Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard

Brandteknisk dokumentation Lars Sandgaard Dette er et 7 semester afsluttende speciale på bygningskonstruktøruddannelsen. Specialet er en brandteknisk dokumentation udarbejdet efter Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri, over en jagt og fiskeri butik i Hvide Sande. 7 S e m e s t e r s p e c i a l e B y g n i n g s k o n s t r u k t ø r u d d a n n e l s e n V I A U n i v e r s i t y C o l l e g e, Å r h u s S t u d i e n u m m e r 1 7 9 8 8 8 0 4-0 4-2 0 1 4

Af: Lars Sandgaard Studienummer: 179888 Speciale 7. semester forår 2014 Brandteknisk dokumentation Dato: 04-04-2014 TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Lars Sandgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04-04-2014 STUDIENUMMER: 179888 OPLAG: 2 SIDETAL (à 2400 anslag): 20 sider (47.598 anslag) GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives. 2

Forord Dette speciale er lavet som en del af 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen. Jeg har valgt, at lave en Brandteknisk dokumentation ud fra Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, kapitel 1.1.2 Indhold af den brandtekniske dokumentation, med udgangspunkt i de 8 punkter. Jeg har valgt at skrive om emnet brand da jeg finder det vigtigt at have et godt kendskab til netop dette område. Og fordi jeg ikke tidligere i uddannelsen har arbejdet med de brandmæssige forhold i bygninger, finder jeg det som en oplagt mulighed for at få et godt kendskab til netop dette emne. Under praktik forløbet på 6. semester fik jeg indblik i hvor vigtigt det er at have styr på de brandtekniske forhold i forhold til udformning af en bygning. Den brandtekniske dokumentation, skal kun laves hvis kommunalbestyrelsen forlanger denne jfr. BR10 1.3.3. Den laves dog ikke for mindre bygninger, og fritliggende enfamiliehuse m.v. jfr. BR10 1.3.1 Jeg vil på forhånd gerne sige tak til Torben Clausen for vejledning. 3

Abstrakt The following report is a fire technical documentation which is used as an application for building permits. This fire technical documentation is made from the architectural material from Sandormekiosken at Hvide Sande, Denmark. The report examines the 8 steps from the Danish "Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. The report will therefore focus on these following 8 steps: strategy and fire procetion; use of the building; placement of the building; escape planning; passive fire safety ; active fire safety; fireman s entering possibilities and operation and maintenance of the building. All of these steps will ensure that personal risk and the possibility of fire spreading to other buildings is taken care of and fully disclosed. The report ends in a final conclusion that the building is in compliance with all the current legal requirements and therefore acceptable to submit to the local authorities if inquired. 4

Indholdsfortegnelse TITELBLAD... 2 Forord... 3 Abstrakt... 4 Billedliste... 8 Indledning... 9 Problemformuleringen... 9 Baggrundsinformation og begrundelse af emnet... 9 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål... 9 Problemformuleringens spørgsmål... 9 Valg af teoretisk grundlag og kilder... 10 Valg af metode og empiri... 10 Rapportens struktur og argumentation... 10 Signaturforklaring... 10 Definitioner... 11 Citater... 11 1. Indledning... 12 1.1. Sandormekiosken... 12 1.2. Oversigtstegninger... 13 2. Bygningens anvendelse... 15 2.1. Virksomheden... 15 2.2. Antal personer i bygningen og deres placering... 15 2.3. Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje... 16 2.4. Personers mobilitet... 16 2.5. Dagsophold og/eller natophold... 16 2.6. Fastlæggelse af anvendelseskategorier, if. BR10, Kapitel 5.1.1, stk. 1, anvendelseskategorier... 17 3. Placering af bygningen på grunden... 18 3.1. Bygnings placering på grunden... 18 3.2. Brandmæssige adskillelser i forhold til skel og i forhold til andre bygninger på samme grund... 18 3.3. Placering og udførelse af eventuel brandvæg... 19 4. Flugtvejsforhold... 19 4.1. Beskrivelse af flugtvejsstrategien, herunder total evakuering til terræn i det fri eller evakuering til et sikkert sted i bygningen... 19 5

4.1.1. Stueplan... 19 4.1.2. Kælderplan... 19 4.2. Placering af flugtveje... 20 4.4. Redningsåbninger... 21 5. Passive brandsikringstiltag... 22 5.1. Afstand til andre bygninger på samme grund... 22 5.2. Afstand til nabobygninger i forhold til fyrværkerilager... 22 5.3. Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning... 24 5.5. Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægning.... 26 5.6. Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg... 28 5.8. Anvendte byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber... 30 5.9. Skilte og markering... 31 6. Aktive brandsikringstiltag... 31 6.1. Automatisk brandalarmanlæg... 31 6.2. Automatisk sprinkleranlæg... 32 6.3. Røgalarmanlæg... 32 6.4. Varslingsanlæg... 32 6.5. Brandventilation... 33 6.6. Placering og udførelse af automatiske branddørslukningsanlæg... 33 6.7. Flugtvejs- og panikbelysning... 34 6.8. Vandfyldte slangevrider og andet slukningsmateriel... 34 6. Redningsberedskabets indsatsmuligheder... 35 7.1. Adgangsveje for redningsberedskabet, nøgleordning... 35 7.2. Brandredningsarealer... 35 7.3. Placering af brandhaner... 36 7.4. Mulighed for røgudluftning... 36 7.5. Placering af brandcentral, betjeningspaneler, sprinklercentral og lignende... 36 7. Drift og vedligehold... 36 8.1. Driftsansvarlig(e) person(er) med kontakt oplysninger... 36 8.2. Uddannelse af personale... 37 8.3. Driftmæssige forskrifter, herunder afvigelser, undtagelser og særlige forhold... 37 8.4. Anvendelse af bygning, lokaler, gange og trapper. Herunder personantal og brandbelastning mv... 37 8.5. Tegningsmateriale, brandplaner, sikringsanlæg, mv.... 37 6

8.6. Kontrolskemaer for passive og aktive brandsikringstiltag, kontroltype og interval... 37 8.7 Proces for brandteknisk dokumentation... 38 Konklusion... 39 Bilag 1... 40 Tegninger... 40 1. Situationsplan... 40 2. Kælderplan... 40 3. Stueplan... 40 4. Facader... 40 5. Snit A-A... 40 6. Snit B-B... 40 7. Snit C-C... 40 Bilag 2... 48 Drift kontrolskema... 48 Vedligeholdelses kontrolskema... 49 Bilag 3... 50 Kildeliste... 50 Hjemmesider... 50 Link... 50 Litteratur... 50 7

Billedliste Figur 1. Kælderplan... 13 Figur 2. Stueplan... 13 Figur 3. Snit A-A... 14 Figur 4. Snit B-B Figur 5. Snit C-C... 14 Figur 6. Eks. Kapitel 2.3, tabel 2.2. Det rødt markeret er den faktor der er regnet med i butikken (0,5). Den blå markering er faktoren for Cafeen.... 15 Figur 7. Illustration af Anvendelseskategori 2 i kælderplan.... 17 Figur 8. Illustration af Anvendelseskategori 3 i stueplan.... 17 Figur 9. Situationsplan.... 18 Figur 10. Tabel 5.6 Eks. Kapitel 5.3.1 Afstand til skel, vej- og stimidte.... 18 Figur 11. Figur 2.8 Eks. Kapitel 2.4.... 21 Figur 12. Rednings- veje/åbning i Sandormekiosken kælderplan.... 21 Figur 13. Figur 2.10 fra Eks. Kapitel 2.7.2 Udformning af redningsåbninger til personredning.... 22 Figur 14. Sikkerhedsafstand fra åbning til fyrværkerilager.... 23 Figur 15. Tabel 5.4 Eks.... 25 Figur 16. Tabel 5.1 Eks. Kapitel, 5.1.1 Indvendige overflader på væg, loft og gulv.... 27 Figur 17. Tabel 5.1 Eks. Kapitel, 5.1.1 Indvendige overflader på væg, loft og gulv.... 27 Figur 18. Tabe 3.1 Eks. Eksempler på udførelse af bærende bygningsdele.... 29 Figur 19. Facade mod øst. Dør til fyrværkerilager og brandsikring omkring... 30 Figur 20. På billede ses den ene at de to automatiske skydedøre i stueplan. De er med trykknap.... 33 Figur 21. På billede se automatisk skydedør i kælderplan. Denne er selvlukkende, men skal åbnes manuelt.... 33 Figur 22. Figur 6.1 Eksempler på brandredningsareal for redningsberedskabet. Eks. Kapitel 6.1.... 35 Figur 23 Typisk proces for brandteknisk dokumentation... 38 8

