Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal aktører fra forskning, erhvervsliv og GTS-institutter m.fl. sammen udvikle løsninger på strategisk udvalgte samfundsudfordringer. Inden for en kort årrække (3-5 år) er formålet med partnerskaberne at accelerere innovationen og understøtte implementering i storskala. Det skal ske i et samspil mellem danske viden- og erhvervsmæssige styrkepositioner og offentlig regulering og efterspørgsel. Det er ambitiøse mål, der stiller store krav til den model, der skal sikre, at indsatsen bliver omsat til resultater. for mange innovations- og forskningsprojekter bliver ikke kommercialiseret, tilstrækkeligt modnet eller implementeret i storskala, men bliver ved gode prototyper og demonstrationsprojekter. -Danmark Løsningernes Land På baggrund af GTS-institutternes erfaringer fra de seneste års store satsninger giver vi med dette notat en række anbefalinger til udviklingen af en ny model for samfundspartnerskaber om innovation. Anbefalinger (1) Tydelige rammer, mål og succeskriterier for innovationsindsatsen. Der er brug for at skærpe krav, mål og vurderingskriterier for innovationsindsatsen. De ønskede resultater af innovationsindsatsen skal derfor tydeligt fremgå. Det gælder på tre niveauer: rammer, procesmål og branchespecifikke mål. Der skal sikres hurtig og interaktiv omsætning af viden til innovative løsninger. (2) Tænk stort, start med de små. Bedre rammer for inddragelse af småog mellemstore virksomheder. Små- og mellemstore virksomheder skal sikres deltagelse i partnerskabet fra start, således at de kan være med til at præge rammer og retning for både forskning og innovation. Det skal ske ved at betydelige udisponerede midler øremærkes kortere smv-rettede projekter. (3) Fra laboratorium til storskala. Prototyping, test, demonstrationsprojekter og efterfølgende nul-serie produktion eller storskala pilotanlæg skal kunne indgå som elementer i en given satsning. Det skal ske på en måde, der tilpasses til de vilkår, der gælder for de deltagende brancher. Betingelser og risici ved overgang til produktion og storskala dokumenteres som en central del af satsningens resultater. 1
1. Tydelige rammer, mål og succeskriterier for innovationsindsatsen. Erfaringerne fra GTS-institutternes deltagelse i bl.a. SPIR viser, at manglende fælles forståelse for innovationsindsatsens mål og krav til volumen, proces og betingelser er en væsentlig barriere for, at indsatsens resultater bliver omsat til innovation til gavn for vækst og arbejdspladser i dansk erhvervsliv. Det er derfor afgørende, at mål og vurderingskriterierne for innovationsindsatsen bliver skærpet, så det tydeligt fremgår hvilke resultater, der skal komme ud af indsatsen. Det bør ske på tre niveauer: Specifikke mål og succeskriterier: Der skal opstilles specifikke output mål for partnerskabets innovationsindsats. Målene skal være tilpasset i forhold til brancher og de betingelser, der gælder for fx produktudvikling, produktion, markedsmodning og teknologiudvikling. Rammer: Der skal sikres ligeværdig repræsentation fra forskning, innovation og erhvervsliv i både ledelse og bestyrelse. Den øverste ansvarlige leder for indsatsen bør så vidt muligt rekrutteres fra erhvervslivet, og der bør stilles krav til solide kommercielle kompetencer og erfaring med omsætning af forskning til innovation. To personer med specifikt ansvar for innovation hhv. forskning skal indgå i partnerskabets øverste ledelse med klart defineret ansvar, rolle og mål. Professionel bestyrelse: For at sikre en styrket ledelse med klart erhvervsfokus bør der indføres en professionel bestyrelse, der gives selvstændig beslutningskompetence til at prioritere inden for bevillingen. Procesmål: Et partnerskab skal forud for igangsættelsen have fastlagt procedurer for den løbende ledelsesmæssige opfølgning og evaluering af interaktionen mellem partnerskabets forsknings- og innovationsaktiviteter. Formålet er bedre at kunne sikre en berigende og kvalificerende vekselvirkning mellem virksomhedernes behov og muligheder og forskningens fokus. Hurtig og interaktiv omsætning af viden til innovative løsninger: Der afsættes en pulje af udisponerede midler svarende til minimum 20 pct. af det samlede budget. Puljen skal sikre partnerskabets evne til at tilpasse sine aktiviteter i forhold til de muligheder, nyskabelser og skift i parternes behov, der opstår i løbet af indsatsen. Ligeledes skal det sikre muligheden for at kunne omdefinere og tilpasse aktiviteternes indhold og retning i takt med den viden og de erfaring, der gøres, således at der fra start til slut opnås en gensidig berigende og kvalificerende vekselvirkning mellem virksomhedernes behov og forskningens fokus. 2
