Olaf Liljekrans 1856 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Bjørg Harvey, Helene Grønlien, Ellen Nessheim Wiger 1
5 Ark. Hemming, Arne fra Guldviks Svend, i «Olaf Liliekrans.» Skuespil i 3 Akter, af Henr: Ibsen. 2
Udleveret til #Harald A. Nielsen# den #i November 1856# 3
Første Akt. Chor (udenfor tilvenstre.) Hvi sover du saa tungt og saa længe! (Arne fra Guldvik med sine Slægtninge, Spillemænd og Følge viser sig i Baggrunden til Høire paa den anden Side af Elven. Strax efter dem kommer Hemming.) 1te Scene. 2denScene. Hvor er Hemming? (træder ind.) Her! gaa mig tilhaande. Det var Jomfru Ingeborg hun vilde, og saa (uvis.) vi sidde fast. Veien? Ja, jeg er lidet kjendt heroppe, men hedder Arne fra Guldvik. (der imidlertid har faaet Øie paa Levningerne af Broen.) Ei, det har liden Nød; her komme vi over. ikke det strax? (og Alle gaa over Elven og komme ned i Forgrunden.) hvor er nu Ingeborg igjen? Bagved, oppe i Lien. (Viser ud tilhøire.) Hun leger med sine Brude- 4
piger; grønne Kviste hente de ned fra Hæggetræerne og jages dermed under Lyst og Latter. saa ilde optugtet. (vil tale, men afbrydes.) ilde optugtet, siger jeg. Huusbond! I skulde aldrig giftet Jer Datter ind i Fru Kirstens Æt. Fru Kirsten og hendes Frænder ere høibaarne Folk, og og Sølv i Skabet. Ja, men Eders Grander gjør sig lystige over det Forlig, som I har sluttet med hende. at de unde mig ilde. De sige, at I har givet Slip paa Jer lovlige Ret for at faa Jomfru Ingeborg gift med Olaf Lilliekrans; ja, jeg skulde vel ikke nævne det, men der er gjort en Nidvise om Jer, Huusbond. engang Tag i ham, saa Ei Huusbond! saa kjender I den da? Er der Nogen, som har dristet sig til at synge den for Jer? er det ikke sandt, Hemming? Jo, Huusbond! ikke sandt, Hemming? Jo, Huusbond! (hviskende:) Men Huusbond, det er ilde betænkt at sige Sligt; Fru Kirsten er hoffærdig over sin Byrd; hun mener der times Jer en Hæder ved dette Giftermaal; lidet kan I vide, hvorlunde hun ag- 5
ter at tee sig mod sine Gjæster. See hid; hvo kommer der? (med et Udraab:) Fru Kirsten Liliekrans! De Forrige. Kirsten med Følge. 3die Scene. Olaf, som ikke er at see! (der ser fort ud tilhøire.) Der kommer Jomfru Ingeborg! (afsides.) Hvor fager skrider hun forrest i Flokken! En Svend. Det kan I lide paa. (afsides, sukkende, idet han fremdeles seer ud tilvenstre.) Lyksalig er Olaf, der skal eie hende! De Forrige. Ingeborg og Piger. 4de Scene Ikke er Olaf med heroppe. (nærmer sig.) Ei med?! han maa findes. (hviskende til ) Huusbond, kom ihu, jeg har varet Jer ad! (dæmpet:) det tænkte jeg nok. Seer I vel, Huusbond! Vil I nu sande mine Ord? bryder sit Ord, men (og de Andre.) 6
Hvad nu? Siig frem! Vi maa vente dermed. Ha, Tort og Skam! saavel som Bruden (og de Andre.) Olaf! fra Hjem og Brud. (og de Andre.) Flygtet! Ti stille! (sagte til ) Jomfru Ingeborg har Ret; bedst er det, I bryder Forliget. Olaf er bjergtagen! (og de Andre.) Bjergtagen! ham vil jeg spørge ad. (ængstelig:) Huusbond! Huusbond! Hvad nu? Lad ham gaa! Seer I ikke, hvem det er? lært Nøkkens Sange. Lad ham gaa, lad ham gaa! De Forrige. Thorgjerd. 5te Scene. Hvad er det? 7
