opført i denne stilart, som følgelig er særlig karakteristisk for staitonsbyerne. I Aarup er den gamle lægebolig i Bredgade 8 et fornemt eksempel. 81 På stilbladets midteropslag præsenteres nogle af de centrale karaktertræk for bygningerne i denne gruppe. Bagsiden af stilbladet giver gode råd til facaderenovering.
STILTRÆK Blank mur i hele facaden. Det er karakteristisk for husene i denne gruppe, at de har - eller har haft - blank mur i både stuetagen og de øvre etager. Etageadskillelsen vil ofte være markeret med en dekorativ frise, enten i mønstermurværk eller med en formstøbt specialsten. Murværket er fuget med en brændt kehlerfuge (en profileret fuge), som giver en fin skyggevirkning. Mange steder i Aarup er den enklere trekantfuge anvendt. Murede detaljer ved gesimser og vinduer. De murede detaljer vil ofte være med gotisk insopiration. De er en væsentlig del af husenes karakter. blank mur på hele facaden. Skifertag med udskårne spærender og konsoller. Historicismens huse har næsten altid haft skifertag, som giver et rent og enkelt udtryk. Hvis der ikke var råd kunne tagpap anvendes i stedet. Hvis der er tagudhæng vil der altid være synlige og fint udskårne spærender, og konsoller på gavlen bære den tynde udhængende tagflade. Små frontkviste på taget. Kvistene giver lys - men er samtidig et dekorativt element, med fint udskåret træværk. Taget er alted let og kvistens sider smalle, og beklædt med zink eller træ. brændt kehlerfuge. Skifertag. Små frontkviste. Murede detaljer.
EKSEMPEL PÅ FACADERENOVERING SITUATION I DAG Stil karakteristiske træværk Vinduer i moderne format Stil karakteristiske blank mur Slidt og falmet sålbænk og sokkel RENOVERINGSEKSEMPEL Træværk bevaret og malet op Vinduer med sprosser Blank mur bevaret Sokkel og solbænk malet op
ANBEFALINGER Bevar murværket. Det blanke murværk med de mange detaljer er stilartens omdrejningspunkt. Ved at bevare murværket bevares samtidig alle de murede detaljer, der giver huset karakter. Hvis fugerne er dårlige kan der fuges om - gerne med kehlerfuge eller trukket fuge som oprindeligt. Dårlige sten kan eventuelt udskiftes - prøv at skaf brugte sten fra samme tid. Tyndpuds eller vandskuring er altid en dårlig idé, det holder dårligt og giver en karakter der passer dårligt til huset. Forsøg ikke at genetablere det originale udtryk i stueetagen. Hvis stuetagen har været omdannet til butik med store udstillingsvinduer, er det nærmest umiligt at genskabe det oprindelige udtryk. Sigt i stedet mod at føre eventuelle søjler og pilastre ned til soklen, og lav en base med en glatpudset, oliemalet overflade. Pas på overdimensionerede tagkonstruktioner. Særligt på de små frontkviste, som er typiske i stilarten, vil en tagkonstruktion med 250-300 mm isolering give et klodset og uskønt udseende, også på fkvistens sider. Brug istedet højisolerende materiale, og forsøg at genskabe det oprindelige lette udtryk. Bevar eller reparer træværket. De udskårne spærender og konsoller er et særkende, og er værd at bevare. Det kræver jævnligt vedlighold med maling. Brug aldrig plastikmaling, der forhindrer træet i at ånde. Hvis der er råd skal de ramte stykker fjernes, og erstattes af nyt træ. Prøv at skaffe træ i ordentlig kvalitet. Få inspiration fra historiske billeder. Historicismens huse er ikke altid symmetriske eller med samme fordeling af vinduer på etagerne, og det kan gøre det vanskeligt at ramme en harmonisk inddeling af facaden. Historiske billeder af huset kan give indblik i hvordan det har været tænkt oprindeligt.
