Dagsprogram: Det bølgende Toscana og Det Evige Rom



Relaterede dokumenter
PUDS FORMEN OP...TÖLT I TOSCANA...!!

Toscana - Flyv på busrejse

Toscana - Flyv på busrejse

Rom - Flyv på storbyferie

Jul i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Rom - Flyv på storbyferie

Toscana - Chiantivinens land

Livsnyderrejse til Rom d maj 2016

Nytår i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Vejen til Rom Via Francigena

Livsnyderrejse til Rom den december Torsdag:

Toscana & Umbrien Kultur, historie og det toskanske køkken

Vinrejse - Brunello og Chianti

Livsnyderrejse til Rom den september Mandag:

Løve s vinrejse til Italien

Vandring på Via Francigena - Lucca Til Siena - VF5

PINSETUR 2014 til Weingut Schauf fredag d. 6. juni - mandag d. 9. juni

Mallorca -vandring i og omkring Tramuntana bjergene Lørdag 13. oktober lørdag 20. oktober 2018 Dagsprogram - Tur 2.

Livsnyderrejse til Rom den oktober Mandag:

LØRDAG 23.APRIL. skrevet af Allan

Nogle afstande: Firenze 90 km - Siena 55 km - Montepulciano 20 km - Trasimenosøen 16 km - Assisi 55 km og Rom 190 km.

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

8 dages cykelferie i Cuba

Italien - Cykelferie langs Toscanas kyst

Livsnyderrejse til Rom den december Fredag

CTB TRAVELS CITY TOURS BARCELONA VIN-, GASTRONOMI- & KULTURREJSE

ERHVERVSSTUDIETUR TIL BRATISLAVA 2016

Eventuel framelding: Ved eventuel framelding er depositum tabt.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Pas cu pas,- et skridt ad gangen.

Livsnyderrejse til Rom d april 2008

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

På turene havde alle et sæt tørt cykeltøj med og ét fælles ekstra dæk (hvem tror i, der kørte rundt med det ekstra dæk hele ugen?)

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

Fra Santiago de Compostela til Finisterre

Schweiz - fra sin smukkeste side

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

Inspiration Rejsemål: Verona Baseret på 18 deltagere

Livsnyderrejse til Rom den december Lørdag

EFTERÅRSTUR til ALTENAHR Oktober 2016

Livsnyderrejse til Rom den maj Fredag:

Sommer tur til Budapest

Sydholland - Valkenburg

Ferietur til Dresden Dag for dag

Sverige - Vandring ad Kungsleden

Italien. Kunstkursus Rom - Anita Viola Nielsen. Telefon

Hotel Cristina. Skønne omgivelser i den lille by Limone ved Gardasøens bredder. Hotel Cristina. Introduktion. Hotellet tilbyder

Hotel Cristina. Skønne omgivelser i den lille by Limone ved Gardasøens bredder. Hotel Cristina. Introduktion. Hotellet tilbyder

Livsnyderrejse til Rom den september Tirsdag:

Mallorca/Cala Bona: Fly detaljer:

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Hamburg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Alsace-Strasbourg. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

OPERA PUCCINI PUCCINIS UDØDELIGE OPERAER OPLEV PUCCINI FESTIVALEN FAMILIEEJET HOTEL I DEN FINE KURBADEBY MONTECATINI

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Krakow - Polens førende kulturby

Toscana - Rom - Sorrento, 8 dage

Opgaver til:»tak for turen!«

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Dette er uden tvivl en fantastisk smuk rejse med naturen i fokus. Andre rejser til Færøerne og Island

Så går turen til prinsessens landsdel. Jeg medbringer dog min egen, men jeg er jo heller ikke en prins...

The search for silence. The project is co-funded. by the European Union

Wien - den syngende og dansende storby

Hotel Quedlinburger Hof

Senere på aftenen spiste vi lækker aftensmad på en vietnamesisk restaurant.