Der kan I høre! De Forrige, uden Thorgjerd. 6te Scene. tro ham ikke! Men det er dog Sandhed det med Bruden, som blev borte paa Bryllupskvælden. Fæstemands Hu og Hjerte. (sagte og inderligt:) Herren signe Jer for de Ord! Hvad nu? (staar nedslaaet.) (vil gaa.) som jeg lidet mener. Vent Hemming! Hemming. 7de Scene spænd dem vel til! (knæler ned og fæster hendes Skospænde.) jeg siger, det er derfor (fremdeles beskjæftiget som før.) Ja, ja, jeg hører nok! gaaet Dig Noget imod? Kræver I, at jeg ærligt skal sige Jer Javist gjør jeg. 8
Saa maa I da vide (reiser sig.) er det nok med Skoene. for de Ord», ret som om Ak, Jomfru Ingeborg! engang var I mig saa god; men nu, siden I er bleven stor og fuldvoxen Jomfru og mest, kan jeg tro, siden I gav Jert Fæstensord Hvad saa? Aa nei, Intet! (Pause.) Kan I mindes, vi har været heroppe engang før? Jeg mindes aldrig. I var løbet efter Jer brogede Gjed, og jeg skulde nu følge Jer, som jeg altid pleiede, ja det er længe siden, men jeg kommer det ihu, som om det var idag; lige dernede ligger Myren, som vi hørte Bjørnen? Ja, ret dengang. fandt Gjeden igjen. Nei, det var mig, som fandt den først. deroppe under Uren. Og saa tog I Jert Strømpebaand Og bandt den. Ja, for vi skulde sanke Jordbær. Næverskrukke til mig. Men saa var det, vi hørte 9
den var blødest. Og saa tog jeg dig paa Armen vi var, begge To! Ja, jeg var nu meest ræd for din Skyld! finde min Fæstemand. Ak, jeg glemte Jer Fæstemand; jeg glemte, at I er min Herres Datter. bliver jeg derved. Jeg vil ingen Trøie have; jeg tjener Jer hverken for Guld eller Sølv, hverken for Kost eller Ridderklæder. Men nu gaar jeg; hvad jeg mægter, det skal jeg gjøre, naar jeg veed, det glæder Jer. rig er min Fæstemand? Hvor rig han er; skal jeg ikke kunne sige; men om hans Farfader hedder det i Visen: «Han mægter at klæde i Gyldenskrud Vel hundrede Terner til sin Brud!» Saa mægtig er nu vel ikke Olaf Liliekrans, men han eier dog baade Gaard og Grunde. (sukkende.) hvad eier Du? Min Armod, det er det Hele! ikke meget, Hemming! Nei, det er ikke meget, Jfr: Ingeborg! han er min Ven! (i høieste Glæde.) 10
Ingeborg! nei, er det sandt som du siger, da maa jeg tifold prise min Armod. baade leve og dø! (som ude af sig selv.) Ingeborg, Ingeborg! da skal Intet skrække mig mere! Ei, at du har en Fæstemand, ei at du er min Huusbonds Datter; ja saasandt jeg lever, jeg røver dig endnu inat! see der tag den! (Hun tilkaster ham en Ring.) Hemming. Senere 8de Scene. Den gyldne Ring, den har hun mig skjænket, Saa er hun mig endnu baade huld og god! Hun mente det ikke, det var Skrømt, naar hun lod Som hun var saa bitterlig krænket. Alt vil jeg friste, Alt tør jeg vove! (nedslaaet:) Og dog, jeg er jo saa fattig en Svend, Og imorgen skal hun føres for Alteret hen! (rask.) Men Brudgommen færdes i de vilde Skove; O, hvis han aldrig mere kom igjen! (vil ile ud, men standser med et Udraab:) Olaf! der er han! den forvildende Gaade. (vil gaa.) Herr Olaf! Herr Olaf! hvor gaar Eders Vei? Saa hør dog, Herr Olaf! standse mig ikke! Hvad ligger Jer paa Sinde? At I færdes tre samfulde Dage herinde. (betragter ham nærmere.) Hvad øver I der for sælsom en Leg? 11
