- - - - - ---------- Marts 1996 Argang 3, nr. 1 Udviklingsplanen for Slagterimuseet i Roskilde Der er udarbejdet et samlet plan for udviklingen af Slagterimuseet Planerne skal nu ud til høring i Styrelsen, brancheorganisationerne, myndigheder,sponsorer og foreningens medlemmer. Museumskonsulent Anette Tonn Petersen har nu færdiggjort udviklingsprojektet der skal danne grundlag for det videre arbejde med etablering af Slagterimuseet Rapporten der er på 83 sider, er baseret på samarbejdet med en arbejdsgruppe og branchekontakter. Det eksisterende arkiv, samlingen af maskiner, udstyr og håndværktøj skal bl.a. danne grundlaget for det videre arbejde. Rapporten tager bl. a udgangspunkt i at der har vist sig en stor interesse for museet blandt besøgende, familier, foreninger og naturtigvis blandt de repræsenterede branchers medarbejdere og folkevalgte, udenlandske gæster og branchernes forretningsforbindelser. Der har været mange besøgende fra folkeskoler, gymnasier, erhvervsskoler og universiteterne. Rapporten kan købes for kr. 60,- Hvad rummer Slagterimuseet i dag og hvilke ting efterlyser vi? Dette nr. af "nyt om gammelt" er en gennemgang af nogle de områder Slagterimuseet forventer at skulle dække. Vi beskriver nogle af de ting vi har og hvilke ting vi efterlyser. Danske Slagterier har som det er bekendt stillet forsøgsstationen "Sjælland 1" vederlagsfrit til rådighed for museums- og arkivformål Svineforsøgsstationerne blev oprettet flere steder i landet fra 1950, formålet var at forstærke indsatsen i avlsarbejdet Midlerne til etablering af forsøgsstationerne kom bl.a. fra det fond der oprettedes for midler der havde været indefrosne i England under anden verdenskrig. Vildsvinet blev tæmmet, da mennesket blev fastboende og regelmæssigt dyrkede kom. Tæmningen foregik i Grækenland 7000 f. Kr. og bredte sig derfra langsomt i alle retninger. l norden fandtes tamsvin fra omkring 3.500 f.kr. Der er således en lang og spændende historie at fortælle om svinet fra vildsvin til højt forædlet tamsvin. Mange betydningsfulde personer har lagt livs arbejde i at sikre udviklingen af de bedst egnede slagtesvin. Den historie skal Slagterimuseet naturligvis fortælle i de bygninger der tidligere var forsøgsstation "Sjælland 1 ". Men også udviklingen af vore andre slagtedyr, oksen, fåret, geden, fjerkræet og måske også de mere utraditionelle slagtedyr som hjorten, strudsen og pelsdyret bør have deres plads i beretningen om dansk dyrebrug. Anvendelsen som føde og klæder, anvendelse i medicinalindustri og som foderstoffer skal belyses. Staldsystemernes udvikling er et andet interessant emne som vi gerne vil give en plads på Slagterimuseet i Roskilde. På museet har vi meget litteratur og arkivmaterialer der belyser udviklingen "fra jord til bord", "fra stald til steg", "fra hud til handske", " fra fadebur til kummefryser''. Vi EFTERLYSER billeder og materialer fra avlsgårde og alm. landbrug der viser arbejdet med slagtedyrene. Stamtavler og dagbøger fra stald og mark. Fra staldfirmaer ønske vi os kataloger over de staldtyper der i tidens løb har været anvendt. Alle oplysninger om dyrehold har interesse, beretninger om slagtningen på landet, oplysninger der knytter sig til svinehold, kvæghold, slagterier og forædlingsvirksomhed har stor interesse. De der evt. har materiale kan henvende sig på Slagterimuseet, vi kommer gerne og henter overalt i landet. Museets placering på forsøgsstation "Sjælland 1" gør det naturligt at fortælle om udviklingen af avlsarbejdet
