KREDS- VEDTÆGTER

Relaterede dokumenter
VEDTÆGTER FOR BRØNDERSLEVKREDSEN

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen

FÆLLESLEDELSES VEDTÆGTER

Standardvedtægter for regioner

Socialdemokratiets fællesledelses vedtægter i Herning Kommune

Vedtægter for Socialdemokratiet i Kolding Syd & Socialdemokratiet i Kolding Nord

Vedtægter for Socialdemokratiet på Bornholm

Vedtægter for. Socialdemokratiet. Kommunekredsen. Hjørring

Vedtægter for Socialdemokraterne i Region Sjælland

FORENINGS- VEDTÆGTER

Vedtægter for Socialdemokratiet i Viby

Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune

Standardvedtægter for foreninger

Vedtægter. 5 FORENINGENS LEDELSE... 4 Stk. 1. Generalforsamlingen... 4 Stk. 2. Bestyrelsen... 5 Stk. 3. Samarbejde med kommunalbestyrelsesgruppen...

Vedtægter for Socialdemokraterne i Kolding Kommune (Fællesledelsen)

FORENINGSVEDTÆGTER

VEDTÆGTER FOR SOCIALDEMOKRATIET I EGEDAL KOMMUNE

Vedtægter for Socialdemokraterne i Brøndby (Fællesledelsen) VEDTÆGTER FOR SOCIALDEMOKRATERNE I BRØNDBY (FÆLLESLEDELSEN)

WEB: S-EGEDAL.DK

VEDTÆGTER FOR SOCIALDEMOKRATIET I EGEDAL KOMMUNE

28. februar Ændret den 18. februar marts 2009/st 1 Vedtægter for Socialdemokraterne i Rudersdal

Vedtægter for Socialdemokraterne i Fredericia partiforening og Fredericia Kredsen.

Vedtægt for Socialdemokratiet i Aabenraa.

Vedtægter for Partiforeningen Broager, Gråsten, Sundeved

Vedtægter for Socialdemokraterne på Samsø

Vedtægter for kredsforeningen Socialdemokraterne i Varde Kommune

Vedtægter for Socialdemokraterne i Egedal Kommune.

Vedtægter for Socialdemokratiet i Albertslund. Vedtaget på generalforsamlingen Den 22. April 2014

Socialdemokratiet i Ballerup Kommune Vedtægt CVR

VEDTÆGTER FOR SOCIALDEMOKRATIET

Socialdemokraterne i Regionen Hovedstaden. Vedtægter

LOVE. for LEMVIG SOCIALDEMOKRATERNE

Vedtægter for Socialdemokraterne på Nordfyn.

Socialdemokratiet for Rødekro og Omegn

Standardvedtægter for foreninger i kommuner med kun én forening (Rødekro).

LOVE: 1 Formålet 2 Betingelser for medlemskab 3 Medlemsrettigheder 4 Medlemskontingent 5 Foreningerne 6 Fællesledelser 7 Kredsorganisationerne

Vedtægter for Socialdemokraternes Partiforening i Fredensborg kommune

VEDTÆGTER FOR SOCIALDEMOKRATIET I KØBENHAVN

Vedtægter for Socialdemokratiets Partiforening i Fredensborg kommune Revideret på generalforsamlingen den 22. januar 2017

LOVE (linjenummereret)

OPSTILLINGSREGLER I FORBINDELSE MED KOMMUNALVALG 2017 VEDTAGET PÅ DET ORDINÆRE DELEGERETMØDE D. 2. APRIL 2016

Vedtægter for Nye Borgerlige

Vedtægter for Kredsrådet i Kreds 3

Vedtægter for Nye Borgerlige

Vedtægter for SF København

Vedtægter for Venstre i Viborg Kommune

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

Vedtægter for Venstre, Danmarks Liberale Parti s Kommuneforening i Horsens kommune

Vedtægter for SF Midtjylland, samt Øst- og Vestjyllands storkredse

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

[1] Vedtægter. for. Venstre Aabenraa. Kommune. Marts Vedtægter for Venstre Aabenraa Kommune

