Elsikkerhed 2, herunder arbejde med stoffer og materialer

Elsikkerhed 2, herunder arbejde med stoffer og materialer Ewen Ritchie Birgitte Bak-Jensen Institut for Energiteknik Aalborg Universitet e-mail: aer@iet.aau.dk www: www.iet.aau.dk

Dagsorden Arbejde med åben opstilling Effektmåling

Øvelse med åben opstilling Formål: At give indblik i hvordan en øvelse med åben prøveopstilling kan afvikles At give indblik i hvordan arbejdspladsbrugsanvisninger benyttes, når der arbejdes med farlige eller sundhedsskadelige stoffer. Der opbygges en 15 V strømforsyning helt fra bunden, hvor der blot udleveres printplade og komponenter til gruppen. Gruppen sørger selv for ætsning af printet og pålodning af komponenter, inden forsøget med måling på åben prøveopstilling opstartes.

Forsøgsopstilling Øvelse med åben opstilling Sikring 0.1 A Spændingsregulator LM7812 470µF 25V 230V/2*12V transformer Diodebro

Print layout Øvelse med åben opstilling

Målinger: Øvelse med åben opstilling Spænding på primær og sekundær side af transformer med multimeter og oscilloskop. HUSK ved primær spænding, at der skal laves galvanisk adskillelse ved oscilloskopet i henhold til sikkerhedsregler DC-spændingen før og efter spændingsstabilisator Primær og sekundærspænding på transformer, DCspændingen på udgangen med oscilloskop, når forsyningen belastes med en ohmsk modstand, så der trækkes 100 ma igennem belastningen

Øvelse med åben opstilling Fremgangsmåde: 1. Udfyld arbejdspladstilladelse for forsøget, og find herunder ud af hvilke arbejdsplads-brugsanvisninger, herunder hvilke værnemidler, der skal tages i anvendelse for at kunne lave printet klar til forsøget. Husk også herunder at gennemlæse sikkerheds- reglerne for laboratoriet. 2. Gå til vejlederen og få arbejdspladstilladelsen underskrevet. 3. Lav printet 4. Ryd bordet og fortsæt med effektmåling Næste uge: 1. Pålod komponenterne ud fra de angivne arbejdsplads-brugsanvisninger ved anvendelse af de der angivne forholdsregler. 2. Udfør forsøg med spændingsforsyningen som angivet under målinger. 3. Ryd bordet og afslut arbejdspladstilladelsen

Arbejde med stoffer og materialer Denne At-meddelelse oplyser om de brugsanvisninger, en arbejdsgiver skal udarbejde, hvis han har ansatte, der arbejder med stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed i denne At-meddelelse kaldet farlige stoffer og materialer.

Arbejde med stoffer og materialer En arbejdsgiver har pligt til at sørge for, at der på arbejdspladsen findes arbejdspladsbrugsanvisninger for de farlige stoffer og materialer, der anvendes på arbejdspladsen. Ansatte såvel som studerende skal inden brug af et stof eller materiale gennemlæse arbejdspladsbrugsanvisningen for det givne stof eller materiale så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger kan træffes.

Arbejde med stoffer og materialer Disse stoffer og materialer er: stoffer og materialer, der skal klassificeres efter Miljø- og Energiministeriets regler, der er optaget på Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for stoffer og materialer, som anses for farlige efter bestemmelse fra direktøren for Arbejdstilsynet eller efter særskilt bekendtgørelse.

Arbejdspladsbrugsanvisning Brugsanvisningens indhold En brugsanvisning skal indeholde oplysninger om følgende 16 punkter, såfremt det er teknisk og fagligt muligt: 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren, herunder oplysning om handelsnavn samt et eventuelt produktregistreringsnummer (PR-nr.), tildelt af Arbejdstilsynet. For så vidt angår stoffer og materialer, der skal mærkes, jf. 5 i bekendtgørelsen om stoffer og materialer, angives den producent, leverandør eller importør, der er anført på etiketten. ætsende

Sundhedsskadeligt/ lokalirriterende Meget giftigt/ giftigt Arbejdspladsbrugsanvisning 2. Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer, herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljø- og Energiministeriets regler, samt oplysninger om indholdsstoffer i form af organiske opløsningsmidler. 3. Fareidentifikation (fare for sundhed, sikkerhed og miljø). 4. Førstehjælpsforanstaltninger. 5. Brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand.