Hele "Slagteriet " i en i trækassen BEDØVNING-STIKNING-SKOLDNING-HARDSTØDNING- SORT OG HVIDSKRABNING -SLAGTNING - OPSKÆRING -SALTNING Ovennævnte funktioner blev alle ordnet uden store problemer af hjemmeslagter Johannes Friis Andersen, Næstved f. 1916. Johannes nåede at aflevere sit "slagteri" til museet inden han døde 78 år gammel. Han kunne have hele "slagteriet" på bagagebæreren på cyklen. Alt det værktøj han skulle bruge kunne være i trækasse bag på cyklen. Blliltfllii::::::::=::: :::::: ::::::::::::I::::::: ::::::::::::::::::::::::: ::::: Johannes klarede bedøvningen med en boltpistol. På museet har vi ingen tænger til el-bedøvning og vi ville også gerne have et C0 2 anlæg oval- eller elevatortypen. Vi er dækket godt ind med bedøvningspistoler og bedøvningskøller og -økse. Også elbedøvnings udstyr til mangler museet. kreaturer På vej til slagteriet, Storm P 1923 TRANSPORT TIL SLAGTERIET- OVER FORVÆRKET OP PA LASTBILEN- BADEKARET BLIVER OPFUNDET På museet har vi mange billeder lfll.iii.yf.lf.ll!i!fi:!::::::::::::::::::=::::::::::==::::::=: :::::::::: lit Museet vi l gerne have en en- spænder af den type som billedet viser, med en tremmekasse. Da Lastbilen overtog transporten opfandt man en lift "badekaret" der løftede et enkelt svin ad gangen op på vognen. Mon der findes eteksemplar af "badekaret" så museet kan vise den positive ud- vikling ved læsning og transport. af svin der leveres til slagtning på enspændervogn med en enkelt eller to grise på hver vogn, vi har også eksempler på afregningsbøger 1909-31 der viser en enkelte landmands levering til Bogense Slagteri fra 1-10 svin om året. Svinene blev løftet op i vognen af et par stærke karle og fik ofte skrammer på vejen til slagteriet. Flækning med håndøkse, Sundby 1966 HARDT MANUEL ARBEJDE PASLAGTEGANGEN - SKRABNING OPLUKNING- UDTAGNING AF TARME - MIDTFLÆKNING. l f:tt'i.r4.d.n.wø:m!i!i!i!i!i!i!i!'il!i!iiii!iii!i]!i]!iijij!jij'j]j]iiji!i@!i!i]ft På slagtegangen var der tid l igere meget hårdt manuel arbejde fra Vi vil gerne have et eksemplar af stikkere der oprindelig selv hejse- den midtflækkemaskine som lnstide grisene op i bagbenene til op- tuttet opfandt og som var den skæring og udtagning af tarmsæt første "robot" på slagtelinien. Vi og flommer. Opridsningen og har ledt alle vegne og kan ikke midtflækningen med håndøkse finde en maskine. Måske læserne var et meget krævende arbejde. kan. Vi mangler også eksemplar Flækningen af hovedet var ligele- af hovedflækkeren. Oplysninger des håndarbejde. Tidligere blev om de tidligste klassificeringsreggrisene skubbet fra mand til mand. ler er også velkomne. Diagram af Trikiniskop, Struers 1938 DYRLÆGEKONTROL - TRIKINKONTROL - STEMPLER -VEJNING - KLASSIFICERING- DANISHBRÆNDING- HÆNGEJERN l fiiii.j.i.i.n.j.nilif!i!i!i!]!i]i]i]i'j]!j!iijj@jij]jijjjii=::::::::::::::::::::::::::::::: Museet har en del dyrlæge udstyr fra dyrlægelaboratorier på Slagte- Vi vil gerne have vejemærker, rierne. Trikinkontol mikroskoper vejeprotokoller, dyrlægeudstyr fra bl.a med kulbuelys. Vi har også slagtegang og laboratorier, analyen del dyrlægestempler. Bacon- seforskrifter, dyrlægevejledninger, kontrollen har overladt os en del personhistorie om dyrlæger, kontroludstyr bl.a. kontrolvægt til klassificeringsredskaber, målepinhængejern m.m. Danishbrændin- de, spækkikkerter. Vi kan godt gen var tidligere en manuel ope- bruge en danisbrændemaskine ration men blev afløst af danish- mere til brug ved renoveringen af brændemaskinen. den maskine vi allerede har. 2
