Sophienyt Marts 2019
Årstidens skikke Fastelavn Fastelavnssøndag ligger altid syv uger før påskedag, der falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder i praksis, at det er fastelavnssøndag mellem den 1. februar og den 7. marts. Fastelavn kommer af det plattyske "vaste lavent" eller "fastelabend", der begge betyder aftenen inden fasten. Karneval derimod stammer fra latin "carne vale", der betyder "farvel til kødet" altså igen en henvisning til den 40 dage lange faste, som starter lige efter fastelavn. I dag er fastelavn en fest for børnene, hvor de klæder sig ud og slår katten af tønden, inden det er tid til at kåre årets kattekonge og kattedronning. Sådan har det ikke altid været. Oprindeligt og indtil langt op i 1800-tallet var fastelavn en voksenfest, hvor de voksne drak alkohol i rigelige mængder, spiste kød, festede, dansede og klædte sig ud og slog katten af tønden, ofte til hest og med en levende kat i tønden. Katten symboliserede nemlig både Den Onde og det onde i al almindelighed, som man gerne ville beskytte sig imod. I dag fyldes tønden derimod med slik eller andre godter, og katten er lavet af papir og sat fast med klisterbånd på tønden. Skikken med at slå katten af tønden formodes at være kommet til Danmark med de hollandske bønder, som Christian II fik herop i 1500-tallet. I dag er børnene udklædte som seje riddere, søde prinsesser, stærke superhelte og selvstændige indianerpiger til fastelavn. Dengang fastelavnsfesterne var for voksne, klædte man sig ud som bjørn, djævel eller noget andet farligt for at skræmme det onde væk. Man løb også fastelavn. Det vil sige rendte rundt og lavede ballade eller deltog i de såkaldte fastelavnsløb, der på grund af deres ofte erotiske karakter blev forbudt ved lov i 1683. Det fik det dog ikke til at stoppe. Så sent som i 1850'erne fortæller missionspræst og senere leder af Indre Mission Vilhelm Bech om, hvordan han måtte stoppe dette uvæsen med blandt andet bibellæsning og Brorsons salme "Syndefulde Fastelavn". Ja, han pryglede sågar en fastelavnsnar (altså en udklædt voksen), da denne skræmte hans hest. Skikken er ved at gå i glemmebogen, men for blot et par årtier siden gik mange børn ud og raslede ved fastelavn. Det foregik ved, at børnene gik udklædte rundt fra dør
til dør og sang en sang, mens de rystede en lille beholder i håb om at få en mønt eller to at putte ned i deres beholder samt måske en fastelavnsbolle. Skikken minder meget om den Halloween-skik, som breder sig i disse år. Blot er Halloweenslikket ved fastelavnstide skiftet ud med mønter og boller, og det drejer sig ikke om at skræmme, men om at synge. I dag er fastelavnssøndag og fastelavnsmandag de to dage, hvor børnene slår katten af tønden ved diverse arrangementer i skoler, børnehaver, sportsklubber og så videre. Mange kirker holder også specielle fastelavnsgudstjenester om søndagen med både tøndeslagning og servering af kakao og fastelavnsboller. Dagene kaldes også flæskesøndag og flæskemandag, da det var de to sidste dage inden påske, hvor man måtte spise det fede flæsk og alt det andet kød, som man skal holde sig fra i fasten. Fastelavnsmandag var også dagen, hvor man tidligere red fra gård til gård i optog, der havde sine faste figurer: Stodder, kælling og bajads. Hvide tirsdag er tirsdagen lige efter fastelavnsmandag. Navnet kommer fra, at den er den sidste dag, inden fasten begynder og dermed den sidste dag, hvor man må spise fine og engang dyre hvide madvarer som æg, sukker og hvedemel. Det fejrede man indtil langt op i 1800-tallet ved at lave æggesøbe, som var en varm ret bestående af netop æg, sukker, hvedemel og øl. Den spises ikke mere. I Danmark har man derimod altid spist fastelavnsboller i fastelavnstiden, og de er jo også lavet på de fine, dyre og HVIDE fødevarer. Man mener, at de kom hertil i 1600- tallet fra Tyskland sammen med andre hvedeboller som for eksempel strutter og firknopper. For de fleste børn i dag er fastelavnsriset en dejlig ting at få med slik og pynt hængende fra grenene. Men oprindeligt har fastelavnsriset gjort ondt, da det blev brugt til at rise, altså slå med. Man mente nemlig, at man på den måde kunne få synden ud af kroppen og dermed også ud af sjælen, så langt op i 1800-tallet var det nærmest en hellig pligt at rise sin familie. Karle og piger på gårdene gjorde det også, dog som regel med mere muntre og til tider erotiske motiver. Kilde: www.kristendom.dk Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade. Boller op, boller ned boller i min mave. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade. Boller små, skal i få, så i bliver glade, så vil jeg, ikke have, i laver mer ballade.
