Jordbrugsteknologuddannelsen

August 2010 Studieordning for Jordbrugsteknologuddannelsen Ved Erhvervsakademiet Lillebælt (Tietgen Business College) & Dalum Landbrugsskole

Forord Studieordningen er den formelle beskrivelse af undervisningen på Jordbrugsteknologuddannelsen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Den beskriver også de krav, uddannelsen stiller til de studerende om bl.a. praktik, prøver og merit. Studieordningen består af en fællesdel og en institutionsdel, hvor fællesdelen er gældende for alle godkendte udbydere af uddannelsen, og institutionsdelen er tilpasset de lokale forhold hos de enkelte udbydere. Studieordningen udmøntes i en uddannelsesplan, der nærmere beskriver uddannelsens aktuelle indhold. Uddannelsen gennemføres i et samarbejde mellem Erhvervsakademiet Lillebælt (Tietgen Business College) og Dalum Landbrugsskole, og undervisningen foregår på Dalum Landbrugsskole. Dimittenderne fra uddannelsen har ret til at anvende betegnelsen Jordbrugsteknolog AK. På engelsk skal anvendes betegnelsen Academy Profession Degree Programme in Agro Business and Landscape Management. Tietgen Business College & Dalum Landbrugsskole August 2010 Side 1

Indhold Forord... 1 Indhold... 2 1. Lovgrundlag for uddannelsen... 3 1.2 Adgangskrav til uddannelsen... 3 1.3 Merit... 3 2. Uddannelsens struktur... 4 2.1 Varighed og ECTS point... 4 2.2 Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte... 5 Viden... 5 Færdigheder... 6 Kompetencer... 7 3. Kerneområder i den obligatoriske del (40 ECTS)... 8 4. Kerneområder inden for studieretningerne (40 ECTS)... 11 4.1. Jordbrugsøkonomi og driftsledelse... 11 4.2. Husdyrproduktion... 13 4.3. Planteproduktion... 16 4.4. Miljø og Natur... 18 5. Valgfri uddannelseselementer (15 ECTS)... 20 6. Praktik (15 ECTS)... 21 7. Afsluttende eksamensprojekt (10 ECTS)... 23 8. Eksamensordning... 24 9. Andre forhold... 26 Studier i udlandet og meritoverførsel... 26 Orlov... 26 Dispensation fra studieordningen... 26 Klager... 26 Ikrafttrædelse... 26 Undervisningen... 26 Pædagogiske principper... 27 Kvalitetssikring... 27 Samarbejdspartnere... 27 Deltagelse i undervisning... 27 Side 2

1. Lovgrundlag for uddannelsen Studieordningen reguleres af følgende love: Erhvervsakademiloven: Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse nr. 636 af 29. juni 2009 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Uddannelsesbekendtgørelsen: nr. XX 2009 om erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (Jordbrugsteknolog AK) Kvalitetsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 635 af 30. juni 2000 om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne. Adgangsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 106 af 9.februar 2009 om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser Eksamensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 782 af 17. August 2009 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Karakterbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse. Lovene og bekendtgørelserne er tilgængelige på internetadressen www.uvm.dk. 1.2 Adgangskrav til uddannelsen Adgang til uddannelsen har personer, som har: 1. En relevant erhvervsuddannelse som dyrepasser, anlægsgartner, produktionsgartner, væksthusgartner, skov- og landskabstekniker eller en jordbrugsuddannelse, eller 2. En anden relevant erhvervsuddannelse med Matematik på C-niveau og enten naturfag på C-niveau eller kemi på C-niveau eller fysik på C-niveau, eller 3. Gymnasial uddannelse (alm. Stud., hf, hhx, htx). Med matematik og kemi på C- niveau. Ansøgere, som ikke opfylder de generelle adgangskrav, vil kunne optages, hvis de ud fra en merit- og realkompetenceafklaring vurderes egnede. 1.3 Merit Skolen kan tildele ansøgerne til uddannelsen merit for allerede gennemførte uddannelseselementer på samme eller tilsvarende niveau. Ansøgere som har gennemført Agrarøkonomuddannelsen kan tildeles op til 1 års merit. Side 3

2. Uddannelsens struktur 2.1 Varighed og ECTS point Uddannelsen er en kort videregående uddannelse (Erhvervsakademiuddannelse AK) med en varighed på 2 år fordelt over 4 semestre. Uddannelsens fag og aktiviteter er tildelt point efter European Credit Transfer System (ECTS point). Et studenterårsværk svarer til 60 ECTS point og hele uddannelsen svarer til 120 ECTS point. 30 timers studieaktivitet svarer til 1 ECTS point. Uddannelsen består af: Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der er fælles for de studerende. 6 bundne studieretninger, der hver har et omfang på 40 ECTS-point, og hvoraf den studerende vælger én: o Jordbrugsøkonomi og driftsledelse o Bygninger og teknik (udbydes pt. ikke i Odense) o Husdyrproduktion o Planteproduktion o Landskab og anlæg (udbydes pt. ikke i Odense) o Miljø og natur Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 15 ECTS-point Ca. 10 ugers praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point Et afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTS-point. Kerneområder Uddannelsen er opdelt i et antal kerneområder, som beskriver de overordnede læringsmål for uddannelsen. Specialisering Specialiseringen bygger på den studerendes valg af studieretning, valgfrie elementer og praktiksted. Praktikperiode Den studerende gennemfører et praktikforløb i 4. semester med tilknytning til en eller flere virksomheder. Praktikforløbet kan gennemføres i relation til en national eller international virksomhed. Afsluttende eksamensprojekt Det afsluttende eksamensprojekt skal dokumentere den studerendes forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Det afsluttende eksamensprojekt kan gennemføres i relation til en national eller international virksomhed. Side 4