Arbejdspladsbrugsanvisning 6. Forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder oplysninger om forholdsregler ved spild på virksomheden. 7. Håndtering og opbevaring, herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring på virksomheden. 8. Eksponeringskontrol (forebyggende foranstaltninger)/ personlige værnemidler, herunder oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet, og om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler, samt eventuelt forbud mod enegang. 9. Fysisk-kemiske egenskaber.

Arbejdspladsbrugsanvisning 10. Stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og brand. 11. Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber), herunder oplysninger om evt. symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen. 12. Miljøoplysninger. 13. Bortskaffelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved bortskaffelse.

Arbejdspladsbrugsanvisning 14. Transportoplysninger. 15. Oplysninger om regulering, herunder oplysninger om fx anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse, særlige krav til alder m.v. 16. Andre oplysninger, herunder anvendelsesområder på virksomheden. Alle 16 punkter skal udfyldes, men der stilles ikke noget krav til brugsanvisningens udformning, brug af bestemte overskrifter eller en særlig rækkefølge af oplysningerne. Brugsanvisningerne skal være letforståelige, og oplysningerne skal gives på en overskuelig måde. Hvis der for et stof eller materiale ikke stilles særlige krav til de enkelte punkter, skal det tydeligt angives, fx med teksten "ingen særlige".

Arbejdspladsbrugsanvisning Arbejdspladsbrugsanvisning For at arbejdspladsbrugsanvisningen kan bruges og forstås i det daglige arbejde, stilles der følgende krav til indhold og udformning: Den skal supplere de 16 punkter fra leverandørbrugsanvisningen med virksomhedsrelevante oplysninger. Den skal være let forståelig. Den skal være på dansk. Den skal udarbejdes på grundlag af oplysninger i leverandørbrugsanvisningen og eventuelle tekniske datablade. Den skal udarbejdes i et samarbejde mellem arbejdsgiver og sikkerhedsorganisationen. Den skal beskrive virksomhedens lokale forhold for anvendelse af stoffet eller materialet. Den skal ajourføres med ændringer i leverandørens brugsanvisninger og virksomhedens egne erfaringer. Den skal dateres og eventuelt nummereres for at sikre, at den nyeste arbejdspladsbrugsanvisning benyttes.

Arbejdspladsbrugsanvisning Arbejdspladsbrugsanvisningen kan udformes på flere måder: Arbejdspladsbrugsanvisningen udarbejdes til arbejdspladsen hvor leverandørens oplysninger sammenskrives med de krav, arbejdets udførelse i virksomheden stiller til værnemidler, afsug, brandberedskab m.m. Leverandørbrugsanvisning suppleret med oplysninger betinget af den aktuelle arbejdssituation. Samling af relevante leverandørbrugsanvisninger plus en instruks, der sammenskriver de konkrete forhold, der gør sig gældende på den pågældende arbejdsplads. Tillægsskema (Skema 3, side 9), der beskriver forholdene på virksomheden, hæftet sammen med en leverandørbrugsanvisning.

Arbejdspladsbrugsanvisning 1. identifikation af produktet 4. Førstehjælpsforanstaltninger 5. Brandbekæmpelse Forholdsregler overfor udslip ved uheld Håndtering og opbevaringssted Eksponeringskontrol/personlige værnemidler Bortskaffelse Transportoplysninger Oplysninger om regulering (uddannelse og instruktion Andre oplysninger/anvendelsesområder