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger

Vedtægter for Nye Borgerlige

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Radikale Venstres kommuneforening i Ballerup kommune

Vedtægter for Kreds Øst

Vedtægter for Venstre i Odsherred

MEDBRING VENLIGST "DEN RØDE TRÅD" TIL GENERALFORSAMLINGERNE

Vedtægter for Landsforeningen Sind, Regionskreds Sjælland

Vedtægter for Kreds Øst

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for Liberal Alliance STORKREDS FYN cvr.nr

Vedtægter for Slagelse Lokalafdeling. Marts 2018

Vedtægter for Københavns Konservative Vælgerforening

VEDTÆGTER FOR. Frederikssund Lærerkreds. Danmarks Lærerforening

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt

VEDTÆGTER FOR KREDS 37. Danmarks Lærerforening

Landsforeningen SIND. Vedtægter for. Roskilde-Lejre Lokalafdeling

Vedtægter for kreds 4

Stk. 4. Regionskredsen kan jfr. 10 varetage specifikke opgaver på vegne af lokalafdelinger

generalforsamlingen ) 3. lokalafdelingsbestyrelsens beretning om lokalafdelingens virksomhed i det forløbne år fremlægges til debat og godkendelse.

Kredsens navn er Sydbank Kreds. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter.

Vedtægter for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti, vedtaget på Landsråd 2006

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

Vedtægter for Frit Forum København (Vedtaget den 27. marts 2010)

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

Ny vedtægt for SIND, HOLBÆK-ODSHERRED-KALUNDBORG

VEDTÆGTER FOR NYKREDS

Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug

2. Formål Foreningen har til formål på lokalt plan at virke inden for DTF s formål, jf. 2 i DTF s vedtægter.

Greve Lærerforening. Danmarks Lærerforening Kreds 43 VEDTÆGTER. Kredsens navn er DLF Kreds 43 Greve Lærerforening. Den har hjemsted i Greve Kommune.

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

Vedtægter for SIND Vestjylland Lokalafdeling

Kredsens navn er Sydbank Kreds. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter.

Vedtægter for Studenterforum Metropol ved Professionshøjskolen Metropol

Stk. 2. Lokalafdelingens hjemsted er formandens postadresse. Stk. 3. Lokalafdelingen er en del af Landsforeningen SIND, Regionskreds Midtjylland.

Vedtægter for Foreningen NORDEN

Vedtægter. Partiforeningens navn er Socialistisk Folkeparti, Aalborg. Foreningen er hjemmehørende i Aalborg Kommune.

Kredsvedtægter for SCHÆFERHUNDEKLUBBEN FOR DANMARK

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

Vedtægter for BUPL-Bornholm.

Vedtægter for Liberal Alliance Gladsaxe

Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS)

Greve Lærerforening. Danmarks Lærerforening Kreds 43 VEDTÆGTER. 1 Kredsens navn er DLF Kreds 43 Greve Lærerforening. Den har hjemsted i Greve Kommune.

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug

VEDTÆGTER VONSILD GYMNASTIKFORENING

Transkript:

KREDS- VEDTÆGTER 2016-2020

KREDSVEDTÆGTER: 1 Kredsens navn og tilhørsforhold 5 Kredsen omfatter alle socialdemokratiske foreninger i folketingsopstillingskredsen 5 2 Formålet 5 3 Kredsens opgaver 5 Stk. 1. Opstilling af folketingskandidat 5 Stk. 2. Kommunalbestyrelsesvalg 5 Stk. 3. Regionsrådsvalg 5 Stk. 4. Møder om det regionale arbejde 6 Stk. 5. Agitation og valgkamp 6 Stk. 6. Oplysningsarbejde 6 Stk. 7. Samarbejde med foreningerne 6 Stk. 8. Valg af kongresdelegerede 6 Stk. 9. Andre opgaver 6 Stk. 10. Opgaver fra andre led i organisationen 6 4 Kredsens ledelse 7 Stk. 1. Den kompetente forsamling 7 Stk. 2. Beregningsgrundlag for foreningsrepræsentanter ved repræsentantskab 7 Stk. 3. Indkaldelse af den kompetente forsamling 7 Stk. 4. Den kompetente forsamlings opgaver 8 Stk. 5. Bestyrelsens sammensætning 8 Stk. 6. Samarbejde med kommunalbestyrelsesgruppen 9

