1411-1420 1411. Den 24. marts 1411 underskrev biskop Johan i Kolding som forlover forliget imellem kong Erik og hertuginde Elisabeth af Slesvig og grev Henrik af Holsten 1412 28. oktober - Margrete 1 dør I 1412 holdt biskop Johan påske (3. april) hos nonnerne i Dalum og gav klosteret aflad; ligesom han og den 15. juli s.å. indviede højalteret i Seden kirke til jomfru Maria og pave Klemens og gav den aflad. Vindinge herreds tingsvidne om hr. Zabel Kirchendorffs gave til Nyborg kirke af 2 gårde i Kullerup, 2 gårde i Bovense og 1 gård i "Ulfolt" alle i Vindinge herred. 1412 21. maj, Danmarks Riges Breve 4. rk. bd. 12, nr. 420 Anders Jensen kaldet Brun, i Næstebølle pantsætter hr. Fin Ågesen i Løjtved en øde jord i Pederstrup i Lindelse sogn for 10 lybske mark. 1412 21. maj Repertoriet 5210. Pergament med 4 segl. RA langeland Nørre H. 4) Jeg Anders Jønss, som kaldes Brwn, i Næstebøle a.w. er skyldig velbaaren Hr. Fyn Agyss R. i Løghethwed 10 Mk. lybyske i gode Sølvpenninge, som i Fyn er gængse, for hvilke jeg pantsætter ham en øde Jord i Pædherstorp i Lwngelse Sogn, som Ælse Gryms før havde i Værge, med saadant Vilkaar, at han skal oppebære Frugt og Indgæld af Jorden, og naar Jorden skal løses, skal Løsning kyndes om Midsommerdag, og løses om Martens Dag næst efter. Og bygger Hr. F.A. nogen Bygning paa Jorden, skal den, naar Jorden løses, betales ham efter 4 Dannemænds Sigelse paa begge Sider. Sig. meum cum sig. discretorum Dn. Johannis Gamil plebani ecclesie Østerskærning, Jacobi Twess A. Et Petri Jøss consulis in Swineborgh. Datum in vig. pentecostes. 1412 8. september Danmarks Riges Breve 4. rk, bd. 12, nr. 433 Svend Udsen pantsætter alt sit gods på Langeland, som han har arvet sammen med sin hustru Kristine Andersdatter, til hr. Fin Ågesen (Løjtved) for 300 lybske mark. 1412 Danmarks Riges Breve 4. rk., bd. 12, nr. 494 Lydike Skinkel af Egeskov skøder en gård i Katterød, en i Sæden (Seden?) og en i Øster Skerninge til Predbjørn. 1412 Provst J.A. Lassen (dyrlæge P. Jensen) Kværndrup. Afskrift efter Klevenfeldt. LAO 1412 skjøder. Lydike Schinkel 3 Gaarde i Fyen til Predbjørn Podebusk 1412 omtales (*1412 Linndskoue) 1413 Den 6. juli 1413 gav biskop Johan med flere bisper (formodentlig i Roskilde, hvor de på den tid var nærværende i anledning af dronning Margrethes begravelse) aflad til Gausø Kloster, og den 26. juli s.å. underskrev han i Nyborg biskop Peder af Roskildes dom, hvorved Slesvig som et forbrudt len frakendtes de unge hertuger; i hvilken sag han det følgende år aflagde sit vidnesbyrd. 1413 modtog Svendborg et nyt kgl beskyttelsesbrev, der skulle sikre borgernes rettigheder over for de ulovlige havne. Page 1 of 5
1413 27. september Repertoriet 5295. Orig. Svendborg bys arkiv. Kopi indsendt 1648 /RA. Danske Kancelli. Vi Erick Konge hilser alle i Suenborg og vil, at ingen Gæst skal sælge Lærred i Swenburgh uden ved hele Stykker og ved Reb, og Klæde ved hele Stykker og halve og Humle ved "Thremmet" og Salt ved Tønder og ved Pund og Staal ved hele Fad og ikke anderledes, og forbyder vi hver mand noget Landkøb at gøre, men at de køber og sælger paa deres Bytorv, og forbyder vi hver Mand noget udføre eller udsejle af nogen havn uden udaf "lage" Havne, og at de tolder da for det, de udfører, paa det Sted og som dem bør, og at de ikke udfører af det, som forbudt er ud at føre af Landet. Thi forbyder vi osv. Datum Flensborg 4. fer. ante. f. Michaelis, nostro sub secreto impresso. 17. september. Kong Erik tager borgerne i Fåborg under sin beskærmelse og stadfæster de dem af kongerne i Danmark givne privilegier. 7. december Kerteminde stads privilegier, udstedte af kong Erik Ifølge museumsleder Johs. Olsen i en kort artikel fra 24.11. 