FRIVILLIG 2012. Juni. Temadagen i Aarhus - her arbejder deltagerne med temaet: Hvordan omsætter vi Best Practice til virkelighed?



Relaterede dokumenter
Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 3. april 2011 kl på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Velkomstguide og Medarbejdervejledning for:

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 30. maj 2010 kl på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 22. marts 2009 kl på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 16. august 2014 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne.

En god udfordring arranger et træf i Morgan klub regi.

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

Månedsinformation. Skole og SFO

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 20. marts 2010 kl på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

NYHEDSBREV HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 PÅ TUR RUNDT I DANMARK VELKOMMEN TIL 12 NYE BYDELSMØDRE I SLAGELSE KOMMUNE

Nyt fra børnehaveklassen, l. & 2. klasse.

Februar 2013 BESTYRELSEN PÅSKELEJR 2013 SOMMERENS HOLD

Beretning Generalforsamling den

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

April ÅRGANG

Nyhedsbrev Uge

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kære forældre. 2. september 2013

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Fir sugeslanger. September CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr

Velkommen på Esbjerg Gymnasium

Aftenstemning ved Faaborg Fjord d. 10. juni

Hold Øje uge 25. Sidste uge i dette skoleår nærmer sig med hastige skridt. Pedellerne arbejder med legepladsen uha det bliver godt

Nyhedsbrev, september 2015 DET SKER NU!

Roning i årevis. Ideer og inspiration til jeres roklub omkring Ældre-roning

ma ti on to fr lø sø

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Landsmøde Ung kræft september DU ER INVITERET

Nyhedsbrev uge

Huset I Tveje Merløse

Velkommen i. Tegnet af Lindagil de splittergale tagnere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Nye redningsveste Åbent Hus/aktiviteter Kanindåb Aktivitetskalender

Lagoni SFO. Unionvej Vojens - Tlf Mobil chsc@haderslev.dk

Referat LD 7-ARK møde Kreds 17 s Klubhus

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen

33. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2013

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Status. Kvalitets kriterier. Mål for turen

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

Mærkedag: 02. juni 04. juni 06. juni 07. juni

TUSIND TAK, fordi du hjælper med husstandsindsamlingen

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl præcis fra Askelunden.

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Julemaddag Rospinning Gåtur og Gløgg Aktivitetskalender

Kredsårsmødet 2009 Beredskabsforbundet Sønderborg Kreds BERETNING 2008 FOTO: B rand og Redning

SEPTEMBER-NYT Fra Katrinedalskolen Afdeling Kundby

Hej. Du skal starte i børnehaven Seest Gl. Skole dag den / -. Den gruppe du skal gå i hedder:

Dagene blev afsluttet med det store cykelringridning. Det var slet ikke så nemt at holde balancen på cyklen, med en lanse i hånden og så ramme den

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Æbelø den Juni 2008

SFO Stjernehuset byder dig og din familie velkommen. Vi glæder os meget til, at hilse på Jer og lære Jer at kende.

Frørup September 2015

Projekt Spiseven. Hvad gør vi? Boulstrup d Mange tanker og undersøgelser omkring ensomhed blandt ældre var startskuddet for projektet.

Kære forældre. Med venlig hilsen. Lisbet Huusom

5. klassernes cykeldag fredag den 12. juni 2015

Generalforsamling 5. april 2011.

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

Nyhedsbrev for klynge 6 Foråret 2015

11-årig har sovet i telt i et år

Naturdagpleje Stadil Vedersø. Fra spirende idé til naturlig hverdag. Af Lone Pedersen og Karin Krog Thornvig

KORSLØKKE AFDELING APRIL KVARTAL

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

TAK - Nyhedsbrev Nov.2006

Æblebladet. Sæby Nr.15

Nyhedsbrev Fritidsklubben BFC Marts 2011

Velkommen til vort nye barn og forældre i Børnehaven SVALEN

Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren

Dagplejen Syd/Øst. Svendborg Kommune

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

NYHEDSBREV TIL FORÆLDRE APRIL 2016

Indsamlerevaluering 2012

ma ti on to fr lø sø

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale

ÅRSMØDEHÆFTE meget SAMMEN KAN VI MERE DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND

BørneHuset Troldehøj Forældrefolderen

Stævneavis nr. 4. BF Stævne september I denne stævneavis:

Bissensvej 1 A. Velkommen til Børnehaven Bissensvej. Hej. Vi vil gerne sige velkommen til dig og din familie i Børnehaven Bissensvej

Fir sugeslanger. Marts CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr årgang

Velkommen tilbage til skolen!