Eders Kind er hvid, Eders Pande er bleg. været i Alfeleg. Gud staa os bi! Jord eller Himmel. (ængstelig.) Hr: Olaf! følg med til Jer Moders Gaard! de blinkende Rader. Det er kun Maanen, som skinner paa Alle de duggede Blade! let lokkende Kvæde? I feiler; det er Elven, som suser dernede. i Dandsen skride? Ei Herre! det er kun Taager, som glide Ned over Elven (afsides.) Hjælpe mig Gud! kommer min Brud. Eders Brud! I veed da? saa ung og prud. (korser sig.) Alle hellige Mænd! saa er det dog sandt! jeg red, det mindes jeg ei! (afsides.) Og Bruden, som Spillemanden fortalte om, hun maatte jo ogsaa følge væne, hviskende Lunde. Herr Olaf! Herr Olaf! Hvor turde I 12
friste Sligt? Du Lykken finde! I har sovet og drømt! jeg Alfepigen igjen. (træder forbauset tilbage:) Hvad nu! har I vaagen fundet? for evig bundet! Og det er Bruden, I venter her? snart er hun nær. (afsides.) Hans Sjel er hildet, hans Sind er sygt; Alt skal Fru Kirsten vide! (høit.) I tør da færdes foruden Frygt Heroppe? i Drømme blide! (gaar.) Alt imorgen skal hans Bryllup staa; Men sin Fæstemø agter han lidet paa. Lidet veed han, at hun er nær, Og mindre, at hun har en Anden kjær! Han færdes forvildet i Skoven omkring; Og mig gav Ingeborg den gyldne Ring! Hvad jeg har seet, skal hans Moder kjende; Alle Helgene veed, hvor dette skal ende! (gaar ud tilvenstre.) Chor (udenfor tilvenstre:) Fra listige Alfer i Lunden! Fru Kirsten. Hemming. 10de Scene. 11te Scene. (kommer fra venstre.) Her var han see nei, nu er han borte! 13
{...} som skulde komme? Ja, men hvem han meente, kunde jeg ikke ret blive klog paa; thi hans Tale var sælsomt forvildet. Ingeborg meente han ikke det er vist! vi finde ham fat. (idet han seer ud tilhøire.) See, see der, i Maaneskinnet, paa Bakken ved Elven ja forvist tror jeg det er Olaf! Der er To en Kvinde staar hos Alle gode Aander! Han viser ud over Bygden, som om der gaar de Begge! bringer Olaf hid! Men tør I ogsaa? foer vild paa Fjeldet. I kan lide paa mig, Fru Kirsten! (gaar ud tilvenstre.) Alfhild. 12te Scene. I vakt mig; nu er Alting ude! De Forrige. Hemming, Bryllupsgjæster og Følget. 13de Scene. (kommer mod de Andre fra venstre.) Jeg har Jert Ord. (sagte og triumpferende, idet han tager Ringen frem:) 14
Og jeg har Ingeborgs røde Guldring! selv tage Vare derpaa. (staar et Øieblik forbløffet, da Ingeborg tager Ringen fra ham; der#paa# følger han langsomt efter de Andre, der gaa ud tilvenstre.) 15
Anden Akt. Fru Kirsten. fattig og veg af Sind vi faa see, vi faa see! Hemming. 6te Scene. 7de Scene. (kommende fra høire; for sig selv:) Intet Sted er Ingeborg at finde; hun lægger mig i Jorden, det er vist. Igaar var hun mild mod mig; hun gav mig sin Armring; men saa tog hun den fra mig igjen, og idag vil hun aldrig saa meget som glytte til den Side, jeg gaar. (truffen:) uden skjellig Grund. Ei, min høie Frue, hvad skulde ikke freidig tilsinds! Ikke freidig? Jeg? som huer dig godt. Alle Helgene! dig god igjen. Mig Hvem? Ikke veed jeg, hvem I mener. (afsides.) grant kan du tro. Himmel! hun maa have mærket paa Ingeborg, at seer ei Udvei dertil. (i høieste Bestyrtelse.) 16
Ak, Fru Kirsten! min ædle, høie Frue! fortørnes ikke! vel jeg fortørnes? (vedblivende.) Jeg har stridt og kjæmpet mod denne usalige Elskov, saalænge jeg mægtede, og det tror jeg forvist, at hun har med. hun er dig god? Ja næsten! tatt tilhobe derom? Ja, men kun een, kun een eneste Gang, det sværger jeg. vi nys talte om. (fortumlet av Glæde:) I! Vil I det, Fru Kirsten! Ak, Gud og Helgene! jeg tør neppe tro derpaa. (standser.) Men Hr: Olaf, Eders Søn! hvad mener I, han vil sige? (trohjertig.) jeg vel sørge for. Ja, forsandt han er ogsaa bedst tjent dermed, for jeg veed, hun er ham ei god af Hjertet. vel mærket, Hemming. Har I! Ja, I er #saa# klog, Fru Kirsten! Og jeg, som tænkte, at jeg var den Eneste, som havde mærket det. (Betænkeligt.) Men mener I, at Hr: Arne vil give sit Minde? vil nok lykkes. 17
