Uzbekistan med Viktors Farmor 27. september til 8. oktober 2016 Dag 1 - Afrejse fra København Dag 2 Ankomst til byen af sten : Tashkent Tidligt om morgenen lander vi i Uzbekistans hovedstad, Tashkent. Med sit indbyggertal på 3 mio er den en af de største byer i Centralasien. Tashkent ligger i den nordøstlige del af republikken i floddalen Chirchik. Nord for hovedstaden ser man Store og Lille Chimgans snedækkede bjergtoppe. De skaber en flot baggrund for byens arkitektur. Tashkents historie går mere end to tusind år tilbage. Byen blev islamiseret, fordi tyrkiske nomadestammer gentagne gange erobrede byen, første gang fandt sted mellem år 706 og 713. Efter et kort hvil skal vi på byrundtur. Vi ser bl.a. Khazrati Imam, som er et kompleks med flere koranskoler (madrassaer) og moskeer. I et bibliotek på en af madrassaerne opbevares verdens måske ældste eksemplar af Koranen. Udgaven stammer fra det 7. århundrede og tilhørte kaliffen Uthmann. Barakhan madrassa har en flot indre gård, og Kukeldash madrassah uddanner i dag muslimske lærde. Alle steder er flotte eksempler på den orientalske, centralasiatiske arkitektur. Kukeldash var offentligt henrettelsessted indtil 1865. Vi besøger Museum of Applied Art, hvor vi får et førstehåndsindtryk af kunst og kunsthåndværk i Uzbekistan. Her bliver landets unikke kunst udstillet smukke dekorationstæpper, som man hænger på væggene, broderier, smykker, keramik, porcelæn og musikinstrumenter. Frokost og middag nyder vi på lokale restauranter. Dag 3 Tashkent Nukus Chilpikkala Fortress Khiva Tidligt om morgenen flyver vi til Nukus i det vestlige Uzbekistan. Nukus ligger midt i ørkenen og er hovedstaden i den selvstyrende republik Karakalpakistan. Vi skal på byrundtur, hvor dagens store oplevelse er det imponerende kunstmuseum Savitsky Museum, også kaldet Ørkenens Louvre. Det er det fornemste kunstmuseum i Centralasien - og en stor overraskelse at finde det netop her: I et øde ørkenområde! Savitsky museet blev åbnet i 1966 og indeholder mere end 82.000 genstande, lige fra antikviteter, folkekunst og tæpper til verdens næststørste samling af russisk avantgarde kunst (efter museet i St. Petersborg). Om eftermiddagen ser vi Chilpik. Dette er en ringformet bygning som er opført i det 2. til 4. århundrede og brugt som tempel for ild-religionen zoroastrianismen. Herefter kører vi til Khiva. Khiva var den første by i Uzbekistan, der blev udnævnt til Unesco verdensarv. Den gamle bydel stammer fra det 10. århundrede og ligger bag 10 meter høje ringmure. Khiva var engang hovedstad i et land af samme navn.
Dag 4 Khiva Før i tiden var Khiva det sted, hvor karavanerne gjorde holdt for at slukke tørsten og få et hvil. Den lå strategisk rigtigt mellem de to store ørkener Kyzylkum og Karakum. Byens smukke minareter og mange fornemme bygninger, mausoleer, madrassaer (koranskoler) vidner om en storhedstid, hvor karavanerne bragte velstand til byen. Khiva har dog også haft sine skyggesider: Handlen med slaver blomstrede her. Siden 2. verdenskrig har der været omfattende restaureringer i Khiva. I Sovjet-tiden skete genopbygninger ikke altid med respekt for, hvordan den indre by oprindeligt så ud. Men i dag arbejdes der på at opveje fortidens synder, og liv og handel er vendt tilbage til gaderne indenfor ringmuren. Blandt de bygninger, vi ser, skal nævnes fredags-moskeen Juma, der har 213 søjler, hvoraf alle undtaget én er udskåret i sort elmetræ. En enkelt søjle kommer fra Indien, den blev båret hertil af en lokal superhelt, Pakhlavan Mahmud, og anbragt i moskéen til ære for ham. Dæmpet lys kommer ind i denne søjlehal og skaber en næsten drømmeagtig atmosfære. Der blev bygget et smukt mausoleum for Pakhlavan Mahmud, som var både læge og poet. Det anses i dag for at være et helligt sted. Vi ser også det gamle fort, Kunya-Ark, og Tash-Khauli paladset som ikke er så gammelt. Det er opført af regenten Allakuli-Khan i 1800-tallet, men opført i egnens traditionelle arkitektur - og midt i den indre gård var der en forhøjning, hvor Allakuli-Khans telt altid stod klart til et nyt felttog. Byen rummer mange forskellige former for kunsthåndværk. Overalt er der værksteder med håndværk, der er gået i arv gennem generationer, og som er blevet mere og mere forfinede i udførelsen. Frokost og middag nyder vi på lokale restauranter. Dag. 5 Fra Khiva til Bukhara Vi krydser Kizilkum ørkenen, og har en lang dag foran os. Kizilkum betyder rødt sand, og i visse belysninger passer navnet. Men det er ikke en sandørken, der er spredte buske og lave vækster. Her findes vilde kameler i området. På vej til Bukhara krydser vi Amudarya floden (antikkens Oxus). Vi spiser picnic undervejs, og ankommer sidst på eftermiddagen til Bukhara. Her har vi to overnatninger. Dag. 6 Bukhara Da den persiske prins Saivuz besøgte Samarkand, forelskede han sig i emirens datter. Det blev tolket som majestætsfornærmelse, og prinsen måtte bruge alle sine talegaver for at redde sit liv. Emiren gav ham en opgave: Byg et slot i ørkenen. Uden at bruge sten og ler. Så vil jeg skåne dig. Saivuz tænkte sig om i flere måneder. Så var planen klar. Han slagtede 3000 køer, og byggede et fort af ben og hudstrimler. Bukhara var skabt. En af mange legender i Uzbekistan. Vi tager på byrundtur i denne fascinerende by med en imponerende arkitektur.
