Termisk energilagring i metaller



Relaterede dokumenter
Højtemperaturlagring i smeltet metal

Energilagring i Aluminiums faseovergang

Bestemmelse af energiindhold i. Højtemperatur energilagre

Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer

Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet

Lagring i storskala Fra vind til varme til el

Udvikling af langtidsvarmelager til solvarmeanlæg i enfamilieshus

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Effektiv integration af store mængder vindenergi

Fjernvarmens rolle i samarbejde med el, gas og affald - fjernvarmen som energilager

Energilagring House of Energy Aalborg Gigantium, 11. oktober 2016

Hvordan kan brint reducere behovet for biomasse i fremtidens energisystem?

Måleresultater fra store varmelagre til Fjernvarme I Danmark

Per Alex Sørensen, PlanEnergi Thomas Schmidt, Solites. Steinbeis Research Institute for Solar and Sustainable Thermal Energy Systems

Varmepumpers rolle i den vedvarende energiforsyning

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

SDU og Fyns fremtidige energisystem

Seminar om fjernkøling

Solvarme Perspektiver og udfordringer - og lidt om baggrunden

Velkommen til Avanceret Energilagring. Dr. Frank Elefsen, CTO Energy & Climate, fre@dti.dk

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Varmepumper. kort kursistpræsentation og spørgsmål

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Alkalisk elektrolyse til energilagring Restricted Siemens AG All rights reserved

Det Fremtidige Energisystem

Midt Energistrategi To-dages seminar for hele partnerskabet Scandic Silkeborg, marts 2015 Input til strategiplanerne

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

Temperatur stabilisering ved brug af faseskiftende materiale - PCM. Carsten Rode & Amalie Gunner

BESS Projektet. Johan Hardang Vium, Projektleder, M. Sc. Eng. (Energi Ingeniør)

Kan vi flyve på vind? Energinet.dk 1

VINDKRAFTENS ROLLE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM

Store varmepumper i industrien. Lars Reinholdt 8. November 2018

Materialevalg i en energimæssig strategi

Damvarmelagre Per Alex Sørensen

Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet

Avanceret energilagring Trisdag 1. december 2015

HARVESTING THE SUN IN THE MOST EFFICIENT WAY - to lower energy cost of district heating. Kolding den 15. marts 2017 Per Aasted

Klimavarmeplan Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

ANBEFALINGER TIL DET NYE ENERGIFORLIG 2020

Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi

Udredning vedrørende store varmelagre og varmepumper

Fremskrivninger, teknologier og projekter

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/

Køling. Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut INDUSTRI OG ENERGI KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK 1

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Udnyttelse af solcelle-el i batterier og varmepumpe i énfamiliehus Projektet er støttet af ElForsk Deltagere: Lithium Balance NILAN A/S Teknologisk

GAS OG FLYDENDE BRÆNDSLER I VEDVARENDE ENERGISYSTEMER

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017

Svend Erik Mikkelsen, COWI

Optimering af processer og uider i varmepumper

Installationer - besparelsesmuligheder

Næste generation solvarme / 4. Generation Fjernvarme

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Hvem er han? Leo Holm Maskinmester Har siden 1988, arbejdet med fjernvarme og alternative energikilder

Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima

Lagring af vedvarende energi

Velkommen til Teknologisk Institut AVANCERET ENERGILAGRING

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Vindkraft i Det Fremtidige Elsamfund

Drejebog til store varmepumper

Energforsyning koncepter & definitioner

200 C med ny varmepumpeteknologi. Lars Reinholdt Teknologisk Institut

Manual. HP-FAT Heat Pump First Assessment Tool

Vedvarende energi i fjernvarmesektoren Dansk Fjernvarme Frank Elefsen, CTO Energy & Climate

Mega solvarmeanlæg og transmissionsledninger - Hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvor skal vi stille alle solfangerne?

Greenlab solvarmeprøvefaciliteter ved DTU Byg Åbningskonference Elsa Andersen DTU Byg Brovej bygning Kgs. Lyngby

VE til proces Fjernvarme

ENERGILAGRINGENS ROLLE I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 1. december 2016

Vätgas och Bränsleceller

4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Kortlægning af mulighederne for geologisk varmelagring

Spar penge på køling - uden kølemidler

Målemæssige udfordringer ved køling med faseskift.

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Energilagring en hjørnesten i fremtidens energisystem

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet

Hvorfor lagre varme der er varme i undergrunden

Strategisk energiplanlægning i. Energi Øresund 28. marts 2011 Kenneth Løvholt Gate 21

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg - Numerisk modellering

Reto M. Hummelshøj Energieffektivitet og Innovation

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

Præsentation af EMD International A/S ved medlemsmøde i

SOEC elektrolyse og metanisering af biogas

Økonomi og drift af solvarme og damvarmelagre

Den almene boligsektor i 2050

Forgasning af biomasse

Solceller og lagring af elektricitet

Udviklingspotentialet for varmepumper og solvarme. Varmepumpedagen 12. oktober 2010

Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion. Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk

Danmark med 100% Vedvarende Energi

Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug

Muligheder for anvendelse af Compressed Air Energy Storage for ellagring i fremtidens elsystem - procesorienteret projekt

Transkript:

Termisk energilagring i metaller Lars Reinholdt 1. december 2015

Lagerteknologier (el til el) pris og effektivitet Pris per kwh* Pris per kw

h carnot Virkningsgrad af termiske lagre Teoretisk maksimum (Carnot) η = 1 T C /T H T skal være i K 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% h 0 h 30 h 100 h 200 10% 0% 0 100 200 300 400 500 600 700 800 T h

