Aktivitetsposten. Bauneporten 22 tlf.: Aktivitetscenteret Baunehøj

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Aktivitetsposten. Bauneporten 22 tlf.: Aktivitetscenteret Baunehøj"

Johan Nørgaard
6 år siden
Visninger:

1 Aktivitetsposten Bauneporten 22 tlf.: Aktivitetscenteret Baunehøj Februar Marts 2018

2 Mærkedage Fødselsdag: Februar: Poul Olsen, Inger Sørensen, Anne-Lise Stilling, Valborg Lorentsen, Herdis Møller, Preben Jensen, Magna Jørgensen, Hedda Christensen, Per Christensen, Jytte Dinesen,Kirsten Grøn. Marts: Eva Petersen, Gunhild Thomsen, Jens Peder Nielssen,, Anni Jensen.

3 Nyt fra Aktivitetscenteret Fra 1. januar 2018 stiger prisen på kørsel Fra 41,- kr. til 42,- kr. tur/retur. Nye Cafè priser 2018 Varm mad 45,00 kr. Smørrebrød 15,00 kr. Ostemad 15,00 kr. Bolle 28,00 kr. Kage 15,00 kr. Kaffe/the 6,00 kr. Øl 11, 00 kr. Sodavand 17,50 1 glas vin 15,00 kr.

4 Udflugter Februar 2018 Onsdag d. 21. Gymnastik Marts 2018 Torsdag d. 15. Sang og musik

5 Tilbageblik Lucia Kom til Yoga og Banko

6 Julebanko med mange flotte gevinster En lille pause

Fastelavn Fastelavn søndag d. 11. februar 2018 1 Hvornår er det fastelavn?

7 Fastelavn Fastelavn søndag d. 11. februar Hvornår er det fastelavn? Fastelavnssøndag ligger altid syv uger før påskedag, der falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder i praksis, at det er fastelavnssøndag mellem den 1. februar og den 7. marts. 2 Hvad betyder ordene fastelavn og karneval? Fastelavn kommer af det plattyske "vaste lavent" eller "fastelabend", der begge betyder aftenen inden fasten. Karneval derimod stammer fra latin "carne vale", der betyder "farvel til kødet" altså igen en henvisning til den 40 dage lange faste, som starter lige efter fastelavn. langt op i 1800-tallet var fastelavn en voksenfest, hvor de voksne drak alkohol i rigelige mængder, spiste kød, festede, dansede og klædte sig ud og slog katten af tønden, ofte til hest og med en levende kat i tønden. Katten symboliserede nemlig både Den Onde og det onde i al almindelighed, som man gerne ville beskytte sig imod. I dag fyldes tønden derimod med slik eller andre godter, og katten er lavet af papir og sat fast med klisterbånd på tønden. Skikken med at slå katten af tønden formodes at være kommet til Danmark med de hollandske bønder, som Christian II fik herop i 1500-tallet.

3 Katten af tønden I dag er fastelavn en fest for børnene, hvor de klæder sig ud og slår katten af tønden, inden det er tid til at kåre årets kattekonge og kattedronning.

8 3 Katten af tønden I dag er fastelavn en fest for børnene, hvor de klæder sig ud og slår katten af tønden, inden det er tid til at kåre årets kattekonge og kattedronning. Sådan har det ikke altid været.oprindeligt og indtil langt op i 1800-tallet var fastelavn en voksenfest, hvor de voksne drak alkohol i rigelige mængder, spiste kød, festede, dansede og klædte sig ud og slog katten af tønden, ofte til hest og med en levende kat i tønden. Katten symboliserede nemlig både Den Onde og det onde i al almindelighed, som man gerne ville beskytte sig imod. I dag fyldes tønden derimod med slik eller andre godter, og katten er lavet af papir og sat fast med klisterbånd på tønden. Skikken med at slå katten af tønden formodes at være kommet til Danmark med de hollandske bønder, som Christian II fik herop i 1500-tallet. 4 Udklædning og fastelavnsløb I dag er børnene udklædte som seje riddere, søde prinsesser, stærke superhelte og selvstændige indianerpiger til fastelavn. Dengang fastelavnsfesterne var for voksne, klædte man sig ud som bjørn, djævel eller noget andet farligt for at skræmme det onde væk. Man løb også fastelavn. Det vil sige rendte rundt og lavede ballade eller deltog i de såkaldte fastelavnsløb, der på grund af deres ofte erotiske karakter blev forbudt ved lov i Det fik det dog ikke til at stoppe. Så sent som i 1850'erne fortæller missionspræst og senere leder af

