Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger www.fbbb.dk. Temadag i Aalborg d. 27. marts 2008



Relaterede dokumenter
IDA-BYG, Energitjenesten, FBBB & Aalborg Universitet Den 28. oktober 2008 Ventilationsseminar

SOLTAG CO2 neutrale tagboliger

Bæredygtige Byer og Bygninger

Notat om balanceret mekanisk ventilation til etageboliger med modstrøms varmegenvinding og lavt elforbrug til ventilatorer.

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Fra Solar City Horsens til PV Cities

Fbbb temadag boligselskabet KAB d. 2. oktober 2012

Teknik og omkostninger ved bygningsindpassede solceller i ejendomme.

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Der er 9 lokale Energitjenester

Checkliste for nye bygninger

Temadag Albertslund kommune d. 30 august 2007

Passivhuse & renovering

Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Checkliste for nye bygninger BR10

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energirammer for fremtidens bygninger

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Energirenovering af Ryesgade 30

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Installationer - besparelsesmuligheder

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

Lavenergibyggeri i landdistrikterne. Energitjenesten Nordjylland Lavenergibyggeri i landdistrikterne

Solenergidagen Solar City Copenhagen

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Transform2012 Konferencen november 2012

Bautavej 1 ombygning Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

" " # $% &'! Klaus Ellehauge Bygningsreglementets energikrav 21. november 2007

Bygningsreglement 10 Energi

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Naturlig contra mekanisk ventilation

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 58 m³ Naturgas, 496 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energi i bygningsplanlægning

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

Byggeri Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr kr. 7.9 år

EU direktivet og energirammen

Energiforbrug og besparelsespotentialer

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

Kursus i energiregler og energiberegninger

Brabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup. Energitiltag i eksist. byggeri

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Ifølge EU s Bygningsdirektiv skal medlemslandene inden år 2020 have implementeret principper for performance verifikation i byggeriet.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre kwh Elvarme 4110 kr kr. 8.

NOTAT: Afrapportering til Landsbyggefonden på støtte til innovation i alment boligbyggeri

Bæredygtighed og kvalitet

Energikrav til nybyggeriet 2020

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udv. varmepumpe kwh Elvarme kr kr år

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Markedet for energieffektivisering

STAGEBJERGVÆNGET - ALMIND 23. februar 2012

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Transkript:

Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger www.fbbb.dk Temadag i Aalborg d. 27. marts 2008

Peder Vejsig Pedersen Direktør, Civ. Ing. Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev, Danmark Tlf.: +45 44 66 00 99, fax: +45 44 66 01 36, e-mail: pvp@cenergia.dk, www.cenergia.dk.

Med EU s energiydelses direktiv for byggeri på vej mod fremtidens lavenergiboliger. Her Plus energi boliger fra Freiburg i Tyskland.

På basis af EU s energiydelsesdirektiv for byggeri er der nu nye energiregler i Danmark så der fra april 2006 skal spares 25-30% af energiforbruget i forhold til før, samtidigt med at 2 nye lavenergiklasser 2 og 1 indikerer, hvordan der henholdsvis 5 år og 10 år senere skal spares yderligere 25% og 50% - Denne udvikling er samtidig en forsmag på nye øgede EU krav vedr. ekstremt energirigtige bygninger som der måske bliver et direktiv for i år 2016.

160 CO2 emission baseret rammeværdi for byggeri i kwh/m²,år - beregnet for nybyggede fjernvarmeforsynede boligområder med 110 m² rækkehuse i Danmark (delt af garager). Minimumskrav og eksempel på lavenergistandard 1 kwh/m² pr år 140 120 100 80 60 129 112 15 17 10 20 90 80 15 10 10 12 Fjernvarmetab ( værdi af besparelse bør kunne komme brugere til gode) Fælles elforbrug til ventilation og pumper ( omsat til varme med en faktor på 2,5) Varmetab i bruger installationer Varmtvandsforbrug Opvarmningsforbrug 40 20 0 82 A) Boligprojekt efter BR 95 rammetal 129 kwh/m² pr år 58 B) Boligprojekt efter BR 2005 rammetal 80 kwh/m² pr år 45 6 45 6 4 4 6 12 31 C) Boligprojekt svarende til lavenergi standard 1 med 50% af B) i rammetal. Her med solvarme til varmt vand. 21 D) Boligprojekt svarende til C) men uden solvarme til varmt vand. 36 6 15 15 E) Passiv hus byggeri

