STORM P. & TIDEN HISTORIE

Transkript

1 & TIDEN HISTORIE MASKINALDEREN Man kaldte tiden omkring slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet for maskinalderen eller industrialiseringen*. Det var en tid, hvor der var fart og tempo på udviklingen og en stor tro på fremtiden. Der blev opfundet utallige nye ting, og der var gang i produktionen og industrien, som blev mere og mere mekaniseret.* Det var nærmest en revolution, og tiden kaldes derfor også Danmarks industrielle revolution. Der skete store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, transport og industri. Det skete ikke kun i Danmark, men i hele verden. Ændringerne startede i England på fabrikker, der havde med jern, kul, tøj og stof at gøre. Maskiner til brug i industrien (altså på fabrikker) og transport (jernbaner, skibe og benzinmotorer) fik kolossal betydning for samfundet. Hvordan mon verden ville se ud, hvis ikke vi havde tog eller bil? De ting blev opfundet på det her tidspunkt. Den Kgl. Porcelænsfabrik. Eksempel på en fabrik i Danmark. ORDFORKLARING* Industrialisering: Når størstedelen af befolkningen skifter erhverv fra landbrug og håndværk til arbejdet i industrien - altså på fabrikker. I Danmark skete dette fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1900-tallet.. Mekanisere: Ændre arbejdet, så der bruges maskiner i stedet for håndkraft. Manuelt arbejde: Arbejde, som styres eller udføres ved hjælp af håndkraft eller menneskers fysiske arbejde. 1

2 & TIDEN HISTORIE I Danmark skød fabrikker med rygende skorstene op, ogbyerne blev større og større, fordi folk flyttede dertil for at arbejde på fabrikkerne. Verden forandrede sig. Man fik meget større mulighed for at kommunikere med folk langt væk. Man kunne rejse til fjerne egne med tog. Telegrafen* og siden hen telefonen gjorde, at man pludselig kunne tale med folk uden at stå ansigt til ansigt med dem og få nyheder fra fjerne egne. Det var helt nyt og meget fantastisk! Det var som om verden blev både større og mindre på samme tid. Storm P. levede i denne hektiske tid, og hans tegninger af opfindelser er meget påvirket og inspireret af de nye ting, der blev opfundet. Både de nye arbejdsmetoder man begyndte at anvende og al den nye teknologi, der kom frem. Som du kan læse i teksten Storm P. og opfindelserne, var nogle af de banebrydende opfindelser, der blev skabt på dette tidspunkt, ting som er helt uundværlige i dag, som cyklen, bilen, flyvemaskinen men også telefonen og samlebåndet. Fabriksarbejde ved samlebånd* var nyt. Effektivisering var et ord, man ofte brugte. Alt skulle være effektivt. Man skulle nå at producere så meget som muligt på kortest mulige tid. En nordmand har opfundet en sovemaskine, der puster varmluft i ansigtet. Storm P. Opfindelse fra avisen B.T. 13. marts 1918 ORDFORKLARING* Telegraf: En forløber for telefonen, der kunne sende korte beskeder via morsealfabetet - et særligt kodesprog. Samlebånd: Et kørende bånd, hvor produkter passerer flere mennesker, der på forskellige måder bearbejder produktet, så det til sidst bliver til en færdig vare. 2

3 & TIDEN HISTORIE SAMLEBÅNDSARBEJDE OG EFFEKTIVITET Den bedste måde at effektivisere på var ved at bruge maskiner til alt, hvad man kunne forestille sig. Og hvis man manglede maskiner, måtte man simpelthen opfinde dem! I den periode blev samlebåndet opfundet. Samlebåndet var vigtigt for effektiviteten. Samlebåndet betød, at man kunne transportere de ting, der blev lavet på en fabrik, hurtigere rundt mellem de forskellige led, og at arbejdet med tingene kunne deles op og dermed gå meget hurtigere! I stedet for at en snedker for eksempel lavede en hel sofa fra start til slut, kunne man på fabrikken dele hele arbejdsprocessen op i mindre dele: Nu var der én, der lavede benene, én der lavede stellet og satte benene på og én der lavede hynderne og satte dem på stellet. Alle tingene blev transporteret gennem fabrikken på samlebåndet. I stedet for at fabriksarbejdere skulle kunne en masse forskellige ting og have mange funktioner, havde hver arbejder kun én funktion. Man lavede den samme ting hele dagen. Her ser du et samlebånd på en Ford-bilfabrik i USA. Året er Arbejderne er ved at samle hjul til en af de første massefremstillede biler - en Ford T. 3

