SIDE 1 AF 14 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Ryttergårdsvej 20 3520 Farum 190-008391-004 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Energimærkningen udføres af beskikkede energikonsulenter for flerfamiliehuse og er lovpligtig. Oplyst varmeforbrug Energimærkning Forbrug, fjernvarme Udgift, fjernvarme 645 MWh Fjernvarme 537.465 kr/år Periode, fjernvarme 01. januar 2007-31. december 2007 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A er det bedst opnåelige energimærke, herefter B osv. og G er det dårligste. Rentable besparelsesforslag Her er energikonsulentens forslag til at reducere energiforbruget i bygningen. Forslagene er opdelt i to dele. Først vises besparelsesforslag med god rentabilitet. Her er energibesparelsen er så stor, at den betaler investeringen tilbage inden for en periode, som er kortere end to tredjedele af energibesparelsens levetid. De øvrige energibesparelsesforslag har dårligere rentabilitet. Se evt. flere forslag på næste side. Forslagene uddybes i afsnittet om bygningsgennemgangen.
SIDE 2 AF 14 Besparelsesforslag med god rentabilitet Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 1 Hulmursisolering Total 53.345 kr. 325.000 kr. 6 år 74 MWh Fjernvarme 228 kwh el 52.889 kr. 456 kr. 2 Isolering af brugsvandsrør i lejlighederne samt uisoleret rør i kld. v. pumpe og i kanal Total 15 MWh Fjernvarme -194 kwh el 10.057 kr. 10.445 kr. -388 kr. 70.000 kr. 7 år 3 Efterisolering af brugsvandsrør i loftsrum Total 7.852 kr. 70.000 kr. 9 år 11 MWh Fjernvarme 7.852 kr. 4 Isolering af uisoleret centralvarmepumpe og ventil i forbindelseskanal Total 1.340 kr. 3.000 kr. 2 år 2 MWh Fjernvarme 1.340 kr. 5 Efterisolering af centralvarme-hovedledning i forbindelseskanal Total 1 MWh Fjernvarme 513 kr. 513 kr. 5.000 kr. 10 år 6 Udskiftning af centralvarme-pumpe Total 6.432 kr. 12.000 kr. 2 år 3.216 kwh el 6.432 kr. Besparelsesforslagene er udarbejdet på basis af det beregnede energiforbrug i ejendommen ud fra den faktiske anvendelse af bygningen. Der er dermed taget hensyn til de faktiske drifttider mv. af bygningen og dens installationer. Investeringerne er baseret på et skøn over omkostningerne ved at gennemføre forslagene. Ikke alle besparelsesforslag giver udslag i energibesparelse, men alle forslag giver økonomiske gevinster for ejeren f.eks. i form af lavere vandregning, eller fordi dyr el erstattes med billigere fjernvarme. De skønnede investeringsomkostninger inkluderer materialer, timeløn samt evt. omkostninger til projektering, byggeplads og andre følgeomkostninger. Tilbagebetalingstiden er det antal år, der skal bruges til at tjene investeringen hjem igen. Der er i tilbagebetalingstiden ikke taget højde for evt. låneomkostninger. Ved samtidig gennemførelse af flere forslag i planen kan den samlede energibesparelse afvige fra summen af de
SIDE 3 AF 14 besparelser, der opnås ved de enkelte forslag. Derfor vil den samlede besparelse, som er anført nedenfor, ikke nødvendigvis svare til summen af besparelser fra de enkelte forslag. Besparelser og finansiering Samlet varmebesparelse: 74.948 kr./år Samlet elbesparelse: 6.480 kr./år Investeringsbehov: 485.000 kr. inkl. moms Den samlede besparelse ved de rentable forslag: 81.428 kr./år Konklusion: De rentable energibesparelsesforslag er med stor sandsynlighed en god forretning for bygningsejeren, uanset om pengene til investeringen skal lånes eller ej. Hvis alle besparelserne gennemføres, vil mærket kunne forbedres til: Kommentarer til energimærkningen Ejendommen er opført i gule mursten i 1965 i 4 etager. Ejendommen anvendes til beboelse. Alle lejlighederne er ejerlejligheder. Ejendommen er på 2 bygninger (blok E og D) der er forbundet med en smal mellembygning. Fra trappeopgangen i blok D kan man komme til alle lejlighederne, både i blok D og blok E via en altangang i hver etage. På den anden side, modsat altangangene, er der altaner for hver lejlighed. Hele bygningen undtagen kælderen regnes opvarmet. ---------------- Sammenfatning - punktvis: Der er følgende forslag: D
