KOMMISSIONENS DIREKTIV af 15. juli 1991 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 71/320/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes



Relaterede dokumenter
KOMMISSIONENS DIREKTIV af 18. april 1979 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 71/320/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes

RAADETS DIREKTIV 93/30/EOEF af 14. juni 1993 om lydsignalapparater paa to- og trehjulede motordrevne koeretoejer

- forbyde markedsfoering af lygter og lamper, som er forsynet med et EOEFtypegodkendelsesmaerke,

RAADETS DIREKTIV af 21. juni 1989 om nedbringelse af luftforurening fra bestaaende kommunale affaldsforbraendingsanlaeg (89/429/EOEF) RAADET FOR DE

RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv

1 EFT nr. C 24 af , s EFT nr. C 240 af , s EFT nr. C 159 af , s. 32.

Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om grænseoverskridende kreditoverførsler /* KOM/94/436ENDEL - COD 94/0242 */

Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7

Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter

RAADETS DIREKTIV af 21. december 1977 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende afrimnings - og afdugningsanordninger til

RAADETS DIREKTIV af 16. juni 1983 om aendring af Raadets direktiv 70/220/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod

RAADETS DIREKTIV af 29. juni 1978 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om sundhedsbeskyttelse af arbejdstagere, der er udsat for

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) NR.

KOMMISSIONENS DIREKTIV af 21. november 1979 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 76/756/EOEF om indbyrdes tilnaermelse af

(Forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 189 A, stk. 2, den 20. juli 1994)

RAADETS DIREKTIV af 26. november 1990 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at vaere udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende

Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure

Artikel 1 Der oprettes herved et oversaettelsescenter for Unionens organer, i det foelgende benaevnt centret.

EUR-Lex L DA. Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler

Artikel 4 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONENS HENSTILLING af 3. april 1996 vedroerende definitionen af smaa og mellemstore virksomheder (Tekst af betydning for EOES) (96/280/EF)

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 2137/85 af 25. juli 1985 om indfoerelse af europaeiske oekonomiske firmagrupper (EOEFG)

KOMMISSIONENS DIREKTIV. af 25. juli 1975

Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet

Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV OM INVESTORGARANTIORDNINGER /* KOM/94/585ENDEL - COD 94/0471 */

EF-Tidende nr. L 368 af 31/12/1994 s den finske specialudgave: kapitel 1 bind 4 s den svenske specialudgave: kapitel 1 bind 4 s.

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) NR.

»- Positionslygter fortil, baglygter, stoplygter og markeringslygter : kraevede mindstevaerdier for rumvinkelfordelingen af lyset.

(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅD RÅDETS DIREKTIV. af 18. december 1975

KOMMISSIONENS DIREKTIV af 18. april 1979 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 74/483/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 302/93 af 8. februar 1993 om oprettelse af et europaeisk overvaagningscenter for narkotika og narkotikamisbrug RAADET

Den Europæiske Unions Tidende L 192/51 DIREKTIVER

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af , s.

KOMMISSIONENS DIREKTIV 98/90/EF af 30. november 1998 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 70/387/EØF vedrørende

DIREKTIVER. KOMMISSIONENS DIREKTIV 2012/36/EU af 19. november 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

konstaterer, at en type reserveudstoedningsanlaeg eller komponent til et saadant anlaeg opfylder de tekniske forskrifter og kontrolbestemmelserne i

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

- der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0120),

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/68/EF

Bekendtgørelse om slæbning af køretøjer

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV.../.../EF

Raadets forordning nr. 1612/68/EOEF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet

om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om døre i motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil ( 70/ 387/EØF)

Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber

(EØS-relevant tekst) (EUT L 17 af , s. 1)

om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt stoejniveau og udstoedningsanlaeg for motorcykler

2013 Udgivet den 14. december december Nr Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1)

F1 71 PE T4.3 TRACTORS

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om landbrugs- og skovbrugshjultraktorers bremseapparater. (Kodifikation)

RAADETS DIREKTIV af 23. april 1990 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer (90/219/EOEF)

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) NR.

RÅDETS DIREKTIV 93/14/EØF af 5. april 1993 om bremser for to- og trehjulede motordrevne køretøjer (EFT L 121 af , s. 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jernbanetransport af farligt gods 1)

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71, stk. 1,

Undervisningsmateriale til AMU mål Traktor/påhængsredsk: Test og justering af bremser

RAADETS FORORDNING ( EOEF ) Nr. 802/68 af 27. juni 1968 om den faelles definition af begrebet varers oprindelse RAADET FOR DE EUROPAEISKE

(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅD RÅDETS DIREKTIV. af 6. april 1976

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

Hermed følger til delegationerne dokument - D036128/02 BILAG.

