Ansøgning om miljøgodkendelse efter 11 på ejendommen Fredensgård, Sørningevej 5, 4450 Jyderup. 1. udgave 12.03.2012 Oplysninger i denne ansøgning følger kronologisk it-systemets spørgsmåls bokse.
GENERELLE FORHOLD Oplysninger om ansøger- og ejerforhold Ansøger Navn Dønnerup Agri A/S Kontaktperson Niels Lundstedt Adresse Dønnerupvej 18, 4450 Jyderup Telefon 59 25 85 42 / mobil 51 36 75 40 Mail nol@doennerup.dk Bedriftsoplysninger Sags adresse Sørningevej 5, 4450 Jyderup Ejendomsnummer 3160022333 Matrikelnummer 6c Kajemose By, Holmstrup Listebetegnelse 11 - anlæg til so produktion under 270 DE CVR-nummer 20699140 CHR-nummer Staldene er udlejet til anden bruger. Godkendelsespligt Der er d. 22 dec. 2005 ansøgt om en miljøgodkendelse efter kapt. 5 der blev samtidig ansøgt om en mindre udvidelse af husdyrholdet. Miljøgodkendelsen og udvidelsen blev færdigbehandlet og godkendt af Holbæk kommune i januar 2008. Sagen blev påklaget. Natur- og miljøklagenævnet har ophævet afgørelsen af d. 11 januar 2008, og hjemvist sagen til fornyet behandling efter husdyrbrugsloven. Idet der er over 750 stipladser til søer skal der foreligge en miljøgodkendelse på ejendommen. Der sker ingen udvidelser eller ændringer af produktionen. Godkendelsens omfang Dyreholdet er placeret på ejendommen Sørningevej 5, 4450 Jyderup. På ejendommen er der en so-produktion med smågrise til 7,4 kg. Der sker ingen ændringer i dyreholdet. Der sker ingen fysiske ændringer på ejendommen, eller tilbygninger på ejendommen. Der drives ca. 70 ha derudover er der gylleaftaler (disse aftaler er endnu ikke fastlagt men vil blive fremsendt snarest) Der er ikke biaktiviteter på ejendommen. Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle gyllebeholdere blive tømt, og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. 2/ 37
Projektets omfang Der er i dag en svineproduktion bestående af 900 årssøer m. smågrise til 7,4 kg, i alt svarende til 209,3 DE. Der sker ingen ændringer eller udvidelser. Det nuværende staldsystem forsætter uændret, der sker ingen ændringer eller ombygninger af det nuværende staldsystem. Der anmodes om at afgangsvægten på smågrisene kan reguleres, så længe det samlede antal DE ikke overskrides. Tidligere godkendelser Den oprindelige forhånds- og byggegodkendelse er fra 1998. Byggeriet er færdigmeldt i 1999. Biaktiviteter Der er ingen biaktiviteter på ejendommen. Husdyrbrugets ophør Hvis ejendommen i mod al forventning inden for den nærmeste årrække skal nedlukkes, vil alle gyllebeholdere blive tømt, og foderrester vil blive fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt besætningen bliver ramt af en sygdom der af veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nødslagtning af dyrene, vil det foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. Offentlighed og høring Offentlighed og høring Ikke Teknisk resume Type husdyrbrug På ejendommen er der en soproduktion med tilhørende smågriseproduktion til 7,4 kg. Dyreholdets størrelse Der er i dag en produktion på 900 årssøer m. smågrise til 7,4 kg, svarende til 209,3 DE. Der sker ingen ændringer på ejendommen. Beskrivelse af byggeriet I forbindelse med denne miljøgodkendelse vil der ikke tilbygges på ejendommen. Ændringer i staldsystemet Der sker ingen ændringer i det nuværende staldsystem. Håndtering af husdyrgødning Al husdyrgødning fra produktionen er gylle og dybstrøelse/fast møg. Gyllen opbevares i eksisterende gyllebeholder og gyllekanaler mv., der en samlet kapacitet på ca. 2.453 m3. Gyllen afhentes direkte fra gyllebeholderen. Dybstrøelsen/fast møg fra drægtighedsstald opbevares på fast møddingsplads, der har et areal på ca. 290 kvm og en kapacitet på ca. 600 kbm. 3/ 37
Arealer beliggende indenfor en radius af 10 km afhentes med traktor og vogn med en kapacitet på ca. 15-25 tons. Gødning der skal transporteres længere end 10 km afhentes med lastbil med en kapacitet på ca. 30 tons. Til beregning af transporter med gødning er der taget udgangspunkt i worst case, dvs. al gødningen flyttes med læs á gns. 20 tons. Transporter Der er ca. 529 transporter til og fra ejendommen, heraf er der ca. 180 transporter med husdyrgødning. Der sker ingen ændringer i antallet af transporter til og fra ejendommen. Støv, Støj og fluer Der er et eksisterende dyrehold på ejendommen, der sker ingen ændringer eller udvidelser. Det nuværende niveau for støv, støj og fluer ligger efter vores opfattelse på et acceptabelt niveau, og der er efter ejers viden ingen klager på disse områder. Fluer bekæmpes efter gældende regler, og der er ikke et generelt flueproblem på ejendommen. Arealoplysninger Der drives i alt ca. 70 ha alle arealerne er ejet af Dønnerup Agri A/S. Dønnerup Agri A/S ejer væsentlig flere arealer, men de er pt. bortforpagtet. I it- systemet er alle arealerne indtegnet som ansøger driver d.d. Der er anvendt JB5 for alle arealerne hermed er der anvendt worst case for fosforbalancen. Alle arealerne er registreret som drænet. Der er anvendt det sædskifte som it-systemet har beregnet som reference sædskiftet. Gylleaftaler Gylleaftalerne vil snarest blive fremsendt som 16 ansøgninger. Nitratklasser overfladevand Der drives i alt ca. 70 ha, heraf er ca. 55 ha beliggende i nitratklasse 0, og ca. 15 ha er beliggende i nitratklasse 1. Der ønskes gødsket med ca. 0,75 DE/ha i gns. Der er ikke anvendt sædskiftetilpasning. Der er ikke anvendt ekstra efterafgrøder. It-systemet udvaskningsberegninger er overholdt uden nogen former for tilpasninger. Grundvand Der er ca. 22 ha beliggende i grundvandsfølsomme områder. Jf. it-systemet er totalbelastningen til de pågældende områder er beregnet til 0 mg nitrat pr. liter. Fosfor Der drives i alt ca. 70 ha, alle arealerne er indsat som JB 5, og alle arealerne er drænet. Kravet om P-overskud er overholdt med -6,6 kg P/ha/år. Lugt Ejendommen er placeret optimalt i forhold enkelt liggende naboer, samlet bebyggelse, og byzone. Lugtgenekriteriet er overholdt med 1,2 gange. 4/ 37
