BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Lov om biblioteksvirksomhed

BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed BS

BIBLIOTEKSSTYRELSEN Lov om biblioteksvirksomhed København 2000 Bibliotek, Børn og Kultur 1

Lov om biblioteksvirksomhed Redaktion: Ellen Warrer Bertelsen Udgivet i 2000 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: 33 73 33 73 Telefax: 33 73 33 72 E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: www.bs.dk Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Layout: Stæhr Reklame og Marketing Typografi: Times New Roman PS Tryk: D&D Grafisk Oplag: 3.000 Foto: Tao Lytzen ISBN: 87-87012-80-4 ISBN elektronisk: 87-87-012-81-2 Pris kr. 125 inkl. moms Bibliotek, Børn og Kultur

Indhold Forord 5 Lov og bekendtgørelse 6 Lov om biblioteksvirksomhed 9 Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed 17 Lovens vej gennem Folketinget 22 Skriftlig fremsættelse af lovforslag nr. L 78 24 Forslag til lov om biblioteksvirksomhed 29 Første behandling 79 Spørgsmål til og svar fra kulturministeren 99 Kulturudvalgets betænkning 140 Anden behandling 150 Tredje behandling 160 L 78 (som vedtaget): Forslag til lov om biblioteksvirksomhed 165 Bibliotek, Børn og Kultur 3

4 Lov om biblioteksvirksomhed

Forord Lov om biblioteksvirksomhed rummer så gennemgribende ændringer og nyskabelser i bibliotekslovgivningen at Biblioteksstyrelsen har fundet det hensigtsmæssigt at samle de væsentligste kilder og udgive dem i bogform. Foruden selve lovteksten og bekendtgørelsen rummer udgivelsen bemærkningerne til loven samt en række tekster der dokumenterer lovens gang gennem Folketinget. Herunder de mange spørgsmål fra Folketingets Kulturudvalg og kulturministerens svar. Biblioteksstyrelsen vil også følge op på lovgivningen ved at offentliggøre relevante spørgsmål og svar vedrørende loven på vores hjemmeside www.bs.dk. Det er vores hensigt og håb med disse tiltag at etablere gode arbejdsredskaber for de mange parter der har ansvar for implementeringen af loven. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med biblioteksvæsenet inden for disse rammer. Jens Thorhauge Lov om biblioteksvirksomhed 5

Lov og bekendtgørelse

Lov om biblioteksvirksomhed VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Folkebibliotekernes formål og virksomhed 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. Stk. 3. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt. 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende. 3. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en anden kommunalbestyrelse om hel eller delvis biblioteksbetjening. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt 1)etablere biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er afskåret fra selv at komme på biblioteket, 2) tilpasse bibliotekernes åbningstider til brugernes behov og 3)oprette filialer eller iværksætte andre betjeningstilbud, hvor kommunens størrelse og karakter gør det hensigtsmæssigt. Stk. 3. Lederen af et folkebibliotek skal have en relevant faglig baggrund. Stk. 4. Kommunalbestyrelser kan nedsætte et biblioteksråd med henblik på samordning af biblioteksvirksomheden mellem flere kommuner. Lov om biblioteksvirksomhed 9

4. Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale parter fastsætte nærmere regler om folkebibliotekernes materialer og benyttelsen af disse. Reglerne kan blandt andet vedrøre indholdet af bibliotekernes materialesamlinger, bibliotekernes mulighed for i særlige tilfælde at opkræve depositum for udlån samt deres mulighed for at begrænse udlån af materiale. 5. Folkebibliotekerne står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer. Forpligtelsen til udlån vedrører de materialer, der er nævnt i 1, stk. 1. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal gennem deltagelse i det almindelige lånesamarbejde søge at skaffe brugerne det materiale, som biblioteket ikke selv råder over. 6. Folkebibliotekerne kan oprette og drive afdelinger i virksomheder og institutioner eller træffe aftale om biblioteksbetjening af sådanne. Stk. 2. Udgifter til biblioteksbetjening af statslige, amtskommunale og andre institutioner, der ikke henhører under kommunerne, afholdes af institutionerne. 7. Kommunens folkebiblioteker samarbejder med kommunens skolebiblioteker. Der benyttes de samme katalogiseringssystemer m.v. inden for folke- og skolebiblioteksområdet. Kapitel 2 Statslige opgaver på biblioteksområdet Statens opgaver 8. Staten fremmer samarbejdet i biblioteksvæsenet og virker for, at brugerne gennem folkebiblioteket har adgang til de statslige og statsstøttede bibliotekers materialer, jf. 9-18. Centralbibliotekerne 9. Centralbibliotekerne virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at søge at fremskaffe materiale, i det omfang folkebibliotekerne ikke selv råder over materialet, jf. 11. 10. Kulturministeren afgør efter forhandling med de kommunale parter, hvilke folkebiblioteker der tillige skal virke som centralbiblioteker. Stk. 2. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til, at bibliotekets materialer, personale og lokaler er af en sådan standard, at den særlige centralbiblioteksopgave kan løses på en forsvarlig måde. 11. Kulturministeren indgår aftale om centralbiblioteksvirksomheden med den kommune, hvis folkebibliotek skal varetage denne funktion. Stk. 2. Aftalen skal omfatte en beskrivelse af de opgaver, som centralbiblioteket varetager for den kreds af folkebiblioteker, som betjenes. Aftalen skal indeholde en beskrivelse af de ydelser, som centralbiblioteket stiller vederlagsfrit til rådighed. Aftalen kan blandt andet vedrøre opgaver, der tager sigte på regional samordning inden for et afgrænset geografisk område og på at styrke den faglige kompetence i bibliotekerne. 12. Staten afholder udgiften til centralbiblioteksvirksomheden. Stk. 2. Statens bevilling til centralbibliotekerne fastsættes på de årlige finanslove. 10 Lov om biblioteksvirksomhed

De statslige biblioteker 13. Staten driver en række biblioteker med henblik på betjening af læreanstalter, institutioner og forskningen. Stk. 2. Et statsligt bibliotek står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet samt udlån af materialer og deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for bevillingen til biblioteket. Stk. 3. Et bibliotek, der modtager tilskud fra staten, står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet samt udlån af materialer og deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for tilskuddet til biblioteket. Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende ministre nærmere regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers forpligtelser, der er nævnt i stk. 2 og 3. Reglerne kan blandt andet vedrøre bibliotekernes mulighed for i særlige tilfælde at opkræve depositum for udlån samt deres mulighed for at begrænse udlån af materiale. Ved regelfastsættelsen vil der kunne tages hensyn til særlige forhold ved de enkelte biblioteker. 14. Statsbiblioteket virker som overcentral for folkebibliotekerne ved 1) at stille bøger, tidsskrifter og andre egnede materialer til rådighed for folkebibliotekerne, 2) at formidle lån fra ind- og udland, 3) at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante institutioner samt 4) at varetage en central depotbiblioteksfunktion for folkebibliotekerne. 15. Danmarks Blindebibliotek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale til bibliotekerne med særligt henblik på informationsformidling til blinde, svagtseende, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst. Danmarks Blindebibliotek formidler lån fra ind- og udland i tilknytning til folkebibliotekernes betjening af den omtalte gruppe af brugere. Stk. 2. Danmarks Blindebibliotek kan rådgive biblioteksvæsenet om forhold af betydning for betjeningen af gruppen af brugere, der er nævnt i stk. 1. Øvrige statslige opgaver 16. Staten afholder udgiften til udarbejdelse af nationalbibliografien, der indgår i den nationale fælles bibliotekskatalog. Stk. 2. Staten bidrager til, at den nationale fælles bibliotekskatalog i videst muligt omfang stilles til rådighed for enhver ved adgang via Internet. 17. Staten yder tilskud til det tyske mindretals biblioteker i Sønderjylland. Stk. 2. Staten kan yde tilskud til biblioteksbetjening af andre særlige grupper. Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelsen, revisionskompetencen og revisionens udførelse for tilskud, der udbetales i henhold til stk. 1 og 2. Kulturministeren kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang. 18. Staten yder tilskud til udvikling inden for folke- og skolebiblioteksområdet. Lov om biblioteksvirksomhed 11

Kapitel 3 Særlige bestemmelser Folkebibliotekerne 19. Lån af materialer fra folkebiblioteket og betjening på biblioteket er vederlagsfrit for brugeren, jf. dog 20 og 29. 20. Kommunen kan opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er knyttet til folkebibliotekernes betjening, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Kommunen kan desuden sælge viden, som er oparbejdet i folkebiblioteket i forbindelse med løsning af de almindelige biblioteksopgaver. Kommunen kan forarbejde og videreudvikle denne viden med henblik på salg. Salget skal tilrettelægges på en sådan måde, at det ikke påvirker varetagelsen af de almindelige biblioteksopgaver i et urimeligt omfang. Stk. 2. Ydelser, der er nævnt i stk. 1, skal være udtrykkelig rekvireret af brugeren. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af og opkrævningsformen for vederlaget for de ydelser, der er nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Såfremt ydelserne, der er nævnt i stk. 1, udbydes i konkurrence med private, skal priserne på ydelserne fastsættes på markedsmæssige vilkår, således at de ikke medfører urimelig konkurrence. Stk. 5. Kommunens salg af ydelser, der udbydes i konkurrence, må ikke over en treårig periode give samlet underskud. Stk. 6. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren nærmere regler om prisfastsættelse efter stk. 4 og regnskabsaflæggelse i forbindelse med kommunernes salg af ydelser, der er nævnt i stk. 1, jf. stk. 4 og 5. 21. Kommuner kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden. Gebyret kan højst udgøre 20 kr. for materialer, som en bruger har lånt samtidig, som har samme lånetid, og som afleveres samlet, dog højst 10 kr. for børn og unge under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 7 dage, vil gebyret kunne forhøjes til 110 kr., dog højst 55 kr. for børn under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 30 dage, vil gebyret kunne forhøjes til 220 kr., dog højst 110 kr. for børn under 14 år. Stk. 2. Beløbene, der er nævnt i stk. 1, reguleres pr. 1. januar, første gang den 1. januar 2001, med satsreguleringsprocenten, idet der afrundes til beløb, der er delelige med 5. 22. Ved deltagelse i lånesamarbejdet kan en kommune opkræve betaling fra en anden kommune for lån, dog ikke for lån, der formidles som led i varetagelse af centralbiblioteksfunktionen. Betalingen kan ikke pålægges brugeren. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for opkrævning. 23. Kommunen kan med et rimeligt varsel opkræve betaling, såfremt en bruger fra en anden kommune låner materiale fra folkebiblioteket. Betaling opkræves hos brugerens bopælskommune og kan ikke pålægges brugeren. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter 12 Lov om biblioteksvirksomhed

forhandling med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for opkrævning. 24. Kommunen kan opkræve et gebyr af brugeren for udstedelse af erstatningslånerkort. De statslige biblioteker 25. De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3, udlåner materiale og yder betjening på biblioteket vederlagsfrit for brugeren, jf. dog stk. 27, stk. 1 og 29. 26. De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3, formidler lån til folkebibliotekerne uden betaling. 27. De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3, kan opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er knyttet til biblioteksbetjeningen, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende ministre nærmere regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers ydelser, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre, hvilke ydelser der kan opkræves betaling for, herunder størrelsen af betalingen. 28. Et statsligt bibliotek kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden. Gebyret kan højst udgøre 5 kr. pr. materialeenhed. Såfremt overskridelsen er mere end 7 dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 25 kr. Såfremt overskridelsen er mere end 30 dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 50 kr. Beløbene reguleres pr. 1. januar, første gang den 1. januar 2001, med satsreguleringsprocenten, idet der afrundes til beløb, der er delelige med 5. Stk. 2. Statsstøttede biblioteker kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden i medfør af stk. 1. Fælles bestemmelser 29. En aftale mellem et bibliotek og en leverandør eller rettighedshaver om levering af materiale til en afgrænset brugerkreds kan omfatte bestemmelse om, at materialelevering til brugere uden for kredsen sker mod betaling af et særligt forbrugsbestemt licensgebyr. Et bibliotek kan bestemme, at et sådant gebyr pålægges brugeren. 30. Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre bestemme, at bibliotekerne skal opkræve gebyr for bestilling af materiale via internetadgang til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog. Stk. 2. Opkrævningen foretages af det bibliotek, som ekspederer bestillingen til brugeren. Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre nærmere regler om opkrævning af gebyret, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre gebyrets størrelse, opkrævningsformen samt undtagelser fra betalingsforpligtelsen. Lov om biblioteksvirksomhed 13

31. Et bibliotek kan udelukke en bruger fra at låne på biblioteket, såfremt vedkommende i væsentligt omfang har misligholdt sin forpligtelse til at aflevere lånte materialer i ubeskadiget stand. Stk. 2. Udelukkelse fra at låne på biblioteket kan tillige finde sted, såfremt en bruger skylder at betale gebyr, der er fastsat efter 21 og 28. Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre nærmere regler om udelukkelse. Reglerne kan blandt andet vedrøre retningslinjer for udelukkelse, varsel og udelukkelsesperioden. 32. Der er udpantningsret for gebyrer, som er fastsat efter 21 og 28, såfremt det skyldige beløb udgør 200 kr. eller derover. 33. Ubetalte gebyrer efter 21 og 28, stk. 1, kan af indrivelsesmyndigheden med tillæg af omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Endvidere indtræder en kommune for et beløb, der svarer til de ubetalte gebyrer med tilæg af omkostninger, i retten til udbetaling af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt fremskyndet skattetilbagebetaling efter kildeskatteloven. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse. Stk. 3. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk. 34. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse for ubetalte gebyrer efter 33, stk. 2, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 35. Bibliotekerne fastsætter et reglement for brugernes benyttelse. Reglementet skal omfatte bestemmelser om låneridentifikation, lånetiden, opkrævning af depositum, misligholdelse af forpligtelsen til at aflevere lånt materiale i ubeskadiget stand, opkrævning af gebyrer og vederlag samt udpantning. Kapitel 4 Afsluttende bestemmelser 36. Loven træder i kraft den 1. juli 2000. Samtidig ophæves lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v. Stk. 2. Retten til at låne musikbærende materialer og multimedier på andre folkebiblioteker end bopælskommunens bibliotek, jf. 5, stk. 1, har dog først virkning fra den 1. januar 2003. Stk. 3. Folkebibliotekernes samt de statslige og statsstøttede bibliotekers opkrævning af gebyrer for overskridelse af lånetiden efter reglerne i 21 og 28 har dog først virkning fra den 1. januar 2001. 37. Indtil kulturministeren efter denne lov har udpeget de biblioteker, der skal 14 Lov om biblioteksvirksomhed

virke som centralbiblioteker, opretholdes de hidtidige centralbiblioteker, jf. 8 i lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v. Endvidere opretholdes tilskudsordningen til Københavns og Frederiksberg Kommuner til den del af biblioteksvirksomheden, der svarer til centralbiblioteksvirksomheden, jf. 11 i nævnte lov. Stk. 2. Folkebibliotekernes adgang til at opkræve en afgift for overskridelse af lånetiden, jf. 18 i lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v., opretholdes indtil den 31. december 2000. 38. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. Givet på Christiansborg Slot, den 17. maj 2000 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Elsebeth Gerner Nielsen Lov om biblioteksvirksomhed 15

16 Lov om biblioteksvirksomhed

Bekendtgørelse nr. 968 af 24. oktober 2000 Bekendtgørelse om biblioteksvirksomhed I medfør af 4, 13, stk. 4, 20, stk. 6, 22, stk. 2, 23, stk. 2, 27, stk. 2, 31, stk. 3, 33, stk. 2 og 34 i lov nr. 340 af 17. maj 2000 om biblioteksvirksomhed fastsættes: Kapitel 1 Folkebibliotekerne Folkebibliotekernes materialer mv. 1.Folkebibliotekerne skal hvert år under hensyn til virkeområdets karakter anskaffe en passende del af udgivne danske værker. Stk. 2. Forinden der disponeres over materialer, der er udskilt af folkebibliotekernes samlinger, og som skønnes egnet til genbrug, skal disse tilbydes Statsbiblioteket. 2.Kommunen kan opkræve depositum eller kræve kaution af en bruger, som låner materiale på folkebiblioteket, såfremt brugeren ikke har fast bopæl i kommunen. 3.Hvor et folkebibliotek driver en afdeling i en institution eller en virksomhed, betragtes afdelingens materialer som en del af folkebibliotekets materialesamling, medmindre andet aftales. 4.Ved materialernes katalogisering og klassificering anvendes de regler, der er udarbejdet til brug ved fremstilling af den danske nationalbibliografi. Folkebibliotekernes salg af ydelser, der udbydes i konkurrence med private 5.Kommunen skal forinden den afgiver tilbud på og indgår aftale om udførelse af en opgave, der udbydes i konkurrence med private, jf. lovens 20, stk. 1, jf. stk. 4, foretage en kalkulation af de samlede omkostninger, der vil være forbundet med kommunens varetagelse af den pågældende opgave eller den pågældende type af opgave. Stk. 2. Prisen på en opgave fastsættes således, at de med opgaven forbundne kalkulerede samlede omkostninger som minimum dækkes af indtægten ved udførelsen af opgaven. 6.Kalkulationen af en kommunes samlede omkostninger ved udførelse af en opgave i henhold til lovens 20, stk. 1, jf. stk. 4 skal omfatte 1) alle de direkte omkostninger, der er forbundet med opgavevaretagelsen, for eksempel løn incl. pensionsbidrag og andre løndele samt over- og merarbejde, Lov om biblioteksvirksomhed 17

tjenesterejser, materialer og specielt anskaffet apparatur, og 2) alle de indirekte omkostninger, der er forbundet med opgavevaretagelsen, for eksempel indirekte lønomkostninger, andel af fællesomkostninger til for eksempel ledelse, administration, husleje, udstyr, udvikling mv. og lovpligtige forsikringer, pensionsforpligtelser, forrentning af driftskapital, forrentning og afskrivning af anlægsværdier samt beregnede omkostninger for faciliteter i øvrigt, der er stillet til rådighed ved opgavevaretagelsen. 7.Kommunen skal for de opgaver, der udbydes i henhold til lovens 20, stk. 1, jf. stk. 4, foretage løbende registrering af de med opgaverne forbundne indtægter og omkostninger, jf. 6. Stk. 2. Hvert år optages i kommunens årsregnskab en regnskabsmæssig redegørelse, hvori der redegøres for de samlede faktiske indtægter og omkostninger, der er forbundet med udførelsen af opgaver efter lovens 20, stk. 1, jf. stk. 4. Redegørelsen skal indeholde en samlet status for årets aktiviteter på området samt oplysninger om status for aktiviteterne for de to seneste regnskabsår. Folkebibliotekernes lånesamarbejde og udlån til brugere med bopæl i andre kommuner 8.Betaling for lån, der formidles som led i folkebibliotekernes lånesamarbejde, jf. lovens 22, stk. 1, fastsættes til 25 kr. pr. materialeenhed. Der kan endvidere opkræves betaling for forsendelsesomkostninger. 9.En långivende kommune kan i henhold til lovens 23, stk. 1 opkræve betaling for udlån til borgere fra en anden kommune, der overstiger 7% af den låntagende kommunes samlede udlån. Såfremt den långivende kommunes bibliotek tillige virker som centralbibliotek, fastsættes minimumsgrænsen til 10%. En låntagende kommune kan kun blive afkrævet betaling fra en långivende kommune, såfremt det mellemkommunale lån andrager mindst 1000 materialeenheder. Stk. 2. En låntagende kommunes samlede udlån omfatter udlånet fra eget biblioteksvæsen til egne borgere, til borgere fra andre kommuner og til andre biblioteker. Såfremt en kommune har etableret samarbejde med andre kommuner om fælles drift af et folkebibliotek eller har indgået overenskomst med andre kommuner om hel biblioteksbetjening, jf. lovens 3, indgår udlånet fra de i fællesskabet eller overenskomsten deltagende kommuner i opgørelsen af det samlede lån. Stk. 3. En långivende kommunes mellemkommunale lån opgøres efter fradrag for den låntagende kommunes mellemkommunale lån til den långivende kommune. Fradraget foretages ved beregningen af minimumsgrænsen på 1000 materialeenheder og ved beregningen af det samlede lån, der kan opkræves betaling for. Stk. 4. Betalingen fastsættes til 10 kr. pr. materialeenhed, der udlånes. Betalingen opgøres på grundlag af låneomfanget over en periode fra den 1. januar til den 31. december i et år og kan først opkræves efter periodens udløb. Der skal gives et varsel på mindst 18 måneder forud for opkrævningstidspunktet. Der kan tidligst opkræves betaling den 1. januar 2003 for perioden 1. januar til 31. december 2002. 18 Lov om biblioteksvirksomhed

Stk. 5. I forbindelse med afgivelse af varsel skal en långivende kommune tilbyde en låntagende kommune forhandling om etablering af samarbejde som alternativ til den mellemkommunale betaling. Kapitel 2 De statslige og statsstøttede biblioteker 10. Statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til lovens 13, stk. 2 og 3, kan under hensyn til bibliotekets formål i særlige tilfælde prioritere betjeningen af bibliotekets primære brugere. Ved de primære brugere forstås forskere, studerende, ansatte og andre tilknyttet de institutioner, som biblioteket betjener. Stk. 2. Bibliotekerne kan i særlige tilfælde opkræve depositum eller kræve kaution af brugere, der ikke indgår i bibliotekets primære brugergruppe. 11. Biblioteksstyrelsen offentliggør årligt hvilke statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til lovens 13, stk. 2 og 3. 12. En særlig serviceydelse, jf. lovens 27, stk. 1, tilvejebringes ved en særlig omkostningskrævende foranstaltning. Stk. 2. En særlig serviceydelse skal være udtrykkelig rekvireret af brugeren. Kapitel 3 Fælles bestemmelser Begrænsning i adgangen til at hjemlåne materiale og udelukkelse af lånere 13. Råder et bibliotek over materiale, der er særlig kostbart, som kun findes i få eksemplarer, eller som af andre grunde er mindre egnet til hjemlån, kan biblioteket fastsætte begrænsninger i adgangen til lån af materialet. 14. Udelukkelse efter lovens 31 kan ske, såfremt en bruger i gentagne tilfælde ikke afleverer lånte materialer eller afleverer lånte materialer i beskadiget stand. Stk. 2. Udelukkelse efter lovens 31 kan endvidere ske, såfremt en bruger skylder at betale gebyr, der er fastsat efter lovens 21 og 28, hvis det skyldige gebyr udgør 200 kr. eller derover. Stk. 3. Udelukkelse af en bruger efter stk. 1 og stk. 2 skal ske med 7 dages skriftligt varsel. Såfremt udelukkelse efter stk. 1 vedrører misligholdelse af det i 13 nævnte materiale, kan udelukkelsen ske uden varsel. Stk. 4. Bringer brugeren mellemværendet med biblioteket til ophør, for eksempel ved at levere materialet tilbage, ved at erstatte beskadiget materiale, eller ved at betale skyldige gebyrer, skal udelukkelsen ophøre. Lønindeholdelse i tilknytning til ubetalte gebyrer for overskridelse af lånetiden 15. Inddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om indeholdelse i løn mv. efter lovens 33 for ubetalte gebyrer, der opkræves i henhold til lovens 21 og 28, stk. 1, med tillæg af omkostninger. Stk. 2. Afgørelsen træffes efter forudgående vurdering af skyldnerens personlige og økonomiske forhold, jf. kildeskattelovens 73, stk. 3. Stk. 3. Skyldneren skal give inddrivelsesmyndigheden alle nødvendige oplysninger om personlige eller økonomiske for- Lov om biblioteksvirksomhed 19

hold af betydning for indeholdelsen og for spørgsmålet om, hvorvidt der kan foretages indeholdelse. 16. Inddrivelsesmyndigheden underretter straks skyldneren om afgørelsen. Underretningen skal være skriftlig og angive gældens art og størrelse, herunder omkostninger. Underretningen skal tillige gengive indholdet af lovens 33 samt denne bekendtgørelses 17-19. 17. En afgørelse om lønindeholdelse iværksættes ved indberetning til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, jf. 3 i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. 18. Den indeholdelsespligtige indbetaler indeholdte beløb til Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Indbetaling skal ske, efterhånden som lønindeholdelse finder sted. Beløbene forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter lønindeholdelsen med sidste rettidige indbetalingsdag den 15. i forfaldsmåneden. Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag. Stk. 2. Ved indbetalingen skal den indeholdelsespligtige give skriftlig meddelelse om skyldners CPR-nummer, navn og adresse, størrelsen af det indeholdte beløb og størrelsen af det indkomstbeløb, hvoraf indeholdelsen er beregnet. 19. Den indeholdelsespligtige skal, hvis skyldneren ikke er eller ophører med at være beskæftiget hos den pågældende, eller udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser i øvrigt ophører, inden 5 dage give Det Fælles Lønindeholdelsesregister skriftlig underretning herom. Stk. 2. Den indeholdelsespligtige skal efter anmodning give Det Fælles Lønindeholdelsesregister alle oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Besvarelse skal ske inden 14 dage efter modtagelse af anmodningen. 20. Med bøde straffes den, der overtræder 15, stk. 3, og 18 og 19. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 4 Ikrafttrædelsesbestemmelser mv. 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. november 2000. Kulturministeriet, den 24. oktober 2000 ELSEBETH GERNER NIELSEN / Claus Hjorth 20 Lov om biblioteksvirksomhed

Lov om biblioteksvirksomhed 21

Lovens vej gennem Folketinget

24 Lov om biblioteksvirksomhed Skriftlig fremsættelse af lovforslag nr. L 78

Lovforslag nr. L 78 Fremsat den 3. november 1999 af kulturministeren (Marianne Jelved, fg.) L 78 (som fremsat): Forslag til lov om biblioteksvirksomhed. Kulturministeren (Marianne Jelved, fg.): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om biblioteksvirksomhed. (Lovforslag nr. L 78). Forslag til lov om biblioteksvirksomhed er et væsentligt element i regeringens indsats i tilknytning til udviklingen af informations- og videnssamfundet. Kravene til folkebibliotekerne og de statslige biblioteker er vokset inden for de senere år både med hensyn til at sikre befolkningen adgang til den viden og kultur, der findes i samfundet og kan formidles gennem bibliotekerne, og med hensyn til at vejlede og rådgive brugerne i forhold til den stadig voksende informationsstrøm. Med lovforslaget sigtes der primært mod at give folkebibliotekerne bedre rammer for at løse deres informations- og kulturpolitiske opgaver. Lovforslaget har endvidere til formål at præcisere hovedprincipperne i det samarbejdende biblioteksvæsen, hvor forskningsbiblioteker og specialbiblioteker understøtter folkebibliotekernes opgavevaretagelse. Lovforslaget har følgende hovedpunkter: 1. Det vigtigste element i lovforslaget er en udvidelse af de medietyper, som folkebibliotekerne skal stille til rådighed. Folkebibliotekernes materialeforpligtelse udvides til - udover bøger og andet trykt materiale - også at omfatte Internet, elektroniske informationsbaser samt musikbærende materialer (for eksempel musikcd) og digitale multimedier (for eksempel cd-rom). Efter regeringens opfattelse er det vigtigt, at folkebibliotekerne kan følge med samfundsudviklingen og tilbyde befolkningen de medietyper, som anvendes samfundet. Med den stigende informationsmængde, der i øget omfang stilles til rådighed via Internet og cd-rom, vil behovet for sortering og målrettet formidling af information blive større. Samtidig har folkebibliotekerne fortsat en vigtig kulturformidlende rolle i forhold til litteraturen og de øvrige medier, der er relevante i en kultur- og uddannelsesmæssig sammenhæng. Videogrammer vil ikke blive omfattet af materialeforpligtelsen primært under hensyn til lovforslagets samlede økonomiske ramme. 2. Folkebibliotekernes kerneydelser udlån af materialer og benyttelse af for eksempel Internet på biblioteket skal fortsat være gratis for brugerne. Princippet om vederlagsfrihed er baseret på den opfattelse, at brugerbetaling vil kunne skabe en barriere for brugen af bibliotekernes tilbud. Lovforslaget indeholder dog en mulighed for folkebibliotekerne og de statslige biblioteker til at opkræve brugerbetaling for en Lov om biblioteksvirksomhed 25

kerneydelse i særlige tilfælde. Et bibliotek kan således opkræve betaling fra brugerne, såfremt biblioteket betaler et gebyr for benyttelsen af for eksempel en elektronisk ydelse. Betalingsordningen skal medvirke til at sikre, at bibliotekerne kan styre udgifterne inden for de afsatte midler til driften. 3. Med henblik på at øge folkebibliotekernes indtægtsgrundlag vil bibliotekernes mulighed for at tilbyde særlige serviceydelser blive udvidet, og som noget nyt får bibliotekerne mulighed for at sælge kursusog konsulentvirksomhed på markedsvilkår. 4. Det er et hovedsynspunkt i lovforslaget, at der bør etableres økonomiske styringsmekanismer i det mellemkommunale bibliotekssamarbejde. Lovforslaget indeholder således en mulighed for, at en kommune kan opkræve betaling, såfremt en bruger fra en anden kommune låner fra folkebiblioteket, og såfremt et andet bibliotek rekvirerer materiale fra biblioteket som led i lånesamarbejdet. Betalingen kan ikke pålægges brugeren. Formålet med ordningen er først og fremmest at understrege den enkelte kommunes ansvar for biblioteksbetjeningen af egne borgere. Det er endvidere hensigten at tilskynde kommunerne til at indgå samarbejdsaftaler om biblioteksbetjeningen. 5. Staten finansierer en række overbygningsfunktioner med henblik på at sikre, at befolkningen via folkebibliotekerne har adgang til en bredere mængde af videns- og informationsressourcer, end folkebibliotekerne har mulighed for at stille til rådighed. Lovforslaget vil skabe grundlag for en mere fleksibel udformning af centralbiblioteksstrukturen, idet det ikke længere vil være fastsat, at centralbibliotekernes virkeområde følger amtsgrænserne. Med hensyn til indholdet i de ydelser, som centralbibliotekerne leverer til folkebibliotekerne, vil lovforslaget ligeledes give mulighed for større fleksibilitet. Det indgår i lovforslaget, at centralbibliotekernes ydelser fastlægges i aftaler mellem Kulturministeriet og de kommuner, der skal varetage centralbibliotekfunktionen. Aftalen vil blandt andet omfatte en beskrivelse af de ydelser, som centralbiblioteket skal stille vederlagsfrit til rådighed for folkebibliotekerne, samt de øvrige opgaver centralbiblioteket varetager med henblik på samordning og udvikling på området. Endvidere vil der efter lovforslaget vil der blive skabt større klarhed om de statslige og statsstøttede bibliotekers forpligtelser. Det vil således blive præciseret, at et statsligt eller statsstøttet bibliotek skal stå til rådighed for enhver ved personlig henvendelse og i forhold til bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt det indgår i forudsætningen for bevillingen eller tilskuddet til det pågældende bibliotek. Kulturministeren vil efter forhandling med vedkommende ministre fastsætte nærmere regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers forpligtelser. 6. Som noget nyt vil bibliotekernes fælles bibliotekskatalog - DanBib blive stillet til rådighed for befolkningen via Internet. Internetadgangen vil betyde, at borger- 26 Lov om biblioteksvirksomhed

ne via deres hjemmecomputer kan få adgang til at søge, lokalisere og på sigt bestille materialer til hjemlån hos langt de fleste biblioteker i Danmark. Efter lovforslaget bemyndiges kulturministeren til efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre - at fastsætte regler om opkrævning af gebyr for bestilling af materialer fra hjemmecomputeren via DanBib-systemet. Gebyret vil ikke blive opkrævet, såfremt bestillingen foretages ved personligt fremmøde på biblioteket. Hensigten er at etablere en adfærdsregulerende mekanisme for borgernes benyttelse af bestillingsfaciliteterne, idet brugerne får adgang til stort set alle bibliotekers materialesamlinger i ét og samme system. 7. Lovforslaget bygger på enighed om lovforslagets økonomiske konsekvenser mellem Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner på den ene side og Kulturministeriet på den anden side. Med henblik på at tilvejebringe midler til folkebibliotekernes udvidede materialeforpligtelse og lovforslagets øvrige tiltag er der på forslag til Finanslov for år 2000 afsat følgende midler: 40 mio. kr. i år 2000, 60 mio. kr. i 2001, 70 mio. kr. i 2002 og 100 mio. kr. fra år 2003 og fremefter. Midlerne skal anvendes til forøgelse af det kommunale bloktilskud som følge af de nye opgaver, som folkebibliotekerne får i medfør af lovforslaget; øget bevilling til centralbibliotekerne, der får nye forpligtelser som følge af lovforslaget; øget bevilling til folkebibliotekernes udviklingspulje med henblik på iværksættelse af et udviklingsprogram, som led i lovens iværksættelse samt en ny bevilling til etablering af Internetadgang til den nationale fælles bibliotekskatalog DanBibbasen. Med disse bemærkninger skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling. Lov om biblioteksvirksomhed 27

28 Lov om biblioteksvirksomhed

L 78 (som fremsat): Forslag til lov om biblioteksvirksomhed. Fremsat den 3. november 1999 af kulturministeren (Marianne Jelved, fg.) Forslag til Lov om biblioteksvirksomhed Kapitel 1 Folkebibliotekernes formål og virksomhed 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed, så som musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. Stk. 3. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt. 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende. 3. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en anden kommunalbestyrelse om hel eller delvis biblioteksbetjening. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt 1) etablere biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er afskåret fra selv at komme på biblioteket, 2) tilpasse bibliotekernes åbningstider til brugernes behov, og 3) oprette filialer eller iværksætte andre betjeningstilbud, hvor kommunens størrel se og karakter gør det hensigtsmæssigt. Stk. 3. Lederen af et folkebibliotek skal have en relevant faglig baggrund. Stk. 4. Kommunalbestyrelser kan nedsætte et biblioteksråd med henblik på samordning af biblioteksvirksomheden mellem flere kommuner. 4. Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale parter fastsætte nærmere regler om folkebibliotekernes materialer og benyttelsen af disse. Reglerne Lov om biblioteksvirksomhed 29

kan blandt andet vedrøre indholdet af bibliotekernes materialesamlinger, bibliotekernes mulighed for i særlige tilfælde at opkræve depositum for udlån samt deres mulighed for at begrænse udlån af materiale. 5. Folkebibliotekerne står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer. Forpligtelsen til udlån vedrører de materialer, der er nævnt i 1, stk. 1. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal gennem deltagelse i det almindelige lånesamarbejde søge at skaffe brugerne det materiale, som biblioteket ikke selv råder over. 6. Folkebibliotekerne kan oprette og drive afdelinger i virksomheder og institutioner eller træffe aftale om biblioteksbetjening af sådanne. Stk. 2. Udgifter til biblioteksbetjening af statslige, amtskommunale og andre institutioner, der ikke henhører under kommunerne, afholdes af institutionerne. 7. Kommunens folkebiblioteker samarbejder med kommunens skolebiblioteker. Der benyttes de samme katalogiseringssystemer mv. inden for folke- og skolebiblioteksområdet. Kapitel 2 Statslige opgaver på biblioteksområdet Statens opgaver 8. Staten fremmer samarbejdet i biblioteksvæsenet og virker for, at brugerne gennem folkebiblioteket har adgang til de statslige og statsstøttede bibliotekers materialer, jf. 9-18. Centralbibliotekerne 9. Centralbibliotekerne virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at søge at fremskaffe materiale, i det omfang folkebibliotekerne ikke selv råder over materialet, jf. 11. 10. Kulturministeren afgør efter forhandling med de kommunale parter, hvilke folkebiblioteker der tillige skal virke som centralbiblioteker. Stk. 2. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til, at bibliotekets materialer, personale og lokaler er af en sådan standard, at den særlige centralbiblioteksopgave kan løses på en forsvarlig måde. 11. Kulturministeren indgår aftale om centralbiblioteksvirksomheden med den kommune, hvis folkebibliotek skal varetage denne funktion. Stk. 2. Aftalen skal omfatte en beskrivelse af de opgaver, som centralbiblioteket varetager for den kreds af folkebiblioteker som betjenes. Aftalen skal indeholde en beskrivelse af de ydelser, som centralbiblioteket stiller vederlagsfrit til rådighed. Aftalen kan blandt andet vedrøre opgaver, der tager sigte på regional samordning inden for et afgrænset geografisk område og på at styrke den faglige kompetence i bibliotekerne. 12. Staten afholder udgiften til centralbiblioteksvirksomheden. Stk. 2. Statens bevilling til centralbibliotekerne fastsættes på de årlige finanslove. 30 Lov om biblioteksvirksomhed

De statslige biblioteker 13. Staten driver en række biblioteker med henblik på betjening af læreanstalter, institutioner og forskningen. Stk. 2. Et statsligt bibliotek står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet samt udlån af materialer og deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for bevillingen til biblioteket. Stk. 3. Et bibliotek, der modtager tilskud fra staten, står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet samt udlån af materialer og deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for tilskuddet til biblioteket. Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende ministre nærmere regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers forpligtelser, der er nævnt i stk. 2 og 3. Reglerne kan blandt andet vedrøre bibliotekernes mulighed for i særlige tilfælde at opkræve depositum for udlån samt deres mulighed for at begrænse udlån af materiale. Ved regelfastsættelsen vil der kunne tages hensyn til særlige forhold ved de enkelte biblioteker. 14. Statsbiblioteket virker som overcentral for folkebibliotekerne ved 1) at stille bøger, tidsskrifter og andre egnede materialer til rådighed for folkebibliotekerne, 2) at formidle lån fra ind- og udland, 3) at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante institutioner samt 4) at varetage en central depotbiblioteksfunktion for folkebibliotekerne. 15. Danmarks Blindebibliotek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale til bibliotekerne med særligt henblik på informationsformidling til blinde, svagtseende, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst. Danmarks Blindebibliotek formidler lån fra ind- og udland i tilknytning til folkebibliotekernes betjening af den omtalte gruppe af brugere. Stk. 2. Danmarks Blindebibliotek kan rådgive biblioteksvæsenet om forhold af betydning for betjeningen af gruppen af brugere, der er nævnt i stk. 1. Øvrige statslige opgaver 16. Staten afholder udgiften til udarbejdelse af nationalbibliografien, der indgår i den nationale fælles bibliotekskatalog. Stk. 2. Staten bidrager til, at den nationale fælles bibliotekskatalog i videst muligt omfang stilles til rådighed for enhver ved adgang via Internet. 17. Staten yder tilskud til det tyske mindretals biblioteker i Sønderjylland. Stk. 2. Staten kan yde tilskud til biblioteksbetjening af andre særlige grupper. Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelsen, Lov om biblioteksvirksomhed 31

revisionskompetencen og revisionens udførelse for tilskud, der udbetales i henhold til stk. 1. og 2. Kulturministeren kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang. 18. Staten yder tilskud til udvikling inden for folke- og skolebiblioteksområdet. Kapitel 3 Særlige bestemmelser Folkebibliotekerne 19. Lån af materialer fra folkebiblioteket og betjening på biblioteket er vederlagsfrit for brugeren, jf. dog 20 og 29. 20. Kommunen kan opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er knyttet til folkebibliotekernes betjening, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Kommunen kan desuden sælge viden, som er oparbejdet i folkebiblioteket i forbindelse med løsning af de almindelige biblioteksopgaver. Kommunen kan forarbejde og videreudvikle denne viden med henblik på salg. Salget skal tilrettelægges på en sådan måde, at det ikke påvirker varetagelsen af de almindelige biblioteksopgaver i et urimeligt omfang. Stk. 2. Ydelser, der er nævnt i stk. 1, skal være udtrykkelig rekvireret af brugeren. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af og opkrævningsformen for vederlaget for de ydelser, der er nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Såfremt ydelserne, der er nævnt i stk. 1, udbydes i konkurrence med private, skal priserne på ydelserne fastsættes på markedsmæssige vilkår, således at de ikke medfører urimelig konkurrence. Stk. 5. Kommunens salg af ydelser, der udbydes i konkurrence, må ikke over en treårig periode give samlet underskud. Stk. 6. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren nærmere regler om prisfastsættelse efter stk. 4 og regnskabsaflæggelse i forbindelse med kommunernes salg af ydelser, der er nævnt i stk. 1, jf. stk. 4 og 5. 21. Kommuner kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden. Gebyret kan højst udgøre 5 kr. pr. materialeenhed. Såfremt overskridelsen er mere end 7 dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 25 kr., dog højst 10 kr. for børn under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 30 dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 50 kr., dog højst 25 kr. for børn under 14 år. Stk. 2. For materialer, som en bruger har lånt samtidig, som har samme lånetid og afleveres samlet, vil det samlede gebyr højst kunne udgøre 110 kr., dog højst 55 kr. for børn under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 30 dage vil det samlede gebyr kunne forhøjes til 220 kr., dog højst 110 kr. for børn under 14 år. Stk. 3. Beløbene, der er nævnt i stk. 1 og 2, reguleres pr. 1. januar, første gang den 1. januar 2001, med satsreguleringsprocenten, idet der afrundes til beløb, der er delelige med 5. 32 Lov om biblioteksvirksomhed

22. Ved deltagelse i lånesamarbejdet kan en kommune opkræve betaling fra en anden kommune for lån, dog ikke for lån der formidles som led i varetagelse af centralbiblioteksfunktionen. Betalingen kan ikke pålægges brugeren. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for opkrævning. 23. Kommunen kan med et rimeligt varsel opkræve betaling, såfremt en bruger fra en anden kommune låner materiale fra folkebiblioteket. Betaling opkræves hos brugerens bopælskommune og kan ikke pålægges brugeren. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for opkrævning. 24. Kommunen kan opkræve et gebyr af brugeren for udstedelse af erstatningslånerkort. De statslige biblioteker 25. De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3, udlåner materiale og yder betjening på biblioteket vederlagsfrit for brugeren, jf. dog stk. 27, stk. 1 og 29. 26. De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3, formidler lån til folkebibliotekerne uden betaling. 27. De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3, kan opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er knyttet til biblioteksbetjeningen, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende ministre nærmere regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers ydelser, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre, hvilke ydelser der kan opkræves betaling for, herunder størrelsen af betalingen. 28. Et statsligt eller statsstøttet bibliotek kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden. Gebyret kan højst udgøre 5 kr. pr. materialeenhed. Såfremt overskridelsen er mere end 7 dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 25 kr. Såfremt overskridelsen er mere end 30 dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 50 kr. Beløbene reguleres pr. 1. januar, første gang den 1. januar 2001, med satsreguleringsprocenten, idet der afrundes til beløb, der er delelige med 5. Fælles bestemmelser 29. En aftale mellem et bibliotek og en leverandør eller rettighedshaver om levering af materiale til en afgrænset brugerkreds kan omfatte bestemmelse om, at materialelevering til brugere uden for kredsen Lov om biblioteksvirksomhed 33

sker mod betaling af et særligt forbrugsbestemt licensgebyr. Et bibliotek kan bestemme, at et sådant gebyr pålægges brugeren. 30. Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre bestemme, at bibliotekerne skal opkræve gebyr for bestilling af materiale via Internetadgang til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog, såfremt bestillingen ikke foretages ved fremmøde på biblioteket. Stk. 2. Opkrævningen foretages af det bibliotek, som ekspederer bestillingen til brugeren. Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre nærmere regler om opkrævning af gebyret, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre gebyrets størrelse, opkrævningsformen samt undtagelser fra betalingsforpligtelsen. 31. Et bibliotek kan udelukke en bruger fra at låne på biblioteket, såfremt vedkommende i væsentlig omfang har misligholdt sin forpligtelse til at aflevere lånte materialer i ubeskadiget stand. til at aflevere lånt materiale i ubeskadiget stand, opkrævning af gebyrer og vederlag samt udpantning. Kapitel 4 Afsluttende bestemmelser 34. Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Samtidig ophæves Lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker mv. Retten til at låne musikbærende materialer og multimedier på andre folkebiblioteker end bopælskommunens bibliotek, jf. 5, stk. 1, har dog først virkning fra den 1. januar 2003. 35. Indtil kulturministeren efter denne lov har udpeget de biblioteker, der skal virke som centralbiblioteker, opretholdes de hidtidige centralbiblioteker, jf. 8 i lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker mv. Endvidere opretholdes tilskudsordningen til Københavns og Frederiksberg Kommuner til den del af biblioteksvirksomheden, der svarer til centralbiblioteksvirksomheden, jf. 11 i nævnte lov. 36. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. 32. Der er udpantningsret for gebyrer, som er fastsat efter 21 og 28, såfremt det skyldige beløb udgør 200 kr. eller derover. 33. Bibliotekerne fastsætter et reglement for brugernes benyttelse. Reglementet skal omfatte bestemmelser om låneridentifikation, lånetiden, opkrævning af depositum, misligholdelse af forpligtelsen 34 Lov om biblioteksvirksomhed

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Med dette lovforslag sigtes der primært mod at give folkebibliotekerne bedre rammer for at løse deres informations- og kulturpolitiske opgaver i informations- og videnssamfundet. Lovforslaget har endvidere til formål at præcisere grundlaget for det samarbejdende biblioteksvæsen, hvor forskningsbiblioteker og specialbiblioteker understøtter folkebibliotekernes opgavevaretagelse. Informationssamfundet er karakteriseret ved en stærkt voksende informationsproduktion og en øget benyttelse af information i alle dens former. Flere kan få adgang til mere information på en enklere måde. Benyttelsen finder sted i erhvervs- og uddannelsesmæssig sammenhæng og danner grundlag for almen oplysning, uddannelse gennem hele livet og kulturelle aktiviteter i bred forstand områder, som det netop er folkebibliotekernes formål at understøtte. De hidtidige erfaringer viser, at udnyttelsen af elektroniske informationsressourcer vokser hurtigt på alle samfundslivets områder, men at det ikke ændrer ved det forhold, at trykt materiale - bøger, tidsskrifter og aviser - fortsat spiller en afgørende rolle i informationsformidlingen. Folkebibliotekerne oplever således i disse år en øget benyttelse af bøger, og en stærkt stigende benyttelse af ikke-trykte medier. I denne udvikling forandres og forstærkes bibliotekernes samfundsmæssige betydning som informations -, videns- og kulturformidlende institutioner. På den ene side skal biblioteket fastholdes som et fysisk sted i lokalsamfundet, hvor der er adgang til at låne en bred vifte af materialer, hvor man kan få information om lokale samfundsforhold og ny lovgivning mv., og hvor man kan få inspiration og rådgivning i informationssøgning i tilknytning til uddannelse, personlig udvikling eller kulturelle aktiviteter. På den anden side er der et voksende behov for at udvikle det elektroniske bibliotek, hvor der er adgang via Internet til for eksempel bibliotekskataloger og tidsskrifter i fuldtekstdatabaser. Især på uddannnelsesområdet kan forbedrede muligheder for adgang til elektroniske informationsressourcer medvirke til øget kvalitet. Bibliotekernes grundlæggende opgave er at sikre, at alle har adgang til den voksende mængde af information. Det sker ved at give direkte adgang til et udvalg af materialer på biblioteket, ved at fremskaffe materiale fra andre biblioteker gennem bibliotekernes lånesamarbejde og ved at give adgang til elektroniske informationsressourcer. Det sidste kan i stigende grad ske fra computere på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og private hjem. Dernæst har bibliotekerne en voksende opgave i at hjælpe med at finde den rette information - med at ordne og målrette de stadigt voksende informationsmængder - til de forskellige brugergrupper. Med et bredere medieudbud og Internetadgang får folkebibliotekerne mulighed for at udvikle nye målrettede tilbud - og dermed mere offensivt at lade bibliotekernes formål spille sammen med målsætningerne Lov om biblioteksvirksomhed 35

på andre områder. Gennem bibliotekernes virksomhed kan for eksempel børns læselyst stimuleres, men også deres kritiske sans i forhold til de nye medier. Bibliotekerne har herudover mulighed for at iværksætte tilbud til etniske minoriteter - blandt andet gennem udnyttelse af Internet - og kan dermed medvirke til at styrke bestræbelserne på at fremme deres integration i det danske samfund. Ligeledes giver informationsteknologien og de nye medier grundlag for at øge informationsadgangen for mange handicappede medborgere. Det forudsætter dog, at udbydere af digitalt baseret information overholder visse minimumstandarder for tilgængelighed. Det er væsentligt, at biblioteksvæsenet inddrager dette aspekt i den fremtidige udvikling. Lovforslaget tager afsæt i regeringens politik på det informationsteknologiske område og bygger i vid udstrækning på den betænkning, der er afgivet af Udvalget om bibliotekerne i informationssamfundet - det såkaldte UBIS-udvalg (jf. nedenfor). Lovens område og hovedelementer Lovforslaget vedrører som den gældende lovgivning primært folkebiblioteksområdet. Som noget nyt indeholder forslaget også bestemmelser, der beskriver biblioteksvæsenet som et sammenhængende system. Således indeholder lovforslaget bestemmelser om de statslige bibliotekers deltagelse i lånesamarbejdet og betjening af almenheden samt bestemmelser om nationalbibliografien mv. Kulturministeriet har derfor fundet det hensigtsmæssigt at udforme et forslag til en samlet lov fremfor en ændringslov. Lovens titel ændres fra Lov om folkebiblioteker mv. til Lov om biblioteksvirksomhed. Hermed signalerer titlen, at loven vedrører såvel kommunernes ansvar for folkebibliotekerne som den statslige overbygningsfunktion samt samarbejdsmekanismerne i sektoren. Udvidelse af folkebibliotekernes materialeforpligtelse Folkebibliotekernes materialeforpligtelse udvides til - udover bøger og andet trykt materiale - også at omfatte Internet, elektroniske informationsbaser samt musikbærende materialer (for eksempel musikcd) og digitale multimedier (for eksempel cdrom). Videogrammer vil ikke blive omfattet af materialeforpligtelsen, dels af hensyn til lovforslagets samlede økonomiske ramme og dels fordi det forventes, at det analoge videomedie vil blive afløst af et nyt digitalt lagringsmedie inden for en overskuelig årrække. Folkebibliotekerne skal som i den gældende lov stå til rådighed for enhver. Den såkaldte frie låneret indebærer, at folkebibliotekerne frit kan benyttes ved personligt fremmøde, og at de materialer, som er omfattet af folkebibliotekernes materialeforpligtelse, frit udlånes til borgere uanset deres bopælskommune. Borgernes frie låneret vil efter lovforslaget blive udvidet til at omfatte de materialer, som folkebibliotekerne er forpligtet til at stille til rådighed. Gratisprincippet fastholdes Folkebibliotekernes virksomhed vil fortsat være baseret på det grundprincip, at materialerne udlånes vederlagsfrit til lånerne. 36 Lov om biblioteksvirksomhed

