KOMMISSIONENS HENSTILLING af 3. april 1996 vedroerende definitionen af smaa og mellemstore virksomheder (Tekst af betydning for EOES) (96/280/EF)

Relaterede dokumenter
1 EFT nr. C 24 af , s EFT nr. C 240 af , s EFT nr. C 159 af , s. 32.

RAADETS DIREKTIV af 21. juni 1989 om nedbringelse af luftforurening fra bestaaende kommunale affaldsforbraendingsanlaeg (89/429/EOEF) RAADET FOR DE

Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om grænseoverskridende kreditoverførsler /* KOM/94/436ENDEL - COD 94/0242 */

Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV OM INVESTORGARANTIORDNINGER /* KOM/94/585ENDEL - COD 94/0471 */

(Forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 189 A, stk. 2, den 20. juli 1994)

Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7

Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter

RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv

Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure

Artikel 1 Der oprettes herved et oversaettelsescenter for Unionens organer, i det foelgende benaevnt centret.

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) NR.

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) NR.

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 2137/85 af 25. juli 1985 om indfoerelse af europaeiske oekonomiske firmagrupper (EOEFG)

EUR-Lex L DA. Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler

EF-Tidende nr. L 368 af 31/12/1994 s den finske specialudgave: kapitel 1 bind 4 s den svenske specialudgave: kapitel 1 bind 4 s.

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 302/93 af 8. februar 1993 om oprettelse af et europaeisk overvaagningscenter for narkotika og narkotikamisbrug RAADET

Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet

RAADETS DIREKTIV af 26. november 1990 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at vaere udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende

RAADETS DIREKTIV af 29. juni 1978 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om sundhedsbeskyttelse af arbejdstagere, der er udsat for

RAADETS DIREKTIV 93/30/EOEF af 14. juni 1993 om lydsignalapparater paa to- og trehjulede motordrevne koeretoejer

61988J0093. Nøgleord. Sammendrag. Downloaded via the EU tax law app / web

- forbyde markedsfoering af lygter og lamper, som er forsynet med et EOEFtypegodkendelsesmaerke,

KOMMISSIONENS DIREKTIV af 15. juli 1991 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 71/320/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) NR.

Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber

Raadets forordning nr. 1612/68/EOEF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet

KOMMISSIONENS HENSTILLING

KOMMISSIONENS DIREKTIV af 18. april 1979 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 71/320/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes

RAADETS DIREKTIV af 21. december 1977 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende afrimnings - og afdugningsanordninger til

RAADETS DIREKTIV af 23. april 1990 om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer (90/219/EOEF)

RAADETS FORORDNING ( EOEF ) Nr. 802/68 af 27. juni 1968 om den faelles definition af begrebet varers oprindelse RAADET FOR DE EUROPAEISKE

RAADETS FORORDNING (EF) NR. 2100/94 af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse

KOMMISSIONENS DIREKTIV af 21. november 1979 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 76/756/EOEF om indbyrdes tilnaermelse af

den kompetente ordning det relevante tvistbilæggelsesorgan inden for finansielle tjenesteydelser i det land, hvor tjenesteudbyderen er etableret

om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt stoejniveau og udstoedningsanlaeg for motorcykler

RAADETS DIREKTIV af 16. juni 1983 om aendring af Raadets direktiv 70/220/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONENS DIREKTIV af 18. april 1979 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 74/483/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes

RAADET - KONVENTION OM, HVILKEN LOV DER SKAL ANVENDES PAA KONTRAKTLIGE FORPLIGTELSER aabnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980 (80/934/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

»- Positionslygter fortil, baglygter, stoplygter og markeringslygter : kraevede mindstevaerdier for rumvinkelfordelingen af lyset.

KOGNITIONSFORSKNING. En kort praesentation. Niels Ole Bernsen, dr.phil.

VIGTIG JURIDISK OPLYSNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FORELØBIGT UDKAST. Forslag til RÅDETS FORORDNING

BESLUTNING OM KLASSIFIKATION AF DE TJENESTER, FOR HVILKE DER OPKRÆVES AFGIFTER. (Bestyrelsens beslutning)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

AFSNIT I EUROPASKOLERNE

Den Danske Hoejskole I New York Rapport (og ide-katalog) nummer I.

