NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Juni-Juli 2011



Relaterede dokumenter
NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Frivilligmarked 2015

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

svendborg 2011 Politikere i praktik

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS August-September 2011

Bliv frivillig hos Selvhjælp Sydvest

Hilsen fra redaktionen

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Maj-Juni 2009

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2012

Selvhjælps- og netværksgrupper

Mødrehjælpen inviterer til reception 19. oktober

BAUNEPOSTEN. April & maj

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Nyhedsbrev De Frivilliges Hus

Julearrangement med foredrag

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

Vil_modtage_praktikanter: Ja > Antal_praktikpladser: 2 > Institution: Perron 4 > Adresse: Jernbanegade Randers > Afdeling: Center for misbrug

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

FREDERICIA KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK VÆRDIGHEDSPOLITIK RESPEKT, LIGEVÆDIGHED, DIALOG OG SAMARBEJDE

Netværksgrupper, mindfulness og mande-cafe

Efterårsprogram 2015

Efterår Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner. DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune

Margrethe Hjemmet er et plejehjem under. Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige. og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til

Vi har brug for frivillige

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

MEDLEMSNYT: Dato:

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Tilskud fra puljen "Uddannelse, kurser m.v. for frivillige inden for det sociale felt", 2013

Plejecentret Bøgevænget. Nyhedsbrev sommer Kære borger og pårørende

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Årsberetning Redaktionsgruppen Anna Lütken Annie Karen Petersen Kirsten Pedersen, kasserer Kirsten Pedersen, sekretær

Frivillighedspolitik på det sociale område

Guide til nye lokale afdelinger af BROEN

Demens. Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen. Sundhed og Ældre

79 - tilskud til ældre aktiviteter 2018

Velkommen - Forældre til forældre

Årsberetning Selvhjælp Fredericia-Middelfart. Fredericia, Vendersgade 63, 7000 Fredericia. Åbningstid mandag, onsdag og torsdag kl

Kære bruger. Der vil også blive mulighed for at få fornyet garderoben når vi får besøg af Pasgård og Smartex.

Nyhedsbrev November 2010

Social Frivilligpolitik

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Boligorganisationen Tårnbyhuse

BØRNEGÅRDEN RUNDHØJ TLF

Sorgen forsvinder aldrig

FrivilligCenter Lolland. Kurser Fo r å r 2011

Frivilligfest og Åbent Hus-arrangementer. Frivillig Fredag Sorø 2015

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Psykiatrisk Enhed for Information Brugerstyring Recovery. facebook.com/regionsjaelland

Transkript:

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Juni-Juli 2011 Invitation til Frivilligmarked 2011 Lørdag den 27. august kl. 11-15 på Gammel Torv i Aalborg Frivilligmarked i Aalborg Hvert år den sidste lørdag i august afholder de frivillige sociale foreninger Frivilligmarked på Gammel Torv i Aalborg. Frivilligmarkedet er en årlig festdag med markedsstemning og fællesskab på tværs af organisationerne, samt en mulighed for under hyggelige former, at møde borgerne i Aalborg. Det er 16. gang der afholdes Frivilligmarked i Aalborg, og det vil ske med udgangspunkt fra to store tipier, som opstilles på Gammel Torv, hvorfra Aalborgs frivillige sociale foreninger vil fortælle om deres arbejde og om mulighederne for at yde en frivillig indsats. Dagens program vil derudover byde på musikalsk underholdning, prisoverrækkelser, taler og events Alle Aalborgs sociale foreninger inviteres hermed til at deltage i Frivilligmarkedet. Det er gratis at deltage, men man skal naturligvis kunne afsætte tid og mandskab til at forberede sin stand, samt stå der på selve dagen. Tilmelding til og yderligere oplysninger om Frivilligmarkedet fås ved henvendelse til: De Frivilliges Hus Mølholmsvej 2 9000 Aalborg Tlf: 9811 1344 Mail: gitte@frivillighuset.dk eller morten@frivillighuset.dk Sidste tilmeldingsfrist til Frivilligmarkedet er den 8. juli 2011 Ved tilmelding til Frivilligmarkedet skal hver forening huske at udpege en kontaktperson og samtidig oplyse kontaktpersonens adresse, tlf.nr. og mail. 1

Informationsaften for nye frivillige Torsdag den 29. september 2011 kl. 17.00-20.00 i De Frivilliges Hus Omtrent en tredjedel af alle voksne danskere er engageret i en eller anden form for frivilligt arbejde. I Aalborg Kommune er der op imod 35.000 personer, som bruger tid på frivilligt arbejde og heraf ca. 10.000, som yder en indsats for en social forening. De frivillige drager omsorg for ensomme, børn, ældre, misbrugere, flygtninge, psykisk og fysisk syge, handicappede, voldsramte kvinder og mange andre socialt udsatte grupper. Men der er brug for mange flere frivillige hænder i Aalborg De Frivilliges Hus inviterer nye frivillige til en gratis informationsaften torsdag den 29. september kl. 17.00-20.00 i De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg. Tilmelding senest 28. sept. til De Frivilliges Hus på tlf. 9811 1344 eller morten@frivillighuset.dk På én aften får du muligheden for at høre om hvordan du kan få et frivilligjob, der passer til dine ønsker, din kalender og dit liv. Vi vil præsentere foreninger indenfor forskellige kategorier, hvem du kan hjælpe og hvordan, reglerne for frivilligt arbejde og hvordan man kan bruge det frivillige sociale arbejde i ens hverdag og netværk. Vi hjælper dig med at finde et frivilligjob, der matcher dine interesser og kompetencer. Det kan være alt fra at være lektiehjælper eller besøgsven til at arbejde med ensomme unge, at arbejde i en genbrugsbutik eller på væresteder eller hjælpe foreninger med pr, it eller bestyrelsesarbejde. 2

Frivillige på Aalborg Væddeløbsbane 30. maj Festligt, folkeligt og nyt for de fleste frivillige til trav Den 30. maj var 170 frivillige fra Aalborgs sociale foreninger inviteret på Aalborg Væddeløbsbane til en anderledes sommerfest arrangeret af De Frivilliges Hus i samarbejde med NKI Racing Arena Aalborg. De mange fremmødte ankom forventningsfulde og for manges vedkommende iklædt festlige og fantasifulde hatte, og de fik en meget anderledes aften med mad fra den overdådige buffet, hyggeligt selskab på tværs af foreningerne og fantastisk udsyn udover travbanen. Aftenen bød på et indlæg af Ernst Trillingsgaard, der kunne underholde med anekdoter fra sit liv, ikke som kulturmand, men som passioneret hestemand, hvor han bl.a. fortalte, at det på et tidspunkt kom dertil, at han måtte vælge mellem travhestene og konen. Det blev konen og kulturen Mellem de 11 almindelige travløb, som bl.a. indeholdt De Frivillige Hus' Ærespræmie Hoppeløb, blev der afviklet to pony-show løb, hvor i alt 14 sociale foreninger dystede mod hinanden. Det var meget underholdende, idet ponyerne var meget små og således overskuelige at mestre, men ikke desto mindre en udfordring for de kuske, som for manges vedkommende ikke var det mindste hestekyndige og derfor kunne få problemer med bare at holde ponyerne i gang og holde kursen. I det første ponyløb vandt ÆldreSagen over ADHD-foreningen, Dansk Folkehjælp, Café Parasollen, Kræftens Bekæmpelse, Nordjyllands Internationale Forening og Grønlandske Børn. I det andet løb vandt De Frivilliges Hus over Krisecenter for kvinder, Den Sociale Skadestue, Børns Voksenvenner, Mandecentret, Dansk Handicap Forbund og Dansk Flygtningehjælp. Den festlige aften sluttede af med kåringen af den flotteste hat, hvilket absolut ikke var en nem afgørelse, for den éne skulle vælges blandt mange meget smukke, kreative, fantasifulde og sjove hatte. Såvel gæster som arrangører var meget tilfredse med aftenen, som vist må siges at være en på opleveren. Arrangementet var en fejring af frivilligheden i anledning af EU s frivilligår. ÆldreSagen & De Frivilliges Hus fejrer sejren i travløbet mens frivillige iklædt festlige hatte ser på. 3

