OPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018

Transkript

1 OPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018 Rekvirent: Jens Henrik Johansen Falkonergårdsvej 15, st Frederiksberg C Tlf jenshenrikjohansen@gmail.com Udført af Center for Bygningsbevaring, Raadvad. Kontaktperson: Vera Noldus, tlf , veno@bygningsbevaring.dk 1

2 Indledning Center for Bygningsbevaring er blevet bedt om at formulere et oplæg til, hvordan en instandsættelse af Falkoner Alle 114B kan tage sig ud. Oplægget ligger i forlængelse af vores vurdering af ejendommens bevaringsværdi og tilstand, udført i januar 2018 for samme rekvirent. Oplægget bygger på den bygningshistoriske undersøgelse, som var en del af det første rapport, og på Frederiksberg Kommunes udsagn om, at naboejendommen 114A vil blive revet ned. Tegningerne er lavet af restaureringsarkitekt Søren Vadstrup, i dialog med rådgiver og historiker Vera Noldus, begge tilknyttet Center for Bygningsbevaring. Oplægget skal forstås som første skridt i en restaureringsproces. Tegningerne viser hovedgrebet, de væsentligste ændringsforslag og det udvendige helhedsudtryk ikke detaljerne. Hovedgreb Vi vurderer, at huset ikke kan føres tilbage til ét bestemt, historisk korrekt udtryk. En istandsættelse bør tage højde for, at det kendetegner huset, at det er blevet ændret og ombygget af flere omgange og at der har mange historiske lag. Det må gerne ses, f.eks. at der er forskellige vinduer, men det skal kunne forstås. Det er ikke nok, at en ændring kan aflæses, den skal kunne forstås. Det er vores vurdering, at huset kan sættes i stand til en smuk, tidssvarende bolig med bevaringsværdierne i behold, på forudsætning af en fleksibel byggesagsbehandling og en sund fornuft-tilgang. I dette tilfælde vil det sige, at vi mener, at huset skal repareres som enhver dygtig murermester ville have gjort det. Tegninger er lavet 1:100 på baggrund af plantegningen fra 1916 og snit fra Væsentligse ændringsforslag Tag Taget lægges med røde vingetegl, som huset oprindeligt har stået med. Mod vest bliver taget halvvalmet, som mod øst. Tagkanten afsluttes med opskalkning og synlige spær, som det har i dag. I tagfladen på havesiden etableres tre taskekviste med murede flunker. Vestgavl Vestgavlen nyetableres og udformes som østgavlen. Den opbygges med samme sokkel og pudset murværk, samt hovedgesims. 2

3 Mod vest ligger forstuegang og bad. I det, det ikke er sikkert på nuv. tidspunkt, hvordan den endelige planløsning vil se ud, er vestgavlen tegnet med 2 vinduer i stueetagen. Uden, eller med kun ét vindue i stueetagen, er også en mulighed. Østgavl Der etableres et ekstra vindue i stueetagen. Tidligere har der ikke været to vinduer på grund af et lille skur, som stod tæt op ad væggen, men som blev revet ned i midten af 1900-tallet. Hovedgesimsen retableres når der bliver lagt tegltag. Vinduer De 12-rudede vinduer (gårdsiden) er meget specielle for huset de ses også på det gamle fotografi af sidelængen, der i 1927 blev revet ned (medtaget i vores bevaringsværdi- og tilstandsrapport). Vi foreslår, at de vinduer istandsættes eller evt. kopieres. Vinduerne sidder også i mindre udgaver på første sal og så harmonerer de med gårdsidens tagskægskvist. Der er adskillige meget gamle vinduer, formentlig genanvendt fra et ældre hus, at bedømme efter posterne, vindues- og skoddebeslag, stablerne mv. Nogle med fjernede sprosser (men spor efter sprosser), som man kunne overveje at isætte igen. Efter vores mening kan der godt være forskellige vinduer og behøver husets facader ikke at være helt ens. De må gerne afspejle forskellige tider og anden udvikling. Det øger kun fortælleværdien. For at fremme oplevelsen indefra, er gavlvinduerne dog tegnet ens, så enderummene får ens klassicistiske vinduer. Alle skodder er foldeskodder. Døre Hoveddør i gårdsiden foreslås udformet med udgangspunkt i havedøren. Havedøren kan sættes i stand. Døren til forstuegangen i gårdsiden er original og kan ligeledes sættes i stand. 3

4 Farver Vi foreslår et klassisk farveskema, og huset er på tegningerne afbildet i et rødt / guldt farveskema, med et dybere gul end det nuværende gul. Tages lægges med røde tegl. Facaderne, gavlene og kvistflunker pudses og males / kalkes gule. Døre, vinduer og skodder males mørkerøde. Gesimser, vinduer og tagskægskvist på første sal males hvide. Soklen males sort. Det er muligt, at vælge en anden farvesætning. F.eks. hvidt murværk med grønne vinduer og dører, som er mere almindeligt på Frederiksberg. Men dermed ville huset miste sit særlige udtryk. 4

5 5

6 6