Indledning Problemformuleringen Brandteknisk dokumentation Baggrundsinformation og begrundelse af emnet Dette er et afgangs speciale på 7 semester af bygningskonstruktøruddannelsen. Specialet er et brandspeciale. Jeg vil i specialet tage udgangspunkt i de 8 punkter i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, kapitel 1.1.2 Indhold af den brandtekniske dokumentation. Ud fra disse punkter vil jeg udarbejde en brandteknisk dokumentation. Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Jeg har valgt at arbejde med emnet brand da jeg finder det vigtigt at have et godt kendskab til netop dette området. Under min praktik forløb på 6 semester fik jeg et indblik i hvor meget de brandmæssige krav har at sige i forhold til udformning af bygninger og adgangsveje. Jeg har valgt at udarbejde en brandteknisk dokumentation ud fra den betragtning at det er et dokument der skal udfærdiges, når kommunalbestyrelsen kræver det for netop denne bygning. Den brandtekniske dokumentation her til formål at redegøre for, hvordan brandsikkerhedsniveauet opfyldes og opretholdes i hele bygningens levetid. Den brandtekniske dokumentation laves dog ikke for mindre bygninger og fritliggende enfamiliehuse m.v. Den laves til brug for vurdering af ansøgning om byggetilladelse såfremt kommunalbestyrelsen forlanger en brandteknisk dokumentation. Den brandtekniske dokumentation resulterer i en rapport med tegningsmateriale som danner grundlag for rapporten. Rapportens indhold skal kunne bruges som en brandteknisk dokumentation til ansøgning om byggetilladelse. Såfremt kommunalbestyrelsen sætter krav om dette. Tegningsmaterialet vil efterfølgende kunne bruges som orienterende brandsikkerheds tegninger i bygningen, til bygningens bruger. Problemformuleringens spørgsmål 1. Indledning Strategi for brandsikring 2. Bygningens anvendelse 3. Placering af bygning på grunden 4. Flugtvejsforhold 5. Passive brandsikringstiltag 6. Aktive brandsikringstiltag 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder 8. Drift og vedligehold 9

Valg af teoretisk grundlag og kilder Jeg vil gøre brug af bygningsreglement 2010, Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, Træ 66, SBI 230, div. DS bøger og DBI vejledninger til at brandbehandle bygninger som jeg finder relevante, www.retsinfomation.dk, www.rksk.dk og Vejledning til tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 2011. Valg af metode og empiri Til udarbejdelse af denne brandtekniske dokumentation vil jeg analysere og brandbehandle en jagt og fiskeri butik i Hvide Sande, Sandormekiosken. Denne bygning skal danne grundlag for min dokumentation. Rapportens struktur og argumentation Specialet opbygges efter Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 kapitel 1.1.2 punkt 1-8. Ud fra en gennemgang af disse punkter, citater for lov kravene, udarbejdelse af tegningsmateriale gennemgås hvilke ændringer jeg skal lave for at bygningen overholder gældende brandkrav. Undervejs i rapporten vil jeg udarbejde tegningsmaterialet som danner grundlag for rapporten. Strukturen i rapporten tager udgangspunkt i rapportoplægget fra Rapportguide version 2 af 26.08.2011 udarbejdet af Anne Grete Olesenfor bygningskonstruktøruddannelsen Via University College, Horsens. Signaturforklaring Forklaring/betegnelse Bygningsreglement 2010 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 I følge Jævn før Nettoeksplosivstofmængde www.retsinformation.dk Vejledning til tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 2011 Automatisk brandalarmanlæg Automatisk vandsprinkleranlæg Automatisk branddørlukningsanlæg Med vider Forkortelse BR10 Eks. If. Jf. NEM Rets.ifm. Vt11 ABA-anlæg AVS-anlæg ABDL-anlæg mv. 10

Definitioner Pyrotekniske artikler: En artikel, der indeholder eksplosivstoffer eller en eksplosiv blanding af stoffer beregnet til at udvikle varme, lys, lyd, gas eller røg eller en kombination heraf ved hjælp af eksoterme kemiske reaktioner, der holder sig selv i gang. Fyrværkeri: Pyroteknisk artikel beregnet til underholdning Konsumfyrværkeri: Fyrværkeri der er beregnet til anvendelse af forbrugere. Andre pyrotekniske artikler: Andre pyrotekniske artikler end fyrværkeri. Salgssted: Område, disk, bord, skranke eller lignende, hvorfra salg og udlevering finder sted. Ydre sikkerhedsafstand: Den påkrævede afstand fra fyrværkerioplag til enhver beboelsesbygning samt til bygning eller aktivitet, som er virksomheden uvedkommende. Kategori 1: Fyrværkeri med meget lav risiko beregnet til anvendelse i fysisk begrænsede områder, herunder til indendørs brug. Kategori 2: Fyrværkeri med lav risiko beregnet til anvendelse udendørs i fysisk begrænsede områder. Kategori 3: Fyrværkeri med middel risiko beregnet til anvendelse udendørs på fysisk større, åbne arealer. Citater Citater fra kilder skrives i Kursiv efterfulgt af kild. 11

1. Indledning 1.1. Sandormekiosken Sandormekiosken er en centralt placeret bygning i den Vestjyske by Hvide Sande. Byen er kendt for fiskeriet som spiller en stor rolle på de kanter. Derudover besøges byen årligt af mange turister som opholder sig i de omkringliggende sommerhusområder. Turisterne kommer til byen for attraktionerne og for at fiske ved slusen, derfor besøges Sandormekiosken af mange kunder når der skal handles grej eller spises i Cafeen, og det er derfor vigtigt at sikkerheden er i orden i tilfælde af en brand. Bygningen består af en kælder og stueplan. Der er kælder under hele bygningen, med delvis udgang til terræn på bagsiden af bygningen. Stueplan er ligeledes med udgang til terræn på modsattes siden end kælder. Bygningen indeholder i kælderplan: to kontor, mødelokale, tekøkken, 3 lager, rense og fryserum, skydebane og fyrværkerilager. I stueplan er der: butik, toiletter, cafe og køkken. Sandormekiosken vil til dagligt blive brugt af personale i Cafeen, butikken og ormekontoret. Der vil være besøgende til Cafeen og butikken hovedsaligt i stueplanen. 12

Af: Lars Sandgaard Studienummer: 179888 Speciale 7. semester forår 2014 Brandteknisk dokumentation Dato: 04-04-2014 1.2. Oversigtstegninger Figur 1. Kælderplan Figur 2. Stueplan 13

Af: Lars Sandgaard Studienummer: 179888 Speciale 7. semester forår 2014 Brandteknisk dokumentation Dato: 04-04-2014 Figur 3. Snit A-A Figur 4. Snit B-B Figur 5. Snit C-C 14