Ukraine 6 dage / 5 nætter

Etableret med passion og ambition af en ung kok en aprilsdag i 1991

Æventyrlige Italien September 2018

Julemarkeder i Harzen

Landsmøde Ung kræft september DU ER INVITERET

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Hotel Savona, Hotel Salus & Albergo La Querceta

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Holmegaard Høj Den perfekte bolig

Polens prægtige bjerge

Forår og midnatssol i Grønland

Velkommen til Hotel San Pietro!

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne. Færøerne på kryds og tværs Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Tag med på en forlænget weekend til færøerne og smag på det færøske køkken. Oplev hyggelige Tórshavn, som er Færøernes største by.

Kurhotel Quellenhof ligger i et atmosfærefyldt tidligere kloster med kort afstand til Bad Bertrichs store thermalbad.

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984.

Amsterdam. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

THAILAND Kongernes by Hua Hin, Sam Roi Yod Nationalpark og hovedstaden Bangkok...15 dage og 6 udflugter

Vinrejse - Barolo og Valpolicella

OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier. MANDØ rundt på cykel

AKTIONÆRTUR TIL SLOVAKIET

Jul på Costa del Sol - Torremolinos

Amsterdam. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Bremen og Stade. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Volterra lang, cirkulær vandretur

Rejsedagbog for værelse 458

Meditative vandringer

Transkript:

Dagsprogram: Det bølgende Toscana og Det Evige Rom Dag 1: København Rom. Videre til Chianciano Terme. Spadseretur i byen Fra København flyver vi til Rom, hvor vi stiger på bussen og begynder vores rejse gennem regionen Lazio og nordpå ind i det smukke Toscana mod vores hotel. Vi skal bo i den gamle kurby Chianciano Terme. Byen har siden Romerriget været centrum for kurbade. Og selv i dag strømmer folk til de mange termebyer i området og nyder de dejlige omgivelser. Inden vi når frem til vores hotel stopper vi, så der bliver tid til en snack eller en kop kaffe. Vel fremme på vores familiedrevne hotel i den gamle termeby tjekker vi ind, og i løbet af eftermiddagen tager rejselederen os med på en lille spadseretur i byen. Der bliver tid til, på egen hånd, at sætte sig ned og slappe af med et glas vin inden vores første middag. Denne og vores middage i Toscana indtages på hotellet, der serverer veltillavet og folkelig italiensk mad serveret direkte ved bordene. Vi bor i Chianciano Terme de første 5 nætter. Dag 2: Middelalderbyen Siena I dag skal vi besøge en af Italiens smukkeste kulturbyer, den fantastiske Siena. Her fornemmer man let den historiske arv fra Italiens storhedstid. Siena er i sig selv et kunstværk. Vi begiver os ud på en spadseretur gennem byens gader og ender ved det imponerende, muslingeskalsformede torv Piazza del Campo, der engang var byens markedsplads. Det er her, man om sommeren afholder det berømte hestevæddeløb mellem de forskellige bydele, Il Palio. Siena ligger på pilgrimsvejen mod Rom, og dette har været med til at sikre byens rigdom. Det er også her, at Italiens ældste bank, Banca di Siena, er grundlagt. Siena var i mange århundreder i strid med Firenze omkring konkurrencen på bankvæsenet og ikke mindst handlen med tekstiler, hvor begge byer havde store interesser, og byens bankfolk var helt fremme og kunne i middelalderen udlåne penge til Europas konger og fyrster. Piazzaen domineres af rådhuset, som blev opført i slutningen af 1200-tallet. Rådhuset var inspiration for den danske arkitekt Martin Nyrop, der besøgte byen i 1881-1883, da han senere skulle tegne Københavns Rådhus. Vi går gennem smalle stræder, forbi senmiddelalderlige paladser og patricierhuse og beundrer domkirken, der af mange anses for at være Italiens smukkeste. Domkirkens stribede ydre i sort og hvidt marmor er fra 1200-tallet, og en del af udsmykningen på facaden er af den berømte kunstner Giovanni Pisano. Her finder man også Spedale S. Maria della Scala, oprindeligt grundlagt som herberg for pilgrimmene fra Francigena-pilgrimsvejen helt tilbage i 900- tallet, og senere et af Europas første hospitaler. Efter vores vandretur i byen bliver der tid til frokost på egen hånd og eventuelt et besøg i den smukke domkirke fra 1200-tallet og på byens kunstmuseum (entré 7 euro, oktober 2013) med den blændende udsigt over byen. Du kan også besøge en af de mange cafeer på Piazza del Campo og bare nyde folkelivet på den smukke plads. Sent på eftermiddagen er vi tilbage i Chianciano Terme, hvor vi spiser middag. Dag 3: Den smukke renæssanceby Pienza, vinsmagning i Montalcino, klosteret Sant Antimo Vi starter dagen med et besøg i den upåagtede by Pienza, der oprindelig var en bondeby og pave Pius II s (1405-1464) fødeby. Byen er en lille perle, og UNESCO har for nyligt optaget den på sin liste over verdens