SIDE 4 AF 14 - Forslag 1 om at hulmursisolere de murede ydervægge - Forslag 2 om at isolere brugsvandsrør i lejlighederne samt enkelte rør og pumpen i varmecentralen - Forslag 3 om at efterisolere brugsvandsrør beliggende i loftsrummet - Forslag 4 om at isolere uisoleret centralvarme-pumpe og ventil i forbindelseskanal - Forslag 5 om at efterisolere centralvarme-hovedledningen som ligger i krybekælderen mellem de to blokke - Forslag 6 om at udskifte centralvarmepumpen til en elektronisk styret pumpe Der er følgende forslag ved renovering af bygningen: - Indregulering af centralvarmesystemet og udskiftning af centralvarme-cirkulationspumpen - Etablering af termostatventiler på gulvvarmen i badeværelserne - Etablering af gangbro på loftet, så isoleringen ikke bliver ødelagt - Udskiftning af vinduer i lejlighederne, i opgangen og i de opvarmede kælderrum med energiruder forsynet med ventilationsriste - Udskiftning af gamle altandøre - Efterisolering af de eksisterende ventilationsåbninger med ca. 50 mm mineraluld afsluttet med hård plade ----------------- Ved tidspunktet for udførelsen af energimærkningen var følgende retningslinier gældende: - Håndbog for energikonsulenter 1. januar 2008. - Beregningsprogram BuildDesk expert 3.3.2. Der er ikke i beregningerne medregnet varmetab ved linietab ved fundamenter m.v. Ved gennemgangen har følgende tegninger været til rådighed: Snit og facadeudsnit. P2197 Kælderplan P2197-1 Stueplan P2197-2 1. sals plan P2197-3 2. sals plan P2197-4 3. sals plan P2197-5 Facadeopstalt, Øst. P2197-6 Snit og gavle P2197-8 Altanfacader og snit fra 1962. Situationsplan fra 1982. BBR-udskriften anfører at der er et bebygget areal på 1082 m2, og kælderarealet er anført til 565 m2. Bygningsarealet er på 4772 m2. Vi har opgjort det opvarmede areal til 4380,1 m2.
SIDE 5 AF 14 Det er ejerens ansvar at oplysningerne i BBR stemmer med de faktiske forhold. Det målte varmeforbrug er ca. 6 % større end det beregnede. Afvigelsen ligger inde for hvad der betragtes som acceptabelt for denne type beregninger, men beregningerne tyder alligevel på at der er et overforbrug af varme. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Taget er udført med eternitskifer opbygget som valmtag. Loftet er isoleret med 200 mm isolering. Isoleringen er trådt ned flere steder og ødelagt. Vi anbefaler at man etablerer nogle gangbroer og isolerer de steder hvor isoleringen er ødelagt. Ydervægge Ydervæggene er udført med teglmur på 30-35 cm. Brystningerne under vinduespartierne på altangangene er udført som 30 cm hule mure. Gavle og dele af facaderne er udført i 35 cm tegl. Der er ingen isolering i væggen fra opførelsestidspunktet, ifølge tegningen og ifølge varmesynsrapporten fra 1982. Vi kan ikke se nogen tegn på at der senere skulle være efterisoleret. Da bygningen blev opført i 1965, var det et krav i bygningsreglementet at tunge ydervægge ikke måtte have højere U-værdi end 1,1 W/(m2 x gr. C). Dette kunne man opnå ved at bygge væggene som 36 cm hulmure med massive sten i formuren og mangehulssten i bagmuren. Vi har brugt U-værdi på 1,1 for alle ydervæggene - som var kravet på byggetidspunktet
SIDE 6 AF 14 Vi anbefaler at man efterisolerer de hule mure ved indblæsning med mineraluld. Vi anbefaler at man får foretaget en undersøgelse af om muren er isoleret, inden man entrerer med en entreprenør om arbejdet. Der er lette vægge i forbindelse med vinduespartierne på begge sider af bygningen. Ved altangangen er der lette vægge mellem vinduerne. De lette vægge er dels opbygget som lemme der kan åbnes til det fri, dels som 230 mm gasbetonplader overdækket med en træbeklædning. Vi anbefaler at man på længere sigt efterisolerer de lette lemme med 50 mm mineraluld afsluttet med en hård plade. De lette vægge ved altanerne i vest og syd er isoleret med 100 mm mineraluld ved opførelsestidspunktet. Brystningerne er udført med 230 mm gasbeton. Altandøren er "forskudt ind i bygningen". Til siderne for altandøren er der to typer vægge. På den ene side er væggene udført med 230 mm gasbeton. På den anden side er væggene udført med 150 mm gasbeton. Forslag 1: Hulmursisolering Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduer er generelt termoruder. Opgangen har dog facaderuder med 1 lags glas. Vinduer i kælderen er med 1 lags glasruder. Altandørene er oprindeligt forsynet med isolerede fyldninger under glaspartiet. Isoleringstykkelsen skulle ifølge tegningerne være 6 cm. Nogle af dørene er senere udskiftet til døre med fuldt glasparti forsynet med energirude. Vi regner dog generelt med at dørene er "som oprindeligt".
