Betingelser Ulykkesforsikring Coverholder: Husejernes Forsikring Assurance Agentur A/S Slagelsevej 67, DK-4700 Næstved, Denmark Telefon +45 56 57 44 00 privat@husejernesforsikring.dk www.husejernesforsikring.dk Cover underwritten 100% by Gable insurance AG, Pflugstrasse 20, LI 9490-Vaduz
Indholdsfortegnelse Side 1 Hvem kan forsikres?... 1 2 Hvor dækker forsikringen?... 1 3 Risikoforandring... 1 4 Ved skade... 1 5 Generelle undtagelser... 1 6 Krigs-, jordskælvs- og atomskader med videre... 1 7 Opkrævning af præmie og afgifter... 1 8 Regulering af summer og præmier... 2 9 Forsikringens varighed og opsigelse... 2 10 Ved uoverensstemmelse... 2 11 Love og vedtægter... 3 12 Fortrydelsesret... 3 13 Forsikringen dækker... 4 14 Forsikringen dækker ikke... 4 15 Erstatning ved død... 5 16 Erstatning ved invaliditet... 5 17 Erstatning ved tandskade... 5 18 Fritidsulykkeforsikring... 5 19 Børneulykkesforsikring... 6 Betingelser for Ulykkesforsikring, Version 1 2015
1 Hvem kan forsikres? Personer der er bosiddende i Danmark og som har ret til at modtage den offentlige sygesikrings ydelser, jfr. Sygesikringsloven i Danmark. 1.1 Hvem er dækket? Forsikringen dækker den/de sikrede person(er), der er nævnt i policen, og på hvis liv og helbred forsikringen er tegnet. 2 Hvor dækker forsikringen? Forsikringen dækker: 2.1 Uden tidsbegrænsning i Norden og i Grønland. 2.2 I resten af verden dækkes under rejser og ved midlertidigt ophold i indtil et år. Forsikringen kan forlænges til at dække ved midlertidigt ophold i op til to år. Det er en forudsætning, at Husejernes Forsikring har modtaget henvendelse fra den forsikrede herom. Husejernes Forsikring tager stilling til, om og på hvilke vilkår forsikringen kan fortsætte. 3 Risikoforandring Det skal hurtigst muligt skriftligt meddeles Husejernes Forsikring, når der sker ændring i arten eller omfanget af forsikredes beskæftigelse: - Ved heltidsforsikring, når der sker ændring af ens erhverv, herunder ens bierhverv. - Ved fritidsforsikring, ved overgang til hel eller delvis selvstændig erhvervsvirksomhed. Endvidere skal følgende altid meddeles: - Arbejdsløshed hvis denne strækker sig over seks måneder. - Overgang til offentlig førtidspension. Undladelse af at give ovennævnte meddelelser kan medføre, at erstatningen nedsættes eller bortfalder. Disse forhold kan endvidere få betydning for en ændring af præmien i op- eller nedadgående retning. 4 Ved skade Enhver skade skal hurtigst muligt ved død senest 48 timer efter dødsfaldet anmeldes skriftligt til Husejernes Forsikring. Ved dødsfald er Husejernes Forsikring berettiget til at kræve obduktion. Erstatningspligten er betinget af, at forsikrede er under nødvendig behandling af læge og følger dennes forskrifter indtil raskmelding foreligger. Så snart lægebehandlingen eller genoptræningen er afsluttet og ulykkestilfældets ménprocent kan vurderes, skal Husejernes Forsikring informeres. 5 Generelle undtagelser Undtaget fra forsikringen er: 5.1 Udgifter til medicin eller hjælpemidler. 5.2 Udgifter til transport, se dog punkt 16.4. 5.3 Udgifter til behandling på privathospital, hospice eller lignende. 5.4 Udgifter til advokat eller andre omkostninger til en sagsførelse eller prøvelse. 6 Krigs-, jordskælvs- og atomskader med videre Forsikringen dækker ikke direkte eller indirekte skader, som er en følge af: a) krig, krigslignende forhold, oprør eller borgerlige uroligheder. Forsikringen dækker dog under sådanne forhold, når de sikrede opholder sig i et land uden for Danmark, men højst i indtil 1 måned fra konfliktens udbrud. Det er en forudsætning for denne udvidelse, at: - de sikrede ikke rejser til et land, der er i en af de nævnte situationer, - de sikrede ikke selv deltager i handlingerne, og - skaden ikke skyldes brug af atomvåben. b) jordskælv eller andre naturforstyrrelser i Danmark, Grønland eller Færøerne c) udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter d) arrest, beslaglæggelse eller andet indgreb foretaget af en offentlig myndighed e) fejl i og tab af software m.v. f) virus- og hackerangreb. 