Tænk engang! Slikkens historie Lakrids har gennem flere årtusinder været en af de mest anvendte remedier i naturmedicin. Den blev bl.a. brugt som halspastil, og det var sådan den senere indtog sin plads på slikhylderne. Lakrids kommer fra saften af rødderne på planten Glycyrrhiza glabra. Den vokser i dag i et bælte fra Nordafrika over Mellemøsten og til Kina. Her findes også nogle af de ældste beviser på brugen af lakrids. Lakridsens historie kan dateres tilbage til 2300 år f.kr. Dengang fik Kinas kejser, Shen Nung, nedskrevet i den himmelske agerdyrknings urtebog, Pen Tschao, at lakridsen er en magisk plante, der genskaber ungdomskraften i aldrende mænd. Lakridsrod var også blandt de mange kostbarheder, der lå i den Egyptiske farao i Tutankhamons grav fra 1350 f.kr. uden at det vides med sikkerhed hvorfor. Til gengæld ved man, at lakrids indgik i mange af de gamle grækeres kure. Bl.a. blev den brugt mod hoste. Det var da også den rolle lakrids kom til at spille frem til i dag, hvor den var en almindelig ingrediens i hostesaft på grund af sin hostestillende virkning og antiinflammatoriske funktion. Lakridsens historie fortsætter fra hostemiddel til nydelsesmiddel i Italien, Frankrig, Tyskland og England. Her findes eksempler på videreudviklingen af lakrids op igennem 1800-tallet til produkter, der minder om dem vi kender i dag. Blandt de ældste stadigt eksisterende lakridsprodukter i Danmark er Ga-Jol fra 1933, som blev lanceret som en halspastil mod hæshed og hoste. I starten har støbte hårde lakridser som Ga-Jol typisk været tænkt til en øm hals, hvorimod bløde lakridsstænger mere var populære som børneslik. I Danmark startede Galle & Jessen i 1872 og Høgh s Lakridsfabrik i 1902. Begge startede med at producere bolsjer, men slog sidenhen over i lakrids og vingummi. Senere i 20 erne kom blød lakrids til. Efter mange forsøg fik Høgh's Lakridsfabrik fremstillet de første lakridsstænger og lakridstandbørster. www.tomsgroup.com
Afholdte arrangementer Banko hygge i 4.stuen En onsdag efter frokost havde vi besluttet at spille bankospil i 4 stuen. Som sagt så gjort. Der var købt præmier, og de fleste var med omkring bordet. Dog mente nogen, at Lisbeth og Elsebeth snakkede lige lovlig meget!!! Men vi fulgte skam med alligevel, selvom vi også lige skulle ordne verdenssituationen Flemming var dagens Lykkeper og vandt adskillige præmier. Bl.a. nogle kunstige fyrfadslys, meeen også lidt til den søde tand. Der var en hyggelig stemning, og alle var gode til at hjælpe hinanden med at holde styr på tallene. Lisbeth aktivitetsmedarbejder
Musikcafe og højt humør Fredag d. 8.2. havde vi besøg af spillemændene Firkløveret. Spillemændene bestod af 3 kvinder på harmonika og 1 mand, der med sin skønne sangstemme førte os gennem forskellige velkendte melodier. Flere beboere og et par pårørende var mødt op, og vores frivillige Lis Hanne og Edith havde som altid dækket fine borde, lavet kaffe og bagt kage. Hermed var rammerne skabt for et par hyggelige timer. Der er altid en god stemning disse cafeeftermiddage. Og som man siger Hver fugl synger med sit næb, men sammen bliver vi et stort kor. Og selvom sproget, hos nogen, er begrænset eller helt forsvundet, så er glæden og genkendelsen af de velkendte sange der stadig. Lisbeth aktivitetsmedarbejder
Arrangementer Marts 2019 Dato Arrangement Tovholder Frivillige 1.marts Kl. 11.00-12.00 Gudstjeneste med nadver Lisbeth Bente og Jette 3. marts Kl. 14.30 Musikcafe med Winnie Lillian 4. marts Kl. 10.00-11.00 Rytmikbørn Annika og Heidi Esther 5. marts Kl. 10.30-11.30 Gymnastik ved fysioterapeut i træningssalen Annika og Heidi 6. marts Kl. 10.00-12.00 Fastelavnsfest med 0. klassen Lisbeth Esther, Lis- Hanne 7. marts Kl. 10.30-12.00 Damegymnastik med knib Katrine og Lisbeth 11. marts Kl. 10.00-11.00 Rytmikbørn Lisbeth Esther 12. marts Kl. 10.30-11.30 Gymnastik ved fysioterapeut i træningssalen Annika og Heidi
