Materialelære Arbejdsmiljø 15. december 2011 Erling Østergaard Århus Tandlægeskole
Pensum Kemi 2000, C niveau side 146 153 Side 182 183 Udleverede noter fra denne forelæsning og forelæsningen den 15/9
Et sikkert studium Farlige stoffer og materialer på laboratorier og klinikker Ventilation/processug ved arbejde med stoffer og materialer Personlige værnemidler beskyttelsesbriller, beklædning, handsker Forholdsregler ved uheld øjenskader, stikuheld Rygepolitik Undervisningsmiljø Brandbekæmpelse Førstehjælp/hjertestartere
Tandlægeskolen er en byggeplads
Mærkning af stoffer og materialer Handelsnavn Indholdsstoffer (farlige) Faresymboler Risiko og sikkerhedssætninger (R og S sætninger) Leverandørens navn, adresse og tlf. nr Mærkningen skal være på dansk!
Faresymboler Tx T Xn C Meget giftig Giftig Sundhedsskadelig Ætsende Xi N E O Lokalirriterende Miljøfarlig Eksplosiv Brandnærende Fx F R10 Brandfarlig Yderst brandfarlig Meget brandfarlig Brandfarlig
Fareetiketten Faresymbol Farebetegnelse Firmanavn Adresse og telefon Handelsnavn Navne på indholdsstoffer R-sætninger S-sætninger EF-nr
Risikosætninger, langtidsskadende virkninger Sætningerne skal efter behov - anføres på emballagen sammen med faresymbol, etc Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug Fare for varig alvorlig skade på helbred Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning Kan give overfølsomhed ved indånding Kan give overfølsomhed ved hudkontakt Kan fremkalde kræft Kan fremkalde kræft ved indånding Mulighed for kræftfremkaldende effekt Kan forårsage arvelige genetiske skader Mulighed for varig skade på helbred Kan skade forplantningsevnen Mulighed for skade på forplantningsevnen Kan skade barnet under graviditeten Mulighed for skade på barnet under graviditeten Kan skade børn i ammeperioden
GHS og CLaP
Gammel og ny faremærkning
Eksempel på gammel og ny mærkat
Hvilke produkter skal faremærkes? Laboratoriekemikalier med farlige egenskaber skal faremærkes Farlige husholdningskemikalier og rengøringsmidler Men ikke: Dentalmaterialer, idet de hører under loven om medicinsk udstyr Kosmetiske produkter lægemidler
Skriftlig information Alle farlige stoffer og materialer skal forsynes med en arbejdshygiejnisk brugsanvisning. Det gælder også for dentalmaterialer Brugsanvisningen skal udarbejdes og fremsendes af leverandøren Brugsanvisningen skal være på dansk På arbejdspladsen skal der udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning
Arbejdshygiejnisk brugsanvisning Sikkerhedsdatablad Skal udarbejdes af leverandøren for alle farlige stoffer og materialer. Skal være på dansk. Skal indeholde flg. 16 punkter: Navn på stoffet/materialet Sammensætning Fareidentifikation Førstehjælp Brandbekæmpelse Forholdsregler ved udslip og uheld Håndtering og opbevaring Eksponeringskontrol og personlige værnemidler Fysiske og kemiske egenskaber Stabilitet og reaktivitet Toksikologiske oplysninger Miljøoplysninger Bortskaffelse Transportoplysninger Oplysninger om regulering Andre oplysninger
Arbejdspladsbrugsanvisning (APB) (tillæg til leverandørens sikkerhedsdatablad) Stof/materiale Navn Anvendelse Opbevaringssted Forholdsregler ved brug Indretning og ventilation Handsker/briller Førstehjælp Udstyr alarmering Brandbekæmpelse Placering Slukningsmidler Uheld/spild Afleveringssted Værnemidler Bortskaffelse Opbevaring på klinikken Aflevering Dato og underskrift
Hvornår anvender man de arbejdshygiejniske brugsanvisninger? Til fastlæggelse af arbejdsprocedurer Til vurdering af evt. skadevirkninger på ansatte/patienter Ved sammenligning af nye materialer Ved nyansættelse af personale I forbindelse med udarbejdelse af klinikkens arbejdspladsvurdering (APV)
Eksempler på farlige klinikmaterialer
Eksempler på kræftrisikable stoffer på klinikken Chloroform (rodfyldningsmateriale) Formaldehyd (rodfyldningsmateriale) Hydroquinon (fremkalder)
Eksempler på allergene materialer på klinikkerne Plastmaterialer incl primere og bondings Lyshærdende glasionomercementer Methylmethacrylat Kviksølv Eugenol AH+ Formol cresol Fremkalder (hydroquinon)