2.2 Uddannelsens formål og mål for læringsudbytte Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for jordbrug er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver i forbindelse med formidling, rådgivning, produktion og ledelse inden for jordbrug. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet under uddannelsens kerneområder. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en uddannet jordbrugsteknolog skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede jordbrugsteknolog har viden om branchens struktur og placering i samfundet både nationalt og globalt, anvendte teorier, metoder og praksis i relation til professionen, teori og metode i forhold til informationssøgning og formidling af viden og relevant lovgrundlag. Den uddannede inden for studieretningen økonomi og driftsledelse har tillige viden om politiske, markedsmæssige og økonomiske forhold af betydning for jordbrugserhvervet, økonomiske styringssystemer inden for jordbrugserhvervet og handel med jordbrugsvirksomheder. Den uddannede inden for studieretningen husdyrproduktion har tillige viden om husdyrbiologi, herunder anatomi, fysiologi, reproduktion samt arvelighedslære og bioteknologi, fodermidlernes fremskaffelse og kemiske sammensætning i forhold til foderudnyttelse, foderoptagelse og næringsstofomsætning og det omgivende miljø, husdyrenes adfærdsbiologi i relation til velfærd og produktionssystemer, samt de væsentligste husdyrsygdomme og deres biologi samt sygdomssymptomer, forebyggelse og helbredelse. Den uddannede inden for studieretningen planteproduktion har tillige viden om plantebiologi, herunder planternes morfologi, systematik, anatomi, fysiologi, formering samt planteforædling og bioteknologi, jordbundsforhold, næringsstofomsætning og dyrkningsteknik inden for planteproduktion og det omgivende miljø og skadevoldere, deres biologi og adfærd samt regulering heraf. Den uddannede inden for studieretningen miljø og natur har tillige viden om økologi og miljø inden for jord- og vandmiljø, planter og dyr, lovgrundlag og forvaltning inden for landskabs- og miljøområdet, forebyggelse af miljøproblemer i det åbne land, naturforvaltning og naturkvalitet og miljø- og naturovervågning i land- og vandområder. Side 5

Færdigheder Den uddannede jordbrugsteknolog kan: forstå og formidle viden om virksomhedens organisation, styring, tilpasning og udvikling, anvende ledelsesteorier og formidle faglig viden, vurdere produktion og service i forhold til metoder og lovgivning, bearbejde problemstillinger, udarbejde løsningsforslag og vurdere deres effekt og udarbejde sammenhængende og realistiske løsningsforslag og vurdere effekten af de foreslåede løsninger samt anvende relevante styringssystemer inden for projekt-, produktions-, økonomi-, kvalitets- og miljøstyring. Den uddannede inden for studieretningen økonomi og driftsledelse kan tillige formidle og rådgive inden for økonomi, indsamle, registrere og bearbejde relevante informationer til analyse af økonomiske problemstillinger og udarbejde løsningsforslag inden for det økonomiske og strategiske område og vurdere effekten heraf. Den uddannede inden for studieretningen husdyrproduktion kan tillige anvende fagspecifikke styrings- og analyseredskaber og vurdere resultater, udarbejde og vurdere foderplaner ud fra fordøjelighed, kvalitet, foderoptimering, forsøgsresultater og lovgivning, udarbejde og vurdere avls- og reproduktionsplaner på grundlag af avlsmæssige nøgletal og viden om bioteknologi, udarbejde planer for produktionsstyringssystemernes indretning og anvendelse i relation til husdyrenes velfærd og sundhed og udarbejde produktionsøkonomiske budgetter og vurdere produktionsøkonomien i tilknytning til husdyrproduktionen. Den uddannede inden for studieretningen planteproduktion kan tillige anvende fagspecifikke styrings- og analyseredskaber og vurdere resultater, udarbejde og vurdere gødnings- og dyrkningsplaner på grundlag af lovgivning og forsøgsresultater, vurdere forebyggelses- og bekæmpelsesbehov i forhold til sygdomme og skadevoldere, udarbejde produktionsøkonomiske kalkuler, produktionsplaner og budgetter samt vurdere produktionsøkonomien inden for planteproduktion og formidle viden om planteproduktion. Den uddannede inden for studieretningen miljø og natur kan tillige indsamle data og foretage registreringer af tilstanden i jord, vand og luft samt vurdere resultaterne, indgå i projektering, styring og vedligeholdelse af miljøforbedrende anlæg, opmåle, udforme og pleje naturområder, anvende it og relevant software, herunder GIS, og formidle viden om miljø og natur. Side 6

