Ansøgning om opstilling af solcelleanlæg.

Ansøgning om opstilling af solcelleanlæg. Gårdbovej 300, 9982 Ålbæk Anders Ztorm Telefon: +45 50 720 700 Mobil: +45 50 200 500 Mail: info@solenergidanmark.dk

Baggrund Der ansøges om etablering af 22,8 MW solcelleanlæg vest for Ålbæk. Arealet dækker ca. 57 hektar bestående af 57 x 400 kw solcelle anlæg. Anlæggets produktion på ca. 20,52 mio. kwt pr. år vil dække forbruget for ca. 5.130 husstande i Frederikshavn Kommune. Området er ikke udlagt til tekniske anlæg i kommuneplanen. Placering af anlægget Område 1: Matrikel 7a, Ejerlav Gårbo, Råbjerg Område 2: Matrikel 5d, 10e, 9k, Ejerlav Gårbo, Råbjerg Område 3: Matrikel 26a, Ejerlav Råbjerg Ejerlav, Råbjerg Område 4: Matrikel 2e, Ejerlav Sørig, Råbjerg Beskrivelse af projektet Solcellerækkerne placeres med ca. 7 meters mellemrum. Solcelleanlægget vil bestå af paneler med en højde på ca. 2,2 meter over terræn. For at undgå blændingsgener bruges der paneler med lavreflektions overflade, dvs. jernfattigt glas som ligger væsentligt under den refleksion, man ser fra alm. vinduer og tagvinduer. Solcelleanlæg støjer ikke og skaber ikke blink som vindmøller, og er skånsomme overfor miljøet og grundvandet, da der ikke gødes eller sprøjtes på arealet. Kommunen øger ligeledes selvforsyningsgraden af vedvarende energi, hvilket er positivt for kommunens grønne profil. Eksempel på tilsvarende anlæg

Store solcelleanlæg en stor del af fremtidens energimix Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere, vandkraft og bølgeenergi. Visionen er at omdanne hele Danmarks energisystemet til solenergi, så vi fremadrettet får et rentabelt, bæredygtig og vedvarende energisystem. Et optimalt energimix i Danmark? I Danmark er der pt. installeret 0,5 GW (Giga Watt) solceller som producerer 1,5% af Danmarks årlige strømforbrug, til sammenligning producerer vindmøller 40% af vores strøm. Med 40% vindmøllestrøm har vi nået maksimumsabsorptionsniveauet for vindmøllestrøm i det danske EL net, dette udmønter sig i at en stadig større del af vindmøllestrømmen sendes til udlandet, med store tab til følge for det danske samfund. Fortsættes forøgelsen af vindmøllekapaciteten uden at kunne absorbere strømmen i eget net, øges dette tab selvfølgelig yderligere. Samfundsøkonomisk er landvind og store solcelleanlæg det billigste og det giver ikke mening at udvide med havvind før vi har indpasset så meget landvind og solceller som muligt, da det er langt dyrere med havvind, som det ses i grafen til højre (solceller = PV). Til producenter af vindmøllestrøm betales ca. halvdelen af prisen af den fælles PSO, når strømmen så sælges til udlandet får energinet i bedste fald markedsprisen, hvilket så er ca. halv pris af det danskerne har betalt producenten af vindmøllestrømmen. I mange tilfælde sælges strømmen til udlandet langt under markedsprisen og i nogle tilfælde sender vi penge med for at levere til udlandet. Da PSO støtten spildes 100% ved salg af vindmøllestrøm til udlandet og vi er nået maksimumabsorptionsniveauet bliver det frem over en endnu større underskudsforretning og specielt med havvind som er langt dyrere og har store transmissionstab. Samfundsøkonomisk kan det som sagt ikke betale sig at sende strøm produceret af vedvarende energi til udlandet. Af uforklarlige grunde, ser man i Danmark ikke samfundsøkonomisk på indførelsen af vedvarende energi i fremtiden. I Danmark er der politisk kun valgt at satse på vindmøllestrøm1 som giver et kritisk og uhensigtsmæssigt energimix. 1 http://energinet.dk/da/klima OG MILJOE/Miljoerapportering/Sider/Forbrug i Danmark.aspx