5 Kredsens økonomi 9 Stk. 1. Kontingent fra foreningerne 9 Stk. 2. Regnskabsår og revision 9 Stk. 3. Tegningsrettigheder 9 6 Stemmeret og valgbarhed 9 Stk. 1. Opstillingsmøder 9 Stk. 2. Valg i kredsen 10 Stk. 3. Opstilling til offentlige valg 10 Stk. 4. Dobbeltmandater 10 7 Kommunevalg 11 8 Folketingsvalg 12 Stk. 1. Opstillingen 12 Stk. 2. Præsentationsmøder 12 Stk. 3. Suppleringskandidater i storkredsene 13 9 Afstemningsregler om folketingskandidat 13 10 Valg af kongresdelegerede 14 Stk. 1. Kredsdelegerede 14 Stk. 2. Kommunedelegerede 14 Stk. 3. Foreningsdelegerede 14 11 Forsøgsvirksomhed 14 12 Ligestilling mellem kønnene 15 13 Vedtægterne 15 4

1 KREDSENS NAVN OG TILHØRSFORHOLD Kredsen omfatter alle socialdemokratiske foreninger i folketingsopstillingskredsen. Kredsens navn er: Socialdemokratiet i Kredsen er organiseret i Socialdemokratiet i region 2 FORMÅLET Kredsen anerkender Socialdemokratiets program og vil virke for dets gennemførelse på grundlag af partiets love og beslutninger. Dette gøres ved at inspirere til og koordinere politiske dialoger, uddannelse og samarbejde mellem kredsens foreninger samt formidle samarbejdet med den øvrige arbejderbevægelse at formidle samarbejdet med kredsens folketingskandidat samt opstille og føre valgkamp for denne at arbejde for øget tilslutning til partiet 3 KREDSENS OPGAVER Stk. 1. Opstilling af folketingskandidat I de, af lov om valg til Folketinget, fastsatte opstillingskredse udpeges en kandidat for Socialdemokratiet. Kandidaterne opstilles sideordnede, således at samtlige kandidater opstilles i hver opstillingskreds inden for storkredsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsesvalg Kredsen skal bistå de lokale foreninger ved planlægningen af kommunevalget. I kredse, hvor der er flere kommuner, eller i kommuner, hvor der er flere kredse, varetages disse vedtægters 4 stk. 6, 7 og 10 stk. 2 af fællesledelsen. Stk. 3. Regionsrådsvalg Kredsen skal i den kompetente forsamling forud for regionsrepræsentantskabsmødet indstille forslag til kandidater til regionsrådsvalget. 5

Stk. 4. Møder om det regionale arbejde Kredsens bestyrelse mødes mindst to gange om året sammen med de øvrige kredsbestyrelser inden for regionen til møde med regionsbestyrelsen og regionsrådsgruppen for at drøfte det regionspolitiske arbejde. Stk. 5. Agitation og valgkamp Kredsen skal i samarbejde med foreningerne i kredsen arbejde for at få flere medlemmer i partiet. Kredsen skal føre valgkamp for de opstillede kandidater til Folketinget og regionsrådet samt medvirke i Europa-Parlamentsvalgkampen. Stk. 6. Oplysningsarbejde Kredsen skal udføre oplysnings- og uddannelsesvirksomhed. Stk. 7. Samarbejde med foreningerne Kredsens ledelse bør sørge for et nøje samarbejde mellem samtlige foreninger i kredsen samt formidle en tæt kontakt med folketingskandidaten og regionens hovedbestyrelsesmedlemmer. Stk. 8. Valg af kongresdelegerede Kredsformanden er kredsens repræsentant på partiets kongres, der skal vælges en stedfortræder for kredsformanden. Der skal på et møde i kredsens kompetente forsamling vælges yderligere en kongresdelegeret samt stedfortræder. Stk. 9. Andre opgaver Kredsformanden er ansvarlig for at meddele kredsens foreninger, regionsorganisationen og Partikontoret, hvem der er valgt til tillidsposter i kredsen. Stk. 10. Opgaver fra andre led i organisationen Kredsen har i øvrigt pligt til at udføre det arbejde, den er pålagt i partiets love, og som kredsens foreninger, regionsorganisationen og Partikontoret måtte anse for påkrævet. 6

