02 PROFILAVIS NR 07 EU Sådan fungerer det www.europa-kommissionen.dk Klassesæt kan rekvireres ved at kontakte Europa-Kommissionen på tlf. 3314 4140 eller pr. e-mail: eu@europa-kommissionen.dk Hvordan fungerer EU? Det giver vi dig svar på i denne profilavis! EU er hverken et land eller en traditionel Sidst i profilavisen kan du se, hvordan international organisation. EU er en enestående konstruktion, hvilket skyldes den EU-landene er blevet enige om en traktat fremtiden tegner sig for EU-samarbejdet. såkaldte fællesskabsmetode, som vi gennemgår på side tre. Vi fortæller også om de kendes i hvert enkelt land i Danmark ved om en forfatning for EU, som nu skal god- grundlæggende principper, som EU-samarbejdet er baseret på, vi gennemgår EU-instisiden se forslag til, hvordan du og klassen en folkeafstemning. Endelig kan du på bagtutionerne, og vi ser på, hvordan kompetencen til at træffe beslutninger er fordelt tage fat på! kan arbejde videre med EU. Der er nok at mellem EU og medlemsstaterne. God læselyst! Denne profilavis er en opdateret og let revideret udgave af Profilavis nr. 3, der blev udsendt i 2002. Nærværende profilavis er især opdateret med hensyn til fremtidsperspektiverne (side 10 og 11 om forfatningstraktaten). EUROPA-KOMMISSIONEN Repræsentation i Danmark Højbrohus, Østergade 61 Postbox 144 1004 København K Ansvarshavende redaktør Presse- og informationschef Michael Vedsø Redaktion Kreab A/S Foto: Viktoria Blomberg Foto side 6: Scanpix Tegninger: Jon Skræntskov Layout: Kühl+co A/S Referencenr. 3941 Tryk: K. Larsen & Søn A/S Oplag: 100.000 Artiklerne dækker ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens holdninger. Anvendelse af citater er tilladt mod behørig kildeangivelse. Europa-Kommissionen på Internettet: www.europa-kommissionen.dk Fællesskabsmetoden derfor fungerer EU Hvordan kan det være, at EU der består af 25 selvstændige stater hver med deres traditioner, nationale hensyn, forskellige prioriteter og selvforståelse overhovedet kan beslutte noget som helst? Hvordan kan EU lave regler og lovgivning, der ofte indfører helt ny praksis eller bryder med gammel sædvane i dagligdagen, når man i andre sammenhænge gang på gang må konstatere, at alverdens lande ikke kan enes om ret meget i andre organisationer? Svaret skal findes i den model for samarbejde og beslutningstagning, der blev grundlagt med Rom-traktaten og siden har været bærende for EF og EU: fællesskabsmetoden. Det er en samarbejdsmetode, der er enestående i international sammenhæng. Fællesskabsmetoden har tre elementer: fælles permanente og uafhængige institutioner en måde at træffe beslutninger på et retssystem. De vigtigste institutioner i EU s beslutningsproces er: Europa-Kommissionen, der repræsenterer den fælles europæiske interesse. Ministerrådet, hvor landenes regeringer varetager de nationale interesser. Europa-Parlamentet, der repræsenterer befolkningernes interesser. Sådan arbejder EU Kommissionen har eneret på at fremsætte forslag til ny lovgivning. Før et forslag bliver fremsat, foregår omfattende høringer og drøftelser med myndigheder, organisationer osv., men i sidste ende er Kommissionen eneansvarlig for forslagene. Kommissionen kan imidlertid ikke selv vedtage forslagene, så de bliver til lovgivning. Den magt ligger hos Ministerrådet og til dels hos Europa-Parlamentet. Ministerrådet kan også ændre på Kommissionens forslag. Hvis Kommissionen finder, at ændringerne går for langt, kan den trække sit forslag tilbage. Ministerrådet tager som oftest sine beslutninger med kvalificeret flertal, hvor hvert land har et antal stemmer, som fremgår af traktaten. Antallet af stemmer kaldes landets stemmevægt. Normalt er Europa-Parlamentet medbeslutningstager eller inddraget via høring. Når en retsakt er vedtaget, bliver den til lov i medlemslandene. Hvis beslutningen 9. maj 1950 Frankrigs udenrigsminister Robert Schuman foreslår, at Tyskland og Frankrig skal samordne deres kul- og stålproduktion