Som grafen til højre også viser er der ikke politiske ambitioner om at ændre energimixet i fremtiden, selvom det er uhensigtsmæssig. I Tyskland, har man modsat Danmark, fra start set med samfundsøkonomiske briller på indførelsen af vedvarende energi i nettet og valgte her et bæredygtigt energimix som det også gøres i andre lande. Tyskerne ønskede at absorbere strømmen i deres eget net og ikke bare sende det til nabolandene med tab. I Tyskland har de 35 GW solceller installeret, som leverer 6,2% af Tysklands strømforbrug, de tyske vindmøller udgør 32 GW og leverer 9,8% af strømmen. Med dette bæredygtige energimix kan tyskerne absorbere den vedvarende energi i eget net. I den årlige forøgelse følges teknologierne ad, så tyskerne undgår at producere strøm til dumpingpris til nabolandene. Det er befolkningen og virksomhederne der i sidste ende betaler for udbygning af vedvarende energi, og derfor bør det gøres samfundsøkonomisk ansvarligt. Solceller har deres styrke i sommerhalvåret og i dagtiden hvor virksomhederne bruger strømmen, store solcelleanlæg er samfundsøkonomisk det billigste. Vindmøllerne har deres styrke i vinter halvåret, om aftenen og natten ift. solceller. Grunden til Tyskland årligt producerer flere vindmølle kwh, er fordi der på et år er flere vindtimer end solskinstimer, ser man på den installerede kapacitet i Tyskland ligger sol og vind meget lige, man kan sige de deler sol og vind lige for at få et optimalt energimix, hvilket samfundsøkonomisk er det mest rentable. På den korte bane havde vi i Danmark en interesse i at opsætte vind, men kun til det niveau hvor vi i Danmark selv kan absorbere strømmen i nettet. Når vi nu har nået maksimal absorptionsniveau, skal der en anden løsninger til indtil vi kan absorbere yderlig vindmøllestrøm i nettet. Bruger vi Tysklands samfundsøkonomiske eksempel og deler sol og vind, og sørger for at kunne absorbere strømmen i eget net, får vi et fremtidssikret system, som ikke bliver for dyrt og samtidig gør os selvforsynende i Danmark. Vi kan øge de 0,5 GW solceller til minimum 6 GW og stadig absorbere strømmen i eget net, det svarer til over 20% af strømmen vi bruger i Danmark. I fremtiden kan vi tilmed ikke regne med at sælge den nuværende mængde vindmøllestrøm til udlandet, da alle EU medlemslande ligeledes er i gang med at øge deres vindmøllekapacitet. Danmark vil blive hårdt ramt, hvis vi ikke kan afsætte vindmøllestrømmen til nabolandene, da vi i dag er det land med størst vindmøllekapacitet pr. indbygger i verden. Fortsætter udbygningen uden at kunne absorbere i nettet risikerer vi, at vindmøllerne skal stå stille i flere måneder i løbet af året fordi nabolandene selv producerer og ikke ønsker at købe vores vindmøllestrøm.

