Dato 07.05.2014 Vor ref. DHA, LMJ, DPJ
1. Nøgleord... 3 2. Resumé... 3 3. Indledning... 3 4. Tysk miljø- og energipolitik... 3 5. Energimix og forbrug... 4 6. Energieffektivitet... 5 7. Smart Grids... 6 8. Vindenergi... 7 9. Solenergi... 8 10. Bioenergi... 8 11. Affald... 9 12. Fjernvarme... 9 13. Vandforsyning og spildevand...10 14. Konklusioner og anbefalinger...11 Eksportrådet i Tyskland 2 / 12
Tyskland Berlin Miljø og Vand, Klima og Energi. Den grønne omstilling i Tyskland repræsenterer betydelige markedsmuligheder for danske virksomheder med innovativ energiteknologi og energieffektive løsninger. En vigtig forudsætning for Tysklands ambitiøse energiprojekt skal lykkes er udbygning af el-nettet inklusiv Smart-Grid løsninger. Danske virksomheder er kendte for bredt kendskab og fleksible løsninger og derfor danner det tyske marked en god platform for øget dansk eksport. Den tyske forbundsregering har sat sig som mål, at Tyskland på verdensplan skal være førende på miljø- og energiområdet. Det skal blandt andet ske gennem en storstilet grøn omstilling af Tysklands energiproduktion den såkaldte Energiewende som derfor har høj prioritet på den politiske dagsorden i Tyskland. Den tyske miljø- og energibranche har i kølvandet på planerne om energiomstillingen gennemgået en rivende udvikling, og også fremtidigt forventes det at være et område, der vil være stor fokus på i Tyskland. Tyskland er i dag den største aftager af dansk energiteknologi, og der er god grobund for at øge den danske eksport af netop energiteknologi til Tyskland yderligere. Den foreliggende sektoranalyse har til formål at give et kort overblik over energiog miljøsektoren i Tyskland og de muligheder, den rummer for danske virksomheder. Analysen indeholder information i oversigtsform vedrørende forskellige sektorer inden for energi- og miljøområdet i Tyskland samt et overblik over den politiske situation på området. Tysklands grønne omstilling den såkaldte Energiewende - begyndte at tage form allerede omkring årtusindskiftet. Det var dog først, da den tyske regering i 2010 lancerede et nyt energikoncept, at der for alvor kom skred i energiomstillingen. Energikonceptet tilstræber et tilnærmelsesvist CO2-neutralt Tyskland i 2050 og indebærer samtidig en udfasning af landets atomkraft samt en storstilet udbygning af vedvarende energi. Siden 2011 er otte af Tysklands i alt sytten atomkraftværker blevet lukket og et totalt kernekraftstop er planlagt til 2022. Den centrale ramme omkring den tyske Energiewende udgøres af Erneuerbare- Energien-Gesetz (EEG) - loven om vedvarende energikilder. EEG har været et særdeles effektivt instrument til at styre udbygningen af vedvarende energi. Således er andelen af strøm fra vedvarende energi steget fra ca. 6% i år 2000 til 23% i år 2013. I samme periode har der dog været en kraftig stigning i de tyske elpriser. Eksportrådet i Tyskland 3 / 12
Loven forpligter nemlig net-selskaberne til at aftage strøm fra vedvarende energikilder til forud fastlagte priser. Den nye forbundsregering lægger af samme grund op til en neddrosling af udbygningstempoet samt en mærkbar reduktion i støtten til vedvarende energi. Der er politisk enighed om, at en hurtig og effektiv reform af støttereglerne er nødvendig for at skabe klarhed om rammebetingelserne og sikre fremdrift i energiomstillingen efter længere tids politisk dødvande på området. EEG er siden sin tilblivelse blevet revideret flere gange, og den nye forbundsregering forventes i løbet af 2014 at komme med et reformudspil til EEG. Højt på reformdagsordnen står stabiliseringen af elpriserne. En anden udfordring for den grønne økonomi i Tyskland er en nødvendig udbygning af el-nettet, både af transmissionsnettet og distributionsnettet, der ikke er egnet til de udfordringer, som