Ammoniakfordampning Det eksisterende dyreholdet er omfattet af det generelle krav om 30 % reduktion af NH 3 -tab fra stald og lager, samt de vejledende BAT emissionsgrænseværdier. Ammoniakfordampningen fra stald og lager er beregnet til 3.603 kg NH3-N / år. Dette overholder det generelle ammoniakkrav og BAT kravet. Anlægget er beliggende mere end 1000 m fra et naturområde, der er omfattet af husdyrlovens 7, hvorfor anlægget ikke er omfattet af lovens regler om bufferzoner. Inden for en buffer af 1.000 meter fra anlægget ligger der flere 3 områder. 5/ 37
BESKRIVELSE AF ANLÆGGET Beskrivelse af stalden Facadebeklædning Taghældning/ materiale Højde på bygning Eksisterende bygning Betonelementer i bunden svenskrød facade beklædning fra underkant af vinduet og op til taget. Sorte tagplader i eternit, med en hældning på ca. 20 gr. Den eksisterende stald er ca. 7,8 m til kip. Grundplan Foderladen er ca. 760 m2. Stalden er ca. 3.540 m2. Servicebygning på ca. 100 m2. Gyllebeholder Den eksisterende gyllebeholder på 1.985 m3 er opført i betonelementer, og ligger ca. 2 m over terræn. Der er pt. ikke planer om ny beplantning på ejendommen. Beliggenhedsplan Der er vedlagt beliggenhedsplan af ejendommen, med følgende oplysninger: Placering af stalde. Placering af fodersiloer mv. Placering af ventilationsafkast. Placering af dræn Befæstede arealer/vaskeplads Relevante adgangsveje Interne transport veje Kemikalierum Olietanke oven-og underjordiske Placering af spildolie Placering af døde dyr Beplantning 6/ 37
Indretning af anlægget Stalden er inddelt i 3 afdelinger, hhv. løbe-, drægtigheds- og farestald samt en foderlade i den vestligste ende. Drægtighedsstalden er indrettet med stier opdelt i lejearealer med dybstrøelse og fast gulv i gødeareal og drivgang. Søerne fodres efter et princip, hvor søerne i de forskellige hold skiftevis lukkes ud på drivgangen. De fordeler sig i ædeboksene og fikseres i denne under selve fodringen. Dette muliggør en tilnærmet individuel fodring af det enkelte dyr, da personen der fodre, kan gå ned langs fodergangen med en fodervogn og tildele ekstra mængder til de søer, som har et ekstra behov for foder. De resterende søer tildeles en grundration via fodersystemet. Når det enkelte dyr bliver fodret efter dets behov, giver det en mindre udskillelse af næringsstoffer i gødningen. Dette, sammenholdt med tildeling af halm, god management og god hygiejne, vil begrænse lugt og ammoniakfordampning i og fra stalden. Desuden er der opsat overbrusningsanlæg, som kan medvirke til at binde støv, og styre grisenes gødeadfærd. Især i sommerhalvåret kan overbrusning være med til at opretholde en god hygiejne i stierne og derigennem reducere risiko for lugtgener. Overbrusningsanlægget bidrager desuden til nedkøling af grisene i varme perioder. Til drægtige søer er der i alt ca. 578 stipladser. Løbeafdelingen er indrettet til søer i bokse på delvis spaltegulv. Derudover er der 14 enkelt dyrsstier med dybstrøelse (sygestier) og 14 enkeltdyrsstier med fuldspalte. Søerne fodres individuelt efter behov. Stalden benyttes til løbesøer, og 4 ugers kontrolhold, flyttehold samt opsamling og sygestier. Til løbesøer mv. er der i alt ca. 236 stipladser. Farestierne er indrettet med delvist spaltegulv, og farestalden er sektioneret. Søerne fodres individuelt efter behov. Til faresøer er der i alt ca. 216 stipladser. Gødning håndteres udelukkende som gylle i farestaldene, men i drægtigheds- og løbestalden er der ligeledes håndtering af dybstrøelse. I drægtighedsstalden skrabes gødningen fra det faste gulv til en kanal, hvorfra det transporteres via udmugningssystem til møddingsplads. Gyllen fra de andre staldafsnit kommer til forbeholderen, hvorfra det pumpes til gylleholderen. Placering af dyreholdet Antal stipl. Fordeling i % Antal årssøer Diegivende søer Farestald 216 100 % 900 Løbe-drægtige søer Drægtighedsstald 578 74 % 666 Løbeafdeling Fikseret bokse 208 26 % 234 Dybstrøelsesbokse* 14 0 0 Fuldspaltebokse* 14 0 0 *Dyrene er hentet fra drægtighedsstalden eller boksene i løbeafdelingen, og er derfor sat til 0. 7/ 37
ANLÆGGET Dyrehold og management Dyrehold Før udvidelsen Antal Indgang afgang DE Årssøer 900 209,3 Polte 900 100 100 0 Smågrise / 7,4 0 DE i alt 209,3 *Poltene indgår i produktionen fra ca. 100 kg, og tæller derfor med i DE-beregningen for søerne. Ansøger ønsker muligheden for at variere husdyrholdet indenfor de enkelte grupper samt indgangsvægt og afgangsvægt kan reguleres, så længe det samlede antal DE ikke overskrides. Management Ejendommen drives efter princippet godt landmandskab. Bedriftens medarbejdere bliver løbende uddannet gennem kurser, efteruddannelse og deltagelse i erfa-grupper. Medarbejdere vil blive orienteret om ejendommens miljøgodkendelse og være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Ikke genbrugbart affald køres i deponi på den lokale genbrugsplads. Der tages videst muligt hensyn til naboer ved udspredning af gylle. Rengøring i og omkring ejendommen foretages jævnlig for at undgå uhygiejniske forhold og for at nedsætte risikoen for tilhold af eventuelle skadedyr, samt for at mindske risikoen for lugtgener for omkringboende. Der udarbejdes mark- og gødningsplaner, til brug for planlægning og registrering af udringning af uorganisk gødning og husdyrgødning på udbringningsarealerne, samt til planlægning og registrering af pesticid-/kemikalieforbrug. Der føres årlig kontrol over vand- og energiforbrug. Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med ejendommens regnskab. I ejendommens effektivitetskontroller registreres desuden foderforbrug, produktionsresultater og lign. Der forefindes en beredskabsplan, der beskriver forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier og gylle, brand mv. 8/ 37