9 Indre Mission Vilhelm Bech om, hvordan han måtte stoppe dette uvæsen med blandt andet bibellæsning og Brorsons salme "Syndefulde Fastelavn". Ja, han pryglede sågar en fastelavnsnar (altså en udklædt voksen), da denne skræmte hans hest. 5 Maskeballer, maskerader og optog Sydpå især i Italien inviterede man helt tilbage i renæssancen og barokken til store maskeballer, hvor man ikke var klædt ud, men i stedet bar smukt dekorerede masker til de i reglen meget løsslupne maskerader, som der også var tradition for i Danmark indtil i hvert fald 1700-tallet

10 Lukket Aktivitetscenteret Baunehøj Har lukket Tirsdag d. 6. marts 2018 Vi er på kursus.

11 Sommertid Sommertid begynder natten mellem lørdag d. 24. marts Og søndag d. 25. marts 2018.

12 Lukkedage Aktivitetscenteret har lukket i påsken Fra mandag d. 26. marts til og med mandag d. 2. april

13 Påske Påskefarverne i dag er de folkelige påskefarver især gul og grøn med et pift af lilla. Gul og grøn er de farver, som man i stor grad ser pible frem i foråret over påsken, så der er ingen større symbolik i, at det er de farver, som man forbinder med påsken. Kirken har sine egne farver, der markerer helligdagene. Her palmesøndag violet, langfredag sort, skærtorsdag og påskedag er hvide. Når vi bruger servietter og dug i påskefarverne som bl.a. gul, er det en nyere opfindelse, der først er opstået, efter at folk begyndte at flytte til byerne. Det var en måde for folk at markere dagene og årstiderne med naturens farver, som man ikke på samme måde kunne opleve udenfor sin gadedør. Motiverne blev ofte spredt via ugebladene, som husmødrene brugte til inspiration. Påskeægget Påske ægget er en århundreder gammel tradition i Danmark. Det er dog først i slutningen af tallet, at det bliver æg af slik og chokolade. Indtil da blev (hønse-)ægget særligt forbundet med påsken, fordi det var i den samme periode, hvor hønsene begyndte at lægge æg igen efter vinteren. Det betød at æggene blev en stor luksus efter måneder, hvor man måtte leve af det forråd, som man havde gemt fra sidste år. Og sent på foråret var der sjældent meget tilbage af det. Løn ude på gårdene blev ofte betalt i naturalier deriblandt ægget, som man gav til karlen, pigen på gården og også byens gejstlige. Præsten var ofte den der fik flest æg, og derfor var der et mundheld, der sagde, at præstens børn havde guld i munden, fordi de fik mange æg.

14 Man har kendt til pyntning af påskeæg i mange århundreder, faktisk er den første danske kilde, man kender til, Leonora Christine, der maler påskeæg i tallet.

Påskekyllingen er i forlængelse også blevet en forårsbebuder, men har ikke en særlig symbolik. Påskeharen Påske haren er i Danmark en ret ny tilføjelse.