den stigende andel af vedvarende energi medfører. En forudsætning for energiskiftets fulde implementering er en omfattende optimering af det tyske el-net, så energien kan transporteres og lagres og skabe større stabilitet og tilgang. Tyskland er Europas største energimarked. I 2013 lå det primærenergiforbrug i Tyskland på 14.005 PJ. Dette er en stigning på 2,6% i forhold til 2012, hvilket hovedsageligt skyldes kolde vejrforhold i det første halvår af 2012. Af figur 1, der viser strukturen i det tyske primærenergiforbrug i 2013 1, fremgår det, at hovedparten af det primærenergiforbrug stadig kommer fra fossile kilder som olie, naturgas og kul. Atomkraft spiller stadig en væsentlig rolle, men vedvarende energi er udråbt til at indtage en stadig større rolle i fremtiden og dermed erstatte det hul, som udfasningen af atomenergi efterlader. Figur 1: Struktur i det tyske primærenergiforbrug 2013 i pct. 1 AG Energiebilanzen e.v. Eksportrådet i Tyskland 4 / 12
Den tyske forbundsregering har som målsætning, at CO2-udledningen i 2050 skal nedbringes med 80% i forhold til 1990. Dette skal blandt andet ske ved at øge andelen af vedvarende energi i den tyske strømproduktion. I dag udgør vedvarende energikilder ca. 23% af den tyske strømproduktion jf. Figur 2. Figur 2: Bruttostrømproduktion i Tyskland 2013 i pct. Energieffektivitet handler både om at reducere energiforbruget og få mest mulig ud af den energi, man har til rådighed. I debatten om den tyske Energiewende er der fra flere sider blevet gjort opmærksom på nødvendigheden af øget fokus på energieffektivitet, hvis den tyske Energiewende skal lykkes. Dette synes at have vundet politisk genhør. I Tyskland har man således øget fokus på energieffektivitet i bygninger: Dette bunder i nye EU-retningslinjer, der sætter fokus på energieffektivisering og energirenovering i såvel offentlige som private bygninger. Beregninger fra den tyske regerings energikoncept peger på, at det frem mod 2050 er nødvendigt at energirenovere 90% af den samlede boligmasse i Tyskland, hvis Energiewende skal lykkes. I den tyske industri er energieffektivitet ligeledes et centralt punkt på dagsordenen. De stigende elpriser har tvunget tyske industrivirksomheder til aktivt at arbejde med at nedbringe deres energiforbrug gennem energieffektiviserende produktionsteknikker for at kunne forblive konkurrencedygtige på globalt plan. Visse dele af den tyske industri er fritaget for nogle af de omkostninger, som den grønne omstilling medfører. Dette har den tyske regering fundet nødvendigt for ikke at beskadige deres konkurrenceevne og holde ledigheden nede. Dermed er en stor del af finansieringen af den grønne omstilling lagt over på de tyske SMV er samt den tyske befolkning, hvis elregninger har været støt stigende. Også i EU-regi ser man med kritiske øjne på særordningen, hvilket har betydet, at den tyske forbundsregering har ordningen under overvejelse med henblik på reform af EEG. Energieffektivitet er således i fokus på de fleste niveauer i tyske industri. Eksportrådet i Tyskland 5 / 12
Et andet fokusområde er, hvordan man sænker CO2 udledningen i transportsektoren, hvorfor energieffektivitet har været i fokus i en årrække. Tyskland har inden for transport- og trafiksektoren ambitiøse mål for 2020, hvor der tilstræbes en nedsætning på 10% i det endelige energiforbrug. I 2050 er målet, at energiforbruget i transport- og trafiksektoren skal reduceres med 40% i forhold til 1990. Tyskland står over for to centrale udfordringer i forhold til disse målsætninger. Først og fremmest er der et stigende behov for transport i Tyskland, hvilket øger CO2-udledningen. For det andet skal ressourcerne være bedre diversificeret mens forsyningssikkerheden respekteres, da bl.a. øget brug af biobrændstoffer