Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild
Baggrund Byrådet har i Kommuneplan 2013-2025 udpeget en række områder til opstilling af vindmøller. På den baggrund har Ecopartner indsendt ansøgning om opstilling af vindmøller i et område syd for Torrild, omtrent 5 km vest for Odder. Området er udpeget som vindmølleområde 1.V.2 i Kommuneplan 2013-2025. Retningslinjerne for området giver mulighed for opstilling af op til 4 stk. 100 meter høje møller. Med dette debatoplæg påbegynder Odder Kommune den konkrete planlægning for et nyt vindmølleanlæg syd for Torrild. Beskrivelse af projektet Det ansøgte vindmølleprojektet består af 3 stk. 2 MW vindmøller med en totalhøjde på 100 meter. Vindmøllerne har som udgangspunkt en navhøjde på 60 meter og en rotordiameter på 80 meter. De 3 nye vindmøller opstilles på en lige række i øst-vest gående retning. For at kunne udføre den nødvendige service af vindmøllerne bliver der anlagt nye adgangsveje i grus til hver enkelt vindmølle. Vindmøllerne forventes at kunne producere op til 13.500 MWh pr. år, hvilket svarer til det årlige elforbrug (ekskl. forbrug til opvarmning) i ca. 4.000 gennemsnitlige danske husstande (kilde: www.goenergi.dk). Der er ingen eksisterende vindmøller i projektområdet i dag. De nærmeste eksisterende vindmøller er 3 stk. 75 meter høje møller lige vest for Torrild; på ca. 1,7 km afstand af den nye møllegruppe. Oversigt over placeringen af vindmøller i projektforslaget Målestok - 1:25.0000
Planprocessen og VVM Første led i planlægningsprocessen er denne debatfolder, som over en periode på 4 uger giver borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede mulighed for at fremsætte forslag og idéer til den forestående planlægning. Da vindmøllerne er mere end 80 meter høje, skal der efter debatfasen udarbejdes en VVM-redegørelse. En VVM-redegørelse er en vurdering af projektets virkning på miljøet. Derudover skal der udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg samt lokalplan for projektet. Lokalplanen fastsætter blandt andet vindmøllernes præcise placering, størrelse, udseende mv. samt vejadgang til møllerne. Sammen med kommuneplantillæg og lokalplanen udarbejdes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. I praksis bliver VVM-redegørelsen suppleret med de særlige krav, der stilles efter miljøvurderingsloven. Formålet er at forbedre beslutningsgrundlaget ved at belyse projektets miljømæssige konsekvenser for mennesker, natur m.m. før der tages endelig stilling til projektet. Forslag til kommuneplantillæg, lokalplan og VVM-redegørelse/ miljøvurdering vil blive sendt i offentlig høring i mindst 8 uger, før Byrådet tager endelig stilling til projektet. I forbindelse med den offentlige høring afholdes desuden et borgermøde. Der er således mulighed for at komme med både skriftlige og mundtlige bemærkninger. Miljøforhold, som vil blive undersøgt I og omkring området ligger flere beskyttede skovstykker (fredskov), naturarealer (småsøer) og jorddiger. Placeringen af vindmøllerne samt adgangsveje mm. skal derfor undersøges nærmere for, hvorvidt møllerne kan påvirke beskyttelseslinjer og -arealer. Miljøundersøgelsen vil desuden afklare, hvorvidt projektforslaget kan påvirke særlige fugle og dyrearter og de økologiske korridorer i og omkring mølleområdet, som dyrene bevæger sig i. Vindmøller kan give gener for de nærmeste naboer i form af visuel påvirkning, støj og skyggekast. Ifølge vindmøllecirkulæret og støjbekendtgørelsen er der krav om, at der skal være fire gange vindmøllens totalhøjde til nærmeste bolig, og at der maksimalt må støje 44 db(a) ved vind på 8 m/s og 42 db(a) ved vind på 6 m/s. I Kommuneplan 2013-2025 er der samtidig retningslinjer for, at nabobeboelser ikke må påføres skyggekast mere end 10 timer årligt. I forbindelse med miljøundersøgelserne for projektforslaget skal det sikres, at de lovmæssige miljøkrav bliver overholdt, blandt andet med beregninger af støj- og skyggekastforhold. Vindmølleområdet ligger indenfor område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), men udenfor nitratfølsomt indvindingsopland (NFI). I Kommuneplan 2013-2025 redegøres for, at det ikke anses for muligt at finde alternative udpegninger af vindmølleområder. Der skal i den videre planlægning sikres en grundvandsbeskyttelse af området. Afstande fra Torrild Kirke til tekniske anlæg i landskabet 100 m 50 m Torrild Kirke Mobilmast vest for Torrild Nordøst-sydvest gående forbindelse sydøst for Torrild Eksisterende vindmøller vest for Torrild Totalhøjde: 75 meter Nye Vindmøller sydøst for Torrild Totalhøjde: 100 meter 10 m 100 m 200 m 300 m 400 m 500 m 600 m 700 m 800 m 900 m 1000 m 1100 m 1200 m 1300 m 1400 m 1500 m 1600 m 1700 m AFSTAND FRA TORRILD KIRKE
Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra en af de nærmeste naboer mod sydvest Visualiseringer Vindmøller med en totalhøjde på 100 meter kan være synlige på ret store afstande og være visuelt dominerende som tekniske elementer i landskabet. Projektområdet ligger i et let kuperet, relativt højt beliggende landskab (omkring 80 meter o.h.o.), og mølleanlæggets fremtræden i både de nære og de mere fjerne omgivelser vil blive nærmere beskrevet og visualiseret. De nye møller skal derudover vurderes i samspil med det eksisterende vindmølleområde beliggende ved Krogstrupvej vest for Torrild og det planlagte vindmølleområde 1.V.3 beliggende vest for Ondrup samt de to højspændingsledninger, der krydser landskabet fra nordvest til sydøst. På lidt længere afstand fra mølleområdet findes fredede områder og særlige landskabs- og kulturmiljøer, som for eksempel landskabet omkring Rathlousdal sydvest for Odder. Påvirkningen af sådanne landskabs- og kulturmiljøer vil ligeledes blive undersøgt. Samtidig skal det vurderes, om vindmøllerne påvirker oplevelsen af kirker i kulturlandskabet inden for en radius af 4,5 km. og vurderes blandt andet på baggrund af visualiseringer, der udarbejdes i forbindelse med planlægningsarbejdet. I dette debatoplæg er vist et par visualiseringer af de nye vindmøller, som de vil fremstå i området. Derudover undersøges det, om vindmøllerne er synlige fra de omkringliggende byer og fra udsigtspunkter i landskabet, som har betydning for de mennesker, der lever og færdes til dagligt i området. Der vil blandt andet være fokus på møllernes synlighed fra Torrild By og fra Kongshusvej (Rute 455). VE-Loven (Lov om fremme af vedvarende energi) åbner mulighed for kompensation af værditab på fast ejendom i forbindelse med opsætning af vindmøller. Bygherre skal informere om værditabsordningen på et offentligt møde. På mødet skal bygherre redegøre for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende ejendomme og for mulighederne for at søge om værditabserstatning. Mødet skal afholdes senest fire uger Vindmøllernes visuelle påvirkning af landskabet analyseres Værditabsordningen
Mange ejendomme er omgivet af beplantning. Afhængigt af ejendommens placering kan beplantningen i højere eller mindre grad skærme af for udsynet mod vindmøller. Selv om man står relativt tæt på en vindmølle, kan elementer i landskabet som eksempelvis beplantning virke betydeligt afskærmende i forhold til udsynet mod vindmøllen. Fra store åbne markstykker kan der, afhængigt af afstanden til foranstående beplantninger, være et forholdsvis stort udsyn mod vindmøllerne. Set fra områder med let spredt beplantning vil der skiftevis lukkes af og være frit udsyn mod et mølleområde. Helt tæt på mølleområdet vil vindmøllerne være fuldt synlige og opleves i fuld fi gur. inden udløbet af høringsfasen for VVM, kommuneplantillæg og lokalplan. Erstatningen søges gennem Energinet.dk, som administrerer ordningen og har nedsat en vurderingskommission, der fastsætter omfanget af en evt. erstatning. Lokalt medejerskab VE-loven fastsætter, at bygherren skal udbyde mindst 20 % af vindmøllernes produktion i andele til fastboende over 18 år, i den kommune hvori vindmøllerne bliver opstillet. De borgere, der bor inden for en afstand på 4,5 km fra nærmeste vindmølle, har en fortrinsstilling, idet de hver har forkøbsret til 50 andele forud for borgere i resten af kommunen. Andelene skal sælges til kostprisen og skal tilbydes gennem annoncering og afholdelse af et informationsmøde. Andelssalget må ikke igangsættes, før alle nødvendige tilladelser for opstilling af vindmøllerne er opnået. Ordningen administreres af Energinet.dk. Grøn ordning Ved en gennemførelse af projektforslaget oprettes samtidig en grøn fond, iht. VE-lovens bestemmelser herom. Fonden finansieres gennem opstillingen af nye vindmøller og kan yde tilskud til for eksempel det lokale foreningsliv, kulturelle eller informative aktiviteter eller anlægsarbejder, som kan styrke de landskabelige eller rekreative værdier. Det ansøgte vindmølleprojekt giver mulighed for et tilskud på ca. 500.000 kr. til lokalområdet. Det er Byrådets hensigt, at puljen anvendes i de lokalsamfund, der berøres i forbindelse med etablering af nye vindmølleområder. Spørgsmål til debat: Hvilke forhold mener du, at kommunen bør belyse nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af en VVM-redegørelse for vindmølleområdet? Det kan for eksempel være: Særlige forhold, der skal vurderes. Steder, hvorfra man ønsker vindmøllen visualiseret. Andre emner, der bør indgå i vurderingen. Du kan også komme med forslag til projekter i området finansieret ved Grøn ordning. For mere information, herunder hvilke typer projekter, der kan få støtte, se www.energinet.dk.
Visualisering af den midterste af de nye vindmøller, totalhøjde på 100 meter, set fra en af de nærmeste naboer mod nord Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter Forslag, ideer og kommentarer sendes til: Debatoplægget er udarbejdet af Odder Kommune i henhold til Planlovens 22 om indkaldelse af forslag og ideer m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Idéer og forslag til planlægningsarbejdet skal være modtaget hos Odder Kommune senest den 14. maj 2014. Bemærkningerne skal være skriftlige og sendes til: Debatperioden varer 4 uger fra onsdag den 16. april 2014 til onsdag den 14. maj 2014. Oplysninger kan fås ved henvendelse til: Odder Kommune, Plan Rådhusgade 3, 8300 Odder eller email: plan@odder.dk Odder Kommune Plan Telefon: 87 80 33 33