kwh/m² pr år 160 140 120 100 80 60 40 20 144 129 112 CO2 emission baseret rammeværdi for byggeri i kwh/m²,år - beregnet for nybyggede fjernvarmeforsynede boligområder med 110 m² rækkehuse i Danmark (delt af garager). Minimumskrav og eksempel på lavenergistandard 2 15 17 10 20 82 Fjernvarmetab ( værdi af besparelse bør kunne komme brugere til gode) Fælles elforbrug til ventilation og pumper ( omsat til varme med en faktor på 2,5) Varmetab i bruger installationer Varmtvandsforbrug Opvarmningsforbrug 105 90 80 15 10 10 12 58 74,5 64,5 54,5 79,5 10 15 64,5 10 10 54,5 7 10 4 12 43,5 Cenergia Februar 2005 32,5 0 A) Boligprojekt efter BR 95 rammetal 129 kwh/m² pr år B) Boligprojekt efter BR 2005 rammetal 80 kwh/m² pr år C) Boligprojekt som B) baseret på lavenergi klasse 2 rammetal 64,5 kwh/m² pr år excl. fjernvarmetab. Her med solvarme til varmt vand og el supplement som basis for at kunne stoppe fjernvarmeforsyning i 3 sommermåneder D) Eksempel som C) men uden solvarme til varmt vand. Her må opvarmningsforbrug reduceres til 75% sammenlignet med C) for at opfylde rammetal på 64,5 kwh/m² pr år

De nye lavenergistandarder vil normalt kræve tæthed af byggeriet og at man anvender eleffektiv ventilation med varmegenvinding. De foregriber samtidigt, at EU s energiydelsesdirektiv for byggeri kræver en revision af kravene i bygningsreglementet hvert 5. år.

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel 1 Dalgasparken i Herning Merinvestering 3.5%, overskud for beboere fra første år

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Dalgasparken i Herning - Boligbyggeri fra januar 2004. En halvering af beboernes varmeregning er dokumenteret ud fra en normal byggestandard kombineret med tæthed af byggeriet og brug af ventilation med varmegenvinding. Samtidigt er ca. 2.5 m² solceller indpasset for at matche det samlede elforbrug til ventilation, så ventilationen bliver CO 2 neutral.

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Dalgasparken, Herning Vurdering af varmeforbrug 15/1 til 15/8 2004 30,0 25,0 Middeleffekt, W/m 2 20,0 15,0 10,0 Målt, W/m2 Gennemsnit Tag midt Tag ende Midt midt Midt ende 5,0 0,0-5 0 5 10 15 20 25 Udetemperatur, 0 C

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Samtidigt er der gennemført forsøg med forskellige typer ventilatorløsninger. Her viste det sig muligt at spare 32% af elforbruget på årsbasis ved at vælge en almindelig spareventilator. Men for den mest elbesparende DC ventilator kunne man spare 70%. Bygherre Arkitekt Entreprenør : Boligselskabet Fruehøjgaard : COBRA Arkitekter : KPC Byg

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Solcellerne blev indpasset på en ganske flot måde, men samtidigt på en måde, der ikke var optimal med hensyn til den årlige elproduktion.

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: 400 350 300 250 Besparelse pr. mdr. kr. 200 150 100 50 0 1 11 21 31 41 51 61 71 81 91 101 111 121 131 141

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel 2 Solengen i Hillerød Fælleshus med innovativ solcelleløsning fra Sarnafil.

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Sarnafil taget har ifølge Sarnafil en levetid på 40-60 år, samtidigt med at det kan leveres med solceller fra Unisolar

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Solengen i Hillerød Tagene til bebyggelsen med 17 boliger er sydorienterede og forberedt til installation af solceller. Tæthed i byggeriet er dokumenteret ved hjælp af blowerdoortest. I det af Scandibyg præfabrikerede byggeri anvendes en kun 22 cm tyk varmegenvinderenhed fra EcoVent indbygget i en skillevæg mellem bad og gang (merpris 9-10.000 kr. pr. bolig = 90-100 kr. / m².

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Den eneste længere ventilationskanal i boligen fører forvarmet friskluft til den anden ende af boligen gennem badeværelset. Der er også eftervarmeflade på indblæsningsluften, som i princippet kan bruges til at erstatte en eller flere radiatorer

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Forslag til placering af tynd varmegenvindingsenhed og kanalføring i skillevæg mellem køkken og bad.

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Incl. lufttæthed, ventilation med varmegenvinding, en mindre ekstraisolering og brug af kondenserende gasfyr er Solengen byggeriet søgt udført med en lavenergiklasse 2 standard efter de nye energiregler. Målinger siden juli 2005 bekræfter at energiforbruget I praksis ligger meget tæt på lavenergiklasse 2 ( 61 kwh/m², år )

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Energiramme for boligbyggeriet Solengen i Hillerød. Sammenlignet med gamle og nye energiregler i bygningsreglementet samt lavenergiklasse 1 og 2 samt målinger ( baseret på 1 års målinger ) 120 100 112,5 80 81 60 100,5 61 65,5 63,2 40 73,5 53,5 41 58 58 20 33,5 0 12 Energiramme gamle energiregler og driftsel heraf 7,5 7,5 7,5 7,5 5,2 Energiramme nye energiregler og driftsel heraf Energiramme lavenergiklasse 2 og driftsel heraf kwh/m² Energiramme lavenergiklasse 1 og driftsel heraf Målt energiforbrug og driftsel heraf Målt energiforbrug inkl. driftsel med solcellestrøm indregnet (ca. 3% højere end lavenergiklasse 2)