7 Opkrævning af præmie og afgifter 7.1 Præmien opkræves på FI-kort eller over betalingsservice med tillæg af porto eller tilsvarende opkrævningsgebyr. Betales præmien ikke senest den på opkrævningen anførte sidste rettidige betalingsdag, sender Husejernes Forsikring en rykkerskrivelse, der indeholder oplysning om, at forsikringsdækningen ophører, hvis præmien ikke er betalt senest på en ny anført betalingsdag. Rykkerskrivelsen vil være pålagt et gebyr, ligesom der kan være beregnet renter efter renteloven fra opkrævningens sidste rettidige betalingsdag til betaling sker. 7.2 Stempelafgift til staten berigtiges i henhold til stempellovens regler og opkræves sammen med præmien. 7.3 Præmien vil endvidere blive tillagt de afgifter, Husejernes Forsikring er lovgivningsmæssigt forpligtet til at opkræve. Bidragene vil fremgå af præmieopkrævningen. 7.4 Husejernes Forsikring er berettiget til at opkræve gebyrer til dækning af de omkostninger, der er forbundet med udbetalinger, udfærdigelse og fremsendelse af dokumenter, opkrævning- Betingelser for Ulykkesforsikring, version 1 2015 Side 1
er, besigtigelser, taksationer og yderligere ydelser i forbindelse med varetagelse af kundeforholdet. 8 Regulering af summer og præmier Forsikringssummer og præmier reguleres på baggrund af indekstal offentliggjort af Danmarks Statistik: 8.1 De i policen anførte forsikringssummer på første forfaldsdag i det efterfølgende kalenderår. Erstatning for ulykkestilfælde beregnes efter de på skadedagen gældende forsikringssummer (indeks). 8.2 Præmien på første forfaldsdag i det efterfølgende kalenderår. 8.3 Forsikringssummer nedsættes uden præmieregulering med 10 % pr. år fra og med det fyldte 70. år. 9 Forsikringens varighed og opsigelse 9.1 Forsikringen er tegnet for etårige perioder og den fortsætter, indtil den af en af parterne skriftligt opsiges med mindst en måneds varsel til en hovedforfaldsdag. 9.2 Husejernes Forsikring kan ændre betingelser og/eller præmie med en måneds varsel til en forfaldsdag. Kan forsikringstageren ikke godkende ændringerne, har denne ret til at lade forsikringen udgå fra forfaldsdagen. 9.3 Forsikringen ophører på første forfaldsdag efter den forsikrede er fyldt 75 år. Børneulykkesforsikringen ophører på første forfaldsdag efter det forsikrede barn er fyldt 18 år. 9.4 Efter en anmeldt skade er begge parter berettiget til indtil 14 dage efter skadesagens afslutning, erstatningens betaling, eller efter afvisning af skaden skriftligt at opsige forsikringen med 14 dages varsel. 9.5 Uenighed og Ankenævnet for Forsikring Er der opstået uenighed mellem forsikringstageren og Husejernes Forsikring om forsikringen, og fører en fornyet henvendelse til Husejernes Forsikring ikke til et tilfredsstillende resultat, kan forsikringstageren klage til: Advokat Michael Wiisbye Advokatpartnerselskab Nielsen Nørager Frederiksberggade 16 1459 København K E-mail: msw@nnlaw.dk www.nnlaw.dk eller Ankenævnet for Forsikring Anker Heegaards Gade 2 1572 København V Tlf. 33 15 89 00 www.ankeforsikring.dk Ankenævnet kan kun behandle klagen, hvis: a) forsikringstageren forgæves har prøvet at få en tilfredsstillende ordning med Husejernes Forsikring b) Husejernes Forsikring ikke inden 3 uger har svaret på en skriftlig henvendelse fra forsikringstageren c) forsikringstageren betaler et gebyr til Ankenævnet for Forsikring. Gebyret