Spørgsmålet om brugerbetaling på biblioteksområdet har været diskuteret med jævne mellemrum. Det indgik også i kommissoriet for UBIS-udvalgets arbejde, der har ligget til grund for lovforslaget. Et flertal af medlemmerne i UBIS-udvalget foreslog således, at der etableres forsøg med indførelse af brugerbetaling i form af en afgift for lånerkort og for hjemlån af videogrammer, cd er og computerspil. Lovforslaget fastholder vederlagsfriheden for folkebibliotekernes kerneydelser - for eksempel lån og reservation af materialer samt benyttelse af de forskellige informations- og vejledningstilbud ved personligt fremmøde på biblioteket. Hermed undgår man at skabe en barriere for borgernes almindelige adgang til information og viden. Lovforslaget fastholder dermed et grundfæstet princip i dansk biblioteksvirksomhed. Samtidig udvides folkebibliotekernes muligheder for at tilbyde særlige serviceydelser mod betaling, og som noget nyt får bibliotekerne mulighed for at sælge kursusog konsulentydelser. Hermed kan bibliotekerne tilbyde en videregående service, der kan medvirke til ny og øget benyttelse af bibliotekernes materialer og øvrige tilbud, men som brugeren altså skal betale for. Herudover indeholder lovforslaget en mulighed for folkebibliotekerne og de statslige biblioteker til at opkræve brugerbetaling i særlige tilfælde. En aftale mellem et bibliotek og en leverandør om materialelevering til en afgrænset kreds af for eksempel forskere og studerende kan således omfatte en bestemmelse om, at brugere uden for den afgrænsede brugerkreds kan få adgang til materialet mod betaling. Muligheden for at pålægge brugerne at betale et licensgebyr vil medvirke til, at bibliotekerne kan styre udgiftsniveauet i tilknytning til den pågældende aftale. Nye indtægtsmuligheder for folkebibliotekerne Lovforslaget indeholder som nævnt en række muligheder for folkebibliotekerne til at oppebære indtægter ved forskellige ydelser. Der lægges op til, at folkebiblioteket kan opkræve en betaling for flere forskellige videregående serviceydelser, der er knyttet til bibliotekets kultur- og informationsformidling, men som altså har en ekstraordinær karakter. Der kan for eksempel være tale om ekspresservice, når en borger ønsker ekspeditionstiden ved udlån nedsat eller biblioteksopgaver, der kræver en videregående medvirken fra personalets side. Endvidere vil folkebibliotekerne som noget nyt få mulighed for at sælge viden ved kursus- og konsulenttjenester for private og offentlige virksomheder mv. Det er forudsætningen, at de tjenester, der udbydes, er baseret på den kompetence, der er oparbejdet som led i den almindelige biblioteksvirksomhed. Såfremt der er et privat marked for disse ydelser, forudsættes de udbudt på markedsvilkår. Lånesamarbejdet mellem bibliotekerne Samarbejdet mellem de offentlige biblioteker har som målsætning, at alle borgere i landet har adgang til hele den informationsmængde, der formidles gennem bibliotekerne. Lov om biblioteksvirksomhed 37

Lånesamarbejdet indebærer, at det enkelte bibliotek folkebibliotek, forskningsbibliotek eller specialbibliotek stiller materialer til rådighed for andre biblioteker, der ikke selv har det pågældende materiale. Lovforslaget tilsigter, at lånevejene bliver mere fleksible, således at et bibliotek frit kan beslutte, hvorfra det vil søge at fremskaffe materiale, som en låner ønsker, og som biblioteket ikke selv råder over. Efter lovforslaget vil en kommune som noget nyt kunne opkræve betaling hos en anden kommune for lån, der formidles som led i lånesamarbejdet mellem folkebibliotekerne. Betalingen kan ikke pålægges brugeren. Med hensyn til de statslige og statsstøttede biblioteker vil det blive præciseret, at bibliotekerne skal stå til rådighed for almenheden og for formidling af lån til folkebibliotekerne, såfremt det indgår i forudsætningen for bevillingen eller tilskuddet til det pågældende bibliotek. Resultatkontrakter for centralbibliotekerne I lyset af blandt andet den teknologiske udvikling vil lovforslaget skabe grundlag for en mere fleksibel udformning af centralbiblioteksstrukturen, idet det ikke længere vil være fastsat, at centralbibliotekernes virkeområde følger amtsgrænserne. Med hensyn til indholdet af de ydelser, som centralbibliotekerne leverer til folkebibliotekerne, vil lovforslaget ligeledes give mulighed for større fleksibilitet. Det indgår i lovforslaget, at centralbibliotekernes ydelser fastlægges i aftaler såkaldte resultatkontrakter - mellem Kulturministeriet og udvalgte folkebiblioteker. Aftalen vil blandt andet omfatte en beskrivelse af de ydelser, som centralbiblioteket skal stille vederlagsfrit til rådighed for folkebibliotekerne, samt de øvrige opgaver centralbiblioteket varetager med henblik på samordning og udvikling på området. Mulighed for mellemkommunal betaling for fremmedkommunal biblioteksbenyttelse Som noget nyt indeholder lovforslaget en mulighed for, at en kommune kan opkræve betaling, såfremt en bruger fra en anden kommune låner fra folkebiblioteket. Betalingen opkræves hos brugerens bopælskommune og kan ikke pålægges brugeren. Formålet med ordningen er først og fremmest at understrege den enkelte kommunes ansvar for biblioteksbetjeningen af egne borgere. Betalingsordningen sigter på de tilfælde, hvor udlån til borgere fra andre kommuner har et væsentligt omfang. Det er endvidere hensigten at tilskynde kommunerne til at indgå samarbejdsaftaler om biblioteksbetjening, teknologiudvikling, materialeindkøb mv. i de egne af landet, der er præget af en høj grad af lånervandringer på tværs af kommunegrænserne. Adgang via Internet til den nationale fælles bibliotekskatalog - DanBib Som noget nyt vil bibliotekernes fælles bibliotekskatalog - DanBib - blive stillet til rådighed for befolkningen via Internet. Internetadgangen vil betyde, at borgerne via deres hjemmecomputer kan få adgang til at søge, lokalisere og på sigt bestille materialer til hjemlån hos samtlige biblioteker i Danmark. 38 Lov om biblioteksvirksomhed

Efter lovforslaget vil Kulturministeren efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre have mulighed for at bestemme, at der som en obligatorisk ordning bliver opkrævet et gebyr for bestilling af materiale via DanBibbasen, dog ikke ved personligt fremmøde. Hensigten er at etablere en adfærdsregulerende mekanisme for brugernes benyttelse af bestillingsfaciliteterne, idet Internetadgangen til DanBibbasen vil betyde, at brugerne får adgang til stort set samtlige bibliotekers samlinger i ét og samme system. Gældende lovgivning mv. Det gældende lovgrundlag er lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v. samt Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 277 af 22. april 1994. Forslag til lov om folkebiblioteker blev fremsat den 6. oktober 1993 (L 20) og 1. behandling fandt sted i Folketinget den 13. oktober 1993 (Folketingstidende s. 520-536). Folketingets Kulturudvalg afgav betænkning den 1. december 1993. 2. behandling fandt sted den 9. december 1993 (Folketingstidende s. 3472-3474). Folketingets Kulturudvalg afgav tillægsbetænkning den 9. december 1993. Lovforslaget blev vedtaget efter Folketingets 3. behandling den 14. december 1993 (Folketingstidende s. 3744). Baggrund for lovforslaget Kulturministeriets betænkning om bibliotekerne i informationssamfundet, 1997 Lovforslaget fremsættes på baggrund af Kulturministeriets betænkning 1347 om bibliotekerne i informationssamfundet (1997) den såkaldte UBIS-betænkning. UBIS-betænkningen er udarbejdet af et ekspertudvalg (UBIS-udvalget), som var sammensat af 7 personligt udpegede medlemmer fra blandt andet forlags-, forfatterog biblioteksverdenen. Repræsentanter fra Forskningsministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening har deltaget som observatører i udvalget. Udvalget blev nedsat i 1995 på baggrund af rapporten Info-samfundet år 2000, som i 1994 blev afgivet af Lone Dybkjær og Søren Christensen på regeringens foranledning. Rapporten fastslog, at bibliotekerne også i fremtiden hvor elektroniske værker i stigende omfang overtager tidsskriftets og bogens rolle må kunne varetage en central formidlingsfunktion ved at stille offentliggjort information til rådighed for alle borgere og hjælpe med at navigere gennem den stadig voksende informationsstrøm. På denne baggrund lagde rapporten op til, at Kulturministeriet skulle iværksætte et udredningsarbejde om bibliotekernes opgaver og vilkår i informationssamfundet. UBIS-udvalget fik herefter til opgave at behandle følgende problemstillinger: En revurdering af biblioteksbegrebet: Det traditionelle biblioteks ændrede betydning som følge af, at befolkningen i stigende omfang kan hente informationer direkte fra kilden gennem elektroniske netværk. Lov om biblioteksvirksomhed 39

Biblioteket i lokalsamfundet: Folkebibliotekernes rolle som center for offentlig information, kulturcenter og borgerskranke. Ophavsretlige spørgsmål i forbindelse med bibliotekernes formidling af elektroniske værker. Biblioteksvæsenets organisation: Opgavefordeling og samarbejdsformer mellem folkebiblioteker, centralbiblioteker og forskningsbiblioteker. Betalingsordninger: Afgrænsning af området for vederlagsfri biblioteksydelser over for områder med eventuel brugerbetaling. Udarbejdelse af forslag til ændring af Pligtafleveringsloven. Udvalget afgav en delbetænkning om pligtaflevering i 1996. Delbetænkningen har dannet grundlag for Lov om pligtaflevering (lov nr. 423 af 10. juni 1997). Hovedbetænkningen belyser, hvilke muligheder og udfordringer medieudviklingen og informationssamfundet vil stille bibliotekerne overfor med hensyn til formidling af litteratur og anden information til forskning, uddannelse, erhvervsliv og kulturel udvikling inden for en tidshorisont på 10-20 år. På baggrund af disse analyser introducerer betænkningen et nyt biblioteksbegreb det udvidede biblioteksbegreb hvor biblioteket både fungerer som et fysisk sted for kultur- og informationsformidling med udgangspunkt i de materialer og elektroniske informationsressourcer, der kan stilles til rådighed på stedet, og som det elektroniske bibliotek, hvor bibliotekets forskellige serviceydelser udbydes direkte til brugeren via Internet. Med afsæt i det udvidede biblioteksbegreb fremkommer betænkningen med en række forslag og anbefalinger vedrørende bibliotekernes lovgrundlag, biblioteksvæsenets organisation og finansieringsgrundlag: Folkebiblioteksloven bør ændres således, at bibliotekerne forpligtes til at stille et rimeligt udsnit af musikmaterialer, videogrammer, netbaserede materialer og multimedieprodukter til rådighed for borgerne. Borgernes frie adgang til landets biblioteker uanset bopælskommune den såkaldte frie låneret - bør udvides til at omfatte alle materialer, som bibliotekerne råder over. Der bør indføres mellemkommunal betaling for fremmedkommunal biblioteksbenyttelse. Der bør indføres et betalingsprincip i bibliotekernes lånesamarbejde, således at de låntagende biblioteker betaler de långivende biblioteker for lån efter en nærmere fastlagt takst. De statslige overbygningsbiblioteker undtages fra at modtage betaling, idet deres forpligtelser i forhold til bibliotekernes lånesamarbejde i øvrigt bør præciseres. Et flertal i udvalget anbefaler, at alle biblioteker bør få hjemmel til at opkræve vederlag hos brugerne i de tilfælde, hvor 40 Lov om biblioteksvirksomhed

der til en ydelse er knyttet særlige forbrugsafgifter til en leverandør eller rettighedshaver. Et flertal i udvalget anbefaler endvidere, at kommunerne får hjemmel til at indføre betalingskort samt brugerbetaling for udlån, dog ikke for udlån af bøger. Herudover indeholder betænkningen en række forslag om ændringer i ophavsretsloven, der tager sigte på at lette rettighedsklareringen for bibliotekernes anvendelse af de nye medier. UBIS-udvalget påpeger, at det vil være meget uheldigt, såfremt bibliotekernes muligheder for at formidle de nye værkstyper begrænses, fordi man ikke kan finde egnede og tidssvarende ordninger for klarering af rettigheder. Udvalget anbefaler derfor, at de ophavsretlige problemstillinger drøftes med kredsen af rettighedshavere. Kulturministeriet har afholdt en række møder med repræsentanter for rettighedshaverorganisationerne og biblioteksverdenen. Ved drøftelserne har rettighedshaverne udtrykt stor interesse for og vilje til at imødekomme bibliotekernes behov for smidige aftale- og vederlagsordninger på filmområdet og multimedieområdet. Det er derfor ministeriets opfattelse, at intentionerne i det foreliggende lovforslag i vidt omfang kan gennemføres på grundlag af frivillige aftaler mellem bibliotekerne og rettighedshaverne. Det er endvidere blevet aftalt, at parterne vil følge udviklingen på området, herunder navnlig bibliotekernes behov for digitalisering af materialer samt deres indkøb af multimedier og musikcd er. På baggrund af denne opfølgning vil ministeriet vurdere behovet for ændringer i ophavsretsloven. Regeringens IT-handlingsplaner mv. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens IT-handlingsplaner fra 1996 og 1997/98, der følger op på rapporten Infosamfundet år 2000. I regeringens IT-handlingsplan 1996 Info-samfundet for alle den danske model (Forskningsministeriet 1996) pointeres det, at lige adgang til oplysning og information for borgerne er en grundlæggende forudsætning for et demokratisk samfund. Efterhånden som elektronisk kommunikation bliver mere udbredt, og i takt med at flere informationer og tjenester bliver tilgængelige i elektronisk form, bliver det en stadigt vigtigere opgave at sikre alle adgang til informationsteknologien For mange mennesker vil folkebibliotekerne være den afgørende indgang til informationsteknologien ligesom bibliotekerne har været for den boglige viden. Bibliotekerne må også formidle og vise vej i den eksplosivt voksende mængde af elektronisk lagret information, som Internettet og cdrom er giver adgang til. I regeringens IT-politiske handlingsplan Handling gi r forvandling, 1997/98 (Forskningsministeriet, 1998) lægges der op til, at alle skal have adgang til offentlig information og service via folkebibliotekerne. Det gælder også i elektronisk form. Der skal derfor på alle biblioteker være udstyr og fornøden kompetence hos medarbejderne. Lov om biblioteksvirksomhed 41

Handlingsplanerne er afspejlet i regeringsgrundlaget fra marts 1998, hvor det fremgår, at bibliotekerne skal være centre for kultur og viden, herunder rumme såvel bøger som de nye medier. Internettet og lån af cd-rom bør være tilgængeligt på biblioteker. Lovforslaget skal også ses i sammenhæng med visionerne om udvikling af den offentlige sektors informationspolitik, som præsenteres i betænkningen Information til tiden (nr. 1342, Forskningsministeriet, 1997). Betænkningen anbefaler blandt andet, at der etableres tværgående servicefunktioner, f.eks. kvikskranker, til varetagelse af statens og kommunernes informationsopgaver, og at det bør overvejes, hvordan bibliotekerne kan inddrages i denne opgave. Hensigten er, at borgeren skal kunne henvende sig ét sted, der tilbyder offentlig information og service på tværs af myndigheds- og sektorgrænser. Lovforslagets økonomiske konsekvenser I henhold til aftalen mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om kommunernes økonomi for 1999 har Kommunernes Landsforening, Finansministeriet og Kulturministeriet gennemført et fælles analysearbejde om udbygningen med nye medier og anvendelse af IT på folkebiblioteksområdet. Københavns og Frederiksberg kommuner har været inddraget i analysearbejdet vedrørende de såkaldte flydende medier. På baggrund af analysearbejdet har Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner på den ene side og Kulturministeriet på den anden side ført forhandlinger om det økonomiske grundlag for lovforslaget. De samlede udgifter som følge af lovforslaget og finansieringen heraf Parterne er enige om, at lovforslaget fra år 2003 ff. kan finansieres dels gennem en øget statslig bevilling på i alt 100 mio. kr. årligt til blandt andet øgede materiale- og driftsudgifter for folkebibliotekerne og dels gennem nye indtægtsmuligheder for folkebibliotekerne, som tilvejebringes på grundlag af lovforslaget, i størrelsesordenen 60 mio. kr. I perioden 2000-2002 er der som en øget statslig bevilling afsat i alt 170 mio. kr., der skal anvendes til folkebibliotekernes engangsudgifter til Internetopkoblinger og publikumsarbejdspladser, til driftsudgifter i tilknytning til folkebibliotekernes investeringer i informationsteknologi og til forberedelse af den udvidede materialeforpligtelse, der først har virkning fuldt ud fra år 2003. Endelig er der i lovforslagets økonomiske grundlag afsat midler til etablering og drift af Internetadgang til DanBibbasen. Omkostningsniveauet er opgjort netto, idet der er taget højde for, at folkebibliotekerne allerede i et vist omfang giver borgerne adgang til Internet og stiller de nye medier til rådighed for udlån. Parterne er i øvrigt enige om At lovforslagets hovedmålsætning om en 42 Lov om biblioteksvirksomhed

udvidelse af folkebibliotekernes materialeforpligtelse realiseres gradvist frem til år 2003. At det i bemærkningerne til lovforslaget skal præciseres, at folkebibliotekerne stiller materiale til rådighed med det særlige formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, og at realiseringen af målsætningen om den udvidede materialeforpligtelse finder sted under hensyn til folkebibliotekernes bevillingsmæssige rammer. At videogrammer under hensyn til lovforslagets samlede økonomiske ramme ikke vil være omfattet af folkebibliotekernes materialeforpligtelse. Det har endvidere indgået i overvejelserne, at videogrammer i dag i overvejende grad er baseret på det analoge videobånd, som inden for de kommende år forventes erstattet af et nyt digitalt lagringsmedie. Videogrammer vil derfor i lovforslaget blive omtalt som materialer, folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille til rådighed, idet der ikke tilsigtes ændringer i tilknytning til dette medie i forhold til den gældende lov. At der bør lægges stor vægt på, at folkebibliotekerne samarbejder om opgaveløsningen og koordinerer bibliotekstilbuddet for at realisere lovforslagets målsætning om den udvidede materialeforpligtelse. Øget samarbejde kan medvirke til at sikre kvalitet i bibliotekernes ydelser og en bedre udnyttelse af ressourcerne til materialeindkøb, informationsteknologi og udvikling af nye ydelser. At såfremt det under lovbehandlingen viser sig, at ambitionsniveauet med hensyn til folkebibliotekernes materialeforpligtelse skal ændres, eller at der skal ske ændringer i tilknytning til de nedenfor omtalte indtægtsmuligheder for folkebibliotekerne, skal det økonomiske grundlag for lovforslaget drøftes på ny. Fordelingen af den statslige bevilling til forskellige tiltag i perioden 2000-2003 ff. I nedenstående skema angives statens bevilling, som er afsat på finanslovforslaget for år 2000, samt fordelingen af bevillingen til forskellige tiltag i forbindelse med lovforslagets gennemførelse. Fordelingen af bevillingen er aftalt mellem de kommunale parter og Kulturministeriet. Mio. kr. excl. moms 2000 2001 2002 2003 ff. Samlet statslig bevilling, jf. 40 60 70 100 finanslovforslaget for år 2000 Bevillingen anvendes til følgende tiltag: 1. Forøgelse af det kommunale bloktilskud 20 40 50 80 2. Øget bevilling til centralbiblioteksfunktionen 5 5 5 10 3. Øget bevilling til 10 5 5 - folkebibliotekernes udviklingspulje 4. Internetadgang til DanBibbasen 5 10 10 10 Lov om biblioteksvirksomhed 43

Ad. 1. Forøgelse af det kommunale bloktilskud Forøgelsen af det kommunale bloktilskud sker som følge af folkebibliotekernes udvidede forpligtelse til at stille materialer til rådighed. Forøgelsen omfatter kommunernes merudgifter til indkøb af de nye materialer, der omfattes af materialeforpligtelsen, de afledte driftsudgifter til klargøring og udlån af materialerne, engangsudgiften til folkebibliotekernes opkobling til Internet samt etablering af computerarbejdspladser for brugerne, udgifter til licenser til elektroniske vidensbaser samt udgifter til efteruddannelse af personalet i tilknytning til formidling af de nye materialer. Ad. 2. Øget bevilling til centralbiblioteksfunktionen Forøgelsen af den statslige bevilling til centralbiblioteksfunktionen sker som følge af udvidelsen af centralbibliotekernes forpligtelser som overcentral i forhold den kreds af folkebiblioteker, der betjenes. Der er endvidere enighed om, at der af centralbiblioteksmidlerne kan afsættes midler med henblik på etablering af udviklingsprojekter på området. Ad. 3. Forøgelse af folkebibliotekernes udviklingspulje i år 2000-2002 Over en periode på 3 år iværksættes et særligt udviklingsprogram for folkebibliotekerne blandt andet med henblik på at øge samarbejdet mellem bibliotekerne om samlingsopbygning, teknologiudvikling og kompetenceudvikling. Udviklingsprogrammet har til hensigt at skabe grundlag for en mere effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer i sektoren. Udviklingsprogrammet vil blive etableret som et indsatsområde inden for rammerne af folkebibliotekernes udviklingspulje. Ad. 4. Nye midler til etablering af Internetadgang til DanBibbasen Midlerne skal anvendes til etablering og drift af Internetadgangen til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog DanBibbasen. Forøgelse af folkebibliotekernes indtægter Det indgår som nævnt i lovinitiativets økonomiske grundlag, at lovrevisionen skal give folkebibliotekerne mulighed for at øge deres indtægter fra brugerne med 60 mio. kr. Parterne er enige om, at folkebibliotekernes indtægter, der opnås ved de forskellige ordninger, tilfalder kommunerne. Der er endvidere enighed om, at den skønnede forøgelse af folkebibliotekernes indtægtsniveau tidligst kan forventes opnået efter, at den udvidede materialeforpligtelse er gennemført i år 2003. Mulighederne for øge indtægterne er følgende: Forøgelse af taksterne for gebyr for overskridelse af lånetiden I forhold til det gældende niveau er taksterne for gebyret for overskridelse af lånetiden ved folkebibliotekerne hævet markant. Det maksimale gebyr, der kan opkræves af brugerne for overskridelse af lånetiden, fastsættes til 220 kr. (110 kr. for børn under 14 år). Det gældende niveau er i størrelsesordenen 110 kr. (55 kr. for børn under 14 år). 44 Lov om biblioteksvirksomhed

Det øgede indtægtsniveau på grundlag forøgelsen af gebyrtaksterne er skønnet til i størrelsesordenen 30-40 mio. kr. Udvidelse af hjemlen til folkebibliotekernes opkrævning af vederlag for særlige serviceydelser samt ny mulighed for at udbyde vidensbaserede tjenester på markedsvilkår. Som efter den gældende ordning kan folkebibliotekerne opkræve betaling for biblioteksopgaver, der kræver bibliotekarens medvirken i form af analyse og særlig faglig rådgivning. Som noget nyt vil folkebibliotekerne få mulighed for at opkræve betaling for ekspresservice, hvor en bruger forlanger materiale fremskaffet så hurtigt som muligt ved en særlig foranstaltning. Endvidere gives der mulighed for at opkræve betaling for udprintet eller fotokopieret materiale, som en bruger har rekvireret, og som overgår til brugerens ejendom. Endelig vil lovforslaget give folkebibliotekerne mulighed for at etablere en konsulent- og kursustjeneste på grundlag af den erfaring og kompetence, som bibliotekspersonalet har oparbejdet gennem deres uddannelse og erhverv. Folkebibliotekerne har endvidere mulighed for at forarbejde og videreudvikle denne viden med henblik på salg på markedsmæssige vilkår. Det øgede indtægtsniveau på grundlag af de nye indtægtsmuligheder er skønnet til i størrelsesordenen 15-20 mio. kr. Bemyndigelse til kulturministeren til at fastsætte gebyr for bestilling i DanBibbasen Efter lovforslaget vil kulturministeren have adgang til efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre at bestemme, at såvel folkebibliotekerne som de statslige biblioteker skal opkræve gebyr for bestilling af materiale via Internet til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog, DanBibbasen. Forslaget vil give mulighed for at adfærdsregulere brugernes benyttelse af den elektroniske bestillingsfunktion, idet brugerne får adgang til at søge og bestille materialer i stort set samtlige danske biblioteker i ét og samme system. Gebyret påregnes fastsat til 5 kr. pr. materialeenhed, der bestilles. Det øgede indtægtsniveau for folkebibliotekerne på grundlag af DanBibbestillingsgebyret er skønnet til i størrelsesordenen 5-10 mio. kr. Lovforslagets administrative konsekvenser Lovforslaget kan have administrative konsekvenser for kommunerne, dels fordi kommunerne kan vælge at opkræve betaling som långivende bibliotek i lånesamarbejdet og for fremmedkommunal biblioteksbenyttelse, og dels fordi kommunerne i visse tilfælde kan vælge at opkræve betaling hos brugeren for biblioteksbenyttelsen. Det er Kulturministeriets vurdering, at de omtalte betalingsordninger vil være enkle at administrere for bibliotekerne ved Lov om biblioteksvirksomhed 45

anvendelse af informationsteknologi. Bibliotekerne må dog påregne at skulle foretage justeringer i deres administrative systemer. Lovforslagets erhvervsøkonomiske/ administrative konsekvenser Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller -administrative konsekvenser. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. Lovforslagets forhold til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Hørte myndigheder, institutioner og organisationer Samtlige ministerier, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen i Danmark, Bibliotekarforbundet, Bibliotekslederforeningen, Billedkunstnernes Forbund, Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik, Centralbibliotekerne, Copy-Dan, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksskole, Danmarks Blindebibliotek, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Danmarks Radio, Danmarks Skolebibliotekarforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Biblioteks- Center A/S, Dansk Blindesamfund, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Dansk Dataforening, Dansk Fagpresse, Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Forening for Information og Dokumentation, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kapelmesterforening, Dansk Komponistforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Litteraturinformationscenter, Dansk Musikbearbejderforening, Dansk Musikbiblioteksforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikforlæggerforening, Dansk Musikinformationscenter, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Solistforbund, Dansk Standard, Danske Billedautorer, Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Dagblades Forening, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Filminstruktører, Danske Jazz-, Beatog Folkemusikautorer, Danske Kunsthåndværkeres Landssammenslutning, Danske Populærautorer, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Tegneserieskabere, De små Chefers Forum, Den Danske Boghandlerforening, Den Danske Forlæggerforening, Den Danske Gruppe af IFPI, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Filminstitut, Det Faglige Fællesråd, Det Kongelige Bibliotek, Film- & TV-arbejderforeningen, Foreningen af Billedmedieoversættere, Foreningen af danske Spillefilmsproducenter, Foreningen af Videogramdistributører i Danmark, Forskningsbibliotekarernes Samråd, Forskningsbibliotekernes Chefkollegium, Frederiksberg Kommune, Fællesrådet for Autorer, Fællesrådet for Elektroniske Medier, Grafisk Forbund/Mediefaggruppen, Gramex, HK/KOMMUNALs biblioteksudvalg, HK/STAT Danmark, Håndværksrådet, Industrielle Designere Danmark, INFOSCAN, IT Brancheforeningen, KODA, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Konkurrencerådet, Kontaktudvalget for Amtscentre for Undervisning, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Dan- 46 Lov om biblioteksvirksomhed

mark, Litteraturrådet, Multimedieforeningen, Nordisk Copyright Bureau,Ophavsretslig Forum, Producenterne, PROSA, Sammenslutningen af Danske Filminstruktører, Sammenslutningen af Scenografer, Instruktører og Filmarbejderne, Samrådet for Ophavsret, Statens Information, Statsbiblioteket i Århus, Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919 og TV2 Danmark. Vurdering af lovforslagets konsekvenser Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser AdministrativeIngen konsekvenser for borgerne Forholdet til EU-retten Ja, merudgifter på årligt 100 mio. kr. fra år 2003 ff. Udgiften i perioden 2000-2002 er i alt 170 mio. kr. (se ovenfor om lovforslagets konsekvenser). Ja, muligvis for folkebibliotekerne i forbindelse med etablering af de forskellige betalingsordninger, som lovforslaget giver mulighed for (se ovenfor om lovforslagets administrative konsekvenser). Ingen Ingen Ingen Ingen Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Lov om biblioteksvirksomhed 47

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Kapitel 1 Folkebibliotekernes formål og virksomhed Til 1 Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den gældende bestemmelse i 1, stk. 1. Efter den gældende lov er folkebibliotekernes formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og andet egnet materiale vederlagsfrit til rådighed. I dag omfatter bibliotekernes forpligtelse udelukkende bøger, tidsskrifter samt lydbøger mv. Det øvrige materiale - lyd-, billed- og multimedier, adgang til Internet og elektroniske informationsbaser - er ikke omfattet af lovforpligtelsen, men er omfattet af den gældende lov som materialer, bibliotekerne bør bestræbe sig på at stille til rådighed. I UBIS-betænkningen anbefales det, at alle egnede medier skal være obligatoriske. Folkebibliotekerne skal efter udvalgets opfattelse formidle de medier, der er gængse i befolkningen, og som derfor efterspørges på bibliotekerne: Videofilm, edb-baserede udgivelser på diskette eller cd-rom, musik mv. skal stilles til rådighed, ligesom Internetadgang skal være for alle. Det foreliggende forslag følger i det store og hele UBIS-betænkningen og tager udgangspunkt i, at det er folkebibliotekernes opgave at give adgang til kultur- og vidensprodukter i bred forstand. I fremtiden vil denne adgang ikke være begrænset til trykte medier, men omfatte alle de medier, informationer er lagret på. Det skal dog understreges, at videogrammer ikke vil være omfattet af bibliotekernes materialeforpligtelse (jf. bemærkningerne om lovforslagets økonomiske konsekvenser samt lovforslagets 1, stk. 2). Det foreslås derfor, at folkebibliotekernes formålsparagraf ændres, således at den omtaler såvel bøger og tidsskrifter som andre egnede materialer såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, der bør indgå i bibliotekernes materialeudvalg. Det bliver herefter obligatorisk for folkebiblioteker i alle kommuner - enten alene eller i samarbejde med andre kommuner - at give adgang til de omtalte medier. Efter 1 i den gældende bekendtgørelse skal folkebibliotekerne hvert år anskaffe en passende del af den danske bogproduktion. Efter lovforslaget vil denne målsætning blive udvidet til at omfatte de materialer, der indgår i materialeforpligtelsen. Kulturministeriet og de kommunale parter har som led i analysearbejdet om lovforslagets økonomiske grundlag drøftet den udvidede materialeforpligtelse i sammenhæng med folkebibliotekernes materialevalgskriterier. Der er enighed om, at det bør præciseres, at bibliotekerne stiller materiale til rådighed med det særlige formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om lovforslagets økonomiske konsekvenser, idet det understreges, at realiseringen 48 Lov om biblioteksvirksomhed

af målsætningen om den udvidede materialeforpligtelse må finde sted under hensyn til de bevillingsmæssige rammer. Endvidere indgår det i lovforslagets økonomiske grundlag, at forpligtelsen først træder i kraft fuldt ud fra år 2003. Når bøger og tidsskrifter fortsat omtales i bestemmelsen skyldes det, at bogmediet efter Kulturministeriets opfattelse fortsat må tillægges en central betydning i bibliotekerne. Det er derfor den politiske målsætning, at niveauet for boganskaffelser som minimum fastholdes. Også musikmaterialer har efter Kulturministeriets opfattelse en vigtig betydning for folkebibliotekernes kulturformidling. Bibliotekerne vil - som det er tilfældet for bøgerne udfra en kvalitativ vurdering skulle udvælge musikmaterialer, der skønnes at bidrage til uddannelsesformål og til kulturel oplevelse og forståelse. Multimedier i fast form (for eksempel cd-rom) kan indeholde blandt andet computerspil, interaktiv undervisning, opslagsværker, skøn- og faglitterære værker med billeder og lyd og edb-programmer. Også i denne sammenhæng skal folkebibliotekerne i materialevalget lægge vægt på de fastsatte materialevalgskriterier. For så vidt angår edb-programmer skal det bemærkes, at det ikke forekommer at være et naturligt led i folkebibliotekernes kulturformidling, at bibliotekerne udlåner digitalt materiale, der udelukkende består af et edb-program (for eksempel et tekstbehandlingsprogram). For så vidt angår Internet indebærer materialeforpligtelsen, at brugerne får adgang til de informationer, der præsenteres via dette medie. Det er således ikke hensigten, at folkebibliotekerne aktivt skal bistå brugerne ved anvendelsen af Internet til kommunikationsformål for eksempel elektronisk post, samtaler i de såkaldte chatrooms, bankforbindelse eller indkøb via nettet. Det indgår i materialeforpligtelsen, at folkebibliotekerne skal udvide deres kendskab til Internet og udvikle deres service, navnlig med henblik på at udnytte dets muligheder i forhold til uddannelse, formidling af offentlig information samt alment kulturelle formål. Sammen med etableringen af elektronisk adgang til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog DanBib er udviklingen af nye biblioteksydelser på Internet skridt på vejen til etablering af det elektroniske bibliotek. I folkebibliotekssektoren er der igangsat en lang række projekter, der har til formål at give borgerne bedre biblioteksservice via Internet. Udvikling af bibliotekernes hjemmesider, der giver borgerne adgang til de lokale bibliotekskataloger og offentlig information om lokalsamfundet; etablering af forfatternet, hvor borgerne får adgang til bibliografier og omtale af forfatternes produktion; udvikling af elektroniske nyhedstjenester samt udvikling af informationssøgningsværktøjer er eksempler på udviklingen af det elektroniske bibliotek. Disse udviklingstendenser skal ses i sammenhæng med det fælles kommunale, amtskommunale og statslige projekt Service og velfærd, hvor et af elementerne er, at informationsteknologien skal medvirke til at forbedre servicen i forhold til borgerne. Lov om biblioteksvirksomhed 49

Teknologien kan medvirke til større grad af selvbetjening og borgernes frie valg i tilknytning til den offentlige service. Etableringen af det elektroniske bibliotek skal også ses i sammenhæng med projektet Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, som er nærmere omtalt i bemærkningerne til 8. Til stk. 2. Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen fastslår, at folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. Der tilsigtes ingen ændring i forhold til den gældende ordning. Videogrammer anskaffes i stigende omfang af folkebibliotekerne. Det skyldes blandt andet, at billedmediet supplerer faglitteraturen med instruktions- og dokumentarfilm. Hertil kommer, at et antal spillefilm er tilgængelige på bibliotekerne, hvilket giver mulighed for en ekstra dimension i kulturformidlingen. Det drejer sig navnlig om film, der ikke findes i den kommercielle handel. Videomediet har således et stort potentiale i forhold til oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Navnlig Filminstituttets og Danmarks Radios filmmaterialer er velegnede til biblioteksformål. Opmærksomheden henledes endvidere på, at Dansk BiblioteksCenters medievirksomhed, DBC medier A/S, har indgået aftale med Foreningen af Danske Videogramdistributører om klarering af rettigheder for videofilm. Gennem denne virksomhed er der skabt grundlag for, at videomediet har kunnet vinde indpas i mange folkebibliotekers udlånsvirksomhed. Under hensyn til lovforslagets samlede økonomiske ramme vil videomediet imidlertid ikke være omfattet af folkebibliotekernes materialeforpligtelse. Det har endvidere indgået i overvejelserne, at videogrammer i dag i overvejende grad er baseret på det analoge videobånd, som inden for de kommende år vil blive erstattet af et nyt digitalt lagringsmedie. Der er således ikke afsat nye bevillinger til folkebibliotekernes indkøb af videogrammer på nuværende tidspunkt. Til stk. 3. Den gældende lovs 1, stk. 2 flyttes til lovforslagets 1, stk. 3. Der tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer. Ministeriet anser det for væsentligt, at folkebibliotekernes forpligtelse til at varetage formidling af offentlig information også gælder den elektronisk publicerede information. Til 2 Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i 3. Bestemmelsen fastslår, at folkebibliotekernes formål skal opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet i udvalget af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende. 50 Lov om biblioteksvirksomhed

For så vidt angår forpligtelsen til at stille Internet til rådighed giver det ikke mening at tale om udvælgelse af materialer. Befolkningens adgang til Internet via folkebibliotekerne er begrundet i, at en stor del af den information og viden, der findes i samfundet, formidles gennem dette medie. I tilknytning til Internet hører det til bibliotekernes opgave at udvikle informationsformidlingen med særligt henblik på at fremme bibliotekernes kulturelle og uddannelsesmæssige formål, jf. bemærkningerne til 1. Det bemærkes i øvrigt, at Kulturministeriet ikke har fundet det nødvendigt at videreføre bestemmelsen i 3, stk. 2 i den gældende lov, hvorefter den ledende bibliotekar foretager materialevalget under medvirken af de øvrige bibliotekarer og under ansvar over for kommunalbestyrelsen. Bestemmelserne om hvilke kriterier, der skal lægges til grund for folkebibliotekernes materialevalg følger således af lovforslagets 2, mens 3 fastslår, at driften af et folkebibliotek er et ansvar for kommunalbestyrelsen. Til 3 Bestemmelsen er en sammenskrivning af de gældende bestemmelser i 4, stk. 1 og 2. Der tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer. UBIS-udvalget noterede sig den store spredning i de enkelte kommuners udgifter til biblioteker. Dette gav UBIS-udvalget anledning til at overveje, om der bør fastsættes minimumsstandarder for biblioteksbetjeningen, eller om en vis udligning eventuelt bør tilvejebringes på en anden måde. Kulturministeriet har imidlertid ikke fundet det nødvendigt eller hensigtsmæssigt at fastsætte minimumsstandarder, dels fordi kommunerne bør have stor frihed til at afstemme serviceniveauet efter virkeområdets karakter (jf. lovforslagets 3, stk. 2) og dels fordi både den gældende lovgivning og lovforslaget giver vide muligheder for, at bibliotekerne kan samarbejde om opgaveløsningen. Det er imidlertid ministeriets vurdering, at især de mindre kommuner ofte har problemer med at løse opgaven med at drive et effektivt og tidssvarende bibliotek. Der er således generelt en betydelig forskel i serviceniveauet mellem store og små kommuners biblioteksbetjening. Denne vurdering bekræftes af en undersøgelse, som Finansministeriet, Kulturministeriet, Biblioteksstyrelsen og Kommunernes Landsforening fremlagde i 1997 om folkebibliotekernes økonomi 1980-1995. Undersøgelsen viste dog også, at der i perioden 1980 til 1995 er sket en vis udjævning i udgiftsniveauet mellem biblioteker med et stort og et lille befolkningsunderlag (jf. Folkebibliotekernes økonomi 1980-1995, udgivet af Forlaget Kommuneinformation, 1997). Kulturministeriet lægger på denne baggrund stor vægt på, at bibliotekerne samarbejder om opgaveløsningen for at realisere lovforslagets målsætning om den udvidede materialeforpligtelse i alle egne af landet. Øget samarbejde kan medvirke til at sikre kvalitet i bibliotekernes ydelser og en bedre udnyttelse af ressourcerne til udvikling af nye ydelser, materialeindkøb og informationsteknologi. Lov om biblioteksvirksomhed 51

En rundspørge til kommunerne, som Biblioteksstyrelsen foretog i 1998, viste, at 120 kommuner er positive i forhold til at indgå i samarbejde med andre kommuner om løsning af biblioteksopgaven. En del kommuner erkender, at det er en stor opgave for en lille kommune at drive et effektivt og tidssvarende bibliotek. Undersøgelsen peger på behovet for mange former for samarbejde: Materialevalg, materialeanskaffelse, licenser til elektronisk information, elektroniske vejvisere, publicering på Internet, konsulentvirksomhed og kompetenceudvikling; men for tiden først og fremmest samarbejde om bibliotekssystemer, det vil sige edb-systemer til automatisering af biblioteksfunktioner som søgning, udlån mv. For yderligere at tilskynde til samarbejde foreslår ministeriet, at folkebibliotekerne med et rimeligt varsel kan opkræve betaling for lån der formidles som led i folkebibliotekernes lånesamarbejde samt i de tilfælde, hvor borgere fra en anden kommune låner på biblioteket, jf. lovforslagets 22 og 23. Til stk. 2. Den gældende lovs 2, pkt. 3 og 4 samt 5, stk. 3 videreføres i lovforslagets 3, stk. 2. Ministeriet har fundet det hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne, der vedrører målsætninger for kommunernes tilrettelæggelse af bibliotekernes service i forhold til borgerne. Biblioteksbetjeningen af børn og voksne, der er afskåret fra selv at komme på biblioteket, kan blandt andet løses ved at give forbedret elektronisk adgang til bibliotekernes ressourcer. Endvidere kan kommunerne fremme tilgængeligheden til folkebibliotekerne ved en handicapvenlig indretning af de fysiske rammer. Den nærmere tilrettelæggelse af åbningstiderne bør forsat bero på lokale beslutninger. Det forudsættes, at der lægges vægt på, at folkebibliotekernes samlinger og tilbud også bør være tilgængelige på tider, hvor den erhvervsaktive del af befolkningen har mulighed for biblioteksbenyttelse, samt at bibliotekerne i videst muligt omfang er åbne i weekenderne, så for eksempel forældre sammen med deres børn kan benytte bibliotekerne. Ministeriet henleder i øvrigt opmærksomheden på, at Biblioteksstyrelsen har taget skridt til at styrke det statslige engagement på børnebiblioteksområdet. Formålet er primært at udvikle børnebibliotekets samspil med forældre og andre dag-, kultur- og fritidsinstitutioner (for eksempel dag- og døgninstitutioner, folkeskolen og skolebiblioteket, kulturinstitutioner, foreninger, børnekulturhuse) for derigennem at skabe mere helhed i børns hverdag. Børnebiblioteket har traditionelt haft til opgave at styrke børns læsning, men viften af børnekulturelle tilbud er blevet bredere. Biblioteket kan supplere leg og læring med en kulturel dimension og være et mødested for børn, hvor de møder andre voksne end i skolen. Det kan endvidere danne rammen om medieværksteder og medvirke til, at børn forholder sig aktivt og kritisk til medierne. Blandt folkebibliotekerne er der allerede 52 Lov om biblioteksvirksomhed

i dag igangsat mange initiativer med henblik på at udvikle og styrke børnebiblioteket. En del biblioteker arbejder bevidst på at inddrage børn og unge i børnebibliotekets virksomhed for eksempel ved at styrke børnenes indflydelse på materialevalget, på den fysiske indretning af biblioteket og på bibliotekets forskellige kulturelle aktiviteter for børn og unge. Endvidere har Biblioteksstyrelsen taget skridt til at understøtte udviklingen af børnebibliotekernes rolle som uforpligtende mødesteder og som medieværksteder. Som et særligt tiltag har Biblioteksstyrelsen afsat midler til samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker i perioden 1999 til 2001 (jf. bemærkningerne til 7). Der henvises i øvrigt til kulturministerens redegørelse til Folketinget om regeringens børnekulturpolitiske indsats (Kulturministeriet, den 6. oktober 1999), hvor det blandt andet fremgår, at Kulturministeriet og Biblioteksstyrelsen vil etablere forsøg med kulturkoordinatorer med det lokale folkebibliotek og det lokale kulturliv som funktionsområde. Til stk. 3 Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den gældende lovs 6, der fastlægger, at lederen af et folkebibliotek skal være faguddannet bibliotekar. Efter lovforslaget skal lederen at et folkebibliotek have en relevant faglig baggrund. Hensigten er, at andre faggrupper end bibliotekarerne skal kunne besætte lederstillingen ved et folkebibliotek, idet navnlig de større kommuner har behov for at foretage en samlet vurdering af en ansøgers faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer. Til stk. 4 Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen lægger op til, at kommuner kan nedsætte et biblioteksråd med henblik på samordning af biblioteksvirksomheden mellem flere kommuner. Forslaget er knyttet til ønsket om, at folkebibliotekerne i større udtrækning samarbejder om opgaveløsningen og koordinerer bibliotekstilbuddet til brugerne på mellemkommunalt og regionalt plan. Til 4 Bestemmelsen er en sammenskrivning af den gældende lovs 3, stk. 3 samt bekendtgørelsens 7, stk. 2. Efter den gældende lovs 3, stk. 3 kan kulturministeren efter forhandling med Kommunernes Landsforening fastsætte nærmere bestemmelser om folkebibliotekernes materialer. De nærmere regler om folkebibliotekernes materialesamlinger er i medfør af gældende lov fastsat i bekendtgørelsen. Det fremgår blandt andet af bekendtgørelsen, at folkebibliotekets materialesamling under hensyn til virkeområdets karakter skal omfatte dansk litteratur for børn og voksne, udenlandsk litteratur, aviser og tidsskrifter, en samling af opslagsværker og bibliografier samt musikalier. Biblioteket skal hvert år anskaffe en passende del af den danske bogproduktion. Lov om biblioteksvirksomhed 53

