Regler for UNGHUNDETEST Nærværende regler for Dansk Ruhår Klub's Unghundetest afløser de pr. 01.08.2009 gældende regler for Dansk Ruhår Klub's Unghundeprøve og træder i kraft den 01.03.2010
REGLER FOR DANSK RUHÅR KLUB's UNGHUNDETEST Dansk Ruhår Klub's Unghundetest er en bedømmelse af den unge ruhårs medfødte og naturlige anlæg for brugsarbejde. Hundene bliver afprøvet i følgende discipliner: markarbejde, vandarbejde og sporvilje. Desuden vurderes den unge hunds psyke. Formålet med testen er at bedømme hundens anlæg for alsidigt brugshundearbejde med henblik på at give information til brug for udvælgelse af avlshunde. Bedømmelsen indgår i vurderingen af såvel hundens egen som af dens slægtninges avlsværdi. Det forventes, at de hunde, der deltager i testen, har fået stimuleret deres anlæg gennem føring og træning på mark, i vand og eventuelt i skov - men der stilles ingen krav om, at hunden har afsluttet egentlig lydighedsdressur; hundens lydighed eller mangel på samme påvirker ikke bedømmelsen. Det skal understreges, at testen ikke er en konkurrence, men udelukkende en bedømmelse af hundens anlæg. DANSK RUHÅR KLUB'S AVLSMÅL Dansk Ruhår Klub's avlsmål er at fastholde den ruhårede hønsehund som en alsidig brugshund, der kan benyttes til stort set alle jagtformer og på alle årstider. Klubben lægger vægt på hundens arbejde før og efter skuddet, dvs. hunden skal kunne bringe vildt for bøssen, og den skal kunne bringe det både det skudte - og især det anskudte - vildt på tasken. Hunden skal kunne bruges på marken, i skoven og i vandet. ADGANGSBETINGELSER Alle ruhårede hønsehunde i alderen fra 8 18 måneder med FCI-stambog kan deltage i Dansk Ruhår Klub's unghundetest. Medlemskab af Dansk Ruhår Klub er ikke et krav, hverken til motivationstræning i DRK-regi eller deltagelse i selve unghundetesten. For at deltage i testen skal hunden være vaccineret mod hundesyge. Er hunden ikke i forvejen vaccineret, skal første vaccination være foretaget senest 14 dage før testen. Dokumentation for vaccination skal medbringes. Løbske tæver kan deltage efter aftale med den lokale testansvarlige /testkoordinatoren. TESTENS AFVIKLING Unghundetesten afholdes på arealer, hvor hundens arbejde kan overskues og vurderes. Det er afgørende nødvendigt, at der findes rigeligt terræn, og at en del af dette er godt besat med jagtbart vildt. Eftersom bedømmelsen skal være meget grundig, må der ikke være mere end 6 hunde på et hold. For at sikre at alle hunde kan testes inden for de fastsatte aldersgrænser, afvikles der årligt et antal deltest i henholdsvis mark-/sporarbejde og vandarbejde. Det betyder, at nogle hunde må deltage i 2 deltest for at få en "komplet" bedømmelse. I efterårsmånederne afvikles et antal komplette test, hvor hundene bedømmes i alle discipliner samme dag. Deltest afvikles i perioderne: 1. marts 15. april: mark og spor 1. maj - 31. oktober: vand Komplette test afvikles i perioden: 1. august 31. oktober: mark, spor og vand Det er tilladt at deltage i flere deltest i samme discipliner, ligesom det er tilladt at stille på flere komplette test eller på deltest og komplet test i kombination. I tilfælde af overtegning har ruhår, der ikke tidligere er testet i disciplinerne, fortrinsret. Den lokale testansvarlige er testens øverste administrative myndighed. Eventuelle klager over 2
testens afvikling eller bedømmelse, der ikke umiddelbart kan afgøres ved den lokale testansvarliges mellemkomst, skal skriftligt stiles til formanden for Dansk Ruhår Klub, der, såfremt sagen ikke kan afgøres i mindelighed, videresender klagen til Dansk Ruhår Klub's bestyrelse til endelig afgørelse. BEDØMMELSE Hvert hold bedømmes af 2 ligestillede autoriserede markprøvedommere eller af 1 autoriseret markprøvedommer sammen med en af Dansk Ruhår Klub uddannet unghundetestdommer i fællesskab. På komplette test bedømmer de 2 dommere holdet i såvel markarbejdet som vandarbejdet. Sporarbejdet (blodspor og kaninslæb) bedømmes af en autoriseret