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel på prisoverslag for anvendelse af en energieffektiv og kompakt varmegenvinder Ecovent R 200 til etageboliger i kombination med lufttæthed af byggeriet. Udgangspunkt for prisvurdering pr. bolig: 500 boliger 1. Varmegenvinderenhed 22 cm tyk 9.500 kr 2. Taghætter og friskluft indtag 1.000 kr 3. Kanalarbejde inkl. 50 mm isolering af friskluft indtag og afkast 4.000 kr 4. Kondensafløb, el-arbejde og indregulering 1.200 kr 5. Eftervarmeflade i indblæsningsluft ( ikke dybt nødvendig, men kan være en fordel af hensyn til komfort og kan samtidig bruges til opvarmning af 2 værelser.) 1.400 kr I alt: 17.100 kr

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Fra foregående side : Arbejdsløn: 17.100 kr. 2.900 kr. I alt: 20.000 kr. Pris for almindelig udsugnings ventilation Merpris ved ventilation med varmegenvinding inkl. eftervarmeflade 10.500 kr. 9.500 kr. (105 kr. / m²) Merpris ved ventilation med varmegenvinding ekskl. eftervarmeflade ( 9.500-1.400 ) 8.100 kr. (90 kr. / m²)

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Snit Bad Skillevæg Køkken Opstalt

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel 3 Den klimaoptimerede tagbolig. Et udviklingsarbejde i regi af Soltag konsortiet som består af Cenergia, Kuben Byfornyelse Danmark,Velux og Nielsen&Rubow Arkitekter. ( www.soltag.net )

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel 3 Den klimaoptimerede tagbolig. Lever op til lavenergistandard 1 ( 48 kwh/m², år ) inkl. brug af 0.5 kwp solceller ( svarende til ca. 3,5 m² krystallinske solceller ). Kan blive CO2 neutral med yderligere 2.0 kwp solceller ( ca. 14 m² krystallinske solceller.)

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel 3 Den klimaoptimerede tagbolig.

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel på tynd R200 genvinder her præsenteret for partnere i EU-Demohouseprojektet i den CO 2 neutrale tagbolig i Ørestaden.

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel 3 Den klimaoptimerede tagbolig. Energibalance for den CO2 neutrale tagbolig 100 90 80 Ref: Peder Vejsig Pedersen Cenergia, Sct. Jacobs Vej 4, 2750 Ballerup Tlf.: +45 4466 0099, Fax : +45 4466 0136 E-mail: cenergia@cenergia.dk Web : w ww.cenergia.dk 70 kwh/m² 60 50 48 kwh/m² 4080 kwh årligt varme og varmt vands forbrug. 40 30 20 10 48 pumper og Ny lavenergi standard 1 svarende til 50% af de nye minimums energi krav ( mål for minimumskrav år 2015) svarer til tagbolig med 0.5 kwp solceller ( 3,5 m² krystallinske solceller mod syd ) Varmeforsyning: 19,2 kwh/m² 1632 kwh Årligt elforbrug 4 15,2 Ny lavenergi standard 1 omregnet til elforbrug ved en faktor 2,5 19,2 kwh/m² 1632 kwh årlig solcellestrøm 19,2 Årlig elproduktion fra 2 kwp solceller mod syd ( 17.5m² krystallinske solceller) - svarer til energiforbruget ved lavenergi standard 1

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel 4 Det første passivhus byggeri i Danmark. Rønnebækhave II i Næstved. Passivhuse er boliger med ekstremt lavt energiforbrug og dermed en minimal belastning for miljøet. De er fremtidens bud på hvordan man kan bygge og bo energieffektivt. Foto: Peder Vejsig

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel 4 Rønnebækhave II i Næstved. Siden starten af 90 erne er der bygget mere end 5000 passivhuse i Europa, størsteparten i Tyskland og Østrig. Der er både bygget skoler, kontorhuse, etageboliger og enfamiliehuse. Husene er meget populære, fordi de er velfungerende, billige i drift og har et godt indeklima. Foto: Peder Vejsig

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel 4 Rønnebækhave II i Næstved. Af hensyn til komforten må ventilationsanlægget ikke give generende støj, derfor skal lydniveauet svare til max. 27 db. Herudover skal det være muligt at indstille til vinterdrift og sommerdrift og med bypass af genvinder om sommeren. For at gøre det muligt at checke elforbruget til ventilationen, placeres en elmåler for udsugningsventilatoren samt indblæsningsventilatoren. Foto: Peder Vejsig Varmegenvinding

