Stop press-info t. Varmt vand fra solens buffer-anlæg. September 2009 Informationer vedr. mini-midi-maxi-anlæg, som (endnu) ikke er nået med i standard-vejledningsmaterialet, eller som jeg godt vil minde dig om en ekstra gang. Buffer Montér først de (normalt 4 se diagram) følere i de forchromede lister, der er monteret lodret på bufferen: S6 øverst i den øverste klemrække, S3 nederst i den nederste, S4 og S5 ca. i niveau med hver deres bufferudgang. Dette kræver, hvis isoleringen allerede er monteret, at du tager låget af og åbner lynlåsen, men isoleringen behøver ikke tages helt af. Når følerne er monteret, (gen-)monteres. isoleringskappen på beholderen, før der monteres nogen fittings! Husk ved montering af isoleringskappe: Der må ikke bruges gjorde eller spændebånd! Isoleringskappen sættes fast på 1. række huller og klappes med flad hånd ind til beholderen, gradvis fra starten og hele vejen rundt, til isoleringen når sammen. Lynlåsen må ikke lukkes før kappen når sammen af sig selv; er dette ikke tilfældet, må klapningen gentages! Bemærk at rumtemperaturen skal være min. 20 C, ellers er isoleringens overflade for lille og for usmidig til at isoleringen kan nå rundt om beholderen. Solkreds Solkreds-vekslerens sekundærside, dvs. der hvor buffervandet pumpes gennem varmeveksleren og, via trevejsventilen ledes til enten buffer-top eller næsten-bund, indeholder fra min side standardmæssigt følgende komponenter: Pumpe + pumpeunioner ¾, kontraventil, VVFS trevejsventil med motor NC (strømløs lukket). Som udgangspunkt, dvs. med motor monteret, men uden strøm, skal trevejsventilen pege nedad, dvs. at varmen føres til den nederste af de to sol-indgange i bufferen. Først når styringen aktiverer trevejsventilen, fordi fremløbet fra solfanger er varmere end buffer-top, føres det hertil. Begge pumper, både den i pumpeblokken og den på buffer-siden af veksleren sættes på trin 3 permanent. Bemærk ændring i 2008 og fremad: Pumperne styres separat, fra hver sin udgang, og dermed er der ikke længere behov for tacosetter på buffer-siden, pumpen skal ikke reguleres manuelt. Rør/forbindelse fra bufferens udgangs-t-stykke ¾ og til pumpe mv. kan udføres i forskellige rørmaterialer: Sorte rør, kobberrør, flexslanger... alt efter hvad du helst vil arbejde i. Disse dele medleveres derfor ikke. Fittings til varmeveksler leveres med kobberrørsfittings i samme dimension som solkredsen. Ekspansionsbeholderens fortryk skal som regel tilpasses! Hvis der er ca 10 meter lodret afstand fra solfangernes overkant til buffer/manometer, vælges et fortryk på knap 1,5 bar. Med hver meters afvigelse herfra ændres fortrykket 0,1 bar. Driftstrykket i solkredsen i kold tilstand (aflæses på manometret ved påfyldning) sættes ca. 1/2 bar højere. Trykekspansionsbeholderen i solkredsen monteres lavere end pumpeblokken, og med sin tilslutning pegende opad (og dermed ventilen nedad). Flexrøret fra pumpeblok til trykekspansion går dermed nedad og forbliver således koldt, også når anlægget er i drift.