Af: Lars Sandgaard Studienummer: 179888 Speciale 7. semester forår 2014 Brandteknisk dokumentation Dato: 04-04-2014 2. Bygningens anvendelse 2.1. Virksomheden Sandormekiosken Nørregade 2a, 6960 Hvide Sande 2.2. Antal personer i bygningen og deres placering Sandormekiosken består af forskellige typer lokaler der anvendes af personer som ikke nødvendigvis kender til bygningens flugtveje. Specielt stueplanen anvendes af personer uden kendskab til flugtvejene, samt rense og fryserum i kælderen. Skydebanen i kælderen vil der være en medarbejder til stede, dog skal flugtveje anmærkes. Stueplan som er kategoriseret, anvendelseskategori 3, kan antallet af personer regnes ud fra tabel 2.2 i Eks. Kapitel 2.3. I butikken er der for max antal personer regnet med 0,5. Og i Cafeen er der regnet med 1,0. Beregningen for max antal personer bruges til at dimensioner flugtvejsbredderne på Figur 6. Eks. Kapitel 2.3, tabel 2.2. Det rødt markeret er den faktor der er dørene i bygningen. regnet med i butikken (0,5). Den blå markering er faktoren for Cafeen. Den aktuelle person belastning er den mængde af personer der forventes at være normalt, kun ved særlige begivenheder vil max belastningen træde i kræft. Som den årlige sildefestival, eller en dag med mange turister til Cafeen. Stueplan Rum/navn Butik (449m²) Toiletter Køkken Cafe (94,5m²) Kælder Rum/navn Lager 245m² Lager 13,1m² Aktuel person belastning. Max antal personer. 50 224 4 3 60 94 Aktuel person belastning. 6 1 15

Lager 58,6m² 2 Toilet 1 Mødelokale 12 Kontor 2 Kontor 1 Te køkken 1 Rense og fryserum 8 2.3. Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje Sandormekiosken består grundlæggende af tre typer af bruger. Gæster i cafeen, kunder i butikken og de ansatte. Sandormekiosken er beliggende i et turist område og får derfor mange kunder som ikke har kendskab til bygningens indretning og flugtveje. Disse personer vil oftest være i butikken og cafeen i stueplan. I kælderen vil der opholde sig personer i rense/fryserummet som ikke har kendskab, men rummets størrelse og udformning gør at der ikke vil være den store risiko her. Der vil til tider komme personer i kælderen og benytte indskydningsbanen, disse personer har ikke kendskab til bygningens indretning og flugtveje, men vil være ledsaget af ansatte med kendskab til flugtveje. 2.4. Personers mobilitet Hele bygningen vil blive brugt af personer med nedsat mobilitet. Dog i mindre omfang i kælderen. Bygningen vil være indrettet med niveau fri adgang og der vil være taget højde for besøgende kørestolsbruger. I stueplan vil der også være et handicap toilet. Hovedparten af de personer der bruger bygningen vil være med normal mobilitet. 2.5. Dagsophold og/eller natophold Sandormekiosken vil primært blive brugt i dagstimerne indenfor tidsrummet 07 til 22. Der kan forefindes brug af, rense og fryserummet uden for dette tidsrum, da den lokale turistkutter kan kommer i land sent aften/ tidlig morgen, og der vil være kunder der skal have fisk på køl. Ligeledes kan Cafeen have arrangementer som strækker sig uden for normal åbnings tid b. la. I weekenderne. 16

Af: Lars Sandgaard Studienummer: 179888 Speciale 7. semester forår 2014 Brandteknisk dokumentation Dato: 04-04-2014 2.6. Fastlæggelse af anvendelseskategorier, if. BR10, Kapitel 5.1.1, stk. 1, anvendelseskategorier Stueplan i Sandormekiosken bliver opført som anvendelseskategori 3, da der her vil kommer og gå mange personer som ikke her kendskab til bygningens indretning og flugtveje. Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen Figur 8. Illustration af Anvendelseskategori 3 i stueplan. Kælderen vil som udgangspunkt kunne opføres uden eller som anvendelseskategori 1, da det hovedsaligt er de ansatte der opholder sig her. Det vælges dog at opføre kælderen i anvendelseskategori 2, da der i ny og næ vil komme personer uden kendskab til bygningens flugtveje og anvende indskydningsbanen. Disse personer vil være ledsaget af personale, men har ikke kendskab til bygnings indretning og flugtveje. Ofte vil der ikke være behøv for at vælge anvendelseskategori for en kælder, men i denne bygning vælges det at tage udgangspunkt i anvendelseskategori 2. Der kan komme turist besøgende som kan være svære at kommunikere med og derfor ses det som en fordel at bygningens kælderplan indrettes efter anvendelseskategori 2. Det vil betyde at der kommer nødvendig skiltning mv. Anvendelseskategori 2 omfatter bygningsafsnit til dagophold med få personer pr. rum, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til Illustration af Anvendelseskategori 2 i kælderplan. bygningsafsnittets flugtveje, me er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. If. BR10, kapitel 5.1.1, stk.1. Figur 7. Illustration af Anvendelseskategori 2 i kælderplan. hjælp at bringe sig i sikkerhed. If. BR10, kapitel 5.1.1, stk.1. 17

Af: Lars Sandgaard Studienummer: 179888 Speciale 7. semester forår 2014 Brandteknisk dokumentation Dato: 04-04-2014 3. Placering af bygningen på grunden 3.1. Bygnings placering på grunden Sandormekiosken er centralt placeret med P-arealer på begge sider, der gode muligheder for at komme til og fra bygningen både i stueplan og kælderplan. Den store parkeringsplads foran bygningen anvendes af kunder til både Sandormekiosken og fiskeriets hus og turister der gør ophold for at fiske ved slusen. Figur 9. Situationsplan. Se Situationsplanen i stort format under bilag 1. Bygningens placering på grunden har meget at sige når der tales om brand. Der er krav til afstande til skel, vej, og stimidte. Placeringen har også betydning i forhold til brandspredning til nabogrunde, samt egen grund. Dette vil være beskrevet under 3.2 og 3.3. Der er også krav til brandklasser på bygningsdele når vi taler om afstande til andre bygninger. Der skal også tages hensyn til redningsmandskabets indsatsmulighed i forhold til adgangs og tilkørselsforhold. Dette vil blive beskrevet under punkt 7. 3.2. Brandmæssige adskillelser i forhold til skel og i forhold til andre bygninger på samme grund Bygninger skal placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej eller sti eller skal udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. BR10, kapitel 5.5.3, stk. 1. I Eks. Kapitel 5.3.1 fremgår det hvilke beklædningstyper der er afgørende for minimums afstand til nært læggende nabobygninger. Se billede af tabel 5.6. Figur 10. Tabel 5.6 Eks. Kapitel 5.3.1 Afstand til skel, vej- og stimidte. 18

Ved Sandormekiosken får dette ikke relevans da bygningen ligger med en afstand på mindst 15,5m til nærmeste nabobygning. Dog vil der i forhold til fyrværkerilageret være særlige regler for afstande til nabobygninger der gør sig gældende. Dette vil være beskrevet nærmere under punkt 5. Passive brandsikringstiltag, afstand til nabobygninger i forhold til fyrværkerilager. 3.3. Placering og udførelse af eventuel brandvæg Der er ingen brandvægge i bygningen, da der er mere end 2,5m til naboskel, vej- eller stimidte. Dette gøres if. Eks. 5.3.2. Bygninger skal placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej eller sti eller skal udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. BR10, kapitel 5.5.3, stk. 1. 4. Flugtvejsforhold 4.1. Beskrivelse af flugtvejsstrategien, herunder total evakuering til terræn i det fri eller evakuering til et sikkert sted i bygningen 4.1.1. Stueplan Hele stueplanen er anvendelseskategori 3. I butikken er der to indgange som vil være de primære flugtveje. Der udover er der to flugtvejs døre yderligere. Den ene er placeret i det nord vestlige hjørne, denne flugtvejs dør skal være der, da der ellers vil blive en afstand større 25m til en flugtvej i lokalet. Den anden flugtvejs dør er placeret i den modsatte side og føre ud til svalegang hvorfra der kan flygtes til terræn. Der er under 9,6m ned og derfor ingen afstandskrav. Kravet til butikkens flugtveje er opfyldt ved to uafhængige flugtvejs døre hvor hver enkelt har en mindste fri bredde på 120cm. Se tabel 2.1 side 28 Eks., kapitel 2.2. Cafeen har to uafhængige flugtveje, en mod syd og hovedindgangen som den primære. Personale i køkkenet kan flygte gennem trappen eller cafeen. 4.1.2. Kælderplan Hele kælderplanen er anvendelseskategori 2. I kælderen er der tre flugtsvejs muligheder. Der kan flygtes gennem det store lager i nord enden, gennem mødelokalet fra kontorerne og gennem lageret i syd enden. I kælderplan skal dør bredden være mindst 77cm da der er mindre antal personer som skal kunne evakueres. I fyrværkerilageret er der to flugtveje hvor af den ene er direkte til terræn og den anden gennem det store lager. 19