www.europa-kommissionen.dk EU Sådan fungerer det NR 07 PROFILAVIS 03 21 5 4 9 20 3 12 11 16 8 23 1 15 13 22 17 6 25 24 18 28 10 27 19 26 7 29 14 2 er en såkaldt forordning, er den umiddelbart Styrken i fællesskabsmetoden ligger gældende lov i alle medlemslandene, og der er ikke behov for yderligere beslutninger på nationalt niveau. Hvis der er tale om et direktiv, der fastlægger fælles regler, er det overladt til hvert medlemsland selv at indføre reglerne i den nationale lovgivning. således i flere elementer: åbenheden omkring Kommissionens forslag og i beslutningsgangen, herunder de offentlige forhandlinger i Europa-Parlamentet kontinuiteten og sammenhængen i de fælles aktiviteter, takket være de permanente Lige ret for alle Det fælles retssystem betyder, at alle EU s medlemslande er gået ind på at rette sig efter de retsakter og andre regler, der vedtages institutioner og Kommissionens initiativret den lige behandling af medlemslandene respekt for loven, retssikkerhed og effektiv beslutningstagning. i samarbejdet også selv om det enkel- te land måske ikke altid er enig i den beslutning, der er truffet i fællesskab. EF-Domstolen, der er garant for retssikkerheden i systemet, sikrer lighed for loven for store og små medlemslande store lande har ikke mere ret end små. På side seks og syv kan du læse om de fem grundlæggende principper, EU-samarbejdet er baseret på. På side otte og ni kan du læse mere om, hvordan kompetencen til at træffe beslutninger er fordelt mellem EU og medlemslandene. EU har 25 medlemmer, mens fire lande står på spring til at komme med. EU s medlemslande 1 Belgien 2 Cypern 3 Danmark 4 Estland 5 Finland 6 Frankrig 7 Grækenland 8 Holland 9 Irland 10 Italien 11 Letland 12 Litauen 13 Luxembourg 14 Malta 15 Polen 16 Portugal 17 Slovakiet 18 Slovenien 19 Spanien 20 Storbritannien 21 Sverige 22 Tjekkiet 23 Tyskland 24 Ungarn 25 Østrig Kandidatlande 26 Bulgarien 27 Kroatien 28 Rumænien 29 Tyrkiet 18. april 1951 Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, Luxembourg og Italien underskriver traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) 25. marts 1957 Rom-traktaten, der opretter EF, underskrives af de seks EKSF-lande
04 PROFILAVIS NR 07 EU Sådan fungerer det www.europa-kommissionen.dk Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet består af 732 folkevalgte politikere fra EU s medlemslande, heraf 14 fra Danmark. Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges ved direkte valg i medlemslandene hvert femte år. Det seneste valg blev afholdt i juni 2004. Medlemmerne af Europa- Parlamentet inddelt i grupper efter deres politiske tilhørsforhold. Europa-Parlamentet debatterer og træffer beslutninger på baggrund af de såkaldte betænkninger, som udarbejdes i Parlamentets forskellige udvalg (f. eks. landbrugsudvalget eller budgetudvalget). Selve beslutningerne træffes på plenarmøder, altså møder, hvor alle 732 medlemmer kan deltage og stemme. Afhængigt af hvilken type forslag og hvilket retsgrundlag der er tale om, skal Europa-Parlamentet enten høres om den lovgivning, der vedtages i EU, eller det har direkte medindflydelse på eller medbestemmelse over lovgivningen. Europa-Parlamentet har f. eks. medbestemmelse over forslag om det indre marked. Europa-Parlamentet skal desuden godkende EU s budget og skal godkende Kommissionens formand og den samlede Kommission. Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen der ofte blot kaldes Kommissionen har eneret på at fremsætte forslag til EU-lovgivning. Desuden skal Kommissionen som en af sine vigtigste opgaver overvåge, at medlemslandene overholder de fælles regler og bestemmelser. Man siger, at Kommissionen er Traktatens vogter: Den, der krænker traktaten eller de retsakter, der er vedtaget på grundlag heraf, kan indbringes for EF-Domstolen og dømmes til at bringe forholdene i orden. Og det er Kommissionen, der holder øje med, at reglerne bliver overholdt. En anden vigtig opgave for Kommissionen er forvaltningen af EU s budget. Kommissionen består af 25 kommissærer én fra hvert medlemsland der indstilles af (medlems)landenes regeringer for en periode på fem år. Én af de 25 kommissærer udpeges først som formand for Kommissionen, og formanden deltager derefter i udvælgelsen af de øvrige kommissærer. Europa-Parlamentet skal godkende først Kommissionens formand og dernæst den samlede Kommission. Kommissærerne arbejder som et kollegium, det vil sige som en samlet enhed, og skal være uafhængige af nationale interesser. For at sikre kommissærernes uafhængighed må de ikke have andet arbejde ved siden af hverken lønnet eller ulønnet. Ministerrådet Ministerrådet kaldes i daglig tale ofte blot Rådet. Det er den institution, hvor medlemslandenes ministre mødes for at vedtage de forslag, Europa-Kommissionen stiller. Rådet fungerer altså som den lovgivende magt i EU på mange områder med Europa- Parlamentet som medlovgiver. Rådet består af én eller flere ministre fra hvert medlemsland. Det vil sige, at hvis f. eks. et forslag vedrørende miljø skal behandles, er det medlemslandenes miljøministre, der mødes i Rådet. Ministrene er udstyret med et antal stemmer, der afspejler størrelsen af det land, den enkelte minister kommer fra. I Rådet har de store lande således flere stemmer end de små lande. De små lande har dog flere stemmer, end deres befolkningstal berettiger til, sammenlignet med de store lande. Danmark har 2,2% af stemmerne, men kun 1,2% af befolkningen i EU. Der er i alt 321 stemmer, hvoraf Danmark har syv. Beslutningerne i Rådet træffes med enstemmighed eller med kvalificeret flertal. Kvalificeret flertal opnås ved, at flertallet af medlemslandene i nogle tilfælde med to tredjedeles flertal godkender forslaget, og at mindst 232 af Rådets i alt 321 stemmer afgives til fordel for det. Det betyder, at et medlemsland kan blive pålagt at efterleve en beslutning selvom det pågældende land selv har stemt imod. 11. maj 1967 Danmark ansøger om medlemskab af EF 2. oktober 1972 Danmark stemmer ja til EF-medlemskab 1. januar 1973 Danmark, Storbritannien og Irland bliver EF-medlemmer
www.europa-kommissionen.dk EU Sådan fungerer det NR 07 PROFILAVIS 05?? Det Europæiske Råd Revisionsretten?? Europa-Parlamentet Det Europæiske Råd består af EU-landenes Revisionsrettens hovedopgave er at revide- http://europa.eu.int/institutions/ stats- og regeringschefer. Det vil sige, at det re EU s regnskaber og at kontrollere, at bud-?? parliament/index_da.htm er den danske statsminister, der deltager på getter og regler er overholdt. Revisionsret- www.europarl.eu.int/home/ Danmarks vegne, når Det Europæiske Råd ten har ét medlem fra hvert medlemsland,?? default_da.htm holder møde. Disse møder kaldes ofte EU- som udnævnes af Rådet for en periode på www.eu-oplysningen.dk/fakta/ topmøder, og der afholdes normalt fire om seks år. Ligesom medlemmerne af Kommis- institutioner/parlamentet året. Det Europæiske Råd tager sig primært sionen og dommerne i EF-Domstolen skal af de overordnede spørgsmål