DFDS tester teknologi mod svovlforurening Wade Star rider med på energibølgen En livslang læring

Udgivet af Maskinmestrenes Forening august 2009 nr. 8 DFDS tester teknologi mod svovlforurening Wade Star rider med på energibølgen En livslang læring

Maskinmestrenes Forening Sankt Annæ Plads 16, 1250 København K Tlf. +45 3336 4920, Fax +45 3336 4949 E-mail: mf@mmf.dk www.mmf.dk Bank: 5033 100400-7 Kontortid: Mandag-fredag kl. 9-12 & 12.30-15 Formand Per Jørgensen tlf. 3336 4922 mobil 4052 1153 pej@mmf.dk Arbejdsmarkedsafdeling og administration Sekretariatschef Kaare Lund Nielsen Tlf. 3336 4935 mobil 2022 3001 kln@mmf.dk Chefjurist Rolf Trier Tlf. 3336 4938 mobil 2883 3618 rt@mmf.dk Juridisk konsulent, Cecilie Ørum Petersen Tlf. 3336 4926 mobil 2166 5722 cp@mmf.dk Juridisk konsulent Jens Vegge Bjørck Tlf. 3336 4933 mobil 6120 6568 jvb@mmf.dk Juridisk konsulent Per Olsen Tlf. 3336 4937 po@mmf.dk Faglig konsulent Maria Damm-Henrichsen Tlf. 3336 4931 mobil 4141 5153 mdh@mmf.dk Sekretær Susanne Storm Hansen Tlf. 3336 4921 mobil 3034 8403 ssh@mmf.dk Sekretær Helle Mühlendorph Tlf. 3336 4934 hm@mmf.dk Sekretær Rikke Rauff Bune, barsel Stud.jur. Maiken Dreyer Christensen Tlf. 3336 4923 mdc@mmf.dk Økonomi Bogholder Birgit Ottosen Tlf. 3336 4936 mobil 2513 3433 bo@mmf.dk Kommunikation Journalist Jan B. Jensen Tlf. 3336 4932 mobil 2011 8550 jj@mmf.dk Kursus og konferencer Afdelingschef og direkør for Dansk Køledag Lisbeth Groth Haastrup Tlf. 3336 4927 2267 6131 lgh@mmf.dk Assistent Sarah Bregnhøj Tlf. 3336 4930 mobil 2339 1721 sb@mmf.dk Redaktion Maskinmesteren Ansvarshavende redaktør Formand, Per Jørgensen Redaktør Jan B. Jensen Annoncer Mediekonsulent Bent Nielsen Tlf. 7610 1146 bni@rosendahls.dk Næste nummer udkommer 10. september 2009. Deadline for annoncer og debatindlæg er 24. august. Indsendte bidrag er ikke nødvendigvis udtryk for Maskinmestrenes Forenings eller redaktionens synspunkter. Abonnement 600 kr. årligt Grafisk produktion og tryk Rosendahls Leder Geotermi til opvarmning Geotermisk varme fra Jordens indre strømmer ud mod jordoverfladen, og geotermi er en vedvarende energikilde, der i kombination med andre typer af vedvarende energi kan indgå i varmeforsyningen. Hovedstadens Geotermiske Samarbejde, HGS, vurderer, at de geotermiske reserver alene i hovedstadsområdet kan dække mere end 30 pct. af behovet for fjernvarme i hovedstadsområdet i flere tusinde år. Et tilsvarende potentiale findes flere steder i verden. Som et væsentligt fremskridt til at udnytte det store potentiale er der nu udstedt tilladelse til indvinding af geotermisk energi til HGS i hovedstadsområdet, til DONG VE A/S i Sønderborg-området og Dansk Geotermi ApS i Nordjylland. Jeg finder det væsentligt for energiforsyningen og landets økonomi, at Energistyrelsen giver flere tilladelser til at udnytte jordens indre varme. Et geotermisk anlæg ved Thisted blev sat i drift allerede i 1984. Anlægget er koblet sammen med byens kraftvarmeanlæg (affaldsbaseret). På Amager begyndte varmeproduktion fra et geotermisk anlæg i 2006, og et anlæg i Sønderborg forventes igangsat i nærmeste fremtid. I Sønderborg er det hensigten at erstatte naturgasbaseret fjernvarmeproduktion med geotermisk varme. Regeringen og folketingets målsætninger om at begrænse afhængigheden af fossile energikilder betyder, at der skal sættes en ekstraordinær indsats i gang for at skaffe en større del af energiforsyningen fra vedvarende energikilder. Derfor er en øget udnyttelse af geotermi vigtig. Samarbejde sikrer effektivisering til søs IMO s Miljøbeskyttelseskomite støtter forslag om at betale et bidrag ved køb af brændstof til skibe i international fart. Der er enighed om en arbejdsplan for det videre arbejde med at udvikle et markedsbaseret instrument i IMO. Desuden er der enighed om at udvikle et energieffektivt designindeks for nye skibes miljøpræstationer baseret på designkrav i byggefasen. Jeg finder det væsentligt for den fortsatte udvikling i skibsfartens energieffektivisering, at IMO er klar til at stå i spidsen for at skibsfarten kan bidrage med flere løsninger til gavn for indtjeningen i rederierne og beskyttelsen af miljøet. Forslaget om at betale et bidrag ved køb af brændstof til skibe i international fart sikrer indbetaling til en fond, som bl.a. kan anvende provenuet til at finansiere klimatiltag i udviklingslandenes handelsflåder. De fleste søfartsnationer er enige om, at IMO er det rette forum til at udvikle instrumenter til at reducere CO2-udledningen fra skibe. Arbejdsplanen præsenteres på IMO s generalforsamling i slutningen af 2011. At det derudover er lykkedes komiteen at udarbejde retningslinjer for et operativt indeks for energieffektivitetsplaner for skibe er et væsentligt fremskridt. De konkrete forslag er redskaber til brug for besætningerne og rederierne i deres bestræbelser på at øge energieffektiviteten. Oplag 10.400 Per Jørgensen, formand Forsiden: Indbygning af en scrubber i DFDS-færgen Tor Ficaria. Scrubberen er den første, der anvender både fersk- og havvand. Foto: Aalborg Industries 2 Maskinmesteren august 2009

Indhold 6 Simpelt energicheck kan give stor CO2-gevinst 8 Energicheck sparede 80.000 m 3 gas 12 Motivation bedre end påbud og tvang 18 DFDS-færge tester teknologi mod svovlforurening 20 En livslang læring 24 Wade Star rider med på energibølgen 29 Få det optimale ud af pensionen 12 30 Innovation skal belønnes 30 Studerende tilbydes fjernundervisning 32 Ledighedstal 33 Nyt om navne 34 Møder og arrangementer 36 Ny proces kan hente mere gas ud af biomassen 38 En klassikers svære start 20 40 Produktnyt 41 Stillingsannoncer 24 Tlf. +45 45 93 71 00 Fax +45 45 93 47 55 info@pumpegruppen.dk PUMPE GRUPPEN A/S Fad- og beholderpumper Doseringspumper Membranpumper Centrifugalpumper Maskinmesteren august 2009 3