Invitation til konference om frivilliges rolle i fremtiden Fredag den 7. oktober 2011 kl. 10.00-16.00 i DGI-byen, Nordkraft, Aalborg 4

Borgmester Henning G. Jensen i praktik som frivillig? Den 30. september er udnævnt til national frivillighedsdag. Aalborg Frivilligråd vil gerne markere dagen ved at invitere Aalborgs byrådspolitikere i praktik som frivillig denne dag. Praktikken afvikles i ugen op til Frivillig Fredag den 30. september 2011. Kom i praktik som frivillig for en dag. Det tilbud får kommunalpolitikerne i Aalborg i uge 39, hvor en bred vifte af Aalborgs sociale foreninger slår dørene op for politikerne, på fx byens varmestuer. Praktikopholdet giver god mulighed for at snuse til flere foreningsaspekter og arbejdsopgaver. Det giver samtidig lejlighed til at møde dem, der får gavn af frivilligheden og få et bedre indblik i foreningsarbejdets betydning for brugernes livskvalitet. Med Kommunalpolitikere i praktik har foreningerne mulighed for at vise de lokale byrådspolitikere i Aalborg, hvor vigtigt det frivillige arbejde de udfører er. For yderligere oplysninger om Kommunalpolitikere i praktik kontakt: De Frivilliges Hus, tlf. 9811 1344, mail: tove@frivillighuset.dk Slip frivilligheden løs på FRIVILLIG FREDAG National frivillighedsdag den 30. september 2011 Fredag den 30. september fejrer Danmark den nye nationale frivillighedsdag: Frivillig Fredag. Dagen bliver indført af socialministeren i anledning af at 2011 er udnævnt til europæisk år for frivilligt arbejde. Frivillig Fredag vil fremover falde på den sidste fredag i september. Frivillig Fredag bliver dagen, hvor danskerne kan opleve frivilligheden blomstre, og hvor de også selv kan bidrage med en frivillig indsats. Det summer allerede af liv og initiativ rundt omkring i mange af landets foreninger. Både op til dagen og på dagen er der allerede nu planlagt aktiviteter overalt i landet. Selve Frivillig Fredag er lagt an som en aktivitetsdag, hvor flest mulige danskere skal prøve kræfter med frivilligt arbejde i alle dets facetter. Læs evt. mere om allerede planlagte aktiviteter på sitet www.frivilligfredag.dk. I Aalborg markeres Frivillig Fredag med flere spændende arrangementer den 30. september. Der afholdes bl.a. en stor broevent, ligesom byens politikere kan komme i praktik som frivillig ved en af de sociale foreninger. Og fredag den 7. oktober arrangerer De Frivilliges Hus en konference på Nordkraft under overskriften Side om side - frivilliges rolle i fremtiden. Læs mere andetsteds i dette nyhedsblad om de forskellige arrangementer. 5

Frivillig fredag i Aalborg frivillige hjælper alle! Frivillige danner menneskekæde over Limfjordsbroen fredag d. 30. september Fredag den 30. september kl. 14 besætter Aalborgs frivillige igen for en stund Limfjordsbroen for at skabe opmærksomhed om det frivillige arbejde og hverve nye frivillige hænder til foreningerne. Denne broevent har de seneste tre år fundet sted i foråret, men i år foregår eventen på Frivillig Fredag den 30. september for på den måde at synliggøre mangfoldigheden og antallet af frivillige organisationer i Aalborg. Det er Aalborg Frivilligråd og Netværket for Besøgstjenester i Aalborg Kommune, der arrangerer broeventen. Årets slogan er: Frivillige hjælper alle! De forhåbentlig mange frivillige samles på dagen på torvet i Nørresundby kl. 14, hvorfra de i samlet flok går mod Limfjordsbroen med det lokale sambaorkester Vimoroz i spidsen som blikfang. På broen tager de frivillige hinanden i hånden og danner en menneskekæde for på den måde at få mest mulig opmærksomhed fra bilister, skibe og andre forbipasserende. Der afsluttes på Nordkraft, hvor der er kaffe og brød til alle eventen er nemlig også tænkt som en netværksdag, hvor alle de frivillige kan udveksle viden og erfaringer. Alle foreninger, hvor der udføres frivilligt arbejde, er velkomne til at deltage i arrangementet. Frivillige fra Aalborgs Besøgstjenester har i 2008, 2009 og 2010 lavet happenings på Limfjordsbroen, for at inspirere forbipasserende til at melde sig som frivillige i en af Aalborgs sociale foreninger. Målet er, at når projekt brobygning gentages fredag d. 30. september 2011, vil der være frivillige hjælpere nok til at række alle 640,4 meter over Limfjorden fra Nørresundby til Aalborg. For flere oplysninger om broeventen i Aalborg kontakt: De Frivilliges Hus, tlf. 9811 1344 Aalborg Frivilligråd, næstformand Anne Lise Christensen, tlf. 9816 4143, mail: albo33@mail.stofanet.dk 6

Ønskebrønden Nyt projekt i De Frivilliges Hus Er der nogle, der skal støtte din forening! Vi har i De Frivilliges Hus igennem flere år ønsket at få bl.a. erhvervslivet mere på banen i forhold til de frivillige sociale foreninger. Vi har en formodning om, at mange virksomheder gerne vil gøre noget for foreningslivet, hvis det er let tilgængeligt, konkret og afgrænset. Og hvis de samtidig får muligheden for at vælge noget, de har sympati for eller ser fordele ved. Derfor vil vi i De Frivilliges Hus lave en ønskebrønd i form af et katalog med en præsentation af forskellige foreninger, deres aktiviteter og formål m.v., samt et af deres højeste og mest brændende ønsker, der behøver støtte for at kunne realiseres. Ønskerne kan være af vidt forskellig karakter. Det kan fx være økonomiske midler, måske et sponsorat til en bestemt udflugt, en reklame eller måske et nyt sted at være. Det kan også være hjælp til en bestemt opgave, som foreningen gerne vil have løst, måske et samarbejde om støtte til udvikling af foreningen; aktiviteter, materialer m.v. eller måske frivillighed. Generelt kan der være tale om mange tiltag lige fra konkrete sponsorater til opgaver, hvor man samarbejder om noget. For mange af de sociale foreninger, der dagligt gør et stort stykke frivilligt arbejde, ved vi, at det ikke er en selvfølgelighed at have tid og ressourcer i hverdagen til også at tænke i disse baner. Vi får derfor pr. 1.april 2011 en ny medarbejder i De Frivilliges Hus: Anita Rokkedal, som skal udarbejde foreningernes ønskebrønd og efterfølgende præsentere den til det lokale erhvervsliv m.fl. Udarbejdelsen af ønskebrønden vil foregå i et nært samarbejde med de enkelte foreninger, og vi håber, at vi med denne idé kan inspirere til nye tiltag og muligheder, og at I har lyst til at være med. Fortæl Anita om din forenings ønske! Så kan det være, det går i opfyldelse! Det bliver Anitas opgave at lave et så alsidigt, varieret og spændende ønskekatalog som muligt. Vi vil derfor opfordre Jer til at tænke over, om I har et spændende ønske til en virksomhed. Det er ikke 100% sikkert, at ønsket kommer med i kataloget, men kom frit frem med det alligevel. Det første skridt er at sige højt, hvad det er, man ønsker måske er I så heldige, det bliver opfyldt. Så ring ind eller kom forbi De Frivilliges Hus, hvis I vil vide mere om, hvad det går ud på, eller måske ønsker jeres forening hjælp til at arbejde videre med en konkret idé og få den beskrevet. Vil du/i vide mere om Ønskebrønden så kontakt: De Frivilliges Hus, Anita Rokkedal, tlf. 9811 1344, mail: anita@frivillighuset.dk 7