RAADETS FORORDNING (EF) NR. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse

DEN EUROPÆISKE UNION

Bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v. 1)

61988J0093. Nøgleord. Sammendrag. Downloaded via the EU tax law app / web

Den udvidede kontrolprøve til erhvervsprøven til kategori D.

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. Standardtypegodkendelse for tunge køretøjer

RÅDETS DIREKTIV 96/59/EF af 16. september 1996 om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

DEN EUROPÆISKE UNION

BM25 SmartTest. Det perfekte valg, hvis du søger...

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument ***II FÆLLES HOLDNING

Ikrafttræden: Version 7

RÅDETS DIREKTIV. af 30. november 1989

De Europæiske Fællesskabers Tidende L 208/43

KOMMISSIONENS DIREKTIV /../EU. af XXX

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

De Europæiske Fællesskabers Tidende. (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/24/EF

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

Førerplads samt døre og vinduer i førerhuse på landbrugs- og skovbrugshjultraktorer ***I

Kørekortkategorier, alderskrav samt køretøjer der må anvendes til øvelseskørsel.

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Påhængsvognsbremser. Generelt. Påhængsvognsbremser. Komponentoversigt. Man skelner inden for påhængskøretøjer mellem påhængsvogne og sættevogne.

EUROPA-PARLAMENTET ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING. Konsolideret lovgivningsdokument. 31. maj /0315(COD) PE1

(EØS-relevant tekst) (7) Ved Rådets afgørelse 2001/505/EF ( 5 ) tiltrådte EU

BILAG. til. forslag til RÅDETS DIREKTIV

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af om rapportering af kontrol vedrørende transport af farligt gods ad vej

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

APPLICATION SHEET Juli

Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog

1. En cykel og påhængs eller sidevogn hertil skal være således indrettet og holdes i en sådan stand, at den kan benyttes uden fare eller ulempe.

KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV /../EU. af

DIREKTIVER. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/78/EF af 13. juli af støtteben på tohjulede motordrevne køretøjer, (kodificeret udgave)

KOMMISSIONENS DIREKTIV /../EU. af XXX

den kompetente ordning det relevante tvistbilæggelsesorgan inden for finansielle tjenesteydelser i det land, hvor tjenesteudbyderen er etableret

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/76/EF af 13. juli 2009 om støjniveauet i ørehøjde for førere af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer

Udkast. til. bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kørekort 1

Transkript:

KOMMISSIONENS DIREKTIV af 15. juli 1991 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 71/320/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om bremseapparater for visse kategorier af motorkoeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil (91/422/EOEF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, under henvisning til Raadets direktiv 71/320/EOEF af 26. juli 1971 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om bremseapparater for visse kategorier af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil (1), senest aendret ved Kommissionens direktiv 88/194/EOEF (2), saerlig artikel 5, og ud fra foelgende betragtninger: Paa baggrund af den udvikling, der er sket inden for bremseteknologien er det nu muligt at skaerpe forskrifterne og isaer goere det obligatorisk at udstyre visse tunge koeretoejer og paahaengskoeretoejer med automatiske anordninger til justering af bremsebelaegningen med henblik paa at oege faerdselssikkerheden; bestemmelserne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Tilpasning af Motorkoeretoejsdirektiverne til Den Tekniske Udvikling - UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Bilag I, II, III, IV, V, VII, IX, X og XII til direktiv 71/320/EOEF aendres som angivet i bilaget til naervaerende direktiv. Artikel 2 1. Fra den 1. oktober 1991 kan medlemsstaterne ikke af grunde, der vedroerer bremseanordningerne: - for en motorkoeretoejstype naegte EOEF-standardtypegodkendelse, udstedelse af det i artikel 10, stk. 1, sidste led, i Raadets direktiv 70/156/EOEF (3) omhandlede dokument eller national godkendelse - forbyde ibrugtagning af koeretoejerne hvis bremseanordningerne for denne koeretoejstype eller for disse koeretoejer svarer til bestemmelserne i direktiv 71/320/EOEF, som aendret ved naervaerende direktiv. 2. Fra den 1. oktober 1992 kan medlemsstaterne: - ikke laengere udstede det i artikel 10, stk. 1, sidste led, i direktiv 70/156/EOEF omhandlede dokument for den koeretoejstype, hvis bremseanordninger ikke svarer til bestemmelserne i direktiv 71/320/EOEF, som aendret ved naervaerende direktiv - afslaa national godkendelse af en koeretoejstype, hvis bremseanordninger ikke svarer til bestemmelserne i direktiv 71/320/EOEF, som aendret ved naervaerende direktiv. 3. Fra den 1. oktober 1994 kan medlemsstaterne forbyde ibrugtagning af koeretoejer, hvis bremseanordninger ikke svarer til bestemmelserne i direktiv 71/320/EOEF, som aendret ved naervaerende direktiv. Artikel 3