15 Påskekyllingen er i forlængelse også blevet en forårsbebuder, men har ikke en særlig symbolik. Påskeharen Påske haren er i Danmark en ret ny tilføjelse. Den har eksisteret som fænomen siden 1600-tallet i Tyskland og kom til Danmark i ca tallet, men var mest kendt i de sydlige dele af landet og har bl.a. været brugt til en slags skattejagt med påskeæg i Sønderjylland. I 1923 omtales påskeharen stadig som et kuriosum i Familiejournalen. Else Marie Kofod mener, at påskeharen ikke var almindeligt kendt over hele landet før i 1970erne, hvor den blandt også blev kendt fra amerikanske film.

16 Påskeliljen Påske liljen, som vi jo generelt forbinder med årstiden, har udover sine farver og sin blomstring ikke en større betydning for påsken udover at være en forårsbebuder. Påskeliljen er i øvrigt giftig. I år når påske liljen først at stå i flor til pinse.

17 Påskelammet Påske lammet har været forbundet med påskehøjtiden i årtusinder. I Jødernes påske havde lammet en særlig betydning, fordi det var blodet fra et lam, som Moses bad jøderne smøre på deres døre, da de skulle undgå den tiende plage, som Gud sendte imod Ægypten. Senere blev lammet også et symbol på Jesus, der ofrede sig for menneskene. Lammet kan derfor ofte ses som motiv i kirker. Påskelammet er dog ikke noget, som man traditionelt har spist i Danmark ved påsketid, fordi der simpelthen ikke var nogle nyfødte lam, der kunne spises. Derfor er påskelammet som spise først noget, man har indført, efter at man har fået fåreracer, der læmmer på andre tider af året og efter at man har kunnet importere dybfrosne lam fra f.eks. New Zealand. Påskelammet som spise er derfor en meget ny opfindelse i Danmark, fortæller Else Marie Kofod.

Gækkebrevet Gækkebrevet er en tradition, som vi har kendt i Danmark siden slutningen af 1700-tallet. Det var som nu et drillebrev eller et kærlighedsbrev.

18 Gækkebrevet Gækkebrevet er en tradition, som vi har kendt i Danmark siden slutningen af 1700-tallet. Det var som nu et drillebrev eller et kærlighedsbrev. Gækkebrevet benyttede udover et drillerim vintergækken som motiv, fordi vintergækken i sig selv var lidt af en drillepind i planteriget. Den var jo en forårsbebuder, men den betød ikke altid at vinteren var forbi, fordi den blomstrede så tidligt. Da den på den måde var en drillepind, lagde man den også i gækkebrevet. Hvis man åbnede et gækkebrev og greb efter vintergækken, der faldt ud af brevet, så var man den andens nar, fordi man greb udover blomsten. Senere blev påskeægget også en forlængelse af den tradition.

19 ugens aktiviteter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Bevægel se til musik Litteratur og musik Sang og dans Historie og Quiz Banko Yoga på stol Sang og musik Kreativ Mandegruppe Bevægel se til musik Frokost Frokost Frokost Frokost Frokost Socialt samvær Socialt samvær Socialt samvær Socialt samvær Socialt samvær

Nyttige oplysninger Områdecenter Baunehøj Mandag fredag 08.00 15.00 45 28 48 00 Aktivitetscentret Bauneporten 22 2800 Kgs.

20 Nyttige oplysninger Områdecenter Baunehøj Mandag fredag Aktivitetscentret Bauneporten Kgs. Lyngby Frisør Anette Andersen Hjælpemiddeldepot Demensteamet Mette Andersen Mandag-fredag Mandag, tirsdag og torsdag kl Lukket onsdag og fredag Mandag - torsdag og Fredag Træffes Mandag fredag Hjemmesygeplejersker Hjemmeplejen

Relaterede dokumenter

Aktivitetsposten. Bauneporten 22 tlf.:

Aktivitetsposten. Bauneporten 22 tlf.: Aktivitetsposten Bauneporten 22 tlf.: 45 28 48 09 Aktivitetscenteret Baunehøj Februar Marts 2017 Mærkedage Fødselsdag: Februar: Jytte Dinesen, Preben Jensen, Magna Jørgensen, Valborg Lorentsen, Herdis