kulturarv. Det fantastiske bycentrum blev opført under Pave Pius II, der fik arkitekten Bernardo Rossellino til at opføre den ideelle renæssanceby. Udsigten over det omkringliggende landskab er fantastisk, og det er en fornøjelse at se ud over det behagelige toscanske landskab, hvor de frodigt bølgende vinmarker og de mørkegrønne cypresser beroliger blikket. Byen er også kendt for den dejlige lagrede fåreost pecorino. Her kan den fås i alle former, fra den milde til den stærkeste lagrede med peberkorn eller chili. Herefter kører vi til byen Montalcino, hvor de producerer den verdensberømte vin Brunello di Montalcino. Her besøger vi det lokale enoteca, som ligger i byens store borg, og her kommer vi til at få en smagsprøve på to af de lokale vine - blandt andet den rubinrøde Brunello, der er lavet af Toscanas mest kendte drue, Sangiovese. Efter smagningen er det tid til lidt frokost og tid på egen hånd i den hyggelige by. Efter besøget kører vil til klosteret Sant Antimo, der blev grundlagt af Karl den Store. Den smukke romanske kirke ligger smukt i en dal omgivet af olivenlunde, vinmarker og vilde skove. Hvis vi er heldige, kan vi få mulighed for at overvære de lokale munkes gregorianske sang ved Nona-bønnen. Tidligt på eftermiddagen er vi tilbage i Chianciano Terme, hvor der er mulighed for at nyde en kop kaffe på en af caféerne, gå en tur i den gamle bydel eller blot slappe af og nyde livet i vores lille by. Dag 4: Cykeltur i det toscanske landskab I dag skal vi opleve Toscanas fantastiske landskab på cykel. På den måde får vi mulighed for at mærke vinden i håret og duften fra naturen i eget tempo. Du kan vælge at køre en tur sammen med vores rejseleder rundt i det smukke og kuperede landskab, eller du kan køre en tur alene i dit helt eget tempo. Rejselederen hjælper gerne med at foreslå en rute, der passer netop dig. Besøg for eksempel Montepulciano (cirka 18 kilometer i alt), hvor du kan nyde et glas lokal vin til en herlig frokost på torvet. Eller køb lidt brød, ost, skinke og drikkevarer, og sæt cyklen i vejkanten og spis en let frokost, mens du nyder udsigten over olivenmarker og vinranker. Du kan også køre en tur til den verdensberømte udsigt over de smukke cypresser ved La Foce, der ligger tæt på byen. Det er en herlig måde at komme rigtig tæt på naturen på. Vejen er kuperet, og der er bakker, men husk på: Når det er gået op ad bakke, så går det lige så meget ned igen senere. Og vi har hele dagen. Cykelruterne kan ved første øjekast se sværere ud, end de vitterligt er de foreslåede ture er ikke længere, end at man kan trække cyklen noget af vejen (12-18 kilometer i alt). Man bliver rigt belønnet, når man lydløst bevæger sig gennem landskabet med vinden i håret og de mange duftindtryk i næsen. Cyklerne er nye, har seks gear og er forsynet med håndbremser. Ønsker du at køre med cykelhjelm, bør du medbringe en hjemmefra. Skulle vejret ikke være til cykeltur, kan rejselederen foreslå andre aktiviteter i området. Efter en dag på cykel kan man om eftermiddagen vælge at forkæle sig selv. Chianciano Terme har gennem årtusinder været en kurby, og selv i dag lever byen primært af de mange som søger dens helbredende kilder. Byen er specielt kendt for, at dens vand kan kurere problemer med leveren og andre sygdomme. Men de varme kilder kan også byde på oplevelser for krop og sjæl. Vil man have den store omgang, kan man vælge at forkæle sig selv i det flotte spacenter Parco Acqua Santa. Her i det moderne kurbad Terme Sensoriali kan man for 38 euro (lørdag/søndag 45 euro priser fra december 2015) få adgang til de lækre bade, aromaterapi-rum, muddermasker, det tropiske brusebad, isbad, boblebad og tre forskellige typer saunaer. En pragtfuld måde at forkæle sig selv og nyde en stille stund i herlige omgivelser.