4 KREDSENS LEDELSE Stk. 1. Den kompetente forsamling Vælges kredsrepræsentantskabet som den kompetente forsamling, vil kredsrepræsentantskabet være kredsens øverste myndighed bestående af delegerede valgt på foreningsgeneralforsamlingerne samt kredsbestyrelsen. Øvrige medlemmer i kredsen har adgang til kredsrepræsentantskabsmødet uden stemmeret. Vælges generalforsamling som den kompetente forsamling, kan alle medlemmer i kredsen deltage på kredsgeneralforsamlingen med tale- og stemmeret. Stk. 2. Beregningsgrundlag for foreningsrepræsentanter ved repræsentantskab For de første 50 medlemmer to repræsentanter. Derefter en repræsentant for hver påbegyndt 50 medlemmer indtil 350. Derudover en repræsentant for hver påbegyndt 100 medlemmer. Ved beregningen af foreningernes repræsentationsret regnes med det medlemstal, for hvilket der i gennemsnit er betalt kontingent til Partikontoret i det sidste regnskabsår. For at kunne udpeges til delegeret til repræsentantskabet skal vedkommende have betalt kontingent. Derudover er alle medlemmer af foreninger i kredsen adgangsberettiget med taleret, men uden stemmeret ved personligt fremmøde. Stk. 3. Indkaldelse af den kompetente forsamling Den kompetente forsamling samles normalt til ordinært møde inden udgangen af maj måned. Ordinære møder i den kompetente forsamling indkaldes af bestyrelsen med en måneds varsel. Indsendte forslag kan kun komme til behandling efter forudgående vedtagelse i en foreningsbestyrelse og skal være indsendt senest 14 dage forud for mødet. Forslagsberettigede er også kredsbestyrelsen. 7

Indkomne forslag skal tilsendes de delegerede/medlemmerne senest 8 dage før mødet i den kompetente forsamling sammen med indkaldelse og dagsorden. Ekstraordinært møde i den kompetente forsamling kan indkaldes af kredsbestyrelsen eller på begæring af en foreningsgeneralforsamling. Mødet skal afholdes tidligst 8 dage og senest 14 dage efter begæringens fremkomst. Stk. 4. Den kompetente forsamlings opgaver På det ordinære møde i den kompetente forsamling aflægger bestyrelsen beretning om virksomheden i det forløbne år, i hvilken der lægges op til debat om partiets politiske og organisatoriske virksomhed. Kassereren forelægger det reviderede regnskab med revisorernes bemærkninger. Nedsatte udvalg aflægger beretning. Der fremlægges uddannelses- og aktivitetsplan for det kommende år. Herudover aflægges beretning fra regionsrådsgruppen og politisk beretning fra folketingskandidaten. Der foretages valg til bestyrelsen af formand, kasserer og minimum tre bestyrelsesmedlemmer. Herudover vælges 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter og 2 bestyrelsessuppleanter (antallet bør tilpasses de lokale forhold). Alle medlemmer i kredsen er valgbare. Stk. 5. Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen består af den valgte bestyrelse jf. stk. 4 samt formændene for partiforeningerne i kredsen. Adgangsberettiget er fællesledelsesformænd i kredsen, kredsens folketingskandidat, en repræsentant fra DSU samt formændene for udvalg, der er nedsat af kredsens kompetente forsamling. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, herunder hvem der i øvrigt er adgangsberettiget. 8