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. oktober 2017 (OR. en)

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

(EØS-relevant tekst) (7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med Regnskabskontroludvalgets udtalelse.

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0083 Offentligt

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis inden for motorkøretøjsbranchen

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

Historisk udvikling og fremtiden for anlægsbranchen i lyset af krav om øget effektivitet og vækst Udviklingen i offentlige indkøb

1. SAGSFORLØB 2. BESKRIVELSE AF DET ANMELDTE REGIONALSTØTTEKORT EUROPA-KOMMISSIONEN. Hr. udenrigsminister

Den nye definition af små og mellemstore virksomheder Brugervejledning og erklæring

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2007/44/EF

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

Ansoegning. House of Care Organisation. Street 210, #69 Phnom Penh, Cambodia. Nordea Bank, Holstebro afdeling

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

Forenede sager T-49/02 T-51/02

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

Den Europæiske Unions Tidende L 379/5

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

Adventskronik Kvinder og boern fanget i fattigdommen. Skrevet af Susanne Tjagvad Madsen House of Care Organisation, Cambodia

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af

konstaterer, at en type reserveudstoedningsanlaeg eller komponent til et saadant anlaeg opfylder de tekniske forskrifter og kontrolbestemmelserne i

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. oktober 2015 (OR. en)

UDKAST TIL UDTALELSE

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af om aggressiv skatteplanlægning

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Retsudvalget Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling ARBEJDSDOKUMENT. Retsudvalget Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af om rapportering af kontrol vedrørende transport af farligt gods ad vej

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN EUROPA-KOMMISSIONEN

Bekendtgørelse om opgørelse af kvalificerede andele 1)

* UDKAST TIL BETÆNKNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Introduktion til MAPLE. MEGET elementaer - og uden danske bogstaver.

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

6899/16 nd/nd/ikn 1 DG G 2B

DIREKTIVER. KOMMISSIONENS DIREKTIV 2012/36/EU af 19. november 2012 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF om kørekort

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Offentligt

Modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af grænserne. Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Transkript:

().RPPLVVLRQHQVKHQVWLOOLQJDIDSULOYHGURHUHQGHGHILQLWLRQHQDIVPDDRJ PHOOHPVWRUHYLUNVRPKHGHU7HNVWDIEHW\GQLQJIRU(2(6 ()7LGHQGH15/$I6 KOMMISSIONENS HENSTILLING af 3. april 1996 vedroerende definitionen af smaa og mellemstore virksomheder (Tekst af betydning for EOES) (96/280/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER - som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 155, andet led, og som tager foelgende i betragtning: Gennemfoerelsen af det integrerede program til fordel for smaa og mellemstore virksomheder (SMV) og haandvaerksfagene (1), i det foelgende benaevnt»det integrerede program«, som opfoelgning af hvidbogen om vaekst, konkurrenceevne og beskaeftigelse kraever, at der etableres en sammenhaengende, synlig og effektiv ramme, som erhvervspolitikken til fordel for SMV'er kan udfolde sig inden for; allerede foer gennemfoerelsen af det integrerede program havde forskellige faellesskabspolitikker SMV'er som maalgruppe, men kriterierne for definitionen af disse var forskellige fra politik til politik; der er gradvist opstaaet en raekke faellesskabspolitikker, uden at der har vaeret noget faelles udgangspunkt eller en generel overvejelse af, hvad der objektivt set skal forstaas ved en SMV; resultatet er, at der anvendes en hel raekke forskellige kriterier ved definitionen af SMV, og at der foelgelig paa faellesskabsplan nu anvendes mangfoldige definitioner ud over de definitioner, som Den Europaeiske Investeringsbank (EIB) og Den Europaeiske Investeringsfond (EIF) anvender, samtidig med at der findes et ret stort antal definitioner i medlemsstaterne; mange medlemsstater har ingen generel definition og noejes med bestemmelser, der er baseret paa lokal praksis, eller som finder anvendelse paa saerlige sektorer; andre overholder strengt den definition, som er indeholdt i Faellesskabets rammebestemmelser for statsstoette til smaa og mellemstore virksomheder (SMV) (2); at der findes forskellige definitioner paa faellesskabsplan og paa nationalt plan, kan skabe inkonsekvenser og fordreje konkurrencen mellem virksomhederne; det integrerede program tager sigte paa en mere effektiv koordinering mellem paa den ene side de forskellige faellesskabsinitiativer til fordel for SMV'er og paa den anden side mellem disse faellesskabsinitiativer og de initiativer, som findes paa nationalt plan; disse maalsaetninger kan ikke opfyldes i tilstraekkelig grad, medmindre spoergsmaalet om definitionen af SMV'er afklares; det blev i Kommissionens rapport til Det Europaeiske Raad i Madrid den 15. og 16. december 1995 understreget, at det er noedvendigt med en mere maalrettet indsats til fordel for SMV'er for at skabe flere job inden for alle sektorer af oekonomien; Raadet (forskning) erkendte den 29. september 1994, at positiv saerbehandling af SMV'er boer ledsages af en klarere definition af, hvad der forstaas ved en lille eller mellemstor virksomhed;