Bekendtgørelsen indeholder endvidere regler om udskillelse fra samlingerne, hvorefter bibliotekerne har mulighed for at sælge kasseret materiale, efter at have tilbudt materialet til centralbiblioteket eller depotbiblioteksfunktionen. En kommende bekendtgørelse vil i hovedtræk indeholde tilsvarende bestemmelser, hvor der tages hensyn til målsætningen om den udvidede materialeforpligtelse. I den gældende bekendtgørelses 7, stk. 2 er det fastsat, at kommunalbestyrelsen er berettiget til at kræve kaution eller depositum af lånere, der ikke er tilmeldt det danske folkeregister. Efter lovforslaget skal der fastsættes nærmere regler om folkebibliotekernes mulighed for i særlige tilfælde at opkræve depositum for lån. Reglerne vil blive fastsat efter drøftelse med Justitsministeriet. Muligheden efter lovforslaget for at fastsætte begrænsning i folkebibliotekernes udlån kan for eksempel vedrøre særlig kostbart materiale eller materiale, som kun forefindes i få eksemplarer. Til 5 Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den gældende lovs 5, stk. 2. Efter den gældende lov skal folkebiblioteket stå til rådighed for enhver, der har bopæl i Danmark, og kulturministeren kan tillade en begrænsning i denne forpligtelse. Ministeriet har fundet, at forpligtelsen til at stå til rådighed bør udvides til at omfatte alle, der henvender sig for at benytte biblioteket på stedet eller ønsker at hjemlåne. Efter kulturministeriets vurdering vil der ikke være behov for at fastsætte nærmere bestemmelser om begrænsning i den frie låneret i et uddybende regelsæt. Forslaget præciserer, at forpligtelsen vedrører de materialer, der er nævnt i lovforslagets 1, stk. 1. Til stk. 2. Gældende lovgrundlag mv. Efter den gældende ordning, jf. 3 i den gældende bekendtgørelse, skal et folkebibliotek ved henvendelse til centralbiblioteket i dets område eller andre offentlige biblioteker søge at skaffe lånere bøger, tidsskrifter og lydbøger, som det ikke selv råder over. Folkebiblioteket kan søge andet materiale fremskaffet. Fremskaffelse og returnering af materiale skal ske uden udgift for låneren. Der er ikke etableret adgang for bibliotekerne til opkræve betaling hos hinanden for lån, der formidles som led i bibliotekernes lånesamarbejde. I lånesamarbejdet er det praksis, at det långivende bibliotek betaler eventuelle udgifter ved forsendelse, mens det låntagende bibliotek betaler for returnering. Statens Bibliotekstjeneste (nu: Biblioteksstyrelsen) har fastlagt retningslinier for lånesamarbejdet på folkebiblioteksområdet - de såkaldte faste låneveje. Det lokale bibliotek spørger først på centralbiblioteksniveau, dernæst på Statsbiblioteket og derefter andre forsknings- og fagbiblioteker. 54 Lov om biblioteksvirksomhed

Folkebibliotekernes lån fra andre biblioteker udgør i 1998 ca. 1% af det samlede udlån på ca. 75,5 mio. enheder, og det klares for ca. 79% vedkommende inden for folkebibliotekssystemet. Folkebibliotekernes årlige lån fra forskningsbibliotekerne udgør ca. 190.000 enheder (Biblioteksårbog 1998, statistik for folke- og skolebiblioteker). UBIS-udvalgets anbefalinger UBIS-betænkningen anbefalede, at lånevejene fremover bliver frie, således at det står ethvert bibliotek frit for at beslutte, hvorfra det vil søge at fremskaffe det materiale, som en låner ønsker. Det indgår i anbefalingen, at det låntagende bibliotek betaler for lånet efter en fastsat takst. De biblioteker, der indgår i den statsligt finansierede overbygningsfunktion, modtager ikke betaling. Hensigten er at fremme en mere effektiv udnyttelse af bibliotekerne materialesamlinger og at forbedre servicen over for lånerne. Den udvidede søge- og bestillingsmulighed for et låntagende bibliotek og brugerne er blevet muliggjort af, at bibliotekernes samlinger er registreret i det nationale fælles bibliotekskatalog, DanBib. Endvidere stiller en lang række biblioteker deres egne bibliotekskataloger til rådighed for andre bilioteker og offentligheden via Internet. Ministeriets overvejelser og forslag Ministeriet har i lovforslaget i hovedtræk tilsluttet sig UBIS-betænkningens anbefalinger. Bestemmelsen fastslår, at folkebibliotekerne deltager i det almindelige lånesamarbejde. Deltagelse i lånesamarbejdet indebærer, at biblioteket har pligt til at søge at fremskaffe materiale, som det ikke råder over i sin egen samling. Der henvises i øvrigt til følgende bestemmelser, der fastlægger de overordnede principper for bibliotekernes lånesamarbejde i bibliotekssektoren som helhed: 8 om statens opgaver i forhold til samarbejdet i biblioteksvæsenet. 9-12 om centralbibliotekernes virksomhed som overcentraler. 13 om de statslige og statsstøttede bibliotekers forpligtelser med hensyn til at stå til rådighed for almenheden og det almindelige lånesamarbejde mellem bibliotekerne. 14 om at Statsbiblioteket i Århus virker som overcentral. 15 om at Danmarks Blindebibliotek virker som overcentral. 22 om betalingsordning mellem kommunerne for lån, der formidles som led i lånesamarbejdet. 26 om at udlån fra statslige og statsstøttede biblioteker til folkebibliotekerne sker uden betaling. Til 6 Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den gældende bestemmelse i 5, stk. 4. Der tilsigtes ingen indholdsmæssige ændringer. Lov om biblioteksvirksomhed 55

Bestemmelsen fastslår, at et folkebibliotek kan oprette eller drive afdelinger i virksomheder og institutioner eller træffe aftale om biblioteksbetjening af sådanne. Hvor et folkebibliotek driver en afdeling i en institution eller virksomhed, betragtes afdelingens materialer som en del af folkebibliotekets materialesamling medmindre andet aftales. Til stk. 2 Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i 5, stk. 5. Bestemmelsen sigter navnlig på aftaler mellem folkebiblioteker og de uddannelsesinstitutioner (for eksempel gymnasier, hf-kurser og erhvervsskoler), som ikke umiddelbart kan opfylde elevers og studerendes behov for tidssvarende biblioteksbetjening. UBIS-betænkningen pegede således på, at det i større omfang, end tilfældet er i øjeblikket, bør overvejes at etablere de pågældende aftaler. Ændrede undervisningsformer, som lægger stigende vægt på projektarbejde og større skriftlige opgaver, stiller højere krav til uddannelsessøgendes biblioteksfaciliteter. Det fremgår blandt andet af Undervisningsministeriets rapport: Råd og vink om biblioteksfunktionen på gymnasier, hf-kurser og erhvervsskoler (1997). Mange uddannelsesinstitutioner har etableret en biblioteksfunktion, undertiden i samarbejde med det lokale folkebibliotek. Bestemmelsen indebærer, at en uddannelsesinstitution og et folkebibliotek kan indgå aftale om etablering af en biblioteksfunktion på uddannelsesinstitutionen for eksempel ved udlån af personale, der er ansat ved biblioteket, eller særlig betjening af institutionens elever eller studerende på folkebiblioteket, hvor det ikke skønnes hensigtsmæssigt at etablere en biblioteksfunktion på institutionen. Til 7 Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i 5, stk. 6. I foråret 1998 iværksatte Biblioteksstyrelsen en undersøgelse af mulighederne for at styrke samarbejdet mellem folke- og skolebibliotekerne med det formål at give børn og unge den bedst mulige service og samtidig forbedre udnyttelsen af ressourcerne. Undersøgelsen blev gennemført af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og biblioteksverdenen. Med udgangspunkt i arbejdsgruppens rapport besluttede det rådgivende fordelingsudvalg for folke- og skolebibliotekernes udviklingspulje at reservere midler i perioden 1999-2001 til udvikling af samarbejdet mellem de to bibliotekstyper. Eksempler på samarbejdsområder er sproglig opmærksomhed og læsning, informationsteknologi, medieværksteder og koordination af materialevalget. Kapitel 2 Statslige opgaver på biblioteksområdet Statens opgaver Til 8 Bestemmelsen er ny. Det er hensigten med bestemmelsen at 56 Lov om biblioteksvirksomhed

fastslå, at staten fremmer samarbejdet i biblioteksvæsenet og virker for, at brugerne gennem folkebiblioteket har adgang til de statslige og statsstøttede bibliotekers materialer. Målsætningen er udmøntet i lovforslagets 9-18. Opmærksomheden henledes i øvrigt på projektet Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek, som er etableret i et samarbejde mellem Forskningsministeriet, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet. I perioden 1998-2002 er der afsat i størrelsesordenen 200 mio. kr. til formålet. Visionen er at etablere et elektronisk netværk mellem de deltagende forskningsbiblioteker ved brug af den nyeste informationsteknologi. Bibliotekernes informationsressourcer (digitale og traditionelle) stilles til rådighed for forskere, studerende, erhvervsliv, biblioteker og andre brugere på en sammenhængende og enkel måde. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek er et eksempel på, at staten gennem indgåelse af brede licensaftaler - de såkaldt nationale licenser tilstræber, at centrale faglige brugergrupper får adgang til væsentlige informationsressourcer. Staten vil endvidere fremme, at der er adgang til disse ressourcer for en bredere offentlighed. Det kan for eksempel ske ved, at licensaftalerne omfatter mulighed for at levere materialer ved elektronisk adgang eller papirkopier af artikler til brugere, der ikke indgår i den aftalefastsatte brugerkreds, eventuelt mod betaling, jf. lovforslagets 29. Baggrunden herfor er som det også påpeges i UBIS-betænkningen - at det bør være en målsætning, at der også via folkebibliotekerne vil være adgang til Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek. Centralbibliotekerne Til lovforslagets 9-12 Gældende lovgrundlag mv. Ved vedtagelsen af den gældende lov blev finansieringen af den regionale centralbiblioteksfunktion flyttet fra amtskommunerne til staten. Baggrunden for omlægningen var hensynet til et mere ligeligt niveau for centralbiblioteksbetjeningen og sammenhængen med den øvrige del af den statsfinansierede overbygningsfunktion. Omlægningen ændrede ikke ved den allerede eksisterende centralbiblioteksstruktur, hvorefter et folkebibliotek i hvert amt varetager centralbibliotekforpligtelserne over for de øvrige folkebiblioteker i amtet. Kulturministeren afgør efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelserne i centralbiblioteksområdet, hvilket bibliotek der tillige skal virke som centralbibliotek. Centralbiblioteksområdet omfatter kommunerne i et amt. Centralbibliotekernes ydelser i forhold til folkebibliotekerne i betjeningsområdet er nærmere beskrevet i den gældende bekendtgørelse, hvor ydelserne er opdelt i obligatoriske og ikke-obligatoriske opgaver. I bekendtgørelsen er der endvidere fastsat regler vedrørende ydelser, centralbibliotekerne kan opkræve betaling for. Lov om biblioteksvirksomhed 57

Kulturministeren nedsætter et rådgivende udvalg for hvert centralbibliotek. Udvalget består af en repræsentant for centralbibliotekskommunen, udpeget efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, og seks repræsentanter for de øvrige kommuner i centralbiblioteksområdet, udpeget efter indstilling fra kommuneforeningen i amtet. Endelig fastslår den gældende lov, at der ydes statstilskud til Københavns og Frederiksberg Kommuner til den del af biblioteksvirksomheden, der svarer til centralbiblioteksvirksomheden. UBIS-betænkningens anbefalinger UBIS-betænkningen anbefalede følgende: At centralbibliotekernes opgave som materialeoverbygning fastholdes og udvides til at omfatte alle materialer. Den statslige finansiering heraf fortsætter. Folkebibliotekerne bør derfor ikke betale for lån fra centralbibliotekerne. Den nuværende centralbiblioteksstruktur bibeholdes for så vidt angår materialesupplering og lånesamarbejde, og finansieringen gøres delvis aktivitetsafhængig gennem indgåelse af resultatkontrakter. At man fremover løbende analyserer de enkelte støttefunktioner, således at det klarlægges, i hvilket omfang de bør være geografisk forankret på regionalt niveau, og i hvilket omfang de geografisk uafhængige funktioner kan udbydes til andre biblioteker. At de geografisk uafhængige støttefunktioner herefter udbydes i licitation blandt de relevante biblioteker eller andre relevante institutioner eller virksomheder. At bibliotekerne altid bør yde en vis betaling for benyttelse af disse støttefunktioner. Ministeriets overvejelser og forslag Lovforslagets bestemmelser i 9-12 om centralbibliotekerne tager udgangspunkt i UBIS-udvalgets overvejelser. Det er ministeriets opfattelse, at der blandt andet i lyset af den informationsteknologiske udvikling er behov for at skabe større fleksibilitet i udformningen af centralbibliotekernes opgaver med henblik på en mere målrettet og effektiv betjening af folkebibliotekerne. Efter lovforslaget ophæves 7, stk. 2 i den gældende lov om, at centralbibliotekernes betjeningsområder følger amtsgrænserne. Forslaget vil gøre det muligt at skabe en mere fleksibel centralbiblioteksstruktur, således at centralbiblioteksvirksomheden bedre kan tilpasses blandt andet de regionale forhold. Forslaget vil endvidere gøre det muligt for udvalgte centralbiblioteker at varetage opgaver for det samlede folkebiblioteksvæsen. Der kan fortsat være behov for en materialeoverbygning til de lokale folkebiblioteker på regionalt niveau, men en stadig mere effektiv udnyttelse af kataloger på Internet og en forventet, øget udnyttelse af mulighederne for elektronisk dokumentlevering samt smidige kørselsordninger har 58 Lov om biblioteksvirksomhed

gjort det ønskeligt at skabe mulighed for større fleksibilitet i centralbiblioteksstrukturen. Efter lovforslaget fastholdes centralbiblioteksvirksomheden som en statslig bevilling på finansloven, men de enkelte centralbibliotekers bevilling og de ydelser, der skal leveres, fastlægges i resultatkontrakter mellem centralbibliotekskommunen og Kulturministeriet. Kontraktmodellen er blandt andet blevet fremhævet som et velegnet styringsinstrument i rapporten ReBib 2005, som i 1997 blev udarbejdet på baggrund af et projekt om støttefunktioner i biblioteksvæsenet. Projektet blev gennemført på Statens Bibliotekstjenestes (nu: Biblioteksstyrelsen) foranledning og omfattede blandt andet en række regionale seminarer, hvor deltagerne drøftede mulighederne for at styrke samarbejdet i sektoren. På baggrund af ønsket om større fleksibilitet foreslår Kulturministeriet, at 11 den gældende lov vedrørende statstilskud til Københavns og Frederiksberg Kommuner, ikke videreføres i lovforslaget. Tilskuddet bliver ydet til den del af kommunernes biblioteksvirksomhed, der svarer til centralbiblioteksvirksomheden. Fastlæggelsen af den fremtidige centralbiblioteksstruktur og centralbibliotekernes virksomhed i hovedstadsområdet vil ske under hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i dette område. De kommunale parter vil blive inddraget i drøftelserne herom, jf. lovforslagets 10. Endvidere foreslår Kulturministeriet, at 10 i den gældende lov vedrørende de rådgivende udvalg for centralbibliotekerne ikke videreføres i lovforslaget. Forslaget er ligeledes begrundet i ønsket om større fleksibilitet navnlig med hensyn til fastlæggelsen af den kreds af folkebiblioteker, som det enkelte centralbibliotek skal betjene. Det har endvidere indgået i overvejelserne, at der har vist sig forskellige aktivitetsniveauer for de nuværende rådgivende udvalg og meget forskellig praksis for, hvilke emner de har fået forelagt. Til 9 Bestemmelsen er en omformulering af den gældende bestemmelse i 7, 1. punktum. Forslaget præciserer, at centralbibliotekerne virker som overcentraler, idet bibliotekerne fremskaffer materialer, som er beregnet på at blive stillet til rådighed for folkebibliotekerne og har etableret et serviceapparat med henblik på betjening og rådgivning af bibliotekerne. Til 10 Bestemmelsen er en omformulering af den gældende bestemmelse i 8. I den gældende lov er det fastlagt, at kulturministeren efter indhentet udtalelse fra kommunalbestyrelserne i centralbiblioteksområdet afgør, hvilket bibliotek der skal virke som centralbibliotek. Ministeriet foreslår, at kulturministeren bemyndiges til efter forhandling med de kommunale parter at fastlægge hvilke folkebiblioteker, der tillige skal virke som centralbiblioteker. Lov om biblioteksvirksomhed 59

Til stk. 2. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i 8, stk. 2. Centralbibliotekets opgaver som overcentral forudsætter, at biblioteket opfylder særlige krav til materialesamlingernes omfang og kvalitet, personalet og lokaler. Til 11 Bestemmelsen er en omformulering af den gældende bestemmelse i 9. Det foreslås, at kulturministeren gennem Biblioteksstyrelsen indgår aftaler med de kommuner, der driver centralbiblioteksvirksomhed (jf. også bemærkningerne til 9-12). Aftalerne skal medvirke til: Kvalitetsudvikling i centralbiblioteksfunktionen. Fleksibilitet i opgavevaretagelsen, organiseringen og ressourcefordelingen i tilknytning til centralbiblioteksfunktionen. Sammenhæng med den øvrige del af den statslige overbygningsfunktion på folkebiblioteksområdet. Til stk. 2. Bestemmelsen er ny. Aftalerne, der er omtalt i stk. 1, vil blive indgået efter forudgående høring af de relevante folkebiblioteker med henblik på at afdække særlige behov og problemer, som der bør tages højde for i kontrakten. Aftalerne vil omfatte en beskrivelse af de opgaver, som centralbibliotekerne varetager som overcentraler. Grænsen mellem centralbibliotekernes vederlagsfri ydelser og betalingsydelser i forhold til folkebibliotekerne har efter den gældende ordning været fastsat i bekendtgørelsens 8. Efter lovforslaget skal centralbibliotekernes vederlagsfrie ydelser beskrives i de aftalerne. Til 12 Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i 9, stk. 2. Til stk. 2. Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen præciserer, at statens bevilling til centralbiblioteksvirksomheden afhænger af de bevillingsmæssige forudsætninger. Den samlede bevilling til centralbibliotekerne vil fremgå af finansloven som efter den gældende praksis. De statslige biblioteker Til 13 Gældende lovgrundlag mv. Ifølge 14 i den gældende lov kan kulturministeren efter aftale med de berørte ministre fastsætte regler vedrørende de statslige og de statsstøttede bibliotekers virksomhed i forhold til folkebibliotekerne. 60 Lov om biblioteksvirksomhed

Denne hjemmel er imidlertid ikke udnyttet. En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Statens Bibliotekstjeneste (nu: Biblioteksstyrelsen) fremlagde i 1995 en rapport, der belyste forskningsbibliotekernes rolle som offentlige biblioteker. Det var arbejdsgruppens samlede vurdering, at bibliotekernes lånesamarbejde generelt fungerede godt, og at visse forskningsbibliotekers praksis med at prioritere betjening af interne brugere før eksterne ikke gav anledning til kritik. Arbejdsgruppen fandt således, at der ikke var behov for at udarbejde regler om lånesamarbejdet i medfør af 14. UBIS-betænkningens anbefalinger I UBIS-betænkningen konstateres det imidlertid, at nogle universitetsbiblioteker i højere grad end tidligere ser sig som institutionsbiblioteker og derfor har søgt at etablere betalingsordninger for formidling af lån til andre biblioteker. Undervisningsministeriet bragte betalingsordningen til ophør i 1996, idet ministeriet blandt andet henviste til, at spørgsmålet om betaling, herunder betaling mellem biblioteker blev behandlet af UBISudvalget, og at ændringer i bibliotekernes lånesamarbejde måtte afvente udvalgets indstilling. UBIS-udvalget påpeger, at det har været et grundlæggende princip i dansk biblioteksvæsen, at bøger, der er købt for offentlige midler, skal stå til rådighed for offentligheden. Ethvert offentligt finansieret bibliotek bør være pligtig til at stille sine bøger til rådighed, enten for brug på stedet eller til brug for bibliotekernes lånesamarbejde. Undervisningsministeriet tilkendegav i UBIS-udvalget, at ministeriet lægger vægt på, at de statslige biblioteker fortsat varetager biblioteksopgaven i forhold til eksterne brugere og deltager i lånesamarbejdet med det øvrige biblioteksvæsen. Det blev endvidere tilkendegivet, at ministeriet agter at sikre det bevillingsmæssige grundlag herfor. Efter UBIS-udvalgets opfattelse bør det herefter være tilstrækkeligt at sikre, at de statslige biblioteker i deres bevillingsgrundlag får indbygget en forudsætning om, at bibliotekerne står til rådighed for lånesamarbejdet og for almenheden, og at der føres et vist tilsyn for at sikre, at bibliotekernes eksterne opgaver ikke nedprioriteres på en urimelig måde. UBIS-udvalget konstaterede, at der ved indførelse af en budgetmodel for de statslige forskningsbiblioteker på Undervisningsministeriets (nu: Forskningsministeriets) område er etableret en form for økonomisk regulering, som udvalget i øvrigt anbefaler anvendt. Budgetteringssystemet er indrettet sådan, at en del af bevillingen beregnes efter moderinstitutionens undervisnings- og forskningskapacitet, og en anden del af bevillingen beregnes efter den faktiske brug af bibliotekerne. Udvalget fandt derfor ingen anledning til at foreslå ændringer heri, men anbefalede, at institutionsbibliotekernes opgaver blev præciseret. Brugerkredsen for institutions- Lov om biblioteksvirksomhed 61

biblioteker, der er defineret som offentlige, bør omfatte dem, som er tilknyttet institutionen og dem, som personligt møder frem på biblioteket. Benyttelse af bibliotekets materialer på stedet eller lån, herunder lån til andre biblioteker, bør være vederlagsfri. Andre serviceydelser kan der i princippet opkræves vederlag for, og det bør være op til institutionen selv at beslutte herom. Der bør endvidere kunne differentieres mellem interne og eksterne brugere for så vidt angår eventuelle vederlags størrelse. UBIS-udvalget anbefalede endvidere, at der gives alle biblioteker en generel hjemmel til at opkræve vederlag i forbindelse med, at biblioteket giver adgang til databaser, informationstjenester eller andre serviceydelser, hvortil der er knyttet forbrugsgebyrer. Vederlaget skal kunne opkræves af alle brugere og eventuelt differentieres efter forskellige brugerkategorier. Ministeriets overvejelser og forslag Lovforslagets bestemmelser i 13 om de statslige og statsstøttede biblioteker tager udgangspunkt i UBIS-udvalgets overvejelser. Det danske bibliotekssystem er baseret på, at alle de større statslige biblioteker er en del af det offentlige bibliotekssystem, hvorfra enhver har adgang til at låne, hvad enten det sker ved direkte henvendelse eller gennem et andet bibliotek. Herved opnås en smidig og hensigtsmæssig udnyttelse af de samlede ressourcer, som biblioteksvæsenet råder over. Under hensyn til, at lovforslaget primært vedrører folkebibliotekernes forhold og samarbejdsmekanismerne mellem den statslige overbygning og folkebibliotekerne, har Kulturministeriet ikke fastsat særlige bestemmelser om de statslige bibliotekers indbyrdes lånesamarbejde. Bestemmelsen i stk. 1 er ny. Bestemmelsen fastslår, at staten driver en række biblioteker med henblik på betjening af læreanstalter, institutioner og forskningen. Til stk. 2 Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen fastslår, at de statslige biblioteker står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og udlån af materialer og deltager i bibliotekernes lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for bevillingen til biblioteket. Bestemmelsen sigter først og fremmest mod de almene forskningsbiblioteker under Kulturministeriet samt Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets biblioteker ved universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner. Afgrænsningen af disse biblioteker foretages af kulturministeren efter forhandling med de berørte ministre. Også en lang række mindre specialbiblioteker vil være omfattet af bestemmelsen. Bestemmelserne kan således også omfatte biblioteker, som henhører under andre ministerier end Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Forskningsministeriet. Ovennævnte biblioteker har først og 62 Lov om biblioteksvirksomhed

fremmest til formål at betjene deres primære brugere som for eksempel forskere og studerende, der er tilknyttet biblioteket, og vil fortsat fastlægge deres indkøbspolitik herefter. Opmærksomheden henledes i denne sammenhæng på, at der kan forekomme tilfælde, hvor et statsligt bibliotek kan undlade at udlåne materiale til almenheden under henvisning til, at materialet så vidt muligt skal være tilgængeligt for bibliotekets primære brugere. Til stk. 3. Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen fastslår, at biblioteker, der modtager tilskud fra staten, står til rådighed for enhver og deltager i bibliotekernes lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for tilskuddet. Bestemmelsen sigter mod selvejende og private biblioteker, der råder over samlinger med stor betydning for befolkningens adgang til et bredt materialeudbud. Disse biblioteker har ofte samlinger til brug for særlige brugergrupper og materialer, som normalt ikke er tilgængelige på de statslige biblioteker eller folkebibliotekerne. Det forudsættes, at der indgås individuelle aftaler med de disse biblioteker under hensyn til det tilskud som modtages fra staten. Til stk. 4. Bestemmelsen er ny. Kulturministeriet vil optage forhandling med de berørte ministre med henblik på at fastlægge nærmere regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers deltagelse i lånesamarbejdet og deres forpligtelser i forhold til at betjene almenheden. I forbindelse med regelfastsættelsen vil der kunne tages hensyn til særlige forhold ved de berørte biblioteker. Endvidere kan der forekomme tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt, at de statslige og statsstøttede biblioteker ikke stiller materialet til rådighed for udlån hverken for brugere ved personlig henvendelse eller som led lånesamarbejdet. Muligheden kan for eksempel vedrøre særlig kostbart materiale eller materiale, som kun forefindes i få eksemplarer. Til 14 Bestemmelsen er en omformulering af den gældende lovs 13, stk. 1. Statsbiblioteket i Århus vil efter forslaget fortsat have en særlig rolle i forhold til betjeningen af folkebibliotekerne. Efter forslaget skal biblioteket fungere som overcentral, idet biblioteket i sit bevillingsgrundlag har indbygget en forpligtelse til at fremskaffe udvalgte materialer, som er beregnet på at blive stillet til rådighed for folkebibliotekerne og har etableret et serviceapparat med henblik på betjening og rådgivning af bibliotekerne. Det er hensigten med bestemmelsen at præcisere Statsbibliotekets forpligtelser som overcentral i forhold til folkebibliotekerne med hensyn til formidling af bøger, tidsskrifter og andre egnede materialer i fast og elektronisk form, varetagelse af flygtninges og indvandreres særlige behov, Lov om biblioteksvirksomhed 63

varetagelse af depotbiblioteksfunktionen samt af låneformidlingen fra ind- og udland. Statsbibliotekets virksomhed som overcentral betragtes som en integreret del af den samlede statslige overcentralvirksomhed, der i øvrigt varetages af centralbibliotekerne og Danmarks Blindebibliotek. Det forudsættes, at Statsbiblioteket koordinerer opgavevaretagelsen med centralbibliotekerne med henblik på at sikre optimal udnyttelse af ressourcerne for eksempel ved at undgå opbygning af parallelsamlinger. De centrale depot- og indvandrerbiblioteksfunktioner har tidligere været varetaget af de selvejende institutioner Folkebibliotekernes Depotbibliotek og Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek. Fra 1. januar 1998 er opgaverne overført til Statsbiblioteket ved aktstykke nr. 179 af 29. april 1998. Til 15 Bestemmelsen er en omformulering af den gældende lovs 13, stk. 2. Det er hensigten med bestemmelsen at præcisere, at Danmarks Blindebibliotek skal fungere som overcentral, idet biblioteket i sit bevillingsgrundlag har indbygget en forpligtelse hertil. Danmarks Blindebibliotek er en statslig institution under Kulturministeriet. Biblioteket er hovedbibliotek for blinde, svagtseende og andre, som på grund af invaliditet er ude af stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst. Blindebiblioteket har egen produktion af materialer på lyd, punktskrift og i elektronisk form. Materialet formidles direkte til de brugere, der opfylder betingelserne for at blive indmeldt som lånere på Blindebiblioteket. Siden 1990 har Blindebiblioteket tillige fungeret som overcentral for lydmaterialer i forhold til folkebibliotekernes betjening af den gruppe af lånere, der er ude af stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst. Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at Danmarks Blindebiblioteks forpligtelser som overcentral i forhold til folkebibliotekerne vedrører de materialer, der er særligt tilrettelagt for den afgrænsede gruppe af lånere. Til stk. 2. Bestemmelsen er ny. Det er hensigten med bestemmelsen at fastslå, at Danmarks Blindebibliotek kan yde rådgivning til folkebibliotekerne og andre biblioteker om forhold, der har betydning for blinde, svagtseende, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst. I denne forbindelse bemærkes, at den digitale teknologi giver bibliotekerne nye muligheder for at formidle information til ovennævnte lånergruppe. Øvrige statslige opgaver Til 16 Bestemmelsen svarer til gældende bestemmelse i 15. Der tilsigtes ingen ændring i den gældende ordning. 64 Lov om biblioteksvirksomhed

Nationalbibliografien er den grundlæggende fortegnelse over landets litteratur, audiovisuelt og andet informationsbærende materiale, der udgives i Danmark. Den er et nødvendigt arbejdsgrundlag for bibliotekerne, bogbranchen og andre brugere. Nationalbibliografien registreres i en database. Ved Aktstykke nr. 75 af 11. december 1991 blev det fastlagt, at udarbejdelsen af nationalbibliografien er en statsopgave, som finansieres af Kulturministeriet. Finansudvalget tiltrådte, at Dansk BiblioteksCenter A/S efter aftale med Kulturministeriet varetager registrering, opbevaring, publicering og distribution af nationalbibliografiske data. Aftalen med Dansk BiblioteksCenter A/S er løbende og kan opsiges med fem års varsel. Det Kongelige Bibliotek udfører opgaver i forbindelse med udarbejdelse af nationalbibliografien. Nationalbibliografien danner grundlag for bibliotekskatalogiseringen. Bibliotekskatalogiseringen er betegnelsen for en udvidet registrering til biblioteksbrug. Der er tale om dels en mere fyldestgørende registrering af materiale end nationalbibliografien med emneord, indholdsnoter mv. og dels registrering af materiale, som ligger uden for nationalbibliografien, men som anvendes i bibliotekerne. Det gælder for eksempel udenlandsk litteratur og udenlandske musikcd er. Dansk BiblioteksCenter A/S tilbyder bibliotekskatalogiseringen som en ydelse primært til folke- og skolebiblioteker mod en fast betaling pr. indbygger i de tilsluttede kommuner og med rabat for de større kommuner. Der er i dag kun ganske få, mindre kommuner, som ikke er tilsluttet ordningen. Endvidere er der en aftale mellem staten og Dansk BiblioteksCenter A/S om betaling for brug af bibliotekskatalogiserede titler i forskningsbibliotekerne. DanBib er den fælles nationale bibliotekskatalog, som indeholder nationalbibliografien, bibliotekskatalogiserede titler til folkebiblioteker samt bestanden for størstedelen af de danske forskningsbiblioteker. Herudover har de fleste folkebiblioteker indberettet deres bestand. Det betyder, at det i tilknytning til hver enkelt titel i Dan- Bib fremgår, hvilke folke- og forskningsbiblioteker der har den pågældende titel. Endelig indeholder DanBib med henblik på genbrug et stort antal registreringer fra en række udenlandske nationabibliografier. Ved aktstykke 101 af 8. december 1993 tiltrådte Finansudvalget, at Kulturministeriet erhvervede aktier i Dansk Biblioteks- Center A/S som led i gennemførelsen af det såkaldte DanBibsamarbejde. Staten indtrådte hermed i ejerkredsen for Dansk BibliotekCenter A/S sammen med Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Gyldendal A/S. DanBib-samarbejdet består af aftaler mellem staten, Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg Kommuner som opdragsgivere i forhold til Dansk BiblioteksCenter A/S. Der er indgået aftaler om etablering, udvikling og drift af DanBibbasen. Aftalerne er løbende og kan opsiges med fem års varsel. DanBib-samarbejdet indebærer en eneret for Dansk BiblioteksCenter A/S til at levere ydelser til staten repræsenteret ved Biblioteksstyrelsen vedrørende kopiering af Lov om biblioteksvirksomhed 65

data til genbrug, lokalisering og lånebestilling, som de statslige biblioteker aftager. Bibibliotekerne betaler for benyttelsen af DanBibbasen udfra antal transaktioner i basen. Benyttelsen forudsætter, at der er betalt for bibliotekskatalogiseringen. Folkebibliotekernes og forskningsbibliotekernes benyttelse af DanBibbasen er steget markant inden for de senere år. I 1999 forventer Dansk BiblioteksCenter A/S ca. 28 mio. transaktioner i DanBib, heraf hidrører ca. 8,5 mio. bestillinger fra de statslige bibliotekers benyttelse og 15,5 mio. fra de kommunale biblioteker, mens resten hidrører fra private virksomheder, udlandet og intern DBC-brug. Blandt andet på baggrund af bibliotekernes stigende benyttelse af DanBibbasen vil Kulturministeriet i samarbejde med de øvrige DanBibopdragsgivere overveje betalingsprincipper og finansiering i tilknytning til DanBib-samarbejdet. Til stk. 2. Bestemmelsen er ny. Kulturministeriet foreslår, at den nationale fælles bibliotekskatalog - DanBib - stilles til rådighed for befolkningen via elektronisk adgang. UBIS-betænkningen anbefaler, at folkebibliotekernes brugere fra egen computer får adgang til de samme søgemuligheder som på selve biblioteket. Det påpeges også, at der blandt bibliotekernes brugere er en meget positiv holdning i forhold til selvbetjening på områder som litteratur- og informationssøgning og til selv at hjemtage litteratur eller information til egen computer. Det er hensigten med lovforslaget, at brugerne fra hjemmecomputeren skal have adgang til at søge, lokalisere og på sigt bestille materialer. Brugerne vil få mulighed for at få et samlet overblik over, hvad bibliotekerne kan stille til rådighed af alle materialeformer samt mulighed for at bestille materialer til hjemlån fra alle biblioteker til afhentning på det lokale folkebibliotek. Forslaget skal ses i sammenhæng med målsætningen om at etablere det elektroniske bibliotek, der har som sigte at styrke bibliotekernes service over for brugerne og medvirke til øget selvbetjening på biblioteksområdet, jf. bemærkningerne til 1, stk. 1. Til 17 Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i 16, stk. 1. Der ydes tilskud via finansloven til det tyske mindretals biblioteker i Sønderjylland. På finansloven for 1999 var der afsat 2,4 mio. kr. til formålet. Til stk. 2. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i 16, stk. 2. Siden 1996 er bevillingen givet som en tipsbevilling, der administreres af Biblioteksstyrelsen. Der gives p.t. tilskud til Søfartens Bibliotek, biblioteksbetjening af forsvarets og civilforsvarets tjenestesteder 66 Lov om biblioteksvirksomhed

og biblioteksbetjening af Christiansø. I 1999 har Biblioteksstyrelsen afsat 2,9 mio. kr. til formålet. Biblioteksstyrelsen har i 1999 iværksat en analyse af effekterne af de nuværende tilskud. På grundlag af analysens resultater vil tilskudsordningerne blive genovervejet. Til stk. 3 Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen vedrører forpligtelser for selvejende og private institutioner, der modtager tilskud i henhold til stk. 1 og 2. Bestemmelserne, der er indføjet efter anbefaling fra Rigsrevisionen, fastslår, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelse og revision mv. for de tilskud som tildeles. Til 18 Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i 17. Det statslige tilskud til udvikling inden for folke- og skolebiblioteker afsættes på de årlige finanslove som en udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker. Udviklingspuljen anvendes som en strategisk ressource på folke- og skolebiblioteksområdet. De senere år er der navnlig givet tilskud til beholdningsregistrering og Internettilslutning på folkebibliotekerne. Fremover vil udviklingspuljen navnlig blive anvendt i forbindelse med realisering af lovforslagets målsætninger, herunder navnlig som et vigtig redskab i udviklingen af samarbejdet i biblioteksvæsenet, jf. bemærkningerne til 3. Udviklingspuljen kan endvidere anvendes til at fremme for eksempel kompetenceudvikling, teknologiudvikling og digitalisering af samlinger. Biblioteksstyrelsen administrerer udviklingspuljen. Det forudsættes, at de nærmere retningslinier for fordelingen af puljen fastsættes på grundlag af rådgivning fra et udvalg med repræsentanter for de berørte parter, for eksempel Undervisningsministeriet og de kommunale parter. På finansloven for 1999 var der afsat i alt 17,3 mio. kr. til formålet, idet der heraf var overflyttet 3,5 mio. kr. til Kulturministeriets rammebevilling til de regionale kulturforsøg. Kapitel 3 Særlige bestemmelser Folkebibliotekerne Til 19 Bestemmelsen er ny. Ministeriet har fundet det hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne om de ydelser, som bibliotekerne stiller vederlagsfrit til rådighed og de ydelser, der kan opkræves betaling for hos brugeren, jf. 19 og 20. Derfor er princippet om vederlagsfrihed for benyttelsen af folkebibliotekernes materialer, der i den gældende lov fremgår af 1, flyttet til 19. UBIS-udvalget nåede ikke til enighed om holdningen til spørgsmålet om brugerbetaling for folkebibliotekernes udlån af materialer. Mens udvalgets flertal fandt, at den Lov om biblioteksvirksomhed 67

gældende ordning burde lempes, således at kommunerne får adgang til opkræve vederlag for lånerkort og i begrænset omfang at opkræve vederlag for udlån mv., dog ikke udlån af bøger, fandt udvalgets mindretal, at den gældende ordning bør fastholdes uændret. Efter lovforslaget fastholdes princippet om, at folkebibliotekernes kerneydelser er vederlagsfri for brugerne. Der kan for eksempel være tale om hjemlån af materialer samt benyttelse af de forskellige informations- og vejledningstilbud ved personligt fremmøde på biblioteket. Enkelte kommuner har opkrævet betaling for brugernes adgang til Internet på folkebiblioteket. Det følger nu af lovforslagets 19, at der ikke kan opkræves vederlag for denne adgang. Til de vederlagsfri ydelser henregnes således også de nye medier såsom adgang til elektroniske informationsressourcer samt udlån af musikbærende materialer, multimedier, videogrammer mv. Med hensyn til reservation af materialer tilsigtes der ingen ændringer i den gældende ordning, hvorefter folkebiblioteket har mulighed for hos brugeren at få dækning for portoudgiften i forbindelse med fremsendelse af meddelelse om, at reserveret materiale er hjemkommet. Som det fremgår af 29, kan kommunerne i særlige tilfælde opkræve et forbrugsbestemt licensgebyr af brugeren. Til 20 Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den gældende bestemmelse i 19. Efter den gældende lovs 19 har bibliotekerne mulighed for at opkræve vederlag for særlige serviceydelser. De særlige serviceydelser er efter 12, stk. 3 i den gældende bekendtgørelse defineret som dokumentationsopgaver, der går ud over den almindelige biblioteksmæssige vejledning. Det fremgår endvidere, at kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af og opkrævningsform for vederlaget. Denne mulighed har i praksis været udnyttet af en række folkebiblioteker i forbindelse med levering af service til blandt andet erhvervslivet. De særlige serviceydelser er rekvirerede ydelser, der er knyttet til bibliotekets formål om at formidle information, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. De særlige serviceydelser vil således ofte i ressourcemæssig henseende være mere vidtrækkende end den almindelige benyttelse. Under hensyn til at visse særlige serviceydelser vil kunne udbydes på et marked, hvor der også er private udbydere, har ministeriet fundet, at der bør fastsættes principper for prisfastsættelsen mv., jf. stk. 4-6. Hertil kommer, at lovforslaget som noget nyt indeholder en mulighed for, at folkebibliotekerne kan sælge vidensbaserede tjenester for eksempel kursus- og konsulenttjenester - på markedsvilkår. Som efter den gældende ordning kan folkebibliotekerne opkræve betaling for følgende særlige serviceydelser: 68 Lov om biblioteksvirksomhed

Biblioteksopgaver (for borgere, uddannelsessøgende og offentlige og private virksomheder), der kræver bibliotekarens medvirken i form af analyse, bearbejdning af søgeresultater og/eller anden videregående faglig rådgivning eller instruktion. Erhvervsservice, herunder markedsovervågning, hvor man eksempelvis indsamler oplysninger vedrørende bestemte vare- eller markedsområder eller fremskaffer forskningsresultater. Efter lovforslaget vil folkebibliotekerne få mulighed for at tilbyde følgende som særlige serviceydelser: Ekspresservice, hvor en bruger forlanger materiale fremskaffet så hurtigt som muligt ved en særlig foranstaltning. Betaling for udprintet eller fotokopieret materiale, som en bruger har rekvireret, og som overgår til brugerens ejendom. Biblioteksstyrelsen vil følge folkebibliotekernes praksis på området og på denne baggrund vurdere behovet for at udstede vejledende retningslinier. Med hensyn til de vidensbaserede tjenester har det været et længe næret ønske fra folkebibliotekernes side at have mulighed for at tilbyde konsulenttjenester og kursusvirksomhed på markedsvilkår til for eksempel uddannelsesinstitutioner, andre offentlige virksomheder samt til private virksomheder. Forslaget om at give biblioteker hjemmel hertil skal også ses på baggrund af ønsket om øge folkebibliotekernes muligheder for at tilvejebringe indtægter. Bibliotekets salg af de vidensbaserede tjenester skal knytte sig til den almindelige biblioteksvirksomhed. Der sigtes således imod at give folkebibliotekerne mulighed for at etablere en konsulent- og kursustjeneste på grundlag af den erfaring og kompetence, som bibliotekspersonalet har oparbejdet gennem deres uddannelse og erhverv. Folkebibliotekerne har endvidere mulighed for at forarbejde og videreudvikle denne viden med henblik på salg. Det er en forudsætning, at salget ikke påvirker bibliotekets almindelige virksomhed i et urimeligt omfang for eksempel ved en reduktion af bibliotekernes almindelige rådgivning og vejledning eller ved en reduktion af åbningstiden. Følgende vidensbaserede tjenester kan være relevante at udbyde som særlige serviceydelser, men skal sælges på markedsvilkår, såfremt de udbydes i konkurrence med private: Informationsovervågning for private eller offentlige virksomheder. Konsulentydelser i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af hjemmesider, for eksempel udvælgelse og vurdering af relevante links. Vejledning i lagring og genfinding af information, udvikling af fil- og dokumenthåndteringssystemer. Målrettede kurser i informationssøgning, vurdering af Internetkilder mv. Lov om biblioteksvirksomhed 69

Stk. 2. Bestemmelsen er ny som lovbestemmelse, men svarer til den gældende ordning efter 12, stk. 3 i den gældende bekendtgørelse. Bestemmelsen fastslår, at de ydelser, der er nævnt i stk. 1, skal være udtrykkelig rekvireret af brugeren. Stk. 3. Bestemmelsen er ny som lovbestemmelse, men svarer til den gældende ordning efter 12, stk. 1 i den gældende bekendtgørelse. Bestemmelsen fastslår, at kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af og opkrævningsformen for vederlaget for de ydelser, der er nævnt i stk. 1. Som udgangspunkt leverer folkebibliotekerne disse ydelser som særlige serviceydelser, og det forudsættes, at prisen fastsættes således, at den maksimalt dækker de omkostninger, der er forbundet med producere og levere ydelserne. Såfremt ydelserne leveres på et marked, hvor der også er private udbydere, skal prisfastsættelsen ske i overensstemmelse med de særlige regler i stk. 4 og 5, samt de regler, der fastsættes i medfør af stk. 6. Kommunerne skal endvidere aflægge en regnskabsmæssig redegørelse for de pågældende ydelser, jf. stk. 6. Til stk. 4. Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen vedrører de nye muligheder for folkebibliotekerne til at levere særlige serviceydelser og sælge vidensbaserede tjenester på et marked, hvor der også er private udbydere. Bestemmelsen præciserer, at priserne på ydelserne skal fastsættes på markedsmæssige vilkår, således at de ikke medfører urimelig konkurrence. De nærmere regler i tilknytning til kommunernes prisfastsættelse og aflæggelse af regnskabsmæssige redegørelser for de ydelser, der udbydes i konkurrence, vil blive fastsat i samarbejde med Indenrigsministeriet. Den regnskabsmæssige redegørelse vil - ligesom kommunernes regnskabsmæssige redegørelser efter lov om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder - skulle afgives som en del af det samlede kommunale årregnskab, jf. herved 45 og 46 i lov om kommunernes styrelse og det i medfør heraf fastsatte Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner (jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 29. januar 1998). Redegørelsen vil skulle inddrage såvel de direkte som de indirekte omkostninger ved udførelsen af de omhandlede opgaver. Til stk. 5. Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen præciserer, at folkebibliotekernes salg af ydelser, der udbydes i konkurrence med private, ikke over en treårig periode må give samlet underskud. I henhold til bestemmelsen skal kommunerne gennem deres regnskabsaflæggelse kunne dokumentere, at folkebibliotekernes salg af ydelser på markedsvilkår ikke giver 70 Lov om biblioteksvirksomhed

underskud over en treårig periode. Periodeangivelsen på 3 år svarer til den periode, der er fastsat i tilknytning til statsinstitutioners adgang til at udføre indtægtsdækket virksomhed, idet denne virksomhed til enhver tid skal udvise enten balance eller overskud, når de seneste 3 års driftsresultater opsummeres (jf. Finansministeriets Budgetvejledning 1996, pkt. 21.23.1). Kulturministeriet skal bemærke, at sigtet med den pågældende bestemmelse tillige er at sikre kommunens skatteborgere mod, at de pågældende ydelser finansieres helt eller delvist på grundlag af de midler, som kommunalbestyrelsen afsætter til folkebibliotekets almindelige drift. Stk. 6. Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen fastslår, at kulturministeren efter forhandling med indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om prisfastsættelse efter stk. 4 og regnskabsaflæggelse i forbindelse med folkebibliotekernes salg af ydelser, der er nævnt i stk. 1, jf. stk. 4 og 5. Det er hensigten at fastsætte regler, der sikrer, at folkebibliotekernes samlede aktiviteter efter stk. 1, jf. stk. 4 og 5, ikke er konkurrenceforvridende over for private, og at kommunerne skal aflægge en gennemsigtig regnskabsmæssig redegørelse for de pågældende aktiviteter som en del af kommunens årsregnskab. Til 21 Bestemmelsen er omformuleret i forhold til den gældende bestemmelse i 18. Som noget nyt fastsætter lovforslaget en maksimumgrænse pr. materialeenhed, der afleveres for sent. Samtidig fastsættes som efter den gældende ordning et samlet maksimum for det gebyr, der kan opkræves for lån, der omfatter flere materialeenheder (jf. stk. 2). Bestemmelsen er fakultativ. Ministeriet finder det hensigtsmæssigt, at det overlades til kommunerne at beslutte, hvorvidt der skal opkræves et gebyr og i givet fald hvor højt dette gebyr skal være (inden for maksimumgrænserne). Bestemmelsen gælder kun for gebyret for overskridelse af lånetiden. De direkte udgifter, som bibliotekerne har i forbindelse med inkasso og budafhentning, kan fortsat kræves dækket i overensstemmelse med de almindelige regler for inddrivelse af tilgodehavender. Til stk. 2. Bestemmelsen fastlægger maksimumgrænserne for folkebibliotekernes opkrævning af gebyr for overskridelse af lånetiden, når der er tale om lån, der omfatter flere materialeenheder. I forhold til det gældende niveau er maksimumtaksterne for gebyret for overskridelse af lånetiden ved folkebibliotekerne hævet markant. Det maksimale gebyr, der kan opkræves af brugerne for overskridelse af lånetiden, fastsættes til 220 kr. (110 kr. for børn under 14 år). Det gældende niveau er i størrelsesordenen 110 kr. (55 kr. for børn under 14 år). Forslaget om forhøjelse af gebyret har til hensigt at tilskynde folkebibliotekernes Lov om biblioteksvirksomhed 71

lånere til at aflevere lånt materiale senest ved lånetidens udløb. Til stk. 3. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i 18 (sidste punktum). Til 22 Bestemmelsen er ny. Den gældende lov giver ikke mulighed for at tage betaling for lån, der formidles som led i lånesamarbejdet mellem folkebibliotekerne. I UBIS-betænkningen blev det anbefalet som led i indførelsen af flere økonomiske styringsmekanismer, at sådanne lån principielt skal betales af det låntagende bibliotek. Bestemmelsen følger betænkningens anbefaling og fastslår, at folkebibliotekerne får mulighed for at opkræve gebyr for formidling af lån til et andet bibliotek. Betalingen kan ikke pålægges brugeren. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at lån, der formidles som led i varetagelse af centralbiblioteksfunktionen, er vederlagsfrie for det låntagende bibliotek. Til stk. 2. Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen fastslår, at kulturministeren efter forhandling med de kommunale parter fastsætter nærmere regler om betalingsordningen, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for opkrævningen. Til 23 Bestemmelsen er ny. Den gældende lov giver ikke mulighed for at betaling kan finde sted mellem kommunerne, når en borger fra en anden kommune låner på biblioteket. Forslaget om, at der gives mulighed for at etablere en mellemkommunal betalingsordning er baseret på UBIS-betænkningens anbefaling af, at der indføres økonomiske styringsmekanismer på biblioteksområdet. Formålet med ordningen er først og fremmest at understrege den enkelte kommunes ansvar for biblioteksbetjeningen af egne borgere. Betalingsordningen sigter på de tilfælde, hvor udlån til borgere fra andre kommuner har et væsentligt omfang. Det er endvidere hensigten at tilskynde kommunerne til at indgå samarbejdsaftaler om biblioteksbetjeningen, teknologiudvikling, materialeindkøb mv. i de egne af landet, der er præget af en høj grad af lånervandringer på tværs af kommunegrænserne, jf. også bemærkningerne til 3. Betalingsordningen baseres på det antal lån, der er leveret over kommunegrænsen. Det forudsættes, at en kommune giver et rimeligt varsel før der opkræves betaling fra andre kommuner. Til stk. 2. Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen fastslår, at kulturministeren efter forhandling med de kommunale 72 Lov om biblioteksvirksomhed

parter fastsætter nærmere regler om betalingsordningen, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for opkrævningen. Til 24 Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i 20, 1. punktum. Bestemmelsen fastslår, at kommunerne kan opkræve et omkostningsbestemt vederlag for udstedelse af erstatningslånerkort. De statslige biblioteker Til 25 Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen fastslår, at de statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3, udlåner materiale og yder betjening på biblioteket vederlagsfrit for brugeren. Til 26 Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen fastslår, at de statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3, formidler lån til folkebibliotekerne uden betaling. Der henvises til bemærkningerne til 13. Til 27 Bestemmelsen er ny. For de statslige biblioteker udgør finansloven det overordnede hjemmelsgrundlag for bibliotekerne, og der kan gives hjemmel til at opkræve brugerbetaling for visse ydelser. I finansloven finder man for de statslige bibliotekers vedkommende kun tekstanmærkninger vedrørende hjemmel til at opkræve gebyr for overskridelse af lånetiden og erstatning for bortkommet eller beskadiget materiale. En række statslige biblioteker opkræver gebyrer for en lang række forskellige ydelser, som for eksempel ekspedition fra litteraturlister, ekspedition af hastebestillinger, post- og telefaxforsendelse, levering af fotokopier, fjernlån fra ind- og udland, informationssøgning. UBIS-betænkningen påpegede, at de statslige biblioteker har etableret en noget uensartet gebyrpolitik, og det er i øvrigt uklart, hvorvidt alle biblioteker har hjemmel til at opkræve gebyrer for ovennævnte aktiviteter. På denne baggrund er det efter Kulturministeriets opfattelse hensigtsmæssigt, at hjemmelsgrundlaget for de statslige og statsstøttede bibliotekers opkrævning af vederlag for særlige serviceydelser præciseres. Bestemmelsen fastslår, at de statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3, kan opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er knyttet til biblioteksbetjeningen, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Lov om biblioteksvirksomhed 73