SIDE 7 AF 14 De gamle døre er opbygget med jernrammer, og det giver kuldebroer på grund af materialets dårlige varmeisolerende egenskaber. På længere sigt anbefaler vi at man skifter dørene til nye døre med bedre isolerende egenskaber. Indgangsdørene ved altangangene er udført som simple trædøre uden noget glasparti. Vi har ikke nogen oplysninger om der er isolering i disse døre. Vi antager at der ikke er isolering i dørene. Gulv og terrændæk Gulve er udført af beton afsluttet med et trægulv på strøer. Tegningerne viser at gulvene er isoleret med 50 mm mineraluld mod kælderen og mod krybekælderen. Krybekælderen er udluftet. Over porten mellem de to blokke er der også lejlighed. Gulvet som vender ned mod portgennemkørslen, antager vi, er isoleret med 100 mm. Kælder (inkl. fundamenter) Ydervægge i kælderen er udført med 35 cm beton. De vægge der er mod det fri, er udført med 30 cm hulmur (der ikke er isoleret). Skillevægge i kælderen er udført i to tykkelser, 23 cm beton og 35 cm beton. Kældergulvet er udført med 10 cm beton med et pudslag på 2 cm. Ventilation Ventilation (naturlig og mekanisk) I både køkkenet, soveværelset og kammeret er der en uisoleret oplukkelig trælåge man kan bruge til naturlig ventilation. Toiletter har aftræk til det fri ved naturlig ventilation. Vi regner med et naturligt luftskifte fra utætheder i klimaskærmen på 0,3 l/(s x m2) for bygningen.
SIDE 8 AF 14 Varme Varmeanlæg (inkl. kedel) Ejendommen er forsynet med fjernvarme via veksler. Der er etableret trykdifferensregulator på anlægget til styring af trykket fra fjernvarmeværket. Der er et stk pladevarmeveksler til forsyning af radiatoranlægget. Vekslertypen er ikke angivet nogle steder. Ved besigtigelsen var veksleren afbrudt. Veksleren er isoleret med kapper og 50 mm PU-skum. Varmt brugsvand Vandvarmer Det varme vand tilberedes i to gennemstrømningsvekslere. Der er kun reguleringsventil på den ene, primære veksler. Den anden veksler har på primærsiden gennemstrømning af både returløbet fra brugsvandsveksleren og fra centralvarmeveksleren. På sekundærsiden af denne veksler tilfører man det kolde vand. Det varme vand tilberedes i ladekreds med forrådsbeholder på 1000 liter. Der er ikke en særskilt ladekredspumpe. Vandet føres fra veksleren til beholderen ved hjælp af cirkulationspumpen. Veksleren er isoleret med kapper og 50 mm PU-skum. Fremløbstemperaturen er på 55 C, cirkulationstemperaturen var på 48 C. Varmtvandsrør Det varme vand fordeles oppefra med fordelingsledninger som går ned til køkkenerne og badeværelserne som ligger ved siden af hinanden.
SIDE 9 AF 14 Isoleringen af rørene er generelt 20 mm, dog 10 mm på de mindste dimensioner af rørene. Vi anbefaler at man efterisolerer rørene på loftet, så man kommer op på 50 mm. Cirkulationspumpen og rørene omkring cirkulationspumpen er ikke isoleret. Det er også tilfældet med en lille del af røret som ligger i teknikkanalen mellem de to blokke. Vi anbefaler at pumpen og rørene omkring pumpen bliver isoleret. Varmtvandsrørene i lejlighederne er ikke isoleret. Vi anbefaler at disse rør bliver isoleret. Forslag 2: Forslag 3: Isolering af brugsvandsrør i lejlighederne samt uisoleret rør i kld. v. pumpe og i kanal Efterisolering af brugsvandsrør i loftsrum Cirkulationspumpe Cirkulationspumpe for det varme vand er Smedegaard type Viro75V på 149 W. Varmefordelingsanlæg Cirkulationspumpe til varme Cirkulationspumpe er Grundfos type UPS 65-120F på 1150 W. Pumpen er med 3 trin. Pumpen er i drift i fyringssæson. Pumpen anbefales udskiftet til en moderne elektronisk styret pumpe. Da varmesystemet er et 1-strengsanlæg, skal vandmængden være konstant. Alligevel er det en fordel med en elektronisk styret pumpe fordi man kan indregulere vandmængden bedre. Forslag 6: Varmerør Udskiftning af centralvarme-pumpe Varmesystemet er et 1-strengssystem med øvre fordeling.