Det rette flow For at opnå en god lagdeling, er det generelt vigtigt at de pumper, der sender vand ind i (og ud af) bufferen, kører med et til opgaven passende flow. Hvis f.eks. en stoker sender varme ind øverst med for stor hastighed, ødelægges lagdelingen, fordi det varme vand skydes op mod beholdertoppen og herfra ned langs siden, i stedet for at blive liggende for oven. Bemærk ændring i 2008 og fremad: Pumpe til fyr/ovn tilsluttes nu udgang 6 og styres normalt efter udgangstemperaturen fra kedlen, dvs. nedenstående manuelle flowregulering, nu sat i ( ), er ikke længere nødvendig. (Indstil derfor flowet, så det bliver så stort som nødvendigt, men så lille som muligt: Brug pumpernes trin-indstilling til grov-indstillingen, og haner eller eventuelle tacosettere til fin-indstilling. En god lagdeling muliggør i sig selv et lavt flow, idet der jo skal udveksler væsentligt mindre vand mellem buffer og kedel, hvis det starter med at være køligt, når det kommer ind, end hvis der piskes en næsten éns grød rundt mellem fyr og buffer.) Gulvvarmesystemer, der leverer en meget stor returvands-mængde, kan med fordel forbindes til begge bufferens indløb nederst, så flowhastigheden i hvert indløb halveres. Bemærk ændring i 2008 og fremad: Pumperne styres separat, fra hver sin udgang, og dermed er der ikke længere behov for tacosetter på buffer-siden, pumpen skal ikke reguleres manuelt. Derfor skal du ikke bruge nedenstående to afsnit, med mindre dit anlæg specifikt er udformet, så solvarmepumperne primær/ sekundær (på de to sider af veksleren) er tilsluttet samme styringsudgang, og der sidder en tacosetter i forbindelse med pumpen på buffersiden! (Detaljeret forklaring vedr. solvarmekredsens flow Den løse tacosetter monteres på solvarmevekslerens sekundærside, og muliggør en afbalancering af flowet primær/sekundær. Hvis sekundærpumpen kører for hurtigt, når buffervandet ikke at blive tilstrækkeligt opvarmet på vejen gennem veksleren, og kommer for koldt ind i toppen af bufferen, og det skaber skadelig omrøring. Fremgangsmåden ved afbalancering er at man først prøver om man, ved justering af pumpens trin kan få et passende flow på sekundærsiden, og hvis ikke, at man så vælger det "lidt for høje" trin og så forøger modstanden i kredsen med tacosetterens kuglehane (lige over vinduet med flyderen). For at finde det korrekte flow skal man eksperimentere lidt på et tidspunkt, hvor solvarmekredsen kører i god fart, men gerne på toppen af bufferen (trevejsventil aktiveret): Iagttag solvarmevæskens temperatur, når den går ind i veksleren (aflæses på pumpeblokken fremløbstermometer), og buffervandets temperatur, når det forlader veksleren på vej ind i bufferen. Der drosles så på tacosetteren / pumpens trin vælges, med henblik på at få en så lille spredning som muligt mellem disse to temperaturer, dog uden at droslingen på sekundærsiden medfører temperaturstigning på primærsiden (=at der aftages for lidt varme, så solkredsen ikke køles tilstrækkeligt).) Da de anvendte skivetermometre ikke er særlig præcise, kan du evt. indstille dem ved hjælp af en af styringens temperaturfølere: Læg temperaturføler og termometer samme sted og lad temperaturerne pendle sig ind på omgivelsestemperaturen. Afviger termometervisningen fra den temperatur, styringen måler, kan termometer-visningen finindstilles ved hjælp af skruen i enden af termometersonden. Det anbefales ikke at dyppe termometrene i væske, da der i så fald er fare for at de ruster fast i deres dyklomme!