Til stk. 2. Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen fastslår, at kulturministeren efter forhandling med vedkommende ministre fastsætter nærmere regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers opkrævning af vederlag for særlige serviceydelser. Reglerne kan blandt andet vedrøre, hvilke ydelser der kan opkræves betaling for, herunder størrelsen af betalingen. Ved regelfastsættelsen kan der tages hensyn til særlige forhold ved de enkelte biblioteker. Til 28 Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen fastlægger maksimumgrænsen for de statslige og statstøttede bibliotekers opkrævning af gebyr for overskridelse af lånetiden. Der har hidtil været en noget uensartet praksis for de statslige bibliotekers opkrævning af gebyr for overskridelse af lånetiden. Af hensyn til brugerne bør der være størst mulig klarhed og ensartethed for så vidt angår bibliotekernes gebyrer. Derfor foreslår Kulturministeriet, at de statslige og statsstøttede bibliotekers hjemmel til opkræve gebyr for overskridelse af lånetiden skal fremgå af biblioteksloven. De statslige og statsstøttede bibliotekers adgang til opkræve de omtalte gebyrer har til hensigt at tilskynde bibliotekernes lånere til at aflevere lånt materiale senest ved lånetidens udløb. Kulturministeriet har noteret sig, at der er en anden lånerkultur på de statslige og statsstøttede biblioteker end på folkebibliotekerne. På det statslige område er der ofte tale om, at lånerne er studerende eller forskere, der låner mange materialer på en gang for eksempel til forskningsprojekter eller udarbejdelse af specialeafhandlinger mv. Der er derfor ikke som på folkebiblioteksområdet fastsat en maksimumsgrænse for gebyret ved for sen aflevering af materialer, der er lånt samtidigt, som har samme lånetid og afleveres samlet. Bestemmelsen er fakultativ. Ministeriet finder det hensigtsmæssigt, at det overlades til bibliotekerne at beslutte, hvorvidt der skal opkræves et gebyr og i givet fald hvor høj dette gebyr skal være (inden for maksimumgrænserne). Bestemmelsen gælder kun for gebyrer for overskridelse af lånetiden. De direkte udgifter, som bibliotekerne har i forbindelse med inkasso og budafhentning, kan fortsat kræves dækket i overensstemmelse med de almindelige regler for inddrivelse af tilgodehavender. Fælles bestemmelser Til 29 Bestemmelsen er ny. Et flertal i UBIS-udvalget anbefalede, at alle biblioteker får hjemmel til at opkræve vederlag i de tilfælde, hvor der til en ydelse er knyttet forbrugsafgifter til en leverandør eller rettighedshaver. Anbefalingen er navnlig begrundet i, at forskningsbibliotekernes indkøb, benyttel- 74 Lov om biblioteksvirksomhed

sesmønstre og i stigende grad publiceringsformer gradvis skifter fra trykte materialer til elektronisk formidling af materialerne. Især udenlandske tidsskrifter vil fremover primært være elektronisk tilgængelige. Adgangen til elektroniske informationsressourcer er underlagt andre ophavsretslige regler end trykte medier og etableres oftest gennem licensaftaler, der giver studerende og forskere på de institutioner, der er omfattet af aftalen, adgang. Det vil ikke være økonomisk hensigtsmæssigt at indgå licensaftaler på en sådan måde, at de dækker alle potentielle brugere. Aftaler vil ofte blive indgået sådan, at væsentlige brugergrupper tilgodses typisk en afgrænset kreds af forskere og studerende ved et universitet eller højere læreanstalt. Derfor vil der kunne være interesserede borgere, der ikke er omfattet af aftalerne. For at fremme den bredest mulige adgang til disse informationsressourcer - både for mindre uddannelsesinstitutioner og den bredere offentlighed - vil det bibliotek, som indgår en licensaftale, kunne søge at sikre, at andre brugere kan få adgang til informationsressourcerne eventuelt mod særlig betaling. Kulturministeriet kan tilslutte sig UBISudvalgets anbefaling. Muligheden for at pålægge brugeren at betale det forbrugsbestemte licensgebyr skal medvirke til at sikre, at bibliotekerne fortsat kan styre udgiftsniveauet på grundlag af bevillingen til biblioteket. Betalingsordningen vil således give mulighed for, at et bibliotek kan indgå aftaler om materialelevering til en afgrænset brugerkreds uden at andre brugere dermed udelukkes fra adgangen til materialerne, og uden at den udvidede adgang betyder merudgifter for det pågældende bibliotek. Betalingsordningen vedrører levering af materialer i såvel fast som elektronisk form. Den afgrænsede brugerkreds kan for eksempel være borgere, der har bopæl i en kommune, eller en afgrænset kreds af forskere og studerende. Til 30 Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen giver kulturministeren adgang til efter forhandling med de kommunale parter at bestemme, at bibliotekerne skal opkræve gebyr for bestilling af materiale via Internetadgang til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog, DanBibbasen. Forslaget vil give mulighed for at adfærdsregulere brugernes benyttelse af den elektroniske bestillingsfunktion, idet brugerne får adgang til at søge og bestille materialer i stort set samtlige danske biblioteker i ét og samme system. Under hensyn til, at bestillingsgebyret som hovedregel bør være ens for alle, vil det såfremt det indføres være obligatorisk for bibliotekerne at opkræve gebyret. Gebyret påregnes fastsat til 5 kr. pr. materialeenhed, der bestilles. Tilbuddet om internetadgang til DanBibbasen forventes etableret i løbet af år 2000. Lov om biblioteksvirksomhed 75

Gebyret påtænkes indført så snart, at der er åbnet for adgangen til at bestille materiale. I første omgang vil gebyret blive indført for borgernes bestilling af materiale fra hjemmecomputeren til levering på et folkebibliotek, idet det først og fremmest er den almene benyttelse, bestillingsgebyret er rettet imod. Afhængigt af hvordan brugernes benyttelse udvikler sig, vil gebyret kunne indføres for bestillinger via de statslige og statsstøttede biblioteker. Det skal understreges, at bestillingsgebyret ikke vedrører borgernes benyttelse af DanBibbasen ved personligt fremmøde på et bibliotek samt benyttelsen af bibliotekernes øvrige bestillingsfunktioner for eksempel bestilling via et særskilt Internetbaseret system. Til stk. 2. Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen fastslår, at opkrævningen af det i stk. 1 omtalte bestillingsgebyr i givet fald foretages af det bibliotek, som ekspederer bestillingen til brugeren. Til stk. 3. Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen fastslår, at kulturministeren efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre fastsætter nærmere regler om opkrævning af gebyret, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre gebyrets størrelse, opkrævningsformen samt undtagelser fra betalingsforpligtelsen. Til 31 Bestemmelsen er ny. En række biblioteker har truffet bestemmelse om at udelukke lånere fra hjemlån på grund af økonomiske restancer, som for eksempel er opstået ved lånernes for sene aflevering af lånt materiale. Der findes ikke i den gældende lov bestemmelser herom, og det er uklart, om bibliotekerne har hjemmel til at udelukke lånere fra hjemlån. Det foreslås derfor, at bibliotekerne får udtrykkelig hjemmel til at udelukke lånere fra at låne på biblioteket, såfremt forpligtelsen til at aflevere lånte materialer i ubeskadiget stand er misligholdt i et væsentligt omfang. Bestemmelsen kan således anvendes i de tilfælde, hvor en låner ikke afleverer materiale, som vedkommende har hjemlånt, eller hvor en låner har forvoldt skade på materiale som afleveres og ikke agter at erstatte dette. Bibliotekernes mulighed for at udelukke lånere kan ikke bringes i anvendelse i tilknytning til restancer, der er opstået som følge af manglende betaling af forskellige gebyrer og vederlag, idet bibliotekerne har mulighed for at inddrive restancerne ved anvendelse af andre retsmidler. Til 32 Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lovens 18, stk. 2. Bestemmelsen er knyttet til folkebibliotekernes og de statslige og statsstøttede bibliotekers mulighed for opkræve gebyr for overskridelse af lånetiden. 76 Lov om biblioteksvirksomhed

Forslaget indebærer, at gebyrer, der pålægges for overskridelse af lånetiden, bliver tillagt udpantningsret, hvis beløbet andrager mere end 200 kr. Bestemmelsen er indføjet i biblioteksloven i medfør af 3 i lov nr. 279 af 29. april 1992 om ændring af forskellige love (forbedring af den kommunale restanceinddrivelse). Bestemmelsen er blandt andet nødvendiggjort, fordi krav om betaling på grund af overskridelse af folkebibliotekernes lånetid ikke antages at være omfattet af den generelle udpantningshjemmel i udpantningslovens 1, stk. 1, nr. 3 i lovbekendtgørelse nr. 774 af 18. november 1986. Udpantningsretten i medfør af denne bestemmelse omfatter ikke andre fordringer, som bibliotekerne kan have i forhold til brugerne - for eksempel erstatningskrav i forbindelse med beskadigede eller bortkomne bøger. For andre fordringer end manglende betaling af gebyret for overskridelse af lånetiden må bibliotekerne anvende almindelige retsmidler for at inddrive sit tilgodehavende. Det er i bestemmelsen præciseret, at den kun kan finde anvendelse, såfremt det samlede skyldige beløb udgør 200 kr. eller derover. Denne indskrænkning skal dels afskære rene bagatelsager, dels sikre, at størrelsen af de omkostninger, der pålægges skyldner i forbindelse med inddrivelsen, ikke kommer til at stå i misforhold til det skyldige beløb. Renter, gebyrer og omkostninger mv. i forbindelse med inddrivelsen af kravet skal således ikke medregnes ved afgørelsen af, om fordringen er omfattet af den foreslåede bestemmelse. Til 33 Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen fastslår, at bibliotekerne skal fastsætte et reglement for brugernes benyttelsen af biblioteket. Reglementet skal omfatte bestemmelser om låneridentifikation, lånetiden, opkrævning af depositum, misligholdelse af forpligtelsen til aflevere lånt materiale i ubeskadiget stand, opkrævning af gebyrer og vederlag samt udpantning. Biblioteksstyrelsen vil udarbejde vejledende retningslinier for bibliotekernes fastsættelse af et reglement. Til 34-35 Kapitel 4 Afsluttende bestemmelser Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Retten til at låne musikbærende materialer og multimedier på andre folkebiblioteker end bopælskommunens bibliotek, jf. 5, stk. 1, har dog først virkning fra den 1. januar 2003. Baggrunden herfor er, at den udvidede materialeforpligtelse for folkebibliotekerne, jf. 1, indføres gradvist frem til år 2003 (jf. bemærkningerne om lovforslagets økonomiske konsekvenser). Den gældende lov om folkebiblioteker (nr. 1100 af 22. december 1993) ophæves ved denne lovs ikrafttræden. Lov om biblioteksvirksomhed 77

Indtil kulturministeren efter denne lov har udpeget de biblioteker, der skal virke som centralbiblioteker, opretholdes de hidtidige centralbiblioteker. Endvidere opretholdes tilskudsordningen til Københavns og Frederiksberg Kommuner til den af biblioteksvirksomheden, der svarer til centralbiblioteksvirksomheden. Til 36 Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. 78 Lov om biblioteksvirksomhed

Første behandling

16. november 1999 Første behandling af lovforslag nr. L 78: Forslag til lov om biblioteksvirksomhed. Af kulturministeren (Marianne Jelved, fg.). (Fremsat 3/11 99). Lovforslaget sattes til forhandling. Forhandling Hanne Andersen (S): I 1997 kom UBIS-betænkningen om bibliotekerne i informationssamfundet. Siden 1997 er tiden brugt til et godt analysearbejde. Der har været en omfattende høring, og eftertænksomheden har været grundig. Forslaget er blevet tidssvarende og langsigtet. Fremtidens bibliotek skal være viden og materialer. Biblioteket skal naturligvis have bøger, men ikke alene bøger. Der skal også være musik-cd er, cd-rom er, adgang til Internet og elektroniske informationsbaser. Det er ikke ønsketænkning, for sammen med dette forslag har staten afsat et trecifret millionbeløb. Fremtidens bibliotek kan blive til virkelighed. Forslaget lever op til de krav, der er både til folkebiblioteker og til statslige biblioteker, bl.a. at det samarbejdende bibliotek fremover også omfatter forskningsbiblioteker. Naturlige krav og forventninger indfries. Det sikres, at alle får lige adgang til den viden og den kultur, der findes. De nye materialer omfattes af den frie låneret og gratis lån. Socialdemokratiet lægger stor vægt på, at disse grundlæggende principper videreføres. At videoer ikke er omfattet af den frie låneret, betyder jo ikke, at de ikke må være der. Det er alene en lokal beslutning, om man vil give dette servicetilbud - et tilbud, der jo allerede findes på hylderne i mange kommuner. Forslaget giver mulighed for, at der i særlige tilfælde kan kræves betaling, f.eks. dér, hvor biblioteket må betale for at hente oplysninger i andre systemer eller i det tilfælde, hvor ydelsen skal leveres ekstraordinært hurtigt, eller hvor man skal lave særlige litteraturlister. Man kan også sælge kurser og give konsulentbistand. Opfordringen til biblioteket om at holde åbent, når kunderne har fri, er vi glade for. Søndagsåbent på biblioteket er en stor succes dér, hvor man allerede har brugervenlige åbningstider. Bibliotekernes fælles databaser stilles nu til rådighed for alle via Internettet. På denne base skal man selv kunne søge materialer på hjemmecomputeren og med tiden også afgive bestilling på lån. Når denne mulighed er der, kan kulturministeren forhandle med de kommunale parter og de ministre, der er involverede, om regler og gebyrer for denne bestillingsform. Der bliver ingen mulighed for gebyr dér, hvor brugeren selv møder op på biblioteket. Mange - eller nogle - er bekymrede for Lov om biblioteksvirksomhed 81

det lille bibliotek, men der har jo i længere tid været en udvikling i gang, hvor det lille bibliotek har taget nye betjeningsformer i brug. Det er også et lokalt valg. Med forslaget opfordres der til samarbejde. At en kommune kan anmelde krav om betaling for en anden kommunes borgeres brug af deres bibliotek, fordi disse borgere ikke kan få tidssvarende betjening i egen kommune, er en mulighed. Det er ikke en trussel, men først og fremmest en opfordring til samarbejde. Vi støtter lovforslaget. Vi glæder os over alt det, vi fik; vi glæder os over den store bevilling, der gør fornyelsen mulig. Og vi glæder os lige så meget over det, vi undgik; vi undgik bl.a. UBIS forslag om brugerbetaling. Vi glæder os over de mange rosende ord, forslaget allerede har fået med på vejen. Et lovudspil med vingesus, er der blevet sagt, og det er jo ikke så ringe. Kim Andersen (V): Indledningsvis fristes man til at sige: Bedre sent end aldrig. Kulturministeren har været lang tid undervejs med dette vigtige og nødvendige forslag til lov om biblioteksvirksomhed. Samfundet har udviklet sig og udvikler sig fortsat med stormskridt i retning af informations- og videnssamfundet. Det er derfor i allerhøjeste grad relevant at få nydefineret og præciseret lovgrundlaget for vores biblioteksvæsen, der er en væsentlig og naturlig aktør i informations- og kulturpolitisk sammenhæng i det moderne samfund. I Venstre hilser vi med tilfredshed lovforslagets intentioner om at skabe baggrund for et samarbejdende biblioteksvæsen, hvor forskningsbiblioteker, specialbiblioteker, centralbiblioteker og folkebiblioteker ses i en sammenhæng, der understøtter hinanden. Den nye titel, lov om biblioteksvirksomhed, fortæller enkelt og klart, hvad det drejer sig om. Generelt kan vi sige meget positivt om lovforslaget og dets intentioner. Men vi har helt naturligt nogle spørgsmål og også kritikpunkter. Vi er enige i, at Internettet og de elektroniske informationsbaser skal integreres og gøres til et væsentligt medium i biblioteksvæsenet. Det er naturligt, som det store opslagsværk, nettet udgør, at det er en integreret del af bibliotekernes materialesamling. Jeg tror også, at det vil trække nye brugere til biblioteket, som ad den vej vil få interesse for biblioteket som institution og dermed også for bibliotekets øvrige kulturtilbud. Den udvikling vil vi gerne understøtte. I Venstre kan vi fuldt ud tilslutte os lovforslagets formålsparagraf, nemlig at folkebibliotekerne skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det kan ske ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og elektroniske informationsmedier, herunder Internettet, til rådighed. Men vi må også se på ressourceforbruget, på borgernes alternative muligheder og på konkurrenceforvridende risici. Vi er ikke tilhængere af, at lovforslaget medtager musikbærende materialer, f.eks. cd-rom, som en skal-regel. Vi ville foretrække, at det blev overladt til kommunerne som en mulighed. På det område synes vi ministeren skulle have lyttet til UBISudvalgets forslag. Musikområdet skulle have været udeladt, ligesom man klogeligt har udeladt videogrammer fra at være omfattet af materialeforpligtelsen. Vi deler det grundprincip, at folkebibliotekernes materiale skal udlånes vederlagsfrit. Det gælder i princippet også for Internettet. Men vi vil gerne have undersøgt mulighederne for at 82 Lov om biblioteksvirksomhed

lave en sondring mellem det, vi kan kalde kulturformidling og informationssøgning på den ene side, og det, som vi kan kalde underholdning, spil og privatforbrug, f.eks. e-mails og pengeoverførsler, på den anden side. Vores biblioteker står over for at skulle udbygge og investere betydeligt i internetadgangen. I Venstre ville vi gerne, at man i den fase kunne prioritere det uddannende, kulturformidlende og videnindsamlende frem for at skulle stille sparsomme ressourcer til rådighed for rent underholdende og personlige gøremål. Der må være grænser for, hvad der er det offentliges opgave, også uden at det hindrer en bred adgang til internetmediet. Vi er betænkelige ved lovforslagets bemærkninger om folkebibliotekernes mulighed for som noget nyt at kunne sælge kursus- og konsulenttjenester. Her er et område, vi skal have klart defineret, hvis vi skal undgå at komme i unfair konkurrence med private udbydere og oplysningsforbundene. Til sidst vil jeg gerne nævne en væsentlig betænkelighed, som jeg håber at vi i det videre arbejde med lovforslaget kan få rettet op på. Det er muligheden for, at en kommune opkræver betaling, såfremt en bruger fra en anden kommune låner fra dens folkebibliotek. Vi er opmærksomme på, at man søger at opnå en bedre ressourcestyring inden for biblioteksvæsenet med dette forslag, men vi er bange for, at man rent ud sagt vil trække Danmark skævere, end det er i forvejen. De små kommuner og landkommunerne sender i vid udstrækning deres unge til uddannelsessteder i de store byer. Ligeså går noget af disse kommuners købekraft til de store byer og egnscentre. Disse kommuners biblioteker bliver i den forbindelse naturligt benyttet af borgere fra mindre kommuner. Men hvis de store kommuner nu kan kræve betaling af de små, er vi bange for, at det gør det endnu vanskeligere for disse kommuner at opretholde et rimeligt biblioteksvæsen. For Venstre vil dette ikke være acceptabelt. Dette og andre spørgsmål håber vi at kunne få uddybet nærmere under det forestående udvalgsarbejde, som vi fra Venstres side vil gå positivt ind i. Brian Mikkelsen (KF): Forslaget til lov om biblioteksvirksomhed har jo ladet vente på sig et par år. Men den lange ventetid har tilsyneladende været gavnlig. Vi mener i hvert fald fra konservativ side, at der er kommet et ganske godt resultat ud af de mange anstrengelser. Bibliotekerne er jo efter vores opfattelse nogle af de vigtigste institutioner i vores velfærdssamfund. Det giver kulturen identitet, og det giver det danske samfund identitet, at vi meget tidligt lærer, at man kan komme til mere viden og få en masse oplevelser i bogens verden, men altså også i de nye mediers verden. Derfor skal vi have et ordentligt serviceapparat til rådighed på bibliotekerne. Derfor skal vi også sørge for at fremtidssikre bibliotekerne. Og de 6-7 hovedelementer, der er her i forslaget, synes vi for de flestes vedkommende ser meget fornuftige ud. Udvidelsen af de medietyper, som folkebibliotekerne skal stille til rådighed, er en tiltrængt ændring, der gerne skulle medføre, at alle landets biblioteker inden for en overskuelig årrække kan tilbyde adgang til Internettet, elektroniske informationsdatabaser samt digitale multimedier. Vi mener, at det er vigtigt, at bibliotekerne kan tilbyde borgerne adgang til alle de nye medier, som den teknologiske udvikling har bragt Lov om biblioteksvirksomhed 83

med sig, ikke mindst så de kan tiltrække nye kundegrupper, som vil føle glæden ved at komme på bibliotekerne. Dog synes vi, man godt kunne overveje ud fra et omkostningsprincip og ud fra, at man kunne bruge pengene mere fornuftigt, om der også skulle være en lille form for kostbetaling i benyttelsen af de elektroniske medier, sådan at man kan få skrabet nogle flere penge ind til den basale drift på bibliotekerne - en overvejelse, vi godt vil bringe med os ind i udvalgsarbejdet. Vi er fra konservativ side også ganske tilfredse med, at bibliotekerne får øget mulighed for at kræve brugerbetaling for særlige ydelser såsom kursus- og konsulentvirksomhed. Hvad vi til gengæld ikke er så begejstrede for, er, at lånerne ikke skal betale for at låne eksempelvis musik. Der er det rent principielle: I dag har alle mennesker uden undtagelse mulighed for at gå ind i en pladeforretning og købe den musik, han eller hun selv har lyst til. Vi bor i et velfærdssamfund, hvor få har for meget og færre for lidt, som Grundtvig ville sige i Langt højere bjerge, og alle har selvfølgelig mulighed for at gå hen og købe den musik, som han eller hun føler er relevant for ham eller hende. Det virker konkurrenceforvridende i forhold til pladebutikkerne, at man uden videre kan gå hen og låne de her cd er, for i vore dage kan man jo brænde cd er som kopier. I mine unge dage - nu er jeg jo en ældre mand! - kunne man overspille musikken på kassettebånd, og i dag kan man jo så gå hen og låne en cd på biblioteket og så brænde en ny cd. Det virker noget urimeligt, at man bare kan gå hen og gøre det gratis. Så er der også princippet om, at det altså ville virke adfærdsregulerende, at man lagde en lille betaling for, at man lånte nogle cd er. Det ville også være et rigtigt kulturpolitisk signal at sende. Vi mener altså, at musik bør være pålagt brugerbetaling, og pengene herfra kan så gå til øget fokusering på de øvrige medier, som vi ved at mange biblioteker i væsentlig grad bør opprioritere i den kulturkamp, der lokalt foregår. I den forbindelse vil jeg lige nævne, at vi er stærkt tilfredse med, at videofilm ikke bliver omfattet af loven. Det er jo sådan lidt i modstrid med, hvad der står i bemærkningerne, hvor man er lidt ked af det. Men vi er nu tilfredse med det. Man kan jo leje alle slags film til stort set ingen penge i de videobutikker, man finder på hvert gadehjørne, og det selv i den mindste flække. Og det kan set med vores øjne ikke være bibliotekernes opgave at varetage videoudlejning. Dertil er ressourcerne ganske enkelt for knappe. Og der er som nævnt før mange andre områder, der i langt højere grad trænger til øget bevågenhed, specielt fordi der jo hele tiden foregår en prioritering i kommunerne, hvor man nogle gange har lidt svært ved at slippe de skillinger, der skal til for at opprioritere den rigtige indsats. Sidste område, som vi godt vil bringe ind i debatten, er muligheden for den økonomiske kompensation kommunerne imellem. Jeg kan godt se intentionen i ideen. Nogle kommuner investerer helt fornuftigt og rationelt i et fornuftigt, moderne bibliotek, og nabokommunerne kan så lukrere på det ved ikke at investere i bibliotekerne. Vi tror bare, at det vil skabe et enormt bureaukrati og alt for meget administration, og det ville også være et forkert princip, at man fra statens side pålagde nogle kommuner at betale til en anden kommune, som har lavet en ekstraservice. Dermed være også sagt, at vi altså synes, det er en under- 84 Lov om biblioteksvirksomhed

lig idé, som vil tilgodese specielt de store kommuner og vil være skrævvridende i forhold til de mindre kommuner. Vi kan godt forstå intentionen i det og kunne også umiddelbart være tiltalt af det, men når vi tænker nærmere over det, synes vi i hvert fald fra De Konservatives side, at det ikke er en særlig brugbar løsning. Men med de få kritiske bemærkninger her må vi sige, at det er et glimrende forslag, som er moderne, og som helt sikkert vil gøre, at butikkerne er bedre rustede til den kulturkamp, der til stadighed foregår. (Kort bemærkning). Ole Sohn (SF): Jeg skal vende lidt tilbage til SF s holdning til videogrammer eller videoer. Jeg vil gerne spørge hr. Brian Mikkelsen, om det er hans opfattelse, at når man taler om videoer i bibliotekssammenhæng, er det bare et spørgsmål om at få flere amerikanske videoer eller populære videoer, som man kan leje i videobutikkerne. Er det dét, bibliotekerne skal tage ind? Eller er det måske nogle af de kulturprogrammer, dokumentarprogrammer, som TV 2 og Danmarks Radio laver, som i øvrigt også i stigende omfang kommer på videoer, som kan indgå i bibliotekernes udlån? (Kort bemærkning). Hanne Andersen (S): Jeg vil gerne sige til hr. Brian Mikkelsen: Staten pålægger ikke kommunerne at opkræve gebyrer kommunerne imellem. Det er en mulighed, der gives, og hvis den lille kommune lever op til tidens bibliotek, så er der jo ingen risiko. Men dér, hvor man ikke bruger den håndsrækning, der nu er i fornyelsen af bibliotekslovgivningen, men udelukkende satser på, at nabokommunen klarer det hele, må der være en mulighed for at sige: O.k., vi betjener så mange i så stort et omfang fra jeres område, at det må vi have en honorering for. Men der er ingen risiko, hvis man lever op til intentionerne i loven. (Kort bemærkning). Brian Mikkelsen (KF): Jeg forstår godt, hvad hr. Ole Sohn siger her. Hvis det var sådan, at man kun kunne låne dokumentarvideoer på bibliotekerne, relevante journalistiske videoer, så var der ikke noget problem. Men kendsgerningen er jo - sådan siger markedskræfterne, og dem må selv en SF - er som hr. Ole Sohn vel også ligge under for, i hvert fald til en vis grad - at det, der vil blive lånt på bibliotekerne, jo vil være populære film. Det kan man også se ud fra, hvad det er for nogle bøger, der bliver lånt på bibliotekerne. Det er ud over faglitteraturen, som jo er relevant, også de populære bøger, som der også bliver solgt mange af i forvejen. Sådan vil det selvfølgelig også være på videoområdet. I dag kan man jo relativt omkostningsfrit låne de samme videoer på Statens Filmcentral. Dér er det nemlig ikke de film, som jeg så i min ungdom; der er det i dag også videoer, man kan låne. Så jeg mener, mulighederne er til stede, og jeg mener, det vil koste alt for meget, hvis man også åbner for videoer på bibliotekerne. Det er en relativ bagatel, og det må vi så tage, når regeringen en dag føler, at der er økonomisk mulighed for det. Fru Hanne Andersen nævner det her med, at det kun er en mulighed. Jamen altså, det er jo meget teoretisk, det, fru Hanne Andersen siger her, for de store kommuner mener jo selvfølgelig altid, at de servicerer deres borgere Lov om biblioteksvirksomhed 85

fornuftigt, og de fleste steder leverer de også et godt produkt i form af et velfungerende biblioteksvæsen, men der er altså en del mindre kommuner, som ikke har den mulighed og som ikke føler sig i stand til at have et ordentligt biblioteksvæsen. Og lur mig, om ikke snart sagt alle kommuner føler, at nabokommunen ikke leverer den vare, der skal til, og derfor i hvert fald vil forsøge at få betaling for det. Det kan i hvert fald udvikle sig til en fare, men jeg kan godt forstå det, fru Hanne Andersen siger. Det synes jeg også, jeg gjorde opmærksom på heroppefra i min ordførertale. Hvis man tænker nærmere over det - det administrative besvær, det medfører, og de relativt få skillinger, det handler om - så tror jeg ikke, det er det værd. Og det skævvrider trods alt forholdet mellem små og store kommuner. (Kort bemærkning). Hanne Andersen (S): Jeg vil gerne sige til hr. Brian Mikkelsen, at jeg har den klare opfattelse, at fordi man er lille, behøver man jo ikke at være dårlig. På Kulturudvalgets sommertur i Danmark i år besøgte vi bl.a. små biblioteker - biblioteker i små kommuner, må jeg rettelig sige, for det var ikke småt og det var ikke dårligt, det, vi så; det var faktisk ret godt. Så jeg mener, at hvis man hele tiden har brugt muligheden for at have et tidssvarende bibliotek, så har man alle muligheder for at føre det videre ind i IT-samfundet, hvis man vil. Og det er jo så spørgsmålet, om man hidtil har brugt bloktilskuddene rigtigt, hele tiden har haft den gode vilje til at lave et ordentligt servicetilbud, så tror jeg også, det vil komme, hvis man satser på det. (Kort bemærkning). Kim Andersen (V): Jeg vil gerne spørge hr. Brian Mikkelsen, om ikke han er af den opfattelse, at den gode betjening på et rimelig højt serviceniveau og i overensstemmelse med lovgivningen, som kommunerne skal give ifølge fru Hanne Andersen, er et spørgsmål om definition. De krav, der er i et storbysamfund, i en købstad, er det nødvendigvis de samme krav og forventninger, der er i en lille landkommune i Vestjylland eller i en udflytterkommune, hvor man har sit arbejde og gør sin handel inde i storbyens centrum? Er det ikke rimeligt, at der følger nogle forpligtelser med at være egnscenter og med at tiltrække sig købekraft fra de små kommuner og fra landkommunerne? Risikerer man ikke med det forslag, der her foreligger, at fjerne den sidste rest af mulighed for, at de små kommuner dog kan have et vist biblioteksniveau baseret på deres præmisser, at man gør det meget vanskeligere, for ikke at sige helt umuligt? (Kort bemærkning). Brian Mikkelsen (KF): Jeg kan kun svare Venstres ordfører, hr. Kim Andersen, bekræftende i den her sag: V og K er fuldstændig enige, så det er altså et ja. Til fru Hanne Andersen vil jeg sige: Selvfølgelig er der mange små kommuner, som har et velfungerende bibliotekssystem, og det fungerer glimrende. Det er et spørgsmål om prioritering i de enkelte kommunalbestyrelser. Ser jeg det fra den udkigspost, jeg har, synes jeg, det forekommer meget urimeligt, at man vil påtvinge alle mindre kommuner et serviceniveau, som under ingen 86 Lov om biblioteksvirksomhed

omstændigheder kan komme op på niveauet i de store byer, for der er, som hr. Kim Andersen også var inde på, et helt andet behov, en helt anden efterspørgsel efter en helt anden form for litteratur, oplevelser og muligheder. Dér kan man altså ikke forlange og presse de små kommuner til at levere samme service. Dér vil det skævvride, og dér vil man, synes jeg, helt urimeligt allokere nogle ressourcer fra de mindre kommuner til de store kommuner, som jo selv har valgt det serviceniveau, de har på deres egne biblioteker, og det er jo altså trods alt en lokal beslutning. (Kort bemærkning). Hanne Andersen (S): Jeg vil gerne sige til hr. Kim Andersen, at muligheden er der jo. Hvis nu man mener, at centerkommunen har en særlig forpligtelse eller kan løse opgaven særlig godt, så kan man jo lave en aftale om at samarbejde, og så kan det være på de vilkår, man samarbejder. De store kommuner har selv valgt deres serviceniveau. Det har de små jo også. Der er en afgørende dag, hvor man vælger serviceniveauet i sin kommune, og det er den dag, hvor man går til valg, og hvis man stemmer for et meget lavt serviceniveau, så får man et meget lavt serviceniveau, og hvis man stemmer for et højere, ja, så bliver det højere. Første næstformand (Ole Løvig Simonsen): Så er det hr. Ole Sohn som ordfører. Ole Sohn (SF): Venstres ordfører, hr. Kim Andersen, sagde, at det var et lovforslag, som var blevet til ud fra princippet bedre sent end aldrig. Dertil vil jeg sige, at jeg er glad for, at ministeren klappede hesten en kende, som man vistnok siger ovre på Skanderborgegnen, for det gav jo mulighed for at tænke og ikke mindst tænke over: Hvorfor er bibliotekerne så vigtige? Jo, det er de, fordi de er Danmarks folkelige, demokratiske kulturhuse, hvor alle dele af befolkningen kommer som aktive forbrugere og som modtagere af et alsidigt kulturudbud. Her kommer børn og gamle, studerende og erhvervsaktive. Her søges det gamle såvel som det nye, her findes der ro til fordybelse, her findes der underholdning, og her findes der fællesskab med andre. Måske vil nogle mene, at udlån af bøger fortsat skal forblive det centrale for bibliotekerne, mens andre må tage sig af musikken og videoerne, men så enkelt kan det ikke stilles op. Naturligvis er og bliver bogen et centralt element i bibliotekernes virke og gerne fortsat det centrale. Den ro og fordybelse, de tanker, billeder og fantasier, der udvikler sig under læsning af en bog, er unikke. Derfor er bogen et vigtigt, kulturbærende element, der er med til at udvide ens evne til at forestille sig rum og scenerier, men det suppleres med nye mediemuligheder. Man kan sige det på den måde, at biblioteksbegrebet hele tiden udvikles - gennem film og tv udvikles ens evne til at forstå spring i tid og rum og forstå forholdet mellem størrelse og perspektiv. Her er det jo især for børn og unge, de nye medier spiller en stigende rolle. Men hvorfor er det så vigtigt, at film og musik bliver en integreret del af bibliotekernes materialeudbud? Jo, fordi der er et ikke helt uvæsentligt svælg mellem børns og unges adgang til forskellige former for mediemaskiner og det, der kommer ud af dem. Bibliotekernes rolle må netop være at Lov om biblioteksvirksomhed 87

sikre mangfoldighed i indholdet af de forskellige medier. Men den kulturelle mangfoldighed på bibliotekerne skal ikke blot bestå i, at man udlåner mere af det samme, men sikre variation og kvalitet. Med de bemærkninger vil jeg sige, at jeg er utrolig glad for det lovforslag, som ligger, selv om det ikke i fuldt omfang dækker det, SF har ønsket; men det sidestiller materialerne på en sådan måde, at man ud over bøger, tidsskrifter og lydbøger nu også får stillet de musikbærende materialer og de elektroniske informationsressourcer til rådighed. Det er godt, og det er vigtigt, og det er nødvendigt. Vi havde, som det måske er antydet, gerne set, at også videoerne blev en lovfæstet del, men har forståelse for den økonomiske sammenhæng og siger: Det er godt, at de kom med i en hensigtserklæring. Vi mener, at det er vigtigt, fordi der specielt er en forpligtelse over for de læsesvage grupper og en forpligtelse til via bibliotekerne at bidrage til en effektiv integration af indvandrere og flygtninge, og her er øjet og ørerne et væsentligt element. Derfor synes vi, det er godt, at flere materialer kommer ind på bibliotekerne. Afslutningsvis skal jeg så sige - der er selvfølgelig altid et par men er, selv i et godt forslag - at vi mener, at der er en manglende garanti for, at bibliotekerne får glæde af hele det forøgede statslige tilskud, eftersom en stor del af pengene, ikke alle, men en stor del af pengene, bliver udlagt som generelle bloktilskud. Vi havde gerne set, at man havde brugt den samme formulering som i det foregående lovforslag, altså at man ligesom havde sat hegnspæle op, som man siger, så de penge, der via bloktilskud bliver udlagt til en styrkelse af bibliotekerne, også bliver brugt til formålet. Og jeg kan da ikke se, hvorfor Kommunernes Landsforening skulle have en døjt imod det, medmindre der skulle være ugler i mosen. Hvis kommunerne er helt enige i, at pengene selvfølgelig skal bruges til bibliotekerne, kunne de vel også godt klare, at sådan en som jeg og andre måske gerne ville have det stående for en sikkerheds skyld, fordi erfaringerne fra sidst, vi gjorde det, da bibliotekerne blev lagt over, måske ikke alle sammen er så positive. Vi har jo eksempelvis set, at bogkontoen i stor udstrækning har betalt en del af gildet for udviklingen. Med de bemærkninger vil jeg sige, at der på baggrund af de høringssvar, der er kommet, naturligvis er anledning til, at vi under udvalgsbehandlingen får stillet nogle spørgsmål og får klaret nogle små hjørner hist og pist. Men alt i alt synes jeg faktisk, at vi en gang imellem har lov til at sige, også fra talerstolen, også selv om vi er i opposition, at her er vi faktisk vidne til et forslag, som er ganske visionært og fremadrettet, og det er, som den socialdemokratiske kulturordfører, hr. Søren Hansen, indimellem siger, slet ikke så ringe endda. Aase D. Madsen (DF): Dansk Folkeparti erkender, at der sker en rivende udvikling på det elektroniske område, men Dansk Folkeparti ser ikke nødvendigvis positivt på, at folkebibliotekerne skal udvikle sig til multimediehuse i den anledning. Dansk Folkeparti mener derimod, at det er vigtigt, at specielt børnene får indarbejdet en læsetradition. Men folkebibliotekernes bogudlån har desværre været stærkt dalende i de sidste år. Dansk Folkeparti anser bogudlånet for at være folkebibliotekernes primære opgave. Derfor melder spørgsmålet sig: Hvor skal 88 Lov om biblioteksvirksomhed

grænserne være for det materiale og de elektroniske muligheder, folkebibliotekerne skal stille til rådighed. Lovforslaget indeholder jo en meget stor udvidelse af materialeforpligtelsen, og det øger naturligvis efterspørgslen efter ydelserne i kommunerne. Dansk Folkeparti finder det ikke tilfredsstillende, at det er kulturministeren, der overordnet accelererer denne udvikling på materialeområdet. Netop på den baggrund finder Dansk Folkeparti, at på alle de områder, hvor ministeren giver biblioteket en mulighed for at opkræve brugerbetaling, skal der ikke stå kan, men skal i lovgivningen. Det er jo indlysende rigtigt, og ministeren skriver også selv i lovforslaget, at betalingsordningerne kan medvirke til at sikre, at bibliotekerne kan styre udgifterne inden for de afsatte midler. Netop derfor skal der som adfærdsregulerende faktor indsættes et krav om brugerbetaling på hele biblioteksområdet, mener Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti finder i øvrigt lovforslaget totalt visionsløst netop på betalingsområdet. Det fremgår i øvrigt bl.a. af Kommunernes Landsforenings høringssvar, at der er en vis skepsis over, om lovforslagets ambitionsniveau og finansiering kommer til at hænge sammen. Den bekymring har Dansk Folkeparti også. Vi ved jo, hvor regningen ender, nemlig hos de kommunale skatteydere. I øvrigt finder Dansk Folkeparti, at de mange statsmillioner, der med dette lovforslag skal overføres til biblioteksområdet, kunne øremærkes til andre vigtige kommunale formål, f.eks. til ældreområdet. Men det er jo et lille sidespring. I den gældende lov står der, at folkebiblioteket skal stå til rådighed for enhver, der har bopæl i Danmark. Dette bortfalder, og loven skal nu omfatte alle, der henvender sig for at benytte bibliotekerne, også til hjemlån. Jeg vil gerne høre, hvorfor alle skal have denne rettighed uden at have bopæl i Danmark. Dansk Folkeparti finder det lidt forunderligt. Vi undrer os ligeledes over de opgaver, som de statslige biblioteker som overcentral for folkebibliotekerne skal påtage sig. Det drejer sig om 14, hvor der står, at der skal skaffes bøger, tidsskrifter og andre materialer fra ind- og udland med særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov. Disse materialer skal også kunne leveres til andre institutioner. Når man tænker på, at indvandrere og flygtninge vel repræsenterer mindst 30-40 forskellige folkeslag og mange flere sprog, må denne forpligtelse være en stor og dyr belastning for hele systemet. Denne form for særlovgivning er i øvrigt efterhånden blevet mere en regel end en undtagelse i al dansk lovgivning. Dansk Folkeparti mener i øvrigt, at det først og fremmest er det danske kulturbehov, bibliotekerne skal tilgodese. Så er der i forslaget også nævnt det med kursus- og konsulenttjenester, som vi finder skal undersøges nøje, således at det ikke bliver konkurrenceforvridende. De mellemkommunale betalingsordninger er der jo også flere ordførere der har omtalt. Jeg mener også, det må ses efter i sømmene, om det giver en uforholdsmæssig stor administrativ byrde, og om fordelingen sker på en sådan måde, at de små biblioteker kommer i klemme. Dansk Folkeparti vil som sagt se meget nøje på brugerbetaling i forbindelse med det gratis elektroniske overflødighedshorn, som kommunerne nu skal stille til rådighed for borgerne, og i den forbindelse stille ændringsforslag til denne del af lovforslaget under udvalgsarbejdet. Lov om biblioteksvirksomhed 89