er fastsat af Ankenævnet og betales tilbage, hvis forsikringstageren helt eller delvist får medhold i klagen, klagen afvises eller hvis forsikringstageren selv tilbagekalder klagen. Klageskema Ankenævnet for Forsikring har udarbejdet et klageskema, som skal anvendes. Dette skema kan fås ved henvendelse til Ankenævnet for Forsikring, Husejernes Forsikrings hovedkontor eller hos: Forsikringsoplysningen Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 (mellem kl. 10.00 og 16.00) www.forsikringsoplysningen.dk Der kan fås yderligere oplysninger hos: Forbrugerrådet Fiolstræde 17, 1171 København K Tlf.: 77 41 77 41 www.forbrugerraadet.dk Husejernes Forsikring er naturligvis også behjælpelig hermed. 10 Ved uoverensstemmelse 10.1 Ankenævn og yderligere oplysninger Opstår der uoverensstemmelse mellem sikrede og Husejernes Forsikring, og har sikrede ikke opnået et tilfredsstillende resultat efter fornyet henvendelse til Husejernes Forsikring, kan sikrede klage til Ankenævnet for Forsikring. Klageskema kan rekvireres hos: Ankenævnet for Forsikring Anker Heegaards Gade 2, 1572 København V. Tlf.: 33 15 89 00 (mellem kl. 10.00 og 13.00) www.ankeforsikring.dk Forsikringsoplysningen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup Tlf.: 41 91 91 91 (mellem kl. 10.00 og 16.00) www.forsikringsoplysningen.dk Der kan fås yderligere oplysninger hos: Betingelser for Ulykkesforsikring, version 1 2015 Side 2
Forbrugerrådet Fiolstræde 17, 1171 København K Tlf.: 77 41 77 41 www.forbrugerraadet.dk 10.2 Arbejdsskadestyrelsen Er sikrede ikke enig i Husejernes Forsikrings fastsættelse af ménprocenten, kan spørgsmålet om ménprocentens fastsættelse indbringes for Arbejdsskadestyrelsen. Når sikrede ønsker Arbejdsskadestyrelsen vurdering, betales det af Arbejdsskadestyrelsen fastsatte gebyr af sikrede. Hvis Arbejdsskadestyrelsen fastsætter en højere ménprocent end den af Husejernes Forsikring fastsatte, betales gebyret til sikrede af Husejernes Forsikring. 12.2 Hvordan fortryder du Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal du underrette Husejernes Forsikring om, at du har fortrudt aftalen. Gives denne underretning pr. post, er det tilstrækkeligt, at du sender brevet inden fristens udløb. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du f.eks. sende underretningen pr. anbefalet post og opbevare postkvitteringen. En forudsætning for opsigelse af en lovpligtig forsikring er, at et andet forsikringsselskab bekræfter tegning af en tilsvarende lovpligtig forsikring overfor os. 11 Love og vedtægter For forsikringen dækker i øvrigt dansk lovgivning om forsikringsaftaler og forsikringsvirksomhed. 11.1 Adgang til personoplysninger Som forsikringstager hos os har man krav på at vide, hvilke personoplysninger vi har registreret, og hvad oplysningerne bruges til. Det betyder følgende Da du tegnede forsikring hos os, gav du visse personlige oplysninger: navn og adresse (samt telefon- og CPR-nr., hvis de er skrevet på forsikringsbegæringer eller skadeanmeldelser). De oplysninger står nu i vores database og bruges i den løbende sagsbehandling. Du har ret til at få indsigt og at berigtige disse personoplysninger. Hvis du ønsker indsigt, bedes du henvende dig til Husejernes Forsikring. 12 Fortrydelsesret Ved nytegning af en forsikring kan du fortryde den indgåede aftale i medfør af Forsikringsaftalelovens 34 i. Der henvises til 34 h i lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986, som ændret ved lov nr. 451 af 9. juni 2004. 12.1 Fortrydelsesfristen Fortrydelsesfristen er 14 dage. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, du har fået meddelelse om aftalens indgåelse. Fortrydelsesfristen løber dog tidligst fra det tidspunkt, du på skrift har fået nærværende oplysning om fortrydelsesretten. Hvis du f.eks. har fået underretning om aftalens indgåelse mandag den 1. og også har fået oplysning om fortrydelsesretten denne dato, har du frist til og med mandag den 15. Har du først fået oplysningen om fortrydelsesret senere, f.eks. onsdag den 3., har du frist til og med onsdag den 17. Hvis fristen udløber på en helligdag, en søndag, en lørdag, Grundlovsdag den 5. juni, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den følgende hverdag. Betingelser for Ulykkesforsikring, version 1 2015 Side 3
13 Forsikringen dækker 13.1 Ulykkestilfælde 13.1.1 Ved ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade. Der er dog særlige regler for sport, motorcykel og fly, se punkt 13.2, 14.2, 13.3, 14.3, 13.4 og 14.4. 13.1.2 Ovennævnte definition på et ulykkestilfælde er lempet på følgende område: a) Som ulykkestilfælde anses også drukning, ihjelfrysning og insektstik. b) Endvidere dækker forsikringen følger af ulykkestilfælde, hvis hovedårsagen er besvimelse eller ildebefindende, som ikke skyldes sygdom. c) For at opnå dækning er det et krav, at der er årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og skaden. Ved vurdering bliver der blandt andet lagt vægt på, om ulykkestilfældet er egnet til at forårsage personskaden. Det vil sige, om ulykkestilfældet i sig selv er nok til at forårsage/forklare skaden. 13.2 Sport 13.2.1 Ulykkestilfælde, der sker under udøvelse af eller i forbindelse med sport, der ikke undtages i skemaets modsatte side i punkt 14.2.1 til 14.2.3. 13.2.2 Ulykkestilfælde, der indtræffer under de i Danmark lovligt afholdte orienterings-, pålideligheds- og økonomiløb, samt rallies uden for bane. 13.3 Motorcykel 13.3.1 Ulykkestilfælde, der rammer forsikrede, som fører under kørsel på motorcykel dog kun med halv erstatning, medmindre forsikringen er udvidet til at omfatte kørsel på motorcykel. En scooter med en motor på over 50 ccm (kubikcentimeter) betragtes som en motorcykel. En firhjulet terræncykel med en motor på over 50 ccm anses i denne sammenhæng også som en motorcykel. 13.4 Flyverisiko 13.4.1 Ulykkestilfælde, der rammer forsikrede som pilot eller besætningsmedlem under flyvning i nationalitetsbetegnede luftfartøjer, som anvendes til transport af passagerer og/eller gods, dog kun med halv erstatning. 14 Forsikringen dækker ikke 14.1 Ulykkestilfælde 14.1.1 Sygdom, forsæt, beruselse, m.v. 14.1.2 14.1.3 14.1.4 14.1.5 14.1.6 14.1.7 14.1.8 Ulykkestilfælde, der skyldes sygdom. Sygdom og udløsning af bestående sygdomsanlæg, selv om sygdommen er opstået eller forværret ved et ulykkestilfælde. Forværring af følgerne af ulykkestilfælde, der skyldes en tilstedeværende eller tilfældig tilstødende sygdom. Følger af læge- eller kiropraktorbehandling, som ikke er nødvendiggjort af et af forsikringen omfattet ulykkestilfælde. Endvidere undtages smitte fra mad, drikke, nydelsesmidler og medicin, herunder overfølsomhedsreaktioner. Ulykkestilfælde der skyldes smitte med vira (virus), bakterier og andre mikroorganismer eller lignende. Ulykkestilfælde der uanset sindstilstand eller tilregnelighed er fremkaldt af forsikrede med forsæt, ved grov uagtsomhed, herunder selvforskyldt beruselse eller under påvirkning af narkotika og andre lignende giftstoffer, samt ved slagsmål eller håndgemæng, medmindre det godtgøres, at sikrede var sagesløs. 14.2 Sport 14.2.1 Ulykkestilfælde, der indtræffer under deltagelse eller træning i professionel sport. Herudover dækkes ikke under deltagelse eller træning i cykel- eller hestevæddeløb på bane, boksning, karate og lignende kampsport, bjergbestigning, udendørs klatrevæg, faldskærmsudspring, drageflyvning og lignende samt dykning. 