4.2. Placering af flugtveje Flugtvejsgangene er generelt placeret inde i bygningen og med adgang direkte til terræn, men der er også en flugtvej til svalegang rundt om Cafeen. Der kan i tilfælde af brand flygtes til begge sider af bygningen. 4.3. Udformning af flugtvejsgange, gangafstande, dørbredder og åbningsretning En bygning skal udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Evakuering skal ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen. BR10, kapitel 5.2 stk. 1. For at opfylde det skrevet i BR10, udføres flugtveje med en fri adgangsbredde på minimum 1,3m. I butikken vil dette være nødvendigt mellem opstillede stativer. Der må ikke være mere end minimum 25m til en flugtvejs dør som føre til et sikkert sted eller til terræn. Flugtvejs døre skal være synligt skiltet og lette at betjene til åbning. Det fremgår af BR10, kapitel 3.2 om adgangsforhold, at døre i fælles adgangsveje skal have en fri bredde på mindst 77 cm. Ligeledes skal gange i fælles adgangsveje have en fri bredde på mindst 1,3 m, og trapper skal have en fri bredde på mindst 1,0 m. Der udover fremgår det af BR10, kapitel 5.2 skt. 3, at flugtveje skal dimensioners til det antal personer, som flugtvejene er beregnet til. Det gælder også for døre i og til flugtveje. De primære døre bør have en fri bredde på 1,2m og øvrige døre minimum 77cm i fri bredde. I sandormekiosken er der en fri bredde på 1,2m ved alle flugtvejs døre i stueplan. I kælderplan er fri bredde minimum 77cm. Og der er niveau fri adgang til terræn. Trappen til kælderen skal have en fri brede på mindst 1,0m. Fra Cafeen og butikken er der skydedøre med ABDL, disse vil kunne betjenes via tryk knap system. ABDL systemet vælges da disse døre normalt vil være stående åbne, og de skal lukke ved brand automatisk for at opretholde sektionsadskillelsen. Ved indretning af rum til mere end 50 personer samt ved udgangsdøre fra rum på mere end 150 m² i anvendelseskategori 3 er det vigtigt at tage højde for, at dørene skal kunne passeres af mange mennesker på samme tid. For af tilgodese dette kan dørene udføres på samme måde som døre i flugtveje, det vil bl.a. sige, at dørene bør åbne i flugtretningen. Eks. Kapitel 2.4. Alle døre i Sandormekiosken åbner i flugtvejsretningen, det vil sige udadgående. Skydedørene vil ikke være til hindring da de åbner sidevejs. 20

Af: Lars Sandgaard Studienummer: 179888 Speciale 7. semester forår 2014 Brandteknisk dokumentation Dato: 04-04-2014 Figur 11. Figur 2.8 Eks. Kapitel 2.4. Fyrværkerilageret har to flugtvejs døre hvor af den ene er direkte til terræn i det fri. Dørene er placeret over for hinanden, det vurderes at placeringen på grund af rummets størrelse ikke udgør en fare for personer. Fra opbevaringsrummet skal der være mindst 2 af hinanden uafhængige flugtveje placeret i eller umiddelbart ved lokalets modstående ender. Fra lokaler uden sprinkleranlæg skal der være mindst én dør direkte til det fri i terrænhøjde. Rets.ifm. Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Bilag 1. Del 2.4.10. Begge døre skal åbne i flugtvejsretningen jf. Del 2.4.12.. Her vil det blive nødvendigt at vende åbningsretningen på døren til det store lager. Sådan at denne bliver udad gående fra rummet. I bilag 1, kælderplan er dør vendt korrekt. I fyrværkerilageret skal der kunne forefindes mindst et håndsprøjtebatteri, en trykvandslukker eller en vandfyldt slangevinde. Jf. Del 2.4.13. Denne vil være placeret let tilgængelig. Se kælderplan bilag 1. 4.4. Redningsåbninger I stueplanen er der ikke behov for redningsåbninger i form af vinduer. Der er her tale om en brandsektion med døre direkte til terræn i det fri. Dørenes udformning og placering er dimensioneret til antallet af personer i rummet. Det frem går af BR10, kapitel 5.2, stk. 7 at det er antallet af personer der er vigtigt at tage højde for. Redningsåbninger i kælderplanen. Her er der placeret fire redningsåbninger. Det er dog kun redningsåbningen i det lille kontor 0.13 Figur 12. Rednings- veje/åbning i Sandormekiosken kælderplan. 21

Af: Lars Sandgaard Studienummer: 179888 Speciale 7. semester forår 2014 Brandteknisk dokumentation Dato: 04-04-2014 der reelt skal være der. Fra brandcellen/kontoret 0.13 er der kun en mulighed for at flygte til andet rum og derfor skal der her være en redningsåbning. I det store kontor 0.14 er der herfra to af hinanden uafhængige flugtveje helt til det fri. Mødelokalet og de resterende rum har alle flugtvej til terræn i det fri. Redningsåbningernes udformning skal If. Eks. 2.7.2 kunne lade sig gøre, hvis den har en fri højde og bredde på tilsammen 1,5 m, hvor højden er mindst 0,6 og bredden mindst 0,5m. Dog kan en redningsåbning placeret mindre end ca. 2,0 m over terræn, hvor risiko for personskader i tilfælde af evakuering er minimal, vil det være forsvarligt med en mindre højde på redningsåbningen. Figur 13. Figur 2.10 fra Eks. Kapitel 2.7.2 Udformning af redningsåbninger til personredning. 5. Passive brandsikringstiltag 5.1. Afstand til andre bygninger på samme grund Sandormekiosken er den eneste bygning på grunden, derfor uddybes dette ikke vider. 5.2. Afstand til nabobygninger i forhold til fyrværkerilager I forbindelse med fyrværkerilageret er der nogle særlige ting at tage højde for. Den nærmeste nabo bygning til fyrværkerilageret er fritidshusene på øst siden ca. 15,8 m. Jf. lovgivningen om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler om opbevaring i bygninger. Der må max opbevares 250 kg NEM fyrværkeri i en bygning. Ved opbevaring af denne mængde skal sikkerhedsafstanden til andre bygninger mindst være 40 m så fermt forskrifter er opfyldt. Den samlede mængde konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler i bygning må ikke overstige 250 kg NEM. Rets.ifm. Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Bilag 1. Del 2.6.1 Rum, hvori der opbevares konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, skal have en 22

Af: Lars Sandgaard Studienummer: 179888 Speciale 7. semester forår 2014 Brandteknisk dokumentation Dato: 04-04-2014 afstand på mindst 40 meter til andre bygninger, der anvendes til beboelse samt til bygninger med lokaliteter, der er omfattet af Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter eller tekniske forskrifter. Rets.ifm. Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Bilag 1. Del 2.6.7 Der er under 40 m, derfor anvendes en formel til at beregne max NEM i rummet. Efter del 3.6.1. Afstande, kan denne formel 0,25*6,4*NEM ½ bruges til at regne sikkerhedsafstand i forhold til kg NEM. 15,8 m = 0,25*6,4* 97 = 0,25*6,4*NEM ½ Det er beregnet at der i Sandormekioskens fyrværkerilager må opbevares max 97 kg NEM med er sikkerhedsafstand på 15,8 m fra udgang til det fri, måle i 135. Se figur 14. Bygninger og containere med fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler skal placeres således, at den ydre sikkerhedsafstand overholdes. Den ydre sikkerhedsafstand i meter for det enkelte oplag beregnes som 0,25 x 6,4 NEM⅓, hvor NEM angives i kg. Den ydre sikkerhedsafstand fordobles i forhold til bygninger eller områder, der er svært evakuerbare. Den ydre sikkerhedsafstand i meter er til trafikårer uden konstant og tæt trafik kan dog beregnes som 0,25 4,3 NEM ⅓, hvor NEM angives i kg. Rets.ifm. Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Bilag 1. Del 3.6.1. Figur 14. Sikkerhedsafstand fra åbning til fyrværkerilager. 23