i EU-samar- medlemmerne af Revisionsretten være uaf- Europa-Kommissionen bejdet, og det har bl.a. til opgave hængige af de øvrige fællesskabsinstitutio- http://europa.eu.int/institutions/ ner og af medlemslandenes regeringer. comm/index_da.htm at fastlægge retningslinjerne for den euro- www.europa.eu.int/comm/ pæiske integrationsproces index_da.htm at opstille retningslinjer for Fællesskabets politik og det politiske samarbejde Rådet (Ministerrådet) at optage nye medlemmer i samarbejdet. http://europa.eu.int/institutions/ EF-Domstolen council/index_da.htm Det Europæiske Råd træffer i princippet EF-Domstolen, der ofte blot kaldes Domsto- http://ue.eu.int sine beslutninger med enstemmighed. Det len, er den øverste dømmende myndighed vil sige, at alle skal være enige, før der kan i EU. Domstolens opgave er at sikre, at EU- Revisionsretten træffes en beslutning. lovgivningen fortolkes og anvendes på http://europa.eu.int/institutions/ samme måde i alle medlemsstater at den court-auditors/index_da.htm Europa-Kommissionen udarbejder ofte de med andre ord altid er ens for alle parter og www.eca.eu.int rapporter, der bruges som grundlag for under alle forhold. møderne i Det Europæiske Råd. Samtidig EF-Domstolen skal Det Europæiske Råd efter hvert møde Domstolen har derfor myndighed til at http://europa.eu.int/institutions/ aflægge rapport til Europa-Parlamentet, træffe afgørelser i sager mellem medlems- court/index_da.htm ligesom Det Europæiske Råd hvert år udar- stater, EU-institutioner, virksomheder og http://curia.eu.int bejder en årsrapport om Unionens frem- enkeltpersoner. Domstolen består af 25 skridt til Europa-Parlamentet. dommere og otte generaladvokater, der er Folketingets EU-Oplysning udnævnt af medlemslandenes regeringer www.eu-oplysningen.dk for seks år ad gangen. Dommerne skal ligesom medlemmerne af Kommissionen og Revisionsretten være uafhængige. De må altså ikke tage særlige nationale hensyn. I konkrete sager bistås Domstolen af en generaladvokat, der har til opgave at fremsætte et upartisk og begrundet forslag til Domstolens afgørelser. Dommerne er ikke forpligtet til at følge generaladvokatens forslag. 1. januar 1981 Grækenland bliver medlem af EF
06 PROFILAVIS NR 07 EU Sådan fungerer det www.europa-kommissionen.dk Alt, hvad der foregår i EU-samarbejdet, bygger på de spilleregler, som landene har aftalt med hinanden og nedfældet i følgende traktater: Traktaterne siger, hvad landene kan gøre altså inden for EU-samarbejdet. De siger også, hvilke pligter og rettigheder det enkelte medlemsland har i Fællesskabet. Rom-traktaten (1957), Den Europæiske Fælles Akt (1986), Maastricht-traktaten (1992), Amsterdam-traktaten (1997) og Nice-traktaten (2001). For at forstå disse spilleregler er der fem grundlæggende principper, det er godt at have styr på. De er nemlig grundpillerne i EU-samarbejdet. 1. januar 1986 Spanien og Portugal bliver medlemmer af EF 17. og 28. februar 1986 Den Europæiske Fælles Akt (i Danmark kaldet EF-pakken ) underskrives
www.europa-kommissionen.dk EU Sådan fungerer det NR 07 PROFILAVIS 07 Legalitetsprincippet Dette princip sikrer populært sagt, at Kommissionen og regeringerne i EU ikke bare lovgiver og laver regler om hvad som helst. Det betyder, at en EU-regel eller en retsakt, som juristerne kalder det kun er gyldig, hvis traktaterne udtrykkeligt siger, at det er et område, Fællesskabet har ret til at lovgive om. Subsidiaritetsprincippet (nærhedsprincippet) Selv om traktaterne siger, at medlemslandene godt må bruge EU-samarbejdet til at lave fælles regler, må det kun ske, hvis området ikke lige så godt eller bedre kan reguleres af medlemslandene hver