Solcellestrøm ift. landvind og havvind? Herunder sammenlignes de indtægter havvind, landvind og solceller er sikret i deres støtteperioder. Da havvindmøller er støttet i flere fuldlasttimer end landvindmøller, ses det at Horns Rev 2, hvor støtten er lavere pr. kwh ift. landvindmøller, at Horns Rev 2 er sikret en markant større indtægt. Samme princip gør sig gældende ift. solceller og vindmøller, hvor solceller støttes i 10 år og har langt færre fuldlasttimer/kwh end både havvind og landvind. Det ses i skemaet at solceller får den mindste støtte af alle teknologier og dermed er det samfundsøkonomisk mest rentable, solceller har ydermere den længste levetid som ligger helt op til 75 år. Sammenligning af støtte til Solcelleanlæg og Vindmøller Politisk sikret støtte pr. installeret kw Havvindmøllepark Anholt (105,1 øre pr. kwh i 20 TWh støttet) kr 52.550 Havvindmøllepark Rødsand 2 (62,8 øre pr. kwh i 10 TWh støttet) kr 37.983 Havvindmøllepark Horns Rev 2 (51,8 øre pr. kwh i 10 TWh støttet) kr 24.749 Landvindmøller tilsluttet i 2014 og frem, (58 øre pr. kwh i 22.979 kwh støttet) kr 13.338 Solcelleanlæg (102 øre pr kwh i 10 år, 8.800 kwh støttet) hvis tilsluttet i 2015 kr 8.976 Solcelleanlæg (88 øre pr kwh i 10 år, 8.800 kwh støttet) hvis tilsluttet i 2016 kr 7.744 Solcelleanlæg (74 øre pr kwh i 10 år, 8.800 kwh støttet) hvis tilsluttet i 2017 kr 6.512 Solcelleanlæg (60 øre pr kwh i 10 år, 8.800 kwh støttet) hvis tilsluttet i 2018 kr 5.280 På samme måde som vindmøller placeres sammen, opsættes solcelleanlæg i parker for at økonomien hænger sammen. Vi har ventet siden december 2012 på at loven skulle træde i kraft, Energistyrelsen og politikerne sagde at loven ville være igennem i EU i løbet af 6 8 måneder. Margrete Vesterager udmeldte 3 uger inden hun skulle starte som konkurrencekommissær i EU, at solcelleloven og husstandsmølleloven skulle være afklaret inden hun startede, sagerne blev afklaret på disse 3 uger. Når energistyrelsen og EU bliver tvunget i arbejdstøjet, kan de hurtigt få tingene afklaret, vi skulle bare have set dette politiske initiativ fra Margrete for halvandet år siden. I Tyskland støtter man i 20 år da etablering af solceller og landvind koster ca. det samme pr. installeret kw. I 2014 i England får solcelleanlæg 0,13 pund pr. kwh (1,23 kr. pr. kwh) deres sats er inflationsreguleret og udbetales i 20 år, dvs. den Engelske støtte er langt over dobbelt så god som den Danske, som kun udbetales i 10 år (og der ikke er inflationsreguleret). Skal tariffen for solceller reguleres ned skal fuldlasttimerne/kwh samtidig op på vindmøllernes niveau, i sidste ende giver det dog selvfølgelig det samme. Man skal samtidig sikre at investorerne har pengene forrentet i de første 10 år på lige fod med vindmøller, ellers er det svært at finde investorer. Vedvarende energi ift. Kul, Olie, Gas og Atomkraft Kul, olie, gas og atomkraft er alle teknologier som i dag koster langt mere end vindmølle og solcellestrøm, disse er herudover teknologier vi skal importere eller løber tør for inden for en kort årrække. Danmark har som en af de få lande i verden oliereserver, som kan finansiere vores omstilling til vedvarende energi, det eneste det kræver er selvfølgelig, at vi bliver ordentligt betalt for olien når den hentes op. Solcelleanlæg og vedligehold med lokal arbejdskraft Solcellen blev opfundet i 1884 og blev kommercialiseret 1950erne og har bevist sine styrker gennem mange årtier, solceller er ligeledes den vedvarende teknologi der holder længst og kræver mindst vedligehold. Solceller har, i forhold til vindmøller, meget lave vedligeholdelsesomkostninger, da der ikke er roterende dele, inverteren/vekselretteren er den eneste sliddel. Invertere udgør 10 15% af anlægsinvesteringen og de store professionelle inverter fabrikanter har under 2% udskiftning af invertere indenfor 20 år. Skal en inverter skiftes får vi en lokal elektriker til dette på alm. timeløn, der skal ikke specialteknikere med store specialkraner, som kommer lang vejs fra, som ved vindmøller som let kan koste halve og hele millioner.