Arbejde med maskiner At-anvisning Nr. 2.2.0.1 November 1996 Erstatter: November 1995 Maskiner og maskinanlæg Indholdsfortegnelse Indledning 1. Område 2. Definitioner 3. Konstruktion 4. Udrustning for energitilførsel 5. Betjeningssikkerhed 6. Start- og stopfunktioner m.v. 7. Støj og vibrationer m.v. 8. Platforme, gangbroer og adgangsveje 9. Form og farve 10. Transport og løfteanordninger 11. Opstilling Bilag: Uddrag af bkg. 561/94, kapitel 2, og bilag VIII

Arbejde med maskiner 3. Konstruktion 3.1 Alment 3.1.1 Maskiner skal så vidt muligt være konstrueret, så bevægelige maskindele, udslyngning af maskindele eller materialer, eller udvikling af fx røg, gas, støv, farlige stoffer og materialer, støj, vibrationer, elektricitet, varme, kulde, stråling, brand og eksplosion, ikke kan volde skade.

Arbejde med maskiner 3.1.2 Maskiner skal så vidt muligt indrettes således, at yderligere beskyttelsesanordninger ikke er nødvendige. Fig. 3.1.2 Gammel (øverst) og ny udgave af valsepudser. Den nye udgave kræver ingen ydeligere beskyttelse.

Arbejde med maskiner 3.1.3 Beskyttelsesanordninger skal så vidt muligt være faste dele af maskinens konstruktion. 3.1.4 Alle beskyttelsesanordninger skal have fornøden styrke og stabilitet, så de kan tåle ikke alene den belastning, de umiddelbart er bestemt for, men også belastning fra forudseeligt misbrug. En beskyttelsesskærm skal ikke blot forhindre, at en legemsdel kan nå ind i en farezone, men skal også kunne modstå et mere hårdhændet forsøg, fx hvis et menneske snubler og med hånden tager fat i skærmen for ikke at falde. Et rækværk, skal ligeledes kunne tåle, at en person snubler ind i det.

Arbejde med maskiner 3.2 Maskiner med hydraulik og pneumatik 3.2.1 Maskiner med hydraulisk og pneumatisk udrustning skal være indrettet således, - at farligt overtryk er forhindret - at udstrømmende trykmedium (væske eller gasart) ikke kan forårsage personskade - at variationer i trykket ikke fremkalder ulykkesfare ved farlig bevægelse af maskindel eller arbejdsstykke eller udebleven funktion. Ventiler, der forhindrer bevægelse i tilfælde af rør- eller slangebrud, skal så vidt muligt anbringes direkte på bevægecylinderen - at det let kan kontrolleres, om der er tilstrækkelig hydraulvæske i systemet - at der i nærheden af pumpe eller kompressor er tilslutningsmulighed for en trykmåler - at den hydrauliske og pneumatiske udrustning er godt beskyttet mod skade ved ydre påvirkning - at akkumuleret tryk kan aflastes på ufarlig måde.

Arbejde med maskiner 3.2.2 Beholdere, rør, slanger, koblinger og andre komponenter, som er under tryk, skal være dimensioneret og monteret efter gældende tekniske normer og regler. 3.2.3 Rør og slanger må ikke beskadiges ved maskinbevægelse eller slynges ud ved eventuelt brud. Slangekoblinger skal monteres i overensstemmelse med god faglig praksis. 3.2.4 Trykakkumulatorer skal have anordninger, som forhindrer, at luft eller anden gasart kan komme ud i systemet i farlig mængde. 3.2.5 I trykakkumulatorer må der kun anvendes en gasart, som ikke reagerer med trykvæsken. 3.2.6 Hydraulikvæske, som ved lækage kan sprøjte ud med deraf følgende fare for antændelse, må ikke være brændbar, eller faren for antændelse må imødegås fx ved omlægning af hydrauliksystemet.