Lagring af elektricitet som varme Hvorfor lagre elektricitet som varme ved høj temperatur? 1. El kan omsættes til varme (lagres) med 100% virkningsgrad uafhængigt af temperaturniveau 2. Høj temperatur kan give elektricitet med acceptabel effektivitet (η = 1 T C /T H ) 3. Temperaturer karakteristiske for damp-turbiner: Lageret i samspil med eksisterende kraftvarmeanlæg (bedre forrentning af anlægsinvestering). 4. Højere virkningsgrad kan opnås ved også at producere fjernvarme (fx ifm. ovenstående dampturbine. 5. Højtemperaturprocesser vil også være nødvendige i fremtidens energisystem

Sensibel / latent lagring Q Sensibel lagring dq Q T C dt T H Latent lagring T T

Højtemperaturlagring i dag Behov for lagring især inden for solvarme (CSP) Sensibel lagring lagring ved temperaturændring i lagringsmediet - er mest udbredt, også i stor skala T H Gemasolar, Andalusien 20 MW i 15 timer T C

Brændeovn med salthydratlager slow heat release Udfordringer Lav varmeledningsevne Processen er ikke fuld reversibel Termisk ekspansion Underafkøling Teknologisk Institut, Morsø Jernstøberi, & Miljøstyrelsen. (2011). Slow Heat Release - Brændeovn med salthydratlager.

Latent lagring i salte ved høj temperatur Ringe termisk ledningsevne PCM: NaNO 3, 83.3kWh/m3 kapacitet: 8.5 kwh Tm=300 C λ=0.5 W/m/K Q Afladning af PCM Laing, D., Bauer, T., Steinmann, W.-D., & Lehmann, D. (2009). ADVANCED HIGH TEMPERATURE LATENT HEAT STORAGE SYSTEM DESIGN AND TEST RESULTS. The 11th International Conference on Thermal Energy Storage, (June), 1-8.

Kandidater Saltbad ved høje temperaturer

M-PCM: Metaller som PCM PCM T m [C] L fus [kj/kg] K [W/K/ m] 0,8 Cost per unit energy [US$/kWh] KNO 3 - NaNO 3 222 94 KNO 3 333 266 0,5 Zn 420 112 116 66 AlSi 12 576 560 160 Al 660 397 237 19 Ca 842 213 201 Cu 1085 209 401 135 Pb 327 23 35 362

Varmelager baseret på et metal Metaller sammenlignet med salte: Varmeledningsevne >100 gange højere end salt Simpelt design for varmeveksler Varmekapacitet relative høj men det er vægten typisk også Stabilitet kongruent smeltning (konstant smeltetemperatur) ingen underafkøling lav termisk ekspansion Afladning (rør til vanddamp) Opladning (f.eks. resistive heating) Højeffektiv isolering Indkapsling (keramisk materiale) PCM (aluminium)

Anvendelse af varmelagret Load shifting forskydning af elektricitetsudbud Afladning ved uønsket fald i produktion Bulk power management sæsonlagring af vedvarende energi Opladning af M-PCM vha. vedvarende energikilder Kedel M-PCM lager Turbine Varmeveksler Fjernvarme Kondensator M-PCM lager

Varmelagring i metallers faseskift Meget få studier/projekter omhandler lagring af varme i metallers faseskift Radiator til opvarminng af beboelse varme frigøres ved konvektion Wang et al., 2006. Experimental research on a kind of novel high temperature phase change storage heater. Energy Conversion and Management, 47, 2211-2222.

Aluminium som M-PCM Høj temperatur ved faseskift (aluminium smelter ved 660 C) Termodynamisk mere effektiv ved tilbagekonvertering Ideel til elproduktion Stabilitet kongruent smeltning, ingen underafkøling, lav termisk ekspansion Meget høj varmeledningsevne Relativt billig (15kr/kg, svinger dog meget) måske kan Al-skrot bruges Stor erfaring med håndtering Energiindhold: 0,107 kwh/kg / 300 kwh/m 3 ~300 dkk/kwh (lager 7.4 m 3 / 20 ton / 2.2 MWh) El>el effektivtet 40-50% + evt. fjernvarme Levetid: > 1.000 cykler ok Al stadig intakt ved skrotning Smeltedigel med smeltet aluminium. Røret ned i metallet indeholder en Pt100-føler. Gasfyret aluminium-smelteovn. Ødelagt smeltedigel, materialet er grafitholdigt. Til kabelføring, er modstandsdygtig overfor smeltet aluminium.

Eksisterende teknologier Electric Power Research Institute: Electricity Energy Storage Technology Options A White Paper Primer on Applications, Costs, and Benefits, December 2010.

Energidensitet sammenligning M-PCM http://www.electricitystorage.org/technology/storage_technologies/technology_comparison

Pris per kwh* Lagerets pris og effektivitet - sammenligning M-PCM Pris per kw http://www.electricitystorage.org/technology/storage_technologies/technology_comparison

Anvendelse High-temperature electrolysis (500-1000 C), fx: SOEC, elektricitet brint (Solid oxide electrolyser cell) High-temperature fuel cells, fx.: SOFC, brint elektricitet (solid oxide fuel cell) Dampturbine / ORC Concentrated solar power (CSP) Udballancering af udsving i brændselskvalitet (især affaldsforbrænding) Kogepeak Diverse industrielle processer hvor høj temperatur er krævet (fx bagning, vaskerier, autoklavering, tørreprocesser, raffinering)

Mange tak Lars Reinholdt Faglig leder Køle og varmepumpeteknik Aarhus E-mail: lre@teknologisk.dk Tlf: 7220 1270