Udvælgelse af arealer til solcelleanlæg Jævnfør Naturstyrelsens vejledning om opsætning af solenergianlæg, nævnes det at tekniske anlæg, bør placeres i tilknytning til byområder jævnfør by og landzoneprincipperne såfremt det er muligt. Det er Naturstyrelsens vurdering, at der er tilfælde, hvor en bynær placering ikke er mulig, her skal der i planforslaget redegøres for placeringen. De sidste 40 år er der dispenseret fra princippet om tilknytning til by for vindmøller, primært pga. støj og skygger og der er ligeledes også dispenseret fra by og landzoneprincipperne for biogasanlæg, landbrug og lignende. Selvom solcelleanlæg ikke har gener for naboer som vindmøller, biogas og landbrug er der flere andre grunde til at en bynær placering ikke altid er mulig for solcelleanlæg. Vi har ønsket at bruge marginal jorde, hvor landmændene ikke har en ordentlig indtægt på jorden, og det primært er hektar støtte og gylleaftaler, som de har indtægt på. Arealer må ikke være for små, da etableringsomkostningerne så bliver for dyre, arealerne må ikke have forkerte hældninger, have skygger fra byggeri, træer, vindmøller og lign, eller have for stor afstand til transformatorer, der må ligeledes ikke være forpligtelser som kloakbidrag og krav til andre dyre tilslutningsafgifter, som ikke skal bruges ifm. drift af solcelleanlæg, eller være udlagt til by udvidelse, erhvervsområder til fabrikker, kontorer, lager og butikker da grundene så ligeledes bliver for dyre. Naturstyrelsen har siden 2012 godkendt adskillige store solcelleanlæg rundt om i landet som ikke er i tilknytning til by, det største vi kender til som i dag er helt igennem lokalplanprocessen og godkendt af naturstyrelsen er et projekt på 80 hektar i Kalundborg kommune. Vi har fundet bynære arealer til nogle af vore projekter bl.a. til det første projekt vi kørte igennem lokalplan processen på 12 hektar ved Hundborg i Thisted kommune. Det har dog ikke været muligt med tilknytning til by for alle vore projekter, da byer ofte er opstået fordi arealerne omkring er frugtbare og landmændene har stor udbytte og brug for jorden. Definition af byområde Ifølge Danmarks Statistik omfatter begrebet byområde mindst 200 indbyggere i en sammenhængende bebyggelse med højst 200 meters afstand mellem husene, med mindre afbrydelserne skyldes offentlige anlæg, idrætsanlæg, erhvervsmæssige anlæg eller lignende. Iht. til Danmarks statistik har Danmark kun 1.682 byer med over 200 indbyggere, hvilket i sig selv er en stor begrænsning, herudover skal der findes egnede arealer. Hvor er det mest samfundsøkonomisk at placerer solcelleanlæg? Det er samfundsøkonomisk mest rentabelt at placere solceller tæt på de store transformatorstationer, da der både lokalt og nationalt her er mindst mulig transmissionstab til forbrugerne. Transformatorstationerne er knudepunkterne i nettet og leverer man dertil kan strømmen leveres op til 400kV nettet og ned til 0,4kV nettet, hvor forbrugerne befinder sig. I solcellelovgivning er støttevilkårene ikke bare dårligere end vindmøller, solceller er tilmed langt dårligere stillet i forhold til kompensation ift. transmissionstab i kabler fra anlæg til transformator. Vindmøller bliver afregnet ved møllen og får dækket tabet via. PSO, mens solceller selv skal financierer dette tab. Dette gør at solcelleprojekterne er afhængige af en placering så tæt på transformator stationerne som muligt for at bevare den økonomiske balance i projektet.