(Kort bemærkning). Ole Sohn (SF): Det har givetvis ikke nogen effekt, men alligevel: Har det aldrig nogen sinde været en del af overvejelserne, at man måske godt kunne forestille sig, at en ret stor gruppe af bibliotekets brugere faktisk er de enkelte kommuners ældre? Når Dansk Folkeparti har sådan en stor forkærlighed for de ældre i samfundet, synes jeg også, man skulle unde dem at få en del af det brede kulturudbud på biblioteker. Er det aldrig indgået i overvejelserne hos Dansk Folkeparti, at det ikke kun er et spørgsmål om at sikre forskellige etniske minoriteter en mulighed for at få materialer på bibliotekerne, men at hvis man er frimærkesamler eller har hang til Dostojevskij eller har en af alle de andre særinteresser, der er i de forskellige aldersgrupper i den danske befolkning, så bliver de også tilgodeset på bibliotekerne. Det er faktisk det, der er det bærende for det danske kulturgrundlag. (Kort bemærkning). Aase D. Madsen (DF): Jeg er meget glad for spørgsmålet med hensyn til de ældre og de svage, f.eks. de svagtseende og blinde osv. Dér havde jeg netop skrevet, at hvis vi indførte brugerkort som betalingsmiddel, skulle netop disse grupper og også de studerende være undtaget fra betalingen. Med hensyn til, hvem der bruger bibliotekerne, vil jeg sige, at jeg står her med en opgørelse, som Kulturministeriet selv har lavet, og den viser altså, at ca. 66 pct. af den danske befolkning aldrig nogen sinde bruger bibliotekerne. Ebbe Kalnæs (CD): CD glæder sig over det her lovforslag på mange måder. Vi synes, det har de rigtige intentioner. Overordnet er det den helt rigtige vej. Den tradition, der er omkring danske folkebiblioteker, er en meget flot tradition, en tradition, vi altid har hæget om, og den vil vi fortsat bidrage til. At der er nogle, der er bekymrede over ambitionsniveauet, kan jeg godt forstå lidt, for det er klart, at det her er en afvejning. Der er risiko for, at bogbestanden rundt omkring kan trykkes af, at man nu får en række nye opgaver. Det, der også bekymrer mig meget, er den måde, vi finansierer det på. Jeg ved godt, at det er til diskussion på et andet tidspunkt. Jeg ved også, at der er ordførere her, som formentlig er ganske enige med mig, nemlig når vi taler om, at vi finansierer flot her. Bekymringen er, at når vi anvender bloktilskuddene til det her og laver et pålæg til mindre kommuner på området, så er der altså problemer i det. Og vi ved det jo egentlig godt alle sammen. De bloktilskud virker ikke på en sådan måde, at de giver den styrke, de skulle, til de mindre kommuner, som gerne skulle løse denne her opgave. Jeg ville personlig meget håbe, vi en dag nåede frem til en mere direkte finansiering af det her, at der blev øremærkede midler til området, at man havde mulighed for måske endda at favorisere de særlig tynde områder, de små kommuner, en smule, for opgaven er ganske vanskelig at løse, hvis man hører til i den lille ende af kommunespektret. Jeg er overbevist om, at viljen også i de små kommuner er meget stor til at løse de her opgaver. Jeg ved, den kommende tid vil vise, at der vil blive indgået en række rigtig 90 Lov om biblioteksvirksomhed

gode aftaler om samarbejde på det her område. Og det tror jeg nok skal hjælpe det noget på vej. Jeg mener også, at man under udvalgsbehandlingen her mellem første og anden behandling må prøve at kigge lidt nærmere på det spørgsmål, som hedder at pålægge små kommuner at betale for den her opgave, hvis nogle mener, de ikke udfylder den fuldt ud. Jeg mener, vi på det her område er på lidt usikker grund. Der er ikke særlig klare definitioner af, hvornår man ligesom kommer i den situation, at man skal i gang med at betale for den service, som andre kommuner yder. Det, at man har kunnet udstyre sine børn med et bibliotekskort og sådan stort set har kunnet låne, hvor man kom frem, hvis det var spændende at komme på et nyt bibliotek, synes jeg også er en flot ordning. Men vi skal altså passe på, at vi ikke lander i en situation, hvor vi på en eller anden måde fortrænger det, der stadig væk er det væsentlige, nemlig bogen på biblioteket. Men når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at de nye ting, der skal foregå på biblioteket, har vores fulde tilslutning. Jeg er bare lidt bekymret for, om vi nu også kan finansiere det, og om der ikke er for mange tilfældigheder i denne her finansiering. Jeg håber, det går godt. Det overordnede - som jeg sagde før - er meget flot, og vi går meget positivt ind og forhandler om denne her ordning. Henrik Svane (RV): Jeg vil indledningsvis gerne sige, at jeg er enig i SF s ordførers festlige ouverture til hans tale. Jeg ville egentlig gerne selv have haft et par lurblæsere med herop, for jeg synes, det er væsentligt, at vi nu trutter i trompeten for sådan et godt lovforslag. Først og fremmest vil jeg gerne give en stor kompliment til kulturministeren, fordi det ikke mindst er ministerens vedholdende engagement i og indsats for bibliotekerne, der er den primære årsag til, at det er lykkedes at fremstille dette gode og meget perspektivrige forslag. Lovforslaget indeholder en række forskellige elementer, der giver en tro på, at det faktisk kan lykkes at bevare den lange og fornemme bibliotekstradition, som Danmark har haft gennem mange år. Det skyldes ikke mindst, at der er afsat mange penge på et tidspunkt, hvor sparekniven ellers føres med hård hånd, til at sikre bibliotekerne gode betingelser fremover. Det Radikale Venstre er overbevist om, at det er en nødvendig og rigtig prioritering på tærsklen til et århundrede, hvor informations- og videnssamfundet er blevet en realitet. Vi ser i disse år en tendens til, at forskellene mellem rig og fattig øges og de sociale grupper bliver mere markante. Der sker en stigende marginalisering af de grupper, der ikke kan fungere på markedets præmisser med alle de krav, der stilles om effektivitet og fleksibilitet. Ligeledes ved vi, at det ikke er lykkedes at bryde den sociale arv. Børn med forældre uden uddannelse har større risiko for, at de heller ikke får en uddannelse, og uddannelse er helt afgørende - endnu mere, end det tidligere har været - for, at man kan begå sig på fremtidens arbejdsmarked og i fremtidens samfund. Derfor er det utrolig vigtigt, at adgang til information og viden fortsat sikres til alle uden omkostninger, fordi det ellers afskærer mange af de mindre ressourcestærke. For Det Radikale Venstre har folkeoplysningen altid været et af fundamenterne i det danske samfund, og bibliotekerne har Lov om biblioteksvirksomhed 91

spillet en helt central rolle. Som kulturinformationsformidlere har bibliotekerne sikret, at dannelse og uddannelse har været tilgængelig i de fleste afkroge af landet. På den måde har de mange både større og mindre biblioteker haft afgørende betydning for udviklingen af et oplyst Danmark, og jeg tror endda ikke, det er for meget sagt, at bibliotekerne har været med til at sikre Danmark som landet, med Grundtvigs ord, hvor få har for meget og færre for lidt. Den opgave kan bibliotekerne ikke løfte alene fremover, men med det fremlagte lovforslag ser det ud til, at det fortsat kommer til at udgøre et omdrejningspunkt for udviklingen af informations- og videnssamfundet. Det Radikale Venstre er af den opfattelse, at dette forslag viderefører og fremtidssikrer Danmarks biblioteker på et ordentligt niveau. Loven indeholder en masse spændende elementer, som jeg ikke kan komme ind på alle sammen her, men der er nogle enkelte punkter, som jeg gerne vil fremhæve og kommentere: For det første er det virkelig godt, at den danske tradition med fri og lige adgang for alle bevares. Selv om den teknologiske udvikling går stærkt og informationskanalerne bliver flere og flere, er det nødvendigt og rigtigt, at bibliotekerne følger med udviklingen, også selv om det umiddelbart koster mange penge. Det Radikale Venstre er imidlertid overbevist om, at de kommer mangefold retur gennem en øget livskvalitet og en styrket kulturel samhørighed og også via en mere kvalificeret arbejdsstyrke. Når det gælder den økonomiske side, er der åbnet for, at bibliotekerne kan udbyde kurser på markedsvilkår. Det betyder, at bibliotekerne vil have mulighed for at tjene nogle penge ved siden af den offentlige finansiering. For det andet er det væsentligt, at ny informationsteknologi og nye informationsformer sidestilles med bøger. Det gælder f.eks. Internet, cd er og cd rom er. Disse medier giver andre og flere muligheder for afbenyttelse og intellektuel stimulering end bøger og tiltrækker sandsynligvis også flere unge eller yngre brugere, der måske ikke ville komme i kontakt med bibliotekerne, hvis udbudet blot var bøger og tidsskrifter. Derfor er det en stor gevinst ved loven, at disse medier nu regnes med til det lovpligtige biblioteksudbud. Indførelsen af større fleksibilitet i det mellemkommunale bibliotekssamarbejde er også en vigtig nyskabelse. En af de vigtigste ændringer er, at ingen kommuner nu på grund af de økonomiske styringsmekanismer kan fralægge sig deres ansvar for at have et veludstyret og brugerrelevant biblioteksudbud, idet kommunen kan afkræves betaling, hvis dens indbyggere vælger at benytte en anden kommunes bibliotek. Den bestemmelse sikrer forhåbentlig også, at et af lovforslagets små huller ikke udnyttes, nemlig at statens tilskud til biblioteksdriften gives gennem bloktilskud og dermed teoretisk set kan benyttes til andre kommunale formål. Afslutningsvis er det en fornøjelse på baggrund af debatten at kunne konstatere, at det bliver muligt at finde et bredt flertal bag lovforslaget. Det tyder på, at de mange gode visioner i dette forslag, som for Det Radikale Venstre er et af de vigtigste forslag i denne samling, har gode chancer for at blive realiseret. Det Radikale Venstre ser derfor frem til 92 Lov om biblioteksvirksomhed

det videre arbejde med lovforslaget og ser frem til, at Danmark også på dette område forbliver et foregangsland. Ole M. Nielsen (KRF): Da Kristeligt Folkepartis kulturordfører stadig væk ikke kan være til stede, skal jeg oplæse fru Tove Videbæks tale her: Dette lovforslag er en slags ajourføring af den nugældende bibliotekslov. Det sikrer, at bibliotekerne også i fremtiden bliver centrum for formidling af information om samfund og kultur, og det sikrer princippet om, at det fortsat skal være gratis at gå på biblioteket, ud fra, at alle så har lige adgang til kulturinformation. Bibliotekerne har stor betydning for folkeoplysningen. Bibliotekerne skal tjene som oplysningscentre for hele befolkningen, og de skal løbende tilpasses den moderne informationsteknologi. Udlån af det skrevne ord skal naturligvis stadig prioriteres højest, men bibliotekerne bør også være det naturlige sted, hvor borgere uden adgang til Internet og andre elektroniske datanetværk, kan få adgang til de enorme mængder af viden, der ligger her. Bibliotekerne skal dog ikke være forpligtede til at give adgang til de rent underholdende dele af disse net som f.eks. computerspil. Da mange børn og unge benytter Internettet på bibliotekerne, mener Kristeligt Folkeparti, at bibliotekerne bør pålægges at udelukke porno fra at være et af de tilbud, som Internettet giver adgang til. Ofte hører man, at det ikke kan lade sig gøre, men det kan det. I andre lande kan det lade sig gøre, og jeg tror, at vi også kan finde ud af det i Danmark. En stor del af bestemmelserne i lovforslaget er uforandrede i forhold til den nuværende lov, og flere af nyskabelserne er fornuftige set i lyset af ITudviklingen. Jeg har især hæftet mig ved følgende bestemmelser: Bibliotekernes formål skal ifølge 2 opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet. Ifølge samme paragraf må man ikke tage hensyn til religiøse, moralske eller politiske synspunkter ved udvælgelse af materialer. Det synes jeg faktisk er et problem. Vi bør dog kunne tage hensyn til moralske synspunkter og værdier. Kristeligt Folkeparti mener om dette, at der ikke bør indgå materiale af pornografisk eller voldsforherligende karakter i materialerne, som bliver støttet af borgernes penge. Ifølge 22 kan kommunerne opkræve betaling for lånere, der kommer fra andre kommuner, og det kan måske være fornuftigt nok, men her skal vi dog være opmærksomme på, om det vil blive for udgiftskrævende for de mindre kommuner. Ifølge 25-28 ønskes de store statslige biblioteker, f.eks. universitetsbibliotekerne, inddraget under den almindelige biblioteksservice over for befolkningen, og det forslag er positivt. Der er dog for megen uklarhed om, hvilke biblioteker bestemmelserne skal omfatte. Skal f.eks. de såkaldte institutbiblioteker, dvs. de interne bogsamlinger på de enkelte forskningsinstitutter, også ind under ordningen? Det kan give en del problemer, hvis det er tilfældet. 29-30 om betaling for specielle serviceydelser er formodentlig helt nødvendige og fornuftige. Kristeligt Folkeparti ser ligesom Bibliotekarforbundet dette lovforslag som et skridt på vejen mod at sikre og udvikle det samarbejdende danske biblioteksvæsen til en central ressource i udviklingen af et stærkt dansk Lov om biblioteksvirksomhed 93

vidensamfund. Vi ser frem til en god og positiv behandling af lovforslaget i udvalget. Kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen): Jeg er så glad for, at det ikke kun er mig, der synes, det her er et vældig vigtigt lovforslag. Tusind tak for alle de positive bemærkninger, som lovforslaget allerede har fået med på vejen! For regeringen har det været afgørende med den her lovgivning at sikre en ligestilling af alle medier, at sikre, at der fortsat i det danske samfund er lige adgang til viden og kultur, sådan som fru Hanne Andersen formulerede det. Hvorfor nu det? Hvorfor lige adgang til viden og kultur? Fordi det er den afgørende forudsætning for at sikre sammenhængskraften i det danske samfund. Forudsætningen for, at vi stadig kan sige vi, er, at vi har en fælles referenceramme, at vi har en fælles viden, at vi har et fælles kendskab til vores historie, at vi holder vores sprog ved lige, at vi i det hele taget ved, hvem vi er, og også hjælper hinanden med at finde ud af: Hvad er det, vi vil i retning af? I den sammenhæng spiller bibliotekerne en fuldstændig afgørende rolle. Der er ikke ret mange andre kulturinstitutioner, der har større betydning for demokratiets udvikling og for befolkningens mulighed for at deltage i demokratiet. Bibliotekerne er afgørende, når det drejer sig om at undgå at få samfundet splittet op i et A- og et B- hold: et A-hold, som er med, og som ved, hvad der sker i samfundet, og et B-hold, som sidder på bagperronen. For regeringen har det også været afgørende at sikre, at de nye medier kommer ind på bibliotekerne, uden at det går ud over bøgerne, for det er jo rigtigt, at mange biblioteker har været fremsynede og har investeret i den nye teknologi og i de nye medier, og det er så sket - desværre - på bekostning af bogindkøbene. Den udvikling vil vi meget gerne være med til at stoppe, og det er så også baggrunden for, at der følger penge med lovforslaget. Når loven er fuldt implementeret, vil bibliotekerne få 100 mio. kr. ekstra om året. Og det håber jeg vil sikre, at der fortsat købes rigeligt med bøger på de danske biblioteker. Selv om de øvrige medier er afgørende og vigtige at få ind på bibliotekerne, må det endelig ikke ske på bekostning af bøgerne. Hr. Kim Andersen mente, at vi ikke skulle bruge ordet skal så mange gange, som vi gør i lovgivningen, at vi hellere skulle erstatte skal med bør, når det f.eks. drejer sig om de musikbærende materialer og cd-rom. Men det er præcis sådan, det er i dag, og det, regeringen gerne har villet, er at sikre, at alle biblioteker og alle borgere - lad mig formulere det på den måde: alle borgere - i det danske samfund rent faktisk har adgang til alle de nye medier. Så det er meget med vilje, at dette bør er erstattet med et skal. Hr. Kim Andersen havde også en forestilling om, at vi skulle skelne mellem det, der er ren underholdning og pjat, og så det alvorlige. Som gammel folkeoplyser ved jeg, at det er meget vanskeligt at lave den slags skel. Ofte er det sådan, at det er meget nemmere at lære noget alvorligt, når det foregår på en underholdende måde. Det, der driver værket, når det drejer sig om at erkende og om at få viden, er lysten, og derfor er det fuldstændig fundamentalt, at vi via vores undervisningssystem, vores skoler og uddannelsesinstitutioner, og via vore biblioteker sørger for at understøtte borgernes lyst til at søge viden, 94 Lov om biblioteksvirksomhed

til at blive klogere. Og det gør vi ved at stille mange forskellige medier til rådighed og ikke ved at lave et mere eller mindre tilfældigt skel mellem, hvad vi betragter som underholdende, og hvad vi betragter som alvorligt. Hvis vi eksempelvis skal have drengene til at komme på biblioteket, er det afgørende, at der er computere, og at der er spil. I dag er det sådan, at især pigerne benytter sig af bibliotekerne, og det gør de, fordi piger har en større tradition for at læse bøger end drengene. Men vi ved også, at det er vigtigt at få drengene ind på bibliotekerne, og den måde, vi kan lokke dem på, jamen det er ved at have spil på bibliotekerne. Nu står der ikke noget i lovgivningen om, at bibliotekerne skal stille spil til rådighed, men jeg tror rent faktisk, det ville være klogt, at bibliotekerne gjorde det. Under alle omstændigheder er det op til bibliotekerne selv at finde ud af: Hvad er det for nogle materialer, vi mener at borgerne i vores kommune skal have adgang til? Alle medier skal være til rådighed, men det er stadig op til bibliotekaren at foretage indkøbene. Det er ikke os, der sidder her i Folketinget, og det er heller ikke kulturministeren, der skal ud og definere, hvad det er for bøger, eller hvad det er for cd-rom - er, eller hvad det er for musik, der skal indkøbes. Både hr. Brian Mikkelsen og hr. Kim Andersen og hr. Ole M. Nielsen er bekymrede for bibliotekslovens betydning for de små kommuner. Fru Hanne Andersen har allerede været oppe at forklare, at det her ikke behøver at blive et problem for de små kommuner, og jeg vil gerne supplere med, at formålet med den her lovgivning først og fremmest, når vi snakker små kommuner/store kommuner, er at sikre et større samarbejde mellem de små kommuner og de store kommuner. Der er lagt op til, at man kan lave råd på tværs af kommunegrænserne, altså biblioteksråd, og der lægges op til, at bibliotekerne kan specialisere sig. Man kunne f.eks. forestille sig, at nogle af de små biblioteker, som har svært ved at klare sig, får en opgave som specialbibliotek i forhold til det lidt større bibliotek, som måske ligger i den lidt større kommune. Hvis vi skal løse problemerne i forhold til de små kommuner, er nøgleordet forbedret samarbejde. Og jeg tror, den mulighed, der nu er i loven, for at opkræve en mellemkommunal brugerbetaling kan være med til eller i hvert fald kan være et incitament til, at små og store kommuner finder ud af at samarbejde. For rent faktisk er det nok en lille smule ubehageligt for de store kommuner at skulle til at true med, at de små kommuner skal betale til de større kommuner. Jeg tror, mange større kommuner vil foretrække samarbejdsmodellen, vil foretrække at gå ud til de små kommuner og de mindre biblioteker og sige: Er der ikke et eller andet, som I kan tage ansvaret for her i vores region? På den måde ligger den nye bibliotekslov jo i smuk forlængelse af de intentioner, der i øvrigt er i de regionale kulturaftaler. Og så vil jeg gerne understrege: Jeg mener altså ikke, det er sådan, at vi har nogle særlige mennesker ude i de tyndtbefolkede områder, som ikke har de samme behov for bøger og IT og musik som alle vi andre. Jeg synes, det lidt kom til at lyde i debatten, som om der derude boede nogle særlige mennesker, og de havde nok ikke helt det samme behov for at have nogle gode, alsidige biblioteker, som andre har. Det tror jeg ikke er rigtigt. Tværtimod vil jeg mene, at også ude i de Lov om biblioteksvirksomhed 95

mindre lokalsamfund er det afgørende, at man har adgang til hele den moderne verden og de moderne medier. Hr. Brian Mikkelsen opfordrede mig til at overveje at indføre brugerbetaling på nogle af de nye medier, og jeg vil med det samme sige, at det agter jeg ikke at overveje. Jeg mener, at det er fantastisk vigtigt at holde fast i gratisprincippet. Det har været fuldstændig afgørende for regeringen at holde fast i gratisprincippet på det her område, altså at sikre sig, at når man kommer på biblioteket, så er det gratis. Hr. Brian Mikkelsen var også tilfreds med, at videoerne ikke var kommet med. Jeg må med det samme sige, at det er jeg ikke. På den anden side synes jeg, at vi kan acceptere det, og det kan vi, fordi det, vi nu sikrer os, er, at alle digitale medier bliver stillet til rådighed på bibliotekerne. Og jeg tror rent faktisk, at videomediet er et forældet medium, som er på vej ud. Hr. Ole Sohn og hr. Ebbe Kalnæs så gerne, at vi afskaffede de generelle bloktilskud til fordel for hegnspæletilskud, for så vi var sikre på at vide, hvad pengene bliver anvendt til. Fordelen ved bloktilskudsmodellen behøver jeg nok ikke ridse op, men det er klart nok, at den giver stor fleksibilitet, den giver mulighed for, at de lokale politikere kan tage stilling til: Hvor er det mest hensigtsmæssigt at bruge pengene? Og så må vi selvfølgelig alle sammen, ikke mindst de lokale politikere og personalet ude på bibliotekerne og alle de mange aktive brugere, kæmpe for, at den andel, som bibliotekerne rettelig bør have af bloktilskuddet, rent faktisk også går til bibliotekerne. Jeg tror på, at vi ude i kommunerne har nogle ansvarlige politikere, som rent faktisk også gerne vil kulturen, og som gerne vil bibliotekerne. Det er i alt fald den oplevelse, jeg har, når jeg tager rundt og besøger kommunerne. Og så vil jeg i øvrigt selvfølgelig til hr. Ole Sohn sige mange tak for roserne. Og endelig vil jeg over for fru Aase D. Madsen bare nøjes med at rette et par små unøjagtigheder i hukommelsen. Det er ikke sådan, at bogudlånet er faldende. Det har været stigende de sidste 3 år. Og det er heller ikke rigtigt, at 66 pct. af danskerne aldrig kommer på biblioteket. Det er sådan, at omkring 70 pct. af danskerne bruger biblioteket med jævne mellemrum. Med disse få ord vil jeg sige tak for behandlingen af lovforslaget. Jeg glæder mig til at følge debatten i Kulturudvalget. (Kort bemærkning). Aase D. Madsen (DF): Med hensyn til de unøjagtigheder, som ministeren sagde jeg var kommet med, vil jeg gerne sige, at jeg står her med en udskrift fra en kilde, og det er en kultur- og fritidsaktivitetsundersøgelse fra 1998 i en brochure, som ministeren selv har udgivet. I 1997 var antallet af bogudlån 72.332.000, i 1998 var det faldet til 61.000.871. Og med hensyn til, hvem der kommer på bibliotekerne, og hvem der ikke kommer, er der en tabel 18 med en gruppe delt ind efter alder, og dér står, at 39 pct. af den mandlige del af befolkningen aldrig kommer på bibliotekerne, og at 30 pct. af den kvindelige del af befolkningen, altså fordelt gennemsnitligt over alder, aldrig kommer der. Og når jeg lægger mænd og kvinder sammen - det skal man være lidt forsigtig med, men på det her område tør jeg godt - så giver 39 pct. af mændene og 30 pct. af kvinderne befolkningen tilsammen, og det må være 69 pct. Tager jeg fejl? 96 Lov om biblioteksvirksomhed

Kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen): Vi skal nok ikke begynde at undervise hinanden i den store regnekunst her, men jeg vil foreslå, at vi fra Kulturministeriets side sørger for at fremsende tallene og også give en beskrivelse af, hvordan man læser tallene. Tak for i dag! Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling. Afstemning Første næstformand (Ole Løvig Simonsen): Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget. Lov om biblioteksvirksomhed 97

Spørgsmål til og svar fra kulturministeren Lov om biblioteksvirksomhed 99

Spørgsmål 1 og svaret herpå indgår i Kulturudvalgets Betænkning efter ønske fra Venstre og Det Konservative Folkeparti. Spørgsmål nr. 1: Vil ministeren sikre sig, at det i 22, stk. 2 og i 23 omtalte varsel bliver af mindst 1 til 2 års varighed, så der bliver tid til den politiske behandling af spørgsmålet herunder mulighed for at få etableret samarbejdsaftaler i den enkelte kommune? Svar på spørgsmål 1: Ordningerne i 22 og i 23 vedrører kommunernes mulighed for at opkræve betaling hos hinanden for lån, der formidles som led i folkebibliotekernes lånesamarbejde det vil sige lån fra andet bibliotek, der rekvireres af en bruger fra det lokale folkebibliotek (jf. 22) og lån, som en bruger ved personligt fremmøde foretager på en fremmed kommunes folkebibliotek den såkaldte mellemkommunale lånervandring (jf. 23). Ordningerne har det til fælles, at de skal medvirke til at sikre den enkelte kommunes ansvar for biblioteksbetjeningen af egne borgere og fremme samarbejdet mellem kommunerne på biblioteksområdet. Betaling i folkebibliotekernes lånesamarbejde Ordningen i 22 er baseret på UBIS-betænkningens (Betænkning 1347, 1997) anbefaling af, at der bør indføres økonomiske styringsmekanismer i folkebibliotekernes lånesamarbejde. Anbefalingen er baseret på, at bibliotekernes materialekataloger er blevet synlige for alle biblioteker ved anvendelse af informationsteknologi. Dette tilsiger, at man bør fremme udnyttelsen af bestandene med henblik på at optimere servicen overfor lånerne. Ved at indføre den mulighed, at det rekvirerende folkebibliotek betaler for indlån fra andre biblioteker, sikrer man, at lånesamarbejdet i højere grad bliver selvregulerende. Man vil endvidere undgå at skulle fastsætte retningslinier for bibliotekernes adfærd i tilknytning til at fremskaffe materialer, som det enkelte bibliotek ikke selv råder over. Endelig vil ordningen give de kommuner, hvor borgerne i stort omfang efterspørger materiale fra andre kommuner, en anledning til at overveje spørgsmålet om opbygning af egne samlinger. Det bør understreges, at ordningen er en mulighed for bibliotekerne, og at kommuner, der ligger i nærheden af hinanden kan indgå aftaler om lånesamarbejdet som alternativ til betalingsordningen. Det bør også understreges, at ordningen kun vedrører lånesamarbejdet mellem folkebibliotekerne. Den statslige overbygningsfunktion, der varetages af centralbibliotekerne, Statsbiblioteket, Danmarks Blindebibliotek og øvrige statslige og statsstøttede biblioteker, vil efter lovforslaget kunne benyttes af folkebibliotekerne uden betaling. Betaling for mellemkommunale lånervandringer Ordningen i 23 er navnlig rettet mod de situationer, hvor borgere fra nabokommuner i meget stort omfang benytter en kommunes folkebibliotek, og hvor folkebiblioteket kan opleve denne benyttelse som en stor belastning. Der vil typisk være tale om, at borgere fra mindre oplandskommuner benytter et større bibliotek for eksempel i den kommune, hvor de arbejder eller køber ind. Den mellemkommunale betalingsordning vil medvirke til at fremme, at kommunerne Lov om biblioteksvirksomhed 101

i større udtrækning kommer til at dele ansvaret for biblioteksbetjeningen på mellemkommunalt og regionalt niveau. Ordningen vil virke som et signal til kommunerne om, at det er en god idé at drøfte mulighederne for samarbejde med udgangspunkt i lokalbefolkningens benyttelsesmønstre og med henblik på at udnytte kommunernes samlede ressourcer til bibliotekerne på den mest hensigtsmæssige måde. Regelfastsættelse i bekendtgørelse Som det fremgår af lovforslaget skal der fastsættes uddybende regler i en bekendtgørelse om blandt andet betalingens størrelse og varsel for så vidt angår betalingen mellem folkebibliotekerne for rekvirerede lån ( 22) og for den mellemkommunale betalingsordning ( 23). I det uddybende regelsæt vil der i samråd med de kommunale parter blive fastsat særskilte regler i tilknytning til de to ordninger. Med hensyn til formidling af lån i lånesamarbejdet ( 22) vil betalingen blive fastsat så den dækker det långivende biblioteks omkostninger i forbindelse med at formidle lånet (f.eks. administrations- og forsendelsesomkostninger). Varslet vil blive fastsat således, at ordningen kommer til at fungere på en administrativ hensigtsmæssig måde. Et folkebibliotek vil over for omverdenen kunne oplyse, at det opkræver den pågældende betaling samt bibliotekets opkrævningsterminer. Biblioteket vil hermed give andre folkebiblioteker en mulighed for at overveje, hvilket bibliotek det skal henvende sig til ved rekvirerede lån, og om det vil være formålstjenligt at indgå aftale med det pågældende bibliotek om lånesamarbejdet. Med hensyn til fastsættelse af de nærmere regler i tilknytning til den mellemkommunale betalingsordning ( 23) vil Kulturministeriet efter drøftelse med de kommunale parter lægge afgørende vægt på, at ordningen kommer til at fungere så smidigt som muligt og som løftestang for et udbygget samarbejde mellem folkebibliotekerne. Reglerne vil derfor blandt andet omfatte en bagatelgrænse for betalingen for den fremmedkommunale biblioteksbenyttelse samt regler om betalingsvarsel mellem kommunerne. Varslet vil blive af 1 til 2 års varighed, således at kommunerne har god tid til at drøfte muligheden for at samarbejde som alternativ til betalingsordningen. Endelig vil jeg henlede opmærksomheden på kommunernes mulighed for at etablere et biblioteksråd mellem flere kommuner med henblik på samordning af biblioteksvirksomheden. Det er mit håb, at kommunerne og folkebibliotekerne vil gøre brug af denne mulighed. Spørgsmål nr. 2: Hvordan hænger muligheden for gebyropkrævning for bestilling af materialer via Internetadgang sammen med regeringens politik, jf. Information til tiden, Forskningsministeriet 1997, om at fremme borgernes brug af elektronisk selvbetjening? Svar på spørgsmål 2: I ministeriets lovforberedende arbejde har det været overvejet, hvordan man på den ene side kan tilvejebringe et øget indtægtsniveau for folkebibliotekerne og på den anden side kan fastholde princippet om den vederlagsfrie adgang til folkebibliotekernes kerneydelser. Det indgår i lovforslagets økonomiske 102 Lov om biblioteksvirksomhed

grundlag, som er aftalt mellem de kommunale parter og Kulturministeriet, at folkebibliotekerne skal have mulighed for at tilvejebringe indtægter ved indførelse af et gebyr for bestilling af materialer via Internet i DanBibbasen. Indtægtsniveauet ved ordningen er skønnet til i størrelsesordenen 5-10 mio. kr. ved et gebyr, der påregnes fastsat til 5 kr. pr. materialeenhed. Adgangen via Internet til DanBibssystemet er et nyt tilbud til brugerne, hvor man får adgang til at søge og på sigt bestille materialer i alle biblioteker til afhentning på det lokale bibliotek. Systemet vil blive indrettet på en sådan måde, at man afsender sin bestilling til det lokale bibliotek (eller det forskningsbibliotek, hvor man er tilmeldt som bruger). Det bliver herefter bibliotekets opgave at fremskaffe materialet på den hurtigste og billigste m åde fra egen samling eller fra andre biblioteker. Det nye tilbud er et godt eksempel på, hvordan den offentlige sektor kan udnytte informationsteknologien til at forbedre servicen over for borgerne og medvirke til en større grad af selvbetjening. Initiativet falder således fint i tråd med regeringens målsætninger og strategier på det informationspolitiske område samtidig med, at det er vigtigt skridt på vejen til at etablere det elektroniske bibliotek. Efter min opfattelse kan der være behov for at etablere en moderat betalingsordning for bestilling af materialer, idet borgerne får adgang til at søge materialer hos samtlige biblioteker i Danmark i ét og samme system. Jeg opfatter ordningen som en mild form for adfærdsregulering, der har til formål at virke mod en overbelastning af bibliotekerne med de mange bestillinger, der forventes ved det nye tilbud. Det skal understreges, at bestillingsgebyret ikke vedrører borgernes benyttelse af Dan- Bibbasen ved personligt fremmøde på et bibliotek samt benyttelsen af bibliotekernes øvrige bestillingsfunktioner. Afslutningsvis gør jeg opmærksom på, at Kulturministeriet og de kommunale parter vil følge udviklingen i brugernes anvendelse af DanBibbasen. Såfremt det skulle vise sig, at der ikke er behov for at adfærdsregulere borgernes anvendelse af det nye tilbud, og det af økonomiske grunde ikke er nødvendigt at opretholde ordningen, kan det overvejes at ophæve den. Spørgsmål nr. 3: Vil det tyske mindretals biblioteker blive betragtet som folkebiblioteker eller som statslige eller statsstøttede biblioteker? Svar på spørgsmål 3: Efter lovforslaget er det er hensigten, at der forsat skal ydes tilskud via finansloven til det tyske mindretals biblioteker i Sønderjylland (jf. lovforslagets 17, stk. 1). På finansloven for 1999 var der afsat 2,4 mio. kr. til formålet. Det fremgår af finansloven, at tilskuddet ydes for at ligestille mindretallets biblioteksvæsen med folkebibliotekerne. Tilskuddet og tilskudsformen er historisk betinget. Tilskuddet, der er ydet siden 1955, ydes på grundlag af København- Bonn-aftalen fra 1955 vedrørende sikring af mindretallenes rettigheder på begge sider af den dansk-tyske grænse. Der er tale om en forpligtelse for de to stater til at støtte mindretallene økonomisk. Aftalen omfatter kultur, undervisning og kirke. Ved ændring af folkebiblioteksloven i 1983 blev bestemmelsen om tilskuddet indføjet i lovens 18. Af bemærkningerne fremgår det, at det tyske mindretal havde ønsket sit Lov om biblioteksvirksomhed 103

biblioteksvæsen tilskudsmæssigt ligestillet med folkebibliotekerne, subsidiært ønsket tilskuddet nævnt i biblioteksloven. Der blev derfor stillet forslag om, at tilskuddet til mindretallets biblioteksvæsen blev lovfæstet i lovens 18. Da der er tale om en videreførelse af den gældende ordning, der alene er en lovgivningsmæssig fastsættelse af et særligt tilskud, er det tyske mindretals biblioteksvæsen ikke at betragte som et folkebibliotek. Statslige biblioteker er ifølge det aktuelle lovforslag biblioteker, der drives af staten. Det tyske mindretals biblioteksvæsen kan ikke opfattes som et statsligt bibliotek, idet staten ikke driver biblioteksvæsenet, men yder tilskud til biblioteksvæsenet på baggrund af København-Bonn-aftalen fra 1955. Det endvidere ministeriets opfattelse, at det tyske mindretals biblioteksvæsen ikke er omfattet af bestemmelsen i lovforslagets 13, stk. 3 om, at statsstøttede biblioteker står til rådighed for almenheden og deltager i bibliotekernes lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for tilskuddet til biblioteket. Dette skyldes, at tilskuddet til det tyske mindretals biblioteksvæsen ydes på grundlag af en særlig bilateral aftale, som ikke omfatter den pågældende forpligtelse. Spørgsmål nr. 4: Vil det tyske mindretals biblioteker i fremtiden kunne sende opkrævning for udlån/betjening til de kommuner i Sønderjylland, der ikke yder tilskud til mindretallets biblioteksvæsen? Svar på spørgsmål 4: Som nævnt i svaret på spørgsmål 3 er lovforslagets bestemmelse om det tyske mindretals biblioteksvæsen alene en lovgivningsmæssig fastsættelse af det særlige tilskud til biblioteket. Det fremgår endvidere, at det ikke er forudsat i det statslige tilskud til det tyske mindretals biblioteksvæsen, at væsenet skal stå til rådighed for almenheden og deltage i bibliotekernes lånesamarbejde. Biblioteksstyrelsen vil følge udviklingen på området og såfremt der skønnes behov herfor, vil Kulturministeriet søge at fremme indgåelsen af individuelle aftaler om det tyske mindretals biblioteksvæsen deltagelse i lånesamarbejdet. Spørgsmål nr. 5: Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt, at folkebibliotekernes bogudlån, som det fremgår af Biblioteksårbog 1992-1998, udgivet af Biblioteksstyrelsen, er faldet fra 72.332 udlån i 1997 til 61.871 udlån i 1998? Svar på spørgsmål 5: Kulturministeriet har på baggrund af spørgsmålet indhentet information fra Biblioteksstyrelsen om det statistiske grundlag for opgørelsen af folkebibliotekerne bogudlån. Biblioteksstyrelsen oplyser, at der ikke er tale om et reelt fald i bogudlånet fra 1997 til 1998, men om en ændret opgørelsesmetode. Biblioteksstyrelsen oplyser endvidere, at såfremt bogudlånet for 1998 var blevet opgjort efter samme metode som i 1997, ville 1998-udlånet kunne opgøres til 72,1 mio. enheder. Der er således tale om et mindre fald på 0,2 mio. enheder fra 72,3 mio. enheder i 1997 til 72,1 mio. enheder i 1998. På baggrund af det stillede spørgsmål har Kulturministeriet indhentet yderligere information fra Biblioteksstyrelsen om 104 Lov om biblioteksvirksomhed

aktuelle nøgletal vedrørende benyttelsen af folkebibliotekerne, materialeindkøbet, udlånet samt folkebibliotekernes økonomi. Biblioteksstyrelsens factsheet vedlægges til orientering. Det fremgår blandt andet, at folkebibliotekernes samlede udlån (alle materialetyper) er steget fra 71,4 mio. enheder i 1994 til 75,5 mio. enheder i 1998. Endvidere fremgår det At ca. 65 % af den danske befolkning benytter et folkebibliotek i større eller mindre omfang. De fleste benytter biblioteket fra 1-2 gange om måneden til 3-10 gange om året. At folkebibliotekernes materialeindkøb er steget fra 286,2 mio. kr. i 1994 til 321,9 mio. kr. i 1998 (i faste 1994-priser). At folkebibliotekernes samlede driftsudgifter er steget fra 2.034,3 mio. kr. i 1994 til 2.105,6 mio. kr. i 1998 (i faste 1994-priser). At der er stor variation mellem kommunerne for så vidt angår det gennemsnitlige udlån pr. indbygger. At der er stor variation mellem kommunerne for så vidt angår bruttodriftsudgiften pr. indbygger (og nettodriftsudgiften pr. indbygger). Bruttodriftsudgiften omfatter såvel kommunens bevilling til biblioteket som bibliotekets egenindtægter, mens nettodriftsudgiften kun omfatter bevillingen til biblioteket. Spørgsmål nr. 6: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. november 1999 fra HK/KOMMU- NAL, Mogens Osted, vedrørende inddrivelse ved manglende betaling af gebyrer m.m., jf. L 47 bilag 6. Svar på spørgsmål 6: HK/KOMMUNAL foreslår, at der indføres lønindeholdelsesret for gebyrer for overskridelse af lånetiden ved manglende betaling af gebyr på over 200 kr. Endvidere foreslår HK/KOMMUNAL, at der indføres indtrædelsesret for de pågældende gebyrer, således at gebyrrestancer kan modregnes i lånerens/skyldnerens overskydende skat. Endelig foreslår HK/KOMMUNAL, at der indføres lønindeholdelsesret, udpantningsret og indtrædelsesret for erstatningsbeløb (i tilknytning til bortkommet eller beskadiget materiale), eventuelt efter at låneren/ skylderen administrativt har anerkendt erstatningsbeløbet. De stillede forslag er i overensstemmelse med de senere års bestræbelser på at effektivisere den offentlige restanceinddrivelse og den øgede opmærksomhed i tilknytning til at sikre tilstedeværelsen af relevante inddrivelsesmidler på de enkelte lovområder. Offentlige myndigheders mulighed for lønindeholdelse i tilknytning til borgernes ubetalte restancer fremgår af reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og en række andre love, der ofte henviser hertil. I nogle love er der endvidere tilvejebragt hjemmel til, at kommunerne kan indtræde i borgerens krav på overskydende skat. Såvel lønindeholdelse som indtrædelsesret kræver særskilt lovhjemmel på de enkelte lovområder. Retten til udpantning er etableret for stort set alle typer af fordringer, det offentlige kan have i forhold til borgerne (for eksempel gebyrer, bøder, betaling for ydelser og betaling af skat). På en række områder er der tillige etableret hjemmel til lønindeholdelse og på færre områder er der etableret Lov om biblioteksvirksomhed 105

mulighed for indtrædelse i borgerens krav på overskydende skat. Som eksempler på lønindeholdelse og indtrædelse kan det nævnes, at en kommunalbestyrelse kan etablere lønindeholdelse for restancer i tilknytning til forældrebetalingen for folkeskolens skolefritidsordning, og at der kan ske modregning i retten til udbetaling af overskydende skat i forbindelse med tilbagebetaling af boligstøtte. Muligheden for lønindeholdelse og indtrædelse adskiller sig ikke fra offentlige myndigheders udpantningsret for tilgodehavender med hensyn til kravet om klarhed i den fordring, som det offentlige kan have i forhold til en borger. Det forudsættes således for disse inddrivelsesmidler, at fordringen ikke sædvanligvis kan give anledning til tvist om det skyldige beløb. Udpantningsretten adskiller sig imidlertid fra inddrivelse ved lønindeholdelse og indtrædelse ved, at borgeren har mulighed for at indbringe sagen for fogedretten. Ved lønindeholdelse og indtrædelse er borgeren henvist til administrativ rekurs, det kommunale tilsyn og Folketingets Ombudsmand. Udpantningsretten giver således borgeren en bedre beskyttelse mod uretmæssige inddrivelsesskridt, idet vedkommende kan protestere over et eventuelt krav ved en uafhængig instans, der kan afhøre vidner under strafansvar. Udpantningsret, lønindeholdelse og indtrædelsesret i tilknytning til gebyrer for overskridelse af lånetiden Bibliotekernes udpantningsret for ubetalte gebyrer for overskridelse af lånetiden på 200 kr. eller derover (jf. 32 i Forslag til lov om biblioteksvirksomhed) er baseret på, at lån af materialer fra et bibliotek indebærer en modtagelse af en offentlig ydelse, hvortil der er knyttet en afleveringspligt for borgerne. Med hensyn til opkrævning af gebyr for overskridelse af lånetiden er det endvidere forudsat, at der er tale om et forhold, der normalt ikke giver anledning til tvist mellem bibliotekerne og borgerne. Den i lovforslaget indeholdte mulighed for udpantning svarer til den gældende lov. Spørgsmålet om etablering af andre retsmidler i forbindelse med restanceinddrivelse har ikke indgået i det lovforberedende arbejde. Jeg er imidlertid indstillet på at overveje en ændring af lovforslaget, således at der gives mulighed for at foretage lønindeholdelse og modregning i overskydende skat for gebyrer for overskridelse af lånetiden. Udpantningsret, lønindeholdelse og indtrædelsesret i tilknytning til erstatninger for bortkommet eller beskadiget materiale Det er Kulturministeriets vurdering, at der for så vidt angår erstatning for bortkommet og/eller beskadiget materiale ikke på samme måde som for gebyret for overskridelse af lånetiden er tale om en fordring af en klar karakter. Der vil ofte være tale om tvistigheder vedrørende både fordringens eksistens og/eller størrelse. Foreligger der et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag (f.eks. en dom eller et frivilligt forlig), der statuerer, at låneren er erstatningspligtig, vil dette tvangsfuldbyrdelsesgrundlag kunne danne grundlag for udlæg, jf. retsplejelovens 478, stk. 1. Det skal fremgå af det frivillige forlig, at skyldneren dels har anerkendt erstatningsbeløbet og dels har accepteret, at dokumentet kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelsen (jf. retsplejelovens 478, stk. 1, nr. 4). 106 Lov om biblioteksvirksomhed

Spørgsmål 7 og svaret herpå indgår i Kulturudvalgets Betænkning efter ønske fra Kristeligt Folkeparti Spørgsmål nr. 7: Hvordan vil ministeren sikre, at bibliotekerne udelukker, at der gives adgang til porno, herunder børneporno, via Internettet på bibliotekerne? Svar på spørgsmål 7: Ved vurderingen af de tiltag, der kan dæmme op for Internetmisbrug på bibliotekerne, bør man efter min mening foretrække løsninger, hvor bibliotekerne dels søger at besværliggøre muligheden for ikke-ønskelig Internetbenyttelse, dels søger at inspirere brugerne til en benyttelse, der er i overensstemmelse med bibliotekernes formål. Bibliotekerne kan for eksempel tilstræbe at anbringe pc erne i et åbent miljø, hvor andre brugere og bibliotekets personale har sin gang. I kombination hermed kan bibliotekerne ved skiltning gøre opmærksom på, at ulovlig adfærd på Internettet vil blive politianmeldt. Enkelte biblioteker har indlagt elektroniske filtre - såkaldte Net Nannies. De elektroniske filtre frasorterer specielle Internetadresser eller søgeord. Ifølge de oplysninger ministeriet har modtaget, virker disse Net Nannies sjældent efter hensigten. Således er der eksempler på, at materiale, der burde blive frasorteret via filteret, ikke bliver det. Der er også eksempler på, at filtrene frasorterer lødigt materiale, der er i overensstemmelse med bibliotekernes formål. Som et eksempel herpå kan nævnes, at ordet sex betyder køn på engelsk. Der vil derfor blive frasorteret biblioteksrelevant engelsk materiale om for eksempel kønsforskning, hvis man lader filteret frasortere materiale eller Internetadresser, som indeholder ordet sex. Sålænge der ikke findes holdbare tekniske løsninger er det ministeriets opfattelse, at de præventive tiltag bør foretrækkes frem for direkte indgreb. Med hensyn til øvrige tiltag henledes opmærksomheden på de almindelige bemærkninger til lovforslagets 1, hvor det bemærkes, at folkebibliotekerne skal udvide deres kendskab til Internet og udvikle deres service, navnlig med henblik på at udnytte nettets muligheder i forhold til uddannelse, formidling af offentlig information samt alment kulturelle formål. Biblioteksstyrelsen vil følge udviklingen på området, og såfremt der skønnes behov herfor, vil styrelsen udarbejde vejledende retningslinier. Spørgsmål nr. 8: Hvordan vil ministeren sikre, at lovforslagets bestemmelser ikke bliver alt for udgiftskrævende foranstaltninger for mindre kommuner? Svar på spørgsmål 8: Lovforslagets økonomiske grundlag, som er aftalt mellem Kulturministeriet og de kommunale parter, er afstemt i forhold til de forventede merudgifter for folkebibliotekerne og centralbibliotekerne som følge af den udvidede materialeforpligtelse samt de forventede udgifter til tværgående udviklingstiltag. Det er en hovedmålsætning med lovinitiativet at skabe bedre økonomiske, styringsmæssige og retlige rammer for folkebibliotekerne med henblik på at styrke biblioteksbetjeningen i alle egne af landet. Der er navnlig lagt op til at styrke biblioteksbetjeningen i de mindre kommuner, idet der er konstateret en stor forskel i serviceniveauet mellem store og små kommuner på Lov om biblioteksvirksomhed 107

biblioteksområdet. Det må således antages, at de mindre kommuner især dem, der i øjeblikket har et lavt serviceniveau på biblioteksområdet efter lovforslaget vil få øgede udgifter til biblioteksdriften. I denne forbindelse henviser jeg til mit svar på spørgsmål nr. 14 (L 78 bilag 12). Understregningen af den enkelte kommunes ansvar for en rimelig betjening af brugerne sker blandt andet ved indførelsen af økonomiske styringsmekanismer i lånesamarbejdet mellem folkebibliotekerne og i forbindelse med de mellemkommunale lånervandringer (jf. mit svar på Kulturudvalgets spørgsmål nr. 1 (L 78 bilag 3) om de mellemkommunale betalingsordninger). Jeg lægger meget stor vægt på, at de økonomiske styringsmekanismer vil fremme samarbejdet mellem folkebibliotekerne. Øget samarbejde kan medvirke til at sikre kvalitet i bibliotekernes ydelser og en bedre udnyttelse af ressourcerne til for eksempel udvikling af nye ydelser, materialeindkøb og informationsteknologi. Opmærksomheden henledes endvidere på, at der efter lovforslaget afsættes ekstra midler til folkebibliotekernes udviklingspulje i lovens iværksættelsesfase 2000-2002. Biblioteksstyrelsen vil anvende en del af disse midler til at fremme samarbejdet på biblioteksområdet navnlig mellem de mindre kommuner og mellem mindre og større kommuner. Det kan bemærkes, at Biblioteksstyrelsen allerede har gennemført et projekt om støtte til folkebibliotekernes opkobling til Internettet og i øjeblikket har et projekt i gang om støtte til tværkommunalt samarbejde om bibliotekssystemer, som grundlag for yderligere praktisk og organisatorisk samarbejde om for eksempel materialeindkøbet. Spørgsmål nr. 9: Ministeren bedes oplyse, hvordan det kan undgås, at folkebibliotekerne udbyder kurser parallelt med oplysningsforbundene. Svar på spørgsmål 9: Bestemmelserne i lovforslagets 20 tager ikke sigte på, at folkebibliotekerne skal udbyde kurser, der er parallelle med oplysningsforbundenes. Det præciseres således i bemærkningerne til 20, at der gives folkebibliotekerne en mulighed for at etablere en konsulent- og kursustjeneste på grundlag af den erfaring og kompetence, som bibliotekspersonalet har oparbejdet gennem deres uddannelse og erhverv. Det er min vurdering, at der med bestemmelserne i 20 gives bibliotekerne en mulighed for at supplere oplysningsforbundenes virksomhed, der vil udvide borgernes muligheder for at få gavn af samfundets vidensressourcer. I mange kommuner er der allerede et frugtbart samarbejde mellem oplysningsforbund og folkebiblioteker. Spørgsmål nr. 10: Ministeren bedes oplyse i hvilket omfang, bibliotekernes muligheder for at udbyde konsulent- og kursusvirksomhed kan blive konkurrenceforvridende i forhold til de private udbydere. Svar på spørgsmål 10: Det er præciseret i lovforslagets 20, stk. 4, at priserne for folkebibliotekernes vidensbaserede tjenester, der udbydes på et marked, hvor der også er private udbydere, skal fastsættes på markedsvilkår, således at de ikke medfører urimelig konkurrence. De nærmere regler i tilknytning til kommunernes prisfastsættelse og aflæggelse af regnskabsmæssige redegørelser for de 108 Lov om biblioteksvirksomhed