Raadet har derfor anmodet Kommissionen om at genbehandle spoergsmaalet om, hvilke kriterier der skal anvendes ved definitionen af SMV er; i den foerste beretning, som blev forelagt i 1992, efter at Raadet (industri) havde anmodet herom paa sit moede den 28. maj 1990, foreslog Kommissionen allerede at begraense antallet af definitioner, der anvendes paa faellesskabsplan; specielt gik Kommissionen ind for at laegge fire kriterier til grund: antallet af ansatte, omsaetning, samlet balance og uafhaengighed samt taerskler paa 50 og 250 ansatte for henholdsvis smaa og mellemstore virksomheder denne definition er blevet indfoert i Faellesskabets rammebestemmelser for statsstoette til smaa og mellemstore virksomheder og i alle oevrige rammebestemmelser eller meddelelser vedroerende statsstoette, som er blevet vedtaget eller revideret siden 1992 (navnlig Kommissionens meddelelse til medlemslandene om den hurtige godkendelsesprocedure af stoetteordninger til SMV og af aendringer i eksisterende stoetteordninger (3), Faellesskabets rammebestemmelser for statsstoette til miljoebeskyttelse (4) og Faellesskabets rammebestemmelser for statsstoette til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (5)); denne definition er overtaget helt eller delvist i andre tekster, bl. a. Raadets fjerde direktiv 78/660/EOEF af 25. juli 1978 paa grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om aarsregnskaberne for visse selskabsformer (6), senest aendret ved direktiv 94/8/EF (7), Raadets afgoerelse 94/217/EF af 19. april 1994 om rentegodtgoerelser fra Faellesskabet paa laan ydet til smaa og mellemstore virksomheder af Den Europaeiske Investeringsbank som led i dennes midlertidige laanekapacitet (8), samt Kommissionens meddelelse (9) om EF-initiativet for smaa og mellemstore virksomheder i forbindelse med strukturfondene; der er imidlertid endnu ikke blevet opnaaet fuldstaendig konvergens; en raekke programmer indeholder stadig forskellige taerskler eller ser bort fra forskellige kriterier saasom uafhaengighed; denne konvergens boer fortsaettes og gennemfoeres fuldt ud paa grundlag af de regler, som er indeholdt i Faellesskabets rammebestemmelser for statsstoette til smaa og mellemstore virksomheder, og Kommissionen boer i alle de politikker, den administrerer, anvende samme kriterier og samme taerskler, som den anmoder medlemsstaterne om at overholde; i et enhedsmarked uden interne graenser boer behandlingen af virksomhederne vaere baseret paa et saet faelles regler, bl. a. med hensyn til statsstoette - hvad enten der er tale om national stoette eller faellesskabsstoette; denne strategi er saa meget mere noedvendig paa baggrund af den omfattende vekselvirkning mellem nationale foranstaltninger og faellesskabsforanstaltninger til stoette for SMV er, f. eks. med hensyn til strukturfondene og forskning; det betyder, at man boer undgaa situationer, hvor Faellesskabet retter sine foranstaltninger mod en bestemt kategori af SMV er, og medlemsstaterne retter deres mod en anden; hvis Kommissionen, medlemsstaterne, EIB og EIF anvender samme definition, vil det styrke konsekvensen og effektiviteten i forbindelse med politikker, der har SMV er som maalgruppe, og dermed begraense risikoen for konkurrencefordrejning; mange programmer, der er beregnet paa SMV er, samfinansieres desuden af medlemsstaterne og Faellesskabet og i visse tilfaelde af EIB og EIF;