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel 4 Energiforbrug til varme og vand Rønnebækhave II i Næstved. I Rønnebækhave er energiforbruget til varme og varmt vand beregningsmæssigt begrænset til max 30 kwh/m² om året. Forbruget til rumopvarmning begrænses til 15 kwh/m² om året. Ventilationsmængden ved normal drift skal være 126 m³/h svarende til et luftskifte på mindst 0,5/h. Desuden skal der kunne indstilles til forceret drift som f.eks. kan anvendes i kombination med emfang. Foto: Peder Vejsig Pedersen, Cenergia Jordslanger samt varmepumpe

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel 4 Højt isoleringsniveau og minimering af kuldebroer Rønnebækhave II i Næstved. For at udnytte varmen optimalt er isoleringsniveauet højt og har en U-værdi (isoleringsevne) på 0,1 W/m²K i gulve (400 mm Sundolit), 0,08 W/m²K i tag (450 mm mineraluld), 0,15 W/m²K i vægge (250 mm mineraluld) og 0,8 W/m²K for vinduer importeret fra Tyskland (inkl. ramme og karm). Yderdørene er ekstra isolerede, og svarer, ligesom vinduerne til den tyske passiv haus standard. Forside fra brochure fra vinduesfabrikant

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel 4 Rønnebækhave II i Næstved. Lavtemperaturdrift Varmesystemet dimensioneres til lavtem peraturdrift bl.a. ved hjælp af returløbstermostat fra boligerne. Varmeforsyning sker fra et jordvarmeanlæg, der installeres af SEAS-NVE inkl. jordslanger. Der installeres individuelle forbrugsmålere i hver bolig. Der anvendes gulvvarme i badeværelse med termostat og gulvvarme i stue/køkken område med termostat placeret 1 meter over gulvet. Gulv-varmeanlæg er inkl. pumpeshunt. Illustr.: Suensons Tegnestue Fundamentsokkel

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel 4 Rønnebækhave II i Næstved. Solvarmeanlæg Varmtvandsinstallation sker med solvarmeanlæg til varmt vand som Arcon Solvarme leverer (27-28 m² solfanger og individuelle 240 liters varmvands-beholdere med 2 spiraler og elsupplement samt individuel styring). For varmt vand er der vandbesparende armaturer inkl. termostat-blandingsbatteri i brusebad. Den nederste spiral er til solvarme, denne dækker ca. 1/3 af beholderen, herefter kommer en spiral til varmepumpen, der også dækker ca. 1/3 af beholderen, og den sidste 1/3 af beholderen opvarmes af en elstav.

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Energiramme for Passiv Hus boliger i Rønnebækhave II i Næstved sammenlignet med gamle og nye energiregler i bygningsreglementet samt lavenergiklasse 1 og 2. 140 120 130 100 97,5 kwh/m² 80 60 115 86,5 73 49 40 20 62 38 23 34 11 0 15 11 11 11 11 11 Energiramme gamle energiregler og driftsel heraf Energiramme nye energiregler og driftsel heraf Energiramme lavenergiklasse 2 og driftsel heraf Energiramme lavenergiklasse 1 og driftsel heraf Passiv Hus byggeri og driftsel heraf, varmebehov dækkes af varmepumpe Energiramme er lig driftsel forbrug i Rønnebækhave inkl. solceller. Solceller matcher varmepumpens el behov på års basis

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel 4 Rønnebækhave II i Næstved. Erfaringer fra indkøring af passiv hus boliger i Næstved: Gulvvarmen krævede en mere præcis styring End den, der først var installeret. Efter ændring af dette har der i perioder været for varmt i lejligheden ( 24-25 C). Dette skyldes dels fejl ved styring af indblæsning af varmluft til værelse og dels fordelingstab fra rørsystem. Indeklimaet vurderes meget positivt. Målt energiforbrug er meget tæt på det beregnede. Dog er fordelingsvarmetabet fra teknikcentralen lidt højere ende forventet. Jordvarmeanlæggets effektfaktor ligger mellem 3.25 og 3.4 i praksis

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel 5 Udvikling af prisbillig ventilationsløsninger med varme-genvinding til renoveringsprojekter/eksisterende boliger. Solceller til at matche elforbrug til ventilation. ( EU-Demohouse )

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel 5 Indpasning af varmegenvinderenhed i loft af badeværelse i boligbebyggelsen Gyldenrisparken i København

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel 5 Lydløs drift og kanalføring i lejlighed med indbyggede halogenspots

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Eksempel 5 Der skal i foråret 2008 testes 2 andre varianter af ventilations- Anlæg med varmegenvinding med fokus på lav ekstra udgift ( max. 20.000 kr. pr bolig ) Efterfølgende skal løsningerne afprøves i 64 lejligheder.

Bæredygtige huse -uden merpris for de -kommende beboere: Huse uden Varmesystem i Sverige. 20 rækkehuse i Lindås ved Göteborg á 120 m². Svarende til 140 danske m².