Mener I? Ak, men jeg er jo dog saa fattig en Svend. selv er rede dertil. Tak, tak, Fru Kirsten! Himlen lønne Jer for Eders gode Sind. har tatt sammen. Det lover jeg. ikke langt fra Haanden. (for sig selv.) Nei, dette her er mig som en forunderlig, gjækkende Drøm. Ingeborg og jeg, vi skulde faa hinanden! Ak, kan det være sandt? Saa høit turde jeg aldrig tænke; det var mig hver Morgen som jeg havde gjort en formastelig Gjerning, naar jeg om Natten blot drømte derom. Hm! jeg veed forresten ret vel, at det ikke er for min Skyld, Fru Kirsten gjør sig al den Besvær. Hun har Noget isinde; det gjælder for hende at bryde Forliget med Hr: Arne, og nu hun har mærket, at Ingeborg er mig god, saa vil hun bruge det til Paaskud! Ja ja, jeg har saa tidt varet Huusbond ad, men han vil aldrig tro mig. fører sin Datter did. Tak, tak, Fru Kirsten! Forsandt, I gjør en god Gjerning mod os Alle. (gaar ud tilvenstre.) Kirsten. det maa, det skal lykkes. Hemming. 8d Scene (kommer fra Venstre med en Ølbolle skjult under Koften.) Er der Ingen? 18
Nei, kom I kun, Huusbond! hørte Fru Kirsten. Nu er hun gaaet kom I kun! Fru Kirstens Huus. Ei, Huusbond! er der nu igjen Ufred mellem Jer? paa fornemme Drikkevarer. Ja ja, Huusbond! jeg har jo varet Jer ad. paa et Herremandsbord. Ja, Fru Kirsten handler ilde med Jer, det er vist Der, sæt dig ned og drik! (modtager Bollen og sætter sig.) vi vare vel hjemme. Ja, mig huer det ikke her i Bryllupsgaarden. Ølkruset mellem os Medens Jomfru Ingeborg sad ved Væven og baldyrede Roser og alskens Blomster i Liindugen vort gamle Levesæt. Men da er der Ingen, som slaar Væven og synger liflige Viser dertil. jeg mærker det nok. Men ifald I vilde, saa kunde det jo endnu gjøres om. 19
Næver og banker ham. Ja, vel er det, om I tager vare paa hende, for Olaf agter hende ikke stort, det tror jeg vist. mener Du det? Mindes I Alfhild, den fattige Pige, som fulgte med fra Fjeldet igaar? (reiser sig.) Hun er vakker! Saa tykkes Olaf med. Hvad skal det sige? Olaf har hende kjær! Tidt og mange Gange gjæstede han hende deroppe Hvad Fru Kirsten har snakket Jer for, maa I aldrig tro. (forlegen.) jeg kjender dig nok. Ei, Huusbond, kunde I tro, at havde Sind til dig. Til mig hvor kunde I vel falde paa skal nu gaa for sig? Herude skal de Alle forsamles, saa følge de Brud og Brudgom til Høitidsbordet, og derfra til Kirken. De Forrige. Kirsten. Gjæster. Karle. Piger. 9de Scene. (taler strax hviskende med ) din Huusbond er sindet? 20
(sagte.) Ak, Fru Kirsten! Jeg har kun ringe Fortrøstning, hvis ikke I hjælper til. Haab, Du taler om? Ak, jeg tør ikke selv tro derpaa; men Fru Kirsten mener det vel med os. Hun vil snart vise Jer, at (afsides.) har stundet efter. Der bryder det løs! og kjærligt Samliv. (afsides, studsende:) (som før.) Hvad nu? Haand og Mund. Himmel og Jord! vil hun svige mig? Alle. Det love vi! (sagte:) Faa du Skam, saa forbandet du løi for mig! (sagte.) Fru Kirsten sviger mig. O, saa er det da forbi med mig; en Daare var jeg, at jeg stolede paa hende! (afsides.) saa skeer det gjerne. Hvad agter hun sig nu til? 21