Rengøring og desinficering Farestaldene vaskes efter hvert hold grise. Efter vask desinficeres sektionerne, og tørres helt ud, inden indsættelse af et nyt hold grise. Der benyttes kun godkendte desinficerings- og rengøringsmidler. Drægtighedsstalden og løbeafdelingen vaskes ca. 1 gang årligt. Der i blødsættes inden vask, og der vaskes med højtryksrenser. Overbrusning i svinestalde Der er etableret overbrusning i drægtighedsstalden. Dette bruges til reguleringen af grisenes kropstemperatur. Ydermere holder det spalterne rene og kølige. Dyrene gøder hermed hellere på spalterne end på det faste lejeareal. Bedste tilgængelig staldteknologi De nuværende farestalde er indrettet med delvist spaltegulv. Dette er en gængs og almindelig opstaldningsform for diegivende søer. Dette må være at betragte som BAT. Farestalden er opdelt i sektioner. Imellem hvert hold i farestalden bliver staldene vasket og desinficeret, hvilket i kombination med sektioneringen er medvirkende til, at der kan opretholdes et højt sundhedsniveau, som medfører mindre behov for medicinering. Den nuværende løbeafdeling er indrettet med enkeltstier med delvis spaltegulv, derudover er der dybstrøelsesstier til sygestier og fuldspaltestier til opsamling mv. Den nuværende drægtighedsstald er indrettet til løsgående søer med delvis spaltegulv og dybstrøelse. Dette overholder den gældende lovgivning for løsgående søer. Stalden er ydermere indrettet med stor fokus på dyrenes velfærd, da den dækker dyrenes behov for et blødt leje og masser af rodemateriale. Det må være at betragte som at BAT når stalden er indrettet med delvis spalte og dyrenes velfærd er medregnet i indretningen. Overbrusningen i drægtighedsstalden skal medvirke til at køle søerne i varme perioder, binde støv, samt bidrage til regulering af grisenes gødeadfærd, således at svineri i stierne undgås. En vis andel fast gulv minimerer gylleoverfladen i gylle kummen i stalden, og minimerer derfor ammoniakfordampningen. Staldtemperaturen holdes lavest muligt i alle sektioner. Søerne opdeles og opstaldes i grupper, og farestalden indrettes i sektioner. Begge dele for at have en mere målrettet fodrings- og temperatur strategi til de enkelte grupper. Når det enkelte dyr bliver fodret efter dets behov, giver det en mindre udskillelse af N og P i gødningen. Dette sammenholdt med god management og en god hygiejne i staldene vil kunne begrænse lugt og ammoniak. Drikkenipler tjekkes ofte og udskiftes hvis de drypper. Renholdelse og vedligeholdelse af ventilation og foderanlæg vil holde energiniveauet på et acceptabelt niveau. De nuværende stalde lever umiddelbart optil BAT niveau de er indrettet med delvis spaltegulv. Der forventes en renovering af staldene indenfor en 20 årig periode. Her vil evt. ny BAT teknologi blive indarbejdet i stalden. 9/ 37
Bedste tilgængelig foderteknologi I forbindelse med effektivitetskontrol og optimering af produktionen bliver ejendommens foderforbrug nøje gennemgået, således at fodereffektiviteten optimeres, samtidig med at der tages hensyn til prisudvikling på foder. Som udgangspunkt vil der blive anvendt foder med optimeret indhold af råprotein og fosfor. - Foderplaner udarbejdes i samarbejde med foderkonsulent, og det sikres, at der anvendes den for ejendommen bedste viden inden for svinefodring. - Mindst 1 gang årligt gennemgås foderplaner for optimeringer, fejl, mm. - Foderet indeholder fytase og et fosfor- og råproteinindhold indenfor de vejledende niveauer. - Foderet er tilpasset til de enkelte dyregrupper og vægtintervaller, så der ikke opstår unødigt overforbrug af hverken næringsstoffer, fosfat eller hjælpestoffer. - Der benyttes fytase, hvilket medfører en højere udnyttelse af foderets indhold af fosfor, hvilket medfører en reduktion af den udskilte mængde fosfor i gyllen, som igen medfører en lavere udvaskning af fosfor til omgivelserne. 10/ 37
LOKALISERING Husdyrbrugets lokalisering og planforhold Husdyrbrugets anlæg er beliggende syd for Jyderup og Mørkøv, ved Hørdal plantage. Ejendommen er placeret optimalt i forhold enkelt liggende naboer, samlet bebyggelse, og byzone lugtgene kriteriet er overholdt med 1,2 gange i forhold til samlet bebyggelse og byzone og genekriteriet er overholdt i forhold til enkelt liggende nabo. Faste afstandskrav Ikke almene vandforsyningsanlæg (25 m): ca. 900 m (v. Rønnekilde vandværk) Almene vandforsyningsanlæg (50 m): ca. 900 m Rønnekilde vandværk Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m): ca. 200 m til sø vest for ejendom. Offentlig vej og privat fællesvej (15 m): ca. 70 m til Sørningevej. Levnedsmiddelvirksomhed (25 m): ukendt - mere end 25 m Beboelse på samme ejendom (15 m): ca. 50 m fra eksisterende stald. Naboskel (30 m): ca. 25 m fra eksisterende foderlade. Nabobeboelse (50 m): ca. 120 m til nærmeste nabo (med landbrugspligt). Nabobeboelse (50 m): ca. 250 m til nærmeste nabo (uden landbrugspligt). Eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde (50 m): mere end 4.000 m til byzone Jyderup. Område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. (50 m): ca. 1.350 m til Landsbyen Sørninge. Område i landzone med samlet bebyggelse (50 m): ca. 500 m til Åmosevej 49 (det første hus i samlet bebyggelse) Jf. ejers viden og oplysninger fra www.miljøportalen.dk 11/ 37