Kompetencer Den uddannede jordbrugsteknolog kan: håndtere komplekse og praksisnære problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag, arbejde innovativt med metodevalg og løsning af konkrete opgaver, deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde og tilegne sig ny viden og færdigheder i relation til professionens udvikling. Den uddannede inden for studieretningen økonomi og driftsledelse kan tillige vurdere økonomiske, ledelsesmæssige og strategiske problemstillinger ved anvendelse af relevante teorier, metoder, værktøjer og lovgivning, håndtere opgaver inden for økonomi, ledelse og strategi og deltage i løsningen af konkrete opgaver inden for økonomi, ledelse og strategi. Den uddannede inden for studieretningen husdyrproduktion kan tillige håndtere konkrete problemstillinger inden for husdyrproduktion ved anvendelse af teori, metoder, værktøjer og lovgivning, formidle og rådgive indenfor husdyrproduktion og kombinere viden og færdigheder inden for husdyrproduktion samt vurdere kilder og løsningsforslag. Den uddannede inden for studieretningen planteproduktion kan tillige håndtere konkrete problemstillinger inden for planteproduktion ved anvendelse af teori, metoder, værktøjer og lovgivning, rådgive og vejlede praktikere inden for planteproduktion, kombinere viden og færdigheder inden for planteproduktion og vurdere kilder og løsningsforslag samt medvirke ved forsøgs- og afprøvningsopgaver. Den uddannede inden for studieretningen miljø og natur kan tillige håndtere løsningsforslag til konkrete problemstillinger inden for miljø og natur ved anvendelsen af relevante teorier, metoder, værktøjer og lovgivning, vurdere og formidle miljø- og naturrelaterede problemstillinger, rådgivning om og håndtering af problemstillinger inden for miljø- og naturområdet og planlægge og gennemføre registreringer, opmålinger og prøvetagning på miljøog naturområdet. Side 7

3. Kerneområder i den obligatoriske del (40 ECTS) Globalisering Erhvervs- og virksomhedslære Ledelse og kommunikation Jordbrugets styringssystemer Globalisering (5 ETCS) Den uddannede jordbrugsteknolog har viden om: Branchens struktur og placering i det danske samfund og globalt Teori og metode i forhold til informationssøgning og formidling af viden Sit erhverv i en række globale forhold, herunder økonomi, samhandel, udvikling og kultur Den uddannede jordbrugsteknolog kan: læse og forstå fagtekster på et fremmedsprog, analysere og vurdere produktion og service i forhold til globale forhold, indsamle, registrere og bearbejde relevante informationer og anvende disse til analyse af problemstillinger. Kompetencer: Den uddannede jordbrugsteknolog kan: relatere afgrænsede områder af sin profession til globale forhold, samarbejde med mennesker med anden sproglig og kulturel baggrund end dansk. Erhvervs - og virksomhedslære (10 ETCS) Den uddannede jordbrugsteknolog har viden om: anvendte teorier, metoder og praksis i relation til professionen, teori og metode i forhold til informationssøgning og formidling af viden. Den uddannede jordbrugsteknolog kan: anvende og formidle basisviden om virksomhedens organisation, styring, tilpasning og udvikling, analysere og forstå sammenhængen mellem en virksomheds målsætning, udvikling, aktiviteter, økonomi, styring og salg, udføre økonomiske beregninger og opstille løsningsforslag. Kompetence: Den uddannede jordbrugsteknolog kan: bearbejde brancherelevante problemstillinger inden for emnerne, kombinere teori med praksis ved løsningen af opgaver inden for emnerne. Side 8

Ledelse og kommunikation (10 ETCS) Den uddannede har viden om: Anvendte teorier, metoder og praksis i relation til emnerne Teori og metode i forhold til informationssøgning og formidling af viden Relevant lovgrundlag som knytter sig til emnerne Færdigheder anvende og formidle basisviden om virksomhedens ledelse og styring, analysere og forstå sammenhængen mellem en virksomheds ide, vision og mission, anvende ledelsesteorier og vurdere samarbejdsrelationer internt og eksternt, formidle og rådgive fagligt så form og indhold, er tilpasset målgruppen, planlægge, organisere, gennemføre og evaluere opgaver i forbindelse med formidling, rådgivning og ledelse. Kompetencer analysere og give kvalitative og sammenhængende løsningsforslag til konkrete problemstillinger ved anvendelsen af relevante teorier, metoder, værktøjer og lovgivning, løse opgaver professionelt i samarbejde med andre på tværs af profession og organisation, tilegne sig ny viden og færdigheder i forhold til sin professions udvikling. Jordbrugets styringssystemer (15 ETCS) Viden Den uddannede har viden om: Anvendte teorier, metoder og praksis i relation til professionen Teori og metode i forhold til informationssøgning og formidling af viden Relevant lovgrundlag som knytter sig til professionen Færdigheder forstå og anvende styringssystemer til analyse, planlægning og styring i virksomheden, udarbejde sammenhængende og realistiske løsningsforslag og vurdere effekten af de foreslåede løsninger, udføre tekniske og økonomisk beregninger og opstille løsningsforslag. Kompetencer selvstændigt bearbejde komplekse og praksisnære problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag, Side 9

analysere og give kvalitative og sammenhængende løsningsforslag til konkrete problemstillinger ved anvendelsen af relevante teorier, metoder, værktøjer og lovgivning, kombinere teori med praksis ved løsningen af opgaver. Side 10

