Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen"

Helle Lindegaard
9 år siden
Visninger:

1 I østen stiger solen op O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord vi kommer til din kirke, Gud Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen Kære konfirmander og kære gæster! Så sidder I her, I dejlige unge mennesker, i jeres sognekirke og tænker på alt muligt, men jeg håber, at I, når I om lidt skal konfirmeres, alligevel kan have plads i jeres hoved til at høre påmindelsen om at Guds kærlighed lys skinner på jer, hvor I end sætter jeres fod. Men ellers vil jeg gerne indvi jer i en gåde eller en undren, som jeg nok aldrig kommer til bunds i. Og det har med vores kirke at gøre. Og andres kirker.

2 2 Som flere ved, blev Engesvang kirke indviet i Men mindre end 70 år efter måtte den totalrenoveres, fordi tårnet var begyndt at falde ned i hovedet på sagesløse konfirmander og andre mennesker. Man opførte man kirken netop her i forhold til stationen jo lidt afsides fordi der allerede i tallet havde stået en kirke på dette sted, bygget af udhuggede kampesten. Den passede sit arbejde i en år og det er da også en slags tid indtil dér i talet, hvor de store sandflugter kom, fordi man havde fældet alle træer vest for Engesvang stort set og muligvis fordi koldere klima havde sænket vandstanden i Vesterhavet og blotlagt en masse sand, som frit kunne blæse ind over landet. I hvert fald blev det sådan, at man ikke kunne få det daglige brød her og flyttede væk, kirken begyndte at forfalde og blev siden også revet ned af folk fra nabosognene, der havde brug for dens gode sten. Da kirken skulle restaureres fik man heldigvis fat i nogle få at de gamle sten og dem er alteret bygget af.

3 3 Jeg tænker tit på det der med den første kirke, der lå her og på, hvordan det mon var, da den blev bygget, hvad folk tænkte om Gud, og om sig selv dengang, men mest hvorfor de gjorde det? Hvorfor gik de i gang med sådan et vildt projekt som at bygge en stenkirke? For der lå faktisk allerede en trækirke i forvejen, hvorfor var den ikke god nok? Det er gåden og grunden til min undren. Det mærkelige er, at der samtidig med, at Engesvangs første kirke blev bygget, ca blev rejst omkring 2000 andre stenkirker i Danmark og Skåne, de fleste af udhuggede sten. Man ved ikke meget om det, men så meget ved man, at det tog en dygtig stenmester en uge at tilhugge en kampesten på alle sider. Og hvor mange uger og hvor mange stenmestre har det da ikke krævet at bygge 2000 kirker? Kirkerne lå og ligger tæt, hvis man besøger en tilfældig landsbykirke, vil der være mellem tre og ti km til den næste.

4 4 Var det kongen og stormændene, der tvang landsbyerne til at bygge en stenkirke? Eller var det fordi, træet alligevel rådnede og der allerede var begyndt at blive mangel på træ? Var det en mode, der spredte sig fra by til by, ligesom da alle lokalsamfund med respekt for sig selv byggede idrætshaller? Eller var det fordi de gamle ville lave noget, der pegede ud over dem selv og deres egen levetid, noget der kunne give senere tiders mennesker en retning i livet, en vej at gå ad og et sted at være med alt, hvad man møder? Fordi de selv havde erfaret, hvad dét, der blev sagt og gjort i de gamle trækirker havde gjort ved deres eget liv. At Gudsordene havde taget frygten fra dem, fordi nu vidste de, at de hørte til i kærligheden og at Gud er der, uanset hvad der skete i deres liv, ja selv når de døde? Det sidste vil jeg helst tro, selv om virkeligheden som regel er et broget miskmask af store idealer og meget menneskelige motiver. Men det er en stor tanke, hvis de gamle byggede kirkerne som en gave til senere tider, fordi det var

5 5 dem livet om at gøre at troen fik solide huse, der ikke forgik med det første. Måske det dér med det solide også bundede i, at også de vidste, at man nemt glemmer Gud. I hvert fald når livet bare går der ud af, så glemmer man det høje og det dybe, hvor vi kommer fra og hvor vi går hen, vi glemmer de åbne horisonter og friheden i Jesus Kristus. - Det ligger kun som en skygge af længsel i os. Det er mest, når noget er svært eller vi ønsker noget rigtig meget, at vi kan komme til at tænke på Gud. Og måske måske byggede vore forfædre stenkirkerne, fordi de tænkte, at der skulle stå noget holdbart i landskabet, så at man hele tiden blev mindet om Gud ved at se bygningen og høre klokkens lyd. Eller også havde de erfaret, at hvis vi ikke har et sted at komme med det store i livet både det lyse og det mørke så kommer forvirringen og identitetsløsheden og rastløsheden? Jeg aner det ikke, ingen gør. Der er meget man håber at komme til at vide engang. Og det kan vi jo alt sammen tænke videre over eller måske kaste ind over bordet senere i dag, hvis samtalen bliver lidt træg.

6 6 Men hvis man læser i jyske lov, så står der sådan her om kirkerne: kirken skal hver mands hjemhus være, kirken skal hver mands hjemhus være. Jeg synes det er flot sagt. Og jeg håber, at I landets allerskønneste konfirmander engang imellem vil tænke på, hvorfor vi har kirken og at jyske lov stadig gælder. Kirken er også jeres hus, jeres hjemhus, men vel at mærke på den fede måde, at døren altid står åben for jer og at I har lov at føle jer hjemme her, samtidig med at der ikke ligger pres eller krav i det. For Gud er ikke smålig og nøjeregnende. I kirken hedder det ikke noget for noget, men alt af nåde, alt ufortjent. Og nu skal jeg nok snart stoppe, der er jo så meget, der venter. Men der er noget, der er vigtigt for mig, at I ved. Og det er, at jeg med glæde tog et år eller fem mere sammen med jer. I er alt det, man drømmer om, at ungdommen skal være: modige, stærke, kloge og indimellem også sårbare, det hører med og sjove og tænksomme og frække på rette tidspunkter og

7 7 enormt gode til at aflæse, hvordan man opfører sig. Og jeg tænkte på det i tirsdag, da I kom her, I tog en salmebog og satte jer ind. Det hedder at kunne begå sig, det hedder at kunne aflæse et rum og se, hvordan man gebærder sig her. Og det kommer man langt med. Det vil I også gøre. Men uanset hvor langt I kommer, så vid, at det her hus og alle andre kirker, også er jeres huse, her har I hjemme, uanset hvor tit I vil benytte jer af det. Men nu skal jeg ikke sige meget mere, for jeg er en gammel præst, der nemt bliver bevæget, og det er ikke til at holde ud. - Til lykke med I dag, dejlige konfirmander, og til lykke til jeres familie og gæster! Må Gud velsigne den her dag for os alle sammen og gid I og alle vi andre må huske, at kirken er jeres og alles hjemhus, for vi er Guds elskede mennesker. amen

Relaterede dokumenter

Prædiken til konfirmation 26. april kl & 11.00

1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Prædiken til konfirmation 26. april kl. 9.30 & 11.00