Landskabet og planforhold Der er angivet afstanden fra det eksisterende staldanlæg i forhold til følgende: Naturområde med særlige naturbeskyttelsesinteresser(natura 2000) ca. 1.500 m til EFhabitat område beliggende sydvest for ejendommen. Områder med landskabelig værdi Kan ikke finde oplysninger. Uforstyrrede landskaber Kan ikke finde oplysninger. Områder med særlig geologisk værdi Kan ikke finde oplysninger. Rekreative interesseområder Kan ikke finde oplysninger. Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer Kan ikke finde oplysninger. Kirkeomgivelser Kan ikke finde oplysninger. Kystnærhedszonen ca. 13 km til kystnærhedszone. Lavbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering ca. 200 m (ikke okkerklassificeret) beliggende øst for ejendommen. Skovrejsningsområder Kan ikke finde oplysninger. Fredede områder ca. 1.800 m til fredet område beliggende vest for ejendommen. Beskyttede naturarealer ( 3) ca. 150 m til 3 mose beliggende vest for ejendommen. Strandbeskyttelseslinie ca. 16 km vest og syd for ejendommen. Klitfredningslinie Kan ikke finde klitfredningslinier på Sjælland. Skovbyggelinie 0 m til skovbyggelinie (gælder ikke for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri) Sø- og åbeskyttelseslinie - ca. 500 m til søbeskyttelselinie til Brændeløkke Dammen, og ca. 1.500 m til åbeskyttelseslinie. Kirkebyggelinie ca. 2.000 m til kirkebyggelinie i forhold til kirke i Holmstrup. Fortidsmindelinie mere end 1.000 m til fortidsmindelinie beliggende nord for ejendommen. Beskyttede sten- og jorddiger ca. 100 m syd for ejendommen. Oplysningerne er hentet på www.miljoeportal.dk. Ejendommen er efter vores vurdering ikke i direkte berøring med ovenstående punkter. 12/ 37
Energi og vandforbrug Energiforbrug Energiforbrug på anlæg Ressource Energiforbrug Opbevaring (f.eks. tanktype, bygning eller indretning) Elforbrug oplyst af Ca. 250.000 kwh. ansøger Fyringsolie til stald Ca. 9.200 liter. Olietank er placeret i service bygning Dieselolie til maskiner 0 liter Markdriften foregår fra anden ejendom Egenproduktion af energi. / Energiteknologi på anlæg (BAT) Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelig teknikker (BREF) der vedrører fjerkræ og svineproduktion, anvendes der BAT når der er etableret (delvis) lavenergibelysning, (udskiftningen vil foregå efterhånden som lysstofrørene springer) eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperaturstyring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. - Ventilationssystemer er optimeret og dimensioneret og reguleret efter den aktuelle belægning. - Desuden sørges der for at de enkelte staldafsnit udtørres efter vask og desinfektion, inden der indsættes nye grise. På den måde undgås det at ventilere unødigt, samtidig med at det undgås, at temperaturen i stalden er for lav og luftfugtigheden er for høj, når der indsættes grise, idet dette kan medføre unødigt svineri i stalden. - Der sørges for jævnlig inspektion og rengøring af ventilationskanaler og ventilatorer. - Der sørges for at unødig belysning og andet energispild undgås. - Hvor det er muligt er der opsat lavenergi lysstofrør. - Udendørs belysning benyttes kun i nødvendigt omfang. 13/ 37
Vandforbrug Vandforbrug på anlæg Drikkevand (Håndbog i svinehold) Drikkevandsspild (Håndbog i svinehold) Vaskevand (stalde) (Håndbog i svinehold) Vaskevand (maskiner) (Vurderet) Markvanding (Vurderet) Vand til øvrige formål Staldtoilet og bolig (Normtal) Samlet vandforbrug normtal. Vandforbrug oplyst af ansøger Vandforbrug 4.401 m3 0 m3 306 m3 0 m3 0 m3 170 m3 Ca. 4.877 m3 Ca. 5.300 m3 Ejendommen forsynes med vand fra Skellingsted vandværk. Regnvand fra tage og befæstede arealer føres til markdræn- jf. vedlagte beliggenhedsplan. Vandteknologi på anlæg (BAT) Ifølge BREF der vedrører fjerkræ og svineproduktion, anvendes der BAT når der er anvendes højtryksrensning til vask af stalde, og når drikkenipler er placeret over trug. - Der foretages højtryksvask af stalde mellem hvert hold af grise. - Drikkenipler placeres over fodertrug, så spild undgås. - Stalde sættes i blød inden vask, hvilket nedsætter forbruget af vand. - Drikkevandsnipler mm efterses og udskiftes når det skønnes nødvendigt. - Vandforbruget registreres og moniteres løbende for at forebygge spild og for at undgå eventuelt ødelagte vandrør. 14/ 37
Gener Lugt Beregning af lugtemissionen fra husdyrbrugets anlæg beregnes i lugtenheder. Beregningen baseres på husdyrtype, kg dyr på stald (antal stipladser) og staldsystem. Geneafstandene beregnes ud fra anlæggets lugtenheder. Beregningen foregår dels ved hjælp af FMKvejledningen og dels den nye lugtvejledning. Der forventes ingen lugtgener fra det ansøgte projekt. Der ligger ingen naboer indenfor 1,2 gange af den beregnede lugtgenegrænse til nabobeboelser, samlet bebyggelse og byzone, se nedenstående udklip fra it-systemet. Som det ses i ovenstående tabel overholder ejendomme alle geneafstandene med stor margin. Der er ikke truffet særlige foranstaltninger til begrænsning af lugtgenerne fra anlægget ud over hvad der ligger i det daglige management. 15/ 37
Placering i forhold til naboer Ejendommens placering i forhold til nærmeste enkelt liggende nabo uden landbrugspligt til samlet bebyggelse og byzone, se nedenstående udklip fra it-systemet. 16/ 37
Ventilation Ventilationssystemet reguleres efter den aktuelle belægning. Der udføres en jævnlig rengøring (ved hvert holdskifte) og tilsyn af ventilationskanaler og ventilator, herved fjernes snavs mv. som kan yde modstand og forøge strømforbruget. Der gennemføres regelmæssig kontrol af temperatur- og luftfugtighedsfølernes indstilling og nøjagtighed. Der installeres trinløs styring af ventilatorer i staldene hvilket regulere luftcirkulationen efter behov, og giver dermed lavest mulig forbrug af energi. Det er oplyst, at der er ved strømsvigt og høje temperaturer i stalden er etableret alarm på ventilationssystemet. Nødventilation kan etableres manuelt. Ifølge referencedokumentet for bedste tilgængelig teknikker (BREF) der vedrører fjerkræ- og svineproduktion, anvendes der BAT når der etableres (delvis) lavenergibelysning, eftersyn og rengøring af ventilatorer, temperatur styring der sikrer temperaturkontrol og minimumsventilation i perioder, hvor der ikke er behov for ret stor ventilation. Ventilations princippet i drægtighedsstalden er naturlig ventilation med indsugning i vægge gennem skråtstillede plader og afkast i kippen. Løbe- og farestalden ventileres via diffus ventilation, hvilket vil sige at luften trækkes ned gennem loftpladerne, og føres bort gennem luftafkast i tagfladen. Ventilationsafkastene er indtegnet på vedlagte situationsplan. Stald Type Maksimal ydelse pr. dyr Løbe søer Drægtige søer Diegivende søer Diffus undertryk Naturlig ventilation Diffus undertryk Ca. 120 m 3 /so Ca. 120 m 3 /so Ca. 350 m 3 /so 17/ 37