Alfhild! O vee, nu forstaar jeg Vil I beskjæmme os Alle! (til Ingeborg, med hvem han imidlertid har hvisket.) Saa hænger det sammen, det sværger jeg Eder til! Fru Kirsten og jeg har ikke forstaaet hinanden. Jeg byder dig! Nei, nei, det tør jeg ikke; hun vil da mærke, at det var Eder, jeg tænkte paa! (Efter en Stund vedbliver han at hviske med ) De Forrige. Alfhild. 10de Scene. Du er en listig Hund! (vil gaa med de Andre, men holdes tilbage af ) med Olaf Liliekrans! Ak, hvordan skal det hindres? i Alles Paasyn! Ingeborg! sadlet og rede! Hvad! I vil? vaer mig ad, naar Tid er. (gaar.) Ja, nu er jeg stærk; nu tør jeg friste, hvad det skal være! (gaar ud tilvenstre.) Alfhild. Senere Hemming. 11te Scene 22
Chor (udenfor.) Ingeborg saa veen en Kvinde. (lister sig under Choret ind fra Venstre.) Hesten staar opsadlet! Nu et lonligt Tegn til Ingeborg og saa afsted! (gaar ud tilhøire bag Huset.) Alfhild. være i dit Brudekammer. (kommer hurtig fram bag ved Huset med ) Nu er det Tid! Hesten staar saadlet bag ved Staburet. Kirkedøren ei saa? Jo jo, vær ganske tryg; og i Gildehuset har jeg stængt baade Døre og Luger; der er tykke Jernringe for Ingen kan slippe ud! Alfhild har tatt om. Ja didop! Der vil Ingen søge os! (De ile ud tilvenstre.) 23
Tredie Akt. Alfhild. 3die Scene. O Christ, hvad har jeg gjort! Ingeborg og Hemming. (De komme efter en Pause ind fra Høire.) 4de Scene. og lyst og fredsomt. Ja, her skal vi leve godt sammen! givet sit Minde. Det gjør han aldrig! Stue til at boe i. Her er nok af dem. Over hele Dalen ligge øde Huse; Alt staar endnu, som dengang de sidste Mennesker døde bort i den store Landfarsot for mange Aar siden. leve et deiligt Liv. Ja forvist, et deiligt Liv! Jeg fisker og jager, og du sanker Bær imens og seer Huset tilrette. Du tage vare paa! Ja ja da, som du vil. O, et lystigt Liv skal vi leve! (standser og tilføier noget forknyt:) Men naar jeg ret tænker mig om jeg har hverken Bue eller Fiskeredskaber med. gaa mig tilhaande. Det gjør jeg saa gjerne! 24
jeg staar og gaar i. Det var ilde betænkt af dig! jeg har Brug for. Og blive hængt som Tyv! vi blive her, eller Ja, hvor skulde vi ellers ty hen? Mennesker leve her. Jovist kan de leve! reiser ned til min Fader. Men hvad skal der blive af mig? ride i Krigen! I Krigen? Og blive slaaet ihjel! Fader være dig imod. Ja, men om de nu slaa mig ihjel? Chor. (udenfor langt borte:) Skal hun med Livet bøde! Ingeborg! Ingeborg! De ere efter os! skal vi ty hen? Ja, hvor kan jeg vide kan stænges indenfor. Ja, men de ere langt borte. Ja ja da! Ak, bare de ikke faa os 25
fat. (gaar ind i Huset.) Hemming (i Huset.) Derpaa 5te Scene. Ingeborg: Olaf: Olaf Liliekrans! Ingeborg! (stikker ubemærket Hovedet ud af Døren og faar Øie paa ) Herr Olaf! Saa, nu er det da vel forbi med mig! (Han trækker sig iilsomt tilbage.) Alfhild. Fru Kirsten. Karle. Piger. Følget. 8de Scene. Ere I med paa det? Karlene. Ja, ja! De Forrige. Hemming. 9de Scene (bliver trukket ud af Huset af ) med Sadel og Bidsel? Ak, Hr: Arne! være godt dermed. (og ) O Tak, Tak! De Forrige. Thorgjerd. 10de Scene. Thorgjerd. folksomt i Dalen idag! (og de Andre.) Thorgjerd Spillemand! Alfhild. 26
Min Fader! (og de Andre:) Hendes Fader! 27