Arbejde med maskiner 3.3 Sikring af farezone 3.3.1 Maskiner skal være således udført og opstillet, at man ikke uforsætligt kan falde eller nå ind i en farezone. Sikkerhedsafstande for beskyttende afskærmning. De røde felter angiver farezoner, og a er afstand fra gulv til farezone, b afskærmningens højde og c vandret afstand fra skærm til farezone. Alle mål i mm. 3.3.2 Kravet gælder også tilførsels- og fraførselsåbninger for materialer, emner m.v. Tilførselsåbninger i gulv skal være omgivet af rækværk med hånd-, knæ- og fodliste. Hvor der ikke kan være fuldt rækværk for at kunne få materialet ned i tilførselsåbningen, skal der etableres anden afspærring, så risiko for personskade ikke foreligger. 3.3.3 Beskyttelsesanordninger skal være således udformet og placeret, at der ikke opstår en ny risiko for personskade, fx klemningsfare mellem beskyttelsesanordning og maskindel eller arbejdsstykke.

Arbejde med maskiner 3.3.4 Rækkeafstande og åbningsstørrelser er vist på fig. 3.3.4 A, B, C og D. b 2400 2200 2000 1800 1600 1400 1200 1000 a c 2400-100 100 100 100 100 100 100 2200-250 350 400 500 500 600 600 2000 - - 350 500 600 700 900 1100 1800 - - - 600 900 900 1000 1100 1600 - - - 500 900 900 1000 1300 1400 - - - 100 800 900 1000 1300 1200 - - - - 500 900 1000 1400 1000 - - - - 300 900 1000 1400 800 - - - - - 600 900 1300 600 - - - - - - 500 1200 400 - - - - - - 300 1200 200 - - - - - - 200 1100

Arbejde med maskiner

Arbejde med maskiner

Arbejde med maskiner

Arbejde med maskiner 3.4 Bevægelige maskindele 3.4.1 Bevægelige maskindele, som kan forårsage ulykkestilfælde, skal så vidt muligt være indbygget i maskinen. Se fig. 3.1.2. 3.4.2 Hvis dette af praktiske grunde ikke kan lade sig gøre, skal farezonen afskærmes med hensigtsmæssige beskyttelsesanordninger, som fx fuldstændig indskærmning eller halvskærm.

Arbejde med maskiner Specielt skal iagttages: a) Roterende akselender og roterende aksler med eventuelle koblinger eller andre udragende dele skal være fuldstændig afskærmede, når det er teknisk muligt. b) Kæder og kædehjul skal normalt være fuldstændig afskærmede. c) Tandhjuls- og snekkehjulsudvekslinger skal være fuldstændig afskærmede. d) Svinghjul med udsparinger skal i det mindste være forsynet med halvskærm. Hvor det er muligt, bør svinghjul være fuldstændig afskærmede. Se fig. 3.4.2.d. Fig. 3.4.2.d Fuldstændig afskærmning af svinghjul på en excenterpresse.

Effektmåling 1. Formål 2. Definition af effekt 3. Forskellige wattmetre 4. Måling med wattmetre Enfasede målinger Trefasede målinger 5. Gennemgang af øvelser

1.Formål At forstå hvordan et wattmeter virker At indøve brugen af et wattmeter At indøve brugen af wattmeteromskifter At måle på enfasede og trefasede opstillinger At foretage beregninger ud fra de optagne målinger

2. Definition af effekt Effekt = Energi per tidsenhed W P = T watt Effekten måles som en middelværdi T 1 P = v i dt T 0 DC : P = V I T 0 Trefaset effekt P = 3 V I cosφ 1 ^ ^ AC : P = V sinωt I sin( ωt + φ) dt = Veff Ieff cosφ T net net

3. Forskellige wattmetre Mekanisk/magnetisk instrument Elektrodynamisk instrument α = ki i 12 Stort effektforbrug medfører lille frekvensområde

Forholdsregler ved anvendelse af Mekanisk/magnetisk instrument. Pas på ved måling af effekt i vekselspændings kredsløb hvis cos(φ) er lille vil det være en meget lille aktiv effekt man måler, selv om spænding og strøm kan være stor. Man må ikke skifte strøm- eller spændingsområde, da man så vil kunne brænde spolerne af. På gamle wattmetre kan kun måles effekt derfor er det nødvendigt at koble et amperemeter og et voltmeter i serie og parallel hermed, for at få en måling om hvor stor en strøm og spænding, der forefindes.