Vi håber, at du glæder dig. Måske kender du allerede nogle af andre børn? Ellers skal vi nok hjælpe dig til hurtigt at falde til!

Velkommen til. SFO Firkløveren. Skolen på la Cours Vej Emil Chr. Hansensvej 2

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.:

September, oktober & november ÅRGANG

Velkommen til HAVBAKKESKOLENS FRITIDSORDNING

julekoncert i klosterkirken

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren

Sproggrupperne Bastebjerg Karslunde Telefon Velkommen til Sproggrupperne

Kirkeskolens. Håndbog for Klasseforældreråd. Kære forældre på Kirkeskolen!

Knæk & Bræk. Årgang: 8 - Februar/Marts Læs inde i bladet: Nyt fra Generalforsamlingen. Flugtskydning Hundetræning Jubilæumsfest.

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

VESTERMARIE BØRNEHUS VESTERMARIEVEJ RØNNE Tlf

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

Dette er en håndbog for nye børn og deres forældre! Revideret maj PKJ.

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

Transkript:

FRIVILLIG 2012 Juni Temadagen i Aarhus - her arbejder deltagerne med temaet: Hvordan omsætter vi Best Practice til virkelighed? PROJEKT ØSTBØRN FØLGER OP ROSKILDE BESØGER HEDEHUSENE BRANDBUSSEN KOMMER Kolding lejren har været i Polen og besøge og følge op samtidig medbragtes en hel lastvogn med materiel til Polen. Roskilde Kreds har besøgt Hedehusene for at lære mere om Den Frivillige Indsatsstyrke. Brandbussen kombinerer uddannelse i forebyggelse med praktik - med fokus på brand. FRIVILLIG - Juni 2012 - Side 1 / 15

FRIVILLIG - ET MÅNEDLIGT NYHEDSBREV FRA ALLE FRIVILLIGE I BEREDSKABSFORBUNDET Husk at melde jer til Stævnet Vi holder Stævne i 2012 og tiden er nu kommet til den endelige tilmelding. Vi bliver over 400 men der er plads til mange flere! Blanket kan findes på Stævnets web-site via www.beredskab.dk Per Junker Thiesgaard Landschef Deltagere i temadagen Landsforbundet holdt tema-dag om Best Practice i Aarhus Vi ses for lidt på tværs af kredse og regioner - vi har brug for flere dage som denne tema-dag - sådan lød en af konklusionerne fra temadagen i Aarhus. Og det vil vi følge op på. Aarhus Brandvæsen lagde lokaler til, da vi den 12. maj 2012 afholdt Tema-dag om Best Practice. Det var Viceregions-leder i region Midtjylland, Flemming Elniff og Kredslederne i henholdsvis Aarhus og Horsens, Finn Månsson og Helen Høj, der sammen med deres kredse stod bag arrangementet. Og en stor tak herfra for det flotte arbejde. Det blev til en god dag med stor opbakning fra hele landet, i det regionsledelser og kredsledelser fra alle egne af Kongeriget havde tage turen til Aarhus en tidlig lørdag morgen for at være med. Også en stor tak til alle, der mødte frem - det er opmuntrende for det foreliggende arbejde med at udvikle Beredskabsforbundet at opleve, at Bliv aktiv i din kreds - vi har brug for aktive frivillige det store engagement. Formålet med tema-dagen var at drøfte, hvordan vi bliver bedre til at videndele om best-practice og hvordan vi sikrer at et nyt katalog med ideer til, hvordan den frivillige ressource udnyttes bedst muligt, ikke ender på hylden, men faktisk omsættes til praksis rundt om i landet. Og derudover var der sørget for inspiration til en best practice i form af det samariter-korps, der er oprettet i samarbejde mellem Horsens og Aarhus, og som indgår i regionens behandlerplads. Vi fik fortalt og forklaret - og vi fik lov at se udstyr og køretøjer ved selvsyn. SKAL DU MED? LANDSRÅD ØSTBØRN STÆVNE FOREBYGGELSE Temadag - deltagerne ser på Samariter udstyret Landsrådet holdes i år den 9. - 10. juni 2012. Traditionen tro holdes Landsråd på Nyborg Strand. Vær med! Sommerferie med mening Hvert år får børne-hjemsbørn fra Polen en stor oplevelse. Vær med. Beredskabsforbundets Stævne 7. - 9. september 2012 Mød dine frivillige kolleger fra hele landet! Der uddannes fortsat instruktører Og målet er, at hver kreds holder mindst ét kursus for befolkningen i 2012. Vær med! FRIVILLIG - Juni 2012 - Side 2 / 15