Brug for en bisidder? Bisiddernetværk Nordjylland tilbyder gratis bisidderhjælp Alle har ret til at tage en bisidder med til møder med det offentlige eller anden myndighed. Men hvad nu, hvis man ikke kender nogen, man kan tage med? Til dem, er der nu et nyt tilbud, idet Bisiddernetværk Nordjylland gratis tilbyder bisidderstøtte. Bisidderne tilbyder at gå med ved: Lægebesøg, møde med sagsbehandler, børne- og ungesager, møde med forsikringsselskab, pensionssager, aftale på hospitalet, møde om visitation til hjemmehjælp, møde i Skifteretten om arvesager, boligskifte, ansøgning om hjælpemidler m.m. Få en bisidder ved din side i en svær eller uoverskuelig situation En bisidder er ikke en, der taler din sag, men en person, der tilbyder følgeskab og er et par ekstra øjne og ører i bestemte situationer, hvor man let kan føle sig utryg eller usikker. Du og din bisidder holder et indledende møde, hvor du informerer din bisidder om det forestående møde eller aftale. Din bisidder hjælper dig herefter med at skabe overblik og få klarlagt, hvad du ønsker at opnå ved mødet med det offentlige eller anden myndighed. I aftaler også, hvordan I bedst opnår, at mødet med f.eks. sagsbehandleren forløber, som du ønsker det. Din bisidder deltager i selve mødet med myndigheden som en lyttende og støttende ledsager. Din bisidder vil hjælpe og bistå dig under mødet, så du får stillet de relevante spørgsmål. Din bisidder lytter og skriver notater ned fra mødet. Din bisidder og du mødes senere og gennemgår resultatet af mødet, og følger op på det opnåede resultat. Er du interesseret i at høre mere om at få en bisidder, eller måske selv blive frivillig bisidder? Kontakt Bisiddernetværk Nordjylland: Telefonisk henvendelse: Man. - tor. kl. 15-17 på tlf. 3072 2110, mail: info@bisiddernord.dk Læs mere på www.bisiddernord.dk Spirens Dag lad frivilligheden blomstre Lørdag den 11. juni kl. 10-13 på Grønttorvet ved Danmarksgade/Aagade De Frivilliges Hus afholder lørdag den 11. juni kl. 10-13 Spirens Dag på Grønttorvet i Aalborg. Spirens Dag er et årligt tilbagevendende arrangement, hvor De Frivilliges Hus synliggør det frivillige sociale arbejde, og de frivillige sociale foreninger for Aalborg Kommunes borgere. Spirens Dag er en symbolsk dag. Om foråret, hvor alt spirer og gror, sætter De Frivilliges Hus fokus på de mange opgaver, som aalborgenserne løser for byens frivillige foreninger et stykke arbejde, der også får mennesker til at spire og gro. Mød op og få en snak med medarbejdere fra De Frivilliges Hus om mulighederne for at yde en frivillig indsats til gavn for Aalborgs udsatte grupper. Så kom forbi Grønttorvet en dejlig lørdag i juni og nyd spillemandsmusikken og den hyggelige stemning, og lad dig underholde og inspirere. Der vil være gratis uddeling af årstidens krydderier. Vil du vide mere om Spirens Dag så kontakt De Frivilliges Hus på tlf. 9811 1344. 8

BROEN Aalborg gør en forskel Broen Aalborg hjælper flere og flere børn over broen til at få etableret et aktivt fritidsliv. 4 frivillige i Aalborg startede Broen Aalborg for 1½ år siden, som en af de første lokale afdelinger under Broen Danmark. Formålet med foreningen er dels at gøre et stykke frivilligt arbejde for at alle børn uanset social klasse, har mulighed for at deltage i et aktivt fritidsliv, og dels at skaffe penge til foreningen, for uden penge eksisterer muligheden for at hjælpe ikke. BROEN Aalborg samarbejder med bl.a. socialrådgivere, sundhedsplejersker, lærere og børneungekoordinatorer rundt om i Aalborg Kommune, som har kendskab til disse børn. Efter samtykke med forældrene vurderes behovet for støtte, som Broen Aalborg kan tilbyde. Det drejer sig oftest om hjælp til betaling af kontingent, indkøb af tøj og udstyr og evt. transport. Siden sidste år er der kommet flere henvendelser, så der på nuværende tidspunkt er over 30 børn, der modtager støtte. For disse børn betyder hjælpen meget. Sport, spejder, musik, fitness mulighederne er mange, men fællesnævneren er aktivitet. Et aktivt fritidsliv betyder fællesskab med andre, sunde vaner, selvværd og livskvalitet for mange børn. Pengene er indtil videre kommet fra Aalborg Kommunes 18 midler. Der søges også penge fra fonde og puljer. Ifølge oplysninger fra Socialministeriet lever ca. 70.000 danske børn i en familie, hvor én eller begge forældre er narkomaner eller alkoholikere. Dertil kommer formentlig lige så mange børn fra svage familier, det kan være enlige mødre, sygdomsramte familier og børn med anden etnisk baggrund, hvor idræt for børn og især for piger er noget, der ligger langt uden for deres kultur. Det er muligt at støtte Broen Aalborg ved at blive støttemedlem for 50 kr. årligt eller tegne et firmamedlemskab for 1.000 kr. årligt. Det er også muligt at blive frivillig i BROEN Aalborg. Vi har plads til flere, der har lyst og interesse For yderligere oplysninger om foreningen: Se www.broen-aalborg.dk og www.broen-danmark.dk. Kontakt os på info@broen-aalborg.dk Husk at give De Frivilliges Hus besked! Husk at give De Frivilliges Hus besked, hvis jeres forening får ny formand/kontaktperson eller hvis I fx får ny adresse, telefonnummer eller e-mail. Så vil vi straks rette oplysningerne i vores database og på vores hjemmeside www.frivillighuset.dk Har I rettelser, så kontakt: Tove Pedersen, tlf. 9811 1344, mail: tove@frivillighuset.dk Portoen stiger få De Frivilliges Hus nyhedsblad pr. mail Post Danmark har igen hævet porto-taksterne, så har du/din forening mulighed for fremover at modtage De Frivilliges Hus nyhedsblad pr. mail, så vil vi gerne spare porto-udgiften. Send gerne din/foreningens mail adresse til morten@frivillighuset.dk 9

Minigolf hjælper børn Fra søndag den 1. maj 2011 er der igen mulighed for at spille minigolf på Aalborg Minigolfbane. Minigolfbanen, der er beliggende på Skydebanevej 7 i Aalborg Vestby, drives og vedligeholdes af Aalborghus Y s Mens Clubs medlemmer. Overskuddet fra banen går ubeskåret til lokalt ungdomsarbejde, uddeling af en Børne- og Ungdomspris og til klubbens 23 fadderskaber i udviklingslande. Endvidere støtter klubben tre hjælpeprojekter i henholdsvis Cambodja, Nepal og Brasilien. Læs mere på: www.aalborg-minigolf.dk Aalborg Børne- & Ungdomspris 2011 Kender du nogen, der har fortjent 25.000 kr.? Aalborg Y s Men s Club Aalborghus uddeler i år for tiende gang en Børne- & Ungdomspris på 25.000 kr. Du er meget velkommen til at indstille den/dem du mener, fortjener et skulderklap. Prisen kan tildeles en enkeltperson, en gruppe af personer, en organisation, en forening eller en institution, der på frivillig basis yder en stor og bemærkelsesværdig indsats for børn og unge i Aalborg Kommune. Alle former for socialt og humanitært børne- og ungdomsarbejde kan komme i betragtning efter indstilling. Prisen/pengene skal bruges til at fremme den sag eller det formål, der har berettiget til modtagelse af prisen. Det er i øvrigt minigolfbanen på Skydebanevej i Aalborg, som hvert år skaffer midlerne til Børne- og Ungdomsprisen (læs mere herom andetsteds i nyhedsbladet). Børne- & Ungdomsprisen kan ikke søges, men modtageren vælges af Y s Men s klubben efter indstilling. Denne indstilling kan komme fra en enkelt eller flere personer, på vegne af sig selv eller en organisation, som de repræsenterer. Begrundelsen skal være, at der ydes en helt speciel indsats for børn og unge til fremme af de værdier, som prisen sætter i fokus. Om baggrunden for Børne- og Ungdomsprisen skriver Aalborghus Y s Mens Club: Børn og unge er det danske samfunds betydeligste ressource. Derfor er det meget vigtigt, at der findes personer, organisationer og institutioner med klare holdninger, som er villige til at give disse livsværdier videre til ungdommen på en ærlig, kærlig og uegennyttig måde. Børne- og Ungdomsprisen 2011 uddeles i forbindelse med Frivilligmarkedet på Gammel Torv i Aalborg lørdag d. 27. august. Forslag til prismodtagere (indstillinger) skal være indsendt inden den 25. juni 2011 til komitéens formand: Mogens Aarup-Jensen, Sorthøj 37, 9000 Aalborg, mail: maarup-jensen@stofanet.dk Det er altså på tide at se sig omkring i lokalområdet, finde personer, grupper eller foreninger, der kunne fortjene prisen i år, og indsende en begrundet indstilling. For yderligere oplysninger om Aalborghus Y s Mens Club og Børne- & Ungdomsprisen kontakt: Mogens Aarup-Jensen, tlf. 9818 0930, mail: maarup-jensen@stofanet.dk Læs mere på klubbens hjemmeside www.aalborghus.ysmen.dk Rekvirer gerne folderen Børne- & Ungdomsprisen i De Frivilliges Hus, hvis du/din forening har et forslag til prismodtagere i 2011 10