for sig. Det siger subsidiaritetsprincippet eller nærhedsprincippet, som det også kaldes. Ideen er, at man altid skal forsøge at løse problemer så tæt på borgerne som muligt. Men hvis problemer kun kan løses effektivt i fællesskab, skal EU gå i aktion. Det kan være for at regulere noget, der ikke stoppes af landegrænserne som for eksempel forurening. Eller det kan være, fordi den eneste garanti for fair konkurrence mellem barnevognsproducenterne i EU s indre marked er, at der er ens sikkerhedskrav til alle barnevogne fra Thessaloniki i Grækenland til Kiruna i Sverige. Proportionalitetsprincippet Dette princip går hånd i hånd med nærhedsprincippet og sikrer også, at EU-samarbejdet ikke går over gevind og regulerer mere end højst nødvendigt. Dette princip fastslår, at EU kun må bruge den mindst vidtgående regel for at løse opgaven. Proportionalitetsprincippet skal altså sikre, at Fællesskabet kun laver regler i lige netop det omfang, det er nødvendigt for at opfylde målene i traktaterne. Solidaritetsprincippet De grundlæggende principper sætter ikke kun regler for EU. Medlemslandene har også pligt til at opfylde de forpligtelser, som følger af deres medlemskab af EU. Medlemslandene har pålagt sig selv at samarbejde loyalt med hinanden og med EU-institutionerne. Det sikrer solidaritetsprincippet. Så ideel er virkeligheden dog ikke altid. Derfor har Kommissionen pligt til at holde øje med, at landene lever op til princippet. Ikke-diskriminationsprincippet Det sidste princip begyndte med en englænder, der hed Cowan. På en tur til Paris blev han overfaldet, men de franske myndigheder nægtede at give ham den erstatning, som en franskmand ville have haft ret til efter et lignende overfald. Cowan fik rettens ord for, at han havde krav på erstatning, og dermed blev princippet om ikkediskrimination grundlagt. Princippet betyder, at en EU-borger har samme rettigheder i et andet EU-land som dette lands egne borgere på de områder, der er dækket af traktaten. Et medlemsland må altså ikke gennemføre lovgivning, der favoriserer landets egne borgere og virksomheder. Siden er forbuddet mod diskrimination på grundlag af nationalitet udvidet til også at omfatte forbud mod diskrimination på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering. I 1957 blev Rom-traktaten underskrevet af Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig og Italien. Hermed var EF (nu EU) en realitet. 7. februar 1992 De 12 EF-lande underskriver Maastricht-traktaten 1. november 1993 Maastricht-traktaten træder i kraft, hvorved EF bliver til EU
08 PROFILAVIS NR 07 EU Sådan fungerer det www.europa-kommissionen.dk Hvad bestemmer EU og hvad bestemmer medlemslandene? Spørgsmålet kræver flere svar: På nogle områder bestemmer EU alene, på andre områder bestemmer både EU og medlemslandene, og på atter andre områder er det kun medlemslandene, der bestemmer. Det er nøje fastlagt i EU s traktater. Kontrol med kompetencefordelingen Der er to former for kontrol med, at kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene overholdes. Der er dels den politiske kontrol, som foretages af de forskellige EU-institutioner, der tager del i lovgivningsprocessen. Alle institutioner er forpligtet til at handle inden for den kompetence, traktaterne tildeler dem. En sag om kompetencefordeling kan også rejses ved EF-Domstolen. Denne afgør i sidste ende, om kompetencefordelingen er respekteret. Det kaldes domstolskontrollen. 1) Enekompetence til EU På nogle få områder er det EU, der bestemmer. Det vil sige, at det enkelte medlemsland ikke må handle på egen hånd, medmindre EU giver det lov. Det gælder blandt andet for statsstøtteregler og udenrigshandel altså EU-landenes handel med USA, Japan og resten af verden. 