Tilkobling af automatisk kedel Mange moderne gas- og oliefyr arbejder med en meget stor, ikke udefra regulérbar kedelgennemstrømning. Det betyder samtidig, at der kun sker en lille opvarmning på 6-10 grader pr. kedelgennemløb. HVIS en sådan kedel tilsluttes bufferens øverste indgang og nederste udgang, vil den altså langsomt opvarme hele bufferen, fra øverst til nederst, hvilket ikke er meningen den skal kun opvarme toppen, mens resten reserveres til solvarmen eller evt. fastbrændselsfyr. Sådanne automatiske kedler (også moderne oliefyr) skal derfor tilsluttes med fremløbet ind i buffer-top og retur fra en ledig næst-øverst-studs. Således vil det kun være bufferens top, der bliver opvarmet af fyret. Kontraventiler mv. Hvis alle varmekilder og aftagere tilsluttes en egen indgang på bufferen, vil det som regel ikke være nødvendigt at montere kontraventiler eller zoneventiler i nogen af kredsene. I og med at en pumpe suger fra beholderen og skubber samme mængde ind ad et andet hul, er der jo ingen kræfter, der vil sætte skub i de øvrige, uafhængige kredsløb. Når to kilder eller aftagere, f.eks. fyr og varmekreds, derimod tilsluttes samme hul /rør, skal det overvejes, om der kan opstå en uønsket cirkulation i den ene kreds, forårsaget af den anden, og i givet fald træffes de nødvendige forholdsregler herimod, dvs. enten en kontraventil (hvis de to pumper virker modstrøms) eller evt. ligefrem en motorventil, også kaldet zoneventil, der åbner sammen med den pågældende kreds pumpe. Er du i tvivl om noget i denne forbindelse er du velkommen til at spørge os til råds. Varmevekslere bør monteres lodret, f.eks. stillet på et galvaniseret vinkelbeslag og holdt ind til væggen med et par stykker patentbånd. Vend dem rigtigt: Sekundærside (kendes på en prik i bunden af tilslutningerne) skal vende mod højre, og så er den varme ende øverst. Termix vekslere er isoleret fra fabrikken og behøver ikke yderligere isolering. HVIS vekslerne forsynes med ekstra isolering, hermed en lille advarsel: Brugsvands-veksleren må ikke isoleres sammen med bufferen, så den altid holdes varm, idet dette medfører uforholdsmæssigt hurtig tilkalkning! Følere Typer: Sorte, røde og grå : Sort og rød er med varmebestandig ledning sort (med klemkasse med lynnedslagsbeskyttelses-diode) er en mere højtemperaturbestandig Pt-1000-udgave, beregnet til (rør)solfanger, rød er til kedel, ovn og andre potentielt meget varme steder. Følere med grå ledning er til beholder, veksler osv. Husk at de sorte, mærket Pt1000 har en anden modstandskarakteristik end de øvrige, og derfor ikke uden videre kan tilsluttes andre styringsindgange, uden at man fortæller styringen det! Hvis du får brug for at ændre standard-følertildelingen, skal du gå ind i Indgange /PAR og ændre følertype, f.eks. fra KTY til Pt1000 på den pågældende indgang. Følernes placering Hvor skal følerne sidde (i dyklomme, på rør osv.)? Solfangerføler (normalt S1), solvarme-fremløbsføler (normalt S2) og solvarme-sekundærføler S9 sidder i de dertil medleverede dyklommer. Bufferens 4 følere monteres på beholderens overflade, under isoleringen, i den dertil beregnede klemliste og ud for hver sin ind-/udgang den øverste og den nederste dog så langt, hhv. oppe og nede som muligt. Følerne på centralvarmens fremløb (normalt S10 og S11) kan monteres i dyklomme på disse rør (ikke medleveret) eller klemmes fast uden på rørene, f.eks. med en strip eller et spændebånd (ikke medleveret). Føler, der er fastspændt på rør, bør dækkes af rørisolering.
Ultrahurtig føler i varmtvands-station, normalt S7: Denne specielle tynde, lange føler anbringes uden dyklomme i varmtvandsvekslerens varmtvandsudgang, skubbet næsten helt i bund. Strømningskontakt/flowswitch skal sidde, så det kolde vand strømmer opad og igennem switchen på ved ind i veksleren. Flowswitchen fås i to udgaver, en AC og en DC-udgave. DC-udgaven, som almindeligvis bruges, sættes elektrisk i serie med den ultrahurtige føler, således at udgangstemperaturen kun registreres, når der tappes vand. AC-udgaven anbringes elektrisk i serie med pumpen, således at temperaturen godt nok hele tiden registreres, men så pumpen kun får strøm, når der tappes vand. Følere til