Ajour 09 Ajour 2009 Odense Congress Center Torsdag 26. november & Fredag 27. november Maskinmestrenes Forening Maskinmestrenes Forening Sankt Annæ Plads 16 1250 København K Telefon: 3336 4920 Fax: 3336 4949 E-mail: mf@mmf.dk www.mmf.dk Tilmeld dig nu til Ajour Tilmeld dig nu til maskinmestrenes erhvervskonference, Ajour 2009, i dagene 26.-27. november i Odense Congress Center. Foruden udstillingen med den nyeste teknologi vil konferencen igen i år byde på spændende og inspirerende foredrag om bl.a. Management & Technology, psykisk og fysisk arbejdsmiljø samt personlig udvikling. Som optakt til Danmarks værtskab for klimatopmødet sætter Ajour også fokus på maskinmestrenes bidrag til et bedre klima. Fredag 27. november kan du blandt andre møde Jason Watt og Thomas Blachman. Jason Watt Fordi jeg vil En tragisk trafikulykkede kostede Jason Watt en karriere i international motorsport. Han er i dag lammet fra brystet og ned. Fordi jeg vil handler om: Mod, viljestyrke, engagement, at arbejde fokuseret på at nå sine mål, ikke at give op, og ikke mindst handler det om viljen til at ville. Det handler om Jason Watts måde at tackle tilværelsen på og om kampen tilbage til livet. Thomas Blachman Geni eller idiot? Valget er dit! Thomas Blachman er en af de få personer, der offentligt tør tage stilling og slipper af sted med det. Hvad enten det drejer sig om innovation, ledelse, udvikling, nytænkning, perfektionering eller i det hele taget vovemod - så har Blachman på baggrund af sin unikke tilgang taget stilling og er ikke bange for at sætte spørgsmål ved friheden til selvstændig tankegang. Thomas Blachman udfordrer normalitetens bånd og inspirerer til at tænke og debattere ud fra nye vinkler: Hvordan udskifter man normaliteten med genialiteten? Prisen for medlemmer af Maskinmestrenes Forening er kr. 1.995 + moms (ekskl. hotel, men inkl. konferencemiddag). Prisen for ikke-medlemmer er kr. 2.995 + moms (ekskl. hotel, men inkl. konferencemiddag). Tilmelding: Maskinmestrenes Forening Lisbeth Groth Haastrup tlf. 3336 4927 e-mail: lgh@mmf.dk

Forsvarets uddannelser Et springbræt eller et ståsted for livet BLIV KONTRAKTOFFICER I SØVÆRNET OG FÅ OPLEVELSER OG VARIATIONER I HVERDAGEN UDDANNELSESSTART FEBRUAR 2010 Som kontraktofficer i søværnet arbejder du som leder indenfor teknik eller navigation. Vi supplerer din uddannelse med en overbygning på 9 måneder, hvor du kan vælge den tekniske eller taktiske linie. Som teknisk officer arbejder du som elektro- eller driftsofficer. Taktiske officerer arbejder indenfor områder som navigation og våben. Valget er dit. Du får opgaver ombord på søværnets skibe herhjemme, på internationale operationer og i farvandene omkring Færøerne og Grønland. Længden af togterne er max. 3 måneder og ofte under 1 måned. Forsvaret www.forsvaretsuddannelser.dk Spar energi, penge og skån miljøet med en varmepumpe Med en varmepumpe eller køleløsning fra Cronborg, opnår du væsentlige økonomiske besparelser på din varmeregning - samtidig med at du passer på miljøet. Cronborg tilbyder nøglefærdige varmepumpe og køleløsninger til industrien. Løsningerne sikrer dig billigere varme og køl baseret på fremtidssikret, miljøvenlig varmepumpeteknik. Der sælges direkte til virksomheder, el-, vvs- og køle installatører og via rådgivere til både nybyggeri, renovering og optimering. Med en langt mindre kwh-pris og meget kort tilbagebetalingstid, så opnår du besparelser på bund-linien fra 1. dag Vi sælger varmepumper med fremtidssikre kølemidler (grøn profil). Vi har varmepumper der producere billigt rumvarme. Vi har varmepumper der producere varmt vand op til 80 grader. grafiskvaerksted.dk Cr Nupark 51. DK-7500 Holstebro. tlf +45 4026 9550. cronborg.dk. info@cronborg.dk Maskinmesteren august 2009 5

Energioptimering Simpelt energicheck kan give stor CO2-gevinst Virksomheder og etage byggerier kan spare 20 pct. af energien ved et energicheck af varmeanlæggene. Det giver stor CO2-gevinst. Af Eskil Sørensen Alt for mange varmeanlæg i virksomheder og i etagebyggerier er slet ikke toptunede. Der ligger store gevinster og venter med en lille indsats. Et forholdsvist enkelt energicheck vil gennemsnitligt kunne skære 20 pct. af varmeregningen. Dermed ville Danmark med et slag have klaret næsten en mio. tons CO2 ud af de 13 mio. tons CO2, der mangler for at opfylde forpligtelsen efter Kyoto-protokollen i 2008-12. Det er syv pct. af forpligtelsen. Besparelserne er billigere at opnå end traditionelle varmebesparelser ved hjælp af isolering. Fagmagasinet Maskinmesteren har spurgt flere energirådgivere fra elselskaber, ingeniørfirmaer og fra Danfoss EnergyTrim, hvor meget der typisk spares, når anlæggene gennemgås og optimeres. Svarene varierer fra 10-15 pct. til 25-30 pct. for virksomheder og lidt mindre for etagebyggerier. Så ikke alene ville brugerne opnå besparelser, samfundet ville også nyde godt i form af CO2-besparelser. I virksomheder kan vi ofte spare 25-30 pct.. Der kan det tit betale sig at indføre natsænkning af temperaturen. I boligforeninger er det lidt sværere. Der er det nok snarere 10-15 pct., siger maskinmester Jørgen Seerup, som er leder af Danfoss EnergyTrim. Han understreger, at der er noget at komme efter i næsten alle anlæg. Vi når altid mindst 10 pct., siger han. Danfoss EnergyTrim har for eksempel sparet 48 pct. på varmeforbruget i byggemarkedet Stark i Lemvig og 26 pct. i boligbyggeriet Elmegården i Struer alene ved justeringer og minimale investeringer i nye ventiler og lignende. Det store syddanske energirådgivningsselskab Enervision har tilsvarende erfaringer. Man kan roligt sige, at vi tit finder 20-25 pct. alene ved at gennemgå det tekniske anlæg, siger energirådgiver og ingeniør Thomas Clausen, Enervision. Danfoss har erfaring for, at besparelserne koster mindre end besparelser opnået ved isolering. Man taler meget om energibesparelser i form af isolering af vinduer og døre. Det er bare ret dyrt. Det koster tit fire-fem kr. pr. sparet kwh. Hos Danfoss EnergyTrim er vi aldrig over en krone pr. kwh, når vi gennemgår varmeanlæg, siger han. Indregulering Ofte er anlæggene ikke rigtigt indregulerede. En indregulering af anlæggene kan som regel hurtigt betale sig. Vi taler om tilbagebetalingstider på et til tre år, siger Carsten Jørgensen, ingeniør og energikonsulent hos ingeniørfirmaet OBH. En indregulering består i, at man sørger for at vandet løber ud i de enkelte strenge af systemet med en passende temperatur ikke for lav, men heller ikke for høj. For høje temperaturer giver unødigt varmespild. Desuden omfatter en indregulering, at der løber de rigtige vandmængder ud i de enkelte strenge. Det kaldes også vandbalance, og det reguleres ved at stille på ventiler. Obligatorisk check Jørgen Seerup, Danfoss, mener, at eftersyn af varmeanlæg burde være obligatoriske. Man burde kræve, at minimum de større anlæg blev gennemgået. Man kunne spare rigtigt meget for en lille investering, siger han. Energiplanlægger og adjunkt ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathisen ser store perspektiver i gennemgang af varmeanlæggene. Vi ved, at der er mange problemer i de varmeanlæg. Det er jo helt vanvittigt, Jørgen Seerup: I virksomheder kan vi ofte spare 25-30 pct. 6 Maskinmesteren august 2009

