PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s"

Christen Ibsen
10 år siden
Visninger:

1 ...

2 PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

3 PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49

4 PRÆSENTATION

5 ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN

6 ARBEJDSMETODEN

7 ENERGI

8 OVERORDNEDE MÅL ENERGIMÅL: Certificering PassivHaus Lavenergiklasse 1 ANDRE MÅL: Typehus Fleksibilitet Lille brutto/netto faktor Vinduer skal kunne åbnes Korte føringsveje

9 OVERORDNEDE VIRKEMIDLER VIRKEMIDLER: Let hus Kompakt 2 planer Central installationskerne Tidlig blowerdoor test Korsplanen Generelt anvendelige rum Dagslys fra 2 sider Tagterrasse

10 KRAV ENERGIKRAV: Varmebehov: <15kWh/m²år Der regnes i nettoarealer Lufttæthed: < 0,6 L pr. time 4-5 gange skrappere end det danske krav Resultat i det lette hus: 0,16 Varmelast: < 10W/m² Max tilladte krav til anlæggets ydeevne Den varme man er nødt til at tilføre på årets koldeste dag Den varme luften er i stand til at bære Primære energibehov: < 120 kwh/m² år Den energi der tilføres matriklen ( opvarmning, varmt vand, ventilation, køling, teknik, husholdning) Overtemperatur: < 10% Max 10 % af tiden må temperaturen i et rum overstige 25 grader Med dette som udgangspunkt, må yderligere energibehov udelukkende dækkes med fornybare energikilder

11 HVORDAN AT NÅ MÅL OG KRAV BYGNING Kompakt byggeform Vi valgte at bygge i 2 etager God isolering Ydervæg Tag Tag Kuldebroer U-værdi < 0,10 W/m²K U-værdi < 0,10 W/m²K U-værdi < 0,15 W/m²K Y-værdi < 0,01 W/m²K Orientering sol og skygge Passiv brug af solenergi er en altafgørende faktor i design af passivhus Ingen kuldebroer Kuldebroer Y-værdi < 0,01 W/m²K Obs på alle samlinger og overgange mellem flader Energieffektive vinduer. Glas og ramme 3-lags glas Ug 0,5-0,8W/mK Isoleret vinduesramme Uf 0,7 W/mK Thermal insualtion total window Uw <0,8W/mK Total Window transmittans (G-værdi) g> 0,5 Lufttæthed < 0,6 luftskifte pr. time ved 50 pa

12 HVORDAN AT NÅ MÅL OG KRAV INSTALLATION Styret ventialtion Luftskifte ca. 30 m² / t / person Varmegenvinding luft til luft Virkningsgrad 80% Passiv opvarmning af frisk luft Fx jordvarmerør luft til luft Ell jordslanger væske til luft eller vand Passiv opvarmning fra solen Solen yder ca. 360 kwh/år Personer yde r80w/time i fyringsæsonen

13 BELIGGENHED.

14 SITUATION

15 STENAGERVÆNGET 49 STENAGERVÆNGET 49 HUS MED TAGTERRASSE

16 INTERIØR INTERIØR

17 PLANLÆGNING AF BOLIGOMRÅDE

18 HOVEDDISPONERING KOMFORTHUS 49

19 BRUTTO BRUTTO / NETTO / NETTO FAKTOR VÆGTYKKELSE 48,5 cm Stueplan: Brutto areal 107 m² Netto areal 85,7 m² 1. sal: Brutto areal 90,6 m² Netto 67,7 m² Samlet brutto 197,6 m² Samlet netto 153,4 m² 44,2 m² mur 77,6% udnyttelse Faktor 1,29

20 HOVEDKONSTRUKTION

21 BYGGEPROCES Hurtigt rejst hovedkonstruktion OBS: fugt i byggestarten Lukkes - Blowerdoor test 1 Abtering Blowerdoortest 2 til slut

22 OPBYGNING

23 BÆRENDE MOMENTSTIVE RAMMER. REJSES.

24 FOD FOR RAMMER MONTERET PÅ INDERFUNDAMENT..

25 DAMPSPÆRREN MONTERET 1. BLOWERDOORTEST. DEREFETR OPSÆTTES SKILLEVÆGGE OG INDVENIG BEKLÆDNING..

26 OMHU MED DAMPSPÆRRE FØR MONTERING AF. LYSNINGER.

27 INSTATALLATIONER INSTALLATIONER VARME Luft til luft.jordkanaler Varmepumpe Ventilation fordeler varmen Gulvvarme i bad og brugsvand Én radiator centralt placeret

28 OPVARMNINGVARME

29 INSTALLATIONSRUM CENTRALT. PLACERET.

30 LYDTÆTTE. DØRE.

31 INSTATALLATIONER INSTALLATIONER VENTILATION Genvindning Emhætte med direkte aftræk Supplerende naturlig ventilation (manuel)

32 VENTILATION VENTILATION

33 .JORDKANAL.