1923 i S.A. skal der på Landsarkivet i Odense opbevares et gammelt håndskrift på pergament, skrevet i år 1413. "Det er skrevet af en gejstlig person, muligvis en munk, i Svendborg i nævnte år og det var anvendt som omslag til en bog, hvorved der beklageligvis er klippet noget af kanterne". -Og Olsen fortsætter. Det er et blad af et såkaldt antifonale, hvorved forstås et hæfte eller en bog med tekst og noder til de i såvel de romersk som de græsk-katolske anvendte vekselsange, og i antifonalet angives melodien. - Dette mærkelige og sjældne gamle, middelalderlige pergament er skrevet eller prentet klart og tydeligt. Noderne er firkantede og sortfarvede, mens en del af teksten er rødfarvet. Noderne har ingen hals, men er anbragt på og mellem linierne. Det er ca 50 cm bredt og højt og sammenfoldeligt som et almindeligt nodehæfte. - Forneden på håndskriftet står følgende: "I det Herrens år 1413 er denne bog skrevet af broder Jens (eller Johannes) Nielsön til ære for den hellige Jomfru Maria til hendes kirke i Svendborg (Swineburgh) under omsorg af præsten og de øvrige sognefolk, hvis navne ere i livets bog. Amen." - Når der står "til ære for den hellige Jomfru Maria til hendes kirke", må det ubetinget være Vor Frue kirke, der har ejet pergamentet, og når skriveren kalder sig broder, og tillige præsten ved kirken nævnes, må det rimeligvis have været en munk, måske en munk fra franciskanerklostret. - Hovedsagen er, at for 500 år siden anvendtes disse noder med deres tekst i Vor Frue kirke i Svendborg. Da broder Jens eller Johannes Nielsen (muligvis munk i Franciskanerklosteret i Svendborg ) i 1413 udfærdigede denne flotte node til ære for den hellige jomfru Maria til hendes kirke i Svendborg, har det åbenbart været med livet som indsats. - På en blog på nettet om bibelforskning kan man i hvert fald læse, at forskere ved Syddansk Universitet i knoglerester fra grave i bl.a. Gråbrødreklosteret i Svendborg har fundet rester af kviksølv. Forskerne mener, at munkene kan have pådraget sig en forgiftning fra det røde blæk, der blev brugt, da det har indeholdt en giftig kviksølvforbindelse. 1414 1415 Den 30. marts 1415 indviede biskop Johan Hening Torkildsen, degn ved Godsted kirke på Lolland til præst ved samme. 1416 fødes 26. februar Christoffer 3. af Bayern Page 2 of 5
Den 24. marts 1416 indviede biskop Johans vikar, biskop Severin nogle altre i Orte kirke, og gav aflad til Balslev kirke (4. maj); ligeledes indviede han altre i Hårby (1.april), Brænderup (15? maj), Allerup (10 aug.), Ellested (24.aug.), Allerup ell. Ollerup (7.septbr.), Gudbjerg (10.oktbr.) og gav aflad til Fennerup (Findstrup?) og Hundstrup (4.novbr.). Endvidere indviede han altre i Svanninge (8. novbr.) og S. Broby (22.novbr.) og gav Hellerup kirke aflad; han udførte også på denne sin rejse andre bispelige forretninger. (Pastor A. Crone) 1417 11. november - Martin 5 vælges til ny pave af koncilet i Konstanz. Det afslutter pavekirkens splittelse. Den 3. februar 1417 var biskop Johan med at dømme imellem kongen og Roskilde biskop om København; den 23 eller 24april s.å. gav biskop Severin 40 dages aflad til Tårs kirke på Lolland; og den 14. august s.å. stiftede biskop Johan et vikari ved Frue kirke i Svendborg. Samme og følgende år synes han at have besøgt Allested kirke. 14. august dokument på latin fra Hundstrup sogn i Sallinge herred Forsvunden gravsten i Gråbrødre klosterkirken i Svendborg. Knud Prange skriver: Sten med et våben: en lilje ledsaget af to blomster. Jeg kender ikke våbenet fra seglværket. Jeg læser omskriften som at her er begravet den adelige mand Peter Olsen som døde MCDXVII altså 1417. Hvad der står i de 3/4 hjørner tør jeg ikke rigtig gætte på - har du noget forslag? Ejler Hardenberg til Skjoldemose, Løgismose og Kjeldkær nævnes 1417 blandt kong Eriks forlovere ved forliget med hertugdømmerne, og 1425 beseglede han et vidne af Båg herredsting. Han var gift med Mette Pedersdatter Present, der døde 1475, og han var død før hende. Anders Pedersen (Panters) bror Jens Pedersen skrev sig til Løgismose fra 1387. Han døde 1417. Ifølge pastor A.Crone holdt Jens Pedersen til Løgismose, landsdommer i Fyn, henved 1407 med flere et møde om "at vise velgerninger imod prædikebrødrene i Odense". (Efter Vedel Simonsens optegnelser) - Jens Pedersen var gift 2 gange 1) Marine..., enke efter Johan Thorbensen. 