Medlemsstaterne saetter inden den 1. oktober 1991 de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom. Naar medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, henvises der deri til dette direktiv, eller de ledsages ved offentliggoerelsen af en saadan henvisning. De naermere regler for henvisning fastsaettes af medlemsstaterne. Artikel 4 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfaerdiget i Bruxelles, den 15. juli 1991. Paa Kommissionens vegne Martin BANGEMANN Naestformand (1) EFT nr. L 202 af 6. 9. 1971, s. 37. (2) EFT nr. L 92 af 9. 4. 1988, s. 47. (3) EFT nr. L 42 af 23. 2. 1970, s. 1. BILAG AENDRINGER AF BILAGENE TIL DIREKTIV 71/320/EOEF, SOM AENDRET VED DIREKTIV 74/12/EOEF, 75/524/EOEF, 79/489/EOEF, 85/647/EOEF OG 88/194/EOEF BILAG I: DEFINITIONER OG KONSTRUKTIONSFORSKRIFTER Punkt 1.16.3 affattes saaledes:»1.16.3. Kaerre»Kaerre«betegner et paahaengskoeretoej, som er udstyret med en traekanordning, der ikke kan bevaeges vertikalt (i forhold til paahaengskoeretoejet), og hvor akslen (akslerne) er anbragt naer ved koeretoejets tyngdepunkt (ensartet laesset), saaledes at kun en mindre statisk vertikalbelastning paa ikke over 10 % af den belastning, der svarer til paahaengskoeretoejets maksimalmasse, dog hoejst 1 000 dan, overfoeres til det traekkende koeretoej.«(resten uaendret) Punkt 2.1.2.3 suppleres med foelgende:»paahaengskoeretoejets trykluftbremse og det traekkende koeretoejs parkeringsbremse maa betjenes samtidigt, forudsat at foereren til enhver tid er i stand til at kontrollere, om den effekt af parkeringsbremsen paa vogntoget, som opnaas ved en rent mekanisk betjening af parkeringsbremseanordningen, er tilstraekkelig.«aendringen af punkt 2.2.1.5.2 angaar ikke den danske udgave. Punkt 2.2.1.8 affattes saaledes:»2.2.1.8. Driftbremsens virkning skal vaere passende fordelt paa akslerne. Drejer det sig om koeretoejer med mere end to aksler, kan bremsekraften paa visse aksler automatisk reduceres til nul ved transport af staerkt reducerede laes for at undgaa blokering af hjulene eller glasering af bremsebelaegningerne, forudsat at koeretoejet opfylder alle de krav til effekten, der er foreskrevet i bilag II.«Efter punkt 2.2.1.11 tilfoejes foelgende nye punkt 2.2.1.11.1 og 2.2.1.11.2:»2.2.1.11.1. Justering for slid paa driftsbremserne skal ske automatisk. Montering af automatiske justeringsanordninger er imidlertid frivillig paa off-road koeretoejer af kategori N2 og N3 og paa bageste bremser paa koeretoejer af kategori M1 og N1. Automatiske slidjusteringsanordninger skal vaere saaledes indrettet, at bremsningen stadig er effektiv efter opvarmning efterfulgt af afkoeling af bremserne. Navnlig skal koeretoejet fortsat vaere i stand