Stort bidrag til CO2-regnskab at man kan gå ud og spare 20 pct. på et anlæg alene ved at stille på nogle ventiler. Det peger på, at der bør være en eller anden form for obligatorisk check af store energianlæg. Det er nogle meget nemme besparelser, man kan opnå. Problemet er, at mange virksomheder har meget lidt fokus på deres energiforbrug, fordi det udgør en meget lille del af deres omsætning, siger han. Brian Vad Mathiesen har i en årrække arbejdet med energiplanlægning og er blandt andet medforfatter til ingeniørforeningens nye klimaplan. Danmark er med en forventet årlig CO2-udledning på 67,8 mio. tons langt over Kyotomålet på 54,8 mio. tons CO2. Der mangler 13 mio. tons i regnskabet. Regeringen vil blandt andet lukke mankoen ved at købe CO2-kreditter i udlandet og ved at pålægge energisektoren større forpligtelser. Men syv pct. af Danmarks manko ville kunne findes alene ved at justere og optimere eksisterende varmeanlæg i virksomheder og etagebyggerier. Det viser Fagmagasinet Maskinmesterens beregninger. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse, har for Maskinmesteren beregnet, at det samlede CO2-udslip til opvarmning udgør 9,5 mio. tons. Heraf stammer 6,4 mio. fra boliger, 0,8 mio. tons fra offentlige bygninger og 2,3 mio. tons fra private virksomheder. En række energirådgivere har anslået energibesparelsen i virksomheder ved et enkelt energicheck til 20 pct.. Hvis der spares 20 pct. i virksomheder og i offentlige bygninger, svarer det til 0,6 mio. tons. I etageboliger vurderes besparelsen til 15 pct. Hvis etageboligerne står for en tredjedel af boligmassens varmeforbrug, svarer det til 0,3 mio. tons CO2. Med andre ord ville man ved at gennemgå virksomheders og etageboligers varmeanlæg kunne opnå en besparelse på 0,9 mio. tons CO2, svarende til syv pct. af Danmarks CO2-manko. Danmark vil med en forholdsvis beskeden indsats kunne spare 900.000 tons CO2. Det er nærliggende, at forestille sig, at der vil være tilsvarende besparelser at gøre i de private husstandes varmeanlæg. Beskyt pumper Beskyt Beskyt imod pumper pumper korrosion imod imod korrosion og slid med og og slid og slid slid Chesterton med Chesterton med med ARC Chesterton ARC komposit komposit ARC ARC komposit - og forlæng - herved - og - og forlæng - og levetiden forlæng herved herved betydeligt. levetiden levetiden betydeligt. betydeligt. - Spar 5-10% på energiforbruget -- - Spar - -- - Spar 5-10% - Spar 5-10% på ved på 5-10% på energiforbruget på på på ind- på energiforbruget ved ved ved indvendivendig med coating vendig coating komposit. af coating af af pumper af af af pumper af pumper med med komposit. med komposit. - Vore materialer kan -- - modstå Vore - - - - Vore materialer - både Vore materialer kan kan modstå kan kan modstå både modstå både både en ved en en ind- en indvendig coating af pumper korrosion, kemikalier korrosion, og slid. korrosion, kemikalier kemikalier og og og slid. og og og slid. og slid. Sponge Jet støvfri Sponge sand Sponge Jet Jet Jet støvfri støvfri sand sandblæse kan fra og fra og fra og kraftværker, fra og rensesystem, fra fra fra kraftværker, kan kan kan Chesterton ARC avanceret Chesterton Chesterton ARC ARC avanceret ARC avanceret avanceret - Vi har 12 års referencer - blæse - Vi - Vi Vi - Vi - har - Vi har - fra Vi og 12 Vi 12 - har kraftværker, 12 rensesystem, Vi års 12 har 12 års 12 referencer års 12 års blæse referencer års keramisk komposit keramisk belæg keramisk keramisk komposit komposit komposit belæg belæg belæg til at til til at op til 15 ninger til at flader imod til at til at og til at og af og Jotun Fusion Epoxy til at til at op til 15 ninger til at flader imod kemisk og til at industrien til og at offshore sektoren. af og Jotun Fusion Epoxy til at svømmebade, spildevandsselskaber, op til 15 ninger til at beskytte ståloverflader imod korrosion, kemisk Jotun Fusion Bonded Epoxy genanvendes op til 15 gange, svømmebade, spildevandsselskaber, ninger til at beskytte ståloverflader imod korrosion, kemisk Jotun Fusion Bonded Epoxy genanvendes op til 15 gange, til og at af til at og af og komposit belægninger til at Fjerner forurening af syrer og industrien og offshore sektoren. komposit belægninger til at Fjerner forurening af syrer og et og fra et og slid (sepa imod fra med et tørt et og fra et angreb, erosion og slid (sepa imod fra klorider med et tørt system. og slid fra et tørt angreb, erosion og slid (separatorer, tanke, beholdere, rør, beskytte imod korrosion fra klorider med et tørt system. angreb, erosion og slid (separatorer, tanke, beholdere, rør, beskytte imod korrosion fra klorider med et tørt system. - Vi i - Vi i til rør, - Vi kan i alle til tanke, rør, (rør, - Vi tanke, i i - Vi i - Vi kan i alle til ratorer, tanke, rør, (rør, - Vi tanke, kan i alle rør, (rør, - Vi kan beskytte pumper i alle materiale til saltvand (rør, tanke, beholdere, Udvikler minimalt affald til - Vi kan beskytte pumper i alle materiale saltvand (rør, tanke, beholdere, Udvikler minimalt affald til og og såvel nye som rør, rør, og og såvel nye som gamle ventiler, og nye deponi (tanke, rør, og behandler såvel nye som gamle pumper. rør, pumper, cykloner). ventiler, søvandsfiltre). deponi (tanke, beholdere, rør, og behandler såvel nye som gamle pumper. pumper, cykloner). ventiler, søvandsfiltre). deponi (tanke, beholdere, rør, kedler, indendørs blæsning) kedler, kedler, indendørs kedler, indendørs indendørs blæsning) blæsning) blæsning) - Benyt pumper i - billigere - - Benyt - -- - Benyt materialer pumper - Benyt pumper i i pumper i og billigere i i i i billigere i i billigere materialer materialer og og og og og og og beskyt dem i stedet beskyt med beskyt en dem beskyt indvendig i i dem i stedet i dem i i i stedet i med i stedet en med en med indvendig indvendig coating. coating. coating. coating. Global Solutions, Local Service. Global Global Solutions, Global Global Local Solutions, Global Local Local Solutions, Service. Local Local Local Service. Local Service. Sponge Sponge Jet Jet Jet støvfri støvfri sand sandblæse og og rensesystem, og pumper kan kan kan imod Beskyt blæse genanvendes op op til op til 15 15 til gange, 15 gange, med Fjerner Fjerner forurening Chesterton forurening af af syrer af syrer og og og AR Udvikler Udvikler minimalt minimalt affald affald til til til - og forlæng herved levetide Aasiaatvej 5b Aasiaatvej Aasiaatvej 5b 5b 5b 5b DK 5700 Svendborg DK DK 5700 DK 5700 Svendborg 5700 Svendborg Tel.: +45 62 20 Tel.: 20 Tel.: 58 +45 Tel.: +45 62 62 +45 20 62 20 62 20 20 58 20 58 20 58 58 KOMPOSIT KOMPOSIT A/S A/S A/S A/S Fax.: +45 62 20 Fax.: 15 Fax.: 14 +45 Fax.: +45 62 62 +45 20 62 20 62 15 20 15 20 14 15 14 15 14 14 mail@jakob albertsen.dk mail@jakob albertsen.dk www.jakob-albertsen.dk www.jakob-albertsen.dk Chesterton ARC avanceret keramisk komposit belægninger til at beskytte ståloverflader imod korrosion, kemisk angreb, erosion og slid (separatorer, tanke, beholdere, rør, pumper, cykloner). - - - Jotun Fusion komposit belæ beskytte imod saltvand (rør, ta - ventiler, søvand - Global Solutions, Local Service. Maskinmesteren august 2009 Aasiaatvej 5b 7