5.3. Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Ydervægge i kælderplan er opført i in situ støbt betonvægge i terræn. Hvor vægge er synlige er de opført med en bagmur af betonelementer og en skalmur af teglsten. Ydervægge i stueplan er opført i bagmur og formur af teglsten. Dækket mellem kælderplan og stueplan er opført i huldækelementer på en bjælke/søjle stålkonstruktion. Tagkonstruktionen er et træ spærs konstruktion med tagpap som tagdække. Da der er et mindre fyrværkerilager i bygningen, vælges det at følge forskrifter om konstruktive forhold jf. Rets.ifm. Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Bilag 1. Del 3.4.2 Bærende konstruktioner udføres som mindst R 30 (BD bygningsdel 30) i brandsektion på indtil 600 m². Del 3.4.2.1 Stålsøjler brandbeskyttes til REI 60 A2 s1, d0 (Bærende, adskillende BS bygningsdel 60). Del 3.4.2.3 Ydervægge udføres som mindst klasse EI 60 (BD bygningsdel 60) ved brandsektion på indtil 1000 m². Del 3.4.2.4 Tage skal udføres med tagdækning af klasse B ROOF (t2) (Klasse T tagdækning). Del 3.4.2.8 Brændbar tagdækning (f.eks. tagpap) skal anbringes på et mindst 25 mm tykt underlag af materiale klasse B s1, d0 (klasse A materiale) med øvre brandværdi på max. 3,0 MJ/kg. Del 3.4.2.9 Under bilag 1 kan minimums og faktiske brandbeskyttelsesværdier ses markeret på de enkelte tegninger. Se bilag 1. 5.4. Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele Bygningen opdeles, så områder med forskellige personrisiko og/eller brandrisiko som udgør selvstændige brandmæssige enheder. En bygning kan altså opdeles i flere forskellige anvendelseskategorier. Der tages hensyn til redningsberedskabets indsatsmuligheder, antændelsesmuligheder samt brandbelastning. Derfor bør bygningsafsnit udgøre selvstændige brandsektioner. Enhver enhed i bygningsafsnit bør som minimum udgøre en brandcelle, og at denne indrettes så det er let at orientere sig om udgange til flugtveje. Bygninger skal opføres og indrettes, så en brand kan begrænses til den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til andre brandmæssige 24

Af: Lars Sandgaard Studienummer: 179888 Speciale 7. semester forår 2014 Brandteknisk dokumentation Dato: 04-04-2014 enheder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. BR10, kapitel 5.5, stk. 1. Bygningen opdeles i sektionsafsnit på op til 2000 m² i bygningsklasse EI60 A2-s1,d0 (BSbygningsdel 60) jf. Eks. Tabel 5.4 (se nedenfor). Eller efter funktion og personrisiko. For fyrværkerilageret dog kun 600 m². Og i rum hvor der opbevares konsumfyrværkeri eller pyrotekniske artikler, skal være forsynet med et automatisk sprinkleranlæg eller med et system, der sikrer redningsberedskabet mulighed for på sikker afstand at tilslutte brandslukningsmateriel el og derved bekæmpe en brand i rummet jf. Rets. ifm. Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Bilag 1. Del 2.6.11. Figur 15. Tabel 5.4 Eks. Udvendig beklædning udføres K 1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning). jf. Rets.ifm. Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Bilag 1. Del 3.4.2.5. Brandsektionsadskillende vægge skal føres op i tagkonstruktion, men det er ikke nødvendigt med gennemføring og brandkarm. Jf. Eks. 5.2.7 kan massivt træ i små dimensioner og derfor kun i ringe grad bidrager til brandspredning, kan føres ubrudt igennem brandsektionsvægge uden brandkarm, når mellemrummet mellem lægterne udføres med materiale klasse A2-s1,d0 (ubrændbart materiale) som trælægter eller x- finerplader 25mm. 25

I kælderplan opføres kontorer, mødelokale og lille lager samt rense og fryse rum opdelt i brandceller. Rense og fryserummet, kunne udføres som en sektion, men da der her er tale om et rum der ikke udgøre den store brandfare udføres denne som en brandcelle. Rense og fryse rummet vil bestå af stål borde, klinker og stål frysebokse, altså ubrændbart materialer A2-s2,d0. Cellevægge udføres som minimum EI 60 (BD-60). Nedhængte lofter kan udføres som K 1 10 D-s2,d2 (klasse 2 beklædning). Dør til brandceller kan udføres med en brandmodstandsevne svarende til den halve tid af væggen, EI 2 30. Jf. Eks. 2.5. Døre er nærmere beskrevet under punkt 5.6. 5.5. Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægning. Bygningen er som tidligere nævnt, opført i to forskellige anvendelseskategorier 2 og 3. Derfor er kravene forskellige fra tabel 5.1 og 5.2 i Eks. Fælles for samtlige rum i stueplan er, at loftbeklædning og væg beklædning skal udføres klasse K 1 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning). Nedhængte lofter i indgangsparti og toiletter kan dog udføres som K 1 10 D-s2,d2 (klasse 2 beklædning). Dette er acceptabelt så fermt arealet ikke overstiger 20 pct. Af væg- og loftarealet. Gulvbelægning udføres i klasse D fl -s1 (klasse G gulvbeklædning). Fælles for samtlige rum i kælderplan er, at loftbeklædning og væg beklædning skal udføres klasse K 1 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning). Nedhængte lofter i kontor og te-køkken kan dog udføres som K 1 10 D-s2,d2 (klasse 2 beklædning). Dette er acceptabelt så fermt arealet ikke overstiger 20 pct. Af væg- og loftarealet. Gulvbelægning udføres i klasse D fl -s1 (klasse G gulvbeklædning). Trappen udføres også D fl -s1 (klasse G gulvbeklædning). Jf. Eks. 26

Af: Lars Sandgaard Studienummer: 179888 Speciale 7. semester forår 2014 Brandteknisk dokumentation Dato: 04-04-2014 Figur 16. Tabel 5.1 Eks. Kapitel, 5.1.1 Indvendige overflader på væg, loft og gulv. Figur 17. Tabel 5.1 Eks. Kapitel, 5.1.1 Indvendige overflader på væg, loft og gulv. I fyrværkerilageret skal overflader på loft og vægge udføres som mindst klasse K 1 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning). Gulvet skal være plant og uden revner og må ikke give anledning til elektrostatiske udladninger. Elektriske installationer skal udføres jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen. Reoler skal være udført af træ, af overfladebehandlet metal eller andre materialer med tilsvarende egenskaber. Eventuel opvarmning må kun ske med vand eller lavtryksdamp fra fyr, som er anbragt uden 27

for opbevaringsrummet, eller med andet opvarmningsudstyr, som er indrettet til placering i områder klassificeret som eksplosionsfarligt område. jf. Rets.ifm. Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Bilag 1. Del 2.6. 5.6. Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg Gennemføringer for installationer i brandadskillende bygningsdele skal lukkes tæt, så adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes. BR10, kapitel 5.5.2, stk. 4. I brandsektionsadskillende vægge/bygningsdele kan huller som udgangspunkt lukkes med dør klasse EI 2 60-C (BD-dør 60) dog bør sådan døre sikres med ABDL-anlæg. Jf. Eks. 2.5. Mindre åbninger som f.eks. vinduer, døre, porte og lemme i brandcelleadskillende bygningsdele kan ofte udføres med en brandmodstandsevne, som svarer til halvdelen tidsmæssigt af den brandadskillende bygningsdels brandmodstand. Døre i brandsektions væg hvori der op bevares fyrværkeri og andre Pyrotekniske artikler skal være mindst EI 2 60-C A2-s1,d0 (BS-dør 60) jf. Rets.ifm. Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Bilag 1. Del 2.6.13. Ventilationsanlæg skal udføres, så de ikke medfører brandfare. Udførelse skal ske i overensstemmelse med DS 428, norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. BR10, kapitel 8.3, stk. 4. Der skal ved projektering og udførelse af ventilationsanlæg træffes nødvendige foranstaltninger for at mindske risikoen for brands opståen forårsaget af de komponenter, der indgår i ventilationsanlæg at mindske risikoen for, at ventilationsanlæg bidrager til brandudviklingen at mindske risikoen for, at forbrændingsprodukter, røg og varme spredes til andre lokaler via ventilationsanlæg. DS 428. Det er vigtigt at der tages højde for at adskillelsens brandmodstandsevne eller stabilitet ikke forringes ved gennemføring. I praktisk skal der stoppes med stenuld eller lignende og fuges tæt rundt ved gennemføringer, så der ikke er en direkte åbning mellem rum. 5.7. Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmogstandsevne Bygningen består af bærende yder vægge og en bærende stål konstruktion til dækket mellem klæderplan og stueplan. Det er vigtigt, at det ved dimensionering af de bærende konstruktioner dokumenteres, at evt. brandmæssige enheder i bygningen forbliver intakt i den nødvendigt evakuerings periode. Dette gøres ved Ingeniør berigninger. Ved stålkonstruktioner er det ofte stabiliteten og ikke bæreevnen der er dimensions givende 28