til at koere normalt efter gennemfoerelse af afproevningerne i overensstemmelse med bilag II, punkt 1.3 (type I-bremseproeve), og bilag II, punkt 1.4 (type II-bremseproeve). 2.2.1.11.2. Der skal vaere let adgang til at kontrollere dette slid paa driftsbremsens belaegninger - fra koeretoejets yderside eller underside - udelukkende ved hjaelp af det vaerktoej eller udstyr, der normalt leveres med koeretoejet; dette kan f.eks. ske ved hjaelp af passende inspektionsaabninger eller paa anden maade. Subsidiaert kan der accepteres akustiske eller optiske anordninger, som advarer foereren paa foererpladsen, naar det er noedvendigt at udskifte belaegningen. Fjernelse af for- og eller baghjul til dette formaal er kun tilladt paa koeretoejer af kategori M1 og N1.«Efter punkt 2.2.1.12.2 tilfoejes foelgende nye punkt 2.2.1.12.3:»2.2.1.12.3. Den vaesketype, der skal anvendes i bremseapparater med hydraulisk transmission, skal angives i overensstemmelse med ISO-standard 9128-1987. Det relevante symbol i henhold til figur 1 eller 2 skal anbringes paa et synligt sted paa uudslettelig maade inden for 100 mm fra vaeskebeholdernes paafyldningsaabninger; konstruktoeren kan eventuelt anfoere yderligere oplysninger.«punkt 2.2.1.18.3 affattes saaledes:»2.2.1.18.3. Ved brud eller utaethed paa en af de pneumatiske bremseslanger (eller anden type forbindelse) skal foereren dog - med mindre paahaengskoeretoejet som foelge af fejlen bremses automatisk med den kraft, der er foreskrevet i punkt 2.2.3 i bilag II - kunne aktivere paahaengskoeretoejets bremser helt eller delvis, enten ved hjaelp af driftsbremsens betjeningsorgan, noedbremsens betjeningsorgan eller parkeringsbremsens betjeningsorgan.«punkt 2.2.1.18.4.1 og 2.2.1.18.4.2 affattes saaledes:»2.2.1.18.4.1. Naar det paagaeldende betjeningsorgan blandt de i punkt 2.2.1.18.3 naevnte betjeningsorganer bliver fuldt aktiveret, skal trykket i foedeledningen falde til 1,5 bar i loebet af de foelgende to sekunder. 2.2.1.18.4.2. Naar foedeledningen toemmes med en hastighed af mindst 1 bar/s, skal den automatiske bremsning af paahaengskoeretoejet begynde at traede i funktion, inden trykket i foedeledningen falder til 2 bar.«efter punkt 2.2.1.23 tilfoejes foelgende nye punkt 2.2.1.24:»2.2.1.24. For et motorkoeretoej, hvortil der kan kobles et paahaengskoeretoej af kategori O3 eller O4, maa paahaengskoeretoejets driftsbremseapparat kun fungere sammen med det traekkende koeretoejs drifts-, noed- eller parkeringsbremseapparat.«efter punkt 2.2.2.8 tilfoejes foelgende nye punkt 2.2.2.8.1 og 2.2.2.8.2:»2.2.2.8.1. Justering for slid paa driftsbremserne skal ske automatisk. Montering af automatiske justeringsanordninger er imidlertid frivillig for koeretoejer af kategori O1 og O2. Automatiske slidjusteringsanordninger skal vaere saaledes indrettet, at bremsningen stadig er effektiv efter opvarmning efterfulgt af afkoeling af bremserne. Navnlig skal koeretoejet fortsat vaere i stand til at koere normalt efter gennemfoerelse af afproevningerne i overensstemmelse med bilag II, punkt 1.3 (type I-bremseproeve), og bilag II, punkt 1.4 (type II-bremseproeve). 2.2.2.8.2. Der skal vaere let adgang til at kontrollere dette slid paa driftsbremsens belaegninger - fra koeretoejets yderside eller underside - udelukkende ved hjaelp af det vaerktoej eller udstyr, der normalt leveres med koeretoejet; dette kan f. eks. ske ved hjaelp af passende inspektionsaabninger eller paa anden maade.«