Stk. 6. Samarbejde med kommunalbestyrelsesgruppen I kredse, hvor der er flere kommuner, eller i kommuner, hvor der er flere kredse, varetages dette stk. 6 af fællesledelsen. Kommunalbestyrelsesgruppen aflægger beretning til den kompetente forsamling. Bestyrelsen udpeger foreningens repræsentanter til deltagelse i kommunalbestyrelsesgruppens møder. 5 KREDSENS ØKONOMI Stk. 1. Kontingent fra foreningerne Kredsen fastlægger, efter nærmere regler vedtaget af Hovedbestyrelsen, selv sit kontingent på et årligt møde i den kompetente forsamling. Stk. 2. Regnskabsår og revision Kredsens regnskabsår er fra den 1. januar 31. december. Stk. 3. Tegningsrettigheder Kredsen tegnes af formand og kassereren i fællesskab. Bestyrelsen kan dog meddele eneprokura til formand og kasserer for så vidt angår foreningens driftskonto, herunder særskilt give kassereren tilladelse til at benytte Homebanking via egen hjemmecomputer. Køb, salg samt pantsætning af jord og fast ejendom skal godkendes af den kompetente forsamling. 6 STEMMERET OG VALGBARHED Stk. 1. Opstillingsmøder For at få stemmeret på møder, hvor der skal opstilles/indstilles kandidater til kommunalbestyrelsen, regionsrådet, Folketinget eller Europa-Parlamentet, skal man have sine fulde medlemsrettigheder jf. lovenes 2 stk. 4. 9

Alle medlemmer af Socialdemokratiet i kredsen kan være med til at opstille kandidater, uanset om de har stemmeret ved det tilhørende valg. Kun medlemmer bosiddende i det valgområde, hvor listen dækker, har stemmeret ved opstillingsmøde i den kompetente forsamling eller ved urafstemning ved personligt fremmøde. Stk. 2. Valg i kredsen For at kunne vælges til tillidshverv i kredsen skal man have betalt kontingent. Stk. 3. Opstilling til offentlige valg For kandidater, der opstiller til kommunevalg, regionsrådsvalg, Folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg gælder, at de skal have været medlem af partiet i minimum et år. Dog medregnes medlemsanciennitet fra DSU. Dispensation fra dette krav kan i særlige tilfælde gives af den kandidatudpegende forsamling. Når der bruges urafstemning, er det den kompetente forsamling i forbindelse med afstemningen, der kan dispensere. Alle dispensationer skal vedtages med 2/3 af de afgivne gyldige stemmer. Afgørelserne kan ankes for Hovedbestyrelsen. Stk. 4. Dobbeltmandater Medlemmer af partiet kan kun være medlem af ét af følgende organer: kommunalbestyrelse, regionsråd, Folketinget og Europa-Parlamentet. Medlemmer af partiet kan ikke samtidig opstille til kommunalbestyrelsen og regionsrådet. For de kommunale opstillinger gælder det, at man kun kan deltage i én urafstemning, enten om opstilling på den regionale eller på den kommunale liste. Ønsker man at være kandidat, må man på forhånd beslutte sig for, på hvilken af de to lister man vil kandidere. I helt særlige situationer i forbindelse med opstilling til regionsråds- og kommunevalg kan de berørte, opstillende forsamlinger give konkret dispensation fra dobbeltmandatreglen. 10