Af: Lars Sandgaard Studienummer: 179888 Speciale 7. semester forår 2014 Brandteknisk dokumentation Dato: 04-04-2014 ved brand. Det vil normalt være tilstrækkeligt at pakke stålkonstruktioner ind svarende til 60 minutter. Altså R 60 A2-s1,d0 (BS 60). Figur 18. Tabe 3.1 Eks. Eksempler på udførelse af bærende bygningsdele. I tabel 3.1 kan bærende bygningsdele aflæses. Det orange markeret gør sig gældende, men dog ikke på væg fladen ved indgang til fyrværkerilageret. Jf. Rets.ifm. Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Bilag 1. Del 3.4.5.6 skal der her være udført ydervægge i en afstand af mindst 5 m være som mindst EI 60 (BD-bygningsdel 60) uden åbninger af nogen art bortset fra dør klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 (BS-dør 60) og med udvendig beklædning som mindst klasse K 1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning). Se figur 19. Ved en sektionsafgrænsende væg skal ydervæggen på en strækning af mindst 5 m være udført som mindst bygningsdel klasse EI 60 (BD bygningsdel 60) uden åbning af nogen art bortset fra dør klasse EI2 60 C A2 s1,d0 (BS dør 60) og med udvendig overflade som mindst 29

Af: Lars Sandgaard Studienummer: 179888 Speciale 7. semester forår 2014 Brandteknisk dokumentation Dato: 04-04-2014 beklædning klasse K1 10 B s1,d0 (klasse 1 beklædning). Ovennævnte sikring af ydervæggen skal have forbindelse med brandsektionsvæggen, men placeringen i forhold til brandsektionsvæggen er i øvrigt valgfri. Alternativt kan den sektionsafgrænsende væg videreføres gennem ydervæggen til en afstand af 0,5 m fra bygningens udvendige side, jf. også punkt 3.4.5.12. Rets.ifm. Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Bilag 1. Del 3.4.5.6. Figur 19. Facade mod øst. Dør til fyrværkerilager og brandsikring omkring. På nuværende arkitekt tegninger er der indtegnet et vindue over døren. Det kan give problemer med godkendelse, derfor forslået en af følgende løsninger: 1. Vinduesparti rykkes til andet modul, minimum 5 m fra dør. 2. Brandsektions dæk videreføres gennem ydervæggen gen til en afstand af 0,5 m fra bygningens udvendige side. På denne måde undgås vinkelsmitte. 3. Gavl over mur skal udføres som mindst klasse K 1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning). 4. Der søges om dispensation i samråd med den lokale brandmester. Og parti udføres som mindst EI 60 A2-s1,d0 med trådnet i glas. Tagkonstruktionen er ikke nødvendigvis en bærende bygningsdel. Tagkonstruktioner som kun skal bære sig selv og naturlasten kan udføres uden brandmodstandsevne, medmindre et svigt i disse har indflydelse på bygningens afstivende system. 5.8. Anvendte byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Til brug for byggesagsbehandling kan kommunalbestyrelsen efter byggelovens 16, stk. 1, jf. bygningsreglementet 2010, kapitel 1.3, kræve dokumentation for, at de byggevarer og bygningsdele, der anvendes i byggeriet, overholder de gældende krav. Eks. Kapitel 1.2. 30

Hvorvidt en byggevare eller en bygningsdel opfylder de ønskede brandmæssige egenskaber, kan dokumenteres på en eller flere måder. Disse måder er beskrevet i Eks. Kapitel 1.2 side 15. Det er producentens og leverandørens ansvar at sikre, at byggevarer og bygningsdele, der kommer på markedet, overholder de gældende krav. Det er bygherres og dennes rådgiver, der har ansvaret for at der forligger den nødvendige dokumentation, af de byggevarer og bygningsdele der er anvendt i byggeriet. Og ikke mindst for de løsninger, der anvendes. 5.9. Skilte og markering Skilte mv., der indgår som led i en bygnings brandsikkerhed, bør udføres under hensynstagen til deres funktion. Det gælder f.eks. med hensyn til størrelse, farve, symboler mv. Eks. Kapitel, 4.1.8. Alle flugtsvejs døre bør være synligt skiltet også i evt. røg spredning. Disse kan udføres med lysende skilte. Slangevrider og brandslukker bør også være skiltet. Og der bør være en let brugsanvisning. Døre til fyrværkerilageret skal være skiltet på udvendig side med teksten FARLIGT FYRVÆRKERI samt være skiltet på begge sider med teksten BRANDDØR holdes lukket. Der skal være skiltet mod tobaksrygning og brug af åbent ild. 2.9.12 På den udvendige side af dørene til opbevaringssted i bygninger og containere skal der opsættes sikkerhedsskilte med teksten FARLIGT FYRVÆRKERI. 2.9.13 Branddøre skal på begge sider være forsynet med sikkerhedsskilt med teksten BRANDDØR holdes lukket. Rets.ifm. Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Bilag 1. 6. Aktive brandsikringstiltag 6.1. Automatisk brandalarmanlæg Et automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) er et anlæg, der registrerer en brand i begyndelsesfasen og herefter afgiver alarm til redningsberedskabet. Anlægget kan desuden aktivere andre brandtekniske installationer som AVS-anlæg, varslingsanlæg og ADBL-anlæg på døre. I Sandormekiosken skal funktionerne for anlægget være at evakuere kunder og personale, orientere redningsberedskabet, aktivere varslingsanlæg, lukke automatiske sektionsdøre og aktivere AVS-anlæg i fyrværkerilager om nødvendigt. Anlægget skal være tilsluttet fast strøm og der føres drift og vedligehold på det. Der er ikke krav om ABA-anlæg i Sandormekiosken, jf. BR10, kapitel 5.4. Det vil dog være oplagt og en klar anbefaling for denne bygning. 31