I punkt 2.2.2.9 udgaar udtrykket»med en enkelt aksel«, og i anden linje aendres»brud paa tilkoblingen«og i femte linje»brud paa paahaengskoeretoejskoblingen«til henholdsvis»tilkoblingens adskillelse«og»paahaengskoeretoejskoblingens adskillelse«. Punkt 2.2.2.11 affattes saaledes:»2.2.2.11. Hvis paahaengskoeretoejet er udstyret med en anordning, som tillader pneumatisk frakobling af bremsen - undtagen parkeringsbremsen - skal denne anordning vaere saaledes indrettet, at den automatisk og senest, naar paahaengskoeretoejet paany forsynes med trykluft, vender tilbage til slaekket stilling.«bilag II: BREMSEPROEVER OG BREMSEVIRKNING Punkt 1.1.1 affattes saaledes:»1.1.1. Den effekt, der foreskrives for bremseapparater, baseres paa bremselaengden og/eller den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration. Et apparats bremseevne bedoemmes enten ved, at man maaler bremselaengden sat i forhold til koeretoejets udgangshastighed og/eller ved at man maaler den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration under proeven.«punkt 1.1.3.7 suppleres med foelgende:»blokering af hjulene er tilladt, naar det er specielt anfoert.«punkt 1.2.1.2.3 suppleres med foelgende:»koeretoejet skal opfylde baade den foreskrevne bremselaengde og den foreskrevne gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration for den paagaeldende koeretoejskategori, men det er muligvis ikke noedvendigt, at der foretages en egentlig maaling af begge parametre;«efter punkt 1.2.3.1 tilfoejes foelgende nye punkt 1.2.3.2:»1.2.3.2. Der skal foretages yderligere proever med tilkoblet motor ved den hastighed, der er foreskrevet for den kategori, som koeretoejet tilhoerer. Den foreskrevne mindstevirkning for hver kategori skal naas. Bil til saettevogn, der er kunstigt belastet for at simulere virkningerne af en belaesset saettevogn, maa ikke afproeves over 80 km/h.«punkt 1.3.1.3 affattes saaledes:»1.3.1.3. Ved disse proever skal betjeningskraften svare til, at der ved den foerste bremsning opnaas en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration paa 3 m/s2. Denne kraft skal vaere den samme under alle foelgende bremsninger.«punkt 1.3.3 affattes saaledes:»1.3.3. Bremseeffekt med varme bremser 1.3.3.1. Ved afslutningen af type I-bremseproeven... maales driftsbremsens bremseeffekt med varme bremser... For motorkoeretoejer maa denne bremseeffekt med varme bremser... For paahaengskoeretoejer maa bremsekraften med varme bremser... (resten uaendret). 1.3.3.2. For et motorkoeretoej, der opfylder kravet om 60 % i ovennaevnte punkt 1.3.3.1, men som ikke kan opfylde kravet om 80 % i ovennaevnte punkt 1.3.3.1, kan der udfoeres endnu en praestationsproeve med varme bremser under anvendelse af en betjeningskraft, der ikke ligger over den, der er specificeret i punkt 2.1.1.1 i dette bilag. Resultaterne af begge proever anfoeres i rapporten.«punkt 1.4.3 affattes saaledes:»1.4.3. Ved proevens afslutning maales... driftsbremsens bremseeffekt med varme bremser... For motorkoeretoejer skal denne bremseeffekt med varme bremser give en bremselaengde, der ikke ligger over foelgende vaerdier, og en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration, der