34 DAGSLYSDAGSLYS

35 . DAGSLYS.

36 KRITISKE PUNKTER

37 SNIT SNIT

38 GENERELT GENERELT Strø tanker

39 ENERGIUDGIFTER 200 m² almindeligt hus. Fjernvarme. Ventilationanlæg. Opvarmning+ brugsvand+drift: kr. pr. år kwh/år 200 m² passivhus. El-opvarmet. Totalforbrug: kr. pr. år kwh/år Forudsætning 1,6 kr. pr. kwh

40 C02 CO2 UDLEDNING 200 m² almindeligt hus. Fjernvarme. Udledning: 2050 kg Co2 pr. år alene fra opvarmningen 200 m² passivhus. El-opvarmet. Udledning: 1275 kg Co2 pr. år alene fra opvarmningen 200 m² passivhus. Tænkt eksempel: fjernvarmeopvarmet Udledning: 1025 kg Co2 pr. år alene fra opvarmningen Bilen til sammenligning 1 ny personbil. Årligt km Udledning: 3750 kg Co2 pr. år (1 bil mange har 2!!!!)

41 INDVIELSE MED DELTAGELSE AF KLIMAMINISTEREN

42 TAGTERRASSE

43 STENAGERVÆNGET 47 47

44 HUS MED STENAGERVÆNGET DOBBELTHØJT RUM 47

45 IDÉ IDÉ Tungt hus Kompakt 2 planer med dobbelthøjt rum

46 MÅLSÆTNING MÅL Indhente projekteringen på nr. 49 Fleksibiliteten i grundideen Mere luksuriøst udstyret Vinduer skal kunne åbnes Korte føringsveje

47 HOVEDDISPONERING

48 BRUTTO BRUTTO / NETTO / NETTO FAKTOR VÆGTYKKELSE 61 cm Stueplan: Brutto areal: 113,3 m² Netto areal: 86,7 m² 1. Salsplan: Brutto areal: 113,3 m² Netto areal: 69,6 m² Samlet brutto 226,6 m² Samlet netto 156,3 m² 59,3m² mur 69,0% udnyttelse Ikke særligt højt pga. tykke ydervægge og på grund af dobbelthøjt rum.

49 BRUTTO BRUTTO / NETTO / NETTO FAKTOR SAMMENLIGNING I princippet er det de samme indvendige hovedmål i de 2 huse, men med forskellig ydervægstykkelser udefter. Reelt er der i det tunge huis 10 m² mere ydervæg end i det lette hus -svarende til et børneværelse. Sammenlignes med 35 cm ydermur er forskellen 20,8 m²

50 HOVEDKONSTRUKTION Lange bindere 2 delt sokkel Lysninger

51 BYGGEPROCES Hurtigt rejst hovedkonstruktion Lukkes - Blowerdoor test 1 Abtering Blowerdoortest 2 til slut

52 INSTALLTIONER INSTALLATIONER - VARME Jordvarme. Varmepumpe Ventilation fordeler varmen Genvindning Gulvvarme og brugsvand Emhætte med direkte aftræk Én enkelt radiator centralt placeret

53 JORDVARME. TEKNIKRUM.

54 . BIMÅLERE.

55 KONTAKT MELLEM ETAGERNE

56 KONTAKT MELLEM ETAGERNE

57 GENERELT GENERELT Strø tanker

58 Hva så. GENERELT Krav til passivhus: Maximum forbrug til opvarmning pr. netto m²: 15 kwh / m² / år Hvis et af de her omtalte huse blev opført i Østrig ville forbruget være: 13 kwh / m² / år

59 Udstykninger bør være lange I nord / syd retning. Hva så. GENERELT Vil forsyningsselskaberne føre ledninger frem til udstykninger, der aftager så lidt?... eller skal man etablere decentral kollektiv varmeforsyning til få huse?

60 GENERELT GENERELT Vil man være uafhængig?.. Er solceller svaret?...er der andre vedvarende kilder? Og hvad må det koste.

61 .

Relaterede dokumenter

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?