Love for Dansk Tennis Forbund

Relaterede dokumenter
Love for Dansk Tennis Forbund

Bilag C. Forslag om vedtægtsændringer

STIFTELSESDOKUMENT FOR TENNIS ØST

2. Unionens formål er at virke for tennissportens trivsel og udbredelse ved at

Vedtægter for Støtteforeningen Hornbæk Kunstmuseum

Unionen er medlem af Dansk Tennis Forbund - DTF og underlagt forbundets love og øvrige bestemmelser. Herunder også DTF s Code of Conduct.

Vedtægter. for. Øksenmølle-Fuglslev Grundejerforening

Hvidovre Tennis HVIDOVRE STADION

VEDTÆGTER. for. Teleforeningen af 2003 for medlemmer af NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

Ringe Boldklub RB 27 - Bestyrelsens forslag til nye vedtægter

V E D T Æ G T E R FOR foreningen MUSIK I NIBE som vedtaget d. 25. februar 1987.

Vedtægter for Sønderjysk pigekor

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark

Vedtægter for Vejlaug GRØFTEKANTEN. 1. Navn og hjemsted:

Foreningens vedtægter som de blev vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den

Vedtægter for Hellerup Fægte-Klub

1 Navn og formål Stk. 1 Foreningens navn er T3 Klub Danmark og dens adresse er: Formandens adresse.

Forslag til nye Vedtægter

VEDTÆGTER FOR GOLF CLUB DANOIS, CÔTE D AZUR. Klubbens hjemsted er den til enhver tid værende formands adresse.

VEDTÆGTER FOR ØSTER LINDET VANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR SØNDERLEV VANDVÆRK A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN

Klubben er en afdeling af Taastrup Idræts Klub ( TIK ) og derfor forpligtet af og har rettigheder i henhold til hovedforeningens vedtægter

VEDTÆGTER FOR TINGSTED SKYTTEFORENING

Klejtrup Boldklub. Vedtægter for Klejtrup Boldklub Stiftet den 15. december 1969.

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Foreningen WSPA Danmark / World Animal Protection Danmark. Vedtaget på foreningens generalforsamling den 30.

Vedtægter. for Lihme Vandværk a.m.b.a. Oprettet 1939

ROSKILDE FLYVEKLUB VEDTÆGTER

Vedtægter for F.C Hjallese

Vedtægter for Langgarverne

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune.

VEDTÆGTER FOR JÆGERSPRIS VANDVÆRK a.m.b.a.

Vedtægter for REE Golfklub.

FORSLAG TIL. Vedtægter for Grundejerforeningen Vej 15, Vig Lyng. Navn og hjemsted

Vedtægter for Islandshesteklubben Faxi

Vedtægter for Negoti Connect

Vedtægter for Blovstrød Vandværk

VEDTÆGTER. for. foreningen. Private golfbaner NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL. Foreningens navn er Private golfbaner

Vedtægter for B NAVN OG FORMÅL 2 MEDLEMMER

Vedtægter for grundejerforeningen Rødtjørnvej Opdateret 1/ VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN RØDTJØRNVEJ

VEDTÆGTER FOR HEDELAND GOLFKLUB

Standardvedtægter andelsselskab

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune.

Vedtægter for Ishøj Golfklub

Vedtægter for Loddenhøj Jollelaug

V E D T Æ G T E R F O R B A G E N K O P E R H V E R V S F O R E N I N G

VEDTÆGTER FOR NYBØL VANDVÆRK a.m.b.a.

Vedtægter for Ollerup Vandværk

VEDTÆGTER FOR KYNDELØSE VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR HJORTDAL VANDVÆRK

Klubben skal være medlem af Dansk Golf Union og af den lokale idrætsunion.

Vedtægter. for. Svømmeklubben SYD

Vedtægter Finn Nørgaard foreningen af 14. februar 2015

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtægter for Islandshesteklubben Faxi. Vedtægter for Islandshesteklubben Faxi

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub

VEDTÆGTER FOR STRØBY EGEDE VANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR Andelsselskabet RØRBÆK VANDVÆRK

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen.