Energioptimering Energicheck sparede 80.000 m 3 gas Maskinmester Peter M. Jensen, Danfoss EnergyTrim, har fintunet Tempurs varmeanlæg og sparet 13 pct. af gasforbruget. Andre steder har han opnået 50-60 pct. besparelse. Af Eskil Sørensen Foto Lars Skaaning Peter M. Jensen har skruet og justeret på ventiler og styring til varmeanlægget mange gange hos vestfynske Tempur. Resultatet af hans arbejde er, at virksomheden har sparet 80.000 m3 naturgas eller 13 pct. af forbruget. Dermed sparer virksomheden 400.000 kr. om året. De 13 pct. er kommet hjem udelukkende ved at justere anlægget. Der har ikke været foretaget væsentlige investeringer, og medarbejderne har den samme varmekomfort. Vi har været rundt ved alle ventiler, alle blandesløjfer og alle rør for at konstatere nøjagtigt, hvordan anlægget fungerer, siger Peter M. Jensen. Anlægget er blevet toptunet, så der for eksempel nu køres med en lavere fremløbstemperatur i varmeanlægget om sommeren end om vinteren for at begrænse varmetab. Der er ikke så meget hokus-pokus i det. Vi udfører bare en forebyggende vedligeholdelse, siger Peter M. Jensen. Han er 34 år og uddannet maskinmester i 1997. Han har været med fra starten i Danfoss EnergyTrim-ordning i 2006, og hans erfaring med energieftersynene er, at man stort set kan finde besparelser i alle virksomheder. Jeg tror omkring 70 pct. af alle de varmeanlæg, som jeg undersøger, har større eller mindre fejl. 80-90 pct. af anlæggene kan optimeres. I stort set alle de sager, vi har med virksomheder, er tilbagebetalingstiden på investeringen under et år, siger han. Typisk er der en besparelse mellem 15 og 25 pct. i virksomhederne. Men enkelte steder er besparelsen ved et energitrim helt oppe på 50-60 pct. - Der er større potentiale på virksomhederne end der er i boligforeninger, siger Peter M. Jensen. Overrasket Fra Tempurs side er der stor tilfredshed med besparelsen. Det er klart over vores forventning, så meget der er sparet. Jeg er blevet overrasket over, så mange fejl Peter har kunnet finde, siger Palle Jørgensen, vedligeholdelseschef hos Tempur. Tempur ligger i Aarup på Vestfyn, producerer ergonomiske madrasser og har 225 medarbejdere. Tempur stod med en forholdsvis stor gasregning til opvarmning, men havde TYPISKE FEJL Maskinmestrene hos Danfoss EnegyTrim ser en række fejl i virksomhedernes varmeanlæg. Nogle af de oftest forekommende er: - Styringen af anlægget virker forkert eller er helt ude af drift. - Anlægget er indstillet med for høj fremløbstemperatur. Dermed er der varmespild. - Ventiler virker ikke og kan ikke åbne og lukke som tiltænkt. - På fjernvarmeforsynede varmeanlæg løber fjernvarmevandet for hurtigt igennem en varmeveksler med det resultat, at det slet ikke bliver tilstrækkeligt afkølet. - Ventilation kører i døgndrift. Det koster et stort varmeforbrug. ingen konkrete mistanker om fejl og mangler i varmesystemet. Ren justering Varmeanlægget hos Tempur manglede ifølge Peter Jensen ikke noget. Alt udstyr til regulering var her, også et velfungerende CTS-anlæg, men det var ikke indstillet optimalt. Så det har været ren justering, siger Peter M. Jensen. På andre virksomheder kan anlæggene være mangelfulde eller nedslidte. Så kræver det investeringer, men til gengæld kan der være langt højere besparelser at gøre. Peter M. Jensen har et par steder sparet op til 60 procent af varmeudgiften. Besparelsen på Tempur er kommet til veje ved at hele anlægget er blevet efterset og forkerte funktioner er blevet rettet. Desuden er temperaturer på op til 25 grader i nogle haller sat ned til omkring 20 grader, men hele tiden, så de ansatte har oplevet det som behageligt. Sænkelsen af 8 Maskinmesteren august 2009

temperaturen er sket gradvis i små skridt af en halv eller hel grad. Varmen bliver i hver produktionshal reguleret i en varmesløjfe, og i nogle af produktionshallerne har Peter M. Jensen kunnet spare over 30 pct. energi. I andre haller skal der af hensyn til produktionen af skummadrasser være en høj temperatur, så der har man ikke kunnet nedsætte temperaturen. Styring sat ud af kraft Noget af det første Peter M. Jensen fik øje på hos Tempur var, at kaskadestyringen af virksomhedens tre gaskedler var sat ud af kraft af en såkaldt brændestyring, der slet ikke virkede efter hensigten. - Kedlerne kørte konstant, og det var ikke rationelt, siger Peter M. Jensen. Kedlerne leverede konstant 100 grader varmt vand uanset om varmebehovet var stort eller lille. På en lun dag behøver fremløbstemperaturen ikke at være mere end Peter M. Jensen og Palle Jørgensen, th.

Energioptimering NEDSLIDTE VARMEANLÆG En ikke ubetydende del af danske virksomheders varmeanlæg er håbløst nedslidte. - Vi ser mange steder, hvor anlæg er slidt helt ned, og hvor der skal investeres i nyt udstyr for at få anlægget up to date. Vi ser gamle styringer, som slet ikke fungerer mere og anlæg, som ikke er blevet testet og gennemgået i 20 år, siger maskinmester Peter M. Jensen fra Danfoss EnergyTrim. - Mange af de steder må vi sige, at hvis vi skal gennemføre nogle energibesparelser, så skal der investeres. Til gengæld er der rigtigt meget at spare. 60 grader. Derfor blev brændestyringen deaktiveret. Han fandt også ud af, at en af blandesløjferne simpelthen var forkert sat sammen, så det gav en forkert funktion. Et andet fokusområde har været vandbalancen i systemet. Der er i nogle tilfælde løbet for lidt varmt vand ud til nogle kaloriferer og for meget ud til andre. Det har Peter M. Jensen rådet bod på ved at indregulere strengreguleringsventiler. Palle Jørgensen, vedligeholdelseschef hos Tempur, tv.: Det er klart over vores forventning, så meget der er sparet. Jeg er blevet overrasket over, så mange fejl Peter M. Jensen har kunnet finde. 10 Maskinmesteren august 2009