Afbankningshammer og h udeklemmer KREATURSLAGTNING-OPRIDSNING-H UDEAFTRÆKKER UDTAGNING AF TARMSÆT- OPSKÆRING AF OKSEKØD Kreaturslagterne betragter sig elf.ltil-!!i!!iii!i~!ir!:i:!ii!ii!i!i!i!!i!!!i!i!i!i!ii!i!i!~i!i!i!ii!i~!i!i!i!i!i!i!i selv som de rigtige slagtere, der Vi efterlyserat billeder fra ældre arbejder med baggrund i det op- kreaturslagterier, spilepinde af rindelige håndværk. Det er heller træ, rygmarvstøder, afbankningsikke meget teknik der er kommet hamre, hudeklemmer, afhudti l i tidens løb, liggende slagtning ningsknive. Billeder af gæve er blevet afløst af hængende, kreaturslagtere ved Svendeprøven operationerne er blevet delt op bl. med kreaturet før og efter slagta. af hensyn til hygiejnen og ningen. Tegninger af indretningen båndslagtning er indført på de af slagtehuse på landet med både større slagterier. kreatur - og svineslagtning. Tarmmaskiner af dansk fabrikat BEHANDLING AF SVINETARME-OKSETARME-MAVER-BLÆRER SORTERING- KONTROL- SYNING AF TARME Som det fremgår af billedet har Bf.I.I4Y.$.1(1 '!il!iii:::::::::::::::::::: :::::::::::::: ::::::::::::::::::::::::::: vi 11 gamle tarmmaskiner an- Vi har brug for flere gamle tarmvendt af DAT og Schaub. Vi har maskiner og tarmudstyr. Endvideogså overført en hel del arkivalier re savner vi tegninger og beskrifra det tidligere DAT hovedkontor i velser af de ældste maskiner. Glostrup. Fra Esbjerg har vi mod- Sorteringsudstyr i form af kalibretaget nogle festlige skildringer fra ringsblokke og målebrædder m.m. arbejdet på Schaubs afdeling i bør også indgå i samlingen af Esbjerg omkring 1930. De ældste materialer fra tarmafdelingerne. og første lærerbøger om tarmbe- Billeder fra tarmafdelingerne og handling har vi også produktionsrapporter er velkomne. Bovbladssele, Roskilde Slagteri 1896 TILSKÆRING AF BACON -OPSKÆRING l HELE STYKKER OPSKÆRING TIL PØLSEMAGERI :gf=ffilltmii.j.ifj ii!j.iiiiiiii:::::::::t ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Baconproduktionen har været en dominerende produktion på Slag- Det har været mere en svært at terierne. Bacontilskæring, saltning finde Wrappers, men efterhånden dræning og forsendelse af bacon har vi fundet nogle stykker, og kan er et omfattende område. Billedet bruge flere. Balleskilte mangler vi viser opskæringsborde fra Odder helt, balleborde står også på øn- Svineslagteri med baconside, skesedlen. Spisrygsave anvendt bovbladssele og andet udstyr til ved tilskæringen indgår heller ikke tilskæring, Udstyr til baconsprøjt- i samlingen i dag, men mon ikke ning har vi en del af bl. a. multi- der ligger en på et maskinværkstiksprøjten udviklet af Instituttet. sted et sted i landet. HurlkJhakkere fra slauferforretninger FREMSTILLING AF PØLSER- VUGGEKNIV-HURTIGHAKKER PØLSESTOPPER- RULLEPØLSE- OG SKINKEFORME Hurtighakkere til butiksbrug har ~-!llfl@!i!~!i!~!i::::::::~i:::::::~:::::~:::::::!i!!~i!:i!!ii:i:::::!i!!iiii!i!i!i! vi en hel del af. Pølsestoppere Vi mangler butikshakkere,!nduligeledes. Der har været mange strimaskiner til brug i pølsemagetyper heriblandt flere danskprodu- riet og konservesfabrikken. Det er cerede. De tidligste maskiner i vores største ønske at finde en pølsemageriet var enten hånd- vuggekniv med roterende blok, trukne eller blev trukket over et vuggekniven er forgængeren for remsystem med en centralaksel hurtighakkerne. Vuggekniven er under loftet. Vi vil gerne rekon- dansk produceret og er en maskistruere et sådan pølsemagen med ne der viser en tidlig udvikling fra remtrukne maskiner i bagbutikken. håndværk til maskine. 3