VEDTÆGTER FOR NDR. HVAM VANDVÆRK a.m.b.a.

Vedtægter for PRIMO DANMARK

Vedtægter for Viby Vandværk a.m.b.a. formål. medlemmer. medlemmernes rettigheder. medlemmernes forpligtelser og hæftelser i øvrigt

VEDTÆGTER FOR ONSILD VANDVÆRK a.m.b.a. (Andelsselskab med begrænset ansvar)

Love & Vedtægter. Side 1 af 6

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

VEDTÆGTER FOR HVALSØ VANDVÆRK. formål. Selskabets formål er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vand-forsyningslov og

Vedtægter for Negoti Connect

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Roskilde Basketball Club

Vedtægter Hedeland Golfklub

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

VEDTÆGTER FOR NØRRE ALSLEV VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR HERSTEDØSTER VANDVÆRK a.m.b.a.

Vedtægter for Brønderslev Tennisklub:

Vedtægter for NORDSKOV MØLLES VENNER. 1. Navn, formål og hjemsted. Foreningens navn er NORDSKOV MØLLES VENNER og hjemstedet er Helsingør Kommune.

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

Vedtægter for De Frie Producenter Stiftet

VEDTÆGTER. For beboer repræsentationen Vestervang 2A-6B, Roskilde vej 185A-185B og Valby Langgade 258 og 260

VEDTÆGTER for FORENINGEN

Vedtægter for Kirke Hyllinge Vandværk a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR VRADS VANDVÆRK a.m.b.a.

Vedtægter for Varde Svømmeklub

Vedtægter for Store Heddinge Vandværk A.m.b.a.

Vedtægter for Jægerspris Sejlklub gældende fra 24. oktober 2012

Standardvedtægter for a.m.b.a (andelsselskab med begrænset ansvar)

VEDTÆGTER FOR E.I.F. SVØMMEAFDELING

Vedtægter for Faldskærmsklubben Nordenfjords Navn, hjemsted og formål:

Vedtægter for PRIMO DANMARK

VEDTÆGTER FOR GYRSTINGE VANDVÆRK

F O R E N I N G S V E D T Æ G T

VEDTÆGTER FOR TÅRS VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ØSTBIRK VANDVÆRK a.m.b.a.

DANMARKS BRIDGEFORBUND

Vedtægter for Børkop Vandværk A.m.b.A.

Forslag til ændringer af vedtægterne for Grundejerforeningen Glenshøjparken.

VEDTÆGTER FOR. OVER-JERSTAL VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR DALE KORSVEJ VANDVÆRK a.m.b.a.

Forslag til vedtægtsændringer Ændringsforslag er de indrykkede punkter 1-7

Vedtægter for Blovstrød Løverne

Transkript:

Love for Dansk Tennis Forbund

Love for Dansk Tennis Forbund som vedtaget på Dansk Tennis Forbunds generalforsamling den 17. marts 2001, ændret på DTF s generalforsamling den 9. marts 2002, 20. marts 2004, 11. marts 2006, 19. marts 2011, 24. marts 2012, 16. marts 2013, 22. marts 2014 og 16. marts 2019. 1. Navn, formål og hjemsted Stk. 1. Forbundets navn er Dansk Tennis Forbund (DTF), og hjemstedet fx Storkøbenhavn. Dansk Tennis Forbund blev stiftet 3. april 1920. Forbundet er medlem af Danmarks Idrætsforbund og The International Tennis Federation (ITF) samt endvidere medlem af Tennis Europe. Forbundet har til formål at virke for tennissportens trivsel og udbredelse i Danmark bl.a. ved at samle danske tennisorganisationer og klubber, at repræsentere dansk tennis i alle internationale anliggender, at varetage og fremme spillets og spillernes interesser, at forestå en ambitiøs elitepolitik og samtidig kunne rumme samtlige tennisklubber, at fremme og igangsætte aktiviteter, der sikrer udbredelsen af tennissporten på tværs af alders-, uddannelses-, kønsmæssige og sociale forskelle i overensstemmelse med det enkelte individs behov og ønsker, at fremme sporten gennem effektiv, målrettet og konsekvent kommunikation såvel internt som eksternt, at være uafhængig af politiske, økonomiske og religiøse interesser. 2. Medlemmer Stk. 1. Medlemmer Forbundet består af landets lokalunioner, der er: Fyns Tennis Union (FTU), Jyllands Tennis Union (JTU) og Tennis Øst. Stk. 2. Optagelse i forbundet kan ske til et hvilket som helst tidspunkt, men regnes fra begyndelsen af det kalenderår, i hvilket indmeldelsen er sket. Stk. 3. Dersom en union ikke længere ønsker at være optaget i forbundet, må den skriftligt give forbundet meddelelse herom. Dette kan kun ske til en 1. januar med et varsel på mindst et år. Stk. 4. En klub kan kun være tilknyttet Dansk Tennis Forbund gennem den union, den er medlem af. Klubberne betaler kontingent til forbundet. Klubberne opkræver kontingentet hos sine spillere. Stk. 5. Såfremt en klub ønsker at være medlem af en anden union som følge af enten en ændring af klubbens geografiske tilhørsforhold eller af andre grunde, må den til sin nuværende union

indgive en ansøgning herom. Efter drøftelse med den union, som klubben ønsker at være medlem af, afgiver den union, som klubben i øjeblikket er medlem af, indstilling til forbundets bestyrelse, som træffer afgørelse i sagen. Denne afgørelse kan af den pågældende klub - eller af en af de implicerede unioner - forelægges forbundets førstkommende generalforsamling, der har den endelige afgørelse i sagen. 3. Lokalunioner m.v. Stk. 1. Lokalunionerne. Lokalunioner er Fyns Tennis Union, Jyllands Tennis Union og Tennis Øst. Det er forbundet, der i tvivlstilfælde afgør, hvilken union en medlemsklub skal organiseres under jf. 2, stk. 5. Stk. 2. Opgaver. Unionerne har bl.a. til opgave at: - varetage forbundets opgaver på det lokale plan, - samarbejde med forbundet omkring talentarbejde, - samarbejde med forbundet omkring stævner, nationalt som internationalt, - afholde og tilbyde arrangementer og aktiviteter, der henvender sig til klubberne, - synliggøre forbundets tilbud til klubberne, - påføre hjemmesiden med unionens love, referater af bestyrelsesmøder og årlige generalforsamling, forretningsorden og "Code of conduct" samt unionens udarbejdede og opdaterede Politik, Mål og Strategier. Stk. 3. Unionsgeneralforsamlingen. Unionerne har egne generalforsamlinger, hvortil de under unionen hørende klubber har møde og stemmeret. På generalforsamlingen kan bl.a. drøftes relevante emner af lokal art. De til enhver tid værende unioner udpeger i henhold til retningslinjer, fastsat af unionen, blandt unionsbestyrelsesmedlemmerne et medlem af Dansk Tennis Forbunds bestyrelse. Stk. 4. Nærmere om unionernes formål og virke er beskrevet i unionsvedtægter. Stk. 5. Såfremt en union undlader at opfylde sine forpligtelser i henhold til foranstående bestemmelser, skal bestyrelsen påtale forsømmelsen. Lades påtalen upåagtet, kan bestyrelsen bestemme, at unionen mister sine rettigheder i henhold til forbundets love, indtil det påtalte forhold er bragt i orden. 4. Medlemspligter Stk. 1. Enhver union skal hvert år tilstille forbundet: A. inden 1. februar en fortegnelse over de klubber, der er medlemmer af unionen,