Han forstår godt, at de ansatte på virksomhederne ikke altid har blik for de muligheder for besparelser, som ligger. I en travl hverdag kan jeg godt forstå, hvis man ikke har tid til at fordybe sig i at optimere et varmeanlæg til dagligt. Vi kan bedre gøre det, fordi vi kun er her for at undersøge varmeanlægget, siger han. Undervejs har Peter M. Jensen også justeret et ventilationsanlæg. Der var en varmegenvinding, der ikke fungerede, fordi der var to anlæg, der kørte i modstrid med hinanden, siger han. DETEKTIVARBEJDE Maskinmester Peter M. Jensen er glad for sit arbejde som medarbejder ved Danfoss EnergyTrim. Det er spændende at finde frem til besparelsesmulighederne. Det er lidt af et detektivarbejde at finde dem. Det er ikke raketvidenskab, men når man måned for måned kan se resultaterne, så er det meget tilfredsstillende. Kunderne er som regel også meget tilfredse med besparelserne, siger han. Peter M. Jensen arbejder hovedsageligt med EnergyTrim, men han udfører også almindeligt servicearbejde for Danfoss. Natsænkning For nyligt er Tempur også begyndt på at sænke temperaturen i produktionshallerne om natten og i weekenderne, da der kun arbejdes i begrænset omfang. Vi kører med sænkning af temperaturen om natten og i weekenden og i helligdagene, fortæller Palle Jørgensen, Tempur. Sænkningen skete efter samråd med Peter M. Jensen. Peter M. Jensen har løbende justeret på, hvornår nattesænkningen kan sætte ind, og har fundet ud af, at den godt kan sætte ind lidt før arbejdstids ophør uden at medarbejderne oplever en dårligere komfort. Det vil give en yderligere besparelse ud over de 13 pct. Peter M. Jensen: Vi ser gamle styringer, som slet ikke fungerer mere og anlæg, som ikke er blevet testet og gennemgået I 20 år. Maskinmesteren august 2009 11

Energioptimering Motivation bedre end påbud og tvang Mens opgaverne for maskinmestrene i Slots- og Ejendomsstyrelsen tidligere bestod i at varetage drift og vedligehold, er fokus nu udvikling og rådgivning om energibesparelser. Af Peter Jürgensen Foto Lars Møller De tre maskinmestre i Slots- og Ejendomsstyrelsens driftsafdeling gør klogt i altid at have en kuffert klar. De er ansvarlige for driften af ca. 450 statslige ejendomme med et samlet areal på omkring halvanden million kvadratmeter, og en af deres væsentligste opgaver består i at yde energirådgivning til lejerne i styrelsens ejendomme. Disse omfatter blandt meget andet slotte, arkiver, ministerier, statslige styrelser og museer spredt rundt i Danmark samt på Færøerne og i Grønland. Indtil for få år siden var antallet af ejendomme, som medarbejderne skulle tage sig af, endnu ret overskueligt. Siden da er styrelsens arealforpligtelse imidlertid mere end tredoblet, hvilket har øget arbejdsmængden. I 2005 fik man således ansvaret for Domstolsstyrelsens bygninger. To år senere kom politiets bygninger til, og for at få organisationen til at hænge fornuftigt sammen, er holdet af medarbejdere derfor øget i takt med arealudvidelserne. - Sker der ét eller andet på en ejendom, skal vi enten have fat i en ejendomstekniker, en lokal servicemedarbejder eller også skal vi selv rekvirere håndværkere, forklarer teknikchef og maskinmester Mogens Olsen, som har været ansat i Slots- og Ejendomsstyrelsen i snart 40 år. - Gennem de senere år har vi fået flere nye energiordninger, som vi har måttet forholde os til. Først fik vi VKO-ordningen. Derefter fulgte ELO-ordningen og senest har vi fået Energimærkningsordningen. På den måde har vi hele tiden været i stand til at energioptimere ejendommenes basisinstallationer ved at arbejde ud fra de tidligere energirapporter. - EMO-ordningen indebærer, at vi i dag får undersøgt selve bygningskonstruktionen og med udgangspunkt i den aktuelle tilstand bliver der foretaget en varmetabsberegning på tag, vinduer og murværk. Når rapporten er udarbejdet, sender vi de nødvendige opgaver i udbud til forskellige rådgivere, siger Mogens Olsen. Den hele bygning Med udgangspunkt i forbruget i 2006 har de statslige institutioner fået besked på at reducere energiforbruget i deres bygninger med 10 pct. frem til 2011. I den forbindelse spiller bl.a. EMO-rapporterne en helt central rolle, idet de skal bruges til at påvise de energibesparelser, som er mulige at gennemføre. Mogens Olsen har stor sympati for ordningen, fordi den gør det muligt at vurdere ejendommenes energiforbrug på en langt mere effektiv måde end tidligere. - Vores syn omfatter jo nu hele bygningsskallen samt de tekniske basisinstallationer. Besparelsesforslagene påvises punkt for punkt, ligesom rapporterne oplyser om den årlige besparelse, om den skønnede investering samt tilbagebetalingstiden. Eksempelvis får lejeren oplyst om en cirkulationspumpe i varmeanlægget bør udskiftes til en mere energibesparende model. De får med andre ord nogle klare retningslinier. Alt i alt er det en stor, men også spændende udfordring at arbejde med EMO-ordningen, fordi vi via den er i stand til at tilpasse os en ny måde at drive ejendommene på, hvor energioptimeringen betragtes som en helhed og ikke som noget isoleret, siger han. Behov for koordinering En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter, som Energistyrelsen sidste år bad Ea Energianalyse, NIRAS og RUC om at udføre, konkluderede, at der i høj grad er behov for en justering af de mange og vidt forgrenede energispareaktiviteter. Mange af disse aktiviteter er født på vidt forskellige tidspunkter, hvilket rapportens forfattere fandt problematisk, fordi forudsætningerne til stadighed ændrer sig. Eksempelvis har indførelsen af CO2- kvoteordningen i år for alvor betydet forhøjede elpriser i hele Europa, hvilket ikke mindst de energiintensive virksomheder har kunnet mærke. Imidlertid er hele buketten af energispareaktiviteter ikke blevet tilpasset efter indførelsen af disse kvoter. I evalueringen anbefales det derfor, at aktiviteterne bliver justeret kraftigt. Heri er Mogens Olsen enig. 12 Maskinmesteren august 2009