4. Kerneområder inden for studieretningerne (40 ECTS) 4.1. Jordbrugsøkonomi og driftsledelse Studieretningen inden for jordbrugsøkonomi og driftsledelse tilrettelægges inden for følgende kerneområder: Etablering og skat Makroøkonomi og strategi Jordbrugsøkonomisk regnskab, budget og analyse Etablering og skat (15 ECTS) Indhold: Finansiering og investering Etablering Skat Jura Den uddannede har: Kendskab til lovgivning og detaljeret viden om praksis omkring handel med jordbrugsvirksomheder, finansiering, gælds- og formuepleje, selskabsdannelse og generationsskifte, Viden om investeringsteori og beregninger, Viden om lovgivning og praksis omkring skatteopgørelse, skatteplanlægning og skattebetaling, Viden om teori og metode i forhold til informationssøgning og formidling af viden og relevante beregninger. selvstændigt indsamle, bearbejde, analysere og vurdere relevante informationer ved etablering, investeringer, afvikling og ved løbende drift af en jordbrugsvirksomhed, selvstændigt udarbejde sammenhængende og realistiske løsningsforslag tilpasset den konkrete situation og vurdere effekten af de foreslåede løsninger. Kompetencer: selvstændigt bearbejde komplekse og praksisnære problemstillinger indenfor emneområderne på et analytisk og metodisk grundlag, indgå i en dialog med målgruppen og på basis heraf optimere løsningsforslag, indgå i samarbejde med andre om løsning af opgaver professionelt på tværs af profession og organisation, tilegne sig ny viden og færdigheder indenfor emneområderne i forhold til sin professions udvikling. Side 11

Makroøkonomi og strategi (10 ECTS) Indhold: Makroøkonomi Jordbrugspolitik Strategi Markedsføring Den uddannede har: Viden om politiske, markedsmæssige og økonomiske forhold af betydning for jordbrugserhvervet Kendskab til branchens struktur og placering i samfundet nationalt og globalt Viden om teorier og modeller, der beskriver samspil mellem virksomheden og det omgivende samfund selvstændigt indsamle, registrere og bearbejde relevante informationer og anvende disse til analyse af problemstillinger indenfor emneområderne, selvstændigt analysere og forstå sammenhængen mellem en virksomheds omgivende samfund og virksomhedens målsætning, udvikling, aktiviteter, økonomi, styring og salg, selvstændigt udarbejde en samlet strategiplan for en udvalgt branche eller virksomhed. Kompetencer: selvstændigt bearbejde komplekse og praksisnære problemstillinger på et analytisk og metodisk grundlag, forenkle komplekse problemstillinger og kommunikere, argumentere og formidle viden til forskellige målgrupper, indgå i en dialog med målgruppen og på basis heraf optimere løsningsforslag, i samarbejde med opdragsgiver udarbejde og implementere relevante strategiplaner, indgå i samarbejde med andre om løsning af opgaver professionelt på tværs af profession og organisation, analysere og give kvalitative og sammenhængende løsningsforslag til konkrete problemstillinger indenfor det økonomiske og markedsmæssige felt. Jordbrugsøkonomisk regnskab, budget og analyse (15 ECTS) Indhold: Regnskab Budgettering og planlægning Økonomisk analyse Side 12

Viden Den uddannede har: Viden om lovgivning, anvendte teorier, metoder og indgående viden om praksis i relation til emnerne Viden om teori og metode i forhold til informationssøgning, beregning og formidling af viden Detaljeret viden om konkrete, aktuelle økonomiske styringssystemer som anvendes i professionen inddrage relevant lovgrundlag i handlinger og løsninger, selvstændigt indsamle og vurdere relevante informationer og anvende disse til analyse af problemstillinger, selvstændigt anvende relevante styringssystemer indenfor økonomistyring, rådgive om og formidle økonomiske viden og resultater indenfor emneområderne under hensyntagen til fagområdets særlige karakter. Kompetencer: udarbejde regnskaber, budgetter og kalkulationer for hele og dele af en jordbrugsvirksomhed og analysere disse, give kvalitative og sammenhængende løsningsforslag til konkrete problemstillinger indenfor regnskab, budget og økonomisk analyse ved anvendelsen af relevante teorier, metoder, værktøjer og lovgivning, indgå i en dialog med målgruppen og på basis heraf optimere løsningsforslag, tilpasse kommunikation, argumentation og formidling af økonomisk viden til den konkrete modtager, indgå i samarbejde med andre om løsning af opgaver professionelt på tværs af profession og organisation, tilegne sig ny viden og færdigheder i forhold til sin professions udvikling. 4.2. Husdyrproduktion Studieretningen inden for husdyrproduktion tilrettelægges inden for følgende kerneområder: Husdyrbiologi Husdyrproduktion og avl Produktionsplanlægning og økonomi Husdyrbiologi (15 ECTS) Indhold: Cellelære Genetik Fysiologi Statistik Side 13