ydelser, der udbydes i konkurrence, vil blive fastsat i samarbejde med Indenrigsministeriet (jf. 20, stk. 6). På denne baggrund er det min opfattelse, at lovforslaget har tilvejebragt den fornødne sikkerhed for, at folkebibliotekernes salg af konsulent- og kursusvirksomhed ikke vil virke konkurrenceforvridende i forhold til private udbydere. Opmærksomheden henledes endvidere på lovforslagets 20, stk. 5, hvor det præciseres, at salget af de vidensbaserede tjenester ikke over en treårig periode må give samlet underskud. Forslaget har til hensigt at sikre kommunens skatteborgere mod, at de pågældende ydelser finansieres helt eller delvist på grundlag af de midler, som kommunalbestyrelsen afsætter til folkebibliotekets almindelige drift. Spørgsmål nr. 11: I forbindelse med hjemmelen for folkebibliotekerne til at opkræve vederlag for særlige serviceydelser samt nye muligheder for at udbyde vidensbaserede tjenester på markedsvilkår er indtægterne skønnet til 15-20 mio. kroner. Er dette indtægtsskøn beregnet således, at der reelt skal ske en 100 pct. betaling af samtlige af disse ydelser? Svar på spørgsmål 11: 20 i lovforslaget indebærer, at folkebibliotekerne kan opkræve betaling for særlige serviceydelser, der er knyttet til folkebibliotekernes betjening, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Endvidere foreslås det, at folkebibliotekerne kan sælge viden, som er oparbejdet i biblioteket i forbindelse med løsningen af de almindelige biblioteksopgaver. Som udgangspunkt leverer folkebibliotekerne ovennævnte ydelser som særlige serviceydelser det vil sige som biblioteksfaglige ydelser, hvor der normalt ikke vil være en konkurrencesituation i forhold til private udbydere. Det forudsættes, at prisen for disse ydelser fastsættes således, at den maksimalt dækker de omkostninger, der er forbundet med at producere og levere ydelserne. Under hensyn til at visse særlige serviceydelser vil kunne udbydes på et marked, hvor der også er private udbydere, og under hensyn til at der åbnes mulighed for bibliotekerne til at sælge vidensbaserede tjenester på markedsvilkår, er der i lovforslaget fastsat nærmere bestemmelser om prisfastsættelse mv. for disse tjenester, såfremt de udbydes på et marked. Prisen for tjenester, som et folkebibliotek udbyder på et marked, skal fastsættes på markedsmæssige vilkår (jf. lovforslagets 20, stk. 4). Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der ved prisberegningen skal inddrages såvel de direkte som de indirekte omkostninger, der er medgået til produktion og levering af en given tjeneste. De direkte omkostninger omfatter omkostninger, der umiddelbart kan henføres til den pågældende tjeneste, for eksempel lønomkostninger til det personale, der leverer tjenesten, eventuelle rejseomkostninger, lokaleleje mv. De indirekte omkostninger omfatter omkostninger, der ikke umiddelbart kan henføres til tjenesteydelsen (men som medgår som produktionsomkostning for eksempel bibliotekets lokaleudgifter, kontorudgifter, IT-udgifter mv.). Jeg kan derudover oplyse, at Biblioteksstyrelsen på baggrund af forespørgsler til en række biblioteker har oplyst, at levering af særlige serviceydelser og salget af vidensbaserede tjenester generelt vurderes som et Lov om biblioteksvirksomhed 109

vækstområde. En række større biblioteker (i kommuner med omkring 50.000 indbyggere) skønner at de nye indtægtsmuligheder vil kunne give en indtjening på omkring 200.000 kr. årligt. Mellemstore kommunebiblioteker (i kommuner med 25-30.000 indbyggere) skønner et indtægtsniveau på 80.000 kr. 100.000 kr. årligt, mens de mindre biblioteker (i kommuner med omkring 10.000 indbyggere) vurderer, at deres indtjening på disse områder næppe kan overstige 15.000 kr. om året. På denne baggrund vurderer Biblioteksstyrelsen, at man kan anslå indtjeningen for de særlige serviceydelser til omkring 15-20 mio. kr. på landsplan. Spørgsmål nr. 12: Er det muligt for ministeren at beregne, hvor store udgifter folkebibliotekerne netto vil skulle udrede i forbindelse med, at brugerne skal have gratis adgang til elektroniske informationsbaser, og der skal kunne lånes digitale multimedier og CD ere fremover? Svar på spørgsmål 12: Kulturministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) har i foråret 1999 gennemført et omfattende analysearbejde om lovforslagets økonomiske grundlag med udgangspunkt i aftalen om kommunernes økonomi for 1999 mellem regeringen og KL, der blev indgået i juni 1998. Københavns og Frederiksberg kommuner har deltaget i dette analysearbejde for så vidt angår omkostningerne i tilknytning til de elektroniske medier (Internet, elektroniske informationsbaser mv.). I nedenstående skema er de samlede omkostninger som følge af lovforslaget opgjort for år 2003 ff., det vil sige efter, at den udvidede materialeforpligtelse er gennemført i fuldt omfang. Omkostningsniveauet er opgjort netto, idet der er taget højde for, at folkebibliotekerne allerede i et vist omfang giver borgerne adgang til Internet og stiller de nye medier til rådighed for udlån. De årlige omkostninger til de faste og elektroniske medier omfatter følgende: Merudgifter til indkøb af de nye materialer, der omfattes af materialeforpligtelsen, de (mio. kr., excl. moms) Udgift Musikcd er, materialer (incl. afledte driftsudgifter) 50 Cd-rom er, materialer (incl. afledte driftsudgifter) 50 DE FASTE MEDIER I ALT (årlig udgift) 100 Internetkommunikation, vedligeholdelse og teknisk support samt efteruddannelse til brugerstøtte 33 Licenser til elektroniske vidensbaser 17 DE ELEKTRONISKE MEDIER I ALT (årlig udgift) 50 INTERNETADGANG TIL DANBIBBASEN (årlig udgift) 10 ÅRLIGE DRIFTSUDGIFTER I ALT 160 110 Lov om biblioteksvirksomhed

afledte driftsudgifter til klargøring og udlån af materialerne, driftsudgifter i forbindelse med folkebibliotekernes opkobling til Internet og etablering af IT-arbejdspladser for brugerne, udgifter til licenser til elektroniske vidensbaser samt udgifter til efteruddannelse af personalet i tilknytning til formidling af de nye materialer. De årlige omkostninger i tilknytning til Internetadgang til DanBibbasen omfatter udviklings- og driftsomkostninger til projektet. Det samlede årlige omkostningsniveau påtænkes finansieret dels gennem en øget statslig bevilling, der vil udgøre 100 mio. kr. årligt fra år 2003, og dels på grundlag af nye indtægtsmuligheder for folkebibliotekerne på 60 mio. kr. årligt. Som nævnt træder den udvidede materialeforpligtelse i kraft fuldt ud fra år 2003. I perioden 2000-2002 er der som en øget statslig bevilling afsat i alt 170 mio. kr., der skal anvendes til folkebibliotekernes engangsudgifter til Internetopkoblinger og publikumsarbejdspladser, til driftsudgifter i tilknytning til folkebibliotekernes investeringer i informationsteknologi og til udvikling af den udvidede materialeforpligtelse, der først har virkning i fuldt omfang fra år 2003. De kommunale parter og Kulturministeriet har endvidere aftalt fordelingen af den statslige bevilling, der er afsat fra år 2000 2003 ff.: 2000: 40 mio. kr. 2001: 60 mio. kr. 2002: 70 mio. kr. 2003 ff.: 100 mio. kr. Bevillingen vil gå til: Forøgelse af det kommunale bloktilskud Øget bevilling til centralbiblioteksfunk - tionen Forøgelse af folkebibliotekernes udviklingspulje (dog kun til år 2002) Etablering af Internetadgang til Dan- Bibbasen Spørgsmål nr. 13: Ministeren bedes oplyse, hvor store administrative problemer en brugerbetaling på ovennævnte område vil indebære, set i forhold til f.eks. den nye mellemkommunale betalingsordning. Svar på spørgsmål 13: Den mellemkommunale betalingsordning Den mellemkommunale betalingsordning vil betyde, at et bibliotek for at kunne opkræve betaling skal ændre i bibliotekssystemets låneregister, så eksterne låneres kommunale tilhørsforhold kan identificeres. Denne mulighed eksisterer allerede i flere systemer eller kan indføres uden større omkostninger for flertallet af bibliotekssystemer. Med hensyn til en eventuel opkrævning af den mellemkommunale betaling vil lånene til hver kommune kunne opgøres automatisk, og der vil kunne udsendes fakturaer for eksempel halvårligt eller årligt efter aftale, således at de administrative omkostninger minimeres for såvel afsender som modtager. Det bemærkes i denne forbindelse, at den mellemkommunale betalingsordning indføres som en frivillig ordning. Det er således op til den enkelte kommune at vurdere, om ordningen vil være hensigtsmæssig at indføre som en regulær betalingsordning, eller om man skal søge at etablere et samarbejde med de kommuner, hvorfra borgerne i et betydeligt omfang benytter kommunes bibliotek. I øvrigt antages det, at en kommune Lov om biblioteksvirksomhed 111

normalt kun vil have et betalingsforhold til en eller to kommuner. En eventuel brugerbetalingsordning Det er Kulturministeriets umiddelbare vurdering, at registrering af brugernes lån af de nye medier i bibliotekernes udlånsssystemer ikke vil være forbundet med væsentlig større omkostninger i tilknytning til en eventuel brugerbetaling pr. udlånt enhed sammenlignet med de nødvendige registreringer i tilknytning til den mellemkommunale betalingsordning. I forhold til den mellemkommunale betalingsordning må det imidlertid antages, at en brugerbetalingsordning vil være forbundet med større administrative omkostninger i tilknytning til opkrævningen hos brugerne og de dertil knyttede bogholderi- og kontrolfunktioner. Spørgsmål nr. 14: Ministeren bedes ved eksempler oplyse, hvad den mellemkommunale betalingsordning kan komme til at betyde økonomisk for de mindre kommuner, ikke mindst i forbindelse med det øgede administrative arbejde ordningen medfører. Undersøgelsens resultater: Svar på spørgsmål 14: Det administrative arbejde i forbindelse med den mellemkommunale betalingsordning kan tilrettelægges, så det er af ringe omfang, jf. mit svar på spørgsmål nr. 13. Merudgifterne i tilknytning til ordningen vil således primært vedrøre selve låneaktiviteten. Med hensyn til eksempler på økonomiske konsekvenser for så vidt angår låneaktiviteten, kan jeg oplyse, at Biblioteksstyrelsen i 1998 gennemførte en landsdækkende undersøgelse af omfanget af den mellemkommunale låneaktivitet. En række biblioteker har ikke kunnet oplyse omfanget, men undersøgelsen viser, at 120 biblioteker har et gennemsnitligt mellemkommunalt udlån til andre kommuner på 7,7% af det samlede udlån. Undersøgelsen viste også, at der er store forskelle i udlånet til andre kommuner fra de enkelte biblioteker. Biblioteksstyrelsen har desuden i 1999 gennemført en stikprøveundersøgelse af det mellemkommunale lån i 7 kommuner i Ringkøbing Amt med henblik på at tilvejebringe et mere præcist billede af omfanget og variationen i tilknytning til de mellemkommunale lånevandringer. Ringkøbing Amt blev udvalgt ud fra en antagelse om, Kommune Antal Bibliotekets Antal lån fra Antal lån hos Antal indbyggere totaludgift i eget bibliotek andre kommuners fremmedpr. 1.1.98 1997 (kr) i 1997 biblioteker i 1997 kommunale lån/ Samlet antal lån Avlum-Haderup 6.669 1.022.000 17.153 +27.696 61,8 % Vinderup 8.284 1.697.000 52.038 +17.112 24,7 % Trehøje 9.659 1.361.000 69.579 +49.056 41,4 % Lemvig 18.846 6.562.000 282.736 +23.904 7,8 % Struer 19.107 8.988.000 315.958 +5.052 1,6 % Holstebro/ Ulfborg-Vemb 47.085 22.479.000 1.208.670-88.200-6,8 % Herning/Åskov 64.819 35.292.000 1.410.887-47.412-3,3 % 112 Lov om biblioteksvirksomhed

at forholdene her vil kunne vise en række repræsentative træk ved de mellemkommunale lånevandringer. Det skal understreges, at antal lån fra andre kommuners biblioteker er opgjort netto. Det vil sige, at der i antal fremmedkommunale lån er fratrukket lån, som borgere fra andre kommuner foretager på det enkelte bibliotek. Det hører således med til billedet, at selvom Herning og Holstebro kommuners borgere benytter andre biblioteker, så er det de eneste kommuner i undersøgelsen, der har et nettoindlån fra andre kommuner Undersøgelsen viser, at der er stor variation i antallet af lån en kommunes borgere foretager hos andre kommuners biblioteker. Undersøgelsen viser også, at det navnlig er fra de mindre kommuner, hvorfra lånere i et stort omfang søger til andre kommuners biblioteker. Det fremgår eksempelvis, at over halvdelen af de lån, der foretages af Avlum-Haderups borgere, sker i andre kommuners biblioteker. Den tendens, at der inden for et amt er enkelte kommuner med meget store fremmedkommunale lån, antages at gøre sig gældende på landsplan navnlig i egne af landet, hvor borgere fra mindre oplandskommuner benytter et større bibliotek, for eksempel i den kommune, hvor de arbejder eller køber ind. Dermed er det også klart, at såfremt der indføres betaling for mellemkommunale lån, vil en række små biblioteker umiddelbart kunne blive præsenteret for en regning, der vil øge biblioteksbudgettet. Der vil alt efter beregningsforudsætninger og den pris, der fastsættes pr. mellemkommunalt lån, kunne være tale om en væsentlig stigningstakt i de mindre kommuners budgetter. I denne forbindelse vil jeg gerne understrege - som det også fremgik af mit svar på spørgsmål nr. 1 (L 78 bilag 3) at den mellemkommunale betalingsordning primært skal medvirke til at sikre den enkelte kommunes økonomiske ansvar for biblioteksbetjeningen af egne borgere. Kulturministeriet antager, at det vil være en konsekvens af betalingsordningen, at en række kommuner kommer i den situation, at de må vælge mellem enten at satse på en forbedring af eget biblioteksvæsen for at trække egne borgere til eller acceptere en regning fra den kommune, hvor borgerne foretager deres biblioteksbesøg. I denne situation vil kommunerne formentlig tage hensyn til, at borgernes benyttelse af andre kommuners biblioteker kan være betinget af andre faktorer end serviceniveauet på det lokale bibliotek, idet biblioteksbesøget som nævnt ofte foretages i den kommune, hvor man arbejder eller køber ind. Kulturministeriet antager derfor, at mange mindre kommuner vil have stor interesse i at indgå samarbejdsaftaler med større kommuner med udgangspunkt i de aktuelle benyttelsesmønstre og med henblik på skabe en god balance mellem det lokale bibliotekstilbud og tilbuddet i den større kommune. Kulturministeriet formoder tilsvarende, at en centerkommune med omkringliggende oplandskommuner vil have en naturlig interessere i at drøfte planlægningen af biblioteksbetj eningen i lyset af kommunens rolle som center i en region. Planlægningen af biblioteksvirksomheden bør efter min opfattelse i størreudstrækning ske i et tværkommunalt samarbejde, hvor der tages hensyn til lokalbefolkningens benyttelsesmønstre, og hvor kommunernes samlede ressourcer til bibliotekerne udnyttes bedst. Lov om biblioteksvirksomhed 113

Endvidere vil jeg fremhæve, at jeg i samråd med de kommunale parter vil udarbejde et nærmere regelsæt om betalingsordningen. Jeg vil ved regelfastsættelsen lægge stor vægt på, at den mellemkommunale betalingsordning kommer til at fungere så smidigt som muligt og som løftestang for et udbygget samarbejde mellem folkebibliotekerne. Som det fremgår af lovbemærkningerne vil reglerne blandt andet omfatte: En nedre bagatelgrænse, således at der kun faktureres for en fremmedkommunal benyttelse, der overstiger et nærme re fastsat niveau. Varslingsregler, der sikrer at en kommune kan tage højde for den mellemkommunale betaling i budgetlægningen, og som giver god tid til at drøfte muligheden for aftalemæssige ordninger om samarbejde som alternativ til betalingsordningen (for eksempel et varsel på 1-2 år). Størrelsen af betaling pr. lån, der foretages i en anden kommune end bopælskommunen. Jeg er endvidere indstillet på at fastsætte bestemmelse om, at en kommune før den opkræver betaling skal tilbyde de omkringliggende biblioteker en aftalebaseret løsning, samt at overveje muligheden for at etablere en overgangsordning, der kan afbøde for meget store økonomiske konsekvenser hos enkelte kommuner. Spørgsmål nr. 15: Hvad er begrundelsen for, at den gældende lovbestemmelse om, at brugere af folkebibliotekerne skal have bopæl i Danmark, skal ophæves? Svar på spørgsmål 15: Lovforslagets 5, stk. 1, hvor det fastsættes, at folkebibliotekerne skal stå til rådighed for enhver, er formuleret i lyset af ikke-diskriminationsprincippet, som er fastsat i henhold til EU-rettens regler (EFtraktaten art. 6,1): Inden for denne traktats anvendelsesområde og med forbehold for af dennes særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grund af nationalitet, forbudt. (citeret fra Gulmann og Hagel-Sørensen: EU-ret, 1995). Det antages i denne forbindelse, at også et bopælskrav i dansk lovgivning vil kunne anses for stridende mod ikke-diskriminationsprincippet. Ministeriet har på denne baggrund fundet, at forpligtelsen til at stå til rådighed bør udvides til at omfatte alle, der henvender sig for at benytte biblioteket på stedet eller ønsker at hjemlåne. Spørgsmål nr. 16: Bliver de deposita, der skal stilles af folkebiblioteksbrugere, der ikke har bopæl i Danmark, af en sådan størrelse, at dette sikrer, at materialerne bliver afleveret igen? Svar på spørgsmål 16: Efter lovforslaget skal der fastsættes nærmere regler om folkebibliotekernes mulighed for i særlige tilfælde at opkræve depositum for lån. Det er hensigten, at de deposita, der skal stilles af folkebibliotekets brugere, skal sikre, at det lånte materiale bliver afleveret igen, uanset om der er tale om borgere, der har bopæl i eller uden for Danmark. Reglerne vil blive fastsat efter drøftelse med Justitsministeriet. 114 Lov om biblioteksvirksomhed

Spørgsmål nr. 17: Er det muligt for ministeren at opgøre bogudlånet i 1998 i kategorier, som f.eks. faglitteratur, børnebøger, skønlitteratur, og tegneseriehæfter m.m.? Svar på spørgsmål 17: I folkebiblioteksstatistikken er bogudlånet opdelt i udlån fra henholdsvis børneafdelinger og voksenafdelinger. I 1998 var det samlede bogudlån fra folkebibliotekernes børneafdelinger på 23.049.944 enheder og fra voksenafdelingerne på 38.820.575 enheder, i alt 61.870.519 enheder. Det er ikke muligt ud fra folkebibliotekernes opgørelser af udlånene at opdele bogudlånet i andre kategorier. Spørgsmål nr. 18: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 1. december 1999 fra Bibliotekarforbundet, jf. L 78 bilag 13, vedrørende de statslige bibliotekers forhold. Svar på spørgsmål 18: Bibliotekarforbundet betragter det som et problem, at der ikke i lovforslaget er fastsat regler om de statslige bibliotekers indbyrdes lånesamarbejde, idet forbundet sporer en svag stigning i en tendens til at forbeholde institutionsbibliotekerne for institutionernes egne medarbejdere. På denne baggrund bør lovgivning om biblioteksvirksomhed efter Bibliotekarforbundets opfattelse på sigt omfatte alt lånesamarbejde såvel mellem folkebibliotekerne og det statslige område som mellem de statslige og statsstøttede biblioteker indbyrdes. Endvidere anbefaler Bibliotekarforbundet, at der igangsættes et udredningsarbejde med henblik på, hvorledes de statslige biblioteker, der ikke har funktion som overbygningsbiblioteker, kan indgå i det samarbejdende biblioteksvæsen. Efter lovforslaget fastsættes der regler om de statslige overcentralbiblioteker. Disse biblioteker har i deres bevillingsgrundlag indbygget en forpligtelse til at fremskaffe udvalgte materialer, som er beregnet på at blive stillet til rådighed for folkebibliotekerne og har etableret et serviceapparat med henblik på betjening og rådgivning af bibliotekerne. Centralbibliotekerne ( 9-12), Statsbiblioteket ( 14) og Danmarks Blindebibliotek ( 15) vil efter lovforslaget fortsat have den særlige forpligtelse som overcentraler. Endvidere fastsættes der regler om de statslige og statsstøttede overbygningsbiblioteker i 13. Biblioteker, der vil blive tillagt forpligtelser i henhold til denne bestemmelse, har først og fremmest til formål at betjene deres primære brugere som for eksempel forskere og studerende og vil fortsat fastlægge deres indkøbspolitik herefter. Efter lovforslagets 13, stk. 2 og 3 skal de statslige og statsstøttede biblioteker stå til rådighed for enhver for benyttelse på stedet samt udlån af materialer og deltage i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for bevillingen/tilskuddet til biblioteket. Bibliotekernes almindelige lånesamarbejde omfatter både samarbejdet mellem de statslige biblioteker og folkebibliotekerne og de statslige biblioteker indbyrdes. Bestemmelserne indebærer, at det ikke vil være op til den lokale ledelse på et statsligt eller statsstøttet bibliotek eller den institution, som biblioteket hører til at fastlægge bibliotekets opgaver i forhold til almenheden og det almindelige lånesamarbejde. Det afgørende vil være de forudsætninger, det enkelte ministerium har ved Lov om biblioteksvirksomhed 115

ydelse af bevilling eller tilskud til den pågældende instit aelig;rmere bestemmelser herom vil efter lovens vedtagelse blive fastsat i en bekendtgørelse af kulturministeren efter forhandling med vedkommende ministre. Bestemmelsen i 13, stk. 2 sigter først og fremmest mod de almene forskningsbiblioteker under Kulturministeriet samt Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets biblioteker ved universiteter og højere læreanstalter. Også en række specialbiblioteker vil være omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen kan således også omfatte biblioteker, som henhører under andre ministerier. Bestemmelsen i 13, stk. 3 sigter mod selvejende og private biblioteker, der råder over samlinger med stor betydning for befolkningens adgang til et bredt materialeudbud. Det forudsættes, at der indgås individuelle aftaler med disse biblioteker under hensyn til det tilskud som modtages fra staten. Opmærksomheden henledes på 26 i lovforslaget, der fastslår, at de statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3, formidler lån til folkebibliotekerne uden betaling. Under hensyn til, at lovforslaget primært vedrører folkebibliotekernes forhold og samarbejdsmekanismerne mellem den statslige overbygning og folkebibliotekerne, har Kulturministeriet ikke fastsat nærmere regler om de statslige bibliotekers indbyrdes lånesamarbejde, herunder om hvorvidt der kan finde betaling sted mellem de statslige biblioteker. Dette må afhænge af en konkret vurdering med udgangspunkt i de enkelte bibliotekers bevillingsmæssige forudsætninger. En række statslige myndigheder og institutioner har oprettet specialbiblioteker primært med henblik på betjeningen af egne ansatte. Bibliotekerne drives ofte for midler, der er afsat inden for institutionens almindelige driftsbevilling og vil kunne nedlægges, såfremt institutionen finder det påkrævet. Kulturministeriet vil i samarbejde med vedkommende ministre overveje om nogle af disse biblioteker skal omfattes af 13, stk. 2 (eller 3) på grundlag af en konkret vurdering af disse bibliotekers økonomiske forhold og deres betydning for det samlede offentlige bibliotekstilbud. På denne baggrund finder jeg ikke, at det er nødvendigt at iværksætte et udredningsarbejde om, hvilke statslige og statsstøttede biblioteker der skal have overbygningsforpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3. Som nævnt ovenfor vil jeg drøfte dette spørgsmål med de berørte ministre. Sammenfattende er det min vurdering, at vi med lovforslaget har tilvejebragt gode lovgivningsmæssige rammer for det samarbejdende biblioteksvæsen. Spørgsmål nr. 19: Hvad er begrundelsen for, at den i 3, stk. 3, foreslåede ændring i uddannelseskravet til ledere af folkebiblioteker ikke blot skal gælde for ledere af biblioteker i de større kommuner, men for ledere af alle folkebiblioteker? Svar på spørgsmål 19: Forslaget i 3, stk. 3 fastslår, at lederen af et folkebibliotek skal have en relevant faglig baggrund. Efter lovforslaget ophæves den gældende bestemmelse om, at lederen af et folkebibliotek skal være faguddannet bibliotekar. Det er hensigten med forslaget at give 116 Lov om biblioteksvirksomhed

kommunerne mulighed for at foretage en samlet vurdering af et ansøgerfelts faglige og ledelsesmæssige kvalifikationer ved besættelse af lederstillingen for et folkebibliotek. Som det fremgår af bemærkningerne til 3 i lovforslaget vil det navnlig være de større kommuner med en mere omfattende biblioteksvirksomhed, der har behov herfor. Jeg finder det imidlertid ikke hensigtsmæssigt i lovteksten at forbeholde denne mulighed for de kommuner, der efter et eller andet kriterium betegnes som større, idet alle kommuner i princippet bør have mulighed for at foretage en konkret vurdering af et ansøgerfelt til en lederstilling. Spørgsmål nr. 20: Ministeren bedes nærmere uddybe i hvilke situationer, man forestiller sig, at der vil blive ansat en leder af et folkebibliotek, der ikke er faguddannet bibliotekar. Svar på spørgsmål 20: Lovforslagets 3, stk. 3 har til hensigt at sikre, at folkebibliotekerne ledes af personer med en relevant faglig baggrund. Det er således hensigten, at det biblioteksfaglige niveau i bibliotekerne skal fastholdes samtidig med, at der åbnes mulighed for at rekruttere personer med anden uddannelsesmæssig baggrund end den biblioteksfaglige til lederstillingen. Der kan for eksempel være tale om personer, som kan være velegnede som biblioteksledere på grundlag deres biblioteksmæssige baggrund og ledererfaring, men som ikke nødvendigvis har en formel uddannelse som bibliotekar. Indholdet i ledelsesopgaven og dermed kommunens valg af lederkandidat vil i øvrigt afhænge af den udvikling, som kommunen ønsker skal ske for biblioteket, og af de biblioteksfaglige ressourcer, som biblioteket råder over. Spørgsmål nr. 21: Udvalget anmoder om ministerens kommentar til henvendelsen af 16. december 1999 fra Bibliotekarforbundet, jf. bilag 16 Svar på spørgsmål 21: Jeg henviser til mit svar på spørgsmål nr. 18 (L 78 bilag 14), og finder på dette grundlag ikke anledning til nærmere at kommentere Bibliotekarforbundets forslag til ændring af ordlyden i lovforslagets 13, 25 og 26. Spørgsmål 22 og svaret herpå indgår i Kulturudvalgets Betænkning efter ønske fra Socialistisk Folkeparti Spørgsmål nr. 22: Hvad vil ministerens holdning være til et forslag om, at staten overtager bibliotekernes udgifter til katalogiseringsbidrag mod, at bloktilskuddet nedsættes tilsvarende? Svar på spørgsmål 22: Opgaverne i tilknytning til de bibliografiske registreringer i Danmark varetages af Dansk BiblioteksCenter A/S, der ejes i fællesskab af staten, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Gyldendal A/S. Opgaverne omfatter: Den grundlæggende registrering i Nationalbibliografien af litteratur, audiovisuelt og andet informationsbærende materiale, der udgives i Danmark. Bibliotekskatalogiseringen, der dels er en mere fyldestgørende registrering end Nationalbibliografien, idet materialet forsynes med emneord og indholdsnoter mv. til biblioteksbrug, og dels omfatter materiale, som ikke registreres Lov om biblioteksvirksomhed 117

i Nationalbibliografien, men som benyttes af bibliotekerne. Drift og udvikling af DanBibsystemet. DanBib er den fælles nationale bibliotekskatalog, som indeholder Nationalbibliografien, bibliotekskatalogiseringen samt bestanden for størstedelen af de danske folke- og forskningsbiblioteker. Dansk BiblioteksCenters virksomhed finansieres på følgende måde: Data skabes (Nationalbibliografien, bibliotekskatalogiseringen og registrering af forskningsbibliotekernes bestande i DanBibsystemet): Som led i den nationalbibliografiske registrering. Betales af staten via bevilling på finansloven (ca. 17 mio. kr.). Som led bibliotekskatalogiseringen. Betales primært af kommunerne (ca. 30 mio. kr.). Som led i forskningsbibliotekernes aflevering af egne katalogiseringer til Dan- Bib. Betales af de enkelte forskningsbibliotekers bevilling. Adgang sker (via bibliotekernes benyttelse af DanBibsystemet): De kommunale folkebibliotekers adgang: Betaling pr. transaktion (ca. 11. mio. kr.) Statslige bibliotekers adgang: Betaling dels på grundlag af rammeaftale mellem Biblioteksstyrelsen og Dansk BiblioteksCenter A/S (ca. 73%) og dels på grundlag af forskningsbibliotekernes benyttelse (pr. transaktion) (ca. 27%) (i alt ca. 6,5 mio. kr.) Som det fremgår, skal folkebibliotekernes betaling for bibliotekskatalogiseringen på ca. 30 mio. kr. ses i sammenhæng med den øvrige finansiering af dataskabelsen i bibliotekernes fælles bibliografiske system. Det er min umiddelbare opfattelse, at en statslig overtagelse af kommunernes finansiering af bibliotekskatalogiseringen vil være et udtryk for en hensigtsmæssig opgavefordeling mellem staten og kommunerne. Staten vil hermed få det samlede ansvar for skabelsen af bibliografiske data, som er nødvendige for samarbejdet og sammenhængskraften i bibliotekssektoren og som i øvrigt indgår som led i kulturbevaringen. En sådan løsning vil naturligvis sætte en aftalemæssig ordning med de kommunale parter. De statslige biblioteker og folkebibliotekerne vil herefter få adgang til de bibliografiske data mod en betaling, der dækker drift og udvikling af adgangssystemet (DanBib), men altså ikke indholdet. Jeg henleder i øvrigt opmærksomheden på, at Kulturministeriet og de kommunale parter i øjeblikket drøfter spørgsmålet om folkebibliotekernes medfinansiering af adgangen til DanBibsystemet i lyset af lovforslagets forslag om at give offentligheden adgang til DanBib via Internet. Baggrunden for drøftelserne er, at den gratis adgang til søgning i det alment tilgængelige DanBibsystem vil medføre en risiko for, at bibliotekerne reducerer antallet af kommandoer i det professionelle system. Drøftelserne med de kommunale parter har til formål at finde en anden betalingsmodel for folkebibliotekernes benyttelse af Dan- Bibsystemet end den kommandobaserede. Kulturministeriet har i drøftelserne givet udtryk for, at det var en mulighed, at staten også overtager finansieringen af folkebibliotekernes adgang til DanBibsystemet mod en tilsvarende reduktion af bloktilskuddet, men denne mulighed har ikke umiddelbart kunnet opnå de kommunale parters tilslutning. 118 Lov om biblioteksvirksomhed

Sammenfattende kan det efter min opfattelse være hensigtsmæssigt, hvis staten overtog såvel finansieringen af katalogiseringsbidraget som finansieringen af folkebibliotekernes adgang til DanBibsystemet mod, at bloktilskuddet nedsættes tilsvarende. En gennemførelse af disse forslag afhænger imidlertid som nævnt af de kommunale parters tilslutning. Spørgsmål nr. 23: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 10. januar 2000 fra 6 biblioteker vedrørende fordeling af kulturkroner i kommunerne, jf. L 78 bilag 26. Svar på spørgsmål 23: Seks folkebiblioteksledere fra Gørlev, Dianalund, Tølløse, Vallensbæk, Stenlille og Fuglebjerg har ved brev af 10. januar 2000 (L 78 bilag 26) rettet henvendelse til Folketingets Kulturudvalg om de nye mellemkommunale betalingsordninger i bibliotekslovforslaget. Henvendelsen vedrører både den nye mulighed i lovforslaget for, at folkebibliotekerne kan opkræve betaling for udveksling af materialer mellem bibliotekerne ( 22) og den nye mulighed for, r kan opkræves betaling i tilknytning til de mellemkommunale lånervandringer ( 23). Bibliotekslederne påpeger blandt andet, at man kan frygte, at det er en skjult dagsorden bag lovforslaget gående ud på, at de små kommuners bibliotekssystemer skal nedlægges som selvstændige enheder. Den virkelige intention lader til at være den, at de større byer/købstæder skal opsluge de omkringliggende små kommuners biblioteker og gøre dem til filialer. Jeg vil gerne understrege, at ingen med rimelighed kan påstå, at lovforslaget skulle indeholde en skjult dagsorden. Mine politiske hensigter med forslaget og baggrunden herfor fremgår med betydelig klarhed af lovforslaget og dets bemærkninger. Det fremgår således af lovforslagets almindelige bemærkninger, at formålet med betalingsordningen i 23 først og fremmest er at understrege den enkelte kommunes ansvar for biblioteksbetjeningen af egne borgere. Med dette udgangspunkt skal ordningen hjælpe de kommuner, der er stærkt belastet af udlån til andre kommuners borgere. Det er endvidere hensigten at tilskynde kommunerne til at indgå samarbejdsaftaler om biblioteksbetjening, teknologiudvikling, materialeindkøb mv. i de egne af landet, der er præget af en høj grad af lånervandringer på tværs af kommunegrænserne. Jeg har i denne forbindelse noteret mig, at de seks biblioteksledere tilslutter sig lovforslagets intention om at animere de kommuner, som hidtil har kørt på frihjul, til at investere i et ordentligt bibliotekstilbud for egne borgere. Imidlertid frygter bibliotekslederne, at man med de midler, der sættes ind for at nå målet, vil ramme også de små kommuner, som allerede har investeret i et godt og velfungerende biblioteksvæsen. På denne baggrund foreslår bibliotekslederne, at lovforslaget bør ændres,...således at den mellemkommunale udligning kun kommer til at ramme de kommuner, som ikke p.t. tager ansvaret for egen biblioteksdrift dvs. hvis kommunens udgift pr. indbygger ligger under et vist niveau. Denne løsning er efter min opfattelse ikke hensigtsmæssig. I praksis vil den betyde, at vi i lovgivningen indfører en minimumsstandard for, hvad der må anses for et acceptabelt udgiftsniveau på biblioteksområdet. Efter min opfattelse bør vi fastholde, Lov om biblioteksvirksomhed 119

at kommunerne bør have stor frihed til at afstemme serviceniveauet efter virkeområdets karakter og brugernes behov. Jeg vil i mit svar på spørgsmål nr. 25 (L 78 bilag 78) nærmere begrunde, hvorfor det i mine øjne ikke er hensigtsmæssigt at indføre en minimumsstandard som foreslået. Hvad særligt angår den nye mellemkommunale betalingsordning, der foreslås indført i henhold til 23, har denne ordning netop til formål at tilskynde til samarbejde. Forslagene tager udgangspunkt i, at vi skal bevare den frie låneret at brugerne skal have stor frihed til at vælge, hvilket bibliotek, de ønsker at benytte. I mit svar på spørgsmål 14 (L 78 bilag 12) omtalte jeg, at der i samråd med de kommunale parter skal udarbejdes et nærmere regelsæt om betalingsordningen. Reglerne vil blandt andet omfatte: En nedre bagatelgrænse, således at der kun faktureres for en fremmedkommunal benyttelse, der overstiger et nærmere fastsat niveau. Varslingsregler, der sikrer, at en kommune kan tage højde for den mellemkommunale betaling i budgetlægningen, og som giver god tid til at drøfte muligheden for aftalemæssige ordninger om samarbejde som alternativ til en ren betalingsordning (for eksempel et varsel på 1-2 år). Størrelsen af betaling pr. lån, der foretages i en anden kommune end bopælskommunen. Jeg er endvidere indstillet på at fastsætte en bestemmelse i det uddybende regelsæt om, at en kommune, før den opkræver betaling, skal tilbyde de omkringliggende biblioteker en aftalebaseret løsning. Som det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 1 (L 78 bilag 3) er lovforslagets 22 baseret på UBIS-betænkningens anbefaling af, at bibliotekerne får mulighed for selv at bestemme, hvilke andre biblioteker de vil rekvirere materialer fra. Formålet er at opnå den bedst mulige udnyttelse af bibliotekernes materialebestande og at optimere servicen overfor lånerne. Hvis bibliotekerne vælger at rekvirere materialer fra andre biblioteker end centralbiblioteker og statslige overbygningsbiblioteker, kan det långivende bibliotek forlange en betaling for lånet. Men det enkelte bibliotek bestemmer selv, hvilke biblioteker man vil låne materialer fra, og dermed også, om der skal betales for lånet, og hvor store udgifterne dertil bliver. Bibliotekerne kan således vælge at låne hos et andet bibliotek end centralbiblioteket, hvis dette er så fordelagtigt, at det kan begrunde, at der skal betales for det. Med hensyn til de seks bibliotekslederes bemærkninger om Biblioteksstyrelsens afslag på en konkret ansøgning om tilskud til bibliotekssamarbejde i 1999 kan jeg oplyse, at Biblioteksstyrelsen i perioden 1999-2001 har afsat i alt 19 millioner fra Udviklingspuljen til støtte til tværkommunalt samarbejde om elektroniske bibliotekssystemer. Tilskuddet gives til mindre kommuner og kommuner med særlige strukturproblemer. Der er opstillet en række funktionalitetsog kvalitetskrav, der blandt andet sigter mod, at systemsamarbejdet skal danne grundlag for både et elektronisk og et praktisk/organisatorisk samarbejde. Der er ikke opstillet krav til et bestemt antal indbyggere som forudsætning for tilskud, idet de enkelte ansøgninger vurderes konkret - navnlig i forhold til samarbejdets bæredygtighed, herunder antallet af kommuner, der deltager. Hidtil er langt de fleste ansøgninger imødekommet. 120 Lov om biblioteksvirksomhed

Afslutningsvis vil jeg henlede opmærksomheden på, at Biblioteksstyrelsen som nævnt ovenfor allerede har iværksat et udviklingsarbejde med henblik på at fremme samarbejdet mellem bibliotekerne. Denne indsats vil blive intensiveret efter lovforslagets vedtagelse jf. de afsatte midler i lovforslagets økonomiske grundlag til en midlertidig forøgelse af folkebibliotekernes udviklingspulje. Biblioteksstyrelsen vil som led i lovens iværksættelse yde rådgivning i tilknytning til etablering af samarbejdsaftaler mellem kommunerne, navnlig vedrørende særlige forhold i lokalområdet - for eksempel betjeningen af elever og studerende ved områdets uddannelsesinstitutioner. Biblioteksstyrelsen vil således i den kommende tid overvåge udviklingen på området og løbende vurdere, om lovforslagets intention om at forbedre kvaliteten i folkebibliotekernes tilbud bliver virkeliggjort. På denne baggrund vil Kulturministeriet kunne tage stilling til, hvorvidt der er behov for yderligere tiltag, der kan sikre at ordningen kommer til at fungere smidigt. Til orientering vedlægger jeg et notat fra Biblioteksstyrelsen, der beskriver de aktuelle samarbejdsformer i folkebibliotekssektoren. Spørgsmål nr. 24: Ministeren bedes være behjælpelig med udformning af ændringsforslag, der giver mulighed for at foretage lønindeholdelse og modregning i overskydende skat for gebyrer for overskridelse af lånetiden, jf. ministerens svar på spørgsmål nr. 6, L 78 bilag 23. Svar på spørgsmål 24: Kulturministeriet har efter samråd med Finansstyrelsen udformet nedenstående ændringsforslag til Forslag til Lov om biblioteksvirksomhed, der vil give såvel folkebibliotekerne som de statslige biblioteker mulighed for at foretage lønindeholdelse og modregning i overskydende skat for gebyrer for overskridelse af lånetiden. Bestemmelserne vedrørende lønindeholdelse og modregning af overskydende skat foreslås indføjet efter lovforslagets 32 om bibliotekernes ret til udpantning. Som en konsekvens af ændringsforslaget vil det være nødvendigt at ændre 28 i lovforslaget, således at der ikke gives hjemmel til lønindeholdelse og modregning i overskydende skat for statsstøttede biblioteker, idet disse biblioteker ikke er en del af en offentlig myndighed. Ny 33: Ubetalte gebyrer efter 21 og 28, stk. 1 kan af inddrivelsesmyndigheden med tillæg af omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn mv. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Endvidere indtræder en kommune for et beløb, der svarer til de ubetalte gebyrer med tillæg af omkostninger, i retten til udbetaling af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt fremskynde det skattetilbagebetaling efter kildeskatteloven. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse. Stk. 3. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk. Lov om biblioteksvirksomhed 121

Ny 34: I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse for ubetalte gebyrer efter 33, stk. 2, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bemærkninger til 33: Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen fastslår, at der gives mulighed for lønindeholdelse for ubetalte gebyrer for inddrivelsesmyndigheden. For folkebibliotekernes vedkommende er inddrivelsesmyndigheden kommunen og for de statslige bibliotekers vedkommende er inddrivelsesmyndigheden Finansstyrelsen. En kommune har indtrædelsesret i forbindelse med gebyrrestancer. På det statslige område er der mulighed for at foretage almindelig modregning. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med udpantningsretten i 32. Inddrivelsesmyndigheden har dermed valget mellem flere inddrivelsesmidler for så vidt angår gebyrer for overskridelse af lånetiden. Forslaget er i overensstemmelse med de senere års bestræbelser på at effektivisere den offentlige restanceinddrivelse og den øgede opmærksomhed i tilknytning til at sikre tilstedeværelsen af relevante inddrivelsesmidler på de enkelte lovområder. Offentlige myndigheders mulighed for lønindeholdelse i tilknytning til borgernes ubetalte restancer fremgår af reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 735 af 10. oktober 1998 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv.). Kulturministeriet henleder opmærksomheden på, at der er fastsat et særligt minimumsbeløb for at der kan foretages lønindeholdelse, som for tiden er kr. 1000, jf. 1, i bekendtgørelse nr. 1128 af 18. december 1997 om administrationsgodtgørelse og beløbsgrænse i forbindelse med lønindeholdelse. Beløbet er fastsat med hjemmel i 4, stk. 3 i lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998 om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Er der tale om flere mindre gældsposter, som enkeltvis ikke overstiger minimumsgrænsen, er summen afgørende, så længe de administreres af den samme inddrivelsesmyndighed. Har skyldneren andre restancer til kommunen eller staten, som der også er hjemmel til lønindeholdelse for, vil der derfor være mulighed for en sammenlægning af beløbene, således at man når op over mimimumsgrænsen. Der er ikke fastsat en minimumsgrænse for indtrædelsesretten. Til stk. 2: Der udarbejdes administrative forskrifter om fremgangsmåden ved lønindeholdelse efter denne lov. Bestemmelserne vil blive fastsat i samråd med Finansstyrelsen. Bemærkninger til 34: Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen har til hensigt at pålægge indeholdelsespligtige, for eksempel en arbejdsgiver, at overholde administrative bestemmelser om fremgangsmåden ved lønindeholdelse. Overholder den indeholdelsespligtige ikke forskrifterne, kan den indeholdelsespligtige straffes med bøde. De administrative forskrifter vil blive fastsat i samråd med Finansstyrelsen. Konsekvensrettelse i 28: I 28 udgår i første linie...eller statsstøttet.... 122 Lov om biblioteksvirksomhed

Endvidere tilføjes et nyt stk. 2 med følgende ordlyd: Stk. 2 Statsstøttede biblioteker kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden i medfør af stk. 1. Øvrige ændringsforslag og bemærkninger i tilknytning til lovforslaget Foranlediget af spørgsmålet og under hensyn til den videre behandling af lovforslaget i Folketingets Kulturudvalg, har jeg fundet det formålstjenligt i mit svar at redegøre for andre ændringer i lovforslaget, som jeg finder ønskelige og hensigtsmæssige. Endvidere vil jeg nedenfor redegøre for et forslag til fortolkning af lovforslagets 20 og 27 om folkebibliotekernes og de statslige og statsstøttede bibliotekers adgang til at opkræve vederlag for særlige serviceydelser. Ændringsforslag, der giver mulighed for midlertidig udelukkelse for adgang til at låne, såfremt en bruger skylder gebyr for overskridelse af lånetiden I tilknytning til det mulige ændringsforslag vedrørende lønindeholdelse og indtrædelsesret har jeg overvejet muligheden for, at bibliotekerne midlertidigt skal kunne udelukke borgere, der har oparbejdet en restance for gebyret for overskridelse af lånetiden, indtil det skyldige beløb er betalt. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på lovforslagets 31: Et bibliotek kan udelukke en bruger fra at låne på biblioteket, såfremt vedkommende i væsentligt omfang har misligholdt sin forpligtelse til at aflevere lånte materialer i ubeskadiget stand. Som det fremgår af lovbemærkningerne, vil bestemmelsen kunne anvendes i de tilfælde, hvor en låner ikke afleverer materiale, som vedkommende har hjemlånt, eller hvor en låner har forvoldt skade på materiale som afleveres og ikke agter at erstatte dette. Bestemmelsen vil imidlertid ikke kunne anvendes i tilknytning til skyldige beløb for overskridelse af lånetiden. Efter Kulturministeriets vurdering kan det være hensigtsmæssigt at effektuere midlertidig udelukkelse, før bibliotekerne skrider til inddrivelse ved udpantning, lønindeholdelse eller udlæg i brugerens overskydende skat. Det antages, at såvel brugere som biblioteker vil kunne opfatte udelukkelse som en mindre belastende foranstaltning end udpantning mv. På denne baggrund foreslår Kulturministeriet, at der i Forslag til Lov om biblioteksvirksomhed indføjes en mulighed for udelukkelse ved gebyrrestancer: Nyt stk. 2 til 31: Udelukkelse fra at låne på biblioteket kan tillige finde sted, såfremt en bruger skylder at betale gebyr, der er fastsat efter 21 og 28. Endvidere foreslår Kulturministeriet, at udelukkelse først effektueres efter et varsel. Samtidig bør det præciseres, at udelukkelsen er midlertidig og ophører, når det skyldige beløb er betalt. Endelig vil det formentlig være hensigtsmæssigt, at der i et uddybende regelsæt fastsættes retningslinier for, hvornår udelukkelse kan finde sted i tilknytning til henholdsvis misligholdelse og skyldige gebyrer for overskridelse af lånetiden. Det foreslås derfor, at der indføres et Nyt stk. 3 til 31: Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de Lov om biblioteksvirksomhed 123

kommunale parter og vedkommende ministre nærmere regler om udelukkelse. Reglerne kan blandt andet vedrøre retningslinier for udelukkelse, varsel samt udelukkelsesperioden. Det bør fremgå af lovbemærkningerne til 31, stk. 3, at bibliotekernes mulighed for at foretage udelukkelse har til hensigt at tilskynde brugerne til at aflevere materiale rettidigt og i ubeskadiget stand. Ved udelukkelse er der tale om en foranstaltning, som det enkelte bibliotek iværksætter over for en bruger med henblik på at få et konkret mellemværende bragt i orden. Udelukkelse fra at låne på ét bibliotek vil således ikke med føre udelukkelse fra at benytte andre biblioteker. Ændringsforslag til 30 om DanBibbestillingsafgiften Lovforslagets 30 har følgende ordlyd: Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre bestemme, at bibliotekerne skal opkræve gebyr for bestilling af materiale via Internetadgang til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog, såfremt bestillingen ikke foretages ved personligt fremmøde på biblioteket. Biblioteksstyrelsen har påpeget, at der ved de tekniske forberedelser til etableringen af DanBib for Alle har vist sig et problem i tilknytning til undtagelsen for gebyret ved bestilling ved personligt fremmøde på biblioteket. Gennemførelse af denne undtagelse vil blive meget vanskelig, fordi den tekniske proces med henblik på at identificere, at en computer befinder sig i et bibliotek i modsætning til hjemme hos brugeren, er særdeles kompliceret. Det foreslås derfor, at sidste bisætning i 30 slettes, således at alle bestillinger i bibliotekernes fælles bibliotekskatalog bliver omfattet af det påtænkte gebyr. Begrundelsen for i det hele taget at have gebyret vil fortsat være, at tilbuddet vil give brugerne mulighed for at søge og bestille materialer hos samtlige biblioteker i ét og samme system og at der hermed kan være behov for en adfærdsregulerende brugerbetaling. 30 vil herefter få følgende ordlyd: Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre bestemme, at bibliotekerne skal opkræve gebyr for bestilling af materiale via Internetadgang til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog. Lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse Opmærksomheden henledes på, at der skal formuleres en ny ikrafttrædelsesbestemmelse ( 34) med en ny ikrafttrædelsesdato. Af hensyn til bibliotekernes justering af de lokale gebyrbestemmelser og tilretning af de administrative systemer bør de nye gebyrbestemmelser først træde i kraft i år 2001. Det bør derfor fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen, at bestemmelserne i 21 og 28 om folkebibliotekernes og de statslige og statsstøttede bibliotekers opkrævning af gebyr for overskridelse af lånetiden først har virkning fra 1. januar 2001. Endvidere bør det fremgår af lovforslagets 35, at den gældende lovs 18 om folkebibliotekernes adgang til at opkræve en afgift for overskridelse af lånetiden opretholdes indtil den 31. december 2000. 124 Lov om biblioteksvirksomhed