er del af den tyske strategi. Derfor er det nødvendigt med investeringer i ny energiinfrastruktur. Energieffektivitet i transport og trafiksektoren har ikke fået meget opmærksomhed, og det vil blive svært for den tyske regering at opfylde deres målsætninger for 2020. En forudsætning for at energiskiftet fra atomkraft til vedvarende energi kan lykkes er, at det eksisterende tyske el-net udbygges og optimeres. Der skal således opføres nye højspændingsforbindelser i form af såkaldte højspændingskorridorer, som kan transportere den vedvarende energi, som overvejende produceres i Nord- og Østtyskland til de industritunge områder i Sydtyskland. Derudover skal det eksisterende el-net optimeres til at håndtere strømproduktionen fra de nye og mere fluktuerende energikilder. De lange transportveje og de fluktuerende energikilder stiller større krav til effektivitet og stabilitet på el-nettet end hidtil. Af samme grund satser net-operatørerne på jævnstrøm fremfor vekselstrøm, hvilket dog er forbundet med store udfordringer, da man skal have integreret højspændt jævnstrøm i den eksisterende net-arkitektur. Dette skærper blandt andet kravene til systemstyring- og overvågning. 2 I forlængelse af optimeringen af det eksisterende el-net vinder udviklingen og udbredelsen af Smart-Grid frem i Tyskland. Regeringen har udarbejdet en komplet handlingsplan for ombygningen af det tyske energinetværk, så det også i fremtiden vil være i stand til at sikre både stabil og billig bæredygtig energi på en effektiv måde. Tysklands ambitiøse energiomstilling kræver et mere fleksibelt og dynamisk energinetværk, der effektivt kan udnytte og håndtere den stigende mængde vedvarende energi. Den første del af planen er allerede iværksat, hvor konstruktionsdesign og opbygningsplaner er i fokus. Initiativet ligger nu hos den tyske regering, der skal vedtage de nødvendige rammebetingelser, før udbygningen for alvor kan komme i gang. 3 Etableringen af et Smart-Grid net i Tyskland er estimeret til at koste i omegnen af 40 mia. Euro frem mod 2020 4. 2 Erneuerbare Energie; Januar 2013 3 BDEW Roadmap 2013 4 Bundesnetargentur.de 2011 Eksportrådet i Tyskland 6 / 12
Den tyske vindenergisektor er Europas største og globalt set verdens tredje største. Udviklingen i den tyske vindenergisektor har hovedsageligt været drevet af et stærkt onshore marked. I 2013 blev kapaciteten af vindenergi på land øget med 2,5 GW i forhold til 2012. Således var der i slutning af 2013 installeret 23.690 onshore-vindmøller i Tyskland med en samlet kapacitet på ca. 33,8 GW. I det seneste regeringsudspil ligges der op til en neddrosling i udbygningstempoet af vedvarende energi - herunder onshore vindenergi - i forhold til det hidtidige niveau. Der tilstræbes dog fortsat en årlig vækst i onshore vindenergi på 2500 MW. Offshore vindenergi har i Tyskland hidtil stået i skyggen af det stærke onshorevindmarked, og udbygningstempoet her har været forholdsvist lavt sammenlignet med lande som Danmark og Storbritannien. I 2013 oplevede det tyske offshore vindenergimarked dog en væsentlig fremgang i forhold til de foregående år. Således blev der sidste år tilslutte 48 nye offshore-vindmøller til det tyske el-net svarende til en kapacitet på 240 MW, og der blev opsat yderligere 103 offshore vindmøller, som vil kunne blive tilsluttet nettet inden for nær fremtid. I slutningen af 2013 var der tilsluttet i alt 116 tyske offshore vindmøller til nettet med en samlet kapacitet på ca. 520 MW, hvilket vil blive øget med ca. 394 MW, når de 103 allerede opsatte møller bliver tilsluttet. Der blev i 2013 endvidere bygget fundamenter til yderligere 282 offshore vindmøller. Fra politisk side lægges der op til en udbygning af offshore-vindenergi i Tyskland med henholdsvis 6500 MW i 2020 og 15.000 MW