Mikrobiologi Den uddannede har viden om: Cellers biologi og nedarvningsforhold Udvalgte organers opbygning og funktion Husdyrenes fysiologi Næringsstofkemi og næringsstoffernes omsætning Mikrobiologi, immunologi og bekæmpelse af mikroberne analysere biologisk grundviden i relation til problemstillinger i husdyrproduktionen, analysere fysiologiske problemstillinger i relation til husdyrs livsytring, herunder ernæring og reproduktion, anvende statistiske modeller inden for biologien og vurdere forsøgsresultater, formidle faglige problemstillinger og løsningsmuligheder af praktisk-biologisk karakter til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer: deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til biologiske elementer af husdyrproduktion, selvstændigt tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer inden for biologisk grundviden i relation til husdyrproduktion. Husdyrproduktion og avl (20 ECTS) Indhold: Reproduktion Fodring Etologi og produktionsanlæg Sundhed Avl Viden Den uddannede har viden om: Husdyrenes reproduktionsforhold, reproduktionsanalyser og strategi Husdyrenes næringsbehov, fodermidlers næringsindhold og anvendelse til forskellige dyregrupper samt fodringsstrategi og kvalitetskontrol Husdyrenes adfærd og velfærd samt produktionsanlæggets konstruktion, indretning, logistik og funktionalitet, herunder klimaforhold og gødningshåndtering Identifikation, forebyggelse og helbredelse af husdyrenes almindeligste sygdomme samt sundhedsstyring. Avlsteori, avlsværdivurdering og avlsplanlægning Side 14

Den studerende kan: vurdere, opstille og udvælge løsningsmuligheder til reproduktionsstyring, sundhedsstyring og avlsplanlægning på besætningsniveau, anvende moderne avlsteori, foretage avlsmæssige analyser og udpege indsatsområder på populationsniveau, vurdere, opstille og udvælge løsningsmuligheder for fodring og fodringsstrategier, vurdere dyrevelfærd samt opstille og udvælge løsningsmuligheder for produktionsanlæggets indretning ud fra viden om dyrenes fysiologi, sundhed og adfærd, formidle faglige problemstillinger og løsningsmuligheder om husdyrproduktion til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer: deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til husdyrproduktion, tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til husdyrproduktion, rådgive og vejlede om husdyrproduktions- og avlsmæssige forhold. Produktionsplanlægning og økonomi (5 ECTS) Indhold: Produktionsplanlægning Produktionsøkonomi Den uddannede har viden om: Produktionsøkonomiske nøgletal Jordbrugsbedriftens økonomiske sammenhænge Dækningsbidragskalkuler Økonomisk optimering på bedriftsniveau Kapacitetsplanlægning En jordbrugsteknolog med studieretning husdyrproduktion kan: analysere og vurdere de vigtigste produktionsøkonomiske sammenhænge i en husdyrproduktionsvirksomhed, planlægge, analysere og vurdere bedriftens kapacitetsudnyttelse, beregne og formidle beslutningsgrundlag for produktionsøkonomisk optimering i en husdyrproduktionsvirksomhed. Kompetencer: En uddannet jordbrugsteknolog, studieretning husdyrproduktion kan: forestå økonomisk planlægning og rådgivning for en husdyrproduktionsvirksomhed, samarbejde om tilrettelæggelse af den daglige styring og arbejdsgang i en jordbrugsvirksomhed, Side 15

rådgive og vejlede i taktisk og strategisk udvikling af produktionsgrene indenfor husdyrproduktion under hensyn til gældende lovgivning. 4.3. Planteproduktion Studieretningen inden for planteproduktion tilrettelægges inden for følgende kerneområder: Planter og jord. Plantedyrkning og - kendskab. Produktionsplanlægning og - økonomi. Planter og jord (15 ECTS) Indhold: Plantefysiologi og anatomi Jordbundslære og vækstmedier Næringsstoffernes kredsløb Mikrobiologi Den uddannede har viden om: Grundlæggende plantebiologi herunder anatomi og fysiologi Jordbundsforhold og vækstmedier i forhold til planteproduktion Næringsstofomsætning i forhold til planter, vækst og miljø Mikrobiologiske forhold omkring planteproduktion anvende og formidle basisviden i forhold til jordbrugsproduktion, indsamle, registrere og bearbejde relevante informationer inden for plantebiologi og jordbundsforhold samt omsætte det til praksis. Kompetencer kombinere teori og praksis ved løsningen af plantebiologiske og jordbundsmæssige problemstillinger samt kommunikere, argumentere og formidle denne viden. Plantedyrkning og - kendskab (15 ECTS) Indhold: Plantedyrkning Plantekendskab Planteernæring og gødskning Forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere Den uddannede har viden om: Side 16