kedler (normalt S8) anbringes i lomme på kedel (hvis den har sådan én) eller på fremløb fra kedel, så tæt på kedel som muligt der skal blive varmt, når der fyres i kedlen, også når ladepumpen ikke kører. Rumføler(e), normalt S13 (+ evt. S14): Her er der 2 skoler: 1. anbringes i lyskontakt-højde på en væg i det, for den pågældende varmekreds centrale rum, væk fra træk, kolde mure ol. og ikke dækket af gardiner ol. 2. anbringes på varm væg i badeværelse eller andet rum uden vinduer/træk (her kan Udeføler, normalt S12: Udendørs på nordmur, helst ikke udsat for sol Specielle følere: Ved brugsvands-cirkulation: Cirkulationsføleren anbringes på cirkulationsledningens retur, lige før varmtvandsstationen, enten i en dyklomme eller fastspændt på rør, dækket af rørisolering. Ved energiproduktionsmåling: Solkreds-returtemperaturmåleren anbringes på solkredsens retur, f.eks. lige efter veksler, enten i en dyklomme eller fastspændt på rør, dækket af rørisolering. Varmekredsstation og shuntventil fremløb (blandet) retur (fra radiatorer/ gulvvarme) varmt (fra buffer) Shuntventil VVFS Varmekredsstation kan spejlvendes omkring den lodrette akse, enten med fremløbet til højre eller til venstre. Byg det sammen som det passer bedst på stedet, og følg følgende fremgangsmåde, når ventilen skal stilles og motoren tilsluttes til styringen: Start med at stille ventilen som vist på foto herover (spejlvendes, hvis fremløb ønskes til venstre). Hanen skal altså stå, så den blander varmt fremløbsvand (nedefra) med koldt returvand (fra venstre) til fremløbet (opad). Det gør den, når den affasede side af ventil-spindelen (tag håndtaget af for at se
den!)lille knebelen (OG håndtagets pil ) peger lige mod strømmen. altså på et punkt midt imellem de to rør, hvorfra vandet kommer. Motor og styring Nu virker ventilen, når du monterer det håndtag der følger med ventilen, som en manuel shunt, som der sidder i mange ældre varmeanlæg. For at styringen kan styre shunten, skal den imidlertid forsynes med motor, og motoren forbindes elektrisk med styringen: Tag evt. håndtag af og anbring det lange, sekskantede plaststykke, der ligger i plastposen ved styringen på ventilens spindel enden med mange detaljer mod ventilen den kan kun sidde på én måde. Montér motoren retvendt, brug skruen med alm. hoved og kærv til at fastgøre motoren på ventilen. Nu skal motoren forbindes med styringen: Som det fremgår af det elektriske diagram herover, skal den blå ledning forbindes til styringens fælles nul for udgang 8-9 eller 10-11, alt efter hvilken varmekreds du monterer. Af tegningen herover fremgår det, hvilken ledning der medfører hvilken motorbevægelse, og herudfra kan du finde ud af, hvilken styringsudgang den skal tilsluttes. Eksempel: Hvis du har monteret din varmekredsstation med fremløbet til højre som i VVFS vejledning, så gælder tegningen af shunten herover. Her ses det, at når ventilhåndtaget drejes til højre, så åbner shunten (=tager mere varmt fremløb og mindre kold retur), dvs. at den brune ledning skal forbindes til styringens åbne-udgang, som i VVFS standardprogram er A8 (varmekreds 2: A10). Den sorte ledning forbindes til udgang 9/11, og den blå til den fælles nul. Hvis varmekredsen spejlvendes, skal ledningerne til 8 og 9, hhv. 10 og 11 monteres omvendt af det ovenfor beskrevne, dvs. sort til udgang 8/10 osv. Elvarmelegeme eller elpatron monteres, i HUCHs PSX-beholdere i det uanvendte næstøverste hul der hvor der normalt sidder et termometer. For at elpatronen kan komme ind, skal prelpladen først bankes ind med f.eks. et stykke vandrør. Vælg 3 kw, hvis det kun er til brugsvands-supplering og evt. at kunne
holde huset frostfrit i ferieperioder, 6 kw, hvis der også skal kunne laves supplerende rumvarme. Hvis der er et lejlighedsvist, stort rumvarmebehov, som skal dækkes med el, kan det være fordelagtigt at montere endnu en elpatron længere nede i bufferen, i et af de næst-nederste huller. Hvis begge de næst-øverste huller er optaget, f.eks. fordi der er tilkoblet et gasfyr, kan der laves en ekstra flange til elpatron. Ordliste Patentbånd, hulbånd: Stål bånd med huller til forankring og fastgørelse. Købes i ruller i forsk. dimensioner i byggemarked