SIDE 10 AF 14 Der er gulvarme i badeværelserne. Vi vurderer at de dimensionerende temperaturer for varmesystemet er 80/60 C. Ved besigtigelsen (udetemperatur ca. 20 C) var fremløbstemperaturen 25 C (der var lukket for varmen). Vi har regnet på hvor stor afkølingen af fjernvarmen var i 2007, og ud fra de oplyste forbrugstal er den gennemsnitlige afkøling på 31 C. Fjernvarmeværket kræver en afkøling på minimum 30 C, og det betyder at man slipper for at betale strafafgift for manglende afkøling. På længere sigt kan man forvente at værket kræver en større afkøling. På stigstrengene er der ingen brugbare ventiler til indstilling/fordeling af vandmængderne. Vi anbefaler at der på lang sigt monteres strengreguleringsventiler og foretages indregulering af hele det varmefordelende system. Ved indregulering af varmeanlægget tvinges vandet (og dermed varmen) også ud i de fjerneste afkroge af rørsystemet ved at strengreguleringsventilerne på stigstrengene tættest på varmecentralen lukkes mest i. Vi vurderer at der skal etableres ca. 45 stk. ventiler. Udover at forbedre komforten vil indregulering af varmeanlægget også medføre en varme- og el-besparelse hvis fremløbstemperaturen og pumpeydelsen efterfølgende bliver reduceret. Desuden vil man få en bedre afkøling af fjernvarmen. Varmerør i teknikcentral er isoleret med 50 mm isolering. Der mangler dog isolering af enkelte ventiler og af centralvarmepumpen. Varme-hovedledningen er i kælderen ført mellem de to blokke gennem en (tilgængelig) varmekanal. Isoleringen af ledningen er mangelfuld på dette sted, bl. a. mangler hovedafspærringsventilen at blive isoleret. Vi anbefaler at man renoverer isoleringen på dette sted og supplerer med isolering af ventilen.
SIDE 11 AF 14 Forslag 4: Forslag 5: Automatik Isolering af uisoleret centralvarmepumpe og ventil i forbindelseskanal Efterisolering af centralvarme-hovedledning i forbindelseskanal Termostatventiler Der er installeret en klimastat Clorius type KC 9053 som regulerer fremløbstemperaturen efter udetemperaturen. Der er termostatventiler på alle radiatorer, men der er ikke termostatventiler på gulvvarmen. Overforbruget af varme (det målte varmeforbrug i forhold til det beregnede) tyder på at fremløbstemperaturen til centralvarmen generelt er for høj, og at man får et unødvendigt højt temperaturniveau på grund af den uregulerede varme til gulvvarmen. Natsænkning Der er ingen natsænkning af temperaturen i bygningen. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår 1965 År for væsentlig renovering 0 Opvarmningsform Fjernvarme Supplerende opvarmning ingen Boligareal ifølge BBR 4.728 Erhvervsareal ifølge BBR 0 Opvarmet areal 4.380
SIDE 12 AF 14 Anvendelse ifølge BBR areal Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder 2-familiehus) (vandret adskillelse mellem enhederne) Kommentar til BBR-oplysninger: Faste forudsætninger Anvendt energipris inkl. moms og afgifter Varme: 712,50 kr. pr. MWh Fjernvarme Fast afgift på varme: El: 78.000 kr./år 2,00 kr. pr. kwh Vand: 35,00 kr. pr. m³ Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx i varmecentralen.. I ejendommen er der forskellige typer af lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter Type Areal i m 2 Gennemsnitlige årlige energiudgifter Typisk lejlighed på 80 m2. 80 9.100 kr.
SIDE 13 AF 14 Hvad er energimærkning Formålet med energimærkning er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter. Energistyrelsen står for uddannelse, beskikkelse og kvalitetssikring af energikonsulenterne og deres arbejde. Den daglige administration af ordningen varetages af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne, FEM-sekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Hvordan læses energimærkningen? Ønskes yderligere oplysninger om, hvordan energimærkningen læses eller er udarbejdet, henvises til hjemmeside www.sparenergi.dk Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Inspiration til energibesparelser Inspiration til energibesparelser kan findes på www.sparenergi.dk
SIDE 14 AF 14 Energikonsulent og gyldighed Adresse: Hjortekærsvej 99, 2800 Lyngby Telefon: 7215 7700 E-mail: kme@force.dk Energikonsulent nr.: 103114 Underskrift: Dato for bygningsgennemgang: 14. juli 2008 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.