HISTORICISME 2 INSPIRATION FRA RENNÆSSANCE OG SYDEUROPA Historicismen var en stilperiode, hvor industrialiseringens nye byggetekniske og industrielle landvindinger, sammen med romantikkens fokus på arkitekturhistorieog folkelig byggekik tilsammen skabte en helt ny arkitektur - af kritikere ofte kaldet stilforvirring, fordi den lystigt lod sig inspirere af alle mulige forskellige stilarter - og ofte kombinerede træk fra flere stilarter i samme hus. De historicistiske huse i Aarup er ikke anderledes, og rummer en lang række forskellige stiltræk. Til brug i forbindelse med denne vejledning er de inddelt i to grupper: En gruppe af bygninger som især trækker på referencer til middelalderlig og nordisk arkitektur og byggeskik, og en gruppe som i højere grad trækker på referencer fra sydeuropæisk renæssancearkitektur. Dette stilblad handler om bygningerne i den sidste gruppe. Inspirationen kommer især fra de italienske palazzi, paladser, som især er kendetegnet ved en monumental stuetage og mere beskedne øvre etager. Men som mange andre historicstiske huse blandes denne grundlaæggende inspiration ofte med mange andre kilder. På stilbladets midteropslag præsenteres nogle af de centrale karaktertræk for bygningerne i denne gruppe. Bagsiden af stilbladet giver gode råd til facaderenovering.
STILTRÆK Tung base og let overetage. Hos en stor del af husene i denne gruppe er stuetagen pudset med kvaderpuds eller lignende markant profileret oppudsning, gerne farvesat med forskellige farvenuancer for at fremhæve relieffet i facaden. Overetagen har derimod som oftest oprindeligt stået i blank mur, fuget med en brændt kehlerfuge (en profileret fuge), som giver en fin skyggevirkning. Mange steder i Aarup er den enklere trekantfuge anvendt. Indrammede vinduer med tempeltag. Mange af husene har vinduer indfattet i en fremshævet pudset ramme. Rammen har ofte en overkant som et lille tag med en stiliseret gavlprofil som et kalssisk tempel, eller skiftesvis med trekant og buet profil. Mange steder er rammen ført ned til jorden (eller etageadskillelsen), og feltet under vinduet er pudset eller dekoreret med et relief. kvaderpuds i stue plan, blank mur på 1.sal. Skifertag uden udhæng, men kraftig gesims. Husene kan have en trukket, men rigt profileret gesims, eller en markant tandsnitsgesims. Historicismens huse har næsten altid haft skifertag, som giver et rent og enkelt udtryk. Hvis der ikke var råd kunne tagpap anvendes i stedet. Indrammede vindue. Indrammede vindue. Rigt profileret gesims kvaderpuds.
EKSEMPEL PÅ FACADERENOVERING SITUATION I DAG Stil karakteristiske skifertag Stil karakteristiske vinduer Slidt gesims Vinduer i moderne format og mørke farver Mørk dør i moderne format RENOVERINGSEKSEMPEL Nyt skifertag Stil karakteristiske vinduer bevaret Gesims repareret og malet op Vinduer i moderne format og mørke farver Ny dør i passende format og farve
ANBEFALINGER Bevar murværket. Det blanke murværk i overetagen er et af stilartens kendetegn. Hvis fugerne er dårlige kan der fuges om - gerne med kehlerfuge eller trukket fuge som oprindeligt. Dårlige sten kan eventuelt udskiftes - prøv at skaf brugte sten fra samme tid. Tyndpuds eller vandskuring er altid en dårlig idé, det holder dårligt og giver en karakter der passer dårligt til huset. Overvej om stueetagen kan genetableres. Hvis stuetagen har været omdannet til butik med store udstillingsvinduer kan det i mange tilfælde lade sig gøre at genskabe et sammenhængende arkitektonisk udtryk med en kraftigt profileret puds i stueetagen. Vær opmærksom på at genskabe de oprindelige vinduesformater, og eventuel indramning omkring vinduerne Vær omhyggelig med farvesætning. Den kraftigt profilerede facadepuds og indramningerne omkring vinduer, som er så karakteristisk for disse huse, er ofte farvesat med kontrasterende farver der fremhæver relieffet. Der er altid tale om en mørk og en lys nuance af den samme farve. Undgå for kraftige signalfarver. Vær opmærksom på overflader og strukturer. Særligt i stueetagen arbejdes der ofte med forskellige strukturer i de pudsede overflader. Vær opmærksom på at bruge strukturer bevidst, og bruge de samme metoder til at skabe strukturerne. Få inspiration fra historiske billeder. Historicismens huse er ikke altid symmetriske eller med samme fordeling af vinduer på etagerne, og det kan gøre det vanskeligt at ramme en harmonisk inddeling af facaden. Husene i denne gruppe kan samtidig have forskelle i udsmykningen omkring vinduer i stuen og på første sal. Historiske billeder af huset kan give indblik i hvordan det har været tænkt oprindeligt.