Støj Støj fra staldanlægget vil kunne forekomme fra dyr og staldmekanik samt interne og eksterne transporter til og fra ejendommen. Herunder Spidsbelastning af støj i forbindelse med ind- og udlevering af grise. Almindelig støj fra den daglige pasning af grisene. Indblæsning af foder i fodersiloerne. Type Placering Driftstid Tiltag til begrænsning af støj Ventilationsanlæg I kip Hele døgnet * Stalde og dyr I staldene Ca. kl. 04.00-18.00 alle dage. * Foderanlæg Kørsel med maskiner Hjemmeblanderi placeret i foderlade. På hele ejendommen og på alle arealer Kører i hele døgnet, men det hele foregår indendørs med lukket port. I højsæsonerne hele døgnet. * Generelt forventes støjen fra anlægget at være mindre end miljøstyrelsens angivelser (55 dag/ 45 aften / 40 nat dba). Støj fra markdrift vil hovedsageligt være i to højsæsoner; forår og sensommer. En del af høsten/markarbejdet vil kunne foregå i aften og nattetimerne/ tidligt om morgenen. For at begrænse støjgener kontrolleres og renses mekaniske installationer jævnligt, således at de fungerer optimalt og ikke giver anledning til unødig støj. Støjkilder i form af ventilationsafkast, udleveringsrum og fodersiloer fremgår På vedlagte beliggenhedsplan. Lys Der vil ved den normale daglige drift ikke være arbejdsprojektør på ejendommen. Der er opsat lys i ved indgang og i forbindelse med udleveringsrum. Det normale tidsrum for belysning er fra kl. 04.00 18.00, men det kan dog forekomme lys næsten hele døgnet ved ind og udlevering af grise. Det er vurderet at lyset ikke er til gene for de omkringboende. * * 18/ 37
Fluer og skadedyr Regelmæssig rengøring af stalde og opbevaringsanlæg til foder vil være med til at begrænse gener fra skadedyr. Der benyttes rovfluer fra firmaet Mortalin til bekæmpelse af staldfluerne, og effekten er dokumenteret gennem adskillige år. Rovfluerne lever under spalterne, og deres larver parasiterer staldfluernes larver, således at formeringen reduceres væsentligt. Foderet er opbevaret i tætte siloer, hvor det ikke er muligt for skadedyr at komme ind. Foderet bliver leveres i korngrav og derfra med snegl til råvaresiloer. Mineraler leveres i bigbags og placeres direkte i påslag. Færdigblandet foder med snegl til færdigvaresiloer og derfra med fodringssystemet ud i staldene. Der er ikke udendørs fodersiloer. Foderladen rengøres jævnligt. Der sørges for at der ikke er uhygiejniske forhold ved de døde dyr, og de vil være overdækket hvis ikke de bliver afhentet indenfor den nærmeste fremtid. Hvis der er blod eller lign. vil dette blive fjernet når de døde dyr er blevet afhentet Der er lavet en aftale med firmaet Mortalin om rottebekæmpelse. Firmaet har opstillet rottekasser på ejendommen. Rottekasserne tilses ca. 5 gange årligt efter behov. Støv Problemer med støv kan hovedsageligt opstå ved håndtering af halm og foder. Foderhåndteringen foregår dog kun indendørs og foderet bliver sneglet hvilket reducerer støv væsentligt. Den daglige halmhåndtering foregår ligeledes indendørs, hvilket reduceres støv væsentligt. 19/ 37
Transport Kort med kørselsruter Eksterne transporter til ejendommen kommer hovedsageligt via rute 23 og rute 225. Transporter årligt Ingen ændring Tidsrum Gødningskørsel Læs á gns. ca. 20 tons Antal 180 Normalt i hverdagene - Men kan forekomme hele døgnet. Foder transporter Antal 52 Normalt i hverdagene og normalt indenfor for kl. 8-16 Korn transporter Antal 80 Normalt i hverdagene og normalt indenfor for kl. 8-16 Halm transport Antal 35 Normalt i hverdagene Men kan forekomme hele døgnet. Køb af polte Antal 26 Normalt i hverdagene - Men kan forekomme hele døgnet. Afhentning af døde dyr Antal 52 Normalt i hverdagene og normalt indenfor for kl. 8-16 Udlevering af grise Antal 52 Normalt i hverdagene - Men kan forekomme hele døgnet. Diverse transporter Antal 52 Normalt i hverdagene og normalt indenfor for kl. 8-16 Transporter i alt Antal 529 Tidsrummet for kørsel med husdyrgødning planlægges normalt at foregå i hverdagene, og vil hovedsageligt foregå om foråret og om efteråret. 20/ 37
Tidsrummet for kørsel med halm foregår kun i høst. Halmen opbevares i foderladen med ca. 50 % og markstak ca. 50 %. Der er årligt ca. 529 transporter. Det vurderes at støjbelastning i forbindelse med til og fra kørsel på ejendommen ikke foranlediger støjgener udover det acceptable niveau. Udspredning af gylle foregår over forholdsvis få dage om året. Der er 2 indkørsler til ejendommen fra Sørningevej, en til erhverv, og en til beboelse. Forurening Spildevand Drikkevandsspild og vaskevand fra stalde Vand til øvrige formål Stald toilet og bolig Regnvand på tage og befæstede arealer Spildevand fra Ledes til bedriften 306 m3 Gyllebeholder 170 m3 Septictank og herfra videre til dræn 3.220 m3 Afledes til markdræn Drikkevandsspild og vaskevand fra stalde tilledes gyllebeholderen, men begge dele er medregnet som normtal i gødningsberegningen. Husdyrgødning og foder Beskrivelse af gyllebeholder Gyllebeholder Rumfang i m3 Overdækning Opført Gennemgået 10- års beholder kontrol Eksisterende gyllebeholder 1.985 Naturligt flydelag 1998 2009 Lejet gyllebeholder Bennebovej 1.500 Naturligt flydelag 1992 2009 BAT beskrivelse til gyllebeholder Der vil anvendes følgende bedste tilgængelig opbevaringsteknik på ejendommen. Gyllebeholdere efterlever kravene i BREF-dokumentet. Dvs. at beholdere er faste tanke, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Sider og bunde er tætte og korrosionsbeskyttede. Tanke tømmes ca. 1 gang årligt for inspektion og evt. reparationer. Opbevaring af svinegylle i gylletank, opfattes som BAT. Der er fastsat en lang række lovregulerede forhold der er med til at sikre lav ammoniakfordampning, og sikre lækager. Disse regler indebærer bla. 10 årig beholderkontrol, samt regelmæssig føring af logbog til gylletank, samt reetablering af flydelag hvis dette er nødvendigt. 21/ 37