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Målte og beregnede energiforbrug. Lindås byggeri beregnede værdier (kwh) målte værdier (kwh) 1. husholdnings-el 2700 3000 2. varmt vand 1500 (plus 1500 fra solvarmeanlæg) 1900 (solvarme gav kun 37%) 3. teknisk-el, pumper og 600 760 ventilatorer 4. elvarmeflade i 600 1200 ventilationsluft Samlet el- og varmeforbrug 5400 (43 kwh/m²) 6860 (54 kwh/m²)

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Målte og beregnede energiforbrug. Omregnet til danske energiregler svarer dette til : (1900+760+1200)x2.5 / 140 = 69 kwh / m² Dette svarer næsten til lavenergiklasse 2 som er på 65 kwh/m². Kunne solvarmen dække 65% som er normal i Danmark, kunne man komme ned på 51 kwh / m², som kan sammenlignes med lavenergiklasse 1 på 43 kwh / m². Den ville så kunne nås ved at tilføre 12 m² solceller.

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: 120 m² (ca. 140 danske m²) Huse uden varmesystem i Lindås ved Göteborg Prisvurdering ekstra udgifter i forhold til normalt. 1 Øget isolering (U-værdi ca. 0,1 W/m² C) 15-20.000 S.kr. 2. Ventilationsvarmeveksler (i forhold til god udsugningsventilation) 10.000-3. Lavenergi vinduer (U-værdi 0,85 W/m² C) 15-20.000 - Byggeprojekt ialt 40-50.000 S.kr. 4. Elbesparelser, A-mærkede hvidevarer 10.000-5. Solfanger til varmt vand 20.000 - Ialt 70-80.000 S.kr. Sparet varmesystem 40.000 - Forskel 30-40.000 - Skal sammenlignes med samlet byggeudgift inkl. grund som beløber sig til ca. 2 mio. S.kr.

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Bostadshus utan traditionellt uppvärmningssystem, Lindås Kilde: Svein H. Ruud, Leif Lundin: Bostadshus utan traditionellt uppvärmningssystem resultat från två prs mätningar. SP Energiteknik SP RAPPORT 2004:31.

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Bostadshus utan traditionellt uppvärmningssystem, Lindås Total energiforbrug i de forskellige huse ( september 2002 august 2003 ). Kilde: Svein H. Ruud, Leif Lundin: Bostadshus utan traditionellt uppvärmningssystem resultat från två prs mätningar. SP Energiteknik SP RAPPORT 2004:31.

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Bostadshus utan traditionellt uppvärmningssystem, Lindås Fordeling af energiforbrug i bygning ( september 2002 august 2003 ). Kilde: Svein H. Ruud, Leif Lundin: Bostadshus utan traditionellt uppvärmningssystem resultat från två prs mätningar. SP Energiteknik SP RAPPORT 2004:31.

Bæredygtige huse - uden merpris for de kommende beboere: Brug af solenergiløsninger til at leve op til de nye energikrav og lavenergistandarder i boligbyggeriet. Merudgift (kr./m²) Besparelse x) (kwh/m²) Tilbagebetalingstid (år) 1. Bygningsindpasset balanceret ventilation med varmegenvinding 100 20-25 8-10 2. Merisolering og forbedrede vinduer (ikke passiv hus standard) 150-250 15-25 12-20 3. Solceller (inkl. 30% tilskud) 1 kwp 250 (9/el) = (22.5 varme) 19 0.5 kwp 135 (4.5/el) = (11.25 varme) 20 4. Solvarme, varmt vand 150 10 15

Der er behov for at udvikle målrettede eksempler på projekter, der satser på en bedre energisparestandard end efter kravene i Bygningsreglementet. Her kan f.eks. tage udgangspunkt i de nye lavenergiklasser 2 og 1 standarder, samt brug af energikvalitetskontrol. Et nyt Grønt Diplom for nybyggeri og renovering satser også på at promovere disse kvaliteter.

Forslag til lavenergistandard til passiv huse. Den tyske passivhus standard er med hensyn til energiforbrug til opvarmning et meget stærkt værktøj til at opnå lavenergibyggeri, der kan varmes op med den friskluft, der alligevel skal blæses ind i forbindelse med balanceret ventilation med varmegenvinding ( med 10W/m² )

Forslag til lavenergistandard til passiv huse. På samme måde er de nye Danske lavenergiklasser også stærke værktøjer til at sikre den samlede kvalitet af lavenergibyggeri med hensyn til primær energiforbrug, i det man sammenlægger energiforbruget til varme og varmt vand og hertil tillægges driftsel som først ganges med en faktor 2,5 for at tage hensyn til den ekstra miljøbelastning der er ved at bruge elektricitet i forhold til varme.

Forslag til lavenergistandard til passiv huse. Da passivhus standarden med 15 kw/m² om året til rumopvarmning er ca. 40% bedre end hvad der kan påregnes i forbindelse med lavenergiklasse 1 byggeri, så bør det lavenergiklasse niveau man regner med til passivhusbyggeri også være bedre end lavenergiklasse 1.

Forslag til lavenergistandard til passiv huse. Her kan f. eks vælges et niveau, der er 33% bedre end lavenergikasse 1, f. eks som lavenergiklasse 1+. Så har man samme forbedring som når man går fra lavenergiklasse 2 til lavenergiklasse 1.