Der er stor vilje til gennemførelse af energi besparende forslag, mener teknikchef og maskinmester Mogens Olsen fra Slots- og Ejendomsstyrelsen. Et af problemerne består i, at staten fortæller sine styrelser, at de skal spare 10 pct. af energien samt at de skal reducere CO2-udledninen uden, at de to faktorer nødvendigvis behøver at hænge sammen. Mange af vores lejere forsøger at tænke grønt, hvad angår energiforbrug. Det er helt nødvendigt at anskue vores miljø- og energiadfærd som en helhed, hvis vores samlede udledning af skadelige gasser i atmosfæren skal nedbringes. Der fokuseres meget bredt og via flere spor. For at få det fulde udbytte af energispareindsatserne er det derfor vigtigt at alle indsatserne koordineres. Denne koordinering vil efterfølgende påvise hvilke energiprojekter, som kan resultere i de største besparelser, siger Mogens Olsen. De laveste frugter er plukket Det er i dag et krav, at såfremt en energibesparende investering har en tilbagebetalingstid på fem år eller derunder, er offentlige institutioner forpligtet til at gennemføre sådanne investeringer, og det skal ske inden for en periode på fire år. Hos Slots- og Ejendomsstyrelsen har man valgt altid at gennemføre disse forslag i det følgende finansår. Så snart vi har en EMO-rapport i hus, lægges den ind i vores 10-årsbudgetter, så vi har det nødvendige overblik over økonomien. Og det sker ganske ofte, at vi foreslår sådanne investeringer, for de får konsekvenser mange år frem i tiden, konstaterer Mogens Olsen. De tidligere energiordninger fokuserede udelukkende på de tekniske basisinstallationer. De laveste frugter er således nu plukket. Næste skridt bliver derfor at gennemføre energibesparelser med en tilbagebetalingstid på mere end fem år. Disse kan f.eks. finde sted i forbindelse med ombygninger, renovering eller isolering af kældre og lofter. Mogens Olsen påpeger, at potentialet for besparelser fortsat er meget stort. Termografimålinger har påvist, hvordan den enkelte ejendom kan energioptimeres. Da mange af ejendommene er fredede, kan det imidlertid være svært at energioptimere klimaskærmen uden at det berører en fredning. Forbruget skal synliggøres Hvordan vurderer du statslige institutioners vilje til at energioptimere? Det er mit indtryk, at der er stor vilje til at gennemføre energibesparende forslag. Ministerier og styrelser kan godt se formålet med de energispareindsatser, der bliver anbefalet i de forskellige rapporter. Rapporterne peger både på energibesparende forslag, der skal udføres af Slots- og Ejendomsstyrelsen som udlejer, f.eks. basisinstallationer som varmeanlæg og ventilationsanlæg samt lejerens egne forpligtelser, f.eks. belysning, serverrum og IT, siger Mogens Olsen. Maskinmesteren august 2009 13

Mogens Olsen vurderer, at potentialet for besparelser fortsat er stort. Udfordringen er især de fredede bygninger.

Slots- og Ejendomsstyrelsens personale har et godt kendskab til den enkelte ejendom og lejer og kan derfor hjælpe lejeren, ofte i samarbejde med eksterne rådgivere, når det gælder optimering af energien i lejemålet. Ideen med at synliggøre de enkelte ejendommes energiforbrug, så de enkelte lejere i venskabelighed kan konkurrere med andre institutioner om at nedbringe energiforbruget, virker motiverende. Selv om der gennem de senere år er opnået mærkbare resultater, ikke mindst hvad angår elforbrug, tør Mogens Olsen dog ikke sætte tal på hvor meget der samlet set er sparet. Sammenligninger skal gennemføres på lige vilkår og vilkårene er yderst uensartede i statens ejendomme. De kan f.eks. være opført på forskellige tidspunkter og bruges til vidt forskellige formål, lige som antallet af medarbejdere pr. kvadratmeter har betydning. Ressourcerne vil imidlertid aldrig være tilstrækkelige til at kunne gennemføre samtlige energibesparende forslag, mener Mogens Olsen. Derfor er helhedsbetragtningen vigtig, så der sættes ind hvor de fleste besparelser opnås for de færreste midler.

At tale til den gode vilje Han er ikke i tvivl om, at de største udfordringer for Slots- og Ejendomsstyrelsens driftsafdeling består i, at opgaverne er så mangeartede og foregår under så forskellige betingelser også geografisk, at medarbejderne hele tiden skal omstille sig. Men det er nu også det, som gør arbejdet spændende. Når det gælder løsningen af driftsmæssige problemer er vi porten til hele Slots- og Ejendomsstyrelsen. Dermed har vi et rigtig godt udsyn, når vi skal vurdere tilstanden af mange offentlige bygninger. Er det mest effektivt at inspirere og anbefale eller har det størst gennemslagskraft at påbyde energisparetiltag? Jeg vil så afgjort foretrække guleroden frem for stokken. Hvis man fortæller folk, at de kan spare så og så meget ved f.eks. at ændre på drifttiderne for ventilationsanlægget, er den pædagogiske effekt langt større end hvis man tager embedsmandskasketten på og forlanger ændringer. Påbud og tvang har aldrig været effektivt. I stedet skal du tale til folks gode vilje og få dine medmennesker med på vognen. Vi skal jo samme vej Mogens Olsen: Når det gælder løsningen af driftsmæssige problemer er vi porten til hele Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Ny rektor i Fredericia Maskinmester Peter Bønke, rektor for Fredericia Maskinmesterskole gennem de seneste tre år, er fratrådt sin stilling. Prorektor, maskinmester Torben Dahl er konstitueret som ny leder. LINDEMANN Marine Products Ph.d. om skibes sejlads Danmarks Tekniske Universitet, rederiet A.P. Møller-Mærsk og uddannelsesinstitutionen SIMAC i Svendborg har indgået et samarbejde om et Ph.d.-studie for en af SIMACs undervisere, lektor Søren Vinther Hansen. Målet med studiet er at udvikle et system, der kan forudsige et skibs sejlads så tæt på virkeligheden som muligt. Med et sådant system vil man kunne beregne, hvordan man bedst kan optimere driften og dermed spare brændstof og begrænse udledningen af miljøskadelige stoffer, siger Søren Vinther Hansen. Han har fået lov til at benytte A.P. Møller-Mærsks database over daglige data fra rederiets 250 skibe. AFPRØVET OG ANBEFALET AF ROLLS ROYCE MARINE STÆVNRØRSLÆKAGE? stoppes effektivt med Lindemanns MPS Lindemanns stævnrørs- og skruepasta er udviklet til stævnrør og skruesystemer med tætningssystemer af grundtyperne Cederval og Simplex. Pastaen har blandt andet til formål, at fungere som dynamisk flydebarriere på skibe som oplever lækage og dermed sikrer skibets fortsatte drift frem mod næste planlagte klasning. Mekaniske akseltætninger til alle formål. Pastaen opløses i den eksisterende stævnrørsolie, hvorefter den føres med olien frem til punktet hvor lækagen er. Pastaens kemiske kompleksitet og ingrediensernes forskellige vægtfylde gør, at pastaen som følge af skrueakslens og skruens centrifugalkraft lagdeles og danner en dynamisk flydebarriere, som effektivt mindsker eller stopper olieforbruget. Diamantbelægning gennem 10 år. Designet for lange standtider. MPS serien indeholder 4 varianter MPS 890, MPS 895, MPS 896 og BioLube Stævnrørsfedt MPS 890 kan anvendes som OEM produkt ved samling af skruer, stævnrør og styremaskiner m.m. Anvendelsen af MPS 890, sikrer optimal præcision i tilspændningen af komponenterne og beskytter pakdåser og tætningsringe ved samling. Endelig yder produktet enestående korrosions- og slidbeskyttelse for alle metaller. MPS 895 og MPS 896 kan anvendes som OEM produkt, eller som dynamisk flydebarriere, i stævnrør og skrue ved pludselig opståede utætheder under drift. Ved tilsætning som OEM i nybygninger, sikres bedre smøring og en heraf følgende slidreduktion. Samtidig sikres størst mulig tæthed gennem hele aggregatets levetid og en heraf væsentlig reduktion i forbruget af stævnrørsolie. BioLube Stævnrørsfedt er udviklet for at sikre optimal smøring af rorstammer og til fedtsmurte stævnrør. I modsætning til almindeligt stævnrørsfedt, bevarer Bio- Lube sin konsistens selv ved høj og vedvarende belastning, hvilket betyder optimal beskyttelse af de mekaniske dele i længere tid. Produktet nedbrydes ikke af havvand. HUHNSEAL Telefon 4390 4720 E-mail huhnseal@huhnseal.dk Lindemann Enhøjsvej 16-20 DK-3450 Allerød Tlf. +45 4814 1111 Fax +45 4814 0900 info@lindemann.dk www.lindemann.dk Maskinmesteren august 2009 17