Det var meget inspirerende at høre om samariterne, og det var også interessant at få et indblik i, hvordan Aarhus Brandvæsen organiserer og tænker den frivillige styrke. I det hele taget var dagen fyldt med inspiration til brugen af frivillige i samfundsnyttige funktioner. Vi vil senere få en beretning om temadagen, når de mange indtryk har sat sig, og vi har fået overblik over de mange gode ideer til best practice, som kom frem gennem gruppearbejdet på temadagen. Og på det kommende Landsråd vil alle få en mulighed for at høre mere om Samariterne i Aarhus/ Horsens. Men nok så vigtigt kom følgende konklusioner frem allerede på mødet: Vi mødes for sjældent til workshops. Vi skal mødes mindst 2 gange årligt. Vi skal udarbejde et katalog med emner og kontaktpersoner. Vi skal lægge informationerne online i en Wiki - en wiki er en web-side, hvor brugerne kan rette, tilføje osv. Vi skal se best practice som en proces med kommunen og tage udgangspunkt i kommunens behov, når vi sammensætter det frivillige element. Vi skal sikre at vi har det bedste samarbejde med beredskabschefen. Disse overvejelser vil vi nu tage med dels i Best Practice projektet, dels i det overordnede arbejde med forbundets udvikling. Det var en god dag for forbundet, og jeg ser frem til næste gang vi sammen kan arbejde med et tema. Vi ses til Landsråd 2012 den 9. juni 2012 på Nyborg Strand. Per Junker Thiesgaard Landschef LANDSLEDELSEN Landsledelsen Landsledelsen, der er ansvarlig for opfyldelse af Beredskabsforbundets formål og gennemførelse af Beredskabsforbundets opgaver, har følgende sammensætning: Finn Månsson Besøg i garagen Præsidiet (Præsidenten, Landschefen og Vicelandschefen) Regionslederen og 2 viceregionsledere fra region Hovedstaden. Regionslederen og 1 viceregionsleder fra hver af regionerne Sjælland,Syddanmark og Midtjylland. Regionslederen fra region Nordjylland. Et medlem udpeget af Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og godkendt af landsledelsen. Beredskabsforbundets direktør er sekretær for Præsidiet. Flemming Elniff FRIVILLIG - Juni 2012 - Side 3 / 15

FULD GANG I FOREBYGGELSES- UDDANNELSEN Nu har stort set alle kredse haft besøg af Beredskabsforbundets konsulent Benthe Petersen eller på anden vis deltaget i møder om befolkningsuddannelsen i forebyggelse. Kære kredse. Vores mål er, at alle kredse bør kunne stille med 2 instruktører og oprette mindst et kursus i 2012 pr. kreds. Vi mangler fortsat instruktører Der er på nuværende tidspunkt uddannet ca. 60 instruktører; men vi mangler stadig instruktører fra en del kredse. Flere har tilkendegivet, at de gerne vil deltage på instruktørkurser i efteråret, der afholdes således: Den 22. og 23. september i Skanderborg og Den 13. 14. oktober i Albertslund. Så har I endnu ikke fået uddannet instruktører i Jeres kreds, får I nu chancen igen i efteråret. Tal med kredsledelsen. Nu skal vi til at oprette kurser Beredskabsforbundet har et godt og tæt samarbejde med Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Qua dette ved vi, at de fleste beredskabschefer er meget interesserede i at samarbejde med kredsene om forbundets forebyggelseskurser. Beredskabschefen kan være behjælpelig med bl.a. at stille lokaler til rådighed og annoncering på kommunens hjemmeside samt annoncering i dagspressen. Beredskabschefen har sikkert en ide, eller ønske, om hvilke borgere, der ville være relevante at få på kursus. Det kunne være ansatte på kommunen, boligforeninger, gymnastikforeninger og pensionistforeninger. Mulighederne er mange. Initiativet er Jeres. Ny folder Vi har udarbejdet en folder, som fortæller lidt om forebyggelses-kursus. Det er den, der er afbildet her på siden og den kan rekvireres via regionen - eller på Landskontoret. Forebyggelse - Når hjælp er en æressag Vores pay-off Når hjælp er en æressag gælder også forebyggelse. Vi har en pligt og et ansvar for at gøre vores samfund til et mere trygt og sikkert sted at være. Det kan vi bl.a. gøre gennem befolkningsuddannelsen i forebyggelse, ved at den enkelte borger bliver mere bevidst om de risici, der er i dagligdagen og tager ansvar for sig selv og sin familie. Derfor vær med til at gøre Jeres lokalområde til et robust og sikkert sted at leve. God arbejdslyst. Styregruppen for befolkningsuddannelse i forebyggelse FRIVILLIG - Juni 2012 - Side 4 / 15