11

Psykiatridage i Aalborg Den 28.-30. september 2011 PsykiatriFonden afholder sammen med Psyk-Info Aalborg for første gang psykiatriuge i Aalborg. Tid: 28.-30. september 2011 kl. 9:30-16:00 Sted: Sygehus Syd, Auditoriet ved forhallen, Hobrovej nr. 18 22, Aalborg Pris: 275 kr. pr dag - 700 kr. for alle dage Tilmelding: psykiatriuge@psykiatrifonden.dk eller telefon 39 29 39 09 ONSDAG DEN 28. SEPTEMBER 2011 KL. 09:30-16:00 Skizofreni, andre psykoser og stemmehøring PsykiatriFonden startede Landsindsatsen om Skizofreni i 2011. Formålet er at skabe viden og åbenhed om skizofreni og andre psykoser for derigennem at sikre tidlig og bedre indsats. Vi skal have viden om psykoser ud i skolerne, ungdomsinstitutionerne, praktiserende læger, ja hele befolkningen. TORSDAG DEN 29. SEPTEMBER 2011 KL. 09:30-16:00 ADHD, borderline og andre impulsforstyrrelser Impulsforstyrrelser som ADHD og borderline personlighedsforstyrrelse er kommet i fokus i de senere år. De repræsenterer store udfordringer for både de pågældende selv og for familien. Hvordan forholder man sig bedst til disse tilstande; psykologisk og medicinsk? FREDAG DEN 30. SEPTEMBER 2011 KL. 09:30-16:00 Musik og psykiatri Vi slutter psykiatridagene af i det musiske, med musikterapiens anvendelse i psykiatrien. Programmet er tilrettelagt af professor Inge Nygaard Petersen, Aalborg Universitet Læs mere om programmet/foredragene de enkelte dage på www.psykiatrifonden.dk eller kontakt Psyk Info Aalborg på tlf. 9631 1217. 12

40.000 nordjyder har angst Angstforeningen inviterer til Åbent Hus 7. juni kl. 19-21 i De Frivilliges Hus Angstforeningen kan i juni 2011 fejre 10 års jubilæum, og det markeres med en række Åbent Hus arrangementer rundt om i hele Danmark også i Aalborg. Tirsdag 7. juni kl. 19 indbyder Angstforeningen således alle interesserede til et Åbent Hus arrangement i De Frivilliges Hus i Aalborg, hvor repræsentanter/frivillige fra foreningen vil være til stede med info/pjecer om angstlidelser samt fortælle om foreningens tilbud og selvhjælpsgrupperne i Aalborg. I Aalborg har Angstforeningen p.t. tre selvhjælpsgrupper for angstramte nordjyder og flere grupper er på vej. Selvhjælpsgrupperne er en vigtig del af Angstforeningens aktiviteter. Her kan man møde ligesindede, udveksle erfaringer og bakke hinanden op. Gruppen kan være en god støtte i den enkeltes kamp for en bedre tilværelse. Det kan være en stor hjælp at vide, at man ikke er alene. I gruppen hjælper man andre, samtidig med at man hjælper sig selv. Fakta om angst Ca. 350.000 danskere har en angstsygdom, der belaster deres dagligdag og hæmmer deres arbejdsliv og uddannelsesmuligheder. Hver femte dansker, vil på et tidspunkt i livet blive ramt af angst. Alligevel er det stadig sådan, at angst er en af de psykiske sygdomme, der er omgivet af størst uvidenhed og tabu. Vil du vide mere om Angstforeningen så kontakt: Angstforeningen, tlf. 7027 1320, mail: marie@angstforeningen.dk Børns Voksenvenner holder infomøde Torsdag den 9. juni kl. 16.00-18.00 i De Frivilliges Hus Vil du vide mere om Børns Voksenvenner og arrangementet så kontakt: Børns Voksenvenner, tlf. 2812 2921, mail: aalborg@voksenven.dk Læs mere på www.voksenvenner-aalborg.dk 13

Projekt Frivillig fritid med mere mening Tilbud om frivilligt arbejde til alle elever på ungdomsuddannelser Kunne I tænke jer at få flere unge frivillige i jeres forening? Leder I efter nye rekrutteringskanaler? Kan I/jeres forening tilbyde spændende frivilligt arbejde til unge? Tag en tørn som frivillig ved siden af din uddannelse, og få et diplom, du kan vedlægge dit eksamensbevis. Det er essensen i et nyt initiativ, hvor alle elever på ungdomsuddannelserne får tilbud om at deltage i frivilligt arbejde. Initiativet giver mulighed for at skabe kontakt mellem unge på en ungdomsuddannelse og de frivillige foreninger. Alle elever på ungdomsuddannelserne bliver fremover tilbudt at deltage i et forløb på minimum 20 timers frivilligt arbejde. Det kan eksempelvis være som fodboldtræner eller lektiehjælp i en velgørende organisation. Forløbet med frivilligt arbejde skal ske i løbet af uddannelsen og ligge uden for skoletiden. De Frivilliges Hus er udpeget som et regionalt center i projektet, og vi skal således fungere som bindeled mellem uddannelsesinstitutionerne, foreningerne og de frivillige i Region Nord. Det gælder også i forhold til kommuner, der ikke har et frivilligcenter eller lignende, og det gælder kontakt til alle frivillige foreninger i regionen, dvs. også inden for idrætsområdet og kulturområdet. Dette vil primært ske igennem lokale samarbejdspartnere, som fx DGI. Læs mere om Projekt Frivillig på www.projektfrivillig.dk eller tag kontakt til De Frivilliges Hus, Katja Jørgensen, tlf. 9811 1344, mail: katja@frivillighuset.dk FamilieMentor Projekt Giv en middag, åbn dit hjem og mød en dansker/udlænding! Tilmeld dig og din familie til FamilieMentor projektet, hvor danske og ny-danske familier mødes på skift i hinandens hjem til en middag eller en kop kaffe. Giv en middag, åbn dit hjem og få udvidet din horisont ved samme lejlighed! Er din familie aktiv i fritids- og foreningslivet, og kunne I tænke jer at lære en anden familie at kende, der har lignende interesser og en anden etnisk baggrund? De Frivilliges Hus står bag et familiementorprojekt, hvor vi matcher danske familier med familier med anden etnisk baggrund. Det er ikke altid nemt at komme i kontakt med danskerne og blive en del af det fællesskab, som en aktiv fritid skaber. Med familiementorprojektet ønsker vi at bygge bro til fritids- og foreningslivet på en personlig og nærværende måde fra familie til familie. Som deltagerfamilie forpligter man sig for en periode på minimum et halvt år. Her mødes familierne på skift i hinandens hjem til et måltid mad eller en kop kaffe. Deltagelse i projektet er gratis. En deltagerfamilie kan både være par med børn, enlige med børn og par uden børn, bedsteforældre og/eller helt unge. Vil du vide mere om FamilieMentor-Projektet så kontakt: De Frivilliges Hus, Katja Jørgensen, tlf. 9811 1344, mobil. 4115 4119, mail: katja@frivillighuset.dk 14