14.2.2 14.2.3 Ulykkestilfælde, der indtræffer ved motocross- og speedwaykørsel og under deltagelse eller træning i motorløb af enhver art. Begrænsningerne i punkt 14.1.1 til 14.1.8 er også gældende for denne dækning. 14.3 Motorcykel 14.3.1 Ulykkestilfælde, der rammer forsikrede under kørsel på motorcykel, hvor forsikrede ikke har lovligt kørekort. Forsikringen dækker kun hovedlæsion, hvis den forsikrede har benyttet en fastspændt styrthjelm under kørslen i overensstemmelse med færdselslovens 56 og 81. 14.3.2 Begrænsningerne i punkt 14.1.1 til 14.1.8 er også gældende for denne dækning. 14.4 Flyverisiko 14.4.1 Ulykkestilfælde, der indtræffer under anden flyvning end den, der anføres i punkt 13.4.1. 14.4.2 Begrænsningerne i punkt 14.1.1 til 14.1.8 er også gældende for denne dækning. Betingelser for Ulykkesforsikring, version 1 2015 Side 4
15 Erstatning ved død Hvis et ulykkestilfælde er direkte årsag til forsikredes død, inden der er gået et år efter ulykkesdagen, betales den for dødsfaldet fastsatte forsikringssum til de/den nævnte begunstigede i policen. Er der i anledning af ulykkestilfældet betalt erstatning for invaliditet, jf. dækning nr. 2 Erstatning ved invaliditet, udbetales kun det beløb, hvormed erstatningen ved død overstiger den allerede skete udbetaling. 16 Erstatning ved invaliditet 16.1 Hvornår betales der erstatning? Når et ulykkestilfælde har medført varig og ikke ubetydelig skade af medicinsk art, har forsikrede, som ved invaliditet er den sikrede, ret til erstatning, hvis den medicinske invaliditet fastsættes til mindst 5 % varigt mén, jf. dog punkt 16.3. Erstatningen ved invaliditet beregnes af forsikringssummen med den fastsatte ménprocent. 16.2 Fastsættelse af ménprocenten Ménprocenten fastsættes efter Arbejdsskadesstyrelsens vejledende méntabel uden hensyn til forsikredes erhverv. Hvis ménprocenten ikke direkte kan fastsættes efter Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel, fastsættes den medicinske ménprocent skønsmæssigt efter tilsvarende principper, som er lagt til grund for méntabellen på baggrund af den fysiske funktionshæmning. I alle tilfælde fastsættes erstatningen ved invaliditet på et rent medicinsk grundlag, uden hensyntagen til erhvervsevne-tab, erhverv eller andre individuelle forhold. Ménprocenten kan normalt ikke overstige 100, dog kan der i ganske særlige tilfælde fastsættes ménprocent på indtil 120. Se Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel på www.ask.dk. Ved fastsættelse af ménprocenten i forbindelse med et ulykkestilfælde, foretages der fradrag for allerede bestående mén/legemsfejl. Ligeledes kan sådanne bestående mén /legemsfejl ikke bevirke, at ménprocenten fastsættes højere, end hvis ménet/legemsfejlen ikke havde været til stede. Ved skade på parvise organer medfører dette, at ménprocenten uanset en allerede bestående invaliditet fast-sættes, som om der kun foreligger invaliditet på det senest beskadigede organ, medmindre andet fremgår af policen. Strakserstatning Såfremt ménprocenten forventes at overstige 30 %, kan forsikrede forlange 25 % af den forventede erstatning udbetalt senest 30 dage efter fornøden lægelig dokumentation herfor er modtaget. 16.3 Særlig fingererstatning For ulykkestilfælde, der kun medfører knogleamputation af hele det yderste led på enten ringfinger eller lillefinger, ydes en erstatning på 25.000 kr. Denne særlige fingererstatning gælder kun, hvis den samlede ménprocent for ulykkestilfældet fastsættes til mindre end 5. 