i 2030. Næsten 8% af den tyske strømproduktion produceres i dag ved hjælp af vindkraft. Ifølge vindenergibranchen vil vindenergi i fremtiden blive hovedkilden til strøm i Tyskland og branchefolk forudser, at vindenergi i 2020 vil udgøre 25% af den tyske strømproduktion. Traditionelt står vindenergi stærkest i den nordlige del af Tyskland såvel på land som til vands. Således befinder mere end en tredjedel af den samlede vindenergikapacitet sig i de nordlige delstater Niedersachsen og Brandenburg. Også i de kommende år forventes udbygningen af vindenergi at foregå fortrinsvist i Nordtyskland. Delstater i det sydlige Tyskland, hvor der til dato kun er blevet realiseret få vindenergiprojekter, har dog i det sidste år intensiveret deres indsats for at øge andelen af vindkraft. Denne tendens forventes at fortsætte i de kommende år. Der eksisterer således både en række gode muligheder for danske leverandører af løsninger og teknologi til vindmølleindustrien. Eksportrådet i Tyskland 7 / 12
Tyskland har gennem mange år været et foregangsland i forhold til investeringer i solenergi, hvilket har resulteret i, at omkring en tredjedel af verdens samlede solenergikapacitet er installeret i Tyskland. 5 Årsagen hertil skyldes ikke mindst Tysklands grønne omstilling og satsning på vedvarende energi, som indtil for nylig betød, at det var fordelagtigt at investere i solenergi. En reduktion i støtten til solenergi har dog betydet, at branchen har haft et par svære år, der har ført til at antallet af både ny-installerede photovoltaik-anlæg (PV) og solartermi-anlæg (ST) er faldet drastisk, samt at beskæftigelsen i branchen er faldet med 25-30%. Solstrøm udgjorde i 2013 5% af det tyske strømforbrug, hvilket er en stigning på 3% i forhold til 2010. I 2013 blev det dog fra politisk side taget beslutning om at reducere støtten til solstrøm, hvilket betød en halvering i den installerede kapacitet i forhold til 2012. Inden da havde antallet af PV-anlæg i Tyskland siden 2002 været støt stigende, og i tidsrummet fra 2010 til 2012 var der en årlig tilvækst i PVkapaciteten på 7,5 GWp. Med de ændrede støtteregler faldt dette i 2013 til 3.3 GWp. Over de seneste år er prisen på nye PV-anlæg faldet med op til 25%, men dette har ikke kunnet kompensere for reduktionen i støtten på ca. 55%, som pt. yderligere falder med 1,4% månedligt. Brancheorganisationen BSW-Solar forventer dog, at markedet fremadrette vil stabilisere sig og opleve fremgang allerede fra 2014. Således forventer brancheforeningen, at solstrøm vil udgør 10% af den tyske strømforsyning i 2020 og 20% i 2030. Soltermi udgør i dag ca. 4% af varmeproduktionen fra vedvarende energi i Tyskland, men tager man udgangspunkt i det samlede tyske varmeforbrug, dækker soltermi under 1%. Gennem de sidste 10 år er antallet af kvadratmeter STkollektorer i Tyskland mere end tredobbelt. Ligesom PV-branchen har den tyske ST-branche dog også oplevet tilbagegange i 2013. I 2013 blev der installeret 136.000 nye ST-anlæg, hvilket er et fald på ca. 11% i forhold til 2012. Brancheforeningen BSW-Solar forudser dog, at også ST-markedet vil stabilisere sig i de kommende år og forventer, at soltermi vil komme til at udgøre omkring 30% af tyske varmeforsyning frem mod år 2050. I Tyskland har bioenergi i mange år stået i skyggen af vind- og solenergi. Inden for de sidste 10 år, har bioenergi dog oplevet en renæssance, hvilket ikke mindst skyldes beslutningen om at afvikle atomkraft. Fra 2009 til 2011 oplevede man et reelt boom i antallet af nye bioenergianlæg på over 1.000 nye anlæg årligt. Væksten i de efterfølgende år har dog været noget mere begrænset med omkring 200-300 ny-installerede anlæg per år. I dag findes der omkring 7.500 biogasanlæg i Tyskland med en samlet effekt på omkring 3.300 MW. Bioenergi er inden for sektoren vedvarende energi den omsætningsmæssige stærkeste branche 5 Neue energie, Februar 2013 Eksportrådet i Tyskland 8 / 12