Allerede for 2000 år siden var Bukhara et kulturcentrum på den gamle silkevej. Mange gamle bygninger er restaureret med respekt for fortidens byggestil. Første stop er ved Lyabi-Khaus, som er navnet på komplekset omkring en af de få bevarede Hauz. Det var i gamle dage de damme, der gav byen vand. Samtidig var de også kendt for at sprede sygdomme. Komplekset er et fantastisk eksempel på den velbevarede del af fortidens byggestil. Vi besøger bazarerne. Den største er den gamle kendte bazar Taqi Zargaron fra 1600-tallet som er yderst velbevaret. Farvestrålende stoffer, tæpper, keramik og smykker frister på markederne. Vi ser Ismail Samani mausoleet, den ældste bygning i Uzbekistan. Den er bygget som gravplads for emir Ismail Samani omkring år 900. Da Djengis Khans horder løb Centralasien over ende et par hundrede år senere, ødelagde de alt. Men ikke mausolæet. Gennem årene havde rige folk nemlig bygget små gravkamre klods op ad mausoleet, så for Djengis Khan lignede det bare en rodet gravplads. Sovjetiske arkæologer udgravede det fine monument i 1960erne. Turen tager os også til den flotte Kalian moské og madrassa - indbegrebet af Bukhara. Kalian Minaret en regnes for keramikernes største bygningsværk forud for den mongolske invasion. I antikken fungerede den som ledestjerne for karavanerne, der ville til den hellige by Bukhara. I dag er minaretens fornemste og vigtigste funktion at være det sted, hvorfra muezzin en kalder til fredagsbøn, offentlige gudstjenester og de fem daglige bønner. Chor Minor madrassa har med sine 4 tårne en meget særpræget arkitektur. Frokost på lokal restaurant. Middagen nyder vi efter folklore show. Dag 7 Bukhara Samarkand Inden vi sætter kursen mod Samarkand tager vi en halvdagstur uden for Bukhara. I udkanten af byen besøger vi Sitorai Mokhi Khosa, sommer paladset for den sidste emir(hersker) over Bukhara, Said-Alim- Khan. Det er bygget i årene 1911-1920. Navnet betyder paladset under stjernerne og månen I 1993 blev paladset optaget på UNESCOS verdensarvsliste, og når man træder indenfor og ser den fantastiske flotte udsmykning, forstår man hvorfor. Baha-ud-Din Naqshband Bukhari (1318-1389) var grundlæggeren af Naqshbandi ordenen som er en sufiorden indenfor Islam. Det er den eneste orden indenfor sufisme som fører sin herkomst til profeten Mohammed. Vi besøger mausoleet for Naqshbandi, som betragtes som Centralasiens Mekka for muslimer. Vi nyder frokost på en lokal restaurant og fortsætter mod Samarkand. Middag på en restaurant i Samarkand. Dag 8 Samarkand Hvis du virk lig kommer frem til Samarkand sådan lyder omkvædet på en dansk vise om længsel og drømme. I visen, som bl.a. er indsunget af Pia Raug og Birgitte Grimstad, er Samarkand drømmenes mål. Samarkand er en af de ældste kulturbyer i verden, fascinerer med sine orientalske pragtbygninger..