Best Practice - Brandbussen - Tværkommunal indsats for Forebyggelse BRANDBUSSEN KOMMER Brandbussen - en favorit blandt de frivillige i Sønderborg. Her kan der undervises i forebyggelse samtidig med at man kan prøve kræfter med praksis. Ved Helle Vibeke Johannsen, kredsleder, Sønderborg "Brandbussen" er et tværkommunalt projekt mellem Sønderborg, Tønder og Vejle Kommune. Formålet med "Brandbussen" er, at skabe en platform og en ramme til at få brandforebyggelsen ud til den enkelte borger i kommunen. Brandbussen er et nyt projekt i Sønderborg kommune og vi arbejder lige nu på at besøge nogle af vore campingpladser i kommunen. Vores første mål er at besøge 5 campingpladser, sætter traileren op og fortæller om ting man skal være opmærksom på når man griller, og om ulemperne ved at sætte sin campingvogn for tæt på en anden. Afhængig af hvilke kampagner vi kører, bliver der lavet kursus i forskellige brandmæssigt forebyggelse som vi finder nødvendigt - herunder regler på brandområdet) Bussen kan bruges til byfester, og andre arrangementer, hvor der er mange mennesker samlet. Brandbussen er et rigtig godt blikfang. I Sønderborg er det brandværnene og de frivillige ved Brand & Redning som kører ud med brandbussen. Dem som kører ud med brandbussen bliver uddannet til at rådgive om brandsikkerhed i private hjem. Eksempler på kampagner: Brandforebyggelse i kolonihaver Brandsikker jul Campingpladser Lørdag d. 26. maj skulle vi ud med brandbussen for første gang, vi var alle 5 meget spændt på hvordan det ville gå, og hvordan campisterne ville tage imod os. Da vi ankom til Sønderborg Camping, kørte vi en tur rundt på pladsen, for at fortælle campisterne at de skulle komme hen og besøge os. Så blev brandbussen gjort klar, vi havde forskellige brochure med, malebøger og reflekser til børnene. Vi havde også røgalarmer med.. Vi havde en film kørende om hvor hurtigt det går når en campingvogn brænder. Campisterne fik demonstreret, hvordan de bedst agerer, når branden opstår og flere fik FRIVILLIG - Juni 2012 - Side 5 / 15

selv mulighed for at prøve kræfter med brandslukningen. Campisterne fik også at vide, hvor vigtigt det er at have en røgalarm. Efter demonstrationen, kom campisterne med deres spørgsmål, de fik brochurer og nogle købte røgalarmer. Så blev der tid til at pakke sammen og komme hjem. Det var en rigtig god dag, med mange som besøgte brandbussen. Vi blev rigtig godt modtaget. Tv-syd fulgte os under hele arrangementet, og det var med i deres udsendelse om aftenen. For at gøre brandbussen mere synlig, er der blevet lavet en side på Facebook. Vi glæder os til næste weekend, hvor vi skal ud med brandbussen igen. Link til Brandbussen på Facebook: http://www.facebook.com/brandbussen Link til indslaget fra TV Syd: http://www.tvsyd.dk/artikel/153493? autoplay=1&video_id=54349 FRIVILLIG - Juni 2012 - Side 6 / 15

LYSTRAILER Mariagerfjord Beredskab I MARIAGERFJORD lystrailer BEREDSKAB På baggrund af ønske fra de frivillige og Beredskabschefen, er der blevet lavet en lystrailer til Mariagerfjord Beredskab. I de situationer hvor et skadested er mørkt, og brandkøretøjerne ikke har nok lys på til at oplyse et skadested, vil indsatslederen vurdere om der er behov for at kalde frivillige til at hente og sætte lys op. De frivillige kan hente traileren, ved beredskabsgården i Hadsund, traileren rummer alt det udstyr der er behov for, for at lyse et skadested op. Derudover vil politiet kunne sende bud efter lystraileren hvis de har behov for lys på et gerningssted eller skadessted. Før lystraileren blev lavet, lå lamper og kabler på forskellige paller rundt i værkstedet. Det ville typisk tage 15-20 minutter at finde alle dele, få pakket det i en trailer, inden det kunne køres ud til et skadested og sættes op. Med lystraileren kan de frivillige hurtigt tage af sted med lysudstyret. Lystraileren har ikke været i brug endnu, men det forventes at den vil komme i brug i løbet af året. Johannes Holm Iversen Beredskabschef Best Practice Mariagerfjord Beredskab Fynsvej 4, 9500 Hobro Tlf.: 70 20 41 00 www.mariagerfjordberedskab.dk FRIVILLIG - Juni 2012 - Side 7 / 15