Gødningsproduktion Eksisterende gyllebeholder: Kapaciteten er på 1.985 m3, den er ca. 4 m dyb, heraf er ca. 2 m over jorden. Der er et grundareal på ca. 500 m2, og en diameter på ca. 25 m. Der er naturligt flydelag på gyllebeholderne, suppleret med oprevet halm. Lagerandel flydende i pct. Gyllebeholder på 1.985 m3 81 % af gyllen. Gyllekanaler mv. på 470 m3 19 % af gyllen. Lejet gyllebeholder på 500 m3 0 % af gyllen. (worst case, alt gylle hjemme) Opbevaringskapacitet Oplysningerne er fra Landbrugets Byggeblad 95.03-03 af d. 28.10.2009 900 årssøer farestald, delvis spalte Gylle/ vand fast møg Dybstrøelse 900 * 1,68 tons gylle 1.512 tons 208 årssøer, løbestald, delvis spalte 208 * 3,92 tons gylle 815 tons 578 årssøer på dybstrøelse + fast gulv 578 * 2,15 tons gylle* 578 * 0,67 tons dybstrøelse Fast areal med afløb til gyllebeholder 1.243 tons 387 tons 290 m2 * 0,7 m3/m2 203 tons I alt 3.773 tons 387 tons *reelt vil en del gå til opbevaring på møddingsplads. Kapacitet til opbevaring gylle: 2.955 m3 / (3.773 tons /12 mdr.) = ca. 9,4 mdr. Dybstrøelse opbevares på møddingsplads og 50 % (norm) udkøres direkte. Vedlagt opbevaringsaftale på 500 m3 med Bennebovej. 22/ 37
Beskrivelse af risici - Uheld med gylleudslip. - Der vil kunne forekomme strømsvigt i staldanlæggene. - Der vil kunne forekomme fejl i foderblandingerne. - Uheld med olie/kemikalier Beskrivelse af mulige uheld - Pumpning af gylle vil altid være under opsyn. - Gyllebeholder tømmes ca. 1 gang årligt og tjekkes for revner mv. - Der udføres 10 års gyllebeholder kontrol. - Ved strømsvigt er der etableret nødopluk i alle staldafsnittene, og der automatisk opkald til flere mobiltelefoner. - Der udarbejdes 1 gang årligt foderplan, for optimering af effektivitet og miljø. - Olietank er godkendt og kontrolleres jævnligt, og der er lås på tanken. - Kemikalier opbevares i aflåst rum uden afløb. Beskrivelse af risikominimering - Der skal udarbejdes en beredskabsplan for ejendommen, og denne skal følges. - Ved uheld med gylle eller olie-/kemikalier kontaktes den lokale miljøvagt og der vælges de bedste oprydnings-/forebyggelsesforanstaltninger, således at gene og risiko for forurening bliver mindst mulige (f.eks. opdæmning med halmballer, jord el. lign.). - Alle medarbejdere er udstyret med en mobiltelefon, ved et evt. uheld der kan have miljømæssige konsekvenser kontaktes kommunens miljøvagt, eller der ringes 112. Beskrivelse af gener i forbindelse med uheld Uheld vil være til gener for miljøet samt den daglige management. 23/ 37
Beskrivelse af opbevaring af ensilage og foder Der fremstilles foder af indkøbte og egne råvarer, som er placeret i foderladen i staldens vestligste ende. Alt foder udfodres som tørfoder. Sofoder: Korn formales og iblandes mineraler, soja, og fedt mv. Smågrisefoder i farestalden: Korn formales og iblandes smågrisekoncentrat og fiskemel mv. Til foderfremstilling anvendes der årligt ca.: 1000 t. korn 200 t. sojaskrå 40 t. mineralblanding 15 t. fedt 10 t. smågrisekoncentrat 1 t. fiskemel Opbevaringsanlæg består af: Byg: 20 tons (1 stk.) Byg: 12 tons (1 stk.) Hvede: 20 tons (1 stk.) Hvede: 12 tons (1 stk.) Soja: 30 tons (2 stk. á 15 tons) Havre: 16 tons (2 stk. á 8 tons) Fedt: 7 tons (1 stk.) Mineraler i storsække Smågrisekoncentrat i storsække Diegivningsblanding: 3 tons silo Drægtighedsblanding: 6 tons silo Startfoder smågrise: 6 tons silo (anvendes kun med ca. 1 tons) Derudover er der 2 stk. Amerikanersiloer á 650 tons siloerne anvendes ikke i driften af svineproduktionen. 24/ 37
Affald og kemikalier Beskrivelse af døde dyr Ved en produktion på 900 søer er der en dødelighed på ca. 10 % -15 %, dette vil maksimalt svarer til 135 døde søer med en gns. vægt på 180 kg = 24.300 kg døde søer Store døde dyr opbevares på fast areal (betonspalter) med kadaverkap. Små døde dyr opbevares i container. Døde dyr afhentes af DAKA og normalvis indenfor 24 timer efter anmeldelse, hvis ikke det er optil weekend eller helligdag. Afhentningstidspunktet vil normalvis være indenfor en normal arbejdsdag Placering af døde dyr fremgår på vedlagte beliggenhedsplan. Beskrivelse af fast affald Type Nudrift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse Papir, pap, plastik 1.500 kg I container i laden Kommunal genbrugsplads Tomme spraydåser 50 kg I container i laden Kommunal genbrugsplads Andet (f.eks. slam til gødningsformål) / / / Beskrivelse af kemikalier generelt Type Nudrift Ansøgt Opbevaring Bortskaffelse Emballage fra sprøjtemidler 0 kg* Rengjort i laden Kommunal genbrugsplads Sprøjtemiddelrester 0 liter* Aflåst rum uden afløb. Kommunal genbrugsplads Spildolie 0 liter* Opbevares i olietønde Afhentes af DOG med spildbakke Jern/metal 5 tons Fjernes løbende Produkthandler Veterinært affald (kanyler, tomme medicinflasker) 1 spand I medicinskab Kommunal genbrugsplads Andet / / / / *Som udgangspunkt er der ikke sprøjtemidler, spildolie og andre kemikalier på ejendommen. Hvis der skulle forefindes noget vil det blive opbevaret efter forskrifterne. Markdriften drives fra anden ejendom. Der er ikke maskiner og traktorer mv. på ejendommen, derfor er der heller ikke behov for maskinhus, vaskeplads mv. Udleveringsvogn + lille fiat traktor som trækkraft, rengøres på møddingspladsen. 25/ 37