KLASSICISME Klassicismen låner sit formsprog fra klassikken - arkitekturen i det gamle Grøkenland og Rom, og i særlig grad tempel- og paladsarkitekturen. Egentlig er der ikke nogle rigtige klassicistiske bygninger i Aarup. Klassicismen som stilart henregnes nemlig til perioden ca 1770-1850 - og da var der endnu kun marker der, hvor Aarup ligger i dag. De bygninger der her betegnes som klassicistiske er derfor enten bygninger fra historicismen, en stilperiode fra ca 1850-1900, som låner sit formsprog fra alle mulige tidlige tiders arkitektur, eller det er nyklassiscisme, en stilart der i starten af 1900-tallet kortvarigt genskabte klassicismen som et oprør mod netop historicismens blandede stilarter. De bygninger der er udpeget i dette stilblad er alle bygninger, som overvejende beenytter klassicismens stiltræk, herunder en enkelhed i formsproget, regelmæssighed i facaden og symmetri. Et fint eksempel på et nyklassicistisk hus er Bredgade 3. Bygningen kan også beskrives som Bedre Byggeskik, en bevaægelse af arkitekter og håndværkere, som arbejde for at opføre smukke huse af høj kvalitet i et enkelt formsprog. Nabohuset på Bredgade 5 er et andet fint eksempel på et enkelt udformet og strengt symmetrisk klassicistisk hus. På stilbladets midteropslag præsenteres nogle af de centrale karaktertræk for bygningerne i denne gruppe. Bagsiden af stilbladet giver gode råd til facaderenovering.
STILTRÆK Symmetri og regelmæssighed. Det klassicistiske formideal handler om at skabe et rolig og afbalanceret facadeudtryk. Husenes facader vil derfor ofte være symmetriske, og vinduer vil være ensartede i størrelsen og fordelt med ens afstand i facaden. Markering af hjørner og midterpartier. For at understøtte facadekompositionen ses det ofte, at midterpartiet er fremhævet. Det kan være trukket lidt frem i forhold til resten af facaden, vinduer kan være udsmykket yderligere, og der vil ofte være en frontkvist med en gavltrekant med lav hældning - som på et græsk eller romersk tempel. Ligeledes kan hjørnerne være markeret, enten med licener (et fladt relief af en stiliseret søjle) eller med kvaderpuds, som skal illudere at hjørnet er muret op i solide granitkvadrer. Enkelhed i detaljerne. De klassiscistiske huse er præget af enkle, men fint formede detaljer. Gesimser har som regel en enkel, jævn profil, og taget har aldrig udhæng. Ofte er tagfoden udført med en såkaldt opskalkning, hvor den nederste del af taget får en fin kurve som afslutning. Tilsvarende er udsmykningen omkring vinduer enkel, blot med en sålbænk med en jævn profil, eller endda bare en række liggende sten. Vinduerne i stueetagen ersom oftest lidt finere udsmykket end på første sal. Rolig og afbalanceret facadeudtryk. Markering af hjørner. Frontkvist med en gavltrekant.