2) Delt kompetence Langt de fleste områder inden for EU er omfattet af delt kompetence. Et par gode eksempler er landbrug, fiskeri og miljø. Medlemslandene kan lovgive i det omfang, EU ikke har gjort det. Så snart der er EUregler på et område, der hører under den delte kompetence, indskrænkes medlemslandenes ret til at fastlægge egne regler. 3) Komplementær kompetence På områder med komplementær kompetence er det hovedsageligt medlemslandene, der bestemmer. EU s kompetence er begrænset til at supplere eller støtte medlemslandene, men der kan ikke laves EU-regler, som sætter de nationale love ud af kraft. Eksempler på den slags områder er uddannelse og kultur. Når danske unge kan studere gratis på et fransk universitet og de franske unge i Danmark er det et resultat af undervisningsministrenes samarbejde i EU. EU finansierer både studieplads og tilskud til SU en for titusinder af unge gennem samarbejdsprogrammet Erasmus. Søjle 1 indeholder den overstatslige del af EU-samarbejdet, hvor EU-landene vedtager lovgivning, der gælder for alle medlemslande. 4) Enekompetence til medlemslandene På disse områder har medlemslandene fuld kompetence, og EU kan og skal ikke blande sig. Nogle områder som for eksempel sundhedspolitik er direkte nævnt i EU s traktater som områder, EU ikke må røre. Andre politikker som for eksempel boligpolitik er uden for EU s rækkevidde, fordi de slet ikke er omtalt i traktaterne. EU har under alle omstændigheder kun kompetence på de områder, der er nævnt i traktaterne. 1. januar 1995 Sverige, Finland og Østrig bliver medlemmer af EU 2. oktober 1997 Amsterdam-traktaten underskrives
www.europa-kommissionen.dk EU Sådan fungerer det NR 07 PROFILAVIS 09 De tre søjler i EU Samarbejdet i søjle 1 er som nævnt overstatsligt. Det vil sige, at det enkelte medlemsland har afgivet suverænitet til EU og til gengæld deltager i udøvelsen af de andre landes suverænitet. Det betyder, at den fælles lovgivning, som medlemslandenes ministre og Europa-Parlamentet vedtager i EU, uden videre bliver gældende lov i medlemslandene. Samarbejdet i søjle 2 og søjle 3 er mellemstatsligt. Det vil sige, at landene stadig har deres suveræne ret til at gøre, som de vil. Det, de alligevel beslutter sammen i EU, gælder først som lov i det enkelte land, når det også er vedtaget af landets eget parlament for Danmarks vedkommende vil det sige, at et flertal i Folketinget skal vedtage loven. Søjle 3 indeholder samarbejdet om retlige og indre anliggender (RIA). Samarbejdet er mellemstatsligt. Du kan læse mere om kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene på følgende adresse: http://www.eu-oplysningen.dk/ upload/application/pdf/dc5274cd/ guidecitoyen_da.pdf Søjle 2 indeholder den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). Samarbejdet er mellemstatsligt. 5) Kompetence under søjle 2 og 3 (FUSP og RIA) Der gælder helt særlige regler for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik med EUslang kaldet FUSP, samt de retlige og indre anliggender i daglig tale kaldet RIA, der handler om politimæssigt og retligt samarbejde. Begge områder er specielle, fordi samarbejdet foregår i EU-regi som et mellemstatsligt samarbejde. Medlemslandene har altså stadig deres fulde suverænitet, men det fremgår af EU s traktater, at de vil samarbejde tæt på disse områder. 26. februar 2001 Nice-traktaten underskrives 1. januar 2002 Euroen indføres som betalingsmiddel i 12 EU-lande