13. marts Kl. 10.30-12.30 18. marts Kl. 10.00-11.00 Grønnegade Lisbeth Kurt og Bent Rytmikbørn Annika og Heidi Esther 19. marts Kl. 10.30-11.30 Gymnastik ved fysioterapeut i træningssalen Annika og Heidi 21. marts Kl. 10.30-12.00 Damegymnastik med knib Katrine og Lisbeth 25. marts Kl. 10.00-11.00 Rytmikbørn Lisbeth Esther 26. marts kl. 10.30-11.30 Gymnastik ved fysioterapeut i træningssalen Annika og Heidi 27. marts Kl. 10.30-13.00 Ud i det blå med begge busser Bent og Kurt 29. marts Kl. 11.00-12.00 Gudstjeneste med nadver Lisbeth Bente og Jette
Invitation til Demens Café i Hillerød 2019 Demens Café er et tilbud til mennesker med hukommelsesbesvær eller en demenssygdom, deres ægtefæller, familie og venner. Her kan du møde andre til en hyggesnak og en kop kaffe eller the. Vi mødes i Grønnegade Centret, Lokale Fuchsia, Grønnegade 15, 3400 Hillerød Sidste torsdag i hver måned fra kl. 14.30 16.30 på følgende datoer: 31. januar 28. februar 28. marts 25. april 27. juni Der er ikke café i maj og juli grundet ferie og helligdage Der vil blive serveret en kop kaffe eller the, og der er mulighed for at købe kage i caféen. Kommunens demenskonsulent og demenskoordinator deltager i cafémøderne. Vi glæder os til at se dig og dine pårørende. Tilmelding ikke nødvendig. Caféen arrangeres af Hillerød Kommunes demenskonsulent Susie Dybing i samarbejde med demenskoordinatorerne. Kontakt tlf. 72 32 34 19 eller mail: sdyb@hillerod.dk ved spørgsmål
HUSK HUSK HUSK HUSK! Vi holder fastelavnsfest for beboere, personale og børnene fra 0.klassen på Sophienborg skolen Onsdag d.6.3. kl. 10 til 12 i salen Vi skal slå katten af tønden, synge og lege og nyde en kop kaffe og en fastelavnsbolle. Det er gratis at være med, så find en sjov hat eller en skæg maske eller kom blot, som du er med dit gode humør. Fastelavn er mit navn boller vil jeg have hvis jeg ingen boller får så laver jeg ballade Lisbeth aktivitetsmedarbejder ***** Pulterkammeret Salg af Pompdelux børnetøj den 3. marts fra 9.00-14.00 ***** Peter på 14, skulle møde sin venindes forældre for første gang. Jeg tror de kunne lide mig, fortalte han sine forældre da han kom hjem. Hendes far tilbød 3 gange at køre mig hjem!
Beboernyt Fødselsdage i Marts 7. marts Flemming Buris Hansen 12. marts M. (Edith) Andersen 14/3 Vera Schønning-Larsen 8. marts Paulette Louise Nielsen 13. marts Birgit (Gitte) Jensen 24. marts Orla Wagner Larsen Sophienborg ønsker tillykke! Personalenyt 22. februar - SSH Andreas Wammen Sørensen stuen 1. marts - Administrativ medarbejder Stine Szymaszko 1. marts - sygeplejerske Jessica Gilbrandsen 25. marts - SSH Shibarou Shaaef Margueritten. Velkommen til Sophienborg!
Administration Tlf.: 72326900 Servicecentret fra kl. 8.00 til 16.00 på hverdage Plejecenterleder Jeanette Hjermind 72 32 69 10 Områdeleder Karina Sommer 72 32 69 81 Områdeleder Lillian E. Kristiansen 72 32 69 82 Områdeleder Tina Bertelsen 72 32 69 83 Sekretær Helle Vandal Nielsen 72 32 69 01 Kontaktinformation efter kl. 23 Tlf.: 72326900 På dette nummer kommer der forskellige valgmuligheder for hvem du/i ønsker at tale med. Direkte numre til nattevagterne Tlf.: 72326957 Tlf.: 72326958 Tlf.: 72326959 Tlf.: 72326960 ***** Ejendomskontoret/Servicecenter Ballerup 76 44 49 00
Redaktion Kære beboere, pårørende, personale, elever og frivillige! I sidder alle med en masse små og store oplevelser fra jeres liv og hverdag. Hvis I har lyst til at dele det med andre her på Sophienborg, så skriv det ned og send det på mail til: lthyges@live.dk Husk Deadline er den 22. i hver måned Hilsen Lotte Thygesen I forbindelse med offentliggørelse af fotografier i Sophienyt påtager redaktionen sig intet ansvar for indhentning af tilladelser til offentliggørelse fra de på fotografier afbillede
MÅNEDENS V. Lisbeth Rasmussen Vinderen af februar Quiz er: Gerda Unger fra Margueritten Præmien er en æske chokolade Quiz! 1 Hvad hedder Marguerite Vibys kendte datter? A. Ghita Nørby? B. Kirsten Olesen? C. Susse Wold? 2 Hvem spiller Emma i Rottehullet i Huset på Christianshavn? A. Bodil Jørgensen? B. Bodil Udsen? C. Bodil Kjær? 3 Hvor kan man se Kronjuvelerne? A. På Fredensborg slot? B. På Kronborg slot? C. På Rosenborg slot? Navn: Afdeling og bolig nr.: Svar på Quizzen lægges i postkassen ved kontoret i servicebygningen. Svar senest den 15. marts 2019. Svar på februar quiz er: 1 B. Ca. 1 liter 2 B. Villig og hjælpsom 3 A. Århus