Lokaler i De Frivilliges Hus Sådan låner/lejer du lokaler Sociale foreninger, projekter, selvhjælpsgrupper og rådgivninger har mulighed for gratis at låne lokaler til møder/arrangementer på såvel hverdage som i weekender i både dag- og aftentimerne i De Frivilliges Hus. Lokalerne udlånes eks. til offentlige møder, general-forsamlinger og større medlemsmøder, andre arrangementer m.m. Er I ikke en social forening eller lign. har I mulighed for at leje lokaler i De Frivilliges Hus. Alle aftaler om lån/leje af lokaler og spørgsmål i den forbindelse skal træffes med en medarbejder fra De Frivilliges Hus. Her aftales også afhentning/aflevering af nøgler samt om der er tale om et tilbagevendende lån af lokalet. Har du/din forening brug for mere information om udlån af lokalerne i De Frivilliges Hus kontakt: De Frivilliges Hus, tlf: 9811 1344, mail: morten@frivillighuset.dk Omkring lån af lokaler i Frivillighedsformidlingen, Asylgaarden, Aagade 26, Gudumholm kontakt Lis Østergaard fra Brugerrådet, tlf: 9831 6010 Du har idéen vi har hjælpen Du synes, der mangler noget i din by. Du har en god idé men hvordan får du sat skibet i søen? Det kan vi hjælpe dig med i De Frivilliges Hus. Du er kaptajnen og vi kan være lodsen på skibet og hjælpe dig sikkert ud af havnen. Vi tilbyder gratis konsulentbistand til dig og dit projekt, så idéen kan blive til virkelighed. Vi er klar til at møde dig ring 9811 1344 og aftal en tid! 15

Landsforeningen for efterladte efter selvmord - lokalkreds Nordjylland Hvert år begår 650 mennesker i Danmark selvmord, og mange flere forsøger. Sorg og skyld fylder de pårørende, som oplever, at omgivelserne meget nødig vil tale om selvmordet og årsagen til det. Har du lyst til at møde andre efterladte efter selvmord? Har du lyst til at snakke, blive støttet eller dele erfaringer med andre i samme situation som dig? Har du lyst til hyggeligt, uformelt samvær i et forum, hvor selvmord ikke er tabu? Så mød op til cafemøder. Du er velkommen til at tage en ven med, hvis du har behov for det. Møderne holdes i De Frivilliges Hus, Mølholmsvej 2, Aalborg. (Buslinie 16 kører til døren) Der serveres kaffe/te og kage til møderne. Program for efteråret 2011: Torsdag den 8. september kl. 19.00 21.00. Caféaften - Samtale og samvær og der er mulighed for at låne bøger fra vores bibliotek. Torsdag den 13. oktober kl. 19.00 21.00. I foredraget "Døden i en mellemtid" vil professor Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet komme ind på den nye status, som døden tilsyneladende er ved at opnå i vores samfund gennem en række eksempler fra kunst, samfunds- og kulturliv. Det er hans tese, at døden længe har været forsvundet fra det offentlige liv, men at den måske - på nye måder - atter er på vej tilbage igen. Efter fælles kaffebord er der dialog/debat om aftenens tema. Alle er velkomne til foredragsaftenen også venner og bekendte. Torsdag den 10. november kl. 19.00 21.00. Caféaften - Samtale og samvær. Vi vil se filmen Sandheden om et selvmord og der er mulighed for at låne bøger fra vores bibliotek. Torsdag den 8. december kl. 19.00 21.00. Caféaften - Vi har kaldt det jule-café og der vil blive hygget, men også mulighed for samtale om hvordan vi tænker om den kommende højtid og de følelser julen kan vække i os. Medbring en lille pakke til et gavespil, værdi af max 25 kr. Vel mødt og venlig hilsen Lokalkreds Nordjylland Landsforeningen for efterladte efter selvmord Ellen Bæk, sekretær nordjylland@efterladte.dk www.efterladte.dk 9831 1560 / 2423 4475 Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! Er du udsat for voksenmobning? Der er hjælp at hente på www.voksenmobningnejtak.dk Ring Hotline 6080 6898 onsdage fra kl. 19-21. 16

Jurastuderendes Retshjælp i Aalborg Studerende viser vej i lovjunglen Nordjyderne kan snart få gode råd om juridiske spørgsmål ganske gratis og de studerende ved jurastudiet på Aalborg Universitet får samtidig praktisk erfaring. Til efteråret (september/oktober) er det planen at de studerende åbner Jurastuderendes Retshjælp med adresse hos Retten i Aalborg på Badehusvej, hvor borgerne kan møde personligt op. Her vil de studerende give gode råd om juridiske problemer til alle borgere, der henvender sig. De studerende må ikke føre retssager eller skrive testamenter, til gengæld kan de give gode råd om den rette vej at gå med et problem, ligesom de kan hjælpe med at søge fri proces eller korrespondere med fx forsikringsselskaber. PsykiatriFondens Informationsbus i Region Nordjylland PsykiatriFondens Informationsbus indtager fra august 2011 det nordjyske. Bussen er blevet til i et samarbejdsprojekt mellem TrygFonden og PsykiatriFonden, som p.t. varer til udgangen af 2012. Bussen fungerer som et rullende klasseværelse, hvor børn og unge undervises i psykisk sygdom og psykisk sundhed. Målgruppen er primært elever i 13-19 års alderen i folkeskoler, fri- og efterskoler, gymnasier og andre ungdomsuddannelser. Derudover tilbydes kursusaktiviteter for lærere og studievejledere. Indsatsen skal være med til at skabe mere åbenhed om psykiske sygdomme og problemer samt nedbryde den usikkerhed og berøringsangst, der stadig findes på området. Mottoet for kampagnen er: Tabuer skal tales ihjel! Læs mere på PsykiatriFondens hjemmeside for børn og unge www.tabu.dk eller kontakt projektkoordinator Anne-Sofie Marcussen på mail: am@tabu.dk Maskulin sundhed Hvert år sætter Mens Health Week fokus på mænds sygdomme og sundhed. I år er temaet tidlig opsporing og indsats i forhold til mænd, og ugen afvikles 14.-19. juni over hele landet. Mænd lever 4-5 år kortere end kvinder Mænd har en overdødelighed af næsten alle sygdomme Næsten alle sygdomme forekommer hyppigere hos mænd Mænd bruger den praktiserende læge 30% mindre end kvinder Dobbelt så mange mænd begår selvmord og mænds psykiske problemer er underbehandlede Sundhedscenter Aalborg markerer mænds sundhedsuge ved at køre ud med sundhedsbussen og tilbyde gratis sundhedstjek til de aalborgensiske mænd på Aalborg Kaserne den 14. juni og på Statoil Servicecenter (Hadsundvej) og Nordjyske Stiftstidende på Langagervej fredag den 16. juni. Vil du vide mere så kontakt sundhedsrådgiver for virksomheder i Aalborg Kommune, Inger Kjeldgaard på mobilnr. 2520 1918 eller mail ik-sbu@aalborg.dk Læs mere på www.sundmand.dk 17

Frivillighedsåret får sin egen hjemmeside Socialministeriet har lavet en hjemmeside for frivillighedsåret 2011 i Danmark. Klik ind på www.frivillighed2011.dk Eventkalender for frivillighedsåret I anledning af EU s frivillighedsår i 2011 lancerer Frivilligt Forum en online eventkalender, hvor foreninger og andre, der afholder arrangementer i løbet af året, kan offentliggøre/annoncere deres arrangement. Læs mere på www.frivilligår2011.dk Uddannelsespuljen efterårets kurser Efterårets kursussæson under Uddannelsespuljen er under planlægning. Det nye kursuskatalog udkommer i starten af august måned, og der åbnes for tilmelding mandag den 15. august kl. 10. Få mere at vide på tlf. 6614 6061 eller mail info@frivillighed.dk 43% af danskerne udfører frivilligt arbejde Danskerne engagerer sig stadig mere i frivilligt arbejde, og det sker især på det sociale område, viser en ny årsrapport fra Socialministeriet. Mere end 1.9 mio. danskere eller 43% af befolkningen over 16 år har ifølge Socialministeriets nye Årsrapport 2010 været engageret i frivilligt arbejde i løbet af det seneste år. Årsrapporten viser bl.a., at 4 ud af 10 danskere og stadig flere engagerer sig i frivilligt arbejde, og at det især er på velfærdsområdet (det sociale, humanitære og sundhed), at der er sket en markant fremgang. Årsrapporten viser således, at næsten hver femte dansker (knap 18%) i dag udfører frivilligt socialt arbejde fx som besøgsvenner hos ensomme, frivillige i genbrugsbutikker, hjælper på væresteder for misbrugere eller laver aktiviteter for sindslidende. Tidligere undersøgelser har vist, at kun godt hver tiende dansker (knap 6%) var frivilligt engageret på dette område. Det større engagement ses også i de frivillige sociale organisationer, der oplever en øget tilgang af både medlemmer og brugere, og blandt de frivillige, hvor størstedelen har brugt flere timer på frivilligt arbejde i 2010 end tidligere. Du kan hente en elektronisk udgave af Årsrapport 2010 på www.frivillighed.dk Foreninger giver demokratiet et boost Børn og unge, der er engagerede i foreningslivet, bliver også demokratisk aktive som voksne. Tre ud af fire forældrerepræsentanter i skoler, børnehaver og andre institutioner har således lært bestyrelsesarbejdet i foreningslivet. Det viser en ny undersøgelse som DUF har foretaget. Læs mere på www.duf.dk 18