B. en fortegnelse over unionens bestyrelsesmedlemmer og deres adresser, og C. meddelelse om eventuelle ændringer i unionens love til godkendelse Stk. 2. Unionerne er forpligtet til at indberette enhver sag om udelukkelse af klubber eller spillere til forbundet, der tager stilling til, om yderligere bør foretages i sagen. Stk. 3. Kontingentet. Klubbernes kontingent til forbundet fastsættes af forbundets generalforsamling for hvert regnskabsår, der følger kalenderåret, og indbetales til lokalunionen. Samtidig med kontingentet opkræves klubbernes andel af DIF s kollektive forsikringsordning. Stk. 4. Kontingentet forfalder til betaling i to rater. Således at et a conto beløb svarende til halvdelen af det indeværende års kontingent, forfalder til betaling d. 1. juni, og det resterende beløb, svarende til den anden halvdel af det indeværende års kontingent forfalder til betaling pr. 1. oktober. Unionernes to kontingent indbetalinger til DTF i et indeværende kalenderår, beregnes begge i henhold til de af Danmarks Idræts Forbund senest offentliggjorte medlemstal. Stk. 5. Såfremt en union eller klub undlader at opfylde sine forpligtelser i henhold til foranstående bestemmelser, skal bestyrelsen påtale forsømmelsen. Lades påtalen upåagtet, kan bestyrelsen bestemme, at unionen eller klubben mister sine rettigheder i henhold til forbundets love, indtil det påtalte forhold er bragt i orden. 5. Bestyrelsen Stk. 1. Opgave. Forbundets daglige ledelse varetages af en bestyrelse, som består af 6 generalforsamlingsvalgte medlemmer og de til enhver tid værende medlemmer udpeget af unionerne, jf. 3, stk. 3. Stk. 2. Valg. Valgbare til bestyrelsen er personer, som i mindst 12 måneder har været medlem af en af forbundets medlemsklubber. Genvalg kan finde sted. Den maksimale periode, et bestyrelsesmedlem kan være medlem af forbundets bestyrelse, udgør 12 år. De 12 år skal dog tidligst regnes fra datoen for disse vedtægters ikrafttræden. Afgår et bestyrelsesmedlem i utide, kan bestyrelsen supplere sig selv indtil førstkommende generalforsamling. Bestyrelsen har bl.a. følgende opgaver: - fastlægge de overordnede rammer for tennissporten i Danmark, - forestå koordineringen af dansk tennis på lokalplan, - skabe de optimale betingelser og rammer for tennissportens udvikling og virke i Danmark,

- vedtage forbundets politikker og være ansvarlig for at vedtagne politikker udføres, - være ansvarlig for udvikling og gennemførelse af målsætninger og handleplaner, - forestå fordelingen af de økonomiske midler, - udarbejdet budget, - præsentere forbundet på det idrætspolitiske område såvel nationalt som internationalt Det påhviler herunder bestyrelsen at føre tilsyn med forbundets virksomhed. Stk. 3. Bestyrelsesarbejdet. Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig selv. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøder afholdes, når formanden finder det fornødent, eller 3 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Indkaldelse finder sted skriftligt med angivelse af en dagsorden. Over bestyrelsesmøderne føres beslutningsreferat, som godkendes elektronisk. Bestyrelsen træffer beslutning ved simpel stemmeflerhed, men er kun beslutningsdygtig, når mindst 7 bestyrelsesmedlemmer er til stede. Hvert bestyrelsesmedlem har én stemme. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Stk. 4. Bestyrelsen kan ansætte en direktør til den daglige administration af forbundets anliggender. Der udarbejdes en direktionsinstruks, som godkendes af bestyrelsen. 6. Generalforsamlingen Stk. 1. Forbundets øverste myndighed er generalforsamlingen. Stk. 2. Tidspunkt og indkaldelse Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i tiden 1/3-31/3. Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted med 4 ugers varsel ved særskilt skrivelse og/eller på anden betryggende måde til de enkelte unioner og medlemsklubber. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen efter behov og skal indkaldes, når mindst 3 medlemmer af bestyrelsen finder anledning dertil, eller såfremt klubber, som repræsenterer 5 % af stemmerne skriftligt fremsætter krav herom med angivelse af grund. I de to sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 6 uger efter modtagelsen af begæringen herom. Indkaldelsen skal angive den ekstraordinære generalforsamlings forhandlingsemner. Stk. 3. Mødeberettigede. Mødeberettigede på generalforsamlingen er alle klubber, som er medlem af en union under forbundet. Klubberne kan møde med 2 repræsentanter med taleret og 2 observatører uden taleret (uanset antal stemmer). Endvidere kan der af formanden inviteres gæster. De to mødeberettigede repræsentanter skal være medlemmer af klubben. Repræsentanter legitimerer sig med DTF's officielle generalforsamlingsindkaldelse. Af indkaldelsen fremgår det hvor mange stemmer klubben har på generalforsamlingen. Herudover er unionernes bestyrelsesmedlemmer mødeberettigede. Stk. 4. Stemmeberettigede.