Plastmaterialer, incl primere, bondings og lyshærdende glasionomercementer Risiko for allergi ved hudkontakt forårsaget af methacrylatforbindelserne i den uafbundne plast Risiko for luftsvejsgener fx astma
Uddannelses-og erhvervsvejleder Lillian Hansen SKT- Aarhus Universitet 2009 21
Arbejde med plastmaterialerne Læs leverandørbrugsanvisning og brugervejledning og følg anvisningerne Undgå direkte kontakt med materialet Brug handsker bedst nitrilhandsker. Handskerne skiftes ved direkte kontakt med materialet Brug suget til at nedsætte risikoen for spredning af aerosoler (og dampe)
Handsker som beskyttelse mod kemikalier plastmaterialer Vinylhandsker Latexhandsker Nitrilhandsker Plastfyldnings materialer > 20 min > 20 min > 20 min Vandige primere og 2 3 min > 20 min bondings Alkoholbaserede 1 min 7 >20 min primere og bondings Acetonebaserede < 1 min < 1 min primere og bondings Resiner > 20 min > 20 min
Eksempler på reproduktionsskadende stoffer Dinitrogenoxid (lattergas) Hydroquinon (fremkalder) Xylen, toluen (skeadhæsiver) Kviksølv Methylmethacrylat Ethanol
Lattergas beskrivelse af problemerne Dinotrogenoxid anses for at være reproduktionsskadende Der findes både klinik /hospitalsundersøgelser og forsøgsdyrsundersøgelser, der underbygger dette I de undersøgelse der vedrører mennesker, findes ingen målinger af de koncentrationer, der har været årsag til skaderne
Lattergas forholdsregler ved graviditet Gravide bør friholdes for arbejde ved patienter, der får lattergas Gravide bør fraværsmeldes under graviditeten, såfremt friholdelse ikke kan gennemføres/ikke er tilstrækkeligt
Krav til foranstaltninger ved arbejde med reproduktionsskadende stoffer Substitution eller effektiv processug + personlige værnemidler Gravide må generelt kun udsættes for 1/10 af gældende grænseværdier Ved graviditet skal der udarbejdes en individuel risikovurdering med henblik på vurdering af, om den gravide: Kan fortsætte med sine arbejdsopgaver Skal skifte til andre opgaver Skal fraværsmeldes
Arbejdsmiljølovens krav til arbejdet Arbejdet skal tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt Generende eller skadelige dampe skal fjernes ved kilden brug processug Undgå unødvendig hudkontakt med skadelige materialer anvend personlige værnemidler, herunder egnede handsker
Processug i laboratorier Stinkskabe til acrylarbejde risiko: dampe Udsugningsskab til kogning af acryl Processug ved fx lodning og sandblæsning Ventilerede kemikalieopbevaringsskabe Processug ved de enkelte arbejdspladser risiko: støv I alle lokaler er der desuden rumventilation
Stinkskab
Stinkskabskontrol
Udsugningsskab
Processug
Processug i klinikkerne Gamle klinikker Ventileret arbejdsskab Opbevaringsskab Nye klinikker Udtræksplade med sug ved alle arbejdspladser Opbevaringsskabe Børneafdelingen Processug i dobbeltmasker til lattergas Alle klinikker Rumventilationmed indblæsning og udsugning
Lattergasapparat med dobbeltmaske
Processug på de nye klinikker
Adfærd i laboratorier og klinik Der må ikke spises eller indtages drikkevarer i klinikken eller på laboratorierne Vask hænderne grundigt, når du forlader laboratoriet Desinficer hænderne, når klinikken forlades Hold orden og ryd op, når arbejdet er færdigt
Personlige værnemidler Afhængig af opgaverne kan der blive behov for: Handsker til beskyttelse mod smitte og/eller kemiske stoffer Beskyttelsesbeklædning (kittel og fodtøj) Øjenværn øreværn
Hvad siger hygiejnestandarden om brugen af handsker i patientbehandlingen? Handsker
Handskebrug og handskeskift på klinikken Handsker skal ifgl. standarden anvendes: Når der er risiko for forurening af hænderne med blod eller sekret Handskerne er engangshandsker som skal skiftes: Efter hver patient Ved mistanke om defekt i handsken Når patienten forlades
Handsker Krav til undersøgelseshandsker (sterile/usterile): CE-mærkede, dvs de skal overholde standard nr. 455 vedr. medicinske engangshandsker Pudderfri God pasform
Personlige værnemidler latexhandsker Risiko for kontaktallergi (cellemedieret allergi) pga rester af tilsætningsstoffer Rødme, kløe, eksem på hænder og håndled Risiko for IgE medieret allergi (straksreaktion) Urticaria (nældefeber) Rindende, kløende, hævede øjne Rindende, kløende næse Ødemer, bla. i ansigt I værste fald åndedrætsproblemer og anafylaktisk chock