Solceller og landbrugsarealer I Danmark har vi 2.650.000 hektar landbrugsjord, og vi producerer fødevarer til ca. 15 mio. mennesker, svarende til tre gange Danmarks befolkning. Selvom solcelleanlæg kun kræver få hektar, og vi har rigelige mængder landbrugsjord og marginaljord, har vores fokus hele tiden været på marginaljord, hvor landmændene har et minimalt udbytte af jorden. På tusindvis af hektar i landet kan det ikke betale sig at dyrke jorden uden hektar støtte og gylle indtægter, og på sådanne arealer er solcelleanlæg et oplagt valg for landmanden. Vi sprøjter og gøder ikke jorden, dvs. vi holder arealerne på en mere bæredygtig måde end økologisk landbrug, derfor er solceller ligeledes oplagt på arealer med særligt værdifuldt drikkevand og andre naturhensyn. I perioden vi lejer jorden til solcelleanlæg får vi eller landmanden ej heller hektar støtte på arealerne, og er en direkte årlig reduceret besparelse for statskassen. Hvilken betydning har solcelleanlæg for produktionen af afgrøder i Danmark? Vi kan mangedoble vores solcellekapacitet fra de 0,5 GW til 6 GW og stadig absorbere strømmen i eget net. Vi bør selvfølgelig placere så meget som muligt på vore tage, men selvom vi satte det hele på jorden vil f.eks. en forøgelse på 6 GW kun kræve 15.000 hektar hvilket er 0,5% af det danske landbrugsareal, her bør man udvælge marginaljord, eller endnu bedre jorde som er ud af drift, dette kan dog kun lade sig gøre med politisk vilje. Som eksempel og for et let regnestykkes skyld, lad os så sige vi som udgangspunkt bruger alm. Landbrugsjord, hvor vi i dag producerer mad til 15 mio. mennesker, dette vil blive reduceret med 85.000 mennesker, men vi producerer så stadig mad til over 14,9 mio. mennesker. Vi kan stadig sagtens brødføde vores egne 5 mio. indbyggere, og det får ej heller negativ konsekvens på priserne for landmændene. Landmændene sikres herudover en mere stabil årlig indtjening når noget af jorden ikke afhænger af kornpriserne, og specielt når vi taler marginal jorden, hvor der i forvejen ikke er en god indtjening. De marginaljordejere vi har lavet aftale med er tilfredse med aftalerne, så det vil resten af landets marginaljordejere også sikkert blive. Der er på nuværende tidspunkt, fra politisk side, lukket ned for nye puljer til etablering af jordstående solcelleanlæg, dvs. de ansøgninger vi og andre har sendt ind vil være de eneste der bliver etableret, indtil der igen bliver opbakning til jordstående solcelleanlæg på Christiansborg. Politisk ansvar i kommunerne Vi ser heldigvis at politikerne i kommunerne i dag er fremsynende og lader sig ikke styre af modstandere af vedvarende energi. Vindmøller har i mange år fået kastet kortet om landskabelige interesser i hovedet, når naboer bor for langt væk til at kunne høre eller blive generet af vindmøller. Til modstandere af vedvarende energi, må man bare sige at vi mister vores landskab og socialnet i fremtiden, hvis vi ikke får styr på klimasituationen inden vores oliereserver slipper op. Selvom janteloven regerer i landet, og man ikke alle steder har forstået de alvorlige klimaproblemer, vi står overfor, er vi er nødt til at passe vedvarende energi ind i landskabet, vi kan ikke omstille uden det vil kunne ses, det er et faktum vi ikke kan løbe fra, og vi bør alle være stolte af de foregangskommuner, der er med til den grønne omstilling, og som i dag projekterer store solcelle og vindmølleprojekter. For et par hundrede år siden var der ca. 3.500 kornmøller i det samfund, vi dengang havde i Danmark, i dag er der omkring 100 tilbage. De fleste danskere vil nok ikke tilbage til oldtidens samfund uden elektricitet og varme i husene, for at holde Co2 niveauet og klimaforandringerne i skak. Vi lever i et energisamfund, hvor alle har mobiltelefoner, tablets, computere og varme i husene, dette kan ikke lade sig gøre uden energi, og kunsten er i dag et øge Danmarks vedvarende energiproduktion hensigtsmæssig, og der er en enkelt teknologi ikke nok.

