Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte mig. Så her er vores lille snak: Matthew: Jeg skal lige fortælle dig noget. Min far trak mig langs vandet, det er sådan, man surfer. Jeg kan ligge ned og jeg kan også stå op. Det var lavvande. Nicole: Hvad betyder lavvande? Matthew: Det er havet. Matthew: Hvad hed stranden nu? Jeg kalder det nogengange Taupo, men når min far kommer, kan han fortælle dig det. Matthew: Ved du, hvad min far rigtigt godt kan lide? At fiske Nicole: Jeg kan også godt lide at fiske. Matthew: Fisker du, hvor vi fisker? Nicole: Hvor fisker i? Matthew: Det kan jeg ikke huske. Men vi har nogen gange aftensmad der, lad mig nu tænke Fisk &Chips! Sikke dig og far hygger jer sammen, med at surfe og fiske!
Skrevet af: Nicole 16 november 2005 Den næste strandsnak I dag sad vi og kiggede din mappe igennem og pludselig fandt vi en historie, din mor havde skrevet til dig om din surftur med far, som vi havde snakket om. Din mor fortalte, at i var taget til Muriwai strand, så det var tæt på Taupo. Mor fortalte også, at du ikke var så glad for at få hovedet under vand. Vi fik en lille snak om det og du sagde: En dag, når jeg bliver større, når jeg er voksen, så kan jeg bare dykke under vandet. Det er jeg sikker, du også kan, Mattie! Jeg syntes, det var sjovt, at du fortalte mig, hvad din mors arbejde var, på standen. Du sagde: Mor kan være ved alle håndklæderne, for hun er ikke en dreng. Mor vil også surfe, men det giver vi hende ikke lov til. Sølle mor! Det er skønt at høre om dine oplevelser og det var sødt af din mor at skrive en historie, som kunne hjælpe dig med din sidste historie.
21 juli 2005 Teorier om, hvor projektøren virker! Skrevet af: Maria Angus har i langt tid været interesseret i at undersøge lys og skygger i vores videnskabsområde, men på det sidste virker det som om hans interesse mere drejer sig om at finde ud, hvordan overheadprojektøren virker. Mange gange har jeg opmuntret Angus til ikke at tænde og slukke for projektøren hele tiden, da jeg har en teori om, at den måske let kan gå i stykker på den måde. Men en dag vælger jeg at lade være med at stoppe ham. Angus kigger ned gennem glasset, han sætter sit øre mod glasset, mens han tænder og slukker for projektøren. Jeg skynder mig ind efter kameraet. Da jeg kommer tilbage, skruer Angus hjulet til topspejlet op og ned. Da han står der, lægger han mærke til, at der kommer luft ud af siden på projektøren. Han begynder at tænde og slukke for projektøren igen, alt imens han holder hånden der, hvor luften kommer ud. Josh bliver interesseret og mærker også luften. Det er spisetid, så undersøgelsen af projektøren stopper her, men Angus vender tilbage næste dag.
Den næste dag 22 juli 2005 Næste dag skinner solen ind gennem vinduerne, så vi udforsker lyset med spejle. Men det varer ikke længe, før Angus går over for at undersøge projektøren igen. Han tænder og slukker for projektøren, mens han holder hånden, der hvor han kan mærke luften. Angus kigger ned i projektøren og siger: Sol, sol. Lidt efter tilføjer han: Det blæser derinde. Han sætter en hånd op til topspejlet og siger: Det siger bruum. Jeg sætter hånden op og kan også mærke den vibration, han har opdaget. Senere opdager han ledningen og kigger op mod stikkontakten. Han rykker forsigtigt i ledningen, indtil jeg bliver nødt til at gribe ind. Hvad skete der her? Sikke en fantastisk udforsker, du er! Jeg er ikke i tvivl om, at du fandt ud af, at den ledning er en vigtigt faktor i at projektøren virker. Du lagde mærke til en masse forskellige ting ved projektøren, som jeg aldrig havde lagt mærke til. Og jeg kan godt lide din teori om, at der er en sol inde i projektøren, da man kan bruge solen og projektøren på lignende måder. Jeg kan ikke vente med at se, hvilken opdagelser, du næste gang skal ud på. Hvad kunne det næste være? Måske kunne vi en dag prøve at tage stikket ud af projektøren og se, hvilken konklusioner, du så vil komme frem til.
Hvor kommer lyset fra? Skrevet af: Maria 9 august 2005 Solen skinner ind ad vinduerne, så vi sætter nogle spejle frem, for at se om nogen af børnene vil bruge dem og måske opdage, hvordan de kan bruges til at reflektere sollyset med. Intet sker i langt tid, så jeg begynder at bevæge et af spejlene og der går ikke langt tid før Angus og Maxie ser lyset, der bevæger sig rundt på gulvet. Angus skriger af fryd, mens han prøver at fange lyset med sine fødder. Efter lidt tid opdager han, at jeg bevæger spejlet og da jeg lægger det fra mig, skynder han sig at gribe det. Han bevæger det rundt, men ude af sollyset, så han konkludere: Det er væk, det virker ikke mere. Efter langt tids prøven, beslutter han sig for at lægge spejlet tilbage på bordet. Spejlet fanger imidlertid sollyset et kort sekund og Angus opdager det. Han står helt stille og bevæger spejlet og siger: Det virker igen. Hvad skete der her? Det er en glæde at se, hvordan du udforsker miljøet omkring dig. Jeg tror, du fandt ud af, at man kun kan reflektere lyset, hvis man står i lyset. Han opdager, at reflektionen kan skinne helt op til loftet. Hvad er det næste? Om eftermiddagen tog vi spejlene udenfor og næste historie fortæller, hvordan du bruger det, du har erfaret og lært til at lære nye ting og hvordan du begynder at dele ud af din viden og erfaringer til andre.
2 februar 2006 At hjælpe en ven med at blive glad igen! Skrevet af: Maria Det er ikke altid let at sige farvel til mor om morgen. Men det går bedre og bedre. I dag efter Maddi havde sagt farvel, hjalp hun med at tage boldene ud og Maddi valgte en speciel Barbi bold, som hun i langt tid var meget beskyttende overfor. Senere skulle Sam sige farvel til sin mor og der var et par tårer. Maddi må have tænkt, at måske ville Barbi bolden hjælpe Sam ligesom den havde hjulpet hende med at blive glad igen. Da hun fandt Barbi bolden og prøvede at give den til Sam. Til at begynde med, var Sam ikke interesseret, så Maddi fandt en lyserød bold, men det gik heller ikke. Maddi besluttede derfor at prøve med Barbi bolden igen og denne gang tog Samantha imod bolden. Senere så jeg dem begge lege sammen i videnskabsområdet. Maddi holdt et spejl op foran sit ansigt og derefter op foran Sams ansigt. Bagefter begyndte de at lægge sten op på lysboksen, men desværre blev deres leg forstyrret, da det var tid til at spise til middag. Hvad skete der her? Sikke en dejlig ting at gøre, Maddi! Du forstod at Samantha savnede sin mor og du prøvede at hjælpe hende med at blive glad igen, ved at give hende Barbi bolden. Du er vedholdende og din strategi lykkedes til sidst. Det så ud til at i begge nød hinandens selsskab, skønt at se! Hvad er det næste? Vi vil opmuntre Maddi og Samanthas begyndende venskab i dagligdagen.