Beskrivelse af pesticider Der opbevares ikke pesticider på ejendommen, arealerne bliver drevet fra anden ejendom. Beskrivelse af oliekemikalier Der opbevares ikke oliekemikalier på ejendommen, arealerne bliver drevet fra anden ejendom. Beskrivelse af øvrige kemikalier Der opbevares ikke kemikalier på ejendommen, arealerne bliver drevet fra anden ejendom. Beskrivelse af egen kontrol Forslag til egenkontrol- følgende punkter anført til egenkontrollen på husdyrbruget. - Eventuelle produktionsrapporter (P-kontrol) gemmes i 5 år. - Eventuelle opgørelser over foderforbrug (E-kontrol) gemmes i 5 år. - Dyrlægerapporter opbevares i tilknytning til stalden og gemmes 5 år. - Registrering af udbringning af husdyrgødning mv. på grundlag af lovgivning omkring planteproduktion gemmes i 5 år. - Der føres jævnligt tilsyn med diverse funktioner af stalde, ventilationsanlæg samt med foderanlæg og stationer. - Gyllebeholdere og rør efterses jævnligt, og vil som minimum blive kontrollere i forbindelse med beholderkontrollen hvert 10. år. - Flydelaget på gyllebeholderne kontrolleres som foreskrevet i logbog for beholdere for flydende husdyrgødning. Hvis det konstateres, at hele eller dele af flydelaget ikke er intakt, vil der samme dag startes reetablering af flydelaget. 26/ 37
AMMONIAK Påvirkning af natur Inden for en buffer af 1.000 meter fra anlægget ligger der flere 3 områder - I forhold til det beskyttelsesniveau, der er fastsat i husdyrloven, vurderes anlæggets merbelastningen i de pågældende naturområder som uvæsentlig. Ammoniaktab Husdyrbrugets anlægs tab af ammoniak til omgivelserne beregnes som summen af emissionen fra stalde og opbevaringsanlæg. Beregningen af emissionen baseres på oplysninger om husdyrholdet, staldanlæg, fodersammensætning og opbevaring af husdyrgødning. De dele af produktionen, der ændres, er omfattet af det generelle ammoniakreduktionskrav på 30 %. Denne maksimale ammoniakemission kan direkte aflæses i it-systemet. Derudover skal den samlede produktion vurderes og beregnes i forhold til BAT (Bedste tilgængelig teknologi). Samlet ammoniakemission Jf. it-systemets tal Emission før Emission efter Meremission 3.603 kg NH3-N 3.603 kg NH3-N 0 kg NH3-N Ammoniakemissionen er uændret da der ikke sker ændringer i staldsystemet, og dyreholdet er uændret. Det generelle ammoniakkrav er beregnet til ca. 3.743 kg NH3-N, det generelle ammoniakkrav på 30 % er hermed overholdt med 140 kg NH3-N, dette skyldes at det etablerede staldsystem er bedre end referencestaldsystemet. Emissionsgrænseværdier for ammoniak Der er foretaget en BAT beregning, jf. Miljøministeriets Vejledende emissions-grænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. (Søer og Smågrise) I de eksisterende stalde skal emissionsniveauet så langt ned, som det er muligt under hensyntagen til proportionalitet. I nye stalde skal emissionsniveauet ned på det beregnede BAT niveau - der er ikke nye stalde i dette projekt. Vejledende emissionsgrænseværdier for eksisterende stalde (Søer) Kg NH3-N pr. årsdyr* Antal Emissionsgrænseværdi årsdyr Farestald 0,75 900 675 Kg NH3-N Løbeafdeling 1,74 234 407 Kg NH3-N Drægtighedsstald er Der er ikke emissionsgrænseværdier 666 2.045 Kg NH3-N baseret på dybstrøelse for dybstrøelse anvendt itsystemets egne tal. 3,07 I alt 3.127 Kg NH3-N 27/ 37
Ammoniakfordampningen skal overholde det generelle ammoniakkrav på 3.743 kg NH3-N. Derudover viser BAT beregningen at emissionen skal reduceres yderligere til 3.127 kg NH3-N. For at reducere ammoniakfordampningen til BAT kravet skal der foretages tilpasninger af projektet. Disse tilpasninger skal være i proportionalitet i forhold til økonomi og der skal tages hensyn til at det er en eksisterende produktion. BAT Økonomi Etableringsomkostningerne og drift omkostningerne er hentet fra teknologibladene. Ved optagelse af lån er der renter på ca. 5 % - Annuitetsfaktor ved 10 år er 12,95 Oplysninger fra Håndbog for driftsplanlægning Foderoptimering: Staldene med produktion er pt. udlejet til anden bruger. Det betyder at ansøger ikke har indflydelse på foderets indhold af fosfor og råprotein, hvorfor et krav om foderoptimering kræver en ændring af lejekontrakt med efterfølgende genforhandling af lejeafgiften. Overdækning af gyllebeholder: Hvis der etableres overdækning af eksisterende gyllebeholder vil det reducere ammoniakfordampningen med ca. 92 kg N/år. (jf. it-systemet) Jf. oplysninger i teknologibladet Fast overdækning af gyllebeholder er de samlede årlige meromkostninger, fratrukket værdien af øget N indhold, ca. 50.000 kr. om året. En teltoverdækning koster ca. 250.000 kr., og har en forventet levetid på 10 år. Etableringsomkostninger: Årlige meromkostninger: ca. 250.000 kr. ca. 50.000 kr. Årlige omkostninger pr. reduceret kg N: (250.000 kr. * 12,95 / 100 + 50.000 kr.) / 92 kg N/år = 895 kr. Årlige omkostninger pr. årsso: (250.000 kr. * 12,95 / 100 + 50.000 kr.) / 900 årssøer = 92 kr. 28/ 37
Oversigt over BAT Ifølge miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier er der beregnet hvor mange penge der til rådighed til BAT på ejendommen. Ifølge vejledningen bør meromkostninger til BAT ikke overstige mere end 1,3 kr. pr. produceret smågris, og/eller ca. 50 kr. pr. årsso. Miljøstyrelsen har også fastlagt emissionsgrænseværdierne ikke må overstige 100 kr. pr. reduceret kg N. Årlige omkostninger pr. gris Årlige omkostninger pr. reduceret kg N BAT / Konklusion FRAVALG Foderoptimering / / Dette tiltag kan ikke anvendes da ansøger ikke driver driften af svineholdet. Overdækning af gyllebeholder 92 kr./so 895 kr. Dette tiltag er ikke BAT. Omkostningerne ligger udenfor MST. vejledn. Gyllekøling / / Der er fravalgt gyllekøling da det er en eks. produktion i eks. stalde. Separering af gylle / / Der er fravalgt separering af gylle da en stor del af produktionen er dybstr./fast møg Luftrensning / / Der er fravalgt luftrensning, da den ansøgte produktion overholder de generelle lugtkrav. Derudover er det dyrt i etablerings- og driftsomkostninger. Svovlsyrebehand ling af gylle Nedfældning af gylle / / Der er fravalgt forsuringsanlæg. Produktionen foregår i eksisterende stalde hvor der ikke er sikkerhed for holdbarheden i betonen, og derudover teknisk ikke er egnet til denne type installation. Derudover er det dyrt i etablerings- og driftsomkostninger. / / Som udgangspunkt er alle typer nedfældning fravalgt nedfældning vil blive anvendt i det omfang det er lovbestemt. Reducering i Ammoniakemission / -92 kg N/år / / / / / 29/ 37