Eksempel: 160 m² passiv hus bolig - - - - - Minimumskrav i BR: Lavenergiklasse 1 er så: Lavenergiklasse 1+ er så: Rumvarme heraf: Varmt brugsvand heraf ved brug af solvarme: Rest 84 kwh/m², år 42 kwh/m², år 28 kwh/m², år 15 kwh/m², år 6 kwh/m², år 7 kwh/m², år Omregnet til el er der så plads til 450 kwh forbrug. Tilføjes 1,5 2,5 m² solceller (0,25 kwp) så opnås 200 kwh/m² om året i eltilskud, som i varme svarer til 500 kwh/m² eller 3 kwh/m², så der i alt er 7+3 = 10 kwh/m², år til drifts elforbrug. I el svarer det til 640 kwh om året.

Nyt skitse beregningsværktøj til boligbyggeri Med det nye beregningsværktøj Sol i Energirammen som Cenergia har udviklet i et EFP projekt af samme navn er det muligt at lave simple indledende beregninger svarende til de nye energiregler hvor man kan få påvist hvilke energisparepakker der er mest effektive og mest økonomiske til boligbyggeri idet der er indbygget prisdata i værktøjet data man selv kan ændre.

Først etableres en reference situation

Så kan der f. eks laves en optimering for at nå lavenergiklasse 1

Man kan også udregne hvad der skal til for at opnå en passivhus standard og priser for dette.

Og endelig kan man f. eks beregne hvad der skal til af solceller for at boligen bliver CO2 neutral.

I boligbebyggelsen Breidablik i Roskilde, der skal udføres frem til midten af 2009 skal der i samarbejde med bl.a. Rubow Arkitekter etableres 24 boliger af denne type.

Økonomivurdering for lavenergibyggeri og CO 2 neutralt byggeri Etageboligblok 66 og 91 m², 6 stk af hver (eksempel fra SBI følger med BE06) Lavenergiklasse 2 51,5 kwh/m²,år) (50,8 beregnet) Merpris : 16.000 kr. 1,27 vinduer, (208 kr./m²) 0.05/h tæthed og ventilation med varmegenvinding ( god kvalitet) (2,3%) 8 års tilbagebetalingstid i forhold til REF (55,1 kwh/m³,år giver 7 års tilbagebetalingstid uden 1,27 vinduer)

Økonomivurdering for lavenergibyggeri og CO 2 neutralt byggeri 115 m² rækkehus Lavenergiklasse 2 (63,9kWh/m²) Merpris : 34.246 kr. 56,4 kwh/m² opnås med Iso I væg, iso II gulv, Ventilation med varmegenvinding (295 kr./m²) (god kvalitet) (3,3%) 13 års tilbagebetalingstid i forhold til REF Ventilation med varmegenvinding alene og ekstra tæthed giver 72,7 kwh/m²,år og 7 års tilbagebetalingstid

Økonomivurdering for lavenergibyggeri og CO 2 neutralt byggeri Etagebolig Passivhus (30,6 kwh/m²) (lavenergiklasse1: 36 kwh/m²,år) Merpris : 69.100 kr. 0,1 w/m² C isolering, (750 kr./m²) Vinduer 0,8 w/m² C (8,4%) 0,05/h tæthed, ventilation med varmegenvinding (god kvalitet), solvarme, varmt vand. 27 års tilbagebetalingstid Evt. besparelse ved mere simpel energiforsynings-løsning

CO 2 neutral løsning ved hjælp af solceller Passivhus standard : 3508 kwh (varme) /2,5 = 1403 kwh (el) Kan klares af 1,75 kwp solceller(ca.18m²) Koster 61.250 kr = 533 kr/m² Totalpris : 1283 kr/m² = 14% merpris

Konklusioner: Når solceller falder i pris kan det godt blive en kombination med f.eks lavenergiklasse 1 eller passivhuse, der er optimal

Konklusioner: Også lavenergiløsninger vil falde i pris med tiden, når man bliver vant til denne standard. Det er derfor sandsynligt at merpris på 6-8% for lavenergiklasse 1 og passivhuse vil være noget mindre, når lavenergiklasse 1 bliver fast standard I år 2016.

Konklusioner: I år 2016 forventes solcelleprisen som minimum at være den halve af i dag, d.v.s 17.500 kr./kwp. For lavenergiklasse 1 vil merprisen for 2,58 kwp solceller til CO 2 neutral drift være: 787W/m² / 2 = 394 kr/m² svarende til 4,5 %

Konklusioner: For passivhus byggeri skal der kun bruges 1,75 kwp solceller til en merpris på 267 kr. / m² eller 3 %. 2000 kwh husholdningsel vil yderligere kunne dækkes med 2,5 Kwp solceller eller 4,25 kwp / 42 m² i alt. Og med mere effektive solceller er det måske kun 30 m².