Ønsker man derimod at prøve de udendørs varme bade, kan man besøge Terme Theia. Her sidder man udenfor i skønne varme bade og kan nyde naturen. Her kan man let tilbringe et par dejlige timer. Pris 11 euro for 4 timer (16 euro i weekenden priser fra december 2015). Badetøfler bør medbringes eller kan købes billigt på stedet. Badehætte kan købes eller medbring fra hotellet. Dag 5: Vinsmagning og en charmerende eftermiddag i San Gimignano Om morgenen går turen mod byen med tårnene, San Gimignano. Byens placering på pilgrimsvejen Via Francigena, der gik fra Canterbury til Rom, gjorde byen til handelscentrum i middelalderen, og dette bragte rigdom til den lille by. Byen var allerede dengang kendt for sin produktion af den skønne, silkebløde hvidvin Vernaccia di San Gimignano, der stadig i dag kan nydes. Inden vi besøger selve byen, går vi en lille vandretur (1½ kilometer) på en del af den gamle pilgrimsvej op til den pragtfulde vingård Fattoria di Fugnano, som Albatros har arbejdet med gennem mange år, et pragtfuldt sted som mange af vores rejsende vælger at vende tilbage til på vores vingårdsferier. Vingården har nemlig den mest fantastiske beliggenhed med de skønneste udsigter over det bølgende landskab og de berømte tårne i San Gimignano. Gården drives af tre driftige kvinder, og de fortæller om vingården, stedet og naturligvis skal vi smage på vingårdens vine: den berømte hvide Vernaccia, deres Chianti Colli Senesi og ikke mindst deres Supertoscaner, den fadlagerede Sangiovese en vin, som de fleste forelsker sig i. Sammen med vinsmagningen spiser vi en lettere picnic-frokost, og der er mulighed for at købe lidt af den gode vin med hjem. Efter besøget går vi tilbage igen til bussen denne gang føles turen lettere, når det går nedad, og vinen gør bestemt ikke turen mere kedelig. Vi skal naturligvis også besøge selve San Gimignano. Her er det som at gå direkte ind i middelalderen. Det er herligt at vandre omkring og suge indtryk til sig i de kølige, skyggefulde gader, besøge den smukke kirke, torturmuseet eller blot spise en is i solen på torvet. Når vi ud på eftermiddagen er tilbage på hotellet, er der tid på egen hånd, indtil vi skal spise en afskedsmiddag på hotellet. Dag 6: Civita di Bagnoregio og Rom I dag forlader vi vores hotel og begiver os sydpå mod Rom, men først gør vi en afstikker til Den Døende By Cività di Bagnoregio der ligger midt i den smukke Tiber-dal. Landskabet i området et meget særpræget vind-eroderet vulkansk landskab der sender tankerne hen på månelandskaber eller filmen Star Wars. Vi kører til den lille by Bagnoregio, herfra går vi gennem byen til kanten af klippen, hvorfra vi kan kigge over til den majestætisk beliggende by Cività di Bagnoregio. Den gamle by ligger og klynger sig desperat til tufklippen som var det et skib midt i et oprørt hav. Byen blev grundlagt af Etruskerne for over 2.500 år siden, men i dag er der gamle forbindelse til fastlandet eroderet væk af vind og vejr. I dag har man bygget en 500 meter lang imponerende landgangsbro der fører op til den lille by, hvis dage er talte; dens skæbne er uundgåelig mod naturens kræfter. I dag er dens indbyggertal er reduceret til 12 personer om vinteren, og omkring 100 om sommeren, men på trods af byens dramatiske liv, er byen et stort besøg værd, og virkelig en oplevelse for livet. Vandreturen til den gamle by kræver almindelig god fysik. Den velholdte middelalderby med de smukke bygninger opført i smukke sten, små solfyldte piazzaer, små brostensbelagte gader udsmykkede med blomster og små haver gør besøget til uforglemmeligt. Nu sætter vi kursen mod Rom hvor vi skal tilbringe de næste dage. Vi skal bo i Prati-området som ligger tæt på Vatikanet, og vores hotel ligger kun 600 meter fra Vatikan-museerne og tæt på Metroen. Når vi kommer frem til hotellet tjekker vi ind og sent på eftermiddagen.