Konklusion på BAT økonomi beregning for ammoniakfordampning Der er foretaget en BAT økonomiberegning for reducering af ammoniakfordampningen i den eksisterende produktion i det eksisterende staldanlæg. Der er pt. mulighed for at reducere ammoniakfordampningen til 3.603 kgnh3-n/år. Hermed er det generelle ammoniakkrav på 30 overholdt med ca. 140 kgnh3-n. I forbindelse med revurdering af denne miljøgodkendelse kan der igen undersøges hvorvidt der er mulighed for at implantere BAT i den eksisterende produktion. Emissionsgrænseværdier for fosfor Der er foretaget en BAT beregning i forhold til fosfor, jf. Miljøministeriets Vejledende emissions-grænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. 900 årssøer/4,3 = 209,3 DE * 23 kg P = 4.814 kg P Uden tiltag er den totale fosformængde 5.069 kg P Foderoptimering: Staldene med produktion er pt. udlejet til anden bruger. Det betyder at ansøger ikke har indflydelse på foderets indhold af fosfor og råprotein. Efter vores opfattelse kan der ikke sættes vilkår til foderoptimeringer, idet ansøger ikke selv driver driften af svineholdet. Gylleseparering: Der er fravalgt separering af gylle da en stor del af produktionen er dybstrøelse/fast møg. Konklusion på BAT økonomi beregning for fosfor Der er foretaget en BAT økonomiberegning for reducering af fosfor i den eksisterende produktion i det eksisterende staldanlæg. Der er pt. ikke mulighed for at reducere fosforindholdet. Men idet der er masser af arealer til rådighed vurderes det at der ikke vil opstå problemer med overgødskning af fosfor. I forbindelse med revurdering af denne miljøgodkendelse kan der igen undersøges hvorvidt der er mulighed for at implantere BAT i den eksisterende produktion. 30/ 37
AREALERNE Markoplysninger Dønnerup Agri A/S driver i alt ca. 70 ha, alle arealerne er ejede. Dønnerup Agri A/S ejer væsentlige flere arealer men de er pt. bortforpagtet. Derudover skal der indgås gylleaftaler disse aftaler er endnu ikke fastlagt. Udklip fra it-systemet. I it- systemet er alle arealerne indtegnet som ansøger driver d.d. Der er anvendt JB5 for alle arealerne hermed er der anvendt worst case for fosforbalancen. Alle arealerne er registreret som drænet. Der er anvendt det sædskifte som it-systemet har beregnet som reference sædskiftet. Der er ikke anvendt ekstra efterafgrøder. Andre husdyrbrug på bedriften Bagerstrædet 3, 4450 Jyderup - Smågriseproduktion 7-30 kg Bagerstræde 9 udlejet staldanlæg til kødkvæg. 31/ 37
Kort med ejet udspredningsarealer Udklip fra it-systemet Arealerne ligger meget spredt i mindre arealer, men alle arealerne ligger optil de arealer som er bortforpagtet pt., og som der skal være gylleaftale med. Derfor ligger arealerne naturligt i forhold til ejendommens udspredningsarealer. 32/ 37
Gødningsregnskab Udklip fra it-systemet Der produceres ca. 209,3 DE på ejendommen, ca. 53,13 De anvendes på egne arealer det svarer til i gns. 0,75 DE/ha resten bortføres til gylleaftaler. 33/ 37
Nitrat (overfladevand og grundvand) Udklip fra it-systemet 34/ 37
Fosfor Udklip fra it-systemet Ammoniak fra udbringning Alle arealerne har hidtil blevet tilført husdyrgødning men der er i før situationen indsat 0 DE/ha worst case. Det er vurderet at omkringliggende natur ikke vil blive påvirket yderligere af ammoniak fra udspredningsarealerne. 35/ 37
Gener fra udbringning Bedste tilgængelig udbringningsteknologi -Al husdyrgødning fra produktionen opbevares på forsvarligvis. Fast møg opbevares 100 % på møddingspladsen. Dybstrøelse opbevares på møddingspladsen og i markstak umiddelbart lige før udspredning. Gyllen opbevares i gyllebeholder, og afhentes direkte fra gyllebeholderen. Arealer der er beliggende indenfor en radius af ca. 10 km afhentes med traktor og gyllevogn med en kapacitet på ca. 25 tons. Arealer der er beliggende længere væk end 10 km afhentes med lastbil med en kapacitet på ca. 30 tons. - Gødningen udbringes så vidt muligt umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst- og næringsstof optag forekommer, hvilket nedsætter fordampning og lugtgener, da planterne hurtigt optager den tilførte gødning. - Vedr. udbringning følges de anvisninger (omkring snedækkede/ skrånende/ vandmæt-tede/ oversvømmede arealer), der er angivet i BREF-dokumentet og som findes som generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække. - På sort jord nedfældes gyllen indenfor bufferzonen, og gylle nedfældes i græsmarkerne på konventionelle arealer. - Der bruges ikke nedfælder i voksende afgrøder, idet der opstår en del afgrødeskader, hvilket medfører en lavere kvælstofoptagelse i afgrøderne og dermed en større udvaskning samtidig med at det medfører et mindre udbytte. - Der tages så vidt muligt hensyn til naboer i forbindelse med udbringningen, dvs. at der tages højde for vindretning, tæt beboede områder mm. - I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der fastsat en lang række krav til udbringning af husdyrgødning, og disse krav kan opfattes som bat på området. Disse krav vil sikres overholdt. Dette indebærer bla. at der føres gødningsregnskab på bedriften. Bedriften drives generelt efter retningslinierne i Godt landmandskab 36/ 37
Beskrivelse af alternativer Ejendommen skal have en miljøgodkendelse idet der er flere end 750 stipladser det er en eksisterende produktion der sker ingen ændringer. Der er reelt ikke alternativer til forsættelse af den eksisterende drift, staldsystemet er etableret der sker ingen ændringer på ejendommen, hvis bedriften skulle reduceres vil produktionen blive urentabelt og måtte lukke. Hvis der gives en miljøgodkendelse er der mulighed for at indarbejde de forbedringer der er mulig på en eksisterende bedrift. Ring eller skriv hvis der er spørgsmål til det fremsendte. Med venlig hilsen Landboforeningen GEFION Mette Gold Frederiksen Direkte 57 86 53 20 37/ 37