schweissdommer. Pointsystem Hvert fag i unghundetesten er tildelt et fagtal (1-4). Dette fagtal er udtryk for den vægtning/værdi, som de enkelte fag tillægges. Fagtallet er en konstant faktor. Det pågældende fagtal multipliceres med den opnåede karakter/point, hvorved det samlede antal point i det pågældende fag fremkommer. Det skal understreges, at der i bedømmelsen af hunden skal tages hensyn til dens alder. Karakter/point 5: Betydelig over forventet under hensyntagen til hundens alder Karakter/point 4: Over forventet under hensyntagen til hundens alder Karakter/point 3: Som forventet under hensyntagen til hundens alder Karakter/point 2: Under forventet under hensyntagen til hundens alder Karakter/point 1: Betydelig under forventet under hensyntagen til hundens alder Karakter/point -: Ikke afprøvet/kan ikke bedømmes i disciplinen Karakteren 3 gives for det arbejde, som en hund med den pågældende alder kan forventes at præstere. Den hund, der opnår karakteren 3 i alle fag, har anlæg for at blive en god all-round hund. Dommerne meddeler hundeførerne de givne point efter hver disciplins afslutning med en kort begrundelse for bedømmelsen. Alle deltagere modtager Dansk Ruhår Klubs Unghundetestnål. MARKARBEJDE En hund med gode anlæg, er en hund, der selvstændigt går på jagt for sin fører, og som af sig selv lægger et godt søg op og holder kontakt. Der lægges stor vægt på energi og jagtlyst, fordi dette sikrer, at hunden arbejder godt, selv om jagtdagen er lang og anstrengende. Søget på marken skal være tilpas stort, og hunden skal bevæge sig både energisk og udholdende. Søget skal desuden tilpasses terræn og vegetation således, at hunden hele tiden udnytter vinden, samtidig med at kontakten til føreren bevares. Stilen tillægges en vis betydning. Der kræves en god vildtfinderevne, sikker stand, og præcis og kontant udpegning af vildt i rejsningen. Desuden lægges der stor vægt på, at hunden er letførlig. Hunden skal hovedsagelig afprøves i solosøg. Derudover skal hunden afprøves i minimum et parsøg på minimum 5 minutter, så temperament og selvstændighed kan bedømmes. Det tilstræbes, at hundene afprøves i forskellige typer terræn. 3
Energi og jagtlyst De gode anlæg viser sig i højere grad ved målbevidst og koncentreret arbejde end ved stormende fart. Farten skal tilpasses forholdene. God jagtlyst vises ved, at hunden hele tiden arbejder for at finde vildt, også når den er træt. Vildtfinderevne Vildtfinderevnen skal bedømmes i forhold til både fuglevildt og hårvildt. Hunde med gode anlæg finder hyppigt og sikkert vildt. Det er nødvendigt for at kunne bedømme anlæggene med nogenlunde sikkerhed, at hunden får flere - helst mange - chancer for at finde vildt. En hund, der bruger sin næse meget - og som stoler på den - har ofte en god næse. Tilfældige fejl og stødninger sker for alle hunde - også hunde med gode anlæg. Enkeltstående fejl giver derfor ikke noget sikkert bedømmelsesgrundlag. Sikkerhed for gode anlæg har man, når en hund gentagne gange har fundet vildt. Tager hunden stand i et område, hvorfra vildt umiddelbart forinden er set flygte, tæller dette positivt i bedømmelsen. Søgsoplæg Dommerne skal holde sig for øje, at formålet med søget alene er at finde vildt. Der kan ikke forventes et perfekt tilrettelagt søg af en meget ung hund. Anlæggene bedømmes ud fra, hvordan hunden udnytter vind og terræn, og om søgets størrelse passer til det terræn, der skal afsøges. På meget store og overskuelige marker skal søget være stort - eventuelt meget stort - medens det på mindre marker eller i uoverskueligt terræn kan være mindre. En hund, der tilpasser søget efter terrænet, viser gode anlæg og god jagtforståelse. For på bedst mulig vis at bedømme hundens arbejde, skal den så vidt muligt søge arealet af uden indblanding fra fører. Hvis hunden jagter hårvildt eller preller efter fugle, skal dette ikke influere på bedømmelsen af søget. Søget skal være revierende, dvs. dække marken foran føreren. En hund, der ofte søger bag