Remtruken lukkemaskine fra ca 1910 KONSERVESPRODUKTION-ETIKETTER-DASEPØLSER-SKINKER TUNGER l EGEN SAFT- LUNCHEON-MEAT- LEVERPOSTEJ- M.M. Konservesindustrien har været &BIIIB::f!i!i::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: :::::= gennem mange omvæltninger. Vi har en lille etiketsamling fra den Der har været flere store private tid hvor dåserne var med papiretikonservesproducenter. På et tids- ketter, vi vil gerne have mange punkt var bl.a. skinkeeksporten til flere etiketter. Vi har en enkelt USA af stor betydning for den gammel remtrukken lukkemaskidanske valutaindtjening. Nu er der ner og søger efter flere af de førkun få konservesvirksomheder ste lukkemaskiner og andet kentilbage men historien om Plumro- servesudstyr. Produktkataloger og se, Hafnia, JAKA, DAK, m. fl. bør varebeskrivelser og udstyr til kenbevares. servesproduktion efterlyses. Viktualiedisk fra ca 1930 DISKE- BUTIKSUDSTYR-DEKORATIONSTING TIL BUTIKKEN OG UDSTILLINGSVINDUER- VÆGTE - HOVEDER AF SLAGTEDYR Butiksdiske fra f ør 1925 kunne lt.'tti.i.tf.lift'imi@i!iti!i!i!i!i!i!i!i!i!::::::::::::::;;:::::::::!!!!!!i!i!i!i!i!::;::::::::::::: ofte være hele mesterværker i Vi vil fortsat gerne hører om busnedkerarbejde med dekoreret tiksudstyr af ældre dato diske, forside med træudskæringer og dekorationsting til butikken, hovefyldninger. desværre er der ikke der af slagtedyr, gamle vægte, bevaret ret mange. Forsiderne er butikshakkere, osteskabe og træblevet beklædt med plader. Det hylder til konserves. Belysningen i lykkes dog at finde enkelte med de gamle butikker kunne være fyldninger og terazzoplade. det meget dekorative med giaskærme viste eksemplar er fra Slagterme- og lysarme i svungne og dekoratister Ketty Popp i Bramming. ve former. CAFE FODKOLD- PØLSEVOGNE- GADEHANDEL -TORVEHANDEL. "Cafe Fodkold" = Pølsevognen Slagterimuseet er Danmarks pølsevognsmuseum med i alt 6 pølsevogne vi mangler dog de ældste fra 1923 som var udformet som en trækvogn der efterhånden forbedres med påbygget læskærm og senere blev helt lukkede. l sidste nr. af "nyt om gammelt". fortalte vi historien om pølsevognenes fremkomst og virke i Danmark. Pølsevognene var ikke ene om at sælge kød på gaden. Torvehandlen fandt i mange år sted fra primitive torvestader. Museet har en enkelt gammel torvebod fra omkring 1900 den stammer fra en Jydsk købstad. Vi vil gerne vide mere om gadehandel fra slagtertruget og fra torveboder, fra hestevogne og pølsevogne. Alle billeder og beretninger om gadehandel er velkommen, samlingen af pølsevogne må gerne vokse. Sim. Devantier, Holbæk 1925 SLAGTERBILER-HESTEVOGNE-SLAGTERTRUG-HANDLE VED DØREN - SLAGTERRUTER OG SLAGTERGARDE. Danmark har været gennem- ~~i(g({ij ;f,f.$.lf.!.j.m!:: {:!:: : :::;;: : : : ::::::: : ::::::::::::!!!:!:::::::::: : :: : :;:;:;:;:; :: :::::::::: trukket af mange hundrede slag- Slagterimuseet ønsker sig brænterruter for omkringkørende slag- dende en Ford -T slagtervogn som tere der solgte kød fra hestevogne den på billedet. Slagtervognen og slagterbiler. Slagteren var kunne blive et godt blikfang for kendt i by som på land når han museet ved udstillinger og dyrskukørle ind på gårdspladsen, gen- er på torve og gader. Vi har vegnem gaden eller ind i sommerhus- nen på hånden og søger en sponområder. Frisk kød og pålæg og sor der vil hjælpe os ud at køre en frisk tone mellem Slagter og med et godt budskab om Slagterkunderne. faget, Pris ca. 70.000 4