Bioenergi er efter vindenergi den hurtigst voksende form for vedvarende energi og indtager andenpladsen over vedvarende energikilder i Tyskland. Betragter man udelukkende varmemarkedet inden for vedvarende energikilder indtager bioenergi dog en klar første plads. Årsagen til bioenergis succes skyldes blandet andet, at energien fra biomasse ikke er berørt af lagringsproblematikken, som det er tilfældet med sol- og vindenergi. Dertil kommer, at der i stadig stigende grad benyttes affaldsprodukter i bioenergisektoren. Dette har betydet, at accepten i den tyske befolkning har været stigende. Langt de fleste bioenergianlæg ligger i de landbrugsstærke delstater Bayern, Baden- Württemberg, Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen. Til sammen har disse delstater en markedsandel på over 65%. I juni 2012 blev den tyske Kreislaufwirtschafts- und Abfallgesetz fra 1994 erstattet af en ny lov om genanvendelse, den såkaldte Kreislaufwirtschaftsgesetz. Deponering af ubehandlet husholdningsaffald har siden 2005 været forbudt ved lov, hvilket betyder, at afbrænding eller genbrug af affald er den eneste mulighed for affaldshåndtering i Tyskland. I den nye lov er der opsat målsætninger om i 2020 at øge genanvendelsesrate på henholdsvis husholdningsaffald til 65% og på byggeaffald til 80%. Generelt har der i Tyskland været tradition for sortering og miljørigtig bortskaffelse af affald, og i mange tyske delstater er 2020-målsætninger derfor allerede en realitet. Den nye genanvendelseslov betyder også, at der fra 2015 bliver pligt at indsamle organisk affald. Hidtil har indsamlingen af organisk affald foregået på frivillig basis. Den lovpligtige indsamling af organisk affald forventes at medføre et fald i mængden af husholdningsaffald og samtidig have positiv indflydelse på mængden af organisk affald, som bruges til gødning eller i produktionen af biogas. Den nye lov, som er overensstemmelse med EU s retningslinjer på området, danner grundlag for affaldshåndtering i Tyskland og har til formål at styrke genanvendelse af affald på en økonomisk bæredygtig måde. Den nye lov om genanvendelse åbner dog op for, at man kan vælge forbrænding i stedet for genanvendelse såfremt affaldets brændværdi ligger på 11 MJ/kg eller derover. I Tyskland findes der knap 70 forbrændingsanlæg. I Tyskland fremhæves Danmark ofte som mønsterland, når talen falder på varmeforsyning. Dette skyldes i høj grad udbredelsen af fjernvarme i Danmark. I Tyskland har fjernvarme en markedsandel på ca. 13% af den samlede varmeforsyning. Dette svarer til, at fjernvarme forsyner omkring 5 mio. tyske husstande med varme, hvilket er en langt mindre andel af det samlede varmeforsyningsmarked end det er tilfældet i Danmark, hvor fjernvarme udgør over 60% af varmeforsyningen. Der er dog store regionale forskelle i udbredelsen af fjernvarme i Tyskland. I det tidligere Østtyskland har fjernvarme således en markedsandel på ca. 30%, mens fjernvarme i det tidligere Vesttyskland til sammenligning kun udgør ca. 9% af den samlede varmeforsyning. Eksportrådet i Tyskland 9 / 12