føreren viser anlæg under det forventede. Normalt kan det forventes, at en hund med gode anlæg vender korrekt op mod vinden. Hvis hunden lejlighedsvis vender forkert i vinden, når dette f.eks. giver hurtig kontakt til føreren, skal dette ikke bedømmes negativt. Hyppige forkerte vendinger f.eks. i den ene side er dog ikke effektive og bør normalt påvirke bedømmelsen. Alle hunde skal vise søg i modvind. Derudover kan dommerne ønske at se sidevindsøg eller evt. medvindsøg for bedre at kunne bedømme hunden med specielt gode anlæg. På dage uden vind eller med meget svag vind bliver dommernes bedømmelse meget vanskelig. Selv gode hunde viser under disse vindforhold ofte et rodet søg. En hund skal have lov til at udrede fod/fært uden førers indgriben. Stil Ved god stil forstås: Effektive bevægelser, dvs. flydende og friktionsfrie bevægelser. Hovedet skal normalt føres højt, men det skal ikke påvirke bedømmelsen af hundens stil, at den sænker hovedet, hvis dette er hensigtsmæssigt for at få fært. Stand Anlæg for stand viser sig ved, at hunden bliver forsigtig, når den får fært og stivner, når den har kontakt med det trykkende vildt. Hunde, der selv udløser standen - fordi vildtet har flyttet sig - og arbejder målbevidst for at få stand igen, har gode anlæg. Den hund, der trods flere chancer ikke tager stand, men uden tøven kører vildtet op, viser anlæg under det forventede. Hunde, der er meget følsomme, og som ofte tager stand uden at vildt kan påvises, viser anlæg under det forventede. Hunde, der kun står i kort tid, og som rejser vildtet uden kommando viser manglende dressur, men ikke nødvendigvis anlæg under det forventede. 4
Standen skal være stående og stram. Gentagne liggende, siddende eller løse stande viser anlæg under det forventede. En enkelt afvigelse fra den stående, stramme stand skal ikke påvirke bedømmelsen negativt, ligesom det ikke skal påvirke bedømmelsen, hvis hunden tager løse stande i situationer, hvor vildtet er vanskelligt at lokalisere. Enhver stand for vildt skal indgå i bedømmelsen, dvs. stand for hønsefugle, snepper, bekkasiner, hårvildt, etc. Tager hunden stand i et område, hvorfra vildt umiddelbart inden er set flygte, tæller dette positivt i bedømmelsen. Rejsning Formålet med rejsningen er at bringe det trykkende vildt til flugt, således at føreren får bedst mulig skudchance. Den gode rejsning sker hurtigt, villigt og præcist. Den gode hund sætter sig i bevægelse frem mod vildtet avancerer på førerens første kommando og går frem, indtil vildtet flygter. Rejsningen sker ikke hurtigere, end at kontakten til vildtet bevares. Hvis hunden er langt fra vildtet - eller hvis dette er løbet - sker den ideelle rejsning i et tempo, som gør det muligt for føreren at følge med. Hunde, der er udpræget træge i rejsningen, viser anlæg under det forventede. Hunde, der rejser meget kontant og forsøger at tage vildtet i rejsningen, er gode, men ikke ideelle. Dog kan situationen være sådan, at en meget kontant rejsning er ideel - f.eks. hvis vildtet trykker i kvas, eller hvis det begynder at løbe. Hunde, der rejser før kommando, viser ikke anlæg under det forventede for rejsning - de er blot ikke færdigdresserede. Dommerne skal være opmærksomme på, om hunden ved, hvor vildtet er, når den får rejseordre. Hvis hunden har mistet kontaktet med vildtet, kan den vise uvilje mod at gå frem - en uvilje som hunden måske ikke viser, når den har kontakt med vildtet. Det er dommerens pligt at få standen afviklet så hurtigt som muligt. Det skal bemærkes, at en situation ikke behøver at være jagtbar. Avancering er kun pointgivende, hvis der er vildt foran hunden. Letførlighed/samarbejde Letførlighed er det naturlige anlæg for samarbejde med føreren. Det må ikke forveksles med lydighed, som er et resultat af dressur. Letførlighed viser sig tydeligst ved, at hunden selv holder kontakten med føreren, når den søger i marken og følger ham uden kommando, når han skifter retning. En hund, der i længere tid mister kontakten