Grundlæggende dyrkningspraksis for udvalgte kulturer. Udvalgte kulturers genetik og forædling, herunder bioteknologi Plantekendskab, herunder planternes morfologi og systematik. Planternes næringsstofforsyning De væsentligste skadevoldere, deres biologi, optræden og regulering. indsamle, registrere og bearbejde relevante informationer og anvende disse. identificere planter relevant for fagområdet, anvende fagspecifikke styrings- og analyseredskaber og vurdere resultater. udføre tekniske beregninger og opstille løsningsforslag, diagnosticere væsentligste skadevoldere samt vurdere og planlægge forebyggelse og bekæmpelse, kombinere viden inden for plantevækst, ernæring, kulturforhold og teknik i forhold til planteproduktion, udarbejde og vurdere gødnings- og dyrkningsplaner på grundlag af lovgivning og forsøgsresultater, medvirke ved forsøgs- og afprøvningsopgaver. Kompetencer: kombinere teori og praksis ved løsningen af opgaver, udarbejde sammenhængende og realistiske løsningsforslag og vurdere effekten af de foreslåede løsninger, kommunikere, argumentere og formidle viden i forhold til erhvervet. Produktionsplanlægning og økonomi (10 ECTS) Indhold: Produktionsplanlægning Planteproduktion og miljøstrategi Produktionsøkonomi Den uddannede har viden om: Planteproduktion på virksomhedsniveau Forhold af betydning for økonomien i planteproduktionen Samspillet mellem planteproduktion og miljø udarbejde produktionsøkonomiske kalkuler, produktionsplaner og budgetter samt vurdere produktionsøkonomien i tilknytning til planteproduktion, kombinere viden inden for plantevækst, ernæring, kulturforhold og teknik i forhold til miljøpåvirkninger. Kompetencer: Side 17

analysere og give kvalitative og sammenhængende løsningsforslag til konkrete problemstillinger inden for planteproduktion ved anvendelse af teori, metoder, værktøjer og lovgivning, kommunikere, argumentere og formidle viden til forskellige målgrupper. 4.4. Miljø og Natur Studieretningen inden for Miljø og Natur tilrettelægges inden for følgende kerneområder: Vidensindsamling og registrering, Vandmiljø og plantekendskab, Landskabsforvaltning. Vidensindsamling og registrering (10 ECTS) Den uddannede har viden om: Fagområdets grundlæggende elementer Praktisk jordbrug og miljø Anvende og formidle basisviden om jordbrugsproduktion Indsamle, registrere og bearbejde relevante informationer og anvende disse Analysere og vurdere produktion og service i forhold til fagområdet. Kompetencer: Kombinere teori og praksis ved løsning af opgaver, Kommunikere, argumentere og formidle viden. Vandmiljø og plantekendskab (15 ECTS) Den uddannede har viden om: Grundlæggende viden om overfladevand og grundvand Grundlæggende plantekendskab inden for fagområdet. Indsamle, registrere og bearbejde relevante informationer og anvende disse Udføre tekniske beregninger og opstille løsningsforslag. Kompetencer: Vurdere søer og vandløbskvalitet, udformning og pleje Side 18

Udarbejde sammenhængende og realistiske løsningsforslag og vurdere effekten af de foreslåede løsninger Kommunikere, argumentere og formidle viden. Landskabsforvaltning (15 ECTS) Den uddannede har viden om: Grundlaget for landskabs- og naturforvaltning Miljø- og naturovervågning. Anvise løsningsforslag til forebyggelse af miljøproblemer i det åbne land Vurdere naturkvalitet og anvise metoder til pleje af naturområder. Kompetencer: Analysere og give kvalitative og sammenhængende løsningsforslag til konkrete problemstillinger inden for miljø - og naturområdet ved anvendelse af teori, metoder, værktøj og lovgivning Planlægge og rådgive inden fro miljø og naturområdet Kommunikere, argumentere og formidle viden til forskellige målgrupper. Side 19

5. Valgfri uddannelseselementer (15 ECTS) De valgfrie uddannelseselementer er emner der enten: går på tværs af studieretningerne og skal kvalificere den studerendes evne til at formidle sin faglige viden eller giver en yderligere specialisering inden for de enkelte studieretninger Mål for valgemner: Den studerende har fundamental kendskab til det valgte emnes metoder og anvendelsesområder. Den studerende kan anvende de grundlæggende metoder, der er knyttet til valgemnet, i en konkret, praksisnær sammenhæng. Kompetencer: Den studerende kan videreudvikle sine færdigheder inden for det valgte emne og kan samarbejde med andre om et projekt, både formidlingsmæssigt og fagligt. Side 20

6. Praktik (15 ECTS) Formål Formålet med praktikken som jordbrugsteknolog er at give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem specialisering og perspektivering af emner, der bredt relaterer sig til uddannelsens formål. Placering Praktikken placeres på 4. semester dog kan 2 uger placeres tidligere i uddannelsen. Indhold Den studerende tilrettelægger praktikforløbet i samarbejde med virksomhed og uddannelsesinstitution, herunder sted, tidspunkt, indhold og fokusområde for praktikforløbet. Praktikken kan desuden skabe grundlag for arbejdet med det afsluttende eksamensprojekt. Læringsmål for praktikken Den studerende opnår viden om fagområdets praksis. Den studerende kan: analysere og vurdere praksisnære problemstillinger anvende teori til opstilling af løsningsmuligheder formidle problemstillinger og løsningsforslag. Kompetencer: Den studerende kan: kombinere teori med praksis ved løsningen af opgaver løse opgaver sammen med andre på tværs af profession of organisation reflektere teoretisk over anvendelse af begreber og metoder inden for professionen og for det valgte fokusområde. Bedømmelse og evaluering af praktikken Skriftlig rapport, som bedømmes ved intern eksamen med bestået / ikke bestået. Rapporten skal indeholde en koncentreret beskrivelse af det eller de behandlede fokusområder i praktikperioden, samt hvordan den studerende arbejdede konkret med disse i forløbet. Retningslinjer for praktikken I virksomhedspraktikken har den studerende en praktikvejleder fra uddannelsen og en kontaktperson/vejleder fra virksomheden. I løbet af studiet etablerer den studerende de nødvendige relationer mhp. praktikaftaler. Erhvervsakademiet understøtter denne proces. Med udgangspunkt i institutionens læringsmål for praktikken, fastlægger den studerende og kontaktpersonen/vejlederen i fællesskab (senest ultimo 3.semester) mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden, som skal godkendes af institutio- Side 21

nen. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Virksomhedspraktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede må forventes at møde i sit første job. De individuelle læringsmål for praktikforløbet evalueres ved praktikprøven. Praktikperioden er SU-berettigende og den studerende og praktikvirksomheden aftaler selv de økonomiske vilkår for praktikken. Side 22