FANØ - BESØG AF FRIVILLIGKONTAKTUDVALGET Ved kredsleder Ingrid Pedersen Onsdag d. 23. maj havde Fanø Beredskab besøg af Frivilligkontaktudvalget Dette besøg havde vi glædet os til i meget lang tid blandt andet fordi vi lige havde været på Kastellet og modtaget Frivilligprisen for 2011. Vi kunne selv bestemme, hvorledes programmet skulle se ud for denne dag. Det var da også svært at fatte sig i korthed, når der netop er så mange fantastiske ting at fortælle og vise frem. Men det blev således, at vi modtog udvalget på havnen i Nordby og alle kørte så til Vangled Center for at blive budt velkommen til Fanø. Foruden Frivilligkontaktudvalget var der også viceberedskabschefen, udviklingschefen, kredsleder, vicekredsleder og 1 kredsledelsesmedlem. Dagen startede med en frokost og der var en livlig snak omkring bordet. En af retterne var bakskuld. Herefter en lille orientering fra udviklingschefen, som også har fået en del ansvar for Beredskabet. Tiden var knap og vi gik over til at fortælle om Fanø og hvad det frivillige beredskab egentlig foretager sig. Der blev suppleret med billeder fra aktiviteter og steder fra øen. Da frokosten var spist og alle havde hørt lidt nyt, var der rundvisning på Beredskabscenteret. Så kørte vi afsted for at se lidt på de specielle steder, hvor de frivillige skal være særlig opmærksomme. Vi var omkring stormflodsøjlen på havnen og så lidt på porte og diger. Herefter var alle en tur i KC og vi kunne lige være der, da der er meget lidt plads. Spændende at fortælle om de opgaver vi har på dette sted, når vinden raser og vandet står højt på havn og strand. FRIVILLIG - Juni 2012 - Side 8 / 15

FANØ - BESØG AF FRIVILLIGKONTAKTUDVALGET Deltagerne kunne ikke være i tvivl om, at Beredskabet må klare sig på egen hånd på Fanø, når vinden raser og vandet står højt på havn og strand. Der var et fantastisk flot vejr og meget varmt, så det var jo perfekt at køre på stranden og få lidt sand i skoene og blæst godt igennem. Vi skulle til Sønderho og se brandstationen og her skulle vi også drikke medbragt kaffe med Fanøsmørrebrød og Fanøkringle. Alle var i et dejligt humør og der kom nogle lokale røverhistorier ud af det. Med venlig hilsen Ingrid Pedersen Kredsleder Kaffen gled ned og vi smuttede ned til Sønderho havn for at se lidt på diget og hvordan forholdene er der i ekstreme tilfælde. Der var meget at fortælle og alle spurgte flittigt om alt muligt. Fanø Så kørte vi langs stranden til Rindby og tilbage til Vangled Center, hvor vi sluttede af med lidt koldt at drikke. Der blev takket af og alle gav udtryk for, at det var en oplevelse. Fanø Beredskab siger mange tak for besøget og det var også en oplevelse for os. Vi vil gerne have besøg en anden gang. En rigtig positiv dag FRIVILLIG - Juni 2012 - Side 9 / 15