foer der stilles forslag om taerskler med henblik paa definition af SMV er, boer det understreges, at en saadan bestraebelse paa at rationalisere og fastlaegge en referencenorm ikke betyder, at virksomheder, som overskrider disse taerskler, ikke fortjener opmaerksomhed fra Faellesskabet eller medlemsstaternes offentlige myndigheder; det vil imidlertid vaere mere hensigtsmaessigt at loese dette problem ved hjaelp af saerlige foranstaltninger som led i de paagaeldende programmer, specielt internationale samarbejdsprogrammer, frem for at indfoere eller bibeholde forskellige definitioner af SMV er; kriteriet vedroerende antallet af ansatte er utvivlsomt et af de vigtigste og maa betragtes som afgoerende, men det er noedvendigt at indfoere et supplerende finansielt kriterium for at angive en virksomheds reelle betydning og dens resultater og dens stilling i forhold til dens konkurrenter; det er imidlertid ikke oenskeligt at indfoere omsaetningen som det eneste finansielle kriterium, fordi virksomheder inden for handels- og distributionssektoren ifoelge deres natur har stoerre omsaetning end fremstillingssektoren, og omsaetningskriteriet boer derfor kombineres med den samlede balance, som er et kriterium, der siger noget om en virksomheds generelle oekonomiske formaaen, idet der dog skal vaere mulighed for, at et af disse to oekonomiske kriterier kan overskrides; uafhaengighed er ogsaa et grundlaeggende kriterium: en SMV, der tilhoerer en stor koncern, har adgang til oekonomiske midler og bistand, som ikke staar til raadighed for konkurrenter af lignende stoerrelse; der er ogsaa behov for at udelukke retlige enheder bestaaende af SMV er, som danner en gruppe, hvis oekonomiske styrke er stoerre end en SMV s; med hensyn til uafhaengighedskriteriet boer medlemsstaterne, EIB og EIF sikre sig, at definitionen ikke omgaas af de virksomheder, som formelt opfylder kriteriet, men som i praksis kontrolleres af en stor virksomhed eller af flere store virksomheder i faellesskab; kapitalandele, der indehaves af offentlige investeringsselskaber eller venture-kapitalselskaber aendrer ikke normalt ved en virksomheds karakter af SMV, og der kan derfor ses bort herfra; det samme gaelder kapitalandele, der indehaves af institutionelle investorer, hvis forbindelser til den virksomhed, som de har investeret i, almindeligvis er praeget af en vis distance; det er noedvendigt at finde en loesning paa problemet med virksomheder, der, selv om de er SMV er, drives i aktieselskabsform og, hvor man paa grund af kapitalspredningen og aktionaerernes anonymitet ikke praecist kan angive, hvordan ejerforholdene for deres aktier er, og derfor ikke kan vide, om de opfylder betingelserne for uafhaengighed; der maa derfor fastlaegges ret strenge kriterier ved definitionen af SMV er, hvis de foranstaltninger, som indfoeres til fordel for dem, reelt skal gavne de virksomheder, for hvilke stoerrelsen er et handicap; taersklen paa 500 ansatte er ikke virkelig selektiv, da den omfatter naesten samtlige virksomheder (99,9 % af de 14 mio. virksomheder) og naesten ¾ af den europaeiske oekonomi med hensyn til beskaeftigelse og omsaetning; desuden har en virksomhed med 500 ansatte adgang til menneskelige, finansielle og tekniske ressourcer, som ligger langt uden for den mellemstore virksomheds rammer, nemlig ejerskab og ledelse paa samme haender, ofte familieejet og ingen dominerende stilling paa markedet;