7. Afsluttende eksamensprojekt (10 ECTS) I det afsluttende eksamensprojekt skal den studerende dokumentere forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemformuleringen til det afsluttende eksamensprojekt udarbejdes af den studerende og, så vidt muligt, i samarbejde med en virksomhed. Problemformuleringen skal godkendes af institutionen. Afslutningsprojektet består af en rapport og et mundtligt forsvar. Forudsætninger Den studerende skal have bestået alle tidligere prøver for at kunne indstilles til det afsluttende eksamensprojekt. Side 23

8. Eksamensordning De tre første semestre afsluttes hver med en projekteksamen. Eksamen efter 2. Semester skal dokumentere at læringsmålene for 1. studieår er nået. I 4. Semester er der to eksaminer: praktikrapport samt det afsluttende eksamensprojekt. Desuden er der hvert semester en række bundne forudsætninger, som skal gennemføres tilfredsstillende, for at den studerende kan indstilles til eksamen. Produktkrav og andre forhold i forbindelse med eksaminer, obligatoriske afleveringsopgaver, temaprojekter, synopser o. lign. fremgår af særskilte retningslinjer, der er tilgængelig på uddannelsens intranet. Indstilling til eksamen For at kunne indstilles til 1.årsprøven skal den studerende være bedømt som studieaktiv ved udgangen af første studieår. Erhvervsakademiets krav vedr. studieaktivitet fremgår af udannelsesplanen. Den studerende skal have bestået alle tidligere prøver for at kunne indstilles til det afsluttende eksamensprojekt. Eksamensforsøg Den studerende kan højst 3 gange indstille sig til samme prøve. Erhvervsakademiet kan tillade indstilling til et 4. forsøg, såfremt det findes begrundet i usædvanlige forhold. Bedømmelse og censur Alle prøver gennemføres som individuelle prøver og alle præstationsbedømmelser er individuelle. Såfremt der ligger en gruppebaseret indsats til grund for prøven, kan den studerendes indsats i forhold til gruppeprocessen indgå i bedømmelsen. Ved skriftlige gruppeprojekter o. lign. skal den enkelte studerendes bidrag kunne identificeres entydigt. Ved en mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Formålet med prøverne er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes faglige kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat for uddannelsen i studieordningen. Særlige prøvevilkår Erhvervsakademiet kan fravige de fastsatte bestemmelser for de enkelte prøver med henblik på at tillade særlige prøvevilkår til studerende med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med andet modersmål end dansk og til studerende Side 24

med tilsvarende vanskeligheder, når dette skønnes nødvendigt for at ligestille sådanne studerende i prøvesituationen. Terminer og tidsfrister i forbindelse med prøver Erhvervsakademiets regler og frister vedrørende til - og framelding af eksaminer, herunder syge-omprøver, meddeles via uddannelsens intranet. Klager over bedømmelse Klager over bedømmelsen, prøveforløb m.v. skal indgives til institutionen senest 2 uger efter at bedømmelsen er blevet bekendtgjort overfor de studerende. Vejledning findes bl.a. på www.kvu-censor.dk. Eksamensbevis Der udstedes bevis og Diploma Supplement for afsluttet uddannelse, når alle prøver på uddannelsen er bestået. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført denne, har ret til at få attestation for beståede prøver. Attestationen påføres oplysninger om prøvens art og den opnåede karakter. Omprøve Omprøve afholdes umiddelbart før eller i starten af det følgende semester. Grundlaget for omprøve gruppeprojekt eller individuelt projekt - beror på en faglig vurdering af årsagen for behovet for omprøve. Omprøve ved praktikprøven Den studerende har, som ved øvrige eksaminer, ret til to omprøver. Grundlaget for omprøve beror på en faglig vurdering: skyldes bedømmelsen manglende deltagelse i praktikforløbet etableres et nyt forløb. skyldes bedømmelsen manglende refleksion i relation til læringsmålene gennemføres ny praktikprøve efter ca. 2 uger. Sygeeksamen Sygeeksamen afholdes umiddelbart før eller i starten af det følgende semester. Hvis Erhvervsakademiet vurderer, at den studerende har deltaget i projektarbejdet i tilnærmelsesvis fuldt omfang afholdes sygeeksamen som individuel prøve med udgangspunkt i gruppens projektarbejde. Hvis Erhvervsakademiet vurderer, at den studerende ikke har deltaget i projektarbejdet i tilnærmelsesvis fuldt omfang, afholdes sygeeksamen som individuel projekteksamen. Side 25