I helt særlige situationer i forbindelse med opstilling til regions- og kommunevalg samt folketingsvalg, kan Hovedbestyrelsen efter indstilling fra de berørte, opstillende forsamlinger give konkret dispensation fra dobbeltmandatreglen. Dispensationen gælder for den resterende periode, der hvor man på dispensationstiden er valgt. Der kan ikke dispenseres således, at man varetager to fuldtidsvalgte poster. 7 KOMMUNEVALG I kommuner med flere foreninger inden for kommunen varetages denne af fællesledelsen. I kommuner med flere kredse, eller i kredse, der dækker flere kommuner, varetages denne af fællesledelsen. Før kommunevalget nedsættes der et kandidatudvalg, som forestår og er ansvarlig for opstilling af kandidater. Kandidatudvalget kan, og har om nødvendig pligt til at bringe kandidater i forslag. Kandidatudvalget skal bestå af repræsentanter fra bestyrelsen og DSU. Herudover beslutter den kompetente forsamling, hvem der skal sidde i kandidatudvalget. Kandidater kan ikke sidde i kandidatudvalget. Der kan som hovedregel kun opstilles én socialdemokratisk liste. Såfremt der opstilles på flere lister, skal disse indgå listeforbund med kun én borgmesterkandidat. Den kompetente forsamling beslutter opstillings- og afstemningsregler. Af afstemningsreglerne skal det fremgå, om man opstiller på prioriteret liste eller sideordnet, ligesom det skal fremgå, om man vælger urafstemning eller den kompetente forsamling. Der gives medlemmerne mulighed for at bringe kandidater i forslag. Valg af kandidater foregår ved urafstemning eller kompetent forsamling, hvortil kun partimedlemmer bosiddende i kommunen har stemmeret. 11

Den kompetente forsamling fastlægger selv sine urafstemningsregler. Afstemningen om kandidater til borgmesterposten skal foretages separat. Kandidater til borgmesterposten skal meddeles på forhånd. 8 FOLKETINGSVALG Stk. 1. Opstillingen Hver kreds skal opstille en kandidat til Folketinget. Opstillingen foregår i den kompetente forsamling. Opstilling af kandidat foretages hvert år. Den ved sidste folketingsvalg opstillede kandidat betragtes uden videre som foreslået igen, medmindre vedkommende frabeder sig genvalg. Andre kandidater skal for at komme i betragtning være skriftligt anbefalet forud for mødet i den kompetente forsamling af mindst 25 af foreningens medlemmer ved personlig underskrift. Hvis der til den kompetente forsamling kun fremkommer forslag om en kandidat, betragtes den pågældende som opstillet. Hvis to eller flere kandidater er bragt i forslag, skal afgørelsen træffes enten af den kompetente forsamling eller ved urafstemning. Forslag fra medlemmer skal være formanden i hænde senest 8 dage før mødet i den kompetente forsamling afholdes. Såfremt en kandidat har frabedt sig genvalg, skal der opstilles en kandidat senest seks måneder herefter, dog senest ved valgets udskrivelse. Vælges der ikke en ny kandidat inden seks måneder, skal Hovedbestyrelsen udpege en ny kandidat i samarbejde med kredsen. Stk. 2. Præsentationsmøder Det påhviler bestyrelsen inden urafstemningen/afstemningen og senest 14 dage efter mødet i den kompetente forsamling at indkalde og afholde et eller flere møder, hvortil alle medlemmer af foreningen har adgang, og hvor de foreslåede kandidater får lejlighed til at fremføre deres synspunkter. 12

Stk. 3. Suppleringskandidater i storkredsene Hvis der ikke er opstillet kandidater af begge køn i en storkreds, skal Hovedbestyrelsen opstille en suppleringskandidat af det køn, der ikke er opstillet i kredsene. Den pågældende kandidat skal i givet fald vælges på et hovedbestyrelses møde efter indstilling fra en foreningsgeneralforsamling, et kredsrepræsentantskabsmøde, en kredsgeneralforsamling eller 50 medlemmer ved personlig underskrift. Såfremt der opstilles suppleringskandidat, nedsætter Hovedbestyrelsen en baggrundsgruppe, der støtter kandidaten mellem valgene og arrangerer valgkamp for kandidaten. 9 AFSTEMNINGSREGLER OM FOLKETINGSKANDIDAT I tilfælde af at valget foregår i en kompetent forsamling, og der er mere end én kandidat, skal denne opnå mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for at være valgt. I modsat fald skal kandidatlisten sendes ud til urafstemning blandt medlemmerne i kredsen. Ved urafstemning med kun to kandidater, er den valgt, der får flest stemmer. Ved urafstemning med flere kandidater skal den, der vælges, have mere end 50 % af de afgivne stemmer. Blanke og andre stemmer tæller ikke med. Såfremt ingen af kandidaterne ved den første afstemning får det krævede antal stemmer, foretages en ny afstemning mellem de to kandidater, der ved første urafstemning nåede de største stemmetal. Ved denne afstemning er den valgt, der opnår størst stemmetal. Vælges urafstemningsmodellen må kun anvendes de stemmesedler og stemmekuverter, som kredsen har ladet fremstille. På stemmesedlen anføres kredsens navn samt de foreslåede kandidater i alfabetisk rækkefølge. Herudover må stemmesedlen kun indeholde meddelelse om, at der kun må sættes kryds ud for den kandidat, man ønsker at stemme på. Stemmekuverten, hvori stemmesedlen skal afleveres, mærkes»urafstemning«. 13