2. Tænk stort, start med de små. Bedre rammer for inddragelse af små- og mellemstore virksomheder Hvor relationen mellem universiteternes forskning og store virksomheder med egen FoU fra start kan foregå peer-to-peer, så er dette i langt mindre grad tilfældet for de små og mellemstore virksomheder. Mange små og mellemstore virksomheder har ikke kapacitet eller kompetence til af egen kraft at indgå i direkte samarbejde med forskningen. Samtidig er der typisk en større afstand mellem de spørgsmål, der optager forskningen og de spørgsmål og den tidshorisont, der gør sig gældende for mange små og mellemstore virksomheder. Forsknings- og udviklingsresultaterne vil ofte først få en relevans, når de når en vis modenhed. Små- og mellemstore virksomheder skal fra start være med til at præge rammer og retning for både forskning og innovation. Det skal sikres ved, at betydelige dele af de udisponerede midler fra start er øremærket kortere smv-rettede projekter, der konkretiseres og udmøntes i takt med indsatsens forløb, og de muligheder der opstår. Udisponerede midler skal samtidig sikre, at små og mellemstore virksomheder kan indtræde i partnerskabet i takt med, at indsatsens aktiviteter når en modenhed, hvor virksomheder med begrænset egen FoUkapacitet kan bidrage og drage nytte af indsatsen. Der skal afsættes midler til løbende at informere og involvere små og mellemstore virksomheder omkring de opnåede forskningsresultater, så de ikke behøver at være 100 pct. engagerede i projektet hele tiden. 3. Fra demonstration til storskala Alt for få virksomheder vover springet fra den nuværende portefølje til udvikling af næste generations produkter. Det gælder ikke mindst de små og mellemstore virksomheder, hvor der er sket et markant fald i andelen af virksomheder, der introducerer nye produkter og processer (Innovation Union Scoreboard 2010). Det er derfor afgørende for dansk vækst og arbejdspladser, at vi får flere virksomheder til at satse målrettet på, hvad man kan kalde zonen for nærmeste udviklingsmulighed. Vi skal understøtte danske virksomheders spring fra den nuværende portefølje til udviklingen af næste generations produkter. - Uddannelsesminister Morten Østergaard d. 20. sept. 2012 En væsentlig udfordring for mange små og mellemstore virksomheder er, at de er dårligt rustet til at implementere nye avancerede produktionsmetoder og starte egentlig storskalapilot- og nulserie produktion af nye produkter. Det skyldes blandt andet, at virksomhederne er langt mindre kapitalintensive end store virksomheder. Endvidere er risikoen knyttet til springet fra udviklingsprojekt til gennemførelsen af egentlige pilotproduktion ofte så stor, at det i mange tilfælde ikke kan retfærdiggøre den nødvendige investering. Den manglende pilotproduktion er samtidig med til at afholde potentielle investorer fra at gå 3
ind med finansiering. Derfor bliver alt for mange innovative ideer til nye produkter og teknologier efterladt på projektstadiet. Prototyping, test, demonstrationsprojekter og efterfølgende storskala pilot og nul-serie produktion bør kunne indgå som elementer i en given satsning på en måde, der er tilpasset til de vilkår, der gælder for de deltagende brancher. Betingelser og risici ved overgang til produktion og drift dokumenteres som en vigtig del af en satsnings resultater. Udvikling og styrkelse af offentlig efterspørgsel efter innovative løsninger er et væsentligt element i forhold til mange samfundsudfordringer. Fx kan der hentes inspiration i det amerikanske SBIR program. Demonstrationsprojekter skal have en stor overførbarhed til andre, og læring fra projekterne bør forankres i GTS-institutter og andre videninstitutioner, så det sikres, at så mange virksomheder som muligt får gavn af den nye viden. Tidlig inddragelse af internationale partnere skal sikre, at relevant front viden og relevante alliancer bringes i spil fra start, og at forståelse af globale nichemarkeder og eksportmuligheder sætter retning for aktiviteterne. Nye modeller for finansiering: Der bør etableres en mekanisme, som i samspil mellem virksomhederne, GTS og investorer kan bidrage til at afdække den risiko, som virksomhederne har svært ved at tage fx i form af en garantistillelse og nye modeller for finansiering. GTS-nettet som central aktør GTS-nettet er parat til at spille en central rolle i fremtidens Samfundspartnerskaber om innovation. Det gælder både som innovationsmotor, som teknologiintegrator, og videnformidler. Men også i forhold til gennemførelse af test, rapid prototyping og gennemførelse af storskala pilot- og nul-serieproduktion inden for områder dækket af nettets infrastruktur. GTS-institutterne står ofte med en unik viden om komplekse systemer, og hvordan disse systemer spiller sammen med andre systemer. Denne viden er afgørende, når der skal skabes innovation på tværs af systemgrænser og teknologier. Universiteterne har ofte spidskompetencer inden for specifikke fagtekniske områder, og virksomhederne leverer ofte komponenter eller specifikke løsninger til et afgrænset markedssegment. Her vil GTS ofte være den teknologiintegrator, der er i stand til at sammensætte nye innovative systemløsninger. 4