ikke blot har virksomheder med mellem 250 og 500 ansatte ofte en meget staerk stilling paa markedet, men de har ogsaa meget effektive ledelsesstrukturer inden for produktion, salg, marketing, forskning og personaleforvaltning, som klart adskiller dem fra mellemstore virksomheder med op til 250 ansatte, det er netop i sidstnaevnte gruppe, at saadanne strukturer er langt mere skroebelige; taersklen paa 250 ansatte afspejler derfor bedre realiteterne i forbindelse med en SMV; denne taerskel paa 250 ansatte er allerede den mest anvendte blandt de definitioner, der findes paa faellesskabsplan, og den er blevet indfoert i lovgivningen i mange medlemsstater i overensstemmelse med Faellesskabets rammebestemmelser for statsstoette til smaa og mellemstore virksomheder; EIB har ogsaa besluttet at anvende denne definition i forbindelse med en stor del af de laan, EIB yder som led i»smv-faciliteten«jf. beslutning 94/217/EF; ifoelge tal fra Eurostat overstiger den gennemsnitlige omsaetning i en virksomhed med 250 ansatte ikke 40 mio. ECU (1994-tal); det vil derfor vaere hensigtsmaessigt at anvende en omsaetningstaerskel paa 40 mio. ECU; nyere beregninger viser, at gennemsnitsforholdet mellem omsaetning og samlet balance er 1,5 for SMV'er og smaa virksomheder (10), og taersklen for den samlede balance boer derfor fastsaettes til 27 mio. ECU; inden for SMV'er boer der imidlertid sondres mellem mellemstore virksomheder, smaa virksomheder og mikrovirksomheder; sidstnaevnte boer ikke sammenblandes med haandvaerksvirksomheder, som fortsat skal defineres paa nationalt plan paa grund af deres saerlige karakteristika; taersklerne for smaa virksomheder boer fastlaegges efter samme metode; dette giver en taerskel paa 7 mio. ECU for omsaetningen og 5 mio. ECU for den samlede balance; de valgte taerskler afspejler ikke noedvendigvis den gennemsnitlige SMV eller lille virksomhed, men udgoer lofter, der skal give alle virksomheder, der har en SMV's eller en lille virksomheds karakteristika mulighed for at indgaa i den ene eller den anden kategori; de taerskler, der er fastlagt for omsaetning og samlet balance for at definere SMV'er, boer revideres, naar der opstaar behov for at tage hensyn til aendrede oekonomiske forhold som f. eks. prisniveauet og stigninger i virksomhedernes produktivitet; Faellesskabets rammebestemmelser for statsstoette til smaa og mellemstore virksomheder vil blive aendret, saaledes at de nuvaerende definitioner erstattes med en henvisning til definitionerne i denne henstilling; det boer desuden anfoeres, at naar direktiv 78/660/EOEF, som giver medlemsstaterne mulighed for at fritage SMV'er fra visse forpligtelser med hensyn til offentliggoerelse af deres aarsregnskaber, skal aendres naeste gang, vil Kommissionen foreslaa, at den nuvaerende definition erstattes af en henvisning til denne henstilling; det ville ogsaa i forbindelse med evalueringer af foranstaltninger til fordel for SMV'er vaere oenskeligt, at Kommissionen, medlemsstaterne, EIB og EIF noejagtigt angiver, hvilke virksomheder der nyder godt af dem, idet der boer skelnes mellem forskellige kategorier af SMV'er efter stoerrelse, da bedre viden om modtagerne goer det muligt at justere og i hoejere grad maalrette SMV-foranstaltningerne med det resultat; at de bliver mere effektive;