Den Sociale Skadestue i Aalborg Et tilbud i aften- og nattetimerne til alle, der har brug for en at tale med Vi kan alle i en periode af vores liv have problemer eller behov for nogen at tale med. Til dette formål findes Den Sociale Skadestue. På Den Sociale Skadestue, som består af et team af professionelle og et antal frivillige medarbejdere, kan du få en snak om det, der rører sig i dig og dit liv fx samlivsproblemer, overgreb, kærestesorg, problemer på arbejdspladsen, studierelaterede problemer, ensomhed og andre former for livskriser. Ingen problemer er for små, og det er dig, der bestemmer, hvad vi skal tale om. Den Sociale Skadestue kan tilbyde dig fuld anonymitet, og den du taler med har tavshedspligt. Vi tager os god tid til at lytte, støtte og vejlede. Den Sociale Skadestue har åbent for såvel personlig som telefonisk henvendelse fra kl. 20 til kl. 09 hele ugen, året rundt. Den Sociale Skadestue holder til i Vor Frue Stræde 6, 9000 Aalborg og vores telefon nr. er 9812 3292. Læs mere på: www.densocialeskadestue.dk Høreforeningen Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager over 800.000 danskeres interesser på høreområdet. Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne, mennesker med tinnitus, meniére eller andre lyd- og høreproblemer. Læs mere på www.hoereforeningen.dk Høreforeningen tilbyder også netværksgrupper en mulighed for alle med lyd- og høreproblemer til at møde ligestillede og udveksle erfaringer. Se mere på www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper YFU-Danmark Orienteringsmøde mandag den 15. august kl. 19-21.30 i De Frivilliges Hus YFU-Danmark blev stiftet i 1961 og har siden udvekslet næsten 10.000 unge danskere i samarbejde med internationale samarbejdspartnere. YFU (Youth For Understanding) er en international non-profit udvekslingsorganisation, som løbende afholder orienteringsmøder, hvor der informeres om udvekslingsophold. Ved møderne er der mulighed for at træffe tidligere udviklingsstudenter, som vil fortælle om deres oplevelser i forskellige lande, og hvad de har fået ud af deres ophold. Desuden vil der blive informeret om at have sit barn af sted på udvekslingsophold, om at være værtsfamilie samt om at være frivillig i YFU-Danmark. Vil du vide mere så ring på tlf. 6476 3006 eller klik ind på www.yfu.dk 19

Seniorfestival i Hou Lørdag den 7. maj blev der afholdt Seniorfestival i Hou Medborgerhus. Seniorfestivalen samlede ca. 300 mennesker, der alle fik en god dag med underholdning af lokale kor og orkestre samt af Kisser & Søren, der er kendt fra radio og tv. Marian Geller (V) holdt dagens hovedtale. De frivillige sociale foreninger i området havde stande, ligesom Aalborg Frivilligråd og De Frivilliges Hus var repræsenteret med stande, hvor de gjorde opmærksom på, hvad de arbejder for og kan tilbyde af hjælp. Frivillige fra Centerrådene og pensionistforeningerne, der står for arrangementet, havde fremstillet frikadeller i stor stil. De blev igen i år udsolgt, ligesom man måtte hente ny forsyning af æbleskiver til de mange besøgende. Veteranhjem Aalborg Velkommen i Veteranhjem Aalborg! På Veteranhjem Aalborg byder vi velkommen til nuværende og tidligere udsendte på missioner i udlandet (godkendt af Folketinget), samt deres pårørende. Dette gælder uanset om der er tale om militært eller civilt ansat personale som fx soldat, hjemmeværnsmand, sømand, læge, sygeplejerske, flyver, beredskabspersonale eller politibetjent. Veteranhjemmet er åbent 24 timer i døgnet alle årets 365 dage. Der vil altid være mindst en husvært tilstede, der vil kunne servicere med adgang til husets faciliteter m.v. Frivillige hjælpere Husværterne samt veteranhjemmets bestyrelse er alle frivillige der er ingen ansatte. Alle husværter har gennemgået et 3 dages kursus, men kommer i øvrigt hertil med vidt forskellige forudsætninger og baggrunde nogen har været soldater hele livet, andre har ikke set en kaserne indvendigt. Som frivillig skal du være rummelig og god til at lytte. Husværterne er ikke behandlere, hvilket er vigtigt. Nogle frivillige hjælpere er der sjældent men længe, mens andre er der kort men tit. Husværten får kørselsgodtgørelse ved vagter over 8 timer. Vil du vide mere om Veteranhjem Aalborg så kontakt gerne Vita Wellendorf, tlf. 2560 1720 Læs mere om Veteranhjem Aalborg på www.veteranhjem.dk/aalborg 20

Siesta i Aalborg Zoo I uge 28 vil frivillige fra Kræftens Bekæmpelse være i Zoologisk Have, hvor de vil være på en stand sammen med naturvejledere fra zoo. De vil fortælle om, hvordan mennesker og dyr beskytter sig for solens farlige uv-stråler, og dele oplysningsmateriale, solcreme og solhatte ud til de besøgende. Derudover har børnene mulighed for at lave armbånd med solperler. Invitation til sommerfest i Gudumholm Fredag den 29. juli kl. 17.00 i Asylgården, Aagade 26, Gudumholm Årets sommerfest for foreninger, frivillige, samarbejdspartnere og venner af huset bliver afholdt fredag den 29. juli kl. 17.00 i Asylgården, Aagade 26, Gudumholm. Der er kød på grillen og tilbehør til en pris af 75 kr. pr. person. Arrangører af sommerfesten er: Brugerrådet, Lokalhistorisk Arkiv & Frivillighedsformidlingen. Tilmelding til sommerfesten på telefon 9831 6661 senest den 24. juli Kom og vær med til en hyggelig aften sammen med mange glade mennesker alle er velkomne 21

Nye retningslinier for tilsyn med frivilligt arbejde For at reducere bureaukratiske barrierer på arbejdsmiljøområdet for det frivillige arbejde, har Arbejdstilsynet fastlagt nye retningslinier for tilsynet med frivilligt arbejde. Du kan læse mere om de nye retningslinier på Arbejdstilsynets hjemmeside. Du kan også kontakte kontorchef Jens S. Lautitsen, tlf. 7012 1288 eller mail: jsl@at.dk Dansk Røde Kors vågetjeneste i Aalborg udvides Den vågetjeneste for døende, som Dansk Røde Kors og Aalborg Kommune oprettede i november 2010, udvides nu til at omfatte 10 plejehjem i kommunen samt de fire hjemmeplejeområder. Tilbud om selvhjælpsgruppe til dig, der er i krise Er du i krise sorg, samlivsophør eller en anden krise, der har slået benene væk under dig, så er en selvhjælpsgruppe måske noget for dig. Det har hjulpet mange at kunne tale om de kriser, man kommer ud for i livet. I selvhjælpsgruppen er der plads til alle, og det er trygt. Der er tavshedspligt, og man møder mennesker, der også har en krise og ved at dele de ting man komme med kan man ofte hjælpe hinanden. Er du interesseret eller vil du vide mere kan du ringe til Ole Larsen på tlf. 2441 5812 eller mail onla30@gmail.com 50 år med Amnesty International Amnesty International kunne i maj 2011 fejre 50-års jubilæum. Amnesty International har gennem det seneste halve århundrede haft rollen som verdens vagthund, når det gælder menneskerettigheder, enhver anden form for uretfærdighed, diskrimination og undertrykkelse. Læs mere på www.amnesty.dk og www.amnesty-aalborg.dk Aktiv aldring I 2012 bliver det europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne. EU står bag initiativet, og der vil bl.a. komme fokus på, hvordan man kan øge arbejdsaktiviteten for de 55-64 årige, sundhed og sygdom samt på en styrkelse af de ældres deltagelse i samfundsudviklingen. Læs mere på www.alderspiloterne.dk Integrationskonference 2011 medborger hele livet Torsdag den 16. juni kl. 17.00-21.30 afholdes der integrationskonference i Vejgaardhallen, Aalborg. Læs mere om konferencen på www.aalborgkommune.dk/integrationskonference2011 22