3. Forskellige wattmetre Elektronisk wattmeter Erich Marek 15 420

Forholdsregler ved anvendelse af Elektronisk instrument. En elektronisk wattmeter måler strøm og spænding via elektroniske koblinger her gælder igen at strøm- og spændingsmåleområder ikke må overskrides. I denne wattmetertype kan der dog også måles strøm og spænding i samme instrument, så man kan kontrollere, hvor store de er inden, der måles effekt. Wattmetret har indbygget spændingsog strøm-delere

3. Forskellige wattmetre Dette elektronisk wattmeter ændrer selv måleområde, så man kommer ikke til at overskride måleområdet. Digitalt wattmeter med mange forskellige funktioner. The Voltech PM100 and PM300 Power Analyzers

Voltech PM 100 Power Analyzer, funktioner 3. Forskellige wattmetre

4. Måling med wattmetre Enfasede målinger v 1 v1 a1 a I 2 a1 a2 R L U v2 v2 R L a Rigtig strøm b Rigtig spænding

4.Måling med wattmetre Trefasede måling på symmetrisk belastning. Der måles kun på en fase og ganges så med tre. Hvis der ikke er nulpunkt, kan dette laves kunstigt.

4. Måling med wattmetre Trefasede målinger, målinger på usymmetriske belastninger 1 I 1 a a 1 v 1 W 1 2 1 U Z 1T Arons kobling 2 I 2 R s 2 U Z 2T T 3 I 3 a 1 R s W 2 a 2 3 U Z 3T v 1

Måling med Arons kobling. Her er p = u 1T i 1 +u 2T i 2 +u 3T i 3 0 = i 1 +i 2 +i 3 0 = u 1T -u 12 -u 3T 0 = u 3T -u 32 -u 2T hvilket giver p = u 12 i 1 +u 32 i 3 som med sinusformede spændinger og strømme giver følgende middelværdi af effekten P= U 12 I 1 cosφ 1 +U 32 I 3 cosφ 3 hvor alle strømme og spændinger er netværdier, husk: Vinklerne φ 1 og φ 3 målt mellem netspænding og netstrøm som vist på fig. 5.

4.Måling med wattmetre Trefasede spændinger og strømme 1 Φ 1 I 1 U 32 U 31 U f1 φ 1 O,T U 12 Φ 3 I 3 U f2 φ 3 φ 2 U f3 3 U 2 23 I 2

4.Måling med wattmetre Wattmeteromskifter Stilling 0 Stilling 1 Stilling 2 Stilling 3 u v u v u v u v T T1 T1 T1 T1 T T T S R S1 R1 S S1 S S1 S S1 R R1 R R1 R R1

5. Gennemgang af øvelser 1. Måling på 1 faset belastning i form af serieforbindelse af en modstand og en induktans. Ved øvelse 1, hvor Z, R, L og vinklen φ skal beregnes, kan anvendes: U sin cos P cos Z φ Z = φ = R = Z φ L = I U I 2πf 2. Måling på trefaset motor 3. Udførelse af Fourieranalyse på serieforbindelse af induktans med modstand, for at undersøge induktansens ulinearitet Ved denne øvelse anvendes en 1,2H spole med en intern modstand på 73Ω i serie med en 270Ω modstand. Der må max. Være 20 volt over serieforbindelsen.

5. Gennemgang af øvelser Måleopstilling til måling af enfaset belastning vha amperemeteromskifter Amperemeteromskifter Wattmeter Lastmodstand

Sikkerhed ved laboratoriearbejde Arbejde aldrig alene ved nettilsluttede laboratorieopstillinger Din sikkerhed er dit ansvar Din sikkerhed kan komme til at afhænge af, at din kammerat ved, hvor strømmen kan afbrydes Afbryd altid spændingsforsyningen, når der skal foretages ændringer i måleopstillingens kredsløb Overskuelighed med og opryddelighed omkring måleopstillingen øger sikkerheden

I got here