4 & TIDEN HISTORIE 1. VERDENSKRIG Samlebånd og masseproduktion betød, at forbrugsvarer* blev billigere, og flere fik råd til at købe dem. Men masseproduktion og tekniske opfindelser fik også en mere uhyggelig konsekvens. I 1914 brød 1. Verdenskrig ud. Landene Tyskland, Frankrig og England kunne nu, på grund af de mange fabrikker og den nye teknologi, producere mange flere og mere dødbringende våben end før. Derfor blev verdenskrigen, som varede fra 1914 til 1918, meget blodigere end tidligere krige. Maskingeværer, tanks, giftgas, fly og langtrækkende kanoner var opfindelser, som prægede krigen. Soldater med engelske maskingeværer og gasmasker under 1. Verdenskrigs første slag ved Somme i Frankrig. Maskingeværer var en helt ny opfindelse, der gjorde krigen meget blodig. ORDFORKLARING * Forbrugsvarer: En dagligdagsvare til brug i hjemmet, f.eks. mad og tøj. Her har Storm P. tegnet to udgaver af en pløjemand. Først som Døden, der pløjer sig gennem slagmarken med et sværd, og dernæst som en fredelig bonde, der pløjer sin mark. Pløjemanden i og som man tænker ham i Storm P.,

5 & TIDEN HISTORIE FATTIGDOM I BYERNE Fremskridtet med alle de ting, der blev opfundet og alle de fabrikker, der blev bygget, havde stor betydning for samfundsudviklingen og menneskers levevilkår.* Udover de våben, der blev opfundet til krigsførelsen, var der endnu en bagside. Fattigdommen blev endnu mere synlig. Folk flyttede til byen, hvor der ikke var boliger nok til de mange mennesker. Fattigkvarterer skød op hvor de fattigste fabriksarbejdere boede under kummerlige forhold. Børn blev også sat i arbejde på fabrikkerne. For at en arbejderfamilie kunne overleve var det nødvendigt, at begge forældre og børnene fra 7-8 årsalderen arbejdede. De helt små børn blev efterladt hjemme under opsyn af en ældre søster eller måske en nabo eller slægtning, mens den øvrige familie arbejdede på fabrikkerne. Børnearbejdere på en fabrik i Georgia i USA i ORDFORKLARING * Levevilkår: De muligheder man har i forhold til bolig og job. Gaden Wismars Gang Hvis børnene ikke arbejdede, legede de på gaderne. 5

6 & TIDEN HISTORIE GULLASCH Der voksede også en ny samfundsklasse frem som resultat af industrialiseringen altså de mange nye fabrikker og opfindelser. Det var fabrikantklassen,* hvoraf nogle tjente mange penge på at sælge varer til de krigsførende lande under verdenskrigen. De blev kaldt gullaschbaroner, fordi mange af dem blev rige ved at sælge gullasch en slags dåsemad. Den var ofte lavet af affaldskød i meget dårlig kvalitet, og blev sendt til soldaterne ved fronten. Disse gullaschbaroner kunne være så rige, at det er svært at forestille sig i dag. Både den fattigeste underklasse og gullaschbaronerne ser man i mange af Storms P. satiretegninger fra denne periode. ORDFORKLARING Fabrikantklassen: Dem som ejede eller ledede farbrikker. De tilhørte borgerklassen og dermed den velstillede del af befolkningen. * 6 Så længe jeg har noget at sælge, skal den her ikke slippes løs. Tegnet at Storm P. til forsiden af hans egent satire-blad STORM i 1916.