Foreninger med kontor/træffetider i De Frivilliges Hus 1. Foreningen Mor og Far mandag ulige uger kl. 19-21 2. BørnsVoksenvenner mandag-onsdag kl. 9-15, torsdag 14-18. Tlf. 2812 2921 3. Indvandrerrådgivningen. Kontakt og aftaler ring 2622 3611 4. Mandecentret tirsdag kl. 9-15.30, onsdag kl. 9-15 & torsdag kl. 11-17. Tlf. 7025 9019 5. Afrikansk Dansk Netværk tirsdag kl. 10-16. Tlf. 4333 1047 6. Ibis træffes efter aftale på tlf. 3123 1421 eller aalborg@ibis.dk 7. Foreningen Grønlandske Børn træffes efter aftale på tlf. 2938 0779 eller smn@fgb.dk 8. Hjælp Voldsofre onsdag lige uger kl. 16-19. Tlf. 8641 5900 eller voldsofre@voldsofre.dk Foreninger/grupper/netværk, der mødes fast i De Frivilliges Hus AA onsdag kl. 19-21 + weekend Selvhjælpsgruppe (angst, depression) tirsdag lige uger kl. 16-18 (efter aftale) Selvhjælpsgruppe (selvudvikling, livskriser, skilsmisse) torsdag lige uger kl. 18.30-21.30 Angstforeningens selvhjælpsgruppe tirsdag ulige uger kl. 19-21 Depressionsforeningen selvhjælpsgruppe onsdag lige uger kl. 19-21 PTSD Foreningen (netværksgruppe) en gang hver måned OCD Foreningen sidste onsdag i hver måned kl. 19-21.30 LAFS Aalborg (fleks- og skånejobbere) netværksmøde 1. mandag hver måned kl. 19-22 Klub LAP Nord (psykiatribrugere) efter aftale Epilepsiforeningen sidste mandag hver måned kl. 19-21.30 Fibromyalgi 2. tirsdag i måneden kl. 13-16 Dansk Parkinsonforening tirsdag lige uger kl. 12.30-14.30 Foreningen af Førtidspensionister, Aalborg torsdag lige uger kl. 13-15 ADHD tirsdage & onsdage i måneden kl. 19-22 + GUA efter aftale (lørdag) PS Spiseforstyrrede onsdage (efter aftale) Foreningen Efterladte 2. torsdag hver måned kl. 19-22 Frivillige Motionsvenner efter aftale Autismeforeningen efter aftale Whiplashforeningen 1. & 3. torsdag hver måned kl. 19-21.30 Kurdisk Kulturel Venskabsforening + Kurdisk Ungdomsforening efter aftale A-klubben (IOGT) samtaleforløb efter aftale Flexforum (netværk for nordjyske sygeplejersker i skåne- og fleksjob) efter aftale Landsforeningen til støtte ved Spædbarnsdød sidste torsdag hver måned kl. 19-21.30 Dansk Præmatur Forening efter aftale Vi har mistet et barn efter aftale Dansk Cøliaki Forening efter aftale (weekend) Tanglaw Denmark (netværk for filippinske kvinder) efter aftale Dansk-Ungarsk Forening (legestue) lørdage ulige uger kl. 9-13 Dansk Folkehjælp efter aftale Diabetes motivationsgrupper mandage kl. 19-22 og onsdage kl. 10-13 Netværksgruppe plejefamilier efter aftale Behandl os ordentligt efter aftale (onsdage hver anden måned) Netværk besøgstjenester i Aalborg Netværket ifront varmestue/misbrugs/udsatteområdet i Aalborg Bisiddernetværk & Selvhjælp Netværk Hvis du ønsker kontakt til eller yderligere oplysninger om en af de pågældende grupper/netværk, eller hvis du gerne vil starte en ny gruppe/netværk/forening op i De Frivilliges Hus, så hører vi gerne fra dig. Kontakt De Frivilliges Hus, tlf. 9811 1344, mail: morten@frivillighuset.dk 23

De Frivilliges Hus i Aalborg er et af de fremmeste frivilligcentre i Danmark. Vi driver rådgivning, videreuddannelse, service og udviklingsarbejde på et højt niveau. De Frivilliges Hus er en dør ud til den frivillige verden i Aalborg. De Frivilliges Hus støtter, synliggør og sparrer det frivillige sociale arbejde og de frivillige sociale foreninger i Aalborg Kommune. Vi er et hus, du kan bruge som borger, som frivillig, som forening og hvis du arbejder indenfor den sociale sektor. De Frivilliges Hus er stedet, der samler alle tråde i det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune. De Frivilliges Hus i Aalborg er en selvejende institution (fond) uafhængig af offentlige, politiske, religiøse og økonomiske interesser. I bestyrelsen sidder repræsentanter fra de frivillige organisationer, Aalborg Frivilligråd, Aalborg Byråd og personalegruppen i De Frivilliges Hus. Huset drives af lønnede og frivillige i fællesskab. Husets udgifter dækkes via kommunale tilskud, offentlige puljer, private fonde og sponsorater. De Frivilliges Hus arbejder for. At alle borgere i Aalborg Kommune med lyst og overskud, skal kunne deltage i frivilligt arbejde under de bedst mulige betingelser. At de lokale frivillige organisationer og foreninger får optimale arbejdsbetingelser og mulighed for at udvikle sig på egne betingelser. At nye foreninger og projekter inden for det lokale frivillige sociale arbejde/område får den bedst mulige start. At alle med behov for hjælp får kendskab til den støtte, de kan hente i den frivillige verden. At indsamle og formidle viden om det frivillige sociale arbejde. At medvirke til en ansvarlig og kvalificeret socialpolitisk debat i lokalsamfundet. De Frivilliges Hus Mølholmsvej 2 9000 Aalborg Tlf: 9811 1344 Mail: frivillighuset@frivillighuset.dk Web: www.frivillighuset.dk Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.30 og fredag kl. 9.30-13.30 Har du kommentarer, ideer til artikler, jobs, ris eller ros vedrørende nyhedsbladet, så er du velkommen til at kontakte redaktionen på tlf: 9811 1344 eller skrive til: morten@frivillighuset.dk Du kan altid tilmelde/afmelde dig De Frivilliges Hus nyhedsblad via mail, telefon eller brevpost. Tlf: 9811 1344 Mail: morten@frivillighuset.dk Har du i øvrigt ideer eller forslag til kort information om frivilligt socialt arbejde, som kan have interesse for nyhedsbladets abonnenter, hører vi også meget gerne fra dig. Læs de tidligere udsendte nyhedsblade på: www.frivillighuset.dk (findes under nyheder) Næste nyhedsblad udkommer i august 2011. God sommer til alle nyhedsbladets læsere 24