Stemmeberettigede på generalforsamlingen er en af klubbernes repræsentanter jfr. stk. 3. Den mødeberettigede repræsentant, som kan afgive stemmerne på vegne af klubben, skal altså således være medlem af klubben. Hver klubrepræsentant råder over 1 stemme pr. påbegyndt 200 medlemmer. Antallet af stemmer opgøres i henhold til de af Danmarks Idrætsforbund senest offentliggjorte tal. Der kan stemmes ved fuldmagt, som kan overdrages til en anden stemmeberettiget klub. En klub kan udøve stemmeret med maksimalt 10 fuldmagter. Stemmes ved fuldmagt, udøves stemmeretten af den, der udøver stemmeretten på den pågældende klubs vegne. Ved anmeldelse af tildelte fuldmagter medbringes DTF's officielle generalforsamlingsindkaldelse til de klubber som lader sig repræsentere ved fuldmagt. Hver union har 1 stemme pr. påbegyndt 5.000 medlemmer, i henhold til de af Danmarks Idrætsforbund senest offentliggjorte medlemstal, dog max. 6 stemmer. Dansk Tennis Forbunds bestyrelsesmedlemmer har hver 1 stemme. Stk. 5. Stemmeretten forudsætter, at klubben har indberettet medlemstal i henhold til reglerne og ikke er i restance til forbund og union. Stk. 6. Gennemførelsen. Forhandlingerne på generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen. På den ordinære generalforsamling aflægger bestyrelsen beretning om forbundets virksomhed. Endvidere fremlægges det reviderede regnskab for det forløbne regnskabsår til godkendelse, ligesom der foretages valg. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende: 1) Valg af dirigent 2) Bestyrelsens beretning om det forløbne år 3) Appeludvalgets beretning om det forløbne år 4) Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 5) Indkomne forslag 6) Fastlæggelse af det årlige kontingent fra unionernes medlemsklubber til forbundet på baggrund af et forelagt budget 7) Valg til bestyrelsen: a) hvert fjerde år valg af formand og 2 bestyrelsesmedlemmer for 4 år b) hvert fjerde år valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 4 år c) i forbindelse med vedtagelsen af disse love finder nyvalg til hele bestyrelsen sted. I vedtagelsesåret (år 0), afholdes valg, hvor alle 6 nye bestyrelsesmedlemmer vælges. Herefter afholdes i år 2 valg, hvor formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges. I år 4, hvor der igen afholdes valg, vælges 3 bestyrelsesmedlemmer. Herefter afholdes valg med 2 års mellemrum, idet der hvert andet år skiftevis vælges bestyrelsesmedlemmer som beskrevet for år 2 og 4. 8) Valg til Appeludvalget af 1 medlem for 3 år og 2 suppleanter for hver 1 år. 9) Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant alle for 1 år 10) Eventuelt