Landvind er den billigste på den korte bane, og solceller kommer her ind på en klar nummer 2. Ser man på den længere bane er solceller klart den billigste. Vindmøller pilles ned for at sætte nye op på nye tilskudsordninger efter 10 15 år, når vedligeholdelsen bliver for dyre. Den klart dyreste er selvfølgelig havvind, derudover er levetiden på vindmøller som sagt kortere end solceller og levetiden forringes selvfølgelig yderligere på havet. Hvilken tilmelding og ordning hører Solenergi Danmarks solcelle projekt ind inder? Det ansøgte solcelleprojekt hører under den såkaldte nye 400 kw overgangsordning, hvor anlægget støttes i ti år, tariffen reduceres med 14 øre pr. år ift. tilslutningsår. Dvs.: Tilslutning i 2013 = 1,30 kr. pr. kw i ti år, 8.800 kwh Tilslutning i 2014 = 1,16 kr. år kw i ti år, 8.800 kwh Tilslutning i 2015 = 1,02 kr. pr. kw i ti år, 8.800 kwh Tilslutning i 2016 = 0,88 kr. pr. kw i ti år, 8.800 kwh Tilslutning i 2017 = 0,74 kr. pr. kw i ti år, 8.800 kwh For at bevare det økonomiske fundament i projektet, skal anlægget tilsluttes inden 31 12 2015 dvs. på ovenstående afregnings tarif på 1,02 kr. pr. kw i ti år. Hvis tariffen falder under dette niveau er det økonomiske fundament så langt nede at investorerne ret sikkert falder fra. Med denne deadline i mente er den sidste frist for lokalplangodkendelse og bevilling af byggetilladelse 1. oktober 2015. Hvorefter der er 3 mdr. til rejsning af anlægget og tilslutning til el nettet. Vi ser dog helst at tilladelsen er igennem inden sommerferien, da efterår og vinter gør tingene problematiske. Projekt hører under Solenergi Danmarks tilmeldingen pr. d. 29. nov. 2012 ved Elro, som efterfølgende blev overtaget af EnergiMidt. Projektet var oprindeligt planlægt i Randers og Mariagerfjord kommune, men pga. forsinkelserne i Energistyrelsen og EU samt leveringstid på transformatorer, valgte vi at opdele projektet i mindre dele efter det fra politisk side blevet bestemt i efteråret 2013, at projekterne måtte flyttes til andre placeringer, uden det får konsekvens for tariffen. Aftale med jordejer Solenergi Danmark har indgået lejeaftaler med lodsejerne, som løber i 30 år. Solcellepaneler har en forventet levetid på 30 75 år. Flere af vore leverandører har anlæg, som har produceret i over 40 år, og som stadig kører perfekt og kun har mistet 10% effektivitet på disse 40 år. Modulproducenterne regner med at anlæggene kan holde i 75 år, dvs. der er rig mulighed for at forlænge lejeaftalen efter de 30 år. Når anlæggene engang er udtjente, er det sikret i lejeaftalerne, at anlæggene fjernes, så arealerne atter kan anvendes som landbrugsjord. Ved etablering af solcelleanlæggene bliver der sået græs på arealerne. Pleje af arealerne består efterfølgende i græsslåning eller alternativt ved afgræsning med dyrehold, eksempelvis får. Den endelige løsning tilpasses det enkelte anlæg. Arbejdspladser I forbindelse med drift og vedligehold af anlæg og arealer vil dette kræve minimum det samme antal arbejdstimer/arbejdspladser, som der har været på jorden forinden. Vi kan pt. ikke sætte konkrete tal på, hvor mange arbejdspladser der skabes, men ift. erfaringer fra udlandet skaber solcelleanlæg flere arbejdspladser end vindmøller, da der er større vedligehold af arealerne. En anden stor fordel heri er, at solcelleanlæggene i høj grad vil trække på lokale ift. service og vedligehold, modsat f.eks. vindmøller, hvor arbejdspladserne sjældent ligger i