6.2. Automatisk sprinkleranlæg Automatisk vandsprinkleranlæg (AVS-anløg) skal udføres med alarmafgivelse til redningsberedskabet. Jf. BR10 5.4, stk. 17. AVS-anlæg udføres kun i fyrværkerilageret da der her er krav om dette jf. Rets.ifm. Bekendtgørelse om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Bilag 1. Del 2.6.21. AVS-anlæget kan udføres som automatisk vandsprinkleranlæg eller med et system, der sikre redningsberedskabet mulighed for på sikker afstand at tilslutte brandslukningsmateriel og derved bekæmpe en brand i rummet. Der er ikke behov for AVS-anlæg i stueplan jf. BR10, kapitel 5.4, stk. 12. Bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 skal udføres med automatisk sprinkleranlæg, hvis afsnittet har et etageareal større end 2.000 m². BR10, kapitel 5.4, stk. 12. 6.3. Røgalarmanlæg Der er ikke krav om røgalarmer i anvendelseskategori 2 og 3. Men det anbefales at montere røgalarmer i bygningen. Ofte er det hensigtsmæssigt, at der ikke er mere end 10 m mellem røgalarmerne eller en pr. brandcelle. Bygningsafsnit i anvendelseskategori 4 skal i den enkelte bolig udføres med røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen og er udført med batteribackup. BR10, kapitel 5.4, stk. 13. Dette betyder at der kun er krav om røgalarmer i bygninger som anvendes til boliger. 6.4. Varslingsanlæg Varslingsanlæg har til formål at varsle personer i bygningen om at de skal flygte til et sikkert sted. I stueplan som er anvendelseskategori 3 er der krav om varslingsanlæg. Varslingsanlæg skal igangsættes af et automatisk brandanlæg, mens manuelt varslingsanlæg igangsættes ved aktivering af brandtryk. Ved brug af manuelt skal man være opmærksom på at der skal foretages telefonisk kontakt til 112, da manuelt kun varsler internt. I Sandormekiosken skal der være automatisk brandanlæg, derfor er det optimalt at tilkoble på dette. Da evakuerings tiden ikke vurderes til at være kritisk vil det være forsvarligt med en varslingsform som hyletone. Et varslingsanlæg varsler personerne i bygningen i tilfælde af brand. Varsling med talende besked bør benyttes i bygningsafsnit i anvendelseskategori 3. Såfremt varsling med talende besked ikke er hensigtsmæssig som følge af bygningsafsnittets anvendelse, kan den talende besked erstattes af anden forsvarlig varslingsform, f.eks. hyletone. BR10, kapitel 5.4, vejledning stk. 1-2. 32

Af: Lars Sandgaard Studienummer: 179888 Speciale 7. semester forår 2014 Brandteknisk dokumentation Dato: 04-04-2014 6.5. Brandventilation Der er ikke krav om brandventilationsanlæg i Sandormekiosken. Rum i anvendelseskategori 1 og 3 med et gulvareal større end 1.000 m² skal udføres med et automatisk brandventilationsanlæg eller et automatisk sprinkleranlæg. BR10, kapitel 5.4, stk.8. 6.6. Placering og udførelse af automatiske branddørslukningsanlæg Automatiske brandlukningsanlæg (ABDL anlæg) er anlæg, som holder selvlukkende døre i åbn stilling og ved en given røgkoncentration lukker dørene. Eks. Kapitel 4.1.6. I Sandormekiosken er der tre døre hvor på der udføres ABDL. De to skydedøre i stueplanen vil i dagligdagen være stående åbne og derfor med ABDL-anlæg og trykknap. De vil ved lukket tilstand, under brand, kunne åbnes kortvarigt via trykknappen. Se figur 20. I kælderplan er der oprindeligt ikke en sektions skydedør, denne har jeg valgt at tilføje for at gøre væg til en sektionsadskillelse. Dette gøres for at sikre at en brand i det store lager ikke breder sig til kontor og andre lager. skydedør udføres også med ABDL-anlæg. Se figur 21. Figur 20. På billede ses den ene at de to automatiske skydedøre i stueplan. De er med trykknap. Alle de tre skydedøre er sektionsdøre EI 2 60-C A2-s1,d0. Aktivering af anlæggende kan enten ske ved selvstændige detektorer koblet til de automatiske branddørlukningsanlæg, eller ved at integrere ABDL-anlæggene med bygningens automatiske Figur 21. På billede se automatisk skydedør i kælderplan. Denne er selvlukkende, men skal åbnes manuelt. 33

brandalarmanlæg. I Sandormekiosken vil brandskydedøre blive tilkoblet bygningens ABAanlæg, som beskrevet i punkt 6.1. 6.7. Flugtvejs- og panikbelysning I opholdsrum til mere end 150 personer vil det ofte være nødvendigt med panikbelysning og mærkning på gulv. Det kan dog undlades i Sandormekiosken da alle døre har udgang direkte til terræn i det fri. Flugtveje, der tilsammen er beregnet til mere end 150 personer i anvendelseskategori 3, og opholdsrum til mere end 150 personer i anvendelseskategori 3, skal udføres med slangevinder, flugtvejs og panikbelysning samt varslingsanlæg. Varslingsanlægget skal udføres som automatisk varsling, hvis bygningsafsnittet anvendes på en måde, der forringer mulighederne for evakuering. I bygningsafsnit, hvor alle opholdsrum har dør til terræn i det fri, og der ikke er opholdsrum beregnet til mere end 150 personer, kan flugtvejs og panikbelysning udelades. BR 10, Kapitel 5.4 stk. 11. 6.8. Vandfyldte slangevrider og andet slukningsmateriel Slangevinder har til formål at muliggøre, at personer uden særlige brandslukningsmæssige forudsætninger kan foretage brandbekæmpelse i den indledende fase af en brand. BR10, kapitel 5.4, vejledning stk. 1-2. Der forefindes en 25 m slangevrider i indgangspartiet ved hovedindgangen, denne skal udføres, så den er pålidelige samt kan kontrolleres og vedligeholdes i hele dens levetid. Der er ikke krav om slangevrider i anvendelseskategori 2 og 3. Slangevriderens placering i hovedindgangen gør at den kan nå både butikken og Cafeen, samt at den er let tilgængelig. Foruden slagenvrideren er det hensigtsmæssigt at der placeres brandslukningsmateriel den nordlige ende af butikken. Den nordlige ende når lidt udenfor slangevriderens rækkevidde, på 25 m, derfor placeres her også brandslukningsmateriale. Der vil også være brandslukningsmateriel i køkkenet. Her må der kun anvendes skumslukker eller brandtæppe da der er fare for eksplosion ved f.eks. vand i olie. I kælder plan vil der være placeret brandslukningsmateriel i hver brandsektion samt i brandcellen rense og fryserum da denne er aflukket for tilgang indefra. Se placeringer af brandslukningsmaterielt i plantegninger bilag 1. 34

Af: Lars Sandgaard Studienummer: 179888 Speciale 7. semester forår 2014 Brandteknisk dokumentation Dato: 04-04-2014 6. Redningsberedskabets indsatsmuligheder 7.1. Adgangsveje for redningsberedskabet, nøgleordning Der er direkte adgangsvejs til P-pladens, hvor Sandormekiosken er beliggende, fra hovedgaden i Hvide Sande. Alle krav jf. BR10, kapitel 5.6.1, stk.1 er overholdt. Redningsberedskabet skal have mulighed for at kunne komme ind i bygningen på alle tider af døgnet. Derfor udleveres en hovednøgle til den lokale brandmester. 7.2. Brandredningsarealer Redningsberedskabet skal have mulighed for uhindret at komme frem til bygningen. BR10, kapitel 5.6.1, stk.1. Ved Sandormekiosken er der ingen problemer i forhold til brandredningsarealer. Beskrivelser fra Eks. Kapitel 6.1 er opfyldt: Alle indgangsdøre har under 40 m til en mindst 2,8 m bred befæstet kørevej. Der er brandredningsareal mindst 4 m bred på begge sider af bygningen og i en afstand mindre end 3-10 m. Figur 22. Figur 6.1 Eksempler på brandredningsareal for redningsberedskabet. Eks. Kapitel 6.1. 35

7.3. Placering af brandhaner I Beredskabslovens 15 er det pålagt kommunerne at sørge for tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Jf. Rets.ifm. Bekendtgørelse af beredskabsloven. 7.4. Mulighed for røgudluftning Røgudluftning sikres generelt i bygningen ved hjælp af redningsåbningerne. I Cafeen, vil der også være mulighed for røgudluftning via Velux vinduer. Trappe og toiletter røgudluftes mekanisk med et luft udskifte på mindst 6 gange i timen. 7.5. Placering af brandcentral, betjeningspaneler, sprinklercentral og lignende For at redningsberedskabet hurtigt og let kan komme til at betjene brandcentralen er den placeret i det store kontor i kælderplanen (rum 0.14). Fra brandcentralen kan den mekaniske udluftning tændes. ABA, AVS og ABDL - anlæggene kan også styres herfra. 7. Drift og vedligehold 8.1. Driftsansvarlig(e) person(er) med kontakt oplysninger Udfyldes af bygnings indehaver. Dette skal være udfyldt og holdes opdateret for at drift og vedligeholdelsesplanen kan godkendes. Hovedansvarlig for drift og vedligehold af bygningen er. Navn: Adresse: Tlf: Ansvarlig for butik og ormesalgs kontor. Navn: Adresse: Tlf: Ansvarlig forpagter af Cafeen. Navn: Adresse: Tlf: 36