EKSEMPEL PÅ FACADERENOVERING SITUATION I DAG Forskudte vinduer Asymmetrisk forhold mellem etagernes åbninger Forskellige farvenuancer i facaden Moderne vinduesformat Slidt tag RENOVERINGSEKSEMPEL Vinduer rettet op ny placering af indgang samt vinduer Facaden pudset op i ens farve Sprossede vinduer Nyt tag
ANBEFALINGER Bevar murværket. En del af de klassicistiske huse i aarup står i blank mur. Ved at bevare murværket bevares samtidig de murede detaljer, der giver huset karakter. Hvis fugerne er dårlige kan der fuges om - gerne med kehlerfuge eller trukket fuge som oprindeligt. Dårlige sten kan eventuelt udskiftes - prøv at skaf brugte sten fra samme tid. Tyndpuds eller vandskuring er altid en dårlig idé, det holder dårligt og medfører derfor løbende vedligehold. Overvej om stueetagen kan genetableres. Hvis stuetagen har været omdannet til butik med store udstillingsvinduer kan det i mange tilfælde lade sig gøre at genskabe et sammenhængende arktiektonisk udtryk med en regelmæssig, symmmetrisk facade og ensartede vinduesstørrelser. Særligt hvis facaden er pudset er dette en oplagt mulighed. Vær opmærksom på at genskabe de oprindelige vinduesformater. Vær omhyggelig ved udskiftning af taget. Det er vigtigt for det klassicistiske udtryk, at der ikke er udhæng. Det vil ofte passe godt til huset med en opskalkning. Her er det vigtigt at være opmærksom på at vælge en tagsten i det rigtige format. For store formater betyder, at det der skulle have været en fin bue i bunden af tagfladen i stedet fremstår som et knæk, der minder mere om en japansk pagode end et klassicistisk hus. I nogle tilfælde vil man kunne øge isoleringstykkelsen, men det forudsætter at man kan flytte gesimsen opad. I praksis kan det derfor stort set kun lade sig gøre ved pudsede facader. Brug afdæmpede farver. Klassicismen er en afdæmpet stilart. Pudsede facader kan være farvet i toner af gråt eller hvidt, eventuelt lyse gule nuancer. Vinduerne er som regle farvet i en mørkere grå eller hvid.
MODERNISME Modernismen opstod i starten af 1900-tallet som en modreaktion mod de forudgående stilperioders ekspressive og til tider svulstige udtryk - historicismen med dens sammenblanding af stilarter, men også jugend-stilen (i Danmark kendt under navnet skønvirke ) med dens sensuelle organiske former. Nu skulle arkitekturen være enkel, ren og funktionel, og nye tiders tekniske landvindinger som jernbeton og stålkonstruktioner muliggjorde samtidig en mere fri formgivning af planløsning og facader. Fra sin opståen i 1920 erne og 30 erne og frem til i dag har modernismen udviklet sig i flere retninger, men stadig med en fælles klangbund i slagord som enkelhed, renhed i udtrykket og fokus på funktionalitet. De modernistiske bygninger i Aarup stammer især fra 1960 erne og 70 erne, men nogle af dem er ældre bygninger, der på et tidspunkt er blevet gennemgribende ombygget, så de nu fremstår med et modernistisk udtryk. Et eksempel på dette er Bredgade 31. Et godt eksempel på den stil der udviklede sig i 1970 erne er Bredgade 91, der kan indskrives i den retning der kaldes funktionel tradition, og som forsøger at kombinere en traditionelt udformet bygningskrop med saddeltag med modernismens stramme formsprog. På stilbladets midteropslag præsenteres nogle af de centrale karaktertræk for bygningerne i denne gruppe. Bagsiden af stilbladet giver gode råd til facaderenovering.