Udsendelsen forestås af kredsbestyrelsen og sker efter medlemslister, der er udarbejdet af de respektive foreninger. Sammen med stemmematerialet skal medlemmerne have tilsendt en svarkuvert, der skal benyttes ved afstemningen, og som skal være påført den af kredsbestyrelsen udpegede modtager af stemmesedlerne. Kredsbestyrelsen angiver i en følgeskrivelse til stemmematerialet den dag, hvor stemmematerialet skal være stemmemodtageren i hænde for at kunne betragtes som rettidigt indgivet. 10 VALG AF KONGRESDELEGEREDE For at kunne blive valgt som kongresdelegeret, skal man have betalt kontingent. Der skal vælges stedfortrædere for alle kongresdelegerede Stk. 1. Kredsdelegerede Kredsformanden er kredsorganisationens repræsentant på partiets kongres, derudover vælges der i den kompetente forsamling én kongresdelegeret. Stk. 2. Kommunedelegerede I kredse, der dækker én kommune med flere foreninger varetages dette stk. 2 af kredsen, I alle øvrige kommuner varetages dette stk. 2 af fællesledelsen. Antallet af foreningsrepræsentanter på kongressen beregnes ud fra kommunens samlede medlemstal efter nedenstående fordelingsnøgle. 1. Foreningerne i en kommune er samlet sikret én delegeret. 2. Herefter tildeles én delegeret for hver påbegyndt 200 medlemmer. Stk. 3. Foreningsdelegerede Af det antal delegerede, som bliver beregnet i denne paragrafs stk. 1 har foreninger med mere end 100 medlemmer krav på en delegeret. Derefter yderligere en delegeret for hver yderligere 300 medlemmer. 11 FORSØGSVIRKSOMHED Kongressen har bemyndiget Hovedbestyrelsen efter indstilling fra et organisationsled at godkende forsøgs- og udviklingsprojekter, der afviger fra lovene. 14

12 LIGESTILLING MELLEM KØNNENE Kongressen henstiller til, at man på alle ledelsesniveauer i partiet arbejder for reel ligestilling mellem kønnene. Dette sker ved valg af bestyrelses- og hovedbestyrelsesmedlemmer, delegerede til kongresser, repræsentantskaber i regionerne samt de kompetente forsamlinger i kredsene og fællesledelserne. Endvidere ved udpegning til nævn, råd, kommissioner og udvalg samt ved opstilling af kandidater til kommunalbestyrelses-, regionsråds-, Folketings- og Europa-Parlamentsvalg. 13 VEDTÆGTERNE Afvigelse fra standardvedtægterne kan kun ske efter en beslutning i den kompetente forsamling med 2/3 flertal og må ikke være i strid med partilovenes ånd og bogstav. Tvivlstilfælde kan ankes for Hovedbestyrelsen. Såfremt der ikke i den kompetente forsamling er vedtaget andre vedtægter for kredsen, er disse standardvedtægter gældende. Vedtaget af Socialdemokratiets Hovedbestyrelse, november 2016. 15

FØLG MED facebook.com/socialdemokratiet @Spolitik Design og medieproduktion: Kailow A/S, CSR-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret November 2016 @Socialdemokratiet socialdemokratiet.dk Sossesnappen SOCIALDEMOKRATIET VESTER VOLDGADE 96 1552 KØBENHAVN V TELEFON 72 300 800 16