Beregninger og forudsætninger Rækkehuse Be06 Mængder Bruttoareal Tag Terrændæk Ydervæg Vinduer og døre U-værdi [W/m²K] 0,10 0,15 0,18 0,20 0,23 0,30 115 m2 71 m2 71 m2 60 m2 18 m2 Isoleringstykkelse [mm] 450 300 250 230 200 150 U-værdier og tykkelser for bygningskonstruktioner med 10 % træ og 90 % isolering i klasse 37 Energiramme, uden tillæg: 89,1 kwh/m²år Lavenergiklasse 2: 63,9 kwh/m²år Tillæg for mekanisk udsugning uden varmegenvinding gælder ikke for fritliggende huse og rækkehuse. Referencescenariet 8 er tillagt 15 kwh/m2år svarende til gennemsnitlig kvalitet for nybyggeri

Beregninger og forudsætninger Rækkehuse Be06 Priser på merisolering fra V&S prisbøger: kr/m2 Total kr 2000 2006 2006 REF iso I iso II REF iso I - merpris iso II - merpris iso I - merpris iso II - merpris væg 1310 1340 1370 1564 36 72 2149 4299 gulv 370 425 465 442 66 113 4663 8054 tag 565 603 641 675 45 91 3222 6443 Total 10034 18796

Beregninger og forudsætninger Rækkehuse Be06 Vinduer: priser fra SA vinduer i kr/m2 (disse priser benyttes) Pris Merpris U-værdi 1,7 1,27 1,07 1,7 1,27 1,07 Pris/m2 1500 1775 2150 0 275 650 Tæthed: 20 kr/m2 (vurdering) Varmegenvinding, inkl. varmeflade pr lejlighed (Cenergia notat): 10500 Pris for varmegenvinding gælder generelt når der er tale om indeliggende badeværelser. Energipris (varme) i kr/kwh eks moms (Hillerød el, vand & varme 2006): 0,385 Vinduer: priser fra Velfac i kr/m2 (benyttes ikke) Pris Merpris U-værdi 1,58 1,23 1,04 1,58 1,23 1,04 Pris/m2 1423 1770 2505 0 347 1082

Beregninger og forudsætninger Rækkehuse Be06 Referencescenariet er tillagt 15 kwh/m²år svarende til gennemsnitlig kvalitet for nybyggeri, som betyder at man i praksis ofte ligger meget over det teoretisk beregnede energiforbrug. I nærværende tilfælde og i fremtiden forudsættes at der vil være fokus på energikvalitetskontrol som generel indsats i byggeriet.

Beregninger og forudsætninger Rækkehuse Be06 REF iso I iso II væg 0,23 0,20 0,15 [W/m2K] gulv 0,20 0,15 0,13 [W/m2K] tag 0,20 0,15 0,12 [W/m2K]

Beregninger og forudsætninger Be06 Rækkehuse Eks. Varmt vand [l/m2,år] Solvarme Isolering [W/m²K] Tæthed [/h] Varme- Vinduer, u-værdi [W/m²K] 250 200 REF Iso I Iso II 0,1 0,05 genvinding 1,70 1,27 1,07 * 20000 0 10034 18796 0 2300 10500 0 4950 11700 1. 1 1 1 1 2. 1 1 1 1 1 3. 1 1 1 1 1 4. 1 1 1 1 1 5. 1 1 1 1 1 6. 1 1 1 1 1 1 7. 1 1 1 1 8. (ref) 1 1 1 1 9. 1 1 1 1 1 10. 1 Vægge Gulv+tag 1 1 1 11. 1 1 1 1 1 12. Total energiforbrug Samlet Besp. Ift. ref. Besp. ift. ref. Simpel [kwh/m²år] merpris [kwh/m²år] [kr/år] tilbagebetalingstid [år] 95,5 10034 20,7 916 11 71,1 20534 45,1 1997 10 56,4 34246 59,8 2648 13 54,1 36546 62,1 2749 13 51,0 43296 65,2 2887 15 47,5 56546 68,7 3042 19 79,4 30496 36,8 1629 19 116,2 0 0 0 0 76,5 10500 39,7 1758 6 68,7 27146 47,5 2103 13 72,7 12800 43,5 1926 7

Beregninger og forudsætninger Be06 Rækkehuse Energiforbrug og tilbagebetalingstid Energiforbrug [kwh/m2,år] Tilbagebetalingstid [år] 140 120 100 80 60 40 20 0 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. (ref) 9. 10. 11. Beregningseksem pel

Beregninger og forudsætninger Etageboliger Be06 Mængder Bruttoareal 1081 m² 6 mindre lejligh.: 66 m2 Tag 360 m² 6 større lejligh.: 91 m2 Terrændæk 313 m² Ydervæg 568 m² Vinduer og døre 162 m² U-værdi [W/m²K] 0,10 0,15 0,18 0,20 0,23 0,30 Isoleringstykkelse [mm] 450 300 250 230 200 150 U-værdier og tykkelser for bygningskonstruktioner med 10 % træ og 90 % isolering i klasse 37 Energiramme, uden tillæg: 72,0 kwh/m²år Lavenergiklasse 2: 51,5 kwh/m²år Hvis der benyttes mek. ventilation uden VGV er der et tillæg på energirammen på 16,1 kwh/m²år.