PROJEKT ØSTBØRN - OPFØLGNING I POLEN Som en naturlig fortsættelse af Projekt Østbørn har Koldinglejren nu gennem 13 år været på genvisit hos flere af børnehjemmene i Katowiceregionen. Og dette år er ingen undtagelse. Ved Else Højsager, fungerende Vicelandschef og Lejrleder Siden lejren i juli 2011 har vi samlet, sorteret og pakket masser af gode ting til såvel børnene som til børnehjemmene. Søndag den 6. maj fik vi læsset vores lastbil, og endelig søndag den 13. maj kunne vi sætte kursen mod Polen. Ruten var fastlagt hjemmefra efter aftale med de forskellige institutioner. Vi var 6 frivillige fra Kolding foruden Benthe Petersen fra landskontoret, som kørte i lastbilen og en minibus fra Kolding Brandvæsen. Vi betaler naturligvis selv for egne udgifter, mens brændstof til bilerne dækkes via overskud fra de seneste års lejre. Turen er på i alt 2417 km med lastbilen og lidt længere med minibussen, da den også blev anvendt til ekstra udflugt ved Blachownia. For at den lange køretur ikke bliver alt for stressende, har vi overnatning tæt på den tysk-polske grænse både ud og hjem. Det betyder så, at vi når veludhvilede frem til Zabrze mandag middag. Et stort og meget nedslidt børnehjem huser ca. 90 børn. Vi blev modtaget af Sabina, som havde været på vores lejr i 2011. Efter en dejlig middag skulle vi se en nærliggende sølvmine, og derefter kunne vi få læsset alt det af, vi havde med hertil. Børnene var ellevilde, efterhånden som de fik åbnet de mange kasser. Sabina blev ligeledes lykkelig over, at vi havde 6 kontorstole med. For som hun kunne fortælle, så skal de inden længe flytte ud til en ny institution, men budgettet siger nu ingen penge til nyt inventar. Først på aftenen kunne turen fortsætte til Jaworzno, hvor vi blev indkvarteret på Specialskolen. Tirsdag var vi med ved handicapfestival i kulturhuset. Et dejligt og livsbekræftende arrangement med deltagelse af såvel bystyret som repræsentanter fra de forskellige handicaporganisationer i byen. Om eftermiddagen fik vi læsset af her for senere at køre ud på en SFO, som vi også har besøgt gennem alle årene. Også her hører vi forskellige skævvridninger af tilskud. De har netop fået indrettet et dejligt køkken efter alle bestemmelser, men de får ikke penge, så de kan lave mad til børnene. Onsdag formiddag besøgte vi en børnehave med en specialgruppe. Børnene har meget forskellige handicaps, men takket være deres dygtige pædagoger udviser de en smittende livsglæde. Vi havde 2 børnekørestole samt 2 dukkehuse med til dem. Det hele kom straks i brug. Direktøren på børnehaven har gennem nu 3 år fortalt, at de skulle have ny institution. Men i år måtte hun sige, at hun nu intet ved om tidshorisonten. Efter frokost på skolen måtte vi hilse af med vore gode venner. Dog dukkede fotograf og journalist fra den lokale TVstation op for at lave et interview med såvel direktøren som med os. Jeg kunne gøre opmærksom på det samarbejde vi har med skolen og har haft i 13 år, samt at vi er uforstående over for, at skolen ikke kan få nogle af deres elever med på lejren længere. Så gik turen videre til Klobuck. Et stort børnehjem i en lille by danner rammen om 45 børns dagligdag. Efter en varm velkomst blev vi straks bænket til frokost. Mange af børnene kender os fra tidligere. De havde virkelig set frem til vores besøg. Vi fik læsset de mange ting af, vi havde med hertil og fik også indrettet en stor opholdsstue til vort natlogi. Igen kunne vi se, hvor ihærdigt kasserne blev åbnet, og tingene kom i brug med det samme. Alt personale arbejdede med at sortere tøj og fodtøj til børnene. Vi havde også en del kontorartikler med fra et skadesservicefirma. FRIVILLIG - Juni 2012 - Side 10 / 15

Torsdag besøgte vi et handicapcenter for voksne, en skole og en børnehave. Alle steder kunne vi lege julemand. Alle steder bliver vi modtaget med glæde og åbne arme. Det sidste stop var i Blachownia, hvor vi også overnattede på den ene afdeling. I Blachownia oplever vi en anden opbygning af børnehjem. De har 3 separate afdelinger med hver deres souschef. Direktøren har tidligere modtaget en stor anerkendelse for hendes måde at drive et børnehjem på. Denne model bliver nu forsøgt kopieret andre steder. Når vi kører til Polen er det også for, at vi med egne øjne kan se, om det stadigt er realistisk, at vi afholder sommerlejrene. For rigtig mange børn har det fortsat stor betydning, at vi inviterer dem de 2 uger til Danmark. Som frivillige i Projekt Østbørn har vi fået den sidegevinst, der siger gode kontakter og et fantastisk venskab til mange. Og endelig må vi ikke glemme det sammenhold, vi oplever indenfor vore mange hjælpere. Else Højsager Lejrleder Hele fredagen var vi på udflugt til et stort naturområde. Der var arrangeret kajaktur på floden samt picnic. Vejret var nu blevet rigtigt godt, mens de første dage havde været kolde. Lørdag formiddag besøgte vi et kvindehus, som desværre er fuldt belagt. Her fik vi tømt vores lastbil. Direktøren udtrykte glæde over, at vi kunne hjælpe de mange kvinder og børn, som må opholde sig i dette hus. Her har der heller ikke været penge til at anskaffe ekstra specielt til børnene. Mætte både i hoved og mave måtte vi sige farvel og sætte kursen mod vort sidste overnatningssted. Vi var tilbage i Kolding søndag den 20. maj kl. 18.30. Alt var gået planmæssigt. Når vi har udvidet Projekt Østbørn med hjælp til de forskellige institutioner i Polen, skyldes det, at vi kan se nytten af dette arbejde. Ambassadør for Projekt Østbørn er Viceborgmester i Kolding Per Bødker Andersen, der siger: Engang imellem bliver man rørt og glad. Både over at opleve børn, som gennem et ferieophold i Danmark bliver gladere og mere tillidsfulde; over at opleve det menneskelige overskud de mange frivillige udviser og over at vide, at de med glæde bruger en del af deres ferie til at hjælpe andre. Men også over at opleve de mange, som deltager enten med kontante bidrag eller anden form for hjælp. Jeg har den glæde at være ambassadør for Projekt Østbørn og vil derfor opfordre til, at vi på trods af krisetider også i år må kunne påskønne hjælpsomheden fra private og virksomheder, uden hvilken lejren ikke kunne afholdes. Og så vil jeg rette en varm tak til alle, som gennem mange år har været med til at give ganske mange børn en positiv oplevelse og øget selvtillid under deres ophold i sommerlejrene i Danmark. Heldigvis sker der en stor udvikling i Polen, og vi kan se, hvordan forholdene bedres. Men der er fortsat behov for vores hjælp. FRIVILLIG - Juni 2012 - Side 11 / 15