Kataloger er vigtige hjælpemidler KATALOGER- BROCHURER -TEGNINGER- BESKRIVELSER PATENTANSØGNINGER - BILLEDER- UDKLIP FRA AVISER Desværre findes der ikke, som for Ef.N.4.!ilf.l :!j!! :!:::::~:!:!i!:!~:: ~ :::!:!i!i~!i:!:i! ~i! :! ~!~@@!i~'!~!~!~!:!i!~!: frimærker, et samlet katalog over Vi efterlyser derfor gamle kataloalle de maskiner, udstyrsgenstan- ger, annoncer, tegninger, beskride og håndværktøj der anvendes velser, patentansøgninger, billeder og har været anvendt indenfor de og oplysninger af enhver art der brancher Slagterimuseet repræ- gør det muligt for os at beskrive sentere, måske vil der engang alle de materialer branchefolkene kunne udgives et sådan katalog, har omgivet sig med gennem timen det forudsætter at museet får derne. Det vist Dich-katalog fra hjælp fra alle interesserede med- 1926 over datidens udstyr er en lemmer og branchefolk. fremragende hjælp. Fane fra København ved butiksindvielse FORENINGSFANER OG FORENINGSARKIVER- DIPLOMER NÆRINGSBREVE- REGULATIVER- REKLAMEMATERIALE Museet har et antal foreningsfa- lf.i.b.i.!tj.lf.n!:~i!i~i:i:i~i:i~i!i:!i~i!~!i!~!i:i~i:i!i!i::~!:i:i!i:i!i!i:i!i!i!~i~!i!:i:!i!~ ner. Fanen på billedet er fra Museet modtager gerne arkivma- Siagtermesterforeningen for Kø- teriale fra lokale foreninger. Med benhavn og omegen. Billedet. er strukturændringer f ølger nedlægtaget ved indvielsen af Museums- gelse af NNF-afdelinger og afdebutikken 6. nov. 1993. Fra Køben- linger af Slagtermesterforeningen. havns slagterl aug har vi modtaget Det er vigtigt at dette materiale et par spændende standarder der ikke går tabt, det bør afleveres til er blevet båret ved bisættelser af lokalarkiverne eller til Slagterimulaugsbrødre. Slagterlaugel har seet. Vi efterlyser oplysninger om deponeret sit arkiv på museet. hvor arkiverne befinder sig. Der er allerede nu trængsel i arkivet BØGER- BREVE- REGNSKABSBØGER- OPSKRIFTER- FILM VIDEOER- TIDSSKRIFTER- LYDBAND-SLÆGTSHISTORIER Slagterimuseet skal være mere en et udstillingsvindue med skiftende udstillinger, maskiner og udstyr. Et levende museum kræver at der er samlet oplysninger om branchernes udvikling der gør det muligt at gennemfører undersøgelser af arkivalier. Der er allerede en stor samling i arkiver der kan suppleres med andre arkivers materialer. Det er derfor meget vigtigt at der opbygges et arkiv af branchens materialer fra de enkelte virksomheder og fra fællesvirksomheder. Dette materiale suppleret med hvad der allerede findes på lokalarkiver, erhvervsarkivet, Det kgl. bibliotek og andre museer skal kunne stilles til rådighed for studerende og forskere. Forskningsresultaterne giver mulighed for løbende af forny udstillingerne. Salgsstand fra ca 1900 TORVEHANDEL- HANDELSMÆND- KØDKOMMISIONÆRER PRIVATE EKSPORTØRER OG -SLAGTERIER Torvehandlen er for1 ø b er for f.t.fiml:lix~lf.flf:@i'ii'i'i' ''i 'i'i'i''i'i'i'iii!'ii!., :i:); ~ ; =; =; = :!;';( ' i'i'''; faste butikker. Der har udfoldet sig Fra Andelsslagteriernes opståen et spændende liv på byens torve. i 1887 og indtil nu eksisterer der Handlen er blevet reguleret af de en omfattende dokumentation. offentlige myndigheder og af Iau- Men for tiden før 1887, med hangene. På museet har vi en del delsmænd og slagtere, private materiale der belyser torvehand- slagterier og handel med levende len og en enkelt torvestand fra slagterdyr er det lidt mere tyndt 1900. Kødhandlen foregik også hvad museet er i besiddelse af, med trug på nakken og med derfor efterlyser vi materialer der salgsvogne rundt i by og på land. kan belyse forholdene før 1887. 5