ikke ligger under foelgende vaerdier, idet der benyttes en betjeningskraft paa ikke over 700 N: kategori M3: s = 0,15 V + 1,33 V2 130 (andet led svarer til en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration paa 3,75 m/s2) kategori N3: s = 0,15 V + 1,33 V2 115 (andet led svarer til en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration paa 3,3 m/s2) For paahaengskoeretoejer maa bremsekraften med varme bremser ved omkredsen af hjulene... (resten uaendret).«punkt 2.1.1.1.1 affattes saaledes:»2.1.1.1.1 Driftsbremsen for koeretoejer af kategori M og N afproeves paa de i foelgende tabel anfoerte betingelser: Proevetype M1 M2 M3 N1 N2 N3 O-I O-I O-I-II O-I O-I O-I-II Type O- bremseproeve med frakoblet motor V 80 km/h 60 km/h 60 km/h 80 km/h 60 km/h 60 km/h s " 0,1 V + V2 150 0,15 V + V2 130 dm ' 5,8 m/s2 5 m/s2 Type O- bremseproeve med tilkoblet motor V = 80 % Vmax men " 160 km/h 100 km/h 90 km/h 120 km/h 100 km/h 90 km/h s " 0,1 V + V2 130 0,15 V + V2 103,5 dm ' 5 m/s2 4 m/s2 F " 500 N 700 N hvor: V = proevehastighed s = bremselaengde dm = gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration F = betjeningskraft paa pedalen Vmax = koeretoejets maksimale hastighed«punkt 2.1.2.1 affattes saaledes:»2.1.2.1. Ved anvendelse af noedbremsen skal der, ogsaa naar det betjeningsorgan, der aktiverer den, er bestemt til andre bremsefunktioner, opnaas en bremselaengde, der ikke ligger over foelgende vaerdier, og en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration, der ikke ligger under foelgende vaerdier: kategori M1: s = 0,1 V + 2 V2 150 (andet led svarer til en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration paa 2,9 m/s2) kategori M2, og M3: s = 0,15 V + 2 V2 130 (andet led svarer til en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration paa 2,5 m/s2) kategori N: s = 0,15 V + 2 V2 115 (andet led svarer til en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration paa 2,2 m/s2).«efter punkt 2.1.2.4 tilfoejes foelgende nye punkt 2.1.2.5:»2.1.2.5. Afproevningen af noedbremsens effektivitet sker ved at simulere et faktisk svigt i driftsbremsesystemet.«punkt 2.1.4.1 affattes saaledes:»2.1.4.1. Restbremseeffekten i driftsbremseapparatet skal i tilfaelde af svigt i en del af dets transmission medfoere en bremselaengde, der ikke overstiger foelgende vaerdier og en gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration, der ikke ligger under foelgende vaerdier, idet der benyttes en betjeningskraft paa ikke over 700 N, naar der maales ved type O-proeven med motoren frakoblet paa grundlag af foelgende udgangshastigheder for den paagaeldende koeretoejskategori: Bremselaengde (m) og gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration (m/s2) (resten af tabellen er uaendret).«efter punkt 2.1.4.1 tilfoejes foelgende nye punkt 2.1.4.2:»2.1.4.2. Afproevningen af restbremseeffekten sker ved at simulere et faktisk svigt i driftsbremsesystemet.«

Punkt 2.2.1.2.1 affattes saaledes:»2.2.1.2.1. Er driftsbremsen kontinuert eller semikontinuert, skal den samlede bremsekraft, der virker langs de bremsende hjuls omkreds... (resten uaendret).«efter punkt 2.2.2.1 tilfoejes foelgende nye punkt 2.2.3:»2.2.3. Automatiske bremser 2.2.3.1. Ved afproevning af det belaessede koeretoej ved 40 km/h maa bremseeffekten af de automatiske bremser i tilfaelde af et totalt tryktab i luftforsyningsledningen ikke vaere mindre end 13,5 % af den kraft, der svarer til den stoerste masse, der baeres af hjulene, naar koeretoejet er stationaert. Blokering af hjulene ved bremseeffekter paa over 13,5 % er tilladt.«tillaeg TIL BILAG II: BREMSEKRAFTENS FORDELING PAA KOERETOEJETS AKSLER (75/524/EOEF) Punkt 3.1.2 affattes saaledes:»3.1.2. Naar et motorkoeretoej, som er indrettet til at traekke paahaengskoeretoejer af kategori O3 eller O4, der er forsynet med trykluftbremsesystemer, afproeves med frakoblet energikilde, foedeledningen lukket og en beholder paa 0,5 l tilsluttet styreledningen, og med systemet ved indkoblings- og udkoblingstryk, skal trykket ved fuld aktivering af betjeningsanordningen ligge paa mellem 6,5 og 8,5 bar ved foedeledningens og styreledningens tilkoblinger, uanset koeretoejets belaesning. Disse tryk skal kunne paavises i det traekkende koeretoej, naar det frakobles paahaengskoeretoejet. Kompatibilitetsintervallerne i diagram 2, 3 og 4 A boer ikke forlaenges ud over 7,5 bar.«punkt 3.1.4.1 affattes saaledes:»3.1.4.1. For motorkoeretoejer, der er indrettet til at traekke et paahaengskoeretoej af kategori O3 eller O4, som er forsynet med trykluftbremsesystemer, skal kurven, der viser decelerationstallet TM PM som funktion af trykket pm, ligge inden for de arealer, der er vist paa diagram 2.«Efter punkt 5.1.2 tilfoejes foelgende nye punkt 5.1.3:»5.1.3. Kurven, der viser decelerationstallet TR PR som funktion af trykket pm, skal ligge inden for de arealer, der er vist paa diagram 2, i belaesset og ubelaesset tilstand.«punkt 7.3 affattes saaledes:»punkt 18.2 i bilag IX skal indeholde... (resten uaendret).«punkt 8.2 affattes saaledes:»8.2. Trykproevetilslutningerne skal vaere i overensstemmelse med paragraf 4 i ISO-standard 3583-1984.«I fodnoten til diagram 4A tilfoejes foelgende nye saetning:»det skal forstaas saadan, at for vaerdier af TR PR mellem 0 og 0,1 er det ikke noedvendigt, at der er proportionalitet mellem retardationstallet TR PR og trykket i styreledningen maalt ved koblingshovedet.«bilag III: METODE TIL MAALING AF AKTIVERINGSTIDEN FOR KOERETOEJER MED TRYKLUFTSBREMSESYSTEM Punkt 1.1 suppleres med foelgende:»paa koeretoejer, der er udstyret med lastafhaengige ventiler, anbringes disse anordninger i belaesset stilling.«efter punkt 2.6 tilfoejes foelgende nye punkt 2.7:

»2.7. For motorkoeretoejer, der er indrettet til at traekke paahaengskoeretoejer af kategori O3 eller O4, som er udstyret med trykluftbremsesystemer, skal forskrifterne i punkt 2.2.1.18.4.1 i bilag I - foruden ovennaevnte krav - kontrolleres ved hjaelp af foelgende proeve: a) trykket maales ved enden af et 2,5 m langt roer med en indvendig diameter paa 13 mm, som tilsluttes foedeledningens koblingshoved b) der simuleres et svigt i kontrolledningen ved koblingshovedet c) driftsbremsens betjeningsorgan aktiveres i 0,2 sekunder, som beskrevet i ovennaevnte punkt 2.3.«Punkt 4.2 affattes saaledes:»4.2. Trykproevetilslutningerne skal vaere i overensstemmelse med paragraf 4 i ISO-standard 3583-1984.«BILAG IV: BEHOLDERE OG ENERGIKILDER A. TRYKLUFTBREMSESYSTEMER Punkt 1.3.1 affattes saaledes:»1.3.1. Et paahaengskoeretoejs beholdere skal vaere af en saadan beskaffenhed, at trykket til aktivering af hjulcylindrene efter otte fuldbremsninger med det traekkende koeretoejs driftsbremse ikke ligger under det halve af den vaerdi, der blev maalt efter foerste bremsning, og uden at aktivere hverken den automatiske bremse eller parkeringsbremsen paa paahaengskoeretoejet.«punkt 1.3.2.1 affattes saaledes:»1.3.2.1. Beholdertrykket skal ved proevens begyndelse vaere 8,5 bar«punkt 3.2 affattes saaledes:»3.2. Proevetilslutningerne skal vaere i overensstemmelse med paragraf 4 i ISO-standard 3583-1984.«BILAG V: FJEDERBREMSER I punkt 2.3 tilfoejes foelgende nye saetninger mellem tredje og fjerde saetning:»under opbygning af trykket i bremsesystemet fra trykloeshed maa fjederbremserne under ingen omstaendigheder slaekkes, foer trykket i driftsbremsesystemet er tilstraekkeligt til at sikre mindst den foreskrevne noedbremseeffekt i det laessede koeretoej under anvendelse af driftsbremsens betjeningsorgan.«bilag VII: TILFAELDE, HVOR TYPE I- OG/ELLER TYPE II (RESPEKTIVE II A)-PROEVERNE IKKE ER NOEDVENDIGE FOR KOERETOEJER, FOR HVILKE DER SOEGES GODKENDELSE Der foretages foelgende aendringer: - Tillaeg 1: I punkt 3.1.2 aendres»opvarmnings- og restbremseproeverne«til»opvarmningsbremseproeverne og bremseproeverne med varme bremser«. I punkt 3.2.1 aendres»restbremsevirkning«til»bremsevirkning med varme bremser«. I punkt 3.5.1.1 aendres»restbremseeffekten«til»bremsevirkningen med varme bremser«. I punkt 3.5.2.4 og 3.5.3.4 aendres»restbremseproeve«til»bremseproeve med varme bremser«. I punkt 4.3.7 aendres»restbremsevirkningen«til»bremsevirkningen med varme bremser«. - Tillaeg 2: I punkt 2 (tabel) aendres»restbremsekraft«og»restbremsevirkningsgrad«til henholdsvis»bremsekraft med varme bremser«og»bremsevirkningsgrad med varme bremser«. BILAG