Beregninger og forudsætninger Etageboliger Be06 Priser på merisolering. Ref.: Rapport fra Byg.dtu nr. R-036 fra 2002, baseret på priser fra V&S. kr/m² Total kr 2000 2006 2006 REF iso I iso II iso III REF iso I - merpris iso II - merpris iso II - merpris iso I - merpris iso II - merpris iso III - merpris væg 1310 1340 1370 1430 1564 36 72 143 20339 40679 81358 gulv 370 425 465 544 442 66 113 208 20582 35551 65114 tag 565 603 641 716 675 45 91 180 16353 32706 64981 Total 57274 108935 211452

Beregninger og forudsætninger Etageboliger Be06 Vinduer: priser fra SA vinduer i kr/m² (disse priser benyttes) Pris Merpris U-værdi 1,7 1,27 1,07 0,8 1,7 1,27 1,07 0,8 Pris/m2 1500 1775 2150 3000 0 275 650 1500 Tæthed: (vurdering) i kr/m²: 20 Varmegenvinding, inkl. varmeflade pr lejlighed (Cenergia notat): 10500 Pris for varmegenvinding gælder generelt når der er tale om indeliggende badeværelser. Energipris (varme) i kr/kwh eks moms (Hillerød el, vand & varme 2006): 0,385 Pris for solvarme: Der regnes med 2,5 m2 pr bolig, i alt 30 m2, samlet pris: 180000 Pris for solceller: 12 m2 (1 m2 pr bolig) á 4000 kr.: 48000 Vinduer: priser fra Velfac i kr/m² (benyttes ikke - til sammenligning) Pris Merpris U-værdi 1,58 1,23 1,04 1,58 1,23 1,04 Pris/m2 1423 1770 2505 0 347 1082

Beregninger og forudsætninger Etageboliger Be06 Referencescenariet er tillagt 15 kwh/m²år svarende til gennemsnitlig kvalitet for nybyggeri, som betyder at man i praksis ofte ligger meget over det teoretisk beregnede energiforbrug. I nærværende tilfælde og i fremtiden forudsættes at der vil være fokus på energikvalitetskontrol som generel indsats i byggeriet. Udgangspunkt for beregningen er modellen for etageboliger der følger med Be06: 12 lejligheder. Ejendommens bruttoetageareal er 1081 m². Det virker sandsynligt at man kan nå lavenergiklasse 2 med en mindre ekstra investering i form af isolering, og med samme økonomi som en behersket isoleringsindsats (beregning 42) som overholder energirammen plus tillæg for ventilation uden varmegenvinding. Hermed opnås en energibesparelse 78,5-51 = 27,5 kwh/m² (35%) uden at det koster brugeren noget.

Beregninger og forudsætninger Etageboliger Be06 REF iso I iso II iso III væg 0,23 0,20 0,15 0,1 [W/m²K] gulv 0,20 0,15 0,13 0,1 [W/m²K] tag 0,20 0,15 0,12 0,1 [W/m²K]

Beregninger og forudsætninger Etageboliger Be06 Eks. Varmt vand [l/m2,år] Solvarme Isolering [W/m²K] Tæthed [/h] Varme- Vinduer, u-værdi [W/m²K] 250 200 REF Iso I Iso II Iso III 0,1 0,05 genvinding 1,70 1,27 1,07 0,8 * 180000 0 57274 108935 211452 0 21620 126000 0 44550 105300 243000 40 ref. 1 1 1 1 41 1 1 1 1 42 1 1 1 1 46 1 1 1 1 43 1 1 1 1 1 44 1 1 1 1 1 45 1 1 1 1 1 47 1 1 1 1 1 48 ph 1 1 1 1 1 1 49 ph+pv 1 1 1 1 1 1 Total energiforbrug Samlet Besp. Ift. ref. Besp. ift. ref. Simpel [kwh/m²år] merpris [kwh/m²år] [kr/år] tilbagebetalingstid [år] 103,2 0 0 0 0 72,2 214235 31 12902 17 78,5 101824 24,7 10280 10 66,4 454452 36,8 15316 30 55,1 147620 48,1 20018 7 50,8 192170 52,4 21808 9 58,2 126000 45 18728 7 38,4 602072 64,8 26969 22 33,2 782072 70 29133 27 30,6 830072 72,6 30215 27

Beregninger og forudsætninger Be06 Etageboliger Energiforbrug og tilbagebetalingstid Energiforbrug [kwh/m²,år] 120 Tilbagebetalingstid [år] 100 80 60 40 20 0 40 ref. 41 42 46 43 44 45 47 48 ph Beregningseksem pel