Før kom Kunderne i slagterbutikken hver dag, men så kom kølekæden! l 1858 lagde Slagtermester F. O. Plambock Maribo grunden til kølerummets opfindelse. Senere udviklede hele kølekæden sig fra slagtningen til husholdningerne med rivende hast. Og nu komme kunden kun i slagterbutikken engang hver uge. Af K. T eg/mand, Roskilde Slagterimuseet l Qvartalsberetningen fra Industriforeningen i Kjøbenhavn 1859 kan man læse følgende: Slagtermester PlambOck i Maribo: Model til en Slagterbutik med Apparat til at frembringe en lav Temperatur. Ved Kjødets Opbevaring er det naturligviis en væsentlig Betingelse, at bevare en meget lav Temperatur, hvorfor det ogsaa, som bekjendt, meget bedre staar sig om Vinteren end om Sommeren. For ogsaa om Sommeren at bringe Temperaturen ned til et lavt Punkt, har Hr. Plambock anvendt en meget sindrig Indretning. Naar man nemlig bringer Vand i et Kar af en porøs Masse f eks. uglaseret leer, saa vil Overfladen af Karret bestandig holde sig fugtig og denne Fugtighed vil ved sin Fordampning afkøle Vædsken i Karret. Dette Princip, som allerede i flere Aar har været anvendt ved de saakaldte Vandkølere, har fundet en ny Anvendelse ved oven nævnte Model, i det der langs med Væggene i Rummet er anbragt lodret staaende Drain-Rør, der fyldes alle paa een Gang til en vis Høide med Vand. Dette Vand vil paa oven nævnte Maade holde sig køligt i længere Tid, og derved afkøle Rummet, hvori de staae. Fornyelsen af Vandet behøver kun at skee een eller høist to Gange daglig og paa denne Maade skal det være lykkedes at bringe Temperaturen i Modellen fra 24 til 7. Principet kan maaskee, naar det ved videre Prøvelse i det større vise sig at være heldigt, ogsaa anvendes i flere andre Øiemed. Det første Sabro-kø/eskab med C02"" kompressor 1910-11 Køleforeningen hædrer Sim. F. o. Plambock. Ovennævnte citat kan læses i Dansk Køleforenings jubilæumsbog 1911-1986 der fortsætter. : Vi må derfor tilskrive Lolland æren for at have fostret vor første køle- og luffkonditioneringstekniker, Slagtermester F. O. Plambock. Og det blev for øvrigt ogsaa på Lolland, Danmarks første kølemaskinfabrikation så dagens lys. Der var i Tuxen & Hammerichs virksomhed i Nakskov. Virksomheden var forløberen for kølefirmaet Atlas. Køleindustriens udvikling skabte strukturændringer Køleindustriens udvikling ændrede produktionen og oplagringen radikalt på alle virksomheder. Med kølerum i slagterforretninger og senere i husholdninger blev kølekæden skabt. Varer kan sendes over store afstande, indkøb kan foretages når køleskabet eller fryseren er ved at blive tom. Indkøbsvanerne ændrede sig med opbevaringsforholdene hos virksomhederne, slagtererne og kunderne. Ingen ønsker ændringer i de muligheder kølingen har givet os, og Slagtermester F. O. Piamback bør huskes for sin evne til at anvende den naturlov der siger, fordampning kræver varme og dermed skabes nedkøling i de omgivende materialer. Køleindustrien vil gerne være med i Slagterimuseet i Roskilde Køleindustrien har et køleteknisk museum der p.t. er placeret på Danmarks tekniske Universitet. Museet er en selvejende institution, der har næsten det samme formål i forhold til køleindustrien, som slagterimuseet har i forhold til slagteribranchen. Der vil ingen vanskeligheder være ved at slå de to museumsområder sammen, der er overlapninger som giver gode muligheder for at støtte hinanden i beskrivelsen af udviklingen. Styrelsen for slagterimuseet har derfor inviteret køleteknisk Museum til samarbejde om opbygningen af et fælles museum. Køleteknisk Museum har en spændende samling. Køleteknisk Museum har en spændende samling af maskiner og materialer der viser udviklingen fra Slagtermester F. O. Plambock, til nutidens energibesparende og miljørigtige kølemaskiner. Samlingen flyttes til Slagterimuseet, materialerne og alle forhold vedrørende køleindustriens udvikling skal i sammenhæng med museets øvrige hovedområder. Velkommen til Køleindustrien På Slagterimuseet har vi planlagt at en Atlas kølemaskine fra Danish Crown i Kolding, der blev installeret i 1912, skal stå i forhallen og vise udviklingen fra naturis til køleindustri. Placeringen kan opfattes som et velkommen til den nye samarbejdspartner, køleindustrien, og til sin tid når museet åbner, et velkommen til Slagterimuseets gæsterne, der indbydes til at se hvorfor de ikke længere behøver at gå til slagteren hver dag, men trygt kan overlade til fagfolk at opbevare og behandle kødprodukterne i længere tid under frys og på køl uden tab af kvalitet og næringsværdi. Ammoniakkølean/øg fra Tuxen og Hammerich, Nakskov 1894 6