IX: MEDDELELSE VEDROERENDE GODKENDELSE AF ET KOERETOEJ, HVAD ANGAAR BREMSEAPPARATET Punkt 7 affattes saaledes:»7. Akseltrykfordelingen paa hver aksel (max. vaerdier) «Punkt 8 affattes saaledes:»8. Bremsebelaegningers fabrikat og type 8.1. Alternative bremsebelaegninger 8.1.1. Godkendelsesproevemetode: koeretoejsproever/bilag XII/andet (4) «Punkt 9.4.3 vedroerer ikke den danske tekst. Efter punkt 9.4.4 tilfoejes foelgende nye punkt 9.4.5:»9.4.5. Tilladt totalvaegt af let paahaengsvogn: bremset/ikke bremset (4).«Efter punkt 9.5 tilfoejes foelgende nye punkt 9.6:»9.6. Koeretoejet er/er ikke (4) udstyret til at traekke et paahaengskoeretoej med et blokeringsfrit bremsesystem.«punkt 13 affattes saaledes:»13. Koeretoejets masse ved «Punkt 14.2 affattes saaledes:»14.2. Type O-proever med tilkoblet motor driftsbremse i henhold til bilag II punkt 2.1.1.1.1«3. kolonne i tabellen affattes saaledes:»maalt betjeningskraft (N).«Punkt 14.5 affattes saaledes:»14.5. Bremser, som er anvendt ved type II/II a (4) - proeve «Punkt 14.6 affattes saaledes:»14.6. Aktiveringstid og... 14.6.1. Aktiveringstid ved... 14.6.2. Aktiveringstid ved...«punkt 14.7.2 affattes saaledes:»14.7.2. Koeretoejets aksler Referenceaksler Aksel- tryk (*) Noedvendig hjulbremse- kraft Hastighed Aksel- tryk (*) Konstateret hjulbremse- kraft Hastighed kg N km/h kg N km/h Aksel 1 Aksel 2 Aksel 3 Aksel 4 (*) Konstruktiv tilladt akseltryk«punkt 14.7.3 affattes saaledes:»14.7.3. Totalmasse for det fremviste koeretoej... kg Noedvendig hjulbremsekraft... N Noedvendig bremsemoment ved retarders hovedaksel... Nm Disponibelt bremsemoment ved retarders hovedaksel (i henhold til diagram)... Nm«I punkt 14.7.4 (tabel) aendres»restbremsevirkning«og»(forventet) resterende«til henholdsvis»bremsevirkning med varme bremser«og»(forventet) med varme bremser«. Efter punkt 19.2 tilfoejes foelgende nye punkt 20 og 21:

»20. Automatisk bremse paa paahaengskoeretoej med trykluftsbremse 20.1. Opnaaet bremsekraftprocent 21. Paahaengskoeretoejer med elektrisk bremsesystem 21.1. Opfylder koeretoejet kravene i bilag XI: ja/nej (4). 21.2. Opnaaet bremsekraftprocent «De tidligere punkt 20 til 27 nummereres 22 til 29. Fodnote (1) affattes saaledes:»(1) I forbindelse med saettevogne anfoeres her den masse, der svarer til belastningen paa det femte hjul.«bilag X: KRAV TIL AFPROEVNING AF KOERETOEJER UDSTYRET MED BLOKERINGSFRI BREMSESYSTEMER Punkt 6.1.2 affattes saaledes:»6.1.2. Begyndelsesenerginiveauet... svarer til et tryk paa 8,5 bar ved koblingshovedet for paahaengskoeretoejets foedeledning (resten uaendret).«punkt 6.1.5 affattes saaledes:»6.1.5. Ved bremsningens ophoer og med koeretoejet standset skal driftsbremsebetjeningsorganet aktiveres fuldt én gang. Under denne aktivering skal trykket i driftskredsloebene vaere tilstraekkeligt til at give en samlet bremsekraft paa hjulomkredsen svarende til ikke under 22,5 % af den kraft, der svarer til den maksimale masse paa hjulene, naar koeretoejet er stationaert, og uden at foraarsage en automatisk aktivering af noget bremsesystem, der ikke styres af antiblokeringsanordningen.«bilag XII: INERTIDYNAMOMETERPROEVEMETODE FOR BREMSEBELAEGNINGER I punkt 4.4.3, 4.4.3.1, 4.4.3.2, 4.5.3 og 4.5.3.1 aendres»restbremsevirkning«til»bremsevirkning med varme bremser«. I punkt 4.5.3.2 aendres»restbremseproeve«til»bremseproeve med varme bremser«.