med føreren uden at være i kontakt med vildt, viser anlæg under forventet. Hunde, der jagter hårvildt og derved mister kontakten med føreren, viser god jagtlyst, men ikke nødvendigvis letførlighed. Hvis hunden omgående kontakter føreren, når den er færdig med at jage hårvildt, kan den godt have gode anlæg for letførlighed. Hvis den derimod jagter videre på egen hånd for at finde nyt vildt, viser den anlæg under det forventede. Anlægget bedømmes mest sikkert ved, at føreren får besked på, at han i en periode ikke må kontakte hunden med fløjt, råb eller tegn. Hunde, der viser meget ringe jagtlyst, eller som er trykkede og ikke vil søge væk fra føreren, har ikke nødvendigvis gode anlæg for letførlighed, og anlægget er her meget vanskeligt at bedømme. VANDARBEJDE En god hund til jagt i vand er en hund, som har stor vandpassion, der arbejder målbevidst og med stor energi, viser samarbejdsvilje og - når situationen kræver det - kan arbejde med stor selvstændighed. Det er vigtigt, at afprøvningen tilrettelægges således, at det er muligt for dommeren at identificere hunde med sådanne gode anlæg. Er opgaven for let, vil mange af hundene kunne løse den perfekt, og det vil være vanskelligt at skille hunde med gode anlæg fra hunde med anlæg under forventet. Dommeren kan vælge at sende hunden i vandet flere gange. 5
Krav til prøveområdet Det vandhul, som anvendes til prøven, skal indeholde såvel åbent vand som bevoksning bestående af tagrør eller lignende (rørskov). Vanddybden skal være således, at hunden kan svømme under det meste af afprøvningen - også når den arbejder i bevoksning. Det er ikke tilstrækkeligt, at den blot lejlighedsvis kan svømme. Mellem startsted og rørskov skal der være åbent vand. Afstanden fra startstedet til rørskoven skal være mindst 20 m og højst 40 m. Rørskoven skal helst have et betydeligt areal og må hverken være for smal eller for kort. Bevoksningen skal være så tæt, at det kun lejlighedsvis er muligt at se hunden. Bevoksning af denne karakter vil oftest være hjemsted for svømmefugle (blishøns, rørhøns og ænder), og det er ønskeligt, at der i det mindste er fært efter disse fugle i bevoksningen, når afprøvningen finder sted. Rørskoven skal med andre ord have en karakter, som både gør afsøgningen tillokkende for hunden og samtidig have en udstrækning, så kun en meget talentfuld og selvstændig hund er i stand til at gennemsøge hele området indenfor normal prøvetid Umiddelbart inden hunden afprøves, slæbes en and i sivene, så langt det er muligt (ca. 100 til 120 meter), og anden lægges for enden af sporet. Det kræves ikke, at hunden apporterer anden. For at sikre et ensartet bedømmelsesgrundlag må vandhuller, der er brugt til træning og motivering, ikke bruges til testen. Vandhullerne skal godkendes af testkoordinator eller af en person, der er tilsagt af denne. Selvstændighed/energi Hunden skal svømme selvstændigt eller dirigeres over åbent vand. Hunden skal afsøge vegetationen målbevidst med så lidt støtte fra føreren som muligt. Føreren skal selvfølgelig støtte sin hund så meget, som det er nødvendigt. Men jo mindre behov for støtte, desto bedre anlæg. Søget i vegetationen skal vare så længe, at dommeren kan bedømme anlæggene. Svømmeegenskaber Hunden skal svømme med kraftbetonet aktion og glide gennem vandet. Gode svømmegenskaber viser sig, når hunden ligger højt i vandet med både for- og bagpart og bruger for- og bagben ligeligt. Samarbejdsvilje Gode anlæg for samarbejde vises ved, at hunden efter kommando villigt går i vandet og svømmer over åbent vand til bevoksningen (rørskov), og afsøger denne. Hunde, der lejlighedsvis søger øjenkontakt med føreren - og som efter diskret vink eller fløjt genoptager arbejdet - viser gode anlæg. Når hunden har søgt i passende tid, giver dommerne føreren besked om at kalde hunden op. Den skal herefter hurtig afbryde søget og komme tilbage til føreren. Hvis hunden arbejder i tæt kontakt med f.eks. blishøns, kan det ikke forventes, at den unge