Forslag fra unioner og klubber, der ønskes fremmet til afstemning uden for den udsendte dagsorden, skal indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 21 dage før generalforsamlingen og af bestyrelsen umiddelbart efter modtagelsen, udsendes til unioner og klubber. Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed, med mindre andet følger af nærværende love. Afstemninger skal finde sted skriftligt, såfremt blot én af de tilstedeværende stemmeberettigede ønsker det. 7. Regnskab og revision Stk.1. Forbundets regnskabs- og kontingentår følger kalenderåret. Årsregnskabet, bestående af resultatopgørelse og balance (status), skal udarbejdes snarest muligt efter årets afslutning. Årsregnskabet revideres af 2 revisorer, jfr. 6, stk. 6, og det reviderede årsregnskab tillige med revisorernes bemærkninger hertil tilstilles bestyrelsen. Det reviderede årsregnskab skal foreligge i klubberne og unioner senest 8 dage før generalforsamlingen. 8. Tegning og hæftelse Stk.1. Forbundet forpligtes udadtil ved underskrift af formanden og direktøren, idet dog direktøren selvstændigt tegner forbundet ved sædvanlige dispositioner indenfor budgettets rammer. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom tegnes forbundet af den samlede bestyrelse. Der påhviler ikke forbundets bestyrelse og medlemmer nogen personlig hæftelse for forbundets forpligtelser. 9. Appeludvalg Stk. 1. Appeludvalget vælges af generalforsamlingen. Der vælges tre medlemmer og to suppleanter. Mindst et af medlemmerne og en af suppleanterne bør have juridisk uddannelse. Medlemmerne vælges efter tur for tre år ad gangen og suppleanterne for et år ad gangen. Et medlem eller en suppleant i appeludvalget kan ikke samtidig være medlem af andre organisatoriske led i forbundet. Appeludvalget vælger selv sin formand og en stedfortrædende formand. Stk. 2. Appeludvalgets virke er i øvrigt beskrevet i Reglement for DTF s appeludvalg. 10. DTF godkendelse af turnerings og spilleraktivitet

Stk.1. En spiller under Dansk Tennis Forbund kan kun deltage i en turnering, opvisningsstævne og kamp eller offentligt tennisarrangement i Danmark, såfremt afholdelsen heraf er godkendt af forbundet. Stk. 2. En union eller klub kan ikke godkende anmeldelse af en spiller, mod hvis deltagelse i turnering eller konkurrence forbundet har nedlagt forbud. 11. Rettighedsbestemmelse Stk.1. Forbundet besidder samtlige lyd- og billedrettigheder til ethvert arrangement, som afvikles i henhold til forbundets love og turneringsregler. Forbundet har ret til at videreoverdrage disse rettigheder helt eller delvist. 12. Lovændringer Stk.1. Til ændring af lovene, herunder fusion med andre forbund, kræves vedtagelse på en generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer. 13. Opløsning Stk.1. Til forbundets opløsning kræves vedtagelse på en generalforsamling med 2/3 majoritet blandt samtlige stemmeberettigede. Opnås denne majoritet ikke, er bestyrelsen berettiget til at indkalde en ny generalforsamling, på hvilken opløsningen kan vedtages med 5/6 majoritet blandt de fremmødte stemmeberettigede. Ved forbundets opløsning forholdes med forbundsformuen som følger: Formuen tilfalder Danmarks Idræts-Forbund. 14. Kommunikation Stk. 1. Forbundet, klubberne og unionerne kan i deres kommunikation med hinanden anvende elektroniske kommunikationsmidler. Stk. 2. Indkaldelse og tilmelding til generalforsamling, udsendelse af dagsorden og referat i forbindelse med afholdelse af generalforsamling mv. kan således ske via elektroniske kommunikationsmidler. 15. Ikrafttræden. Stk.1. Lovene træder i kraft ved vedtagelsen.