Byens mest berømte - eller berygtede - indbygger var Timur Lenk, som byggede et imperium, der strakte sig over Centralasien. Han gjorde Samarkand til hovedstad i 1370, og han bragte kunstnere og håndværkere fra de erobrede lande til byen, så de kunne bygge de store monumenter. Talrige velbevarede bygningsværker vidner om denne storhedstid. På en byrundtur ser vi Gur Emir mausoleet, hvor Timur Lenk er begravet. Timur Lenk begyndte byggeriet af dette storslåede gravmæle i 1403, fordi hans elskede sønnesøn Mohammed Sultan, der var udset som arving til tronen, døde. Timur Lenk døde to år senere, og det blev hans efterfølgere, der gjorde mausoleet med lyseblå kupler færdigt. Vi giver os god tid på den fantastiske Registanplads, selve symbolet på Uzbekistans status i den islamiske verden. Det var her kamelkaravanerne gjorde holdt, og købmændene bredte deres varer ud på tæpper i håb om at gøre en god handel. Kamelerne er væk, men masser af handelsfolk frister stadig med håndknyttede tæpper og andre orientalske varer. Bygningerne er klassiske eksempler på fuldendt islamisk arkitektur. Registanpladsen består af tre berømte koranskoler (madrassa er), der vender ud mod det samme torv. En sådan madrassa er gerne en bygning i to etagere omkring en gårdhave. Ud mod gårdhaven er der små rum, der har været brugt til undervisningslokaler for koranskolens elever og til værksteder. Ulugbek koranskolen er at sammenligne med hvad vi forstår ved et universitet og astrologen Ulugbek siges at have forelæst om sit favoritemne: Astronomi. Vi besøger den største kuppelmoské i Centralasien: Bibi Khanuns Moské fra det 15. århundrede. Timur Lenk, der opførte bygningsværket, ønskede at bygge en moské til brug for fredagsbøn. Den skulle være storslået nok til at være et eksempel på, hvordan det islamiske Paradis så ud. Der er tid på egen hånd i Siyab Bazar, der har været et meget levende sted igennem de sidste 500 år. Aktiviteterne i bazaren starter tidligt om morgenen og de fortsætter til det bliver mørkt. Her oplever vi den helt unikke atmosfære i en orientalsk bazar, hvor handelsmændene råber, bilhornene larmer, musikken strømmer ud fra flere små boder, og duften af krydderier blander sig med duften af stegt fårekød, frugter og grøntsager. Her har vi mulighed for at smage saltede abrikossten bagt i aske, og vi kan købe de berømte Samarkand-brød, puffy, med gylden skorpe og meget lækker smag. Dette brød bliver bagt i en speciel lerovn (tandyr). En gæst i et uzbekisk hjem bliver allerførst budt på dette traditionelle runde brød brød sammen med en lille skål grøn te. Samarkand fladbrød bliver værdsat over hele Uzbekistan. Vi spiser middag på en lokal restaurant, hvor vi kan smage de traditionelle egnsretter. Dag 9 Samarkand. Vi fortsætter byturen i Samarkand, i dag kører vi dog til udkanten af byen. Shahi Zinda er en samling gravmæler, det ene flottere end det andet. En passage tager os forbi mausoleerne, og for enden ligger en stor gravplads for nutidens uzbekere. Her kan man slentre en tur og se de mange gravstene med kunstfærdigt udhuggede billeder af afdøde. Ikke langt derfra ligger Ulugbeks observatorie. Ulugbek var en af Timur Lenks sønnesønner, og han regerede det meste af Centralasien fra 1411 til 1449. Han var astronom og byggede det største
observatorie i hele Centralasien. Ulugbek beregnede blandt andet, at Jordens hældningsgrad er 23,52. Det er et mere nøjagtigt tal end Tycho Brahe kom frem til. Jo, middelalderens Uzbekistan var højt udviklet. Efter frokosten på en lokal restaurant ser vi på forskellige håndværk. Først besøger vi en fabrik, som laver silke papir. Metoden til fremstilling går over 1000 år tilbage og kom til Uzbekistan med kinesiske købmand i det 8. århundrede. Fabrikken har ca. 20 medarbejdere, som kan producere omkring 100 silkeark dagligt. Silkepapiret er vandtæt og kan holde i over 2000 år. Vi besøger også et væveri, hvor de kvindelig mestre i silkevævning laver tæpper efter de gamle traditioner. En silke væverske er højt anset og har altid været en værdsat arbejder. Dag 10 Samarkand Tersak Samarkand I dag tager vi til den lille by Tersak, som ligger ca. 45 km. fra Samarkand ved Zerafshan bjergene. Vi besøger en lokal landsbyskole og den gamle skoleinspektør Mr. Kuysin, som i dag driver eget gæstehus. Her spiser vi frokost. Vi stifter bekendtskab med hverdagslivet i landsbyen og der bliver tid til at nyde den friske bjergluft, tage en lille vandretur i bjergene eller bare sidde under et træ og nyde lidt te og reflektere over alle turens mange indtryk. Om aftenen vender vi tilbage til Samarkand, hvor der er afskedsmiddag. Dag 11 - Samarkand -Tashkent Vi tager tidligt afsted mod Tashkent. Vel ankommet tager vi på rundtur og ser monumentet Crying Mother. Monumentet er rejst i 1999 til ære for de 400.000 usbekiske soldater, der mistede livet i 2. verdenskrig. Vi kører forbi parlamentet og går en tur i "kunstner-gaden" hvor vi kommer forbi Uzbekistans teater og opera-hus Alisher Navoi. Teateret er det største og mest unikke i det centrale og sydøstlige Asien og er landets stolthed. Vi spiser afskedsmiddag på hotellet. Dag 12 Hjemrejse Det er tid til at sige hayrlashuv (Farvel) til Uzbekistan og vende hjem til Danmark.