2) Grethe Henriksdatter Broktorp. Med sidstnævnte fik han 3 kendte børn Peder Jensen (Panter), Bege Jensdatter (Panter) og Laurids Jensen (Panter), som blev gift med Mette Pedersdatter (Present). Sidstnævnte Laurids Jensen (Panter), der også skrev sig til Løgismose var død 1432. Mette Pedersdatter (Present) blev herefter gift 2. gang med Eiler Hardenberg og 3. gang med hr. Engelbrecht Albrechtsen Bydelsbak til Torbenfeldt (+o.1493). 1337 gav velbyrdig Tycho Vindsen og Frue Acheleje noget for Sielemesse til St. Knuds Altere. 1417 blev og givet endeel Gods til dette Alter og St. Knuds Gilde. Hovedgården Nakkebølle (*1417 Nackebølle) 1418 (1418 Schærninggæ) Vester eller Øster Skerninge 7. marts 1418. Frille Kerss bekender, at han har jord i leje af Vigerslev kirke for sin og sin hustru Udes levetid. Plattysk. 1419 1419 25? januar Repertoriet 5746. Orig. Svendborg bys arkiv. Kopi indsendt 1648. RA Danske Kancelli. Vistnok herefter: Resens Atlas IV, 424 Vi Erick Konge tillader, paa det vor og Kronens Købsted Suennborg maa desydermere forbedres og opholde Skat og Tynge, at Borgerne maa nyde en vor og Kronens Jord liggende langs op og ned paa begge Sider, indtil Page 3 of 5
Strømmen tager paa vor og Kronens Mølledam, til deres Græsgang og Behov, efterdi vi har Møllen til Kronen igen, dog vor og Kronens Strøm til vor Mølle dermed uforkrænket. Thi forbyder vi alle osv. Givet paa vort Slot Nyborg Pouels Dag under vort Sekret. I 1419 den 23. februar testamenterede, Grethe Brokdorp, enke efter landsdommer Jens Pedersen til Løgismose, en stor del af sit gods til Sortebrødrekloster i Odense "for sin mands og andre slægtninges sjæle". Testamentet blev bevidnet af hendes sønner, "Lars og Peder Jensen" (Panter), hendes fader, Henrik Brokdorp, hendes moder, Inger, Henrik Barsebeck og fru Cecilie. Ydermere står der: "velfortjente af samme munke var også væbnerne Tyge Tausen, hans broder, Kjeld Tausen og Borckard Limbek, som stiftede årtider". [Efter pastor A. Crones oversættelse efter S.R.D. I, 323] - Steen Basse nævnes 1419 og 1423 som lensmand på Nyborg slot. Biskop Severin gav i året 1419 aflad til Kværndrup kirke; og den 14.maj indviede han den, efter at den var ombygget; den 28 s.måned gav han aflad til Særslev? kirke. Den 23.juni s.å. beseglede biskop Johan i København forbundet imellem kong Erik og kongen af Polen; den 26. juni beseglede han sammeledes ærkebiskop Peders gavebrev til Ribe Domkirke. Og den 29. juni s.å. gav han med flere bisper sammesteds aflad til St. Klemens kirke i København. Den 31. juli s.å. beseglede han sammesteds med flere ridder Bent Nielsen kvittebrev til kong Erik angående Stækeholm Slot. Den 25. oktbr. s.å. holdt ærkebiskop Peder Lykke et koncilium i Odense og samme dag gav de der forsamlede bisper aflad til Egense kirke og ligeledes til Fraugde kirke. Endelig gav også ærkebispen sammesteds 5. novbr. s.å. Knudsbrødrene et beskyttelsesbrev. 1. august 1419 Dokument ang. Vester Åby kirke (latin) 1419 Provst J.A. Lassen (dyrlæge P. Jensen) Kværndrup. Afskrift efter S.R:D. Tom I pag 323. Min note: museumsinsp. Johs Olsen 26/1. 1922 Sv. Avis: Den 14. maj 1419 indvies kirken af biskop Johan III Ovesens vikar Hr. Severinus og fik da et nyt aflad" - 1419 gav Severinus epschcopus Tranqvillansis, den fynske Biskop Johannes Ovesens Vicarius in pontificalibus, - hvorfor siges ikke - Qverndrup kirke Aflad, og indviede samme Aars 14de Marts paa 4de S.? Paaske den igen paany opbygde Kirke. 