Forslag til fortolkning af lovforslagets 20 og 27 om særlige serviceydelser Efter lovforslagets 20 kan folkebibliotekerne opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er knyttet til folkebibliotekernes betjening, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelsen på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. En tilsvarende bestemmelse for de statslige og statsstøttede bibliotekers vedkommende er indføjet i lovforslagets 27. I bemærkningerne til lovforslagets 20 er følgende ydelser omtalt som eksempler på særlige serviceydelser: Biblioteksopgaver (for borgere, uddannelsessøgende og offentlige og private virksomheder), der kræver bibliotekarens medvirken i form af analyse, bearbejdning af søgeresultater og/eller anden videregående faglig rådgivning eller instruktion. Erhvervsservice, herunder markedsovervågning, hvor man eksempelvis indsamler oplysninger vedrørende bestemte vare- eller markedsområder eller fremskaffer forskningsresultater. Ekspresservice, hvor en bruger forlanger materiale fremskaffet så hurtigt som muligt ved en særlig foranstaltning. Betaling for udprintet eller fotokopieret materiale, som en bruger har rekvireret, og som overgår til brugerens ejendom. Det Kongelige Bibliotek har over for Kulturministeriet givet udtryk for ønsket om at kunne etablere en servicetelefon, der vil give brugerne adgang til at bestille materialer og til vejledning fra bibliotekets personale. For at tilbuddet kan etableres, vil det kræve, at Det Kongelige Bibliotek får mulighed for at opkræve vederlag for de bestillinger, der foretages via servicetelefonen. Det Kongelige Biblioteks ønske giver anledning til at overveje om dette og lignende tilbud bør opfattes som særlige serviceydelser, idet der er tale om ekstraordinære tilbud, der er mere vidtrækkende end det almindelige udlån og den rådgivning, som brugerne kan opnå ved personligt fremmøde på et folkebibliotek eller et statsligt bibliotek. Der kan endvidere være tale om ydelser, der muligvis ikke vil blive tilbudt brugerne, hvis der ikke kan finde betaling sted. Ved denne fortolkning vil for eksempel følgende ydelser blive omfattet af lovforslagets bestemmelser om de særlige serviceydelser : Telefonservice, der giver mulighed for bestilling og bibliotekarisk rådgivning E-mailservice, der giver tilsvarende muligheder Adgang til at bestille materiale via et lokalt Internetbaseret katalog- og bestillingssystem Efter min opfattelse bør vi anlægge denne udvidede fortolkning af 20 og 27. Vi vil hermed give bibliotekerne mulighed for at iværksætte nye tilbud, hvor brugerne får adgang til en udvidet biblioteksservice via telefon og Internet mod betaling. Det kan i øvrigt tilføjes, at der ved brugernes betaling for bestillinger i DanBib for alle (jf. lovforslagets 30) vil være risiko for, at brugerne fremfor at benytte Dan- Bib for alles bestillingssystem foretager deres bestillinger på anden måde (for eksempel via telefonservice, e-mail og lignende, jf. ovenfor). Forslaget om at anlægge ovenstående fortolkning i tilknytning til de særlige serviceydelser vil give bibliotekerne en mulighed for at dæmme op for denne adfærd. Lov om biblioteksvirksomhed 125

Spørgsmål nr. 25: Ministeren bedes være behjælpelig med at formulere et ændringsforslag, der indebærer, at der indføres en grænse eventuelt ved en biblioteksudgift pr. indbygger, der ligger under landsgennemsnittet for hvornår en kommune kan komme til at betale til en anden kommune i henhold til 23. Svar på spørgsmål 25: Jeg antager, at der i spørgsmålet tænkes på en situation, hvor det kun er kommuner med et udgiftsniveau under landsgennemsnittet, der kan blive opkrævet betaling for borgernes hjemlån fra andre kommuners biblioteker. Jeg tillader mig at henvise til mit svar på spørgsmål nr. 23 (L 78 bilag 27), hvor det fremgår, at det efter min opfattelse ikke vil være hensigtsmæssigt at indføre en generel økonomisk grænse for, hvornår en kommune friholdes for den mellemkommunale betaling i henhold til 23. Den foreslåede økonomiske grænse vil efter min opfattelse være udtryk for, at Folketinget fastsætter et kunstigt niveau for, hvad der kan anses for et acceptabelt udgiftsniveau på biblioteksområdet. Forslaget vil efter min opfattelse bryde med princippet om kommunal selvbestemmelse og dermed med ønsket om, at biblioteksvirksomheden bør tilrettelægges efter de lokale forhold. Den mellemkommunale betalingsordning i lovforslagets udformning efter 23 sigter mod at fastholde den kommunale selvbestemmelse, samtidig med at kommunerne på mellemkommunalt niveau tilskyndes til at tilrettelægge biblioteksvirksomheden efter brugernes behov. I mine øjne må vi erkende, at forskellene i bibliotekernes serviceniveau er meget store. Vi må endvidere erkende, at der også efter lovforslagets vedtagelse vil være store forskelle, hvor et lavt serviceniveau nogle steder vil være begrundet i en lav benyttelse, og hvor det andre steder er mindre velbegrundet og giver sig udtryk i, at brugerne i stort omfang søger til andre kommuner. Det er for mig at se ikke ønskeligt fra centralt hold at fastsætte en norm for, hvornår der skal kunne etableres en betalingsordning og hvorledes et tværkommunalt samarbejde i givet fald skal etableres. For mig er det afgørende, at beslutningen herom har sit udgangspunkt i brugernes behov og benyttelsesmønstre og derfor er det vigtigt, at vi fastholder, at beslutningen skal være lokalt forankret. Sammenfattende bør vi derfor efter min opfattelse fastholde, at betalingsordningen som udgangspunkt ikke skal lægge bibliotekernes aktuelle udgiftsniveau og dermed serviceniveau til grund. Ordningen er rettet mod de lokalområder, hvor borgere i høj grad søger til en anden kommunes bibliotek og ikke mod de biblioteker, der aktuelt har et lavt serviceniveau på biblioteksområdet. Jeg er imidlertid opmærksom på som det også fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 14 (L 78 bilag 12) at betalingsordningen for nogle kommuner kan have store økonomiske konsekvenser. Jeg er derfor indstillet på, at der skal fastsættes en høj bagatelgrænse for de mellemkommunale lån, således som det også er omtalt i bemærkningerne til 23 at der kun kan opkræves hvor lånervandringen fra en kommune til en anden har et væsentligt omfang. Såvel fastsættelse af en bagatelgrænse og andre vilkår i tilknytning til betalingsordningen vil ikke kræve ændringsforslag til lovforslaget, men vil kunne blive fastlagt i 126 Lov om biblioteksvirksomhed

forbindelse med det uddybende regelsæt om ordningen, der skal udarbejdes i samarbejde med de kommunale parter. Jeg henleder i denne forbindelse opmærksomheden på mit svar på spørgsmål nr. 23 (L 78 bilag 27), hvor mine overvejelser om indholdet i et uddybende regelsæt i tilknytning til betalingsordningen er nærmere beskrevet. Spørgsmål nr. 26: Ministeren bedes vurdere, hvorledes ændringsforslaget vil virke, herunder om det vil kunne tjene som en model til at undgå, at små bibliotekers materialekonti tømmes. Svar på spørgsmål 26: Som det bl.a. fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 23, mener jeg ikke, at lovforslaget indebærer at små bibliotekers materialekonti tømmes. Jeg tillader mig i øvrigt at henvise til mit svar på spørgsmål nr. 25, hvor det fremgår, at det efter min opfattelse ikke vil være hensigtsmæssigt at fastsætte en generel minimumsstandard for, hvornår en kommune kan friholdes for at betale til en anden kommune i henhold til 23. Et ændringsforslag, som nævnt i spørgsmål nr. 25 ville indebære, at kun kommuner med biblioteksudgifter under landsgennemsnittet kan afkræves betalinger under den mellemkommunale betalingsordning. Da det typisk er små kommuner, der har de laveste biblioteksudgifter pr. indbygger, vil ændringsforslaget for de fleste små kommuners vedkommende ikke formindske et evt. mellemkommunalt betalingskrav. Spørgsmål nr. 27: Ministeren bedes oplyse, om der vil kunne udarbejdes en brugbar model, der om et par år vil kunne anvendes til en måling/ vurdering af, hvorvidt det forøgede kommunale bloktilskud tilfalder bibliotekerne. Svar på spørgsmål 27: Det er i alles interesse statens, kommunernes og folkebibliotekernes at vi efter lovens vedtagelse følger udviklingen i bibliotekernes planlægning, opgaver og økonomiske forhold meget tæt. I denne forbindelse vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at Biblioteksstyrelsen i gennem de senere år har forbedret de årlige statistiske rapporter om folkebibliotekerne og centralbibliotekerne. Biblioteksstyrelsens årlige rapporter er baseret på indberetninger fra bibliotekerne. På dette grundlag er det muligt at følge udviklingen i bibliotekernes udgifter, bevillinger og indtægter; bestand og materialetilvækst fordelt på de forskellige materialetyper, åbningstider; oprettelse og nedlæggelse af filialer, udveksling af lån mellem bibliotekerne mv. En vurdering af spørgsmålet om, hvordan det forøgede bloktilskud bliver anvendt af kommunerne, vil kunne foretages med afsæt i Biblioteksstyrelsens årlige statistiske rapporter. Opmærksomheden henledes endvidere på, at Finansministeriet, Kommunernes Landsforening, Biblioteksstyrelsen og Kulturministeriet i 1997 udarbejdede en analyse af udviklingen i folkebibliotekernes økonomi og aktiviteter fra 1980-1995. Rapporten blev udarbejdet ud fra et fælles ønske om at skabe et overblik over udviklingen i den pågældende periode. Lov om biblioteksvirksomhed 127

Spørgsmål 28: Ministeren bedes oplyse, om det vil være muligt eventuelt ved brug af studiekort at følge uddannelsessøgendes lån, og eventuelt holde disse lån uden for en mellemkommunal betaling i henhold til 23, når uddannelsesinstitutioner ikke overholder deres forpligtelse til at stille materialer til rådighed. Svar på spørgsmål 28: Det er teknisk muligt at følge uddannelsessøgendes lån ved, at det enkelte folkebibliotek udstyrer personer, der defineres som uddannelsessøgende, med et særligt lånerkort. I givet fald vil man da registrere alt, hvad der lånes på dette kort som uddannelseslån, som det i princippet vil være teknisk muligt at holde uden for den mellemkommunale betalingsordning. Derimod vil den efterfølgende vedligeholdelse af data være vanskelig, idet de enkelte biblioteker med mellemrum skal verificere, at den pågældende låner fortsat er uddannelsessøgende. Det vil imidlertid i praksis være uigennemførligt at skelne mellem uddannelsessøgendes lån af henholdsvis uddannelsesmæssig og almindelig (privat) karakter. Denne skelnen vanskeliggøres af, at en stor del af folkebibliotekerne materialer bliver benyttet til begge formål. Jeg kan på denne baggrund ikke anbefale, at man friholder uddannelsessøgendes lån over kommunegrænsen for den mellemkommunale betalingsordning. Med hensyn til uddannelsesinstitutioners forpligtelse til at stille materiale til rådighed er situationen den, at der ikke er fastsat krav til biblioteksfaciliteter til uddannelsesinstitutioner over folkeskoleniveau og under universitetsniveau. I den gældende lov om folkebiblioteker ( 5 stk. 5) er det anført at Udgiften til biblioteksbetjening af statslige, amtskommunale og andre institutioner, der ikke henhører under kommunerne, afholdes af institutionerne. Samme bestemmelse er medtaget i forslag til lov om biblioteksvirksomhed i 6 stk. 2. Af bemærkningerne til 6, stk. 2 fremgår det blandt andet, at bestemmelsen navnlig sigter på aftaler mellem folkebiblioteker og de uddannelsesinstitutioner (for eksempel gymnasier, hf-kurser og erhvervsskoler), som ikke umiddelbart kan opfylde elevers og studerendes behov for tidssvarende biblioteksbetjening. Det nævnes også, at mange uddannelsesinstitutioner har etableret en biblioteksfunktion, evt. i samarbejde med det lokale folkebibliotek. Opmærksomheden henledes endvidere på, at Undervisningsministeriet i pjecen Råd og Vink om biblioteksfunktionen på gymnasier, hf-kurser og erhvervsskoler (1997) har påpeget, at ændrede undervisningsformer, som lægger stigende vægt på projektarbejde og større skriftlige opgaver, stiller højere krav til uddannelsessøgende biblioteksfaciliteter. I pjecen angives hvilke elementer, der bør indgå i en uddannelsesinstitutions biblioteksfunktion. Spørgsmål 29 og svaret herpå indgår i Kulturudvalgets Betænkning efter ønske fra Venstre og Det Konservative Folkeparti. Spørgsmål nr. 29: Ministeren bedes oplyse, om det vil være muligt at ændre 23, således at der lægges vægt på, at kommuner kan indgå samarbejdsaftaler, hvorefter brugere fra de implicerede kommuner kan låne materiale fra hinandens folkebiblioteker, og hvor mulighed for betaling nævnes som et element, der kan indgå i aftalerne, men ikke det eneste. 128 Lov om biblioteksvirksomhed

Svar på spørgsmål 29: Som det er fremgået af mine tidligere svar i tilknytning til den mellemkommunale betalingsordning lægger jeg afgørende vægt på, at ordningen vil tilskynde kommunerne til at samarbejde om biblioteksbetjeningen i de lokalområder, hvor borgere i høj grad søger til en anden kommunes bibliotek. For at understrege denne intention er jeg indstillet på som det også fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 23 (L78 - bilag 27) - at forpligte de kommuner, der i stort omfang betjener borgere fra andre kommuner, til at tilbyde disse kommuner en samarbejdsaftale, før den mellemkommunale betaling kan finde sted. En sådan ordning vil kunne indføjes i de uddybende regelsæt, der skal udarbejdes i samarbejde med de kommunale parter efter lovens vedtagelse (jf. lovforslagets 23, stk. 2). Det vil således ikke være nødvendigt at ændre ordlyden i 23. Spørgsmål nr. 30: Ministeren bedes indhente Kommunernes Landsforenings udtalelse, når det i spørgsmål 25 ønskede ændringsforslag er udarbejdet Svar på spørgsmål 30: Kulturministeriet har på den givne foranledning udformet et udkast til ændringsforslag efter de retningslinjer, der er angivet i spørgsmål nr. 25. Udkastet har følgende ordlyd: Tilføjelse til 23, stk. 2: I reglerne kan endvidere indgå en bestemmelse om, at betaling kun kan opkræves, såfremt brugerens bopælskommune årligt anvender et beløb på biblioteksvirksomheden pr. indbygger, der ligger under et nærmere fastsat niveau. Bemærkninger Reglerne kan endvidere indeholde bestemmelser om, at der kun kan opkræves betaling for fremmedkommunal benyttelse, hvis brugerens bopælskommune på biblioteksvirksomhed anvender et beløb, der ligger under et nærmere bestemt beløb pr. indbygger, f.eks. det beløb, der årligt opgøres i Biblioteksårbogens statistik som gennemsnit pr. indbygger. Det tilsigtes hermed, at betalingsbestemmelsen kan bringes i anvendelse, hvor den fremmedkommunale benyttelse kan henføres til en lav økonomisk prioritering af eget bibliotek. Udkastet til ændringsforslag med bemærkninger er fremsendt til Kommunernes Landsforening med anmodning om en udtalelse. Udtalelsen vil blive fremsendt til Folketingets Kulturudvalg, så snart den foreligger. Spørgsmål nr. 31-33: 31. I fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål 5 bedes ministeren oplyse, om det faktiske fald på 0,2 mio. enheder i bogudlån fra 1997 til 1998 er fortsat i 1999. 32. Ministeren bedes oplyse, hvorledes bogudlånet i 1999 er fordelt på børneafdelinger og voksenafdelinger. 33. Ministeren bedes oplyse det samlede udlån (alle materialetyper) i 1999. Svar på spørgsmål 31-33: Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at oplyse tal for folkebibliotekernes virksomhed på landsplan i 1999. Bibliotekerne Lov om biblioteksvirksomhed 129

er i gang med opgørelse og indberetning af statistiktallene og har ifølge Biblioteksstyrelsens plan seneste indberetningsfrist i uge 10, 2000. Biblioteksstyrelsen har planlagt præsentation af opgørelserne over folkebibliotekernes virksomhed i 1999 på sin hjemmeside i uge 14, 2000. Det vil være muligt internt at oplyse endelige opgørelser af folkebiblioteksstatistikken omkring uge 12, 2000 under forudsætning af, at folkebibliotekerne overholder den udmeldte indberetningsfrist. Udlånet af bøger og seriepublikationer fra folkebibliotekerne udgjorde i 1998 i alt 61.870.519 enheder, fordelt med 23.049. 944 enheder fra børneafdelinger og 38.820.575 enheder fra voksenafdelinger. Det samlede udlån (alle materialetyper) fra folkebibliotekerne var i 1998 på 75.514.011 enheder. Spørgsmål 34 I fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål 14 bedes ministeren oplyse, om der vil være en risiko for, at små biblioteker vil skulle betale til en større kommune, medens man ikke modtager betaling for eventuelle udlån til andre kommuners borgere på grund af den planlagte bagatelgrænse. Svar på spørgsmål 34: Som det fremgår af svar på spørgsmål nr. 25 tænkes en bagatelgrænse fastsat under hensyn til det forhold, at en betalingsordning kun bør iværksættes, når der er tale om en fremmedkommunal benyttelse, der har et væsentligt omfang og derfor er af betydning for virksomheden i det biblioteksvæsen, der skal yde lånene. En kommune med et biblioteksvæsen på et beskedent niveau kan være udsat for, at borgerne søger til andre kommuner for at låne, medens omvendt kommunen selv kan antages at være mindre tiltrækkende for fremmedkommunal benyttelse. Det er således muligt, at fastsættelse af en bagatelgrænse efter de ovennævnte retningslinjer får den virkning, at kommunen kan komme til at betale for sine egne borgeres fremmedkommunale benyttelse, medens kommunen ikke selv får mulighed for at opkræve betaling for fremmedkommunal benyttelse af eget bibliotek. Spørgsmål nr. 35: I fortsættelse af svaret på spørgsmål 14 bedes ministeren oplyse, hvor mange biblioteker der har et udlån til andre kommuners beboere på mere end 10 pct. af det samlede udlån? Svar på spørgsmål 35: Som oplyst i svaret på spørgsmål 14 (L 78, bilag 12) fra Folketingets Kulturudvalg gennemførte Biblioteksstyrelsen en spørgeskemaundersøgelse i 1998 af omfanget af den mellemkommunale låneaktivitet. Alle folkebiblioteker blev bedt om at besvare spørgsmålet vedrørende beretningsåret 1997. 231 af 250 biblioteker besvarede spørgeskemaet. Af de 231 biblioteker var 123 i stand til at oplyse omfanget af mellemkommunale lån. 22 ud af de 123 biblioteker havde et udlån til borgere fra andre kommuner på mere end 10% af det samlede udlån. Spørgsmål 36 og svaret herpå indgår i Kulturudvalgets Betænkning efter ønske fra Venstre og Det Konservative Folkeparti. Spørgsmål nr. 36: Er ministeren indstillet på at fremskynde udarbejdelse af regelsæt for mellemkommunal betaling? 130 Lov om biblioteksvirksomhed

Svar på spørgsmål 36: Foranlediget af spørgsmålet har Kulturministeriet haft drøftelser med de kommunale parter om de nærmere regler i tilknytning til den mellemkommunale betalingsordning i lovforslagets 23. Parterne er enige om, at betalingen skal udregnes på grundlag af det faktiske antal lån, borgerne fra én kommune foretager i en anden kommune. Der er enighed om, at antallet af lån mellem to kommuner skal opgøres netto, og at det mellemkommunale lån opgøres årligt. Der fastsættes en pris på 10 kr. pr. lån, som er et skønsmæssigt fastsat administrationsgebyr. Der er enighed om, at et uddybende regelsæt skal indeholde følgende: 1. Minimumsgrænser for det antal lån, der skal være foretaget, før betaling kan finde sted 2. Højere minimumsgrænse for centralbibliotekernes vedkommende 3. Varsling for betalingen, således er der er god til at overveje muligheden for en samarbejdsaftale, som alternativ til betalingsordningen 4. Krav om tilbud om forhandling om bibliotekssamarbejde til den låntagende kommune i forbindelse med varsling Ad. 1-2 Minimumsgrænser Der er enighed om, at der fastsættes to minimumsgrænser i tilknytning til ordningen: En långivende kommune kan opkræve betaling for udlån til borgere fra en anden kommune, der overstiger 7% af den låntagende kommunes samlede udlån. Såfremt den långivende kommunes bibliotek tillige virker som centralbibliotek, fastsættes minimumsgrænsen til 10%. En låntagende kommunes samlede udlån omfatter udlånet fra eget biblioteksvæsen til egne borgere, borgere fra andre kommuner og til andre biblioteker. En låntagende kommune kan kun blive afkrævet betaling fra en långivende kommune, såfremt det mellemkommunale lån andrager mindst 1000 enheder (efter at lånervandringen er blevet opgjort netto de to kommuner imellem). Baggrunden for forslaget Minimumsgrænsen på de 7% svarer til den gennemsnitlige mellemkommunale lånervandring på landsplan (jf. mit svar på spørgsmål 14 L 78, bilag 12). Det er således kun kommuner, som har en lånervandring til andre kommuner over landsgennemsnittet, der kan komme i betragtning i tilknytning til ordningen. Ordningen bliver hermed rettet mod de tilfælde, hvor en kommunes borgere i et væsentligt omfang søger til andre kommuners biblioteker (set i forhold til benyttelsen af bopælskommunens bibliotek). For centralbibliotekernes vedkommende er minimumsgrænsen fastsat til 10%, idet centralbibliotekerne i større udstrækning end folkebibliotekerne er forpligtet til at stå til rådighed for andre kommuners borgere. Minimumsgrænsen på de 1000 enheder er fastsat ud fra den betragtning, at en låntagende kommunes lån skal påføre en långivende kommune en vis belastning, før betaling kan finde sted. Minimumsgrænsen vil betyde, at regningen for de mellemkommunale lån, som minimum vil andrage 10.000 kr. (efter at lånervandringen er opgjort netto). Man undgår herved, at der sendes regninger på småbeløb mellem kommunerne. Lov om biblioteksvirksomhed 131

Ad. 3-4 Varslingsregler og tilbud om bibliotekssamarbejde Den mellemkommunale betaling opgøres på grundlag af låneomfanget over en periode fra den 1. januar 31. december og kan først opkræves efter periodens udløb. Der skal gives et varsel af en varighed på mindst 18 måneder forud for opkrævningstidspunktet. Der kan tidligst opkræves betaling den 1. januar 2003 for perioden 1. januar 31. december 2002. I forbindelse med afgivelse af varsel skal en långivende kommune tilbyde en låntagende kommune forhandling om etablering af samarbejde som alternativ til betalingsordningen. Varslingsreglerne har til formål dels at sikre, at en låntagende (og dermed varslet) kommune skal kunne nå at indkalkulere en mellemkommunal betaling i sit budget og dels at sikre, at de relevante kommuner har god tid til at overveje en samarbejdsløsning som alternativ til den rene betalingsordning. Baggrunden for, at der først kan opkræves betaling for perioden 1. januar 31. december 2002, er, at alle kommuner skal have passende tid til dels at foretage en registrering af det lokale omfang af den mellemkommunale lånervirksomhed og dels at drøfte mulighederne for samarbejde. Spørgsmål nr. 37: Hvor ligger bagatelgrænsen for den mellemkommunale betaling? Svar på spørgsmål 37: Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 36. Spørgsmål nr. 38: Er ministeren indstillet på at modificere bagatelgrænsen i forhold til antallet af uddannelsespladser, der anvendes af uddannelsessøgende fra andre kommuner? Svar på spørgsmål 38: I forbindelse med Kulturministeriets og de kommunale parters drøftelser om den mellemkommunale betalingsordning har det været overvejet, om der skulle fastsættes en højere minimumsgrænse i tilknytning til benyttelsen af kommuner med uddannelsesinstitutioner. Parterne har fundet, at de fastsatte generelle minimumsgrænser for henholdsvis folkebiblioteker og centralbiblioteker (jf. mit svar på spørgsmål nr. 36) på en rimelig måde vil tilgodese hensynet til de mindre kommuner, der har elever og studerende indskrevet på en nabokommunes uddannelsesinstitutioner. Spørgsmål nr. 39: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. februar 2000 fra Foreningen Norden, jf. bilag 47. Svar på spørgsmål 39: Foreningen Norden giver i brevet af 14. februar 2000 udtryk for glæde over, at gratisprincippet er opretholdt i forslaget til lov om biblioteksvirksomhed. Foreningen foreslår endvidere, at adgangen til materialer på alle nordiske sprog udtrykkeligt nævnes i lovteksten. Jeg har ikke fundet anledning til i lovforslaget at ændre ved det princip, at folkebibliotekernes materialevalg i biblioteksloven reguleres ved en generel bestemmelse om kvalitet, alsidighed og aktualitet. Det bemærkes i denne forbindelse, at materialevalget foretages af de enkelte biblioteker og søges tilpasset de lokale behov, herunder de sproggrupper som er repræsenteret i lokalområdet. 132 Lov om biblioteksvirksomhed

Foreningen Norden bemærker, at foreningen ikke er nævnt blandt de hørte myndigheder og institutioner mv., der er nævnt i lovforslaget. Dette skyldes, at foreningen ikke var medtaget på udsendelseslisten over de organisationer, der modtog lovforslaget i høring. Foreningens Nordens udtalelse af 22. september 1999 vedrørende lovforslaget blev oversendt sammen de øvrige modtagne udtalelser til Kulturudvalget den 11. november 1999. Spørgsmål nr. 40: Ministeren bedes oplyse, hvilken størrelsesorden pr. udlån man forestiller sig for den mellemkommunale betaling. Svar på spørgsmål 40: Jeg henviser til mit svar på mit svar på spørgsmål nr. 36 ( L 78 bilag 46), hvor det fremgår, at Kulturministeriet og de kommunale parter har aftalt, at der fastsættes en pris på 10 kr. pr. udlån til borgere fra andre kommuner i tilknytning til den mellemkommunale betalingsordning. Spørgsmål nr. 41: Kan et bibliotek, for eksempel Rønne Bibliotek, der modtager 1,2 mio. kr. i tilskud som centralbibliotek, samtidig opkræve eksempelvis 20 kr. pr. udlån fra nabokommunerne for deres borgeres lån?. Svar på spørgsmål 41: Jeg henviser til mit svar på spørgsmål nr. 36 (L 78 bilag 46), hvor det fremgår, at også centralbibliotekerne efter lovforslaget vil få mulighed for at opkræve betaling for lån til andre kommuners borgere. For centralbibliotekerne fastsættes en højere minimumsgrænse, idet centralbibliotekerne i større udstrækning end folkebibliotekerne er forpligtet til at stå til rådighed for andre kommuners borgere. Spørgsmål nr. 42: Hvordan vil den nye bibliotekslov påvirke centralbibliotekernes status, bl.a. som overcentral for folkebibliotekerne? Svar på spørgsmål 42: Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets 9-12 er det ministeriets opfattelse, at der blandt andet i lyset af den informationsteknologiske udvikling - er behov for at skabe større fleksibilitet i udformningen af centralbibliotekernes opgaver med henblik på en mere målrettet og effektiv betjening af folkebibliotekerne. Lovforslaget præciserer, at centralbibliotekerne virker som overcentraler, idet bibliotekerne fremskaffer materialer, som er beregnet på at blive stillet til rådighed for folkebibliotekerne, og har etableret et serviceapparat med henblik på betjening og rådgivning af folkebibliotekerne. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at der i lovforslagets samlede økonomiske grundlag indgår en forhøjelse af bevillingen til centralbiblioteksfunktionen som følge af udvidelsen af centralbibliotekernes opgaver i forhold til folkebibliotekerne. Efter lovforslaget ophæves den hidtidige ordning, der indebærer, at centralbibliotekernes betjeningsområder følger amtsgrænserne. Det foreslås således, at kulturministeren bemyndiges til efter forhandling med de kommunale parter at fastlægge, hvilke folkebiblioteker der tillige skal virke som centralbiblioteker. Lov om biblioteksvirksomhed 133

Finansieringen af centralbiblioteksvirksomheden fastholdes som en statslig bevilling på finansloven, men de enkelte centralbibliotekers bevilling og de ydelser, der skal leveres, fastlægges i aftaler de såkaldte resultatkontrakter - mellem centralbibliotekskommunen og Kulturministeriet. Det foreslås således, at kulturministeren gennem Biblioteksstyrelsen indgår kontrakter med de kommuner, der driver centralbiblioteksvirksomhed. Aftalerne skal medvirke til: Kvalitetsudvikling i centralbiblioteksfunktionen Fleksibilitet i opgavevaretagelsen, organiseringen og ressourcefordelingen i tilknytning til centralbiblioteksfunktionen Sammenhæng med den øvrige del af den statslige overbygningsfunktion i forhold til folkebibliotekerne Kontrakterne vil endvidere omfatte en beskrivelse af de ydelser, som centralbibliotekerne skal stille vederlagsfrit til rådighed for folkebibliotekerne. Sammenfattende vil lovforslaget gøre det muligt at skabe en mere fleksibel centralbiblioteksstruktur, således at centralbiblioteksvirksomheden bedre kan tilpasses de regionale behov og den teknologiske udvikling på biblioteksområdet. Forslaget vil endvidere gøre det muligt for udvalgte centralbiblioteker at varetage opgaver for det samlede folkebiblioteksvæsen. Spørgsmål nr. 43: Idet det forudsættes at centralbibliotekernes udlånsvirksomhed til folkebibliotekerne ikke indgår i beregningen af den mellemkommunale betaling, jf. 11, stk. 2, bedes ministeren oplyse årsagen til, at der i svaret på spørgsmål 36 fastsættes en nøjere minimumsgrænse for centralbibliotekerne. Svar på spørgsmål 43: Svaret på spørgsmål 36 (L 78, bilag 46) vedrører udelukkende den mellemkommunale betalingsordning efter lovforslagets 23 det vil sige betaling i tilknytning til, at borgere fra én kommune ved personligt fremmøde låner materiale på en anden kommunes bibliotek. Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 42, er centralbibliotekernes opgaver knyttet til betjening af folkebibliotekerne. Som overcentraler har centralbibliotekerne således som udgangspunkt ikke til opgave at stå vederlagsfrit til rådighed for betjening af borgere fra andre kommuner, der låner materiale ved personligt fremmøde. Den højere bagatelgrænse for centralbibliotekernes vedkommende (jf. svaret på spørgsmål 36) tager dog hensyn til, at centralbibliotekerne i kraft af deres størrelse og den statslige bevilling til overcentralfunktionen har bedre muligheder for at betjene borgere fra andre kommuner. Det er således taget hensyn til, at en del af det materiale, der lånes ved personligt fremmøde på centralbiblioteket, har karakter af overbygningslån. Opmærksomheden henledes på den mellemkommunale betalingsordning efter lovforslagets 22. Efter denne ordning vil et folkebibliotek kunne opkræve betaling fra et andet folkebibliotek for lån, der formidles i folkebibliotekernes indbyrdes lånesamarbejde. Det er forudsat, at de biblioteker, der får til opgave at virke som centralbiblioteker, ikke vil kunne opkræve denne betaling. Spørgsmål nr. 44: Vil reglerne i lovforslaget, eksempelvis om alsidighed m.v. ved udvælgelsen af materiale, komme til at gælde for 134 Lov om biblioteksvirksomhed

institutionsbibliotekerne, dvs. forskningsinstitutionernes interne samlinger? Svar på spørgsmål 44: Lovforslagets bestemmelse om kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af materiale gælder udelukkende for folkebibliotekerne. Lovforslagets 13 om de statslige og statsstøttede biblioteker fastslår, at disse biblioteker står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og udlån af materialer samt deltager i bibliotekernes lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for bevillingen eller tilskuddet til biblioteket. Som det fremgår af lovbemærkningerne til 13 har de statslige og statsstøttede biblioteker først og fremmest til formål at betjene deres primære brugere som for eksempel forskere og studerende eller ansatte ved den pågældende institution og vil fortsat fastlægge deres indkøbspolitik herefter. Spørgsmål nr. 45: Vil ministeren udarbejde et teknisk ændringsforslag til 23, der sikrer at uddannelsessøgende ikke indregnes i den mellemkommunale betaling? Svar på spørgsmål 45: Et ændringsforslag til 23, der sikrer at uddannelsessøgende ikke indregnes i den mellemkommunale betaling, kan udformes ved tilføjelse af et nyt stk. 2 til 23: Nyt stk. 2: Såfremt en bruger kan fremvise dokumentation for, at vedkommende er indskrevet som elev eller studerende ved en uddannelsesinstitution i kommunen, kan den pågældende kommune ikke opkræve betaling hos bopælskommunen for vedkommendes lån. Lovforslagets 23, stk. 2 bliver herefter 23, stk. 3. Bemærkninger til stk. 2: Bestemmelsen er ny. Bestemmelsen fastslår, at en kommune ikke kan opkræve betaling for lån, som foretages af elever og studerende, der er bosat uden for kommunen. Det forudsættes, at de uddannelsessøgende er indskrevet ved en uddannelsesinstitution, der er placeret inden for kommunegrænsen i den långivende kommune. Bestemmelsen har til hensigt at friholde en kommune for den økonomiske belastning, der kan være forbundet med, at kommunens borgere benytter folkebiblioteket som uddannelsesbibliotek i den kommune, hvor de tager deres uddannelse. Supplerende bemærkninger: Efter min opfattelse bør vi ikke friholde uddannelsessøgendes lån fra den mellemkommunale betalingsordning efter lovforslagets 23. Som det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 28 (L 78 bilag 30) vil det i praksis ikke være muligt at skelne mellem uddannelsessøgendes lån af henholdsvis uddannelsesmæssig og almindelig (privat) karakter. Endvidere fremgår det af svaret, at det vil være vanskeligt for bibliotekerne at vedligeholde og verificere registreringen af de lånere, der er indskrevet som elever og studerende ved kommunens uddannelsesinstitutioner. Vi bør efter min opfattelse fastholde det generelle sigte med den mellemkommunale betalingsordning. Ordningen har blandt andet til formål at tilskynde kommunerne i en region til at samarbejde med udgangspunkt Lov om biblioteksvirksomhed 135

i brugernes benyttelsesmønstre på tværs af kommunegrænserne og deres behov for tidssvarende biblioteksbetjening. Hensigten er, at kommunerne anvender de samlede ressourcer, der er afsat til regionens biblioteker, på den mest hensigtsmæssige måde. Såfremt vi friholder de uddannelsessøgendes lån fra ordningen, er der stor risiko for, at netop denne gruppes behov for biblioteksbetjening ikke tages op som et tema i drøftelserne om udvikling af det mellemkommunale samarbejde på biblioteksområdet. I denne forbindelse vil jeg henlede opmærksomheden på lovforslagets 6, stk. 2, der giver en kommune mulighed for at indgå aftale med ikke-kommunale uddannelsesinstitutioner om etablering af en biblioteksfunktion på uddannelsesinstitutionen eller om særlig betjening af institutionens elever eller studerende på folkebiblioteket. Denne bestemmelse vil give folkebibliotekerne og uddannelsesinstitutionerne i en region en mulighed for at drøfte samarbejdsløsn inger om betjening af uddannelsessøgende, herunder spørgsmålet om finansiering. Spørgsmål nr. 46: Vil ministeren være indstillet på, med henblik på at fremme brugen af IT, at foretage en ændring af 30, der medfører, at bibliotekerne, efter ministerens bestemmelse, alene kan opkræve gebyr for bestilling af materiale via Internetadgang til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog, og overlade det til de enkelte kommunalbestyrelser at træffe afgørelse om, hvorvidt der skal opkræves betaling? Svar på spørgsmål 46: Foranlediget af spørgsmålet har jeg indhentet en status for udviklingsarbejdet i tilknytning til etableringen af det, vi har kaldt DanBib for Alle, og som nu hedder bibliotek.dk fra Biblioteksstyrelsen. Som led i udviklingsarbejdet har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra biblioteksverdenen og kommunerne samt fra Dansk Biblioteks- Center A/S, der skal forestå den tekniske drift og udvikling af bibliotek.dk, som en ny facilitet i tilknytning til den professionelle DanBibbase. Der har endvidere i løbet af 1999 været afholdt en række seminarer med bibliotekerne blandt andet med henblik at sikre en sammenhæng mellem den nye søge- og bestillingsfacilitet i DanBib og den service, som bibliotekerne har mulighed for at levere. I udviklingsarbejdet har biblioteksverdenen lagt vægt på, at der er en rimelig balance mellem brugernes forventninger til at søge og bestille materiale i DanBibbasen og bibliotekernes muligheder for indfri forventningerne. Bibliotek.dk vil komme til at fungere på følgende måde: En bruger kan klikke sig ind på bibliotek. dk og vil umiddelbart kunne søge blandt det materiale, som findes på offentlige danske biblioteker. Det gælder alt materiale: bøger, musik, cd-rom, artikler m.v. Det nye er, at alt kan ses ét sted, at brugeren kan få et overblik. I stedet for at gå ind på hundredvis af forskellige bibliotekers webkataloger kan brugeren se det hele på én gang. Når brugeren har fundet en titel, som han gerne vil have, skal han gøre følgende: Udpege et bibliotek, hvor han har lånerkort og gerne vil hente materialet Identificere sig selv med de oplysninger, som hans eget bibliotek behøver 136 Lov om biblioteksvirksomhed

Brugeren skal derimod ikke udpege det eksemplar, han skal låne. Brugeren udpeger den titel, vedkommende har brug for. Det er herefter bibliotekernes opgave at fremskaffe materialet på den måde, som er den mest rationelle set i forhold til den service, det enkelte bibliotek kan levere og i forhold til lånesamarbejdet mellem bibliotekerne. Det skal endvidere understreges, at der kun kan foretages en bestilling pr. transaktion, og at bestilleren skal identificere sig selv på ny ved hver bestilling. Denne model er valgt af tekniske årsager, men den har som effekt, at bestilling af større mængder af materiale er en omfattende proces. Der er således efter Biblioteksstyrelsens vurdering skabt en rimelig sikkerhed for, at der ikke vil ske en overbelastning af bibliotekerne ved borgernes benyttelse af bibliotek.dk. Ved udformningen af 30 i forslag til Lov om biblioteksvirksomhed blev det fastsat, at kulturministeren efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre kan bestemme, at bibliotekerne skal opkræve gebyr for bestilling af materiale i bibliotek.dk. Baggrunden for bestemmelsen var netop risikoen for overbelastning med mange bestillinger i bibliotek.dk. Det bemærkes i denne forbindelse, at lovforslagets bestemmelse om, at betalingen ikke kan opkræves, såfremt bestillingen foretages ved personligt fremmøde på biblioteket af teknisk/administrative grunde bør udgå af bestemmelsen (jf. mit svar på spørgsmål nr. 24, L 78,bilag 28). På baggrund af Biblioteksstyrelsen redegørelse for udviklingsarbejdet i tilknytning til bibliotek.dk er jeg nået frem til den opfattelse, at det næppe er nødvendigt at indføre bestillingsgebyret umiddelbart efter lovens ikrafttræden. Men vi bør fastholde gebyret som en mulighed, såfremt det på et senere tidspunkt skulle vise nødvendigt med en adfærdsregulerende betaling for bestillinger. Vi bør samtidig fastholde princippet om, at betalingen i givet fald skal indføres som en obligatorisk ordning for bibliotekerne. Såfremt ordningen bliver frivillig, vil der være risiko for, at borgerne kan omgå betalingen ved at tilmelde sig bibliotek.dk hos biblioteker, der ikke opkræver betaling. Store biblioteker, der har bedre mulighed for at tilvejebringe indtægter på andre måder, vil således kunne se en fordel ved at trække borgere til fra andre kommuner. Dette vil kunne føre til en skævvridning af den mellemkommunale betalingsordning efter lovforslagets 23. Forslaget om at vente med at indføre Dan- Bibbestillingsafgiften vil blive drøftet med de kommunale parter under hensyn til de indtægter på 5-10 mio. kr., som brugerbetalingen skønnes at kunne indbringe, og som er forudsat i lovforslagets samlede økonomiske grundlag. Kommunernes Landsforening er umiddelbart positivt indstillet på, at vi venter med at indføre ordningen, men at muligheden skal fastholdes i lovforslaget. I lyset af lovforslagets økonomiske grundlag har Kulturministeriet overvejet folkebibliotekernes muligheder for at opkræve betaling for særlige serviceydelser. Særlige serviceydelser er efter lovforslagets 20 og 27 defineret som ydelser, der er knyttet til bibliotekernes betjening, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Der bør efter min opfattelse være et vist spillerum for bibliotekernes muligheder for Lov om biblioteksvirksomhed 137

at udnytte denne indtægtsmulighed blandt andet under hensyn til den teknologiske udviklings indflydelse på udviklingen af bibliotekernes service. Dette giver mig anledning til at tilkendegive, at det ikke vil være hensigtsmæssigt eller muligt at foretage en udtømmende afgrænsning af området for særlige serviceydelser på nuværende tidspunkt. Det afgørende element vil efter Kulturministeriets vurdering være det forhold, at der er tale om en ydelse, der tilvejebringes ved en særlig, omkostningskrævende foranstaltning, der går udover almindelig betjening. Jeg henviser blandt andet til de eksempler, der er angivet i bemærkningerne til 20. Sammenfattende er det min opfattelse, at vi med ovennævnte forslag på den ene side får fremmet brugernes benyttelse af de nye internetbaserede bibliotekssystemer, herunder bibliotek.dk og på den anden side giver bibliotekerne en mulighed for at opkræve betaling for service, der ydes på grundlag af en omkostningskrævende foranstaltning. Spørgsmål nr. 47: I fortsættelse af svaret på spørgsmål 45 bedes ministeren overveje om en friholdelse af de studerendes lån fra en mellemkommunal betaling bedst administreres ved at de enkelte uddannelsesinstitutioner udsteder særlige lånerkort til de studerende eller ved højere minimumsgrænser, eksempelvis 2 pct., for hver uddannelsesinstitution med studerende fra andre kommuner. Svar på spørgsmål 47: Som det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 28 (L 78, bilag 30) og spørgsmål 45 (L 78, bilag 45) vil det være vanskeligt for et bibliotek at vedligeholde og verificere registreringen af de lånere, der er indskrevet ved uddannelsesinstitutioner, der er beliggende inden for kommunegrænsen. Det forekommer også vanskeligt at finde en i administrativ henseende hensigtsmæssig måde at udforme en minimumsgrænse for den mellemkommunale betalingsordning efter lovforslagets 23, hvor der tages hensyn til antallet af uddannelsesinstitutioner med studerende fra andre kommuner. En sådan ordning ville i givet fald skulle tage hensyn til størrelsen af uddannelsesinstitutionerne og andelen af indskrevne studerende, der er bosat i andre kommuner. Jeg er ikke tilhænger af en sådan detailregulering, da det er min opfattelse, at den mellemkommunale betalingsordning skal være så enkel at administrere som overhovedet muligt af hensyn til såvel den långivende som den låntagende kommune. Ordningen skal balancere mellem på den ene side hensynet til, at en långivende kommune får en rimelig dækning af de udgifter, den har i kraft af benyttelsen fra andre kommuner - og på den anden side hensynet til, at borgere fra mindre kommuner ofte vil søge til større kommuner for at få dækket deres biblioteksbehov for eksempel i forbindelse med uddannelse. Det er min opfattelse, at det skitserede udfyldende regelsæt (jf. mit svar på spørgsmål nr. 36, L 78, bilag 46), som er udarbejdet i samarbejde med de kommunale parter, imødekommer disse hensyn. I denne forbindelse vil jeg gerne understrege, at der i de fastsatte minimumsgrænser på 7% og 10% for mellemkommunale lån hos henholdsvis folkebiblioteker og centralbiblioteker er taget højde for lån, der foretages som led i et uddannelsesforløb. 138 Lov om biblioteksvirksomhed

Disse lån indgår i den gennemsnitsbetragtning, der ligger til grund for procentsatserne. Spørgsmål nr. 48: I fortsættelse af svaret på spørgsmål 36 bedes ministeren oplyse, om hun vil være indstillet på at hæve de to minimumsgrænser til henholdsvis 10 pct. og 15 pct.? Svar på spørgsmål 48: Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 47. Spørgsmål 49 og svaret herpå indgår i Kulturudvalgets Betænkning efter ønske fra Socialistisk Folkeparti Spørgsmål nr. 49: I fortsættelse af svaret på spørgsmål 22 bedes ministeren oplyse, om det vil være nødvendigt med et ændringsforslag for at gennemføre forslaget om, at staten overtager finansieringen af katalogiseringsbidraget mod en tilsvarende nedsættelse af bloktilskuddet. Svar på spørgsmål 49: Som det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 22 (L 78, bilag 18) vil det kræve de kommunale parters tilslutning, at staten overtager finansieringen af katalogiseringsbidraget mod en tilsvarende nedsættelse af bloktilskuddet. Bibliotekskatalogiseringen er ikke fastsat ved lov, men indgår i en sammenhæng med det såkaldte DanBibsamarbejde, der består af en række aftaler mellem staten, Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg Kommuner som opdragsgivere i forhold til Dansk BiblioteksCenter A/S vedrørende udførelse af bibliografiske opgaver for biblioteksvæsenet mv. En ændring af finansieringsgrundlaget for bibliotekskatalogisering vil således k ræve en ændring af disse aftaler. Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på bemærkningerne til lovforslagets 16, hvor Dansk BiblioteksCenter A/S opgaver i tilknytning til nationalbibliografien, bibliotekskatalogiseringen og den nationale fælles bibliotekskatalog, DanBib er nærmere omtalt. Lov om biblioteksvirksomhed 139