Vi går naturligvis til Peterspladsen og træder ind i Vatikanet og beundrer det store bygningsværk, herfra går vi ad den berømte Via della Conciliazione til kirken Santa Maria in Transpontina. Kirken er interessant med danske øjne, idet det andet kapel til højre er tilegnet Knud den Hellige, der var tidligere dansk konge i 1000- tallet. Kapellet har været kendt af alle Rom-rejsende helt op til vores egen tid, hvor de fleste danskere, uanset trosretning, aflagde kapellet et besøg. Der har aldrig været mange midler til at afholde en messe for Skt. Knud. Det konstaterede H.C. Andersen allerede i 1841, da han for første gang besøgte Rom: To smaa Tællelys brændte saa fattigt paa Sanct Knuds Alter. I En Digters Bazar skriver han videre: Alene stod jeg foran Helgenens Alter, min Barndoms Helgen! I hans Kirke havde jeg grædt ved min Faders Kiste, i hvis Kirke jeg var bleven konfirmeret. Sanct Knud, Alverdens Ære er forgængelig! I det fordums jordiske Kongerige lyder nu ingen Messe mere for din Sjæl, der brænder intet lys ved din Grav, og selv i Pavens By har du kun to fattige Tællelys. Måske tænder vi et lys for vores egen helgen, inden vi fortsætter vores vandring. Herfra går vi videre mod Engelsborg som ikke blot er kendt fra operaen Tosca, hvor tredie akt foregår netop på Castel Sant Angelo, men også for Dan Browns bog Da Vinci Mysteriet, hvor bygningen spiller en stor rolle. For de som har lyst kan de følge med rejselederen ud og spise på en af de nærliggende restauranter, eller selv finde et spisested på egen hånd, og gå hjem gennem det særdeles hyggelige Borgo Pio-kvarter, hvor der ligger mange dejlige restauranter. Hjemturen til hotellet er på egen hånd (2,4 km), det er dog både billigt og let at tage en taxa. Dag 7: Byrundtur i Rom til fods og tid på egen hånd Vi starter dagen med at tage en tur med Metroen til Den Spanske Trappe. Herfra drager vi ud på en herlig vandretur gennem Rom. Vi passerer mange af de kendte og spændende steder i centrum og hører en masse interessante historier om byen. Fra Den Spanske Trappe, hvor den smukke trappe og fontænen La Barcaccia kan beundres, går vi forbi Augustus' fredsalter Ara Pacis og Augustus-monumentet. Vi krydser Via del Corso, Roms hovedgade og begiver os til et af de store symboler på Rom, nemlig Trevi-fontænen. Der bliver også tid til at kaste et blik på Italiens politiske centrum, parlamentet på Montecitorio, inden vi kommer frem til et af de ældste og smukkeste bygningsværker i byen det fantastiske Pantheon. Der bliver også tid til et lille kaffestop, inden vi når frem til Piazza Navona, som nogle kærligt kalder Roms dagligstue, med Berninis smukke fontæne. De som har luft kan følge med på en dejlig frokost på Trattoria Orso 80, der ligger centralt i byen. Her skal vi smage på alle deres specialiteter og nyde en herlig romersk frokost. Resten af dagen er på egen hånd. Man kan passende benytte tiden til lidt shopping, da butikkerne har åbent i dag. Det er muligt at besøge den elegante indkøbsgade Via Condotti eller måske sætte sig med et glas vin på den livlige markedsplads Campo dei Fiori. Kig nærmere på Forum Romanum og Capitol, eller nyd blot at gå rundt i de stemningsfyldte gader i den evige stad. Dag 8: Dagen på egen hånd og EUR-byen. Hjemrejse om aftenen. I dag er det søndag og da vores fly først går hjem om aftenen er dagen til egen disposition. Bagagen bliver opbevaret på hotellet og vi mødes igen om eftermiddagen. Det er muligt at besøge Peterskirken på egen hånd, og måske se paven der dukker op fra sit vindue kl. 12 og vinker til de fremmødte. Det er også et godt tidspunkt til at besøge Vatikanmuseerne fra morgenstunden