lokalsamfundet, da de kræver teknikere med specialudstyr. På et solcelleanlæg kan den lokale elektriker let skifte et solcelle panel eller inverter uden specialudstyr. Herudover er der yderligere arbejdspladser, som lokale let kan varetage f.eks.; Klipning af græs / pasning af dyr til afgræsning, overvågning af anlægget, rengøring af paneler, servicering og vedligehold, disse opgaver udbydes efter anlæggene er installeret. Miljømæssig betragtning Arealer med solcelleanlæg er optimale at placere hvor grundvandet udvindes til drikkevand, da der ikke sprøjtes eller gødes på arealerne dvs. arealerne holdes under strengere krav end økologisk landbrug. Dyreliv Solcellearealerne giver rig mulighed til at mindre dyr, som harer, fasaner, gæs og lign. frit kan færdes på arealerne. Anlægget omhegnes af trådhegn af hensyn til forsikring og overvågning af anlægget, dvs. de mindre dyr er ligeledes beskyttet imod større dyr. Der vil herudover være mulighed for at lave såkaldte vildtbiotoper på arealerne, da der ikke sprøjtes og gødes, dvs. der vil kunne laves plads til disse mellem rækkerne, hvor græsset så ikke slås, dvs. der kan blive rig mulighed for sommerfugle, insekter, svampe, frøer, blomster, osv. at leve på arealerne, hvilket måske kan hjælpe til at øge bestandene af truede dyrearter i områderne. Energi og Co2 positiv betragtning Et solcelle anlæg på f.eks. 10 MW (25 anlæg af 400kW) har en samlet årlig elproduktion på ca. 9,5 mio. kwh (kilowatt timer), dette kan årligt forsyne 2.375 hustande. Et 10 MW solcelle anlæg vil dække et samlet areal på 25 ha, og vil spare miljøet og kommunen for 4.275 tons Co2 årligt, svarende til 120.704 tons CO2 over 30 år, når man beregner degradering af produktionen ind. Omregnes Co2 fortrængningen/reduktion for et solcelleanlæg på 10MW til Co2 optagelsen af træer, svarer 10MW til Co2 optagelsen af en fuldvoksen skov med 641.250 træer. Sammenlignes arealet på de 10MW solceller med arealet af en fuldvokset skov, som optager samme mængde Co2, fylder solceller under en femtedel af det areal træerne fylder. 10 MW solceller fylder 25 ha. hvorimod 641.250 træer minimum fylder 128 ha. Dvs. ift. Co2 er det mere end 5 gange så effektivt med solceller ift. skov af samme areal. Da solceller som sagt er særdeles gode til at fortrænge CO2 kan dette bruges som et argument for at planlægge solceller på skovrejsningsarealer. Samfundsøkonomisk i forhold til den gamle nettomåler ordningen På samme måde som man sparer på varmeregninger når man efterisolerer sit hus eller køber nye vinduer, kunne man på den gamle nettomålerordning fratrække de kilowatt timer af egetforbruget man selv producerer med sit solcelleanlæg. Dvs. med en direkte besparelse på 2,10 kr. pr. kwh i 20 år, samlet giver denne besparelse 37.800 kr. pr. installeret kw. Sammenligner man det med skemaet tidligere, hvor man med solceller på 1,02 kr. pr. kwh i 10 år og med en støtte på 8.976 kr. fik politikerne i 2012 barberet 76% af støtten til solceller væk og solceller er i dag den billigste vedvarende energi for samfundet af alle. For at komme ned på disse priser er parkerne nødt til at være store, på samme måde som landvindmølle og havvindmølle projekter kræver. EU sagsbehandling og investering i projektet Da sagsbehandlingen fra EU's side har trukket ud i to år og tariffen faldet så meget at de mindre private investorer ikke længere finder det interessant at være med som investorer. Derfor har Solenergi Danmark valgt at finde en større investorer som i første omgang kommer til at stå bag projektet. Det er dog muligt for investorerne at udbyde anlæggene i anparter til interesserede private investorer efter anlægget er etableret.

Indpasning i samfundet Solceller er de sidste år blevet taget godt imod af befolkningen, folk har dem i dag på tagene og i haverne, da de ikke generer. De rager ikke op som vindmøller og kan let indpasses i landskab og miljø og kan endog være med til at øge biodiversiteten i de områderne hvor de opsættes. Vil man have billig solcellestrøm er man nødt til at lave det i parker, det er rundt regnet 30% billigere at opsætte solceller på jorden i solcelleparker fremfor på private hustage da der kan optimeres betydeligt på priser og processer. Solcelleparker er et vigtigt skridt mod fremtiden, da befolkningen med disse kan se at solcelleparker, på samme måde som på tagene, er et fornuftigt valg der ikke generer befolkningen og omgivelserne. Fredninger på området Der er indhentet tilgængelige oplysninger fra Danmarks Miljøportal, der viser at der i forhold til fredning og andre restriktioner ikke er nogle forhindringer på det påtænkte jordareal.

Mål på arealet: Område 1: areal 9,6 hektar Område 2: areal 9,7 hektar

Område 3: areal 5,2 hektar Område 4: areal 37,63 hektar

Snittegning solceller: Højde model:

Vej og By kort

Rammebestemmelser fra kommunens side I området: Billeder fra området

Område kort