1419 nævnes Jakob Ottesen Bild i Hesselagergård. Hans datter Maren Bild bragte ved ægteskab Hesselagergård til Henrik Friis (+tidligst 1468?), som nævnes dertil fra 1446 og fulgtes af sønnen Otte Friis (+1503), der skrives til Hesselagergård fra 1495. Åstrup (1419 Ostrop) Grønderupgård nævnes tidligst 1419, da det siges, at gården lå i Åby sogn. 1420 Biskop Johan er rimeligvis død i året 1420 og skal ligge begraven i St. Knuds kirke i Odense. 23. april 1420 Her Pæthær Naulæ Præst i Oby faaer paa Sallinghrds Ting et Tingsvidne, at han samme Dag fremledde et Sognevidne af de ældste og bedste i Oby Sogn, og intet Vidne imod gik, at den Jord Her Peder har østen til Oby Præstegaard, som Per Torkilhz har paatalt, var til Oby Præstegaard i 80 Vintre og mere, uilket og ukjært, og at de aldrig have hørt eller spurt, at Per Torkilssöns Kone eller hendes Moder havde nogen Ret dertil. Ligesaa vidnede et Tingsvidne af syv Mænd gilde og gjæve. Udstedt af Nes Finhz af Hödorp, der holdt Ting i Fogedens Sted, Her Page 4 of 5
Inggærner Abbed i Holmækloster, Hænnikæ Hwitkop, Temmæ Hwitkop, Mattes Aderssön (Bølle), Brejnikæ, Jens Temmæhz, Væbnere og Jes Anderss af Hödorp. Sallingherreds Ting St. Jørgens Dag 1420. Erik Andersen Ulfeldt til Kogsbølle dør 1420 den 8. juni 1420 pantsatte samme Grethe Broktorp, 2 gårde i Stenstrup sogn til Jens Finsen, provst i Assens. - "Nesse Pæderss" gård i Lille Løjtved (Lilla Løgetweth) og "Nesse Jonss" gård i Hundtofte (Honetoffte). Ifølge Stednavneudvalget er det første gang de 2 byer omtales på skrift. - I 1441 får vi flere oplysninger: "1441 bekjende ovennævnte Fru Grethe Henriksdatter i Lövitsmose (Løgismose), Jens Pedersens Efterleverske, og Mette Pedersdatter, Lars Jensens Efterleverske i Lövitsmose, at de have stiftet en evig Messe i Prædikebrødre-Kloster (Sortebrødrekloster) i Odense for Jens Pedersens, hans Sønners, Lars og Peder Jensens, deres Søsters, Jomfru Bekes, og alle christne Sjæle, for hvilken Messe Munkene skulde have 150 Mark; men siden de nu ingen rede Penge havde, pantsatte de dem, indtil de bleve indløste, 2 Gaarde i Thorpe og 3 i Aldrop". [Pastor A.Crone efter Vedel Simonsens optegnelser]. - Erik Ulsig hjælper os videre med identifikationen: "Anders Pedersen, Jens Pedersen af Løgismose og Højrup på Fyn og Sofie, gift med hr. Oluf Pedersen (Godov) af Nyrup, var børn af hr. Peder Laurisen, som var en søn af den bekendte mægtige drost Lauris Jonsen". - I 1326 blev Lauris Jonsen (Panter) af kong Valdemar forlenet med Langeland (Tranekær), som han beholdt til sin død 1340. 1332 skænkede samme drost Laurids Jonsen nogle ejendomme i Sørup til Sankt Jørgensgård ved Svendborg. (3 dombreve af 1372 og 1374) tilkendte Valdemar Atterdag hospitalet dette gods). 1420 8. juni Repertoriet 5853. Perg. med 4 segl. RA. Sunds H. 2) Jeg Grete Broktorps, Jesse Pæderss Efterleve af Louitzmose, er skyldig velbyrdig Hr. Jens Fyntzen Provst i Assnes og hans Brødre 30 lybske Mk. engilske Sølvmønt, for hvilke jeg pantsætter ham og hans Brødre mit Gods i Lilla Løgetweth (Nesse Pæderss) og 1 Gaard i Honetoffte (Nesse Jonss) i Stenstorpe Sogn, Suntz H., Frugt... Tjeneste at optage aarlig saavel det Aar, Godset løses, som andre Aar. Naar Godset skal løses, skal jeg kundgøre Hr. J.F. det 3 Thing paa Suntz H.s Thing før Johannis bapt. Dag Midsommer, og det skal da løses Mortens Dag næst efter for rede Penge Sølvmønt i Fynn gænge. Sig. meum cum sig. honorabilium Laurencii Jenss, filii mei de Løuetzmose, Hinrici Jacobi rectoris ecclesie Dreyslæte et Wilhelmi Sinkke civis Assnes. Datum sabb. infra oct. corporis Christi. Mynderup, Hundstrup sogn - 1420 Mondrop; Page 5 of 5