140 Lov om biblioteksvirksomhed

Kulturudvalgets betænkning Lov om biblioteksvirksomhed 141

Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 5. april 2000 Betænkning over Forslag til lov om biblioteksvirksomhed Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet spørgsmål til kulturministeren, som denne har besvaret skriftligt. Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser fra: Bibliotekarforbundet, Bibliotekslederforeningen, Bornholms mindre biblioteker, Danmarks Biblioteksforening, Egebjerg Bibliotek m.fl., Foreningen Norden, Gørlev Bibliotek og Vallensbæk Bibliotek m.fl., HK/Kommunal og Roskilde Amts mindre biblioteker. Der er af kulturministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger. Nogle af udvalgets spørgsmål til kulturministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen. Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Centrum- Demokraternes og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af kulturministeren stillede ændringsforslag. Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) støtter forslaget til lov om biblioteksvirksomhed. Det er både visionært og fremadrettet og lever op til de nye krav, som informationssamfundet fordrer. Informationskanalerne forandrer sig løbende, og det er grundlæggende for vores demokratiske samfund, at bibliotekerne har et frit tilgængeligt og relevant informationstilbud. Derfor er det rigtigt, at det i loven stadfæstes, at alle materialetyper skal være ligestillet, således at bibliotekerne ud over bøger også skal have musik og internetadgang. Kun på den måde kan befolkningen sikres et tidssvarende informations- og kulturtilbud her ved indgangen til det nye årtusinde. Socialistisk Folkeparti finder det også vigtigt, at folkebibliotekernes kerneydelser fortsat stilles vederlagsfrit til rådighed for befolkningen. For at sikre bibliotekerne bedre økonomiske vilkår til løsning af de nye opgaver, Lov om biblioteksvirksomhed 143

som loven indeholder, vil det være hensigtsmæssigt at ændre opgavefordelingen mellem staten og kommunerne, således at der sker en statslig overtagelse af kommunernes finansiering af bibliotekskatalogiseringen. Derfor opfordres ministeren til med henvisning til svarene på spørgsmål nr. 22 og 49 at arbejde for en sådan løsning. Samtidig finder Socialistisk Folkeparti det vigtigt, at de øgede midler, der knyttes til loven i alle sammenhænge, anvendes til en reel udvidelse af biblioteksvæsenet, og vil nøje følge udviklingen på området for at sikre dette. Et mindretal (Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af kulturministeren under nr. 1, 2 og 6-9 og de af mindretallet under nr. 3 og 5 stillede ændringsforslag. Mindretallet støtter lovforslaget og er enig i intentionerne om at udvide materialeforpligtelsen med de forskellige medietyper ud over bøger og andet trykt materiale. Lovforslaget udgør en tiltrængt ajourføring af loven, der danner en ramme for udviklingen af et moderne biblioteksvæsen for alle. Mindretallet lægger vægt på, at lovforslaget danner grundlag for et frivilligt samarbejde bibliotekerne imellem, og på, at der ifølge ministerens svar på spørgsmål nr. 36 om de nærmere regler for den mellemkommunale betalingsordning vil blive fastsat minimumsgrænser i tilknytning til ordningen. Ifølge reglerne vil en långivende kommune i forbindelse med udlån til borgere fra en anden kommune kun kunne opkræve betaling for udlån, der overstiger 7 pct. af den låntagende kommunes samlede udlån, idet minimumsgrænsen dog fastsættes til 10 pct., såfremt den långivende kommunes bibliotek tillige virker som centralbibliotek, og en låntagende kommune vil kun blive afkrævet betaling fra en långivende kommune, såfremt det mellemkommunale lån andrager mindst 1000 enheder (efter at lånervandringen er blevet opgjort netto de to kommuner imellem). Mindretallet finder det vigtigt, at der i loven lægges vægt på samarbejdselementet, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at der skal gives et varsel på mindst 18 måneder forud for opkrævningstidspunktet, og ved, at en långivende kommune i forbindelse med afgivelse af varsel skal tilbyde en låntagende kommune forhandling om etablering af samarbejde som alternativ til betalingsordningen. Mindretallet ønsker, at Folketinget senest 3 år efter lovens ikrafttræden får en redegørelse for indhøstede erfaringer med mellemkommunal betaling og indgåede samarbejder på biblioteksområdet. Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de af mindretallet under nr. 3 og 5 stillede ændringsforslag. Mindretallet er imod en offentlig finansiering af udvidelsen af materialeforpligtelsen og den hermed følgende øgede efterspørgsel. De øgede udgifter kan bl.a. finansieres ved, at mulighederne for brugerbetaling gøres obligatoriske. Mindretallet mener i øvrigt, at det forhold, at det øgede statslige tilskud for en væsentlig del indgår i de kommunale bloktilskud, medvirker til at gøre midlernes anvendelse utydelig. For såvidt angår den mellemkommunale 144 Lov om biblioteksvirksomhed

betalingsordning, finder mindretallet ikke, at de små biblioteker i tilstrækkelig grad er sikret mod at skulle afholde uforholdsmæssigt store udgifter. Det er endvidere mindretallets opfattelse, at det kan være problematisk, at der ikke længere stilles krav om, at lederen af et folkebibliotek skal være faguddannet bibliotekar, idet lederen således ikke vil få samme mulighed for at indgå i en faglig dialog med de ansatte. Et tredje mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem af udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling. Ændringsforslag Af kulturministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og KRF): Til 28 1) I 1. pkt., udgår ordene eller statsstøttet. 2) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke: Stk. 2. Statsstøttede biblioteker kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden i medfør af stk. 1. Til 30 Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF og DF): 3) Stk. 1 affattes således: Kommunen kan opkræve et gebyr af brugeren for bestilling af materiale via internetadgang til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog. Af kulturministeren, tiltrådt af et flertal (S, SF, CD og RV): 4) I stk. 1 udgår ordene, såfremt bestillingen ikke foretages ved fremmøde på biblioteket. Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF og DF): 5) Stk. 3 udgår. Af kulturministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og KRF): Til 31 6) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker: Stk. 2. Udelukkelse fra at låne på biblioteket kan tillige finde sted, såfremt en bruger skylder at betale gebyr, der er fastsat efter 21 og 28. Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre nærmere regler om udelukkelse. Reglerne kan blandt andet vedrøre retningslinjer for udelukkelse, varsel og udelukkelsesperioden. Nye paragraffer 7) Efter 32 indsættes som nye paragraffer: 01. Ubetalte gebyrer efter 21 og 28, stk. 1, kan af inddrivelsesmyndigheden med tillæg af omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Endvidere indtræder en kommune for et beløb, der Lov om biblioteksvirksomhed 145

svarer til de ubetalte gebyrer med tillæg af omkostninger, i retten til udbetaling af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt fremskyndet skattetilbagebetaling efter kildeskatteloven. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse. Stk. 3. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk. 02. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse for ubetalte gebyrer efter 01, stk. 2, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Til 34 8) Paragraffen affattes således: 34. Loven træder i kraft den 1. juli 2000. Samtidig ophæves lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v. Stk. 2. Retten til at låne musikbærende materialer og multimedier på andre folkebiblioteker end bopælskommunens bibliotek, jf. 5, stk. 1, har dog først virkning fra den 1. januar 2003. Stk. 3. Folkebibliotekernes samt de statslige og statsstøttede bibliotekers opkrævning af gebyrer for overskridelse af lånetiden efter reglerne i 21 og 28 har dog først virkning fra den 1. januar 2001. Til 35 9) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke: Stk. 2. Folkebibliotekernes adgang til at opkræve en afgift for overskridelse af lånetiden, jf. 18 i lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v., opretholdes indtil den 31. december 2000. Bemærkninger Til nr. 1 og 2 Kulturministeriet har efter samråd med Finansstyrelsen udformet ændringsforslag til lovforslaget, der vil give såvel folkebibliotekerne som de statslige biblioteker mulighed for at foretage lønindeholdelse og modregning i overskydende skat for gebyrer for overskridelse af lånetiden, jf. ændringsforslag nr. 1, 2 og 7. Som en konsekvens af ændringsforslagene vil det være nødvendigt at ændre 28 i lovforslaget, således at der ikke gives hjemmel til lønindeholdelse og modregning i overskydende skat for statsstøttede biblioteker, idet disse biblioteker ikke er en del af en offentlig myndighed. Til nr. 3 og 5 Baggrunden for ændringsforslagene er et ønske om, at IT udbredes og anvendes 146 Lov om biblioteksvirksomhed

mest muligt i dagligdagen, herunder på bibliotekerne. Samtidig ønskes det understreget, at spørgsmålet om betaling for adgang til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog er et kommunalt anliggende. Beslutningen herom bør derfor i respekt for det kommunale selvstyre træffes af kommunalbestyrelsen. Til nr. 4 Biblioteksstyrelsen har påpeget, at der ved de tekniske forberedelser til etableringen af internetadgang til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog (jf. lovforslagets 16, stk. 2) har vist sig et problem i tilknytning til undtagelsen for gebyret ved bestilling ved personligt fremmøde på biblioteket. Gennemførelse af denne undtagelse vil blive meget vanskelig, fordi den tekniske proces med henblik på at identificere, at en computer befinder sig i et bibliotek i modsætning til hjemme hos brugeren, er særdeles kompliceret. Det foreslås derfor, at 30 ændres, således at alle bestillinger i bibliotekernes fælles bibliotekskatalog bliver omfattet af det påtænkte gebyr. Til nr. 6 I tilknytning til ændringsforslagene vedrørende lønindeholdelse og indtrædelsesret har Kulturministeriet overvejet muligheden for, at bibliotekerne midlertidigt skal kunne udelukke borgere, der har oparbejdet en restance for gebyret for overskridelse af lånetiden, indtil det skyldige beløb er betalt. Efter Kulturministeriets vurdering kan det være hensigtsmæssigt at effektuere midlertidig udelukkelse, før bibliotekerne skrider til inddrivelse ved udpantning, lønindeholdelse eller udlæg i brugerens overskydende skat. Det antages, at såvel brugere som biblioteker vil kunne opfatte udelukkelse som en mindre belastende foranstaltning end udpantning m.v. På denne baggrund foreslår Kulturministeriet, at der i lovforslaget indføjes en mulighed for udelukkelse ved gebyrrestancer. Endvidere foreslår Kulturministeriet, at udelukkelse først effektueres efter et varsel. Samtidig bør det præciseres, at udelukkelsen er midlertidig og ophører, når det skyldige beløb er betalt. Endelig foreslås det, at der i et uddybende regelsæt fastsættes retningslinjer for, hvornår udelukkelse kan finde sted i tilknytning til henholdsvis misligholdelse og skyldige gebyrer for overskridelse af lånetiden. Til nr. 7 Den foreslåede ændring fastslår, at der gives mulighed for lønindeholdelse for ubetalte gebyrer for inddrivelsesmyndigheden. For folkebibliotekernes vedkommende er inddrivelsesmyndigheden kommunen, og for de statslige bibliotekers vedkommende er inddrivelsesmyndigheden Finansstyrelsen. En kommune har indtrædelsesret i forbindelse med gebyrrestancer. På det statslige område er der mulighed for at foretage almindelig modregning. Lov om biblioteksvirksomhed 147

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med udpantningsretten i 32. Inddrivelsesmyndigheden har dermed valget mellem flere inddrivelsesmidler, for så vidt angår gebyrer for overskridelse af lånetiden. Forslaget er i overensstemmelse med de senere års bestræbelser på at effektivisere den offentlige restanceinddrivelse og den øgede opmærksomhed i tilknytning til at sikre tilstedeværelsen af relevante inddrivelsesmidler på de enkelte lovområder. Offentlige myndigheders mulighed for lønindeholdelse i tilknytning til borgernes ubetalte restancer fremgår af reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven (lovbekendtgørelse nr. 735 af 10. oktober 1998 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.). Kulturministeriet henleder opmærksomheden på, at der er fastsat et særligt minimumsbeløb for, at der kan foretages lønindeholdelse, som for tiden er kr. 1.000, jf. 1 i bekendtgørelse nr. 1128 af 18. december 1997 om administrationsgodtgørelse og beløbsgrænse i forbindelse med lønindeholdelse. Beløbet er fastsat med hjemmel i 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 601 af 19. august 1998 om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. Er der tale om flere mindre gældsposter, som enkeltvis ikke overstiger minimumsgrænsen, er summen afgørende, så længe de administreres af den samme inddrivelsesmyndighed. Har skyldneren andre restancer til kommunen eller staten, som der også er hjemmel til lønindeholdelse for, vil der derfor være mulighed for en sammenlægning af beløbene, således at man når op over mimimumsgrænsen. Der er ikke fasts at en minimumsgrænse for indtrædelsesretten. Den foreslåede ændring har endvidere til hensigt at pålægge indeholdelsespligtige, for eksempel en arbejdsgiver, at overholde 148 Lov om biblioteksvirksomhed

administrative bestemmelser om fremgangsmåden ved lønindeholdelse. Overholder den indeholdelsespligtige ikke forskrifterne, kan den indeholdelsespligtige straffes med bøde. De administrative forskrifter vil blive fastsat i samråd med Finansstyrelsen. Til nr. 8 og 9 Den foreslåede ændring fastslår, at loven træder i kraft den 1. juli 2000. I ændringsforslaget er der endvidere taget hensyn til, at bibliotekerne skal have mulighed for at tilrette de lokale bestemmelser og administrative systemer i lyset af de nye regler om opkrævning af gebyrer. Hanne Andersen (S) fmd. Søren Hansen (S) Carsten Hansen (S) Peder Sass (S) Jytte Wittrock (S) Margrete Auken (SF) Peter Duetoft (CD) Henrik Svane (RV) Ole Sohn (SF) Ester Larsen (V) Kim Andersen (V) Kristian Jensen (V) Jens Rohde (V) Brian Mikkelsen (KF) Ole Donner (DF) nfmd. Poul Nødgaard (DF) Tove Videbæk (KRF) Enhedslisten og Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget. Spørgsmål 1, 29 og 36 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra Venstre og Det Konservative Folkeparti. Spørgsmål 7 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra Kristeligt Folkeparti. Spørgsmål 22 og 49 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra Socialistisk Folkeparti. I denne publikation gengives disse spørgsmål og svar i kapitlet: Spørgsmål til og svar fra kulturministeren side 101-141. Lov om biblioteksvirksomhed 149

Anden behandling

2. maj 2000 Den næste sag på dagsordenen var: 7) Anden behandling af lovforslag nr. L 78: Forslag til lov om biblioteksvirksomhed. Af kulturministeren (Marianne Jelved, fg.). (Fremsat 3/11 99. Første behandling 16/11 99. Betænkning 5/4 2000. 1 ændringsforslag af kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen) 27/4 2000. 1 ændringsforslag af Tove Videbæk (KRF) 28/4 2000). Der var stillet 9 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der stillet 1 ændringsforslag af kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen) og 1 ændringsforslag af Tove Videbæk (KRF). Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under ét. Forhandling Tove Videbæk (KRF): Kristeligt Folkeparti har stillet et ændringsforslag uden for betænkningen, fordi vi mener, der er en mangel i det nye lovforslag. Vi vil gerne have indføjet, at folkebibliotekerne ikke må stille materiale til rådighed eller give adgang til materiale, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, herunder navnlig materiale, som indeholder pornografi eller umotiveret vold. Dette stykke har vi faktisk taget direkte ud af radio- og tv-lovgivningen, hvor det netop hedder, at de programmer, som sendes, ikke må skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling osv. Kvalitet, alsidighed og aktualitet i materialevalg er jo folkebibliotekernes målsætning for valg af materiale, men i Kristeligt Folkeparti mener vi ikke, at denne målsætning må tilsidesætte hensynet til beskyttelse af børn og mindreårige eller andre etiske hensyn. Ifølge den gældende bibliotekslov har kommunalbestyrelsen et politisk ansvar i forbindelse med materialevalg, men dette ansvar nævnes ikke specifikt i L 78, og derfor mener vi, der er behov for en lovgivningsmæssigt klarere afgrænsning af alsidigheden i materialevalget over for valg af materiale, der ikke kan anses at fremme bibliotekernes formål på en etisk forsvarlig måde. Kim Andersen (V): Her ved andenbehandlingen af lovforslaget om biblioteksvirksomhed synes jeg, der er grund til at påpege, at vi står med et lovforslag, som har haft en overordentlig god og positiv behandling her i salen. Her er der ikke tale om lovsjusk; der er derimod tale om et forslag, som har været til god og grundig behandling, og hvor vi har taget os tid til at høre på de involverede kommunale parter og de mennesker i biblioteksverdenen, som i dagligdagen skal administrere lovforslaget. Vi er i Venstre positive over for lovforslaget, men vi har stillet ændringsforslag vedrørende den mellemkommunale opkrævningsmodel. Ifølge forslaget skal der kunne gives ministeren bemyndigelse til efter forhandling med de kommunale myndigheder at pålægge opkrævning ved bestilling af materialer over bibliotekernes fælles bibliotekskatalog, men her vil vi gerne i respekt for det kommunale selvstyre alene lade det være op til de enkelte Lov om biblioteksvirksomhed 153

kommuner og de enkelte kommunalbestyrelser at indføre en sådan betalingsmodel. Det kommunale selvstyre er for Venstre noget helt centralt, og vi vil gerne have, at det også afspejles i denne lovgivning. Vi er i øvrigt tilfredse med, at det under udvalgsbehandlingen er fremgået af ministerens svar på vore spørgsmål, at der er tale om en samarbejdslov, for så vidt angår den mellemkommunale udligning. Vi lægger megen vægt på, at der er blevet sat minimumsgrænser på 7 pct. for folkebiblioteker og 10 pct. for centralbiblioteker, at der skal være tale om mindst 1.000 enheder kommunerne imellem, at der skal gives et varsel på 18 måneder, før der kan opkræves mellemkommunal betaling, og at der i forbindelse hermed fra den opkrævende kommunes side skal fremsættes forslag og tilbud om en samarbejdsmodel. Det er vi meget tilfredse med, og det er tydeliggjort i svarene fra ministeren, at der ikke hermed lægges op til, at nogle kommuner skal kunne lukrere på andre, og at vi skal have et mere centralistisk og strømlinet biblioteksvæsen. Tværtimod er det klart godtgjort i besvarelserne, at det rent faktisk er det modsatte, der lægges op til. Med disse kommentarer kan vi støtte lovforslaget. Og vi kan støtte ændringsforslaget uden for betænkningen fra kulturministeren, og vi kan også støtte Kristeligt Folkepartis ændringsforslag uden for betænkningen. Vi synes faktisk, det er ret og rimeligt, at vi fra lovgivningsmagtens side sætter en minimumsgrænse for, hvad der skal kunne tillades at distribuere i den offentlige sektor til børn og unge, når det drejer sig om pornografiske og voldelige materialer. Her synes jeg det er rimeligt at vi opstiller en minimumskodeks. Så vil jeg i øvrigt til sidst endnu en gang anbefale, at man i respekt for det kommunale selvstyre støtter Venstres ændringsforslag om, at det er kommunen og ikke ministeren, der kan indføre en bestemmelse om betaling ved brug af bibliotekernes fælles bibliotekskatalog. Hanne Andersen (S): Jeg vil først kommentere ændringsforslaget fra Kristeligt Folkeparti og sige, at det er en misforståelse, hvis man tror, at kommunalbestyrelsen fremover ikke har et ansvar for bibliotekerne. Det har den, og vi lægger meget vægt på, at det materiale, der er på biblioteket, skal udvælges og sættes på hylderne efter et biblioteksfagligt skøn. Vi lægger vægt på, at armslængdeprincippet også er gældende her. Jeg vil gerne spørge både Kristeligt Folkeparti og Venstre, der har tilkendegivet, at de ville støtte forslaget, hvor grænserne skal gå. Hvad skal minister og Folketing bestemme i forhold til materialer? Skal PH s erotiske historie væk fra hylderne? Eller hvad er det, vi taler om? Så vil jeg gerne sige om Venstres ændringsforslag: Vi har også meget stor respekt for det kommunale selvstyre. Vi ved, der er mange biblioteker, store og små, der har et fornemt udbud på deres hylder til deres brugere, men vi ved jo også, efter at det er lagt ud til bloktilskud, at der er nogle, der tager det mere alvorligt end andre. Så vi er temmelig betænkelige ved at sige, at når det gælder gebyr, så må de selv vælge, om det skal være højt eller lavt. Skal de kommuner, der udsulter deres biblioteker til gengæld kunne vælge, at det, de selv sætter til på karrusellerne, skal de kunne vinde på gyngerne? Det er et temmelig upræcist ændringsforslag. Ministerens forslag uden for betænkningen kan vi støtte. 154 Lov om biblioteksvirksomhed

Ole Sohn (SF): Jeg kan i fortsættelse af den socialdemokratiske ordfører tilslutte mig bemærkningerne om støtte til det af ministeren stillede ændringsforslag uden for betænkningen, og med samme motivering afviser vi også det af Venstre stillede ændringsforslag. Med hensyn til det af Kristeligt Folkeparti stillede forslag har vi meget sympati for intentionerne bag forslaget, men vi finder, at det vil være meget betænkeligt at sætte det ind i lovteksten, og med den begrundelse kan vi ikke støtte det. Vi mener faktisk, at bibliotekerne i dag selv foretager en kvalitativ udvælgelse af materialerne, hvorfor jeg har tiltro til, at de skal kunne forvalte biblioteksloven i fremtiden. Dertil kommer jo, at det ville være en voldsom opgave for ministeren, hvis hun skulle sidde og kontrollere alle former for slemme film. Jeg ved ikke, om det ville være en uoverkommelig opgave eller en belastning, det er selvfølgelig måske for meget sagt, men det ville i hvert fald være en meget voldsom opgave, og derfor mener jeg, det er rigtigt, at det er bibliotekerne selv, der administrerer det og forvalter loven. Med den motivering kan vi ikke støtte det af Kristeligt Folkeparti stillede ændringsforslag. Poul Nødgaard (DF): Men så vil Dansk Folkeparti til gengæld gerne støtte det af Kristeligt Folkeparti stillede ændringsforslag. Det er kommet her i sidste øjeblik, jeg fik det i går, og vi har i dag i gruppen drøftet spørgsmålet. Der er ikke skygge af tvivl om, at den formulering, som Kristeligt Folkeparti har givet forslaget og de bemærkninger, der følger forslaget, er ganske udmærket, og jeg synes, det nærmest må være en pligt for Folketingets medlemmer at stemme for det forslag. Det kan jeg så se, at der er nogle, der tilsyneladende ikke synes, og det er de også i deres grundlovssikrede ret til. Jeg har kun ganske få bemærkninger til det ændringsforslag, der er stillet af Venstre, og som er tiltrådt af Dansk Folkeparti. Det har vores fulde tilslutning, og det stemmer vi naturligvis for, når der om et øjeblik stemmes her i salen. Kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen): Jeg vil gerne starte med at sige tak til de mange ordførere og til de mange partier i Folketinget, som støtter dette utrolig vigtige kulturlovforslag. Så vil jeg gerne knytte en enkelt kommentar til det ændringsforslag, som er stillet uden for betænkningen af Kristeligt Folkeparti. Jeg kan som kulturminister ikke støtte ændringsforslaget. Lovforslaget viderefører et grundlæggende princip i dansk biblioteksvæsen, der betyder, at det er kommunerne, der har ansvaret for driften af folkebibliotekerne, herunder materialevalget. Det er således ikke korrekt, når det som begrundelse for ændringsforslaget bliver anført, at kommunalbestyrelsen ikke længere har det politiske ansvar for materialevalget. Efter min opfattelse skal vi fastholde, at materialevalget skal ske på et biblioteksfagligt grundlag med udgangspunkt i bibliotekernes formål om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet og de fastsatte kriterier om kvalitet, alsidighed og aktualitet. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis kulturministeren får mulighed for konkret at influere på folkebibliotekernes Lov om biblioteksvirksomhed 155

materialevalg, f.eks. ved at kunne forbyde, at bestemte værker stilles til rådighed for brugerne. Med hensyn til at dæmme op for ulovlig adfærd på Internettet er det min opfattelse, at bibliotekerne har gode muligheder for at gøre det svært at udføre ulovlige handlinger fra bibliotekernes pc er, idet man anbringer dem i et åbent miljø, hvor andre brugere og bibliotekets personale har deres gang. I kombination hermed kan bibliotekerne ved skiltning advare om, at ulovligheder fra bibliotekernes pc er vil medføre politianmeldelse. Endvidere vil jeg gerne understrege, at når adgang til Internet via folkebibliotekerne nu bliver fastsat ved lov, så er det bl.a., fordi bibliotekerne har gode forudsætninger for at understøtte befolkningens anvendelse af nettet og udvikle nye serviceydelser i overensstemmelse med folkebibliotekernes formål. Søren Søndergaard (EL): Enhedslisten kunne ikke være til stede under førstebehandlingen, hvorfor jeg her skal meddele, at vi kan tilslutte os lovforslaget, og vi skal kvittere for en række af de ændringer, der er kommet ind i forslaget, siden det kom fra UBIS. Vi noterer med glæde, at bibliotekerne i takt med IT-udviklingen kan tilbyde lånemuligheder inden for de nye tekniske områder, cd-rom, Internet m.v. Vi har hele tiden givet tilsagn om at medvirke til at skaffe midler til denne investering og dermed undgå, at gratisprincippet blev anfægtet. Vi har derudover længe været af den opfattelse, at folkebibliotekerne generelt trængte til et økonomisk løft ikke alene på IT-området, men også i forhold til bogindkøb m.v. Det er for os fortsat vigtigt, at bibliotekerne ikke udvikler sig til at være cyberspacecentre eller gratis alternativ til nye IT-klubber. Bibliotekerne er efterhånden et af de få steder, hvor ro, fordybelse og viden uden kommercielle hensyn kan erhverves. Det er unikt, og det skal fastholdes ind i det såkaldte vidensamfund. Enhedslisten har under behandlingen siden lovforslagets fremsættelse været kritisk over for de dele af lovforslaget, som åbner for, at bibliotekerne kan tage betaling for visse ydelser. Vi har været af den opfattelse, at man generelt har overvurderet indtjeningsmuligheden på det her område. Således ser vi også på spørgsmålet om de nye regler vedrørende restanceinddrivelse og mulighed for gebyrforhøjelser ved overskridelse af lånetid. Målet må være at få brugeren til at aflevere til tiden, så det lånte kan komme i cirkulation, ikke at etablere en pengemaskine, for med det risikerer man, at de høje gebyrer kan afholde brugere fra i det hele taget at låne af frygt for overskridelser. Vi kan derfor ikke støtte det senest stillede forslag fra ministeren om de forhøjede maksimumrammer. Derudover kan vi tiltræde de forslag, der i øvrigt er stillet af kulturministeren og tiltrådt af et flertal i udvalget. Vi kan endvidere støtte SF s bemærkninger til betænkningen, idet vi er enige i, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre opgavefordelingen mellem staten og kommunerne, så der sker en statslig overtagelse af den kommunale finansiering af bibliotekskatalogiseringen. Enhedslisten vil i de kommende år følge udviklingen på området nøje. Med de bemærkninger stemmer vi for lovforslaget. Samtidig skal jeg meddele, at vi derfor også stemmer imod forslaget fra Venstre og forslaget fra Kristeligt Folkeparti. 156 Lov om biblioteksvirksomhed

Tove Videbæk (KRF): Ministeren nævnte i sit indlæg, at kommunerne har ansvaret for folkebibliotekerne. Hvorfor er dette så ikke videreført til den nuværende lovgivning? I tidligere lovgivning stod der, at kommunalbestyrelsen havde ansvaret for folkebibliotekerne. Det står ikke i den nuværende lovgivning, og det er en af grundene til, at vi har ønsket dette ændringsforslag. Så siger kulturministeren endvidere, at hun ikke ønsker konkret at influere på bibliotekernes materialevalg. Nej, men den ordlyd, som vi har i vores ændringsforslag, er taget nøjagtig fra radio- og tv-området, og på radio- og tv-området tror jeg jo heller ikke, at kulturministeren har intentioner om at gå ind og påvirke materialevalget. Det siger ministeren at hun heller ikke vil vedrørende Internettet. Men er det virkelig ministerens mening, at børn uhindret skal kunne tilbringe deres eftermiddage på det lokale folkebibliotek med at surfe på nettet, med at surfe rundt i porno på nettet på det offentlige bibliotek for skatteborgernes penge? Er det virkelig ministerens mening? Kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen): Ja, det er min mening, at børn og unge skal have mulighed for at sidde på et hvilket som helst folkebibliotek og surfe på Internettet. Jeg er nemlig fuldstændig overbevist om, at det er meget bedre, de sidder på biblioteket og gør det eventuelt sammen med nogle bibliotekarer eller sammen med nogle voksne, i stedet for at de sidder derhjemme alene. Men selvfølgelig skal der være kontrol med det, og jeg har fuld tillid til, at de gode folkebiblioteker, vi har, det gode personale, vi har på folkebibliotekerne, vil se til, at der ikke sker misbrug. Med hensyn til det andet spørgsmål, som fru Tove Videbæk stillede om kommunalbestyrelsernes ansvar, vil jeg gerne henlede opmærksomheden på 3, hvor der står, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til i samarbejde med andre kommunalbestyrelser at drive et folkebibliotek m.v. Så det er altså stadig væk kommunalbestyrelserne, der har ansvaret, herunder også det økonomiske ansvar for at drive folkebibliotekerne. Hermed sluttede forhandlingen. Afstemning Ændringsforslag nr. 11 uden for betænkningen af Tove Videbæk (KRF) forkastedes, idet 46 stemte for, 59 imod. Ændringsforslag nr. 10 uden for betænkningen af kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen) vedtoges uden afstemning. Ændringsforslag nr. 1 og 2 vedtoges uden afstemning. Ændringsforslag nr. 3 forkastedes, idet 46 stemte for, 58 imod. Ændringsforslag nr. 5 forkastedes uden afstemning. Ændringsforslag nr. 4 og nr. 6-9 vedtoges uden afstemning. Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling. Formanden: Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget. Lov om biblioteksvirksomhed 157

Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om biblioteksvirksomhed (L 78) Af kulturministeren: Til 21 1) Paragraffen affattes således: 21. Kommuner kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden. Gebyret kan højst udgøre 20 kr. for materialer, som en bruger har lånt samtidig, som har samme lånetid og afleveres samlet, dog højst 10 kr. for børn under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 7 dage, vil gebyret kunne forhøjes til 110 kr., dog højst 55 kr. for børn under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 30 dage, vil gebyret kunne forhøjes til 220 kr., dog højst 110 kr. for børn under 14 år." Stk. 2. Beløbene, der er nævnt i stk. 1, reguleres pr. 1. januar, første gang den 1. januar 2001, med satsreguleringsprocenten, idet der afrundes til beløb, der er delelige med 5. Til nr. 1 Bemærkninger Kulturministeriet har udformet ændringsforslaget med henblik på at sikre, at de forudsatte merindtægter ved en justering af gebyret for overskridelse af lånetiden vil kunne opnås. I lovforslagets økonomiske grundlag er det således forudsat, at en justering af gebyret vil kunne skabe et øget indtægtsniveau for folkebibliotekerne på i størrelsesordenen 30-40 mio. kr. Kulturministeriet er af Biblioteksstyrelsen og en række biblioteker blevet gjort opmærksom på, at folkebibliotekerne efter lovforslagets gebyrbestemmelser samlet set ikke vil kunne opnå de forudsatte merindtægter. Det er endvidere blevet påpeget, at lovforslagets gebyrbestemmelser, hvorefter folkebibliotekerne skal kombinere et gebyr pr. materialeenhed med et maksimumgebyr pr. samlet lån, vil komplicere gebyropkrævningen for både personale og brugere. Efter ændringsforslaget fastholdes den gældende praksis på gebyrområdet, hvorefter folkebibliotekerne opkræver betaling for et samlet lån uanset antallet af materialeenheder, der har været hjemlånt. Dette skyldes, at brugerne ofte afleverer et fåtal af materialer for sent. Efter ændringsforslaget vil der derfor ikke blive fastsat et maksimum pr. materialeenhed, men alene et samlet maksimum for materialer, der lånes og afleveres samlet. Dette maksimum vil også kunne vedrøre ét eksemplar, medmindre en kommune har fastsat et andet beløb inden for maksimumgrænsen. Der er med ændringsforslaget skabt gode muligheder for, at bibliotekerne kan tilrettelægge en gebyrpolitik, der dels vil sikre, at det forudsatte merindtægter i lovforslagets økonomiske grundlag vil kunne opnås og dels er enkel at administrere og forklare over for brugerne. 158 Lov om biblioteksvirksomhed

Kulturudvalget (L 78 - bilag 78) (Offentligt) Ændringsforslag stillet den 28. april 2000 uden for betænkningen Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om biblioteksvirksomhed Af Tove Videbæk (KRF): Til 2 11) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke: Stk. 2. Folkebibliotekerne må dog ikke stille materiale til rådighed eller give adgang til materiale, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, herunder navnlig materiale, som indeholder pornografi eller umotiveret vold. anses på en etisk fors varlig måde at fremme folkebibliotekernes formål. I lighed med hvad der gælder for spredning af programmer ved hjælp af radioanlæg eller fællesantenneanlæg inden for et lokalt område, er der også i forbindelse med børns og mindreåriges benyttelse af bibliotekernes tilbud behov for at beskytte dem mod materiale, der kan skade dem, ikke mindst i forbindelse med, at folkebibliotekernes materialeforpligtelse foreslås udvidet til at omfatte multimedier. Bemærkninger Til nr. 11 Kvalitet, alsidighed og aktualitet i materialevalg er folkebibliotekernes målsætning for valg af materiale, men denne målsætning må ikke tilsidesætte hensynet til beskyttelse af børn og mindreårige eller andre etiske hensyn. Ifølge den gældende bibliotekslov har kommunalbestyrelsen et politisk ansvar i forbindelse med materialevalg, men dette nævnes ikke specifikt i forslaget til en ny bibliotekslov, idet der i stedet henvises til kriterierne i forslagets 2. Den manglende præcisering af dette politiske ansvar skaber et behov for en lovgivningsmæssig klarere afgrænsning af alsidigheden i materialevalget over for valg af materiale, der ikke kan Lov om biblioteksvirksomhed 159

Tredje behandling

Den næste sag på dagsordenen var: 3) Tredje behandling af lovforslag nr. L 78: Forslag til lov om biblioteksvirksomhed. Af kulturministeren (Marianne Jelved, fg.). (Fremsat 3/11 99. Første behandling 16/11 99. Betænkning 5/4 2000. Anden behandling 2/5 2000). Der var ikke stillet ændringsforslag. Lovforslaget sattes til forhandling. Forhandling Tove Videbæk (KRF): Hvis det var ministerens tolkning af loven og ministerens svar på Kristeligt Folkepartis spørgsmål under debatten, der var til afstemning, så ville Kristeligt Folkeparti stemme imod, men det generelle sigte i biblioteksloven er vi enige i. Vi ville dog gerne have haft vedtaget vores ændringsforslag, der lyder, at folkebibliotekerne ikke må stille materiale til rådighed eller give adgang til materiale, som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, herunder navnlig materiale, som indeholder pornografi eller umotiveret vold. Denne ordlyd er en direkte kopi af ordlyden i lovgivningen om radio- og fjernsynsvirksomhed. I radio- og fjernsynsloven tolkes dette ikke som censur, og naturligvis har det heller intet med censur at gøre i forbindelse med biblioteksloven. Selv om vi fik stor opbakning til vort ændringsforslag, blev det ikke vedtaget, og trods ministerens svar under debatten vil vi alligevel stemme for lovforslaget, og vi vil så forvente, at kommunerne er mere ansvarlige over for landets børn og unge, end ministeren var i sit svar til Kristeligt Folkeparti. Hermed sluttede forhandlingen. Afstemning Lovforslaget vedtoges med 99 stemmer (S, V, KF, SF, CD, RV, EL og KRF) mod 11 (DF og FRI); 1 (Frank Dahlgaard (UP)) stemte hverken for eller imod. Anden næstformand (Henning Grove): Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren. Lov om biblioteksvirksomhed 163

L 78 (som vedtaget): Forslag til lov om biblioteksvirksomhed. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. maj 2000 Forslag til Lov om biblioteksvirksomhed Kapitel 1 Folkebibliotekernes formål og virksomhed 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. Stk. 3. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt. 2. Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende. 3. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en anden kommunalbestyrelse om hel eller delvis biblioteksbetjening. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt 1) etablere biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er afskåret fra selv at komme på biblioteket, 2) tilpasse bibliotekernes åbningstider til brugernes behov og 3) oprette filialer eller iværksætte andre betjeningstilbud, hvor kommunens størrelse og karakter gør det hensigtsmæssigt. Stk. 3. Lederen af et folkebibliotek skal have en relevant faglig baggrund. Stk. 4. Kommunalbestyrelser kan nedsætte et biblioteksråd med henblik på samordning af biblioteksvirksomheden mellem flere kommuner. 4. Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale parter fastsætte nærmere regler om folkebibliotekernes materialer og benyttelsen af disse. Reglerne kan blandt andet vedrøre indholdet af bibliotekernes materialesamlinger, bibliotekernes mulighed for i særlige tilfælde at Lov om biblioteksvirksomhed 165

opkræve depositum for udlån samt deres mulighed for at begrænse udlån af materiale. 5. Folkebibliotekerne står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer. Forpligtelsen til udlån vedrører de materialer, der er nævnt i 1, stk. 1. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal gennem deltagelse i det almindelige lånesamarbejde søge at skaffe brugerne det materiale, som biblioteket ikke selv råder over. 6. Folkebibliotekerne kan oprette og drive afdelinger i virksomheder og institutioner eller træffe aftale om biblioteksbetjening af sådanne. Stk. 2. Udgifter til biblioteksbetjening af statslige, amtskommunale og andre institutioner, der ikke henhører under kommunerne, afholdes af institutionerne. 7. Kommunens folkebiblioteker samarbejder med kommunens skolebiblioteker. Der benyttes de samme katalogiseringssystemer m.v. inden for folke- og skolebiblioteksområdet. Kapitel 2 Statslige opgaver på biblioteksområdet Statens opgaver 8. Staten fremmer samarbejdet i biblioteksvæsenet og virker for, at brugerne gennem folkebiblioteket har adgang til de statslige og statsstøttede bibliotekers materialer, jf. 9-18. Centralbibliotekerne 9. Centralbibliotekerne virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at søge at fremskaffe materiale, i det omfang folkebibliotekerne ikke selv råder over materialet, jf. 11. 10. Kulturministeren afgør efter forhandling med de kommunale parter, hvilke folkebiblioteker der tillige skal virke som centralbiblioteker. Stk. 2. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til, at bibliotekets materialer, personale og lokaler er af en sådan standard, at den særlige centralbiblioteksopgave kan løses på en forsvarlig måde. 11. Kulturministeren indgår aftale om centralbiblioteksvirksomheden med den kommune, hvis folkebibliotek skal varetage denne funktion. Stk. 2. Aftalen skal omfatte en beskrivelse af de opgaver, som centralbiblioteket varetager for den kreds af folkebiblioteker, som betjenes. Aftalen skal indeholde en beskrivelse af de ydelser, som centralbiblioteket stiller vederlagsfrit til rådighed. Aftalen kan blandt andet vedrøre opgaver, der tager sigte på regional samordning inden for et afgrænset geografisk område og på at styrke den faglige kompetence i bibliotekerne. 12. Staten afholder udgiften til centralbiblioteksvirksomheden. Stk. 2. Statens bevilling til centralbibliotekerne fastsættes på de årlige finanslove. 166 Lov om biblioteksvirksomhed

De statslige biblioteker 13. Staten driver en række biblioteker med henblik på betjening af læreanstalter, institutioner og forskningen. Stk. 2. Et statsligt bibliotek står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet samt udlån af materialer og deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for bevillingen til biblioteket. Stk. 3. Et bibliotek, der modtager tilskud fra staten, står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet samt udlån af materialer og deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for tilskuddet til biblioteket. Stk. 4. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende ministre nærmere regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers forpligtelser, der er nævnt i stk. 2 og 3. Reglerne kan blandt andet vedrøre bibliotekernes mulighed for i særlige tilfælde at opkræve depositum for udlån samt deres mulighed for at begrænse udlån af materiale. Ved regelfastsættelsen vil der kunne tages hensyn til særlige forhold ved de enkelte biblioteker. 14. Statsbiblioteket virker som overcentral for folkebibliotekerne ved 1) at stille bøger, tidsskrifter og andre egnede materialer til rådighed for folkebibliotekerne, 2) at formidle lån fra ind- og udland, 3) at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante institutioner samt 4) at varetage en central depotbiblioteksfunktion for folkebibliotekerne. 15. Danmarks Blindebibliotek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale til bibliotekerne med særligt henblik på informationsformidling til blinde, svagtseende, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst. Danmarks Blindebibliotek formidler lån fra ind- og udland i tilknytning til folkebibliotekernes betjening af den omtalte gruppe af brugere. Stk. 2. Danmarks Blindebibliotek kan rådgive biblioteksvæsenet om forhold af betydning for betjeningen af gruppen af brugere, der er nævnt i stk. 1. Øvrige statslige opgaver 16. Staten afholder udgiften til udarbejdelse af nationalbibliografien, der indgår i den nationale fælles bibliotekskatalog. Stk. 2. Staten bidrager til, at den nationale fælles bibliotekskatalog i videst muligt omfang stilles til rådighed for enhver ved adgang via Internet. 17. Staten yder tilskud til det tyske mindretals biblioteker i Sønderjylland. Stk. 2. Staten kan yde tilskud til biblioteksbetjening af andre særlige grupper. Lov om biblioteksvirksomhed 167

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsaflæggelsen, revisionskompetencen og revisionens udførelse for tilskud, der udbetales i henhold til stk. 1 og 2. Kulturministeren kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang. 18. Staten yder tilskud til udvikling inden for folke- og skolebiblioteksområdet. Kapitel 3 Særlige bestemmelser Folkebibliotekerne 19. Lån af materialer fra folkebiblioteket og betjening på biblioteket er vederlagsfrit for brugeren, jf. dog 20 og 29. 20. Kommunen kan opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er knyttet til folkebibliotekernes betjening, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Kommunen kan desuden sælge viden, som er oparbejdet i folkebiblioteket i forbindelse med løsning af de almindelige biblioteksopgaver. Kommunen kan forarbejde og videreudvikle denne viden med henblik på salg. Salget skal tilrettelægges på en sådan måde, at det ikke påvirker varetagelsen af de almindelige biblioteksopgaver i et urimeligt omfang. Stk. 2. Ydelser, der er nævnt i stk. 1, skal være udtrykkelig rekvireret af brugeren. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af og opkrævningsformen for vederlaget for de ydelser, der er nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Såfremt ydelserne, der er nævnt i stk. 1, udbydes i konkurrence med private, skal priserne på ydelserne fastsættes på markedsmæssige vilkår, således at de ikke medfører urimelig konkurrence. Stk. 5. Kommunens salg af ydelser, der udbydes i konkurrence, må ikke over en treårig periode give samlet underskud. Stk. 6. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med indenrigsministeren nærmere regler om prisfastsættelse efter stk. 4 og regnskabsaflæggelse i forbindelse med kommunernes salg af ydelser, der er nævnt i stk. 1, jf. stk. 4 og 5. 21. Kommuner kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden. Gebyret kan højst udgøre 20 kr. for materialer, som en bruger har lånt samtidig, som har samme lånetid, og som afleveres samlet, dog højst 10 kr. for børn og unge under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 7 dage, vil gebyret kunne forhøjes til 110 kr., dog højst 55 kr. for børn under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 30 dage, vil gebyret kunne forhøjes til 220 kr., dog højst 110 kr. for børn under 14 år. Stk. 2. Beløbene, der er nævnt i stk. 1, reguleres pr. 1. januar, første gang den 1. januar 2001, med satsreguleringsprocenten, idet der afrundes til beløb, der er delelige med 5. 22. Ved deltagelse i lånesamarbejdet kan en kommune opkræve betaling fra en 168 Lov om biblioteksvirksomhed

anden kommune for lån, dog ikke for lån, der formidles som led i varetagelse af centralbiblioteksfunktionen. Betalingen kan ikke pålægges brugeren. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for opkrævning. 23. Kommunen kan med et rimeligt varsel opkræve betaling, såfremt en bruger fra en anden kommune låner materiale fra folkebiblioteket. Betaling opkræves hos brugerens bopælskommune og kan ikke pålægges brugeren. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for opkrævning. 24. Kommunen kan opkræve et gebyr af brugeren for udstedelse af erstatningslånerkort. De statslige biblioteker 25. De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3, udlåner materiale og yder betjening på biblioteket vederlagsfrit for brugeren, jf. dog stk. 27, stk. 1 og 29. 26. De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3, formidler lån til folkebibliotekerne uden betaling. 27. De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til 13, stk. 2 og 3, kan opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er knyttet til biblioteksbetjeningen, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende ministre nærmere regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers ydelser, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre, hvilke ydelser der kan opkræves betaling for, herunder størrelsen af betalingen. 28. Et statsligt bibliotek kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden. Gebyret kan højst udgøre 5 kr. pr. materialeenhed. Såfremt overskridelsen er mere end 7 dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 25 kr. Såfremt overskridelsen er mere end 30 dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 50 kr. Beløbene reguleres pr. 1. januar, første gang den 1. januar 2001, med satsreguleringsprocenten, idet der afrundes til beløb, der er delelige med 5. Stk. 2. Statsstøttede biblioteker kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden i medfør af stk. 1. Fælles bestemmelser 29. En aftale mellem et bibliotek og en leverandør eller rettighedshaver om levering af materiale til en afgrænset brugerkreds kan omfatte bestemmelse om, at Lov om biblioteksvirksomhed 169

materialelevering til brugere uden for kredsen sker mod betaling af et særligt forbrugsbestemt licensgebyr. Et bibliotek kan bestemme, at et sådant gebyr pålægges brugeren. 30. Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre bestemme, at bibliotekerne skal opkræve gebyr for bestilling af materiale via internetadgang til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog. Stk. 2. Opkrævningen foretages af det bibliotek, som ekspederer bestillingen til brugeren. Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre nærmere regler om opkrævning af gebyret, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre gebyrets størrelse, opkrævningsformen samt undtagelser fra betalingsforpligtelsen. 31. Et bibliotek kan udelukke en bruger fra at låne på biblioteket, såfremt vedkommende i væsentligt omfang har misligholdt sin forpligtelse til at aflevere lånte materialer i ubeskadiget stand. Stk. 2. Udelukkelse fra at låne på biblioteket kan tillige finde sted, såfremt en bruger skylder at betale gebyr, der er fastsat efter 21 og 28. Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre nærmere regler om udelukkelse. Reglerne kan blandt andet vedrøre retningslinjer for udelukkelse, varsel og udelukkelsesperioden. 32. Der er udpantningsret for gebyrer, som er fastsat efter 21 og 28, såfremt det skyldige beløb udgør 200 kr. eller derover. 33. Ubetalte gebyrer efter 21 og 28, stk. 1, kan af indrivelsesmyndigheden med tillæg af omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Endvidere indtræder en kommune for et beløb, der svarer til de ubetalte gebyrer med tilæg af omkostninger, i retten til udbetaling af overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt fremskyndet skattetilbagebetaling efter kildeskatteloven. Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse. Stk. 3. Inddrivelsesmyndigheden kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan overføres elektronisk. 34. I forskrifter om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse for ubetalte gebyrer efter 33, stk. 2, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 170 Lov om biblioteksvirksomhed

35. Bibliotekerne fastsætter et reglement for brugernes benyttelse. Reglementet skal omfatte bestemmelser om låneridentifikation, lånetiden, opkrævning af depositum, misligholdelse af forpligtelsen til at aflevere lånt materiale i ubeskadiget stand, opkrævning af gebyrer og vederlag samt udpantning. Stk. 2. Folkebibliotekernes adgang til at opkræve en afgift for overskridelse af lånetiden, jf. 18 i lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v., opretholdes indtil den 31. december 2000. 38. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. Kapitel 4 Afsluttende bestemmelser 36. Loven træder i kraft den 1. juli 2000. Samtidig ophæves lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v. Stk. 2. Retten til at låne musikbærende materialer og multimedier på andre folkebiblioteker end bopælskommunens bibliotek, jf. 5, stk. 1, har dog først virkning fra den 1. januar 2003. Stk. 3. Folkebibliotekernes samt de statslige og statsstøttede bibliotekers opkrævning af gebyrer for overskridelse af lånetiden efter reglerne i 21 og 28 har dog først virkning fra den 1. januar 2001. 37. Indtil kulturministeren efter denne lov har udpeget de biblioteker, der skal virke som centralbiblioteker, opretholdes de hidtidige centralbiblioteker, jf. 8 i lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v. Endvidere opretholdes tilskudsordningen til Københavns og Frederiksberg Kommuner til den del af biblioteksvirksomheden, der svarer til centralbiblioteksvirksomheden, jf. 11 i nævnte lov. Lov om biblioteksvirksomhed 171

172 Lov om biblioteksvirksomhed

Nyhavn 31 E 1051 København K Tlf. 33 73 33 73 Fax 33 73 33 72 E-post bs@bs.dk ISBN: 87-87012-80-4 Lov om biblioteksvirksomhed BIBLIOTEKSSTYRELSEN