STILTRÆK Enkelthed og symmetri. Karakteristisk for husene i denne kategori er et klart og enkelte facadeudtryk. Facaderne er ofte holdt i samme materiale eller pudsning på over- og under etagen. Hvor dette er ikke er tilfældet, er underetagen ofte præget af en meget enkel, lys facade beklædning eller udstyret med store glaspartier. Dør- og vinduesåbninger er udformet og placeret i en forholdsvis streng symmetrisk orden. Detaljering eller mangel på samme. Modernistiske facader er kendetegnet ved en minimal detaljering. Døre, vinduer, etageskæl og hjørner er sjældent markeret med fremskydninger eller lignende. Døre og vinduer kan have rammer i enten mørke eller lyse farver. Visse steder ses facaden udstyret med murede sålbænke uden megen hældning. Teglsten og lav taghældning. Modernistiske huse har ofte fladt tag eller en meget lav taghældning. Tage med hældning er som regel i sorte eller røde tegl tilpasset facadens øvrige farver. Der er sjældent gjort meget ud af overgangen mellem facade og tag, tit er det kun en fri tagrende eller en smal tagrendekasse, der markerer adskillelsen mellem de to. Enkelthed og symmetri. Gennemgående materiale. Lav taghældning. Overgang markeret med tagrendekasse Enkelt vindue uden særlig markering. Mur et eller formstøbt sålbænk
EKSEMPEL PÅ STILRENE MODERNISTISKE FACADER I AARUP
ANBEFALINGER Bevar murværket. Det blanke murværk med de mange detaljer er stilartens omdrejningspunkt. Ved at bevare murværket bevares samtidig alle de murede detaljer, der giver huset karakter. Hvis fugerne er dårlige kan der fuges om - gerne med kehlerfuge eller trukket fuge som oprindeligt. Dårlige sten kan eventuelt udskiftes - prøv at skaf brugte sten fra samme tid. Tyndpuds eller vandskuring er altid en dårlig idé, det holder dårligt og giver en karakter der passer dårligt til huset. Forsøg ikke at genetablere det originale udtryk i stueetagen. Hvis stuetagen har været omdannet til butik med store udstillingsvinduer, er det nærmest umiligt at genskabe det oprindelige udtryk. Sigt i stedet mod at føre eventuelle søjler og pilastre ned til soklen, og lav en base med en glatpudset, oliemalet overflade. Pas på overdimensionerede tagkonstruktioner. Særligt på de små frontkviste, som er typiske i stilarten, vil en tagkonstruktion med 250-300 mm isolering give et klodset og uskønt udseende, også på fkvistens sider. Brug istedet højisolerende materiale, og forsøg at genskabe det oprindelige lette udtryk. Bevar eller reparer træværket. De udskårne spærender og konsoller er et særkende, og er værd at bevare. Det kræver jævnligt vedlighold med maling. Brug aldrig plastikmaling, der forhindrer træet i at ånde. Hvis der er råd skal de ramte stykker fjernes, og erstattes af nyt træ. Prøv at skaffe træ i ordentlig kvalitet. Få inspiration fra historiske billeder. Historicismens huse er ikke altid symmetriske eller med samme fordeling af vinduer på etagerne, og det kan gøre det vanskeligt at ramme en harmonisk inddeling af facaden. Historiske billeder af huset kan give indblik i hvordan det har været tænkt oprindeligt.