hund afbryder dette arbejde omgående. Hunde, der ikke er i kontakt med vildt - og som ikke meget hurtigt kommer tilbage, når føreren kalder - viser anlæg under forventet for samarbejde. SPORARBEJDE Af hensyn til arbejdet efter skuddet lægges stor vægt på, at hunden har sporvilje. Sporviljen er den egenskab som sikrer, at hunden følger foden af såvel anskudt fuglevildt som hårvildt så langt, som det er nødvendigt for at bringe det på tasken. Gode anlæg viser sig ved, at hunden følger sporet langt og sikkert. Hundens evne og vilje til at klare vanskelige situationer - f.eks. spor gennem hegn, terrænskift eller arbejde under vanskelige færtforhold - giver dog et mere sikkert bedømmelsesgrundlag end længden af sporet isoleret betragtet. I situationer, hvor hunden mister sporet, skal det iagttages, hvorvidt den målbevidst arbejder på at finde det igen. Alle hunde kan miste kontakt med spor - men de gode anlæg viser sig ved hundens vilje og evne til at kunne tage sporet op igen. Sporviljen bedømmes dels på et spor af udsprøjtet okseblod, dels på et kaninslæb. På test med 2 hold bør der være to slæblæggere til rådighed. 6
Blodspor Sporet skal være 300 meter langt og 2-5 timer gammelt. Sporet skal lægges på åbne arealer (ikke i skov) i U-form med to 90 graders knæk. Hvert "ben" bør være 80 120 meter langt. Sporets start skal lægges i med- eller sidevind. Der bør være min. 50 meter fra hvert "ben" til forhindringer (fx vej, hegn). Der skal være mindst 50 meter mellem de udlagte spor. Der skal bruges 1/4 liter okseblod pr. spor. For enden af sporet skal der ligge en klov, et skind eller et dyr. Hundene skal føres i rem. Markeringer af knæk og sporslut bør ikke kunne ses af hundeføreren. Knæk kan markeres med en knækket gren, der er lagt ned. Hvis hunden bevæger sig væk fra sporet, skal føreren følge med den, indtil dommeren evt. griber ind. Formålet er at bedømme om hunden, hvis den har tab, selv søger tilbage til sporet. Dommeren kan vælge at afbryde afprøvningen, når han/hun vurderer, at hunden ikke længere arbejder på sporet. Kaninslæb Slæbet skal være 300 meter langt, lagt i u-form med to 90 graders knæk i overskueligt terræn og gå igennem levende hegn/terrænskift 2 gange. Hvert "ben" bør være 80 120 meter langt. Slæbets start skal være i med- eller sidevind. Kaninen lægges for enden af slæbet. Der skal være minimum 50 meter mellem slæbene. Hunden skal være sluppet og selvstændigt klare opgaven. Det kræves ikke, at hunden apporterer kaninen. Dommeren skal placere sig således at mest muligt af slæbet kan overskues (fx i hegnet). Hundeføreren skal blive stående ved slæbets start, til hunden har fuldført opgaven. Omstart er ikke tilladt, men forstyrres hunden groft i sit slæbarbejde (fx hvis den støder vildt på sin vej), kan dommeren vælge at lade hunden afprøve på et nyt slæb. Dommeren kan vælge at afbryde afprøvningen, når han/hun vurderer, at hunden ikke længere arbejder på slæbet. PSYKE Uden en god psyke kan en hund ikke blive en velfungerende brugshund. Bedømmelsen af den unge hunds psyke er en helhedsbedømmelse, som afspejler dommernes observationer i løbet af en lang prøvedag. Følgende skal indgå i dommernes bedømmelse: Hundens reaktion overfor skud. Hunden sendes i søg (solosøg), dommeren afgiver skud med pistol Hundens reaktion overfor andre hunde. Overdreven skyhed eller aggressivitet er naturligvis uønsket Hundens reaktion når dommeren kontakter den. Aggressivitet eller overdreven ængstelighed er naturligvis uønsket Overdreven ivrighed, uro, udpræget piben samt umotiveret halsen under hele prøven er uønsket. En dommer skal som et led i at danne sig et helhedsindtryk af hundens psyke minimum én gang i dagens løb kontakte hunden, mens denne føres i snor. Dommerne på mark/vand kontrollerer hundens tænder og bid samt efterser hanhunde for kryptorchisme. Det bemærkes, at kontrol af tænder og testikler kun er vejledende, og registreringen af evt. fejl og mangler kun er til brug for DRK's egen statistik. 7