9. Andre forhold Studier i udlandet og meritoverførsel Erhvervsakademiet støtter den studerende i at finde uddannelsestilbud hos udenlandske udbydere der ækvivalerer læringsmålene for jordbrugsteknologuddannelsen. Praktikforløbet kan desuden gennemføres i udlandet. Erhvervsakademiet kan godkende, at beståede uddannelseselementer eller dele heraf efter denne studieordning bestået ved en anden institution, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer eller dele heraf i denne studieordning. Hvis det pågældende uddannelseselement er bedømt efter 7-trins-skalaen ved den institution, hvor prøven er aflagt, og ækvivalerer et helt fag i denne studieordning, overføres karakteren. Erhvervsakademiet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne studieordning. Ved godkendelse heraf anses uddannelseselementer for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Bedømmelsen overføres som bestået. Orlov En studerende kan få orlov fra uddannelsen begrundet i personlige forhold. Om de nærmere regler for at få orlov samt de bestemmelser, der er gældende for studerende på orlov, henvises til Erhvervsakademiets retningslinjer. Dispensation fra studieordningen Erhvervsakademiet kan, når særlige forhold begrunder det, dispensere fra de bestemmelser i studieordningen, der ikke er bundet i bekendtgørelsesgrundlaget. Klager Klager over afgørelser i henhold til denne studieordning indgives til Erhvervsakademiet. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Den studerende kan indbringe Erhvervsakademiets afgørelser efter denne studieordning for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klagen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen stiles til Undervisningsministeriet, men afleveres til institutionen. Denne afgiver en udtalelse, som klageren har lejlighed til - inden for en frist af én arbejdsuge - at kommentere. Erhvervsakademiet fremsender herefter klagen, skolens udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til Undervisningsministeriet. Ikrafttrædelse Denne studieordning har virkning for studerende, der påbegynder studiet pr. august 2009. Undervisningen Undervisningen på hele studiet tager udgangspunkt i relevante jordbrugsrelaterede problemstillinger og anvendt teori. I basisuddannelsen skal der sikres en branchemæssig bredde, som både dækker områder der er gartneri-, landbrugs- og miljørela- Side 26

terede, dog med en mulighed for differentiering på det individuelle plan i det specifikke valg af projektopgaver. Problemstillinger fra forskellige typer virksomheder skal have fokus på de udfordringer, som den færdiguddannede kan stå med på basis af omstillinger, udvikling og internationalisering. Pædagogiske principper En stor del af uddannelsen baseres på en problemorienteret projektorganiseret undervisningsform. Det sikres, at den studerende får mulighed for at tilegne sig projektarbejdsformen allerede fra starten af basisuddannelsen. Dele af undervisningen vil foregå som forelæsninger og symposier på storhold og i klasser. Øvelser og workshops kan foregå i mindre hold. I enkelte fag vil der være en differentieret undervisning for at optimere læringen. Projektarbejdsformen suppleres af casestudier. Ekskursioner og opgaveløsninger på virksomheder skal være med til hele tiden at drage relevant erhvervspraksis ind i undervisningen. Ligeledes vil brugen af eksterne undervisere fra erhvervslivet være med til at skabe progression i uddannelsen. Kvalitetssikring Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne (Bek. Nr. 635 af 30/06/2000) træder i kraft 1. august 2000 og er det retslige grundlag, hvori kravene til kvalitetssystemet er beskrevet. Dette søges i videst mulig omfang gennemført. Derudover vil der være løbende kontaktlærerdialog med den enkelte studerende om dennes uddannelsesplan og opfyldelse af forventninger. Evalueringskulturen vil være en væsentlig den af den løbende kvalitetssikring. Desuden vil det sikres, at de anvendte lærere opfylder de stillede uddannelseskrav på det faglige og det pædagogiske område. Samarbejdspartnere Skolen har et løbende samarbejde med de tre andre skoler, som gennemfører Jordbrugsteknolog uddannelsen for at sikre, at der sker koordinering omkring uddannelsens struktur, indhold og niveau. Desuden er der et samarbejde med Sveriges Lantbruksuniversität i Alnarp, Sverige, Naturbrukshögskolan Südvest, Finland, og Høgskolan i Hedmark, Norge, som alle gennemfører tilsvarende uddannelser. Der gennemføres årligt et til to 2 ugers kurser om specielle emner, som har deltagere fra alle de skandinaviske skoler. Desuden er der løbende et samarbejde med Landbrugets Rådgivningscentre, Danmarks Jordbrugsforskning og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole om udveksling af undervisere, brug af censorer og som ekskursions mål. Samarbejdet mellem TietgenSkolen og Dalum Landbrugsskole medfører, at lærerne fra disse skoler deltager i undervisningen. Den internationale, økonomiske og merkantile del af uddannelsen varetages hovedsageligt af Tietgenskolen, og den biologiske, jordbrugsfaglige og specialøkonomiske del varetages af Dalum Landbrugsskole. Deltagelse i undervisning Side 27

De studerende har pligt til at deltage i undervisningen dvs. at være studieaktiv som en forudsætning for at kunne indstille sig til de obligatoriske prøver. Skolen afgør, hvornår der er tale om manglende studieaktivitet. Side 28