medlemsstaterne, EIB og EIF boer have en vis fleksibilitet med hensyn til at fastsaette lavere taerskler end faellesskabstaersklerne, hvis de oensker at rette deres foranstaltninger mod en speciel kategori SMV er, og disse taerskler er derfor kun maksimumsgraenser; for at opnaa en administrativ forenkling kan medlemsstaterne, EIB og EIF noejes med at anvende ét enkelt kriterium, nemlig kriteriet vedroerende antallet af ansatte, ved gennemfoerelsen af nogle af deres politikker; denne fleksibilitet gaelder dog ikke i forbindelse med de forskellige statsstoetterammebestemmelser, hvor de finansielle kriterier ogsaa skal overholdes; denne henstilling vedroerer udelukkende definitionen af SMV'er i forbindelse med Faellesskabets politikker inden for Faellesskabet og Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade - FREMSAETTER FOELGENDE HENSTILLING: Artikel 1 Medlemsstaterne, Den Europaeiske Investeringsbank og Den Europaeiske Investeringsfond opfordres til: - at anvende bestemmelserne i artikel 1 i bilaget i de af deres programmer, der har»smv«,»mellemstore virksomheder«eller»smaa virksomheder«eller»mikrovirksomheder«som maalgruppe - at anvende de valgte lofter for omsaetning og samlet balance i tilfaelde af aendringer foretaget af Kommissionen i henhold til artikel 2 i bilaget - at traeffe de noedvendige foranstaltninger med henblik paa at anvende de i artikel 3, stk. 2, i bilaget anfoerte stoerrelsesklasser, navnlig naar der er tale om evaluering af anvendelsen af finansielle faellesskabsinstrumenter. Artikel 2 De i artikel 1 i bilaget anfoerte taerskler skal betragtes som lofter. Medlemsstaterne, Den Europaeiske Investeringsbank og Den Europaeiske Investeringsfond kan i visse tilfaelde vaelge at fastsaette lavere taerskler. Ved gennemfoerelse af visse af deres politikker kan de ogsaa vaelge udelukkende at anvende kriteriet antal af ansatte, undtagen paa de omraader, der er omfattet af de forskellige rammebestemmelser for statsstoette. Artikel 3

For at goere det muligt for Kommissionen at evaluere de fremskridt, der er sket, opfordres medlemsstaterne, Den Europaeiske Investeringsbank og Den Europaeiske Investeringsfond til inden den 31. december 1997 at oplyse Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet for at efterkomme denne henstilling. Artikel 4 Denne henstilling vedroerer definitionen af SMV er i forbindelse med Faellesskabets politikker inden for Faellesskabet og Det Europaeiske OEkonomiske Samarbejdsomraade og er rettet til medlemsstaterne, Den Europaeiske Investeringsbank og Den Europaeiske Investeringsfond. Udfaerdiget i Bruxelles, den 3. april 1996. Paa Kommissionens vegne Christos PAPOUTSIS Medlem af Kommissionen (1) K0M(94) 207 endelig udg. (2) EFT nr. C 213 af 19. 8. 1992, s. 2. (3) EFT nr. C 213 af 19. 8. 1992, s. 10. (4) EFT nr. C 72 af 10. 3. 1994, s. 3, fodnote 16. (5) EFT nr. C 368 af 23. 12. 1994, s. 12. (6) EFT nr. L 222 af 14. 8. 1978, s. 11. (7) EFT nr. L 82 af 25. 3. 1994, s. 33. (8) EFT nr. L 107 af 28. 4. 1994, s. 57, jf. Kommissionens beretning herom, KOM(94) 434 endelig udg. af 19. oktober 1994. (9) EFT nr. C 180 af 1. 7. 1994, s. 10. (10) Kilde:»BACH«-databasen (harmoniserede regnskaber).

BILAG DEFINITION AF SMAA OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER VEDTAGET AF KOMMISSIONEN Artikel 1 1. Ved smaa og mellemstore virksomheder, i det foelgende benaevnt»smv'er«, forstaas virksomheder, som: - har under 250 ansatte og - enten en aarlig omsaetning paa ikke over 40 mio. ECU eller en aarlig samlet balance paa ikke over 27 mio. ECU - og som opfylder kriteriet om uafhaengighed som defineret i stk. 3. 2. Hvis det er noedvendigt at sondre mellem smaa og mellemstore virksomheder, forstaas ved»smaa virksomheder«virksomheder, som: - har under 50 ansatte og - enten en aarlig omsaetning paa ikke over 7 mio. ECU eller en aarlig samlet balance paa ikke over 5 mio. ECU - og som opfylder kriteriet om uafhaengighed som defineret i stk. 3. 3. Ved uafhaengige virksomheder forstaas virksomheder, hvor en enkelt virksomhed eller flere virksomheder i faellesskab, der ikke opfylder definitionerne paa en SMV eller en lille virksomhed, alt efter tilfaeldet, ikke besidder 25 % eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne. Denne taerskel kan overskrides i foelgende to tilfaelde: - hvis virksomheden ejes af offentlige investeringsselskaber, venture-kapitalselskaber eller institutionelle investorer, forudsat at de hverken kontrollerer virksomheden individuelt eller i faellesskab - hvis kapitalen er spredt paa en saadan maade, at det ikke er muligt at afgoere, hvem der ejer den, og virksomheden erklaerer, at den med rette kan antage, at en enkelt virksomhed eller flere