BESØG HOS BRS I HEDEHUSENE Ved Vice-regionsleder Erling Møller Jensen Frivillige fra Beredskabsforbundets Roskilde-kreds besøgte Beredskabsstyrelsen i Hedehusene onsdag den 2. maj. Formålet med besøget var at høre hvad BRS kan stille med i en skarp situation som støtte til os fra det kommunale beredskab. Vi blev modtaget af Sektions- og enhedsleder Edvard Wiggers Hansen som inviterede på kaffe, the, kager og frugt. Han gav en grundig gennemgang af stationens forskellige grupper samt hvilke opgaver man kan klare. Derefter var der rundvisning hvor vi så de forskellige grupper i træning. Der var præsentation af den nye motorsprøjte hvor de frivillige blev trænet i at bruge det nye værktøj. En gruppe var i gang med at klippe en bil i stykker for at frigøre en dukke. Redningshundene trænede i murbrokkerne. I garagerne blev alle køretøjer vist og funktionerne af indholdet blev levende beskrevet. Fra Roskilde var der frivillige fra Indsats, Behandlerplads og Indkvartering/Forplejning og alle spurgte livligt ind til deres egne interesseområder og Edvard W. Hansen svarede på en levende og spændende måde på alt og det var helt tydeligt at over 30 år som frivillig og frivilligleder var en god ballast for dette arrangement. Chefen for Uddannelsesafdelingen Sektionschef Steffen Schmidt kom frem til gruppen for at hilse på og han var meget tilfreds med at vi lærte hinanden bedre at kende hvis vi kom i skarp situation. Efter rundvisningen var vi tilbage i mødelokalet for en afsluttende spørgerunde og igen blev alle spørgsmål besvaret fyldestgørende. En spændende aften som alle fra Roskildekredsen fik meget ud af. Stor tak til BRS og Edvard Wiggers Hansen. FRIVILLIG - Juni 2012 - Side 12 / 15

LEDER I BF STÆVNE 2012 Fra Stævneavis nr. 5 lyder det: 417 deltagere har på nuværende tidspunkt tilmeldt sig stævnet - men kære venner, det er jo kun til at fylde den ene skole. Der er plads til mindst lige så mange endnu, så hold jer nu ikke tilbage. Nedennævnte af jeres kammerater er tilmeldt nu, Kom og hils på. Det er ikke et krav at man deltager i konkurrencerne, det er fuldt ud tilladt bare at komme og være med som tilskuer. Skulle det alligevel krible i fingrene for mere, så er der åbent for tilmeldinger til Kombi konkurrencen på selve dagen. Gør en forskel som leder Beredskabsforbundet er organiseret i 75 kredse, der dækker de fleste af landets kommuner. Kredsen ledes af frivillige ledere, der udpeges på Årsmøderne, der afholdes i disse måneder. Kredsene har mange opgaver og som en del af ledelsen har du mulighed for at være med til at præge kredsens arbejde. Spørg din kredsleder om mulighederne i din kreds - der er altid brug for aktive frivillige i kredsarbejdet - og med tiden kan du måske blive en af lederne? Du finder navne på kredsog regionsledere på forbundets web-site under punktet kontakt http://www.beredskab.dk/ beredskabsforbundet/ kontakt/ FRIVILLIG - Juni 2012 - Side 13 / 15