da mange går til messe i Peterskirken, og med vores beliggehed kun 600 m. fra de berømte museer er det let. Man må påregne lidt kø, men kommer man fra morgenstunden er det let overset. Spis en dejlig søndagsfrokost i byen og nyd en herlig dag i Den Evige Stad. Rejselederen giver mulighed for at følge med på en afslappet og uformel dag, hvor der naturligvis også bliver give forslag til frokost. Ud på eftermiddagen kører vi mod lufthavnen. Men før vi kommer frem skal vi på et noget anderledes historisk besøg. Vi skal nemlig besøge bydelen EUR, som er Mussolinis fascistiske prestigebydel, der skulle have dannet ramme om den internationale udstilling i 1942 Esposizione Universale di Rome. Bydelen skulle glorificere det gamle imperiums fortid og fremtid. Udstillingen blev aflyst på grund af Anden Verdenskrig, men de monumentale, firkantede og skarpt skårne bygninger står der endnu. Her ser vi blandt andet Det firkantede Colosseum, der betragtes som et af hovedværkerne inden for den fascistiske arkitektur. I det fascistiske Italien opstod der en monumental arkitekturstil, der i høj grad trak på den romerske arkitektur. Og i dag finder man udover en række små museer en del store firmaer er holder til i bydelen, og det er bestemt et besøg værd at bevæge sig rundt i det særprægede område. Her finder vi også den specielle kirke SS. Peter og Paulus hvis byggeri blev påbegyndt i 1938. Kirken sender minder til Peterskirken og ikke mindst til de originale planer som Michelangelo havde om kirkens udformning. Kirken blev opført som minde om Mussolinis indsats i forbindelse med den såkaldte Lateran aftale med Vatikanet i 1929. Byen blev aldrig rigtig færdig efter Anden Verdenskrig og bydelen stod som en spøgelsesby indtil man i 50'erne valgte at flytte en del museer og institutioner til området. I dag betragtes området som værende interessant og ganske med en vellykket planlægning, og samtidig er et populært sted at bo. I den sydlige del af EUR ligger det enorme Palazzo dello Sport, der blev opført til de olympiske lege i 1960, og så byder EUR også på Rom's store forlystelsespark Luneur. Herfra kører vi til Fiumicino, som er byen ved udløbet af Tiber-floden og som har givet navn til lufthavnen. Her langs den lille hyggelige kaj ligger der små taverner hvor man kan få lidt let at spise og måske tage et sidste glas vin inden solen går ned og vi begiver os til lufthavnen.