virksomheder i faellesskab, der ikke opfylder definitionerne paa en SMV eller en lille virksomhed, alt efter tilfaeldet, ikke ejer 25 % eller derover af den. 4. Ved beregning af de i stk. 1 og 2 omhandlede taerskler skal tallene for den paagaeldende virksomhed og for alle de virksomheder, som den direkte eller indirekte kontrollerer gennem besiddelse af 25 % eller derover af kapitalen eller af stemmerettighederne, sammenlaegges. 5. Hvis det er noedvendigt at sondre mellem mikrovirksomheder og andre SMV er, forstaas ved foerstnaevnte virksomheder med under ti ansatte. 6. Hvis en virksomhed paa datoen for balancen over- eller underskrider de anfoerte taerskler for antallet af ansatte eller de finansielle taerskler, medfoerer dette kun, at virksomheden faar eller mister status som»smv«,»mellemstor virksomhed«,»lille virksomhed«eller»mikrovirksomhed«, hvis over- eller underskridelsen finder sted i to paa hinanden foelgende regnskabsaar. 7. Antallet af ansatte er lig med antallet af aarsarbejdsenheder (AAAE), dvs. antallet af fuldtidsansatte i loebet af et aar, idet deltidsansatte og saesonansatte indgaar som broekdele af AAAE. Som referenceaar anvendes seneste afsluttede regnskabsaar. 8. Taersklerne for omsaetning og samlet balance vedroerer seneste afsluttede regnskabsaar. Hvis der er tale om nyetablerede virksomheder, hvis regnskaber endnu ikke er afsluttet, beregnes taersklerne paa grundlag af et skoen foretaget i god tro i loebet af regnskabsaaret. Artikel 2 Kommissionen aendrer lofterne for omsaetning og samlet balance efter behov og normalt hvert fjerde aar efter vedtagelsen af denne henstilling for at tage hensyn til den oekonomiske udvikling inden for Faellesskabet. Artikel 3 1. Kommissionen vedtager de fornoedne foranstaltninger til at sikre, at definitionen af SMV'er i artikel 1 anvendes paa alle programmer, som den forvalter, og hvori begreberne»smv«,»mellemstor virksomhed«,»lille virksomhed«eller»mikrovirksomhed«anvendes. 2. Kommissionen vedtager de fornoedne foranstaltninger for at tilpasse de statistikker, den udarbejder, i overensstemmelse med foelgende stoerrelsesklasser: - 0 ansatte - 1 til 9 ansatte - 10 til 49 ansatte - 50 til 249 ansatte

- 250 til 499 ansatte - 500 ansatte og derover. 3. Igangvaerende faellesskabsprogrammer, hvori SMV er defineres ved hjaelp af andre kriterier end de i artikel 1 anfoerte, omfatter i en overgangsperiode fortsat virksomheder, som blev anset for SMV er, da disse programmer blev vedtaget. AEndringer af SMV-definitionen inden for disse programmer kan kun ske i form af en vedtagelse af definitionen i denne henstilling, idet den afvigende definition aendres til en henvisning til definitionen i denne henstilling. Overgangsperioden udloeber i princippet senest den 31. december 1997. Retligt bindende forpligtelser, som Kommissionen har paataget sig paa grundlag af disse programmer, beroeres dog ikke. 4. Naar direktiv 78/660/EOEF skal aendres, vil Kommissionen foreslaa, at de for oejeblikket gaeldende kriterier for definitionen af SMV aendres til en henvisning til definitionen i denne henstilling. 5. Enhver bestemmelse, der vedtages af Kommissionen, og hvori begreberne»smv«,»mellemstor virksomhed«,»lille virksomhed«eller»mikrovirksomhed«eller enhver anden lignende betegnelse anvendes, henviser til definitionen i denne henstilling.