Behandling af huder og læderfremstilling er et af de ældste håndværk. Efter afholdelse af et garverkursus på teknologisk Institut i 1926 blev erfaringerne samlet i 1. udgave af "Garverbogen" der udkom i 1927,. Fra denne bog, som blev lærerbog for garverfaget, gengiver vi i forkortet form afsnittet om garverfagets historie. Af Civilingeniør Lennart Klenow Allerede de ældste skriftlige beretninger om menneskenes liv og færden, indeholder fortællinger om lædertilvirkning. Garverne kan med sikkerhed føre håndværkets oprindelse endnu længere tilbage, nemlig til forhistorisk tid. Inden vore forfædre havde lært at dyrke jorden, ved vi at de levede af jagt og gik klædt i skind af de dyr de dræbte. Skindene blev underkastet en konserverende (garvende) behandling for at kunne tjene som beklædning, heraf kan vi slutte at skindberedning har været kendt af mennesket, allerede da de levede på jægerstadiet, Garvemes håndværk er således et af de ældste. Dette bekræftes også af biblens beretning, i 1. Mosebog kap. 3 v.21 står: "Derpå gjorde Gud Herren skindkjortler til Adam og hans hustru og klædte dem dermed". l de ægyptiske pyramider har man fundet læder omtalt som et materiale, der i værdi blev sidestillet med guld, sølv, ibenholt og andre sjældne træsorter, og disse beretninger antages at være ca. 5000 år gamle. At ægypterne har forstået at barkgarve og farve skind, har man fuldt bevis for i velbevarede lædergenstande, der er fundet ved ægyptiske udgravninger. Alle gamle kulturfolk har haft betydeligt kendskab til kunsten at garve, og man finder både i indisk, persiske, arabiske, kinesiske, jødiske, græske og romerske skrifter garveren og hans håndværk omtalt, om end på højst forskellig vis. Hos jødeme var garverhåndværket ikke videre agtet, f.eks. siger "Rabbi Judah": "En mand kan ikke undvære hverken en parfumeur (barber) eller en garver; lykkelig er den, hvis kunst består i at parfumere.- men ve den, hvis kunst består i at garve", Endvidere var der lov hos hebræerne, at kvinder, der var gift med garvere, havde ret til skilsmisse, dersom deres mænd bragte dårlig lugt med sig hjem fra garveriet. Grækerne og rorneme agtede garveren højere. Den græske digter Homer besynger i sit store digt "lliaden"", der er skrevet ca. 1200 å f. kr.., semsgarvningen, og da læder hos grækerne fandt anvendelse i udstrakt grad både til beklædning, smykker boliger, hjælme, og skjolde, så var garveren en agtet person. Garveren har spillet en fremtrædende rolle inden for den oldgræske stat bl.a. som ledende politiker. Den allerældste garvermetode er uden tvivl fedtgarvningen, der udføres på den måde, at det friske flåede, rå skind blev indsmurt med fedt og bearbejdet ved gnidning, indtil fedtet langsom trængte ind i skindet og konserverede og blødgjorde det ved en lignende proces som ved semsgarvningen. Næsten lige så gammel som fedtgarvning er konserveringen af skin ved røgning, en metode der også blev anvendt af indianerne. Barkgarvningen er en del yngre. garvemetoden stammer fra forhistorisk tid og det er sandsynligt at man har lært plantestoffernes garvende evne at kende