10 PROFILAVIS NR 07 EU Sådan fungerer det www.europa-kommissionen.dk Hvad er en forfatning? En forfatning er en tekst, der indeholder de grundlæggende bestemmelser for en stat eller en sammenslutning af stater. Den rummer typisk regler for, hvordan institutionerne skal fungere, om magtfordelingen, om hvilke redskaber politikerne kan anvende for at nå deres politiske mål, og om de basale værdier og rettigheder for borgerne. Forfatningstraktaten er en traktat, det vil sige en aftale indgået mellem flere suveræne stater, om en forfatning, det vil sige en tekst, der gælder for disse stater som en enhed. Debat og information om EU s fremtid: http://europa.eu.int/futurum/ index_da.htm Traktat om en forfatning for Europa Der er én ting, der karakteriserer EU-samarbejdet: Det står næsten aldrig stille. Derfor er der nogle gange brug for at forny reglerne for samarbejdet, og det sker ved, at der indgås en ny traktat mellem landene. Arbejdet hen imod en traktat om en forfatning for Europa startede under det belgiske formandskab i 2001, og i februar 2002 begyndte et såkaldt konvent at skrive et udkast til en forfatningstraktat. Konventet var sammensat af 105 medlemmer fra medlemslandenes og kandidatlandenes regeringer samt fra landenes parlamenter, Europa-Parlamentet og Kommissionen. I juli 2003 var udkastet færdigt, og det blev vedtaget den 18. juni 2004. Forfatningstraktaten består af fire dele: 1. Den Europæiske Unions værdier, mål, kompetencer, beslutningsprocedurer og institutioner. Endvidere EU s symboler, unionsborgerskabet, det demokratiske liv og EU s finanser. Første del fastlægger navnlig, hvilke værdier der gælder for EU-landene: respekt for menneskelig værdighed, frihed, demokrati, ligestilling og retsstatsprincipper. Et land, der ikke respekterer disse værdier, kan ikke blive medlem af EU. Endvidere er der etableringsfrihed over hele EU, og det fastslås, at de fire friheder gælder: fri bevægelighed for personer, varer, tjenester og kapital. På det udenrigspolitiske område får EU en fælles udenrigsminister, der dels er næstformand i Kommissionen, dels samarbejder direkte med medlemslandene omkring udenrigspolitikken. Det skal give EU større gennemslagskraft internationalt. Endelig får Det Europæiske Råd (der består af stats- og regeringscheferne) en fast formand, der vælges for to et halvt år ad gangen. 2. Charter om de grundlæggende rettigheder, der fastlægger, hvilke rettigheder enhver EU-borger har. Charteret om de grundlæggende rettigheder er en liste over en lang række rettigheder, som den enkelte borger er sikret i EU: Listen rummer blandt andet forbud mod tortur og nedværdigende behandling, respekt for privatliv og familieliv, religionsfrihed og respekt for kulturel og sproglig mangfoldighed. Charteret er juridisk bindende, så en borger, der føler disse rettigheder krænket af for eksempel de nationale myndigheder eller en EU-institution, kan gå til domstolene. 3. EU s arbejdsområder, og hvordan de fungerer. 12.-13. december 2002 På et EU-topmøde i København besluttes det endeligt at godkende den store udvidelse med ti ansøgerlande
www.europa-kommissionen.dk EU Sådan fungerer det NR 07 PROFILAVIS 11 Vidste du? at der med forfatningstraktaten indføres en folkelig initiativret, idet en skriftlig anmodning fra mindst én million europæere fra et vist antal medlemslande kan foranledige Kommissionen til at fremsætte et forslag efter deres ønske? Tredje del handler om arbejdsområderne, for eksempel transport, miljø, landbrug og konkurrencepolitik. Afsnittet minder en del om det nugældende traktatgrundlag, men lovene bliver enklere og kaldes nu europæiske love i stedet for forordninger og europæiske rammelove i stedet for direktiver. Endvidere bliver der mere åbenhed i lovgivningsarbejdet, idet møderne i Ministerrådet bliver offentligt tilgængelige, når Rådet vedtager lovgivningsforslag. 