Siden år 2000 er andelen af vedvarende energi i den tyske varmeforsyning steget fra 4% til ca. 10%. Energibehovet til varme udgør ca. 50% af det samlede energibehov i Tyskland, hvorfor der er stor fokus på, hvordan man gør varmeforsyningen mere grøn. Vækstraterne for fjernvarme har i de sidste 15 år været beskedne. Således har vækstraten på fjernvarme i Tyskland siden årtusindskiftet ligget på under 1% om året. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med det til stadighed aftagende varmeforsyningsbehov grundet de lovmæssige rammebetingelser. Tyskland er nødsaget til at udbygge deres fjernvarmeforsyninger, til at dække mindst 55% i 2050, hvis deres mål vedrørende vedvarende energi skal efterkommes. 6 Der eksisterer således et stort uudnyttet potentiale for fjernvarme i Tyskland. Den tyske vandsektor er garant for høj forsyningssikkerhed i forhold til kvaliteten af drikkevand samt en høj standard i forhold til behandlingen af spildevand. Sektoren er decentralt organiseret og præget af et stort antal mindre aktører. Virksomhederne i branchen er ligeledes organiseret i mange forskellige selskabsformer herunder en del i privat-offentlige samarbejde. Den tyske sektor for vandforsyning og spildevand er underlagt en række føderale bestemmelser, som gælder for hele forbundsrepublikken Tyskland. Dog er kommunerne frit stillede i forhold til, hvordan de forsyner borgerne med drikkevand inden for disse rammer. Wasserhaushaltsgesetz (WHG) er det overordnede vandrammedirektiv og omfatter såvel drikkevand og spildevand. Vandbesparende apparater mv. i private husholdninger samt genanvendelse i produktionsprocesser i industrien har betydet, at vandforbruget i Tyskland har været aftagende de sidste par årtier. I perioden fra 1990-2012 er det gennemsnitlige vandforbrug per indbygger blevet reduceret med mere end 17%, og udviklingen forventes at fortsætte. Den industrielle sektor i Tyskland står for 84% af vandforbruget, mens de private husholdninger står for 16 %. Den tyske industri investerer massivt i udviklingen af nye teknologier og i optimeringen af eksisterende processer for at opnå besparelse i vandforbruget. Fra politisk side støtter man den tyske vandsektor i konstant at være et skridt foran med hensyn til at opfindelsen af nye innovative vandløsninger. Dette har medført at Tyskland er en af verdens største eksportører af vandteknologi. Tyske virksomheder er til stadighed på udkig efter nye løsninger og komponenter til vandbesparende teknologier og løsninger, hvilket åbner gode muligheder for danske virksomheder, der overvejer at gå ind på det tyske marked. 6 Borderstep Institut for Innovation and Sustainability non profit Ltd Eksportrådet i Tyskland 10 / 12
Tysklands grønne omstilling åbner dørene for danske virksomheder, der kan bidrage med innovativ energiteknologi og energieffektive løsninger. Dette er gældende indenfor langt de fleste dele af miljø og energisektoren, hvor Tyskland gerne lærer af Danmark, der har stor erfaring og regnes som foregangsland indenfor denne sektor. Forudsættende for Tysklands ambitiøse energiprojekt lykkes, skal en udbygning af el-nettet inklusiv Smart-Grid løsninger gennemføres. Danmark indtager en stærk position, og vil kunne bidrage til udviklingen på det tyske marked. Danske virksomheder og leverandører er velrenommerede for deres brede kendskab og fleksible løsninger inden for sektoren af energiteknologi, og Tyskland danner en god platform for at øge den danske eksport inden for energieffektiviseringsløsninger. Eksportrådet i Tyskland 11 / 12
The Trade Council is a part of the Ministry of Foreign Affairs and is the official export and investment promotion agency of Denmark. The Trade Council benefits from around ninety Danish Embassies, Consulates General and Trade Commissions abroad. The Trade Council advises and assists Danish companies in their export activities and internationalisation process according to the vision: Creating Value All the Way. The work in the Trade Council follows specific procedures and quality guidelines. In this way our customers are secured the best possible quality under the varying working and market conditions at any given point of time. Udenrigsministeriet Eksportrådet Danmarks Ambassade Rauchstr. 1 10787 Berlin Tyskland Tlf.: +49 30 5050 2000 E-mail: beramb@um.dk http://tyskland.um.dk