Grøn teknologi DFDS-færge tester teknologi mod svovlforurening Ny teknologi til rensning af skibes udstødningsgas med vand er netop blevet monteret i DFDS-færge. Det er første gang, at en så stor scrubber er sat i drift på et skib. Af Nicolai Østergaard nic@ing.dk Artiklen er leveret af Når DFDS-færgen Tor Ficaria i august går i drift mellem Irmingham og Gøteborg, kommer det til at ske med en scrubber i skorstenen. Scrubberen som kan sammenlignes med en brusekabine, hvor skibets udstødningsgas på vej op gennem skorstenen renses af nedadgående vandstrømme skal i efteråret testes under overvågning af eksperter fra MAN Diesel, Aalborg Industries og DFDS selv. Scrubberen er den største, der hidtil er sat i drift på et skib, og de praktiske udfordringer har været mange. Alle komponenter er billedligt talt SCRUBBEREN RENSER RØGEN Tor Ficaria har som det hidtil største skib fået installeret en scrubber til rensning af røgen. Scrubberen er den første, der anvender både fersk- og havvand. 4 1. Udstøgningsgas fra motoren ledes igennem såkaldte venturi-enheder, der øger hastigheden på røggassen. Når gassen møder vandet, sker en udrensning af partikler. Samtidig nedkøles gassen fra ca. 200 C til ca. 70 C. 1 2 3 2. Salt- eller ferskvand. Systemet anvender ferskvand i et lukket kredsløb, når færgen er tæt på kyster og i havn og saltvand på åbent hav. 3. Hovedscrubber. Den store scrubber indeholder et fyldmateriale, i form af plastic-bolde. Derved skabes en stor overflade. Vandet risler ned over fyld-elementene, og udstødningsgassen bevæger sig modsat vandstrømmen. Ved en kemisk reaktion omdannes svovldioxid fra røggassen og omdannes til svovl-sulfat, der ledes ud i bunden. Kilde: Aalborg Industries Grafik: Lasse G. Jensen 90 mm 4. Renset røggas. Røgen er nu renset for ca. 98 pct. svovl og 80 pct. partikler. 18 Maskinmesteren august 2009

Indbygningen af den nye scrubber på DFDS-færgen Tor Ficaria har i sig selv været en fysisk udfordring. lirket ind med skohorn på grund af pladsproblemer, siger funktionschef for Green Technologies i Aalborg Industries, Olav Knudsen. Som den eneste scrubber på markedet har Tor Ficarias scrubber mulighed for at bruge havvand såvel som ferskvand til røgrensningen. Fordelen ved dobbeltsystemet er, at man i kystnære områder slår over til ferskvand, som ikke udledes, men i stedet recirkuleres. Når skibet er på åbent hav, kan rensningen foregå med havvand, samtidig med, at det akkumulerede ferskvand renses og udledes. Overvågning af motor For motorproducenten MAN Diesel har projektet først og fremmest handlet om at sikre, at Tor Ficarias 28.000 HK totaktshovedmotor bibeholder sin driftspålidelighed uden at overskride standarder og certificeringer. Jesper Arvidsson, Superintendent Marine Engineer, MAN Diesel, peger på, at motoringeniørerne først og fremmest har skullet løse problemer omhandlende såkaldt øget modtryk i udstødningssystemet. Scrubberen fungerer populært sagt som en prop i skorstenen, hvilket påvirker turboladerens performance. Da udstødningsgassen også skal passere igennem scrubberen skabes et ekstra modtryk, som virker tilbage mod motoren og risikerer at få motortemperaturen til at stige uhensigtsmæssigt. Samtidig betyder forsnævringen i udstødningsrøret, at udstødningsgassen får svært ved at slippe fri af turboladeren. Og hvis modtrykket på turboladerens afgang stiger for meget, går det ud over turboladerens virkningsgrad. Givtig investering Ved at lægge færge til projektet, får DFDS mulighed for at få førstehåndskendskab til en teknologi, som rederiet har en stor interesse i ikke alene i miljømæssigt, men også i et kommercielt perspektiv. Fuelolie med lavt svovlindhold som alle skibe på DFDS hjemmebane i Nordsøen og Østersøen er forpligtet til at have i tankene er nemlig markant dyrere end den gammeldags fuelolie med et svovlindhold på 4,5 pct. Dette har stor betydning for et rederi som DFDS, som er i skarp konkurrence med lastbiltransporten. Men med scrubber har Tor Ficaria tilladelse til at tanke den billige, men svovlholdige olie. Scrubberen vil hurtigt tjene sig ind, hvis vi kan bruge billig fuelolie med højt svovlindhold, men alligevel forurene mindre. Det er en måde at holde omkostningerne på, siger seniorinspektør Arne Blåberg, DFDS. Han vurderer, at scrubberen vil betyde et forøget brændstofforbrug på cirka halvanden pct. Aalborg Industries vurderer, at hvis afprøvningerne går planmæssigt, kan scrubber anlæg udbydes til salg ved årsskiftet. Projektet støttes af Miljøstyrelsens budget til Miljøeffektiv teknologi og er en del af projekt Renere Skibsfart et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening. Maskinmesteren august 2009 19

Karriere og uddannelse En livslang læring Der er fart over 52-årig maskinmester Hans Bloch, som både uddanner sig som autoriseret VVS installatør og passer installationer på Århus Universitetshospital Af Ib Christensen Foto Anders Brohus Det, der kan få mig hurtigst ud af røret, er brandalarmer og når strømmen forsvinder. Så smider jeg alt, hvad jeg har i hænderne og farer af sted. Det siger 52-årig maskinmester Hans Hagelkvist Bloch, som har været ansat i 22 år på Aarhus Sygehus midt i byen, hvor han og otte andre maskinmestre i teknisk afdeling holder installationer kørende, der dækker et areal svarende til 400 velvoksne parcelhushaver. Århus sygehus omfatter Samsø Sygehus, Marselisborg Hospital, det gamle amtssygehus og det gamle kommunehospital. Til daglig fungerer jeg som den praktiske gris og tekniske blæksprutte, som kender de fleste problemer ind og ud og rådgiver håndværkere, der kan spørge mig til råds, når de bliver sat på projekter. Under ferier og sygdom går han som stedfortræder for souschefen ind som funktions- eller arbejdsleder og rydder op i papirdyngerne, når de er fraværende, så der ikke ligger for mange bunker, når de vender tilbage. Hans Bloch har den udvidede maskinmester-eksamen og som autoriseret el-installatør specialiseret sig i hospitalets forsyningsanlæg. Han kan få sin lyst styret, da der alene i en af sygehusets bygninger er monteret 100 forskellige eltavler. Alligevel begyndte han sidste år på den to-årige GVS-uddannelse. Hver tirsdag kører han til Slagelse og ser frem til at få 20 Maskinmesteren august 2009