BF REPORTER APP - DE FRIVILLIGE AKTIVITETER SYNLIGGØRES I STIGENDE GRAD BF Reporter App bruges i stigende grad - men ikke hele landet er med Frivillig Konsulent Peter B. Lange er ved at udarbejde en status-rapport over det første halve år med BF Reporter, og han er godt tilfreds med resultaterne, selvom der fortsat er dele af landet, der ikke bruger BF Reporter så aktivt, som vi ønsker det. Men det kommer, og jeg er glad for at se hvor dygtigt de lokale superbrugere sørger for at vi får indberettet. siger Peter B. Lange. Når systemet er fuld indarbejdet, forventer vi flere end 100 rapporteringer om ugen - så der er fortsat et stykke vej, men det går godt fremad. Og der følger ofte gode billeder med. Dem kan man dog kun se, hvis man er logget ind på den medlemsvendte side af www.beredskab.dk - senere på året vil billederne også kunne ses direkte på Facebook, når indberetningerne holder flyttedag til den åbne del af www.beredskab.dk. Senere på foråret vil indberetningerne få en endnu mere central rolle Senere på foråret vil indberetningerne få en endnu mere central rolle, når Danmarkskortet, der viser de seneste 50 rapporteringer, bliver en vigtig del af den åbne forside af www.beredskab.dk. Det sker samtidig med, at web-siden får en ansigtsløftning. Og så vil man også kunne se billederne via Facebook siden. Målet er således at få alle igang med at rapportere - helst med foto - hver eneste gang frivillige er i aktivitet. Det er dog vigtigt at huske, at det er foto af de frivillige vi vil se - ikke af skadesteder eller lignende. Det er kredsenes opgave at sikre, at der ikke godkendes indberetninger, hvor der følger følsomme fotos med, og det sker tilfredsstillende. Opfordringen gælder alle kredse - begynd at bruge BF Reporter App. Så er I med til at sikre synligheden af det frivillige arbejde. Snapshot fra den 3. juni 2012 Indtil videre kan resultatet af indberetningen ses to steder - på den medlemsvendte side af www.beredskab.dk og på en særlig Facebook side, som også modtager indberetningerne: http://www.facebook.com/bfreporter Frivillig Konsulent, Peter B. Lange FRIVILLIG - Juni 2012 - Side 14 / 15

HER FINDER DU BEREDSKABSFORBUNDET På landsplan: www.beredskab.dk Region Nordjylland www.bfregion1.dk Region Midtjylland http://www.bf-region2.dk/ Region Syddanmark http://bf-syddanmark.dk Region Sjælland http://www.bfrsj.dk/ (Ingen web-site aktiv p.t.) Region Hovedstaden http://bfrh.dk/ Brug Beredskabsforbundet Vi vil gerne have, at du som frivillig i det danske redningsberedskab, aktivt bruger Beredskabsforbundet og de muligheder vi stiller til rådighed for dig - vi er dit organisatoriske ståsted. Du er altid velkommen til at kontakte os. Best Practice: Forbyggelse I Holstebro Kommune er Befolkningsuddannelsen i Forebyggelse allerede annonceret som en del af kommunens udbud til borgerne. http://www.holstebroberedskab.dk/ befolknings-uddannelse-iforebyggelse-af-ulykker/ Brug din kreds og region aktivt - spørg om aktiviteter og uddannelse Har du et eksempel på best Practice fra jeres kreds eller beredskab? - så del den med alle de andre tusinde frivillige i Beredskabsforbundet. Skriv en kort mail om emnet til e-mailadressen angivet nedenfor. Så koordinerer vi i delprojektet Best Practice og bringer en omtale af de bedste forslag. Du kan også bruge Smartphone App en BF Reporter, eller få din kreds infoassistent til at gøre det, når den i løbet af foråret 2012 bliver udbredt til alle kredsene. Husk: Et foto med frivillige igang med best practice aktiviteten, eller f.eks. et link til en web-site med jeres medlemsblad etc. pjt@beredskab.dk Du er også meget velkommen til at kontakte 2. Viceregionsleder Flemming Elniff, Region Midtjylland, direkte: elniff@webspeed.dk Send dit bidrag FRIVILLIG udkommer månedligt for at støtte dialog og videndeling mellem Beredskabs-forbundets ledelse og den enkelte frivillige - og mellem de frivillige. Landschefen er redaktør - og vil hver måned udvælge beretninger fra de frivilliges virke landet over. Du kan selv bidrage - enten direkte eller via din kreds - Brug den nye BF Reporter App eller send en email med ord og foto direkte til Landschefen: pjt@beredskab.dk Videndeling og best practice Hjælp os med at videndele på tværs af landets mange kredse. Fortæl om jeres initiativer som frivillige og aktiviteter andre kan lære af. FRIVILLIG Redaktør og udgiver: Landschef i Beredskabsforbundet Per Junker Thiesgaard Beredskabsforbundet Hedelykken 10 2640 Hedehusene FRIVILLIG - Juni 2012 - Side 15 / 15