FRIVILLIGE OPGAVER/JOBS Juni-Juli 2011 Frivillige Troubadurer, Gøglere og Bagere søges! Til nyoprettet Café i Aalborg Vest for demente og deres pårørende Har du et overskud af livsglæde, nærvær og indlevelse, som du vil dele med andre, er du måske en af dem, vi søger! Formålet med caféen, der har til huse i Aktivitetscenter Fredericiagade, er at bevare livskvalitet og trivsel i et liv med demens. Cafèen skal tilbyde trygge og hyggelige rammer, hvor demente og pårørende, sammen med de frivillige og medarbejderen, kan opleve og udvikle et socialt fællesskab med andre. Som frivillig får du mulighed for at bruge dine talenter og varetage opgaver med at støtte de demente i forskellige aktiviteter i cafèen. Du bliver en uundværlig del af et fællesskab med de demente og deres pårørende. Desuden vil du blive tilbudt undervisning og vejledning om demens samt et fagligt fællesskab med andre frivillige. Så kan du spille harpe, guitar eller klaver? Kan du lide at synge en sang, eller fortælle en god historie? Er du til traveture i nærområdet eller til udflugter til skov og strand? Eller måske en stille hyggestund over en kop kaffe og en ostemad? Vil du høre nærmere eller melde dig som frivillig så ring eller skriv til: Susanne Kallehave - Tlf.nr.: 22 49 93 15 eller mail: kall-aeh@aalborg.dk Den Sociale Skadestue søger frivillige Den Sociale Skadestue er et åbent rådgivningstilbud til alle borgere i Aalborg og omegn. Vi har åbent hver dag fra kl. 20-09 og man kan henvende sig personligt og telefonisk. Den Sociale Skadestue tilbyder samtaler, hvor den enkelte selv afgør, hvad der skal tales om. Vi søger frivillige, der har tid og overskud til at gøre en forskel for et medmenneske, der befinder sig i en vanskelig situation. For at blive frivillig skal man igennem en personlig ansættelsessamtale med en af de faste medarbejdere Har du lyst til at høre mere eller arbejde i vores team så mød op eller ring: Den Sociale Skadestue, Vor Frue Stræde 6, 9000 Aalborg Tlf. 9812 3292. Læs mere på www.densocialeskadestue.dk Bliv frivillig på Café Parasollen Café Parasollen er en selvejende institution, der samarbejder med KFUMs Sociale Arbejde. Formålet med cafeen er at give tilbud om omsorg og samvær til hjemløse og udstødte, tidligere og nuværende misbrugere, personer med ensomhedsproblemer og personer med fysiske eller psykisk funktionsnedsættelse og sindslidende. Café Parasollen har til huse på adressen Boulevarden 19. Der er brug for frivillige cafémedarbejdere, køkkenmedarbejdere og aktivitetsmedarbejdere. Interesseret, så kontakt Café Parasollen, Søren Jensen, Tlf. 9810 9266, mail: soje@kfumsoc.dk 25

Frivillige motionsvenner søges Nyt tilbud om motion til yngre borgere med demenssygdomme starter op i efteråret 2011 Har du overskud af energi og livsglæde, og har du lyst til at hjælpe yngre borgere med demenssygdomme, som har brug for støtte for at komme ud og dyrke motion, så har vi brug for dig. Vi starter med tilbud om svømning, løb samt cykling. Ideen bag dette tilbud er at give yngre borgere med demens-sygdomme mulighed for at forsætte med at dyrke motion, og at komme ud mellem andre med samme interesser. Som frivillig motionsven vil du blive en del af et team, hvor vi støtter op om det faglige fællesskab med vejledning og undervisning. Kom til informationsmøde torsdag den 18. august kl. 14.00 på Lindholm Plejehjem Der afholdes informationsmøde torsdag d. 18. august kl. 14 i fællessalen på Lindholm Plejehjem, Bendtsensvej 13, 9400 Nørresundby. Tilmelding til infomødet senest d. 15. august på mail til Go-aeh@aalborg.dk Ønsker du yderligere information er du velkommen til at ringe til Gitte Østerlin på tlf.nr. 2523 8151 Cykling med blind makker Piloter søges til tandemcykling for blinde og svagtseende Aalborg Tandemklub er en forening under Dansk Blindesamfund. Klubbens hovedformål er at tilbyde tandemcykling for blinde og svagsynede i Aalborg. Der er cykelaften en gang om ugen med udgangspunkt fra klubhuset på Mølholmsvej 32 i Aalborg. Her mødes man onsdage kl. 18.30-21.30 i hele sommerhalvåret for sammen at cykle en tur i lokalområdet. Tag førersædet uden kørekort! Ved hjælp af seende piloter får også blinde og svagsynede mulighed for at komme ud og få frisk luft og motion. Piloten sidder forrest på tandemcyklen med sin blinde/svagtseende makker på bagsædet. Vi mangler frivillige piloter, så meld dig på banen! Få hygge og motion på samme tid, og giv samtidig blinde og svagtseende muligheden for at få en god oplevelse. Hvis man ønsker at deltage i dette fællesskab med motionscykling på tandem med en blind makker, kan man kontakte Hanne Nielsen på mobilnr. 6078 7880 eller mail: hveirum@gmail.com 26

Frivillig medarbejder til computercafé Jobbeskrivelse: 1. Du skal have lyst til at være med til at passe en beboerstyret computercafé, hvor brugerne kan låne en computer og få hjælp til at lære at bruge forskellige programmer 2. Du skal med din motiverende og anerkendende tilgang motivere brugerne af computercaféen til at blive fortrolig med edb og bruge computeren som et praktisk redskab i dagligdagen 3. Du skal have lyst til at tale med mange forskelige mennesker med forskellige kulturel baggrund. 4. Du skal kunne afse ca. 3 timer om ugen dag/eftermiddag eller aften Vi tilbyder: Mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer Du er med til at skabe et godt socialt netværk og gør en forskel i forhold til at kunne formidle værktøjer, der styrker i forhold til forældreskab, arbejdsmarkedet og det sociale netværk. Mulighed for at bidrage positivt til integrationen Henvendelse: Marianne Niehues Projektleder i Løvvangprojektet Kvarterets Hus Vangen 261, st. 9400 Nørresundby Tlf: 25 23 76 50 E-mail: mn@sundbyhvorup.dk 27

Folkekirkens Nødhjælps Genbrugsbutik i Hals søger frivillige hænder Lokal hjælp til global nød! Kunne du tænke dig at gøre en indsats for nødlidende i verdens fattigste lande? Så er du velkommen til at hjælpe med kundebetjening, sortering og prismærkning i vores hyggelige genbrugsbutik. Vi er p.t. 12 medarbejdere, som har et godt samarbejde, men vi vil gerne være flere. Henvendelse i Folkekirkens Nødhjælps Genbrugsbutik, Midtergade 13, 9370 Hals, til Tove Jensen, tlf. 9825 4413 eller til Jane Hangstrup, tlf. 9825 1494 / 6172 1494. Dansk Folkehjælp Aalborg søger frivillige til valgindsamling Senest den 13. november 2011 skal der afholdes Folketingsvalg i Danmark. I den forbindelse samler Dansk Folkehjælp traditionen tro ind til fordel for udsatte og omsorgssvigtede børn. Så kan du afsé 3 timer så hjælp os som indsamler. Meld dig på http://www.folkehjaelp.dk/bidrag/tilmelding-som-indsamler-2011/ så kontakter vi dig så snart datoen for valget er fastsat. Læs mere om Dansk Folkehjælp på www.asf-aalborg.dk eller skriv til formand@asf-aalborg.dk Bliv Amnesty Youther og gør en forskel for menneskerettighederne via aktiviteter og happenings på din skole Bliv Amnesty Youther! Det er for dig, der er 16-25 år og vil arbejde for menneskerettighederne via sjove og kreative aktiviteter. Hjælp Amnesty International med at sætte fokus på de krænkelser af menneskerettighederne, der finder sted over hele verden lige nu! Dit engagement giver Amnesty styrke til at presse regeringer og myndigheder, så vi kan redde liv og skabe forandringer. Det kan du gøre som Amnesty Youther: Organisere en happening, sætte fokus på dødsstraf, tortur m.m. Deltage i Amnesty Internationals aktivitetspakker om fx diskrimination, fattigdom m.m. Lave en filmaften, en koncert for menneskerettigheder, et teaterstykke, en udstilling. Deltage i undervisning, seminarer og netværk og lære mere om menneskerettigheder Det får du: Et bevis på, at du har lavet frivilligt arbejde hos Amnesty Erfaring med at planlægge events og aktiviteter og formidle budskaber Grundig viden om menneskerettigheder Se mere på www.amnesty.dk/youth eller kontakt Amnesty i Aalborg via mail frivillig@amnestyaalborg.dk eller mobil/sms 3020 3001 eller besøg os i Danmarksgade 7 i Aalborg på onsdage fra kl. 15-17. Se flere frivillige opgaver/jobs på www.frivillighuset.dk 28