autorisation som GVS-installatør næste år. Den skal ruste ham til at klare alle VVSopgaver på sygehuset og give de mange eksterne håndværkere et mere kvalificeret med- og modspil. Mange af håndværkerne er ved at gå på pension og erstattes af yngre, som får alderssnittet til at falde. Født i 1956 er Hans Bloch en mand i sin bedste alder og helt på toppen fysisk og mentalt. Landkrabbe efter ulykke Hans Bloch blev i november 1983 udklækket som maskinmester fra Svendborg Maskinmesterskole og valgte traditionelt et job hos rederiet AP Møller, hvor han gennem fire år sejlede verdenshavene tynde ombord på supertankere, stykgodsskibe, produkttankskibe, gastankere, containerskibe og fik oplevet næsten hele verden i tilgift. Jeg var i Østen, USA, Sydeuropa, Persergolfen og mange, mange andre steder. Da det var produkt- og gastankere, havde vi længere ophold i havnene end maskinmestre på andre skibstyper, så jeg var heldig og fik tid til at besøge mange steder og studere livet i og udenfor havnebyerne. En ulykke i 1987 satte dog en brat stopper for karrieren ombord. En oliebrænder eksploderede direkte op i ansigtet på Hans Bloch, som pådrog sig tredjegradsforbrændinger i hele ansigtet og på halsen. Heldigvis skete ulykken, da skibet lå til kajs i Swansea i Wales. Hans Bloch blev behandlet på Hvidovre Hospitals brandsårsafdeling, og han slap fra ulykken uden varig skamfering takket være en dygtig professor, nu afdøde Bent Sørensen. Ansigtet helede fint op, men skibene havde mistet deres magi, og et job som maskinmester på land trak. Kastes ud i jobs på sekunder Hans Bloch var heldig at få sit nuværende job på det Aarhus Kommunehospital AK, som maskinmestrene enkelt og mundret kalder sygehuset, der i dag i tidens uransagelige ånd kryptisk er døbt Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus, Nørrebrogade. Han husker tydeligt, hvordan de gamle smede dengang brokkede sig højlydt over en dårlig arbejdsplads, og hvordan han som nyankommen simpelt hen ikke fattede, hvorfor de trods deres utilfredshed alligevel alle skulle holde 25 års jubilæum på sygehuset. Så ringe kan hospitalet altså ikke have været for dem, konkluderer Hans Bloch, som også selv har været særdeles glad for arbejdspladsen, der har givet ham mange, berigende oplevelser og mulighed for udvikling i jobbet. Jeg har det godt her på hospitalet, der har et meget fleksibelt arbejdsmiljø, stor alsidighed i opgaverne, en god omgangstone og et dejligt arbejdsklima, så jeg har aldrig følt mig fristet til at vende tilbage til skibene. Arbejdet ombord på et skib er langt mere stift og regelret med service og vedligehold af maskineriet. Som maskinmester på et sygehus får jeg mange flere og langt mere afvekslende udfordringer. Når afdelinger rundt om på sygehuset ringer med tekniske problemer, opstår der pludselig situationer, som jeg med sekunders varsel bliver jaget ud i at løse. Til daglig er der dog ikke nødvendigvis altid hektisk. Afdelingen beskæftiger 100, heraf 50 håndværkere, folk i tegnestue, sekretariat og 20 med rengøring, så der er altid noget, som skal klares, og det hører til sjældenhederne at opleve to dage der er helt ens. Brand, sikkerhed og nyt hospital Til specialopgaverne hører kontakten til brandvæsnet, hvor Hans Bloch som ansvarlig for brandudstyret dagligt besvarer spørgsmål om brandudstyr fra hospitalets afdelinger, giver alle nye et brandkursus og råber vagt i gevær, når reglerne overtrædes: Nogle afdelinger har pladsmangel Maskinmesteren august 2009 21

Hans Bloch nyder sit yderst alsidige job som praktisk gris og teknisk blæksprutte. og ønsker at stille udstyr op i flugtvejene eller kiler branddørene op på vid gab, så afdelingerne mister deres sikkerhed. Så må jeg beordre branddørene lukket og rådgive om, hvor udstyret kan placeres. I visse sager kontakter jeg brandvæsenet eller søger dispensation. Ud over almindelig el, vand og ventilation, er jeg ansvarlig for ABA, ADK og AIA Automatisk Brand Alarm, Automatisk Adgangs Kontrol og Automatisk Indbruds Alarm og holder kontakt til systemleverandørerne. Vi indgår servicekontrakter, men råder selv over erfarne, specialiserede elektrikere med erfaringer i disse systemer. Hans Bloch arbejder også i en gruppe af maskinmestre fra Skejby og teknikere fra Tage Hansens Gade om at skrive en drejebog for installationer af stærkstrøm med projektfolk og rådgivere på det Nye Universitetshospital i Skejby. Personligt tvivler han på, at han som medarbejder vil se kæmpehospitalet stå færdigt, men glæder sig over, at hans viden og erfaring vil indgå i milliard-projektet mange år frem. En anden udfordring er, at indføre standarder, så sygehuset får en ensartet, konsekvent opbygning af alle de tekniske installationer, gulvbelægninger, lofter, vinduer, døre og ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang et stykke arbejde skal udføres. De er en hjælp til rådgiverne og de udførende. Læring varer hele livet Dygtiggørelse og jobtilfredshed hører sammen, man kan altid lære og bruge det i dagligdagen, konstaterer Hans Bloch og forklarer, at han forventer flere og varierende udfordringer, når den to-årige uddannelse er færdig næste sommer. Jeg vil godt videreuddanne mig med en ekstra uddannelse, da afdelingen mangler en autoriseret VVS-installatør til sanitet og afløb, mens naturgas er ikke aktuelt, da sygehuset er koblet til fjernvarmenettet i Århus. Da det nye tilbud til efteruddannelse kom frem, drøftede jeg mulighederne med min chef, som syntes det lød fornuftigt. Som autoriseret VVS-installatør må jeg underskrive og tage ansvar for installationerne uden at tilkalde installatører udefra, men vil fortsat bruge eksterne til akutte, daglige trivialiteter og ved større byggesager. Med GVS-uddannelsen kan jeg bedre argumentere med håndværkerne, når de siger sådan plejer vi at gøre og fortælle dem, hvordan vi ønsker tingene ordnet, finde fejlene, sørge for at installationerne er lovlige, underskrive og dokumentere. - Vi bruger to-tre eksterne VVS- og Elinstallatører for at få den fleksibilitet, der ligger i at skifte og give leverandørerne lidt modspil. Nogle gange kan den ene installatør ikke skaffe ledige håndværkere eller montører, og så henvender vi os til en af de andre. Nej tak til pensionisttilværelse Som jeg har det nu, trækker jeg mig ikke tilbage, når jeg er hverken 60 eller 62 år. Vi har en ingeniør, der fylder 70 og ikke har i sinde at holde op. Jeg kan ikke sige, hvordan jeg har det om 10 år, men som jeg har det nu, vil jeg ikke lade mig pensionere lige med det første. Hans Bloch kunne ellers sagtens slå tiden ihjel privat så bidt, han er af campingferier. Familien plejer at hægte campingvognen på krogen og drage ud i det danske sommerland eller til England, Sverige, Norge Tyskland for bare at nævne nogle af de steder, familien har camperet i Europa. 22 Maskinmesteren august 2009