16.4 Behandling- og transportudgifter Som følge af et dækningsberettiget ulykkestilfælde betales rimelige og nødvendige udgifter til behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor. Endvidere betales rimelige nødvendige udgifter til anden behandling som er lægeordineret eller lægeanbefalet. Erstatning for behandlingsudgifter dækkes med maksimalt 10.000 kr. pr. ulykkestilfælde, og kun hvis udgiften ikke erstattes fra anden side. Erstatning ydes indtil ménprocenten er fastsat, dog højst i to år fra skadedatoen. Udgifter til medicin og hjælpemidler er ikke dækket. Transportudgifter dækkes kun i Danmark og kun fra ulykkesstedet til nærmeste behandlingssted, og kun hvis udgiften ikke erstattes fra anden side. 17 Erstatning ved tandskade Forsikringen dækker nødvendige og rimelige udgifter til forsikredes tandbehandling efter ulykkestilfælde, i det omfang forsikrede ikke har ret til dækning af udgifterne fra anden side herunder fra syge-/ulykkesforsikring eller en lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Ved vurdering af, hvad rimelige udgifter er, tages udgangspunkt i, at forsikringen dækker de udgifter til tandbehandling, som er nødvendige for opnåelse af samme tandstatus som før ulykken, dvs. hvad det normalt vil koste at få den pågældende behandling udført. Det betyder, at der ikke nødvendigvis ydes fuld erstatning, hvis behandlende tandlæges honorarniveau afviger væsentligt fra det normale. Forsikringen dækker på samme måde skader på aftagelige tandproteser, når disse beskadiges mens de er i munden. Var tænderne forringet inden ulykkestilfældet (f.eks. som følge af fyldninger, rodbehandling, slid, fæstetab, paradentose eller andre sygelige forandringer) kan erstatningen reduceres eller bortfalde, svarende til forringelsens omfang, i forhold til velbevarede tænder. Hvis en beskadiget tand er et led i en bro, eller nabotænder mangler eller er svækkede, dækker forsikringen ikke de ekstra omkostninger ved behandlingen, som sådanne forhold medfører. Når udgiften til tandbehandling efter anmeldt skade er dækket af forsikringen, betragtes denne behandling som endelig, og der ydes ikke erstatning til en eventuel udskiftning eller reparation på et senere tidspunkt. Tandskader eller proteseskader opstået ved tygning er ikke omfattet af forsikringen. Dette gælder uanset årsag til beskadigelsen. 18 Fritidsulykkeforsikring Forsikringen omfatter ulykkestilfælde, der sker i forsikredes fritid bortset fra: 18.1 Ulykkestilfælde, der er omfattet af Lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller anden lov, der kan sidestilles hermed, dvs. under arbejde for andre. Betingelser for Ulykkesforsikring, version 1 2015 Side 5
18.2 Ulykkestilfælde, der sker under betalt fritidsarbejde (herunder selvstændig erhvervsvirksomhed). Hvis forsikrede helt eller delvist påtager sig beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende, skal det hurtigst muligt skriftligt meddeles Husejernes Forsikring, jf. afsnit 3 Risikoforandringer. 19 Børneulykkesforsikring 19.1 Forsikringen dækker de i policen nævnte børn indtil første forfaldsdag efter hvert enkelt af de forsikrede børns fyldte 18. år. 19.2 Forsikringen omfatter: 19.2.1 For børn udbetales ikke erstatning ved død, men i tilfældes at død som følge af ulykkestilfælde ydes der begravelseshjælp på op til kr. 100.000 (ikke indeksreguleret). 19.2.2 Erstatning ved invaliditet som følge af ulykkestilfælde, børnelammelse eller epidemisk meningitis (meningokok), jf. afsnit 3, dækning nr. 2 Erstatning ved invaliditet. Forsikringen omfatter ikke erstatning for ulykkestilfælde, der er omfattet af Lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller anden lov, der kan sidestilles hermed, dvs. under arbejde for andre, såfremt arbejdet for andre udgør mere end 20 timer ugentligt. Erstatningen anbringes i overensstemmelse med reglerne om anbringelse af umyndiges midler. Betingelser for Ulykkesforsikring, version 1 2015 Side 6