8.2. Uddannelse af personale Person der har sin daglige gang i bygningen bør have kendskab til bygningens flugtveje og uddannelse i første hjælp, samt have uddannelse i evakuering af personen uden kendskab til bygningens flugtveje. Det er de ansvarligt der har ansvar for at sikre at alle kunder er evakueret sikkert til terræn i tilfælde af brand. 8.3. Driftmæssige forskrifter, herunder afvigelser, undtagelser og særlige forhold Der bør oprettes en mappe med samtlige forskrifter for drift og vedligeholdelse af bygningsdele. Disse forskrifter kan være fra entreprenør og producenter m.m. Mappen kunne være kvalitetssikringen. 8.4. Anvendelse af bygning, lokaler, gange og trapper. Herunder personantal og brandbelastning mv. Der henvises til punkt 2. Bygnings anvendelse. 8.5. Tegningsmateriale, brandplaner, sikringsanlæg, mv. Alt tegningsmateriale, brandplaner, sikringsanlæg mv. er at finde i bilag 1. Det vil være optimalt at planer printes og hænges synligt i bygnings hovedindgang så personer har mulighed for at orientere sig om bygnings indretning og flugtveje. Se bilag 1. 8.6. Kontrolskemaer for passive og aktive brandsikringstiltag, kontroltype og interval Kontrolskema er delt op i to kategorier, Drift og Vedligehold. Drift omfatter eftersyn, inspektion og check, som udføres af ejendommens ejer, ejendomsansvarlige eller entreprenør. Herudover indeholder drift abonnementsordninger til f.eks. varmeanlæg, ventilation og lignende. Vedligehold omfatter løbende vedligehold, der traditionelt både omfatter forbyggende og afhjælpende vedligehold. Begge dele har til formål længst muligt at opretholde bygningsdelenes levetid, udseende og funktion. Følgende kontrolskema bør som minimum gennemgås en gang årligt, med mindre andet fremgår af drift og vedligeholdelses vejledninger fra entreprenør og producenter. 37

Af: Lars Sandgaard Studienummer: 179888 Speciale 7. semester forår 2014 Brandteknisk dokumentation Dato: 04-04-2014 I bilag 2 er der to skemaer som jeg har udarbejdet specielt til Sandormekiosken i Hvide Sande. Disse kan bruges til drift og vedligeholdskontrol af bygningen. De er bygget enkelt op så alle hurtigt kan og nemt kan udføre den årlige kontrol, i skemaet er der en check liste med punkter der skal gennemgås, ud for denne kan man med kort bemærkning beskrive evt. stand. Skulle der være behov for at udbedre noget kan dette skrives under feltet problematik, når man har udfyldt hvad der er galt kan man notere under feltet løsning hvordan problematikken udføres. Der kan evt. være behøv for smøring eller tilsyn udefra. Skemaer er at finde i bilag 2. 8.7 Proces for brandteknisk dokumentation Dette punkt er ekstra ordinært for 7 semester specialet og omhandler processen for endelig godkendelse af brandteknisk dokumentation. Processen starter hos BH (bygherre) som henvender sig hos ARK (arkitekten) for at få udarbejdet tegninger til han nye byggeri. Herefter sender arkitekten det udarbejdet materialet vider til f.eks. en BK (konstruktør) som udarbejder den brandtekniske dokumentation i sammenarbejde med BM (Lokale brandmester). Brandmasteren er aldrig bundet af de beslutninger der træffes og kan til ver en tid ændre holdning. Når dokumentationen er udarbejdet sendes denne tilbage til ARK som nu har mulighed for at rette evt. ændringer som skal opfyldes. Her efter sendes materialet til BH som nu kan få sin byggetilladelse hos myndighederne. Den brandtekniske niske dokumentation udarbejdes kun vis det ønskes af myndighederne. Når BH har fået sin byggetilladelse kan han påbegynde byggeriet. Under byggeriet har brandmesteren tilladelse til løbende at følge med i om brandkrav opfyldes, og kan til hver en tid stille krav til byggeriet. Når bygningen er færdig vil det BM ofte gennemse og godkende det brandmæssige inden bygningen tages i brug. Figur 23 Typisk proces for brandteknisk dokumentation 38

Konklusion Igennem brandbehandling af Sandormekiosken har jeg måtte ændre dele og tilføje dele. Jeg har gennem hele projektet haft stort fokus på, at sikrer designet og funktionalitet, så der ikke skulle udføres væsentlige ændringer, i arkitektens design. Den største udfordring i projektet har været fyrværkerilageret i kælderen. Der har som udgangspunkt været tiltænkt at opbevare mest mulige fyrværkeri og andre poetiske artikler, altså 250 kg NEM. Dette har jeg genne nærstudering af lovgivningen måtte reducere til max 97 kg NEM, grundet afstand til andre bygninger. Derudover er der vendt en dør for at sikre, at der ikke flygtes gennem fyrværkerilageret i tilfælde af brand, i det store lager. I tilfælde af brand i kælderen vil det være optimalt at det store lager er en sektion for sig selv, derfor har jeg placeret en automatisk skydedør EI 2 60-C A2-s1,d0 i sektionsvæggen mellem kontorer og store lager. Stueplanen har ikke de store udfordringer i forhold til brand. Der er dog et vinduesparti over døren til fyrværkerilageret som giver problemer i forhold til brand. Her har jeg sat nogle løsninger op til hvordan problematikken kan klares. I butikken har det været nødvendigt at placere en håndsprøjte i den nordlige ende, da den kommer udenfor slangevriders rækkevidde. Konklusionen på hele Sandormekiosken i Hvide Sande er at den rent brandmæssigt er sikker såfremt de små ændrings tiltag udføres. Med henblik på fyrværkerilageret, er det vigtigt at få en endelig godkendelse af den lokale brandmester. Det er op til ham at vurdere, at det kan tillades at opbevare og sælge fyrværkeri i bygningen. 39

Bilag 1 Tegninger 1. Situationsplan 2. Kælderplan 3. Stueplan 4. Facader 5. Snit A-A 6. Snit B-B 7. Snit C-C 40

42

43

44

45

46

47

Bilag 2 Drift kontrolskema Skemaet bruges til den årlige drift og vedligeholdelseskontrol af Sandormekiosken. Udført af: Udarbejdet af: Lars Sandgaard Dato: Der kan løben tilføjes punkter. Bygningsdelens stand beskrives med et af følgende ord: Meget god, Middel, Mindre god, Kritisk Her skrives kort hvilke problematik der er. Her skrives hvordan det løses f.eks. Servicemand, renovering, smøring mv. Check liste: Stand Problematik Løsning Noter: Varmeanlæg Ventilationsanlæg ABA-anlæg ABDL-anlæg Adgangsveje Hængsler og greb Slangevrider Håndsprøjter og andet brandmaterielt 48

Vedligeholdelses kontrolskema Skemaet bruges til den årlige drift og vedligeholdelseskontrol af Sandormekiosken. Udført af: Udarbejdet af: Lars Sandgaard Dato: Der kan løben tilføjes punkter. Bygningsdelens stand beskrives med et af følgende ord: Meget god, Middel, Mindre god, Kritisk Her skrives kort hvilke problematik der er. Her skrives hvordan det løses f.eks. Servicemand, renovering, smøring mv. Check liste: Stand Problematik Løsning Noter: Tagoverflade Udvendig beklæbning Indvendig beklædning Ydervægge ude Ydervægge indvendigt Vægge indvendigt Flugtvejs gange (1,3 m fribredde) Døre gennerelt 49

Bilag 3 Kildeliste Hjemmesider www.bygningsreglement.dk (bygningsreglement 2010) www.retsinfomation.dk www.rksk.dk (Ringkøbing kommune) www.sikkerhedsstyrelsen.dk Link Vejledning til tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. November 2011. Link fra rksk.dk. Litteratur Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Træ 66 DS 428 DBI vejledninger til at brandbehandle bygninger 50