ANDRE BYGNINGER En lang række bygninger fremstår kun med sporadiske spor af den oprindelige stilart, eller er måske opført uden nogen klar arkitektoniske idé. Nogle af disse bygninger præges af usammenhængende facadeudformning og lidt tilfældigt sammensatte materialer og detaljer. Mange af dem er huse der er kraftigt ombygget, i en grad så en genskabelse af det oprindelige udtryk vurderes at være uopnåeligt. Andre er simpelthen solide men anonyme bygninger uden særlige kendetegn. 3 24 27 16 12 9 Gruppen omfatter både huse helt tilbage fra stationsbytiden, men også næsten nye huse, og huse opført i perioden imellem. 40 26 31 33 30 39 45 47 Fælles for disse bygninger er, at man ved facaderenovering vil kunne opnå en arkitektonisk forbedring, og derved bidrage til en forskønnelse af bymiljøet i Bredgade - samtidig med at et smukkere ydre kan forøge bygningernes egen værdi. 52 54 54A 56 58 64 75 77 65 På stilbladets midteropslag præsenteres nogle af de centrale karaktertræk for bygningerne i denne gruppe. Bagsiden af stilbladet giver gode råd til facaderenovering. 74 76 72 85 87
TYPISKE TRÆK De her nævnte typiske træk gælder for mange, men ikke nødvendigvis alle huse i gruppen. Formålet med at beskrive dem er at pege på områder, hvor der er mulighed for at opnå forbedringer ved facaderenovering Ustruktureret facade. Mange af gruppens huse er som nævnt formet af mange ombygninger, der som oftest virker som om der ikke er foretaget en helhedsvurdering. Resultatet er ustrukturerede facader, hvor døre og vinduer af forskellig størrelse og højde er fordelt ujævnt i facaden, eller hvor underetagens og overetagens slet ikke hænger sammen, og det ser ud som to vidt forskellige huse sat oven på hinadnen. Men der kan også være tale om facader, der er opført ud fra en rent funktionel betragtning, og hvor vinduerne er placeret alene efter hvordan det passer med rummene indeni. En sådan facade virker uharmonisk, selv om den er helt ny. Mange forskellige materialer og farver. Særligt de mange gange ombyggede huse, men også enkelte af de nyere, er karakteriseret ved at der er brugt mange forskellige farver og materialer i facaden. Det gør det vansekligt at få et sammenhængende udtryk Mange forskelligartede former for detaljering. De meget ombyggede huse præges af, at rester af ældre detaljering har overlevet, men uden at nye detaljer er tilpasset. Resultatet bliver usammenhængende og tilfældigt at se på. Ustruktureret facade. Mange forskellige materialer og farver. Ustruktureret facade. Gammel facade skjult bag moderne beklædning.
EKSEMPEL PÅ FACADERENOVERING SITUATION I DAG Misvedligeholdt facade beklædning i markant farve Rodet vindues placering og upassende format Markant skiltning Markant facade beklædning RENOVERINGSEKSEMPEL Ny facade beklædning i i lys farve Ændret vindues takt og format Diskret skiltning Ny diskret facade beklædning
ANBEFALINGER Se facaden som en helhed. Hvordan kan der skabes en sammenhæng i facaden, hvor vinduer er jævnt fordelt, og sidder i samme højde? Måske kan det hjælpe at markere etageadskilelsen eller fremhæve indgangspartiet. Det er også altid en god idé at give huset en mørkt farvet sokkel. Medmindre man har en dygtig arkitekt til at hjælpe sig, er den enkleste måde at skabe helhed i facaden at sikre en regelmæssig takt i vinduerne, og at vinduer i forskellige etager sidder lige over hinanden. Forsøg ikke at genetablere det originale udtryk. Mange af husene i denne gruppe er som nævnt så ombyggede, at det vurderes vanskeligt at tilbageføre dem til den stil de er opført i oprindeligt. Det vil som oftest give et bedre resultat at give bygningerne et enkelt, moderne udtryk. Pas på overdimensionerede tagkonstruktioner. Et elegant og enkelt udtryk er lettest at opnå med et lille eller intet tagudhæng, og hvis der er udhæng bør konstruktionen gøres så smal og enkel som muligt. Se på hvordan huset spiller sammen med nabohusene. Den enkelte bygning må gerne adskille sig fra naboerne, men alt for voldsomme forskelle i farve giver et uskønt helhedsindtryk. Brug materialer der patinerer smukt. En af hemmelighederne bag smukke huse er som regel, at de er opført i materialer, der bliver smukkere med alderen. Naturmaterialer som træ, tegl og natursten har denne evne. Beton kan have det i nogle sammenhænge, mens mange pladematerialer falmer og kommer til at se triste ud med årene. Det samme gælder for malinger. Kalk og oliemaling patinerer smukkere end plastikmaling, der med tiden skaller af.