IgE medieret reaktion ( straks-reaktion ) (NRL)
Cellemedieret allergi
Personlige værnemidler Gode latexhandsker Latexhandsker er elastiske, har god pasform og giver god beskyttelse mod smitte Vælg latexhandsker med Lavt indhold af latexproteiner, <50µg/g Lavt indhold af tilsætningskemikalier pudderfri
Personlige værnemidler nitrilhandsker Noget elastiske, rimelig god pasform God beskyttelse mod smitte og kemikalier Ingen risiko for IgE medieret allergi Risiko for cellemedieret allergi overfor restkemikalier Skal være pudderfri
Personlige værnemidler Vinylhandsker Uelastiske, dårlig pasform Går let i stykker under brug Vinylhandsker giver normalt ikke anledning til allergi (hverken IgE-medieret eller cellemedieret allergi) Traditionelle vinylhandsker indeholder op til 50% blødgører (phthalater)
Personlige værnemidler handskeplan Brug kun gode pudderfri handsker dvs handsker som efter fremstillingen er blevet ekstra vasket Brug forskellige typer handsker, afhængig af opgaverne, fx Gode latexhandsker til undersøgelse og behandling Gode nitrilhandsker til plastarbejde Gode vinylhandsker (uden phthalater) til indimellem og til aftrykstagning Se mere i Tandlægebladet, 2005, p. 1218 1226 På Tandlægeskolen udfaser vi i 2012 latexhandsker. De erstattes af nitrilhandsker
Forholdsregler ved brug af handsker I tilfælde af hudproblemer, er det vigtigt at kende forskellene på handskerne: Har man IgE-medieret allergi (latexproteiner), vælges en non-latex handske fx nitril Har man cellemedieret allergi (restkemikalier) vælges en handske uden accelerator fx vinyl Har man en uspecifik irritationsallergi, skal man såvidt muligt undgå brug af handsker, og især undgå brug af tætsiddende handsker
Handsker som beskyttelse mod kemikalier Afspritning med 70% ethanol Gennembrudstider: Latex: ca. 1 min Vinyl: ca. 1 min Nitril: > 8 min
Beklædning Både i laboratoriet og på klinikken skal man bære kittel som beskyttelse mod forurening af det private tøj. Kittel bæres kun i arbejdslokalerne På klinikkerne skal man endvidere bære fodtøj, som kun anvendes dér Både i laboratoriet og på klinikken anvendes beskyttelsesbriller
Hvis spyt er rødt
Øjenskylleflaske
Stikuheld på klinikken Hvis man stikker eller skærer sig på et brugt instrument, skal man gøre følgende: Rense såret med vand og sæbe Desinficere såret to gange med jodsprit/sprit Når patienten er gået, skal uheldet registreres Er man ikke allerede vaccineret mod Hep.B, vil man som regel blive opfordret til at gå på skadestuen Vaccinationerne hos egen læge betales af Tandlægeskolen
Affald
Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø Med loven får studerende ret til indflydelse på uddannelsesstedets arbejdsmiljøarbejde gennem valg af en undervisningsmiljørepræsentant Ledelsen skal hvert 3. år udarbejde en undervisningsmiljøvurdering Vurderingen skal omfatte fysiske, psykiske og æstetiske forhold på uddannelsesstedet
Arbejdsmiljø på Tandlægeskolen Tandlægeskolen har et arbejdsmiljøudvalg I har mulighed for at vælge en studerende til udvalget i øjeblikket Rasmus Gold Hviid Nyt om arbejdsmiljø kan findes på både fakultetets og AU hjemmeside
Rygepolitik på AU Siden 2008 har det været forbudt at ryge indendørs i alle AU s bygninger Rygning ved Tandlægeskolens bygninger kan foregå i Grønnegården og ved Høegh Guldbergsgade indgangen
Hvor finder jeg information? arbejdsmiljø Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dk Statens lovinformation: www.retsinfo.dk hvorfra bl.a. følgende love og bekendtgørelser kan downloades: Lov om lægemidler Bekendtgørelse om kosmetiske produkter Lov om medicinsk udstyr Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer Bekendtgørelse om klassificering, emballering mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, samt Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer
Erling Østergaard Arbejdsmiljøleder Tandlægeskolen Aarhus Universitet Tlf. 87168135 eostergaard@odont.au.dk