4. Afsluttende bestemmelser og regler om, hvordan traktaten om en forfatning kan vedtages og siden ændres. De afsluttende bestemmelser rummer blandt andet regler om, hvordan et medlemsland kan udtræde af EU, samt efter hvilke regler traktaten om en forfatning skal vedtages, og hvad der kræves for efterfølgende at ændre den. Der er nok især tre grunde til, at EU-landenes regeringer nu ønsker en traktat om en forfatning for Europa. For det første ønsker landene at forstærke samarbejdet omkring nogle områder, hvor EU i dag står svagt, fordi de eksisterende traktater simpelthen ikke rummer et forpligtende overstatsligt samarbejde mellem landene. Det gælder især udenrigspolitik, sikkerhedspolitik og for eksempel kampen mod terrorisme. Den seneste EU-traktat blev forhandlet på plads mellem medlemslandene i 2000, det vil sige, før den internationale terrorisme for alvor slog til den 11. september 2001. De begivenheder betød, at medlemslandene nu også ønsker, at EU skal have styrke og kompetence til at tage de opgaver op. EU-samarbejdet på dette område er i dag mellemstatsligt og ligger i søjle 3 (se side ni), og beslutningerne tages derfor ved enstemmighed. Asylpolitik og immigration er andre områder, hvor arbejdet i dag er mellemstatsligt, men hvor mange medlemslande ønsker en forstærket rolle for EU. Derfor flyttes retlige og indre anliggender, herunder både terrorbekæmpelse og asylregler, over i søjle 1 og bliver altså underlagt det overstatslige samarbejde. For det andet er det kompliceret at bruge de eksisterende traktater, fordi de alle sammen stadig væk gælder! Forfatningstraktaten betyder, at alle de vigtigste eksisterende traktater sammenskrives til én fælles tekst. De åbne møder i Ministerrådet skal ligeledes være med til at gøre EU mere åbent og demokratisk. For det tredje betyder den seneste udvidelse fra 15 til 25 medlemslande, at der er brug for flere flertalsafgørelser. Det kommer der også, fordi flere områder bliver flyttet til det overstatslige samarbejde i søjle 1. Traktaten om en forfatning skal ratificeres, det vil sige godkendes, af alle medlemslandene, før den kan træde i kraft. I nogle medlemslande (herunder Danmark) har man valgt at afholde folkeafstemning, så godkendelsen afhænger af, om der er flertal blandt vælgerne for traktaten. I andre lande ratificerer regeringen på landets vegne, hvis der ellers er flertal for det i parlamentet. Det er meningen, at ratifikationsproceduren skal være gennemført i efteråret 2006, hvorefter forfatningstraktaten kan træde i kraft. 1. maj 2004 Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn bliver medlemmer af EU 29. oktober 2004 Forfatningstraktaten underskrives i Rom
12 PROFILAVIS NR 07 EU Sådan fungerer det www.europa-kommissionen.dk Hvis I vil arbejde videre med EU som tema eller blot ønsker flere informationer om EU, er her nogle forslag til, hvad I kan gå videre med: Aktuelle emner i EU-debatten finder I på Europa-Kommissionens danske hjemmeside: http://www.europa-kommissionen.dk EU og ungdommen Den Europæiske Ungdomsportal: http://www.europa.eu.int/youth/ index_da.html EU og miljøet læs mere om fire miljøtemaer, hvor EU har besluttet at gøre en særlig indsats: http://europa.eu.int/comm/environment/ youth/index_en.html EU s traktater det juridiske grundlag for EU-samarbejdet: http://www.europa.eu.int/abc/ treaties_da.htm Tal og spørgsmål om EU et hæfte med statistiske basisoplysninger om EU. Hæftet indeholder en lang række spørgsmål, som lægger op til diskussion: http://www.europa-kommissionen.dk/ publikationer/danske/talogspg