under forsøg på at farve med dem. Garvning med Alun og Salt er opstået i egne hvor alun har været let tilgængeligt naturprodukt, denne metode er indført i Europa med maurerne da de trængte ind i Spanien år 700 ef. Kr. Kromgarvningen, der skyldes kemikernes indsats i garveriet, stammer fra slutningen af det nittende århundrede. Det første kromgarvningspatent blev ganske vist udtaget allerede i 1858 af en tysk Professor Knapp. Først i 1884 da amerikaneren Schultz fik meddelt patent på tobadskromgarvemetoden, begyndte kromgarvningens sejrsgang. Omtrent på samme tid fremkom de første ekstrakter. En fransk garver erhvervede sig omkring 1860 en formue ved at hurtiggarve med kastanieekstrakt 1867 var quebrachoekstrakt sommerens seværdighed udstillet i Paris, men ført i 8o'eme og 90'eme opstod der en virkelig ekstraktindustri. Herefter tog garveriets udvikling stærk fart og det er uomtvisteligt, at de 50 år fra 1880 til 1930 har været en fremgangsperiode uden sidestykke i garveriets historie. Foruden kromgarvningen og ekstraktgarvning stammer også de kunstige bejtser ( som erstatning for hundegødning), de syntetiske garverstoffer, anslinfarverne og dæk- eller pigment-farverne fra disse år. ligesom indførelsen af tidsbesparende maskiner gradvis bidrog til det gamle håndværks industrialisering. Alle disse fremskridt var en direkte følge af, at kemiens og teknikkens resultater blev nyttiggjort i garveriet, og garverfaget nåede derved en sådan udvikling, at der nu ikke mere i det praktiske garveri udelukkende kan bygges på hævdvundne erfaringer og recepter. Lohgarveri 1775. A. Huderne skylles B. Hår og kød fjernes C. Tre kalkekar D. Strøes med bark E. Lobfarve F. Kedel til bejtsen G. Kedel til varmt vand 7
Museumsforeningen for Slagterimuseet i Roskilde Ledrebarg Alle 130 4000 Roskilde Telefon 46 35 61 40 Giro 325-3945 Postbesørget blad ( 4105 RGC) Bladnr. 54156 Velkommen til nye Styrelsesmedlemmer Med Dansk Køleforening og Garverforeningens indtræden i samarbejdet om etablering af Slagterimuseet, kan vi byde velkommen til to nye Styrelsesmedlemmer Direktør Morten Arnvig Aut. Kølefirmaer Konsulent Ove Rasmussen Garverforeningen Styrelsen for Slagterimuseet 1. januar 1996 har Styrelsen følgende sammensætning. Danske Slagterier, Bent Sloth Slagtermestrene, Mogens Koppel NNF, Lund Børge Andersen N.&F. Jacobsens fond,f.siipsager Roskilde Byråd, Hanne Eisen Roskilde Museum, F. Birkebæk Museumsforeningen, K. Teglmand Bent Rolsted og Bent Ellevang Museumsforeningens Bestyrelse. K. T eg l mand, formand Bent Rolsted, næstformand Bent Ellevang, kasserer Vagn Mortensen Carsten Larsen Ved den ordinære generalforsamling den 7. maj 1996 skal der vælges yderligere et bestyrelsesmedlem. Bliv Medlem Museumsforeningen har tre medlemssatser for årskontingentet Husstandsmedlemskab kr. 100, Mindre virksomheder kr. 500, Større virksomheder kr. 1.500,- Generalforsamling 1996 Der indkaldes til ordinær generalforsamling tirsdag den 7. maj 1996 kl. 19.00 Dagsorden if vedtægterne på Slagterimuseet i Roskilde, Ledrebarg Alle 130 "nyt om gammelt" Udgives af: Museumsforeningen for Slagterimuseet i Roskilde. Udkommer 4-6 gange årligt, sendes til museumsforeningens medlemmer. Gengivelse efter aftale med redaktionen. Løssalg kr. 10,- 1 redaktionen: K. Teglmand (ansv.) Bent Rolsted Foto: l b Glaser Tryk: Elsgaards Bogtrykkeri, Roskilde Slagterbutikken anno 1920 Ringstedgade 8 åben lørdag kl. 09:00-13:00 "nyt om gammelt" nr. 113 er sponsoreret af Danish Crown DANISH CROWN Slagterimuseet i Roskilde Ledrebarg Alle 130 åben mandag og onsdag kl. 19:00-22:00 samt efter aftale 8