SIDE 1 AF 23 Adresse: Christen Kolds Vej 10 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-007346-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: 945.083 kr./år 1.442,03 MWh Energimærke Lavt forbrug A B Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-01-2008-31-12-2008 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. C D E F G Højt forbrug F Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Montering af nye cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 1.682 kwh el 29,25 MWh 16.600 kr. 9.000 kr. 0,5 år 2 Termostatventiler på alle radiatorer 8 kwh el 6,08 MWh 3 Ventilationsanlæg 32.351 kwh el 147,55 MWh 3.000 kr. 15.000 kr. 5,2 år 121.300 kr. 2.000.000 kr. 16,5 år 16 Montering af nye cirkulationspumper på brugsvandsanlæg 1.552 kwh el 10,86 MWh 7.700 kr. 9.000 kr. 1,2 år
SIDE 2 AF 23 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 17 Udskiftning af ventilationsaggregat 10.167 kwh el 42,77 MWh 18 Udskiftning af ventilationsaggregat 6.933 kwh el 22,18 MWh 36.400 kr. 350.000 kr. 9,6 år 21.500 kr. 300.000 kr. 14,0 år 32 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 402 kwh el 3,49 MWh 2.300 kr. 3.000 kr. 1,3 år 33 Solvarmeanlæg -244 kwh el 19,13 MWh 8.800 kr. 150.000 kr. 17,2 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse - her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 133.043 kr./år
SIDE 3 AF 23 Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 83.506 kr./år Besparelser i alt 216.549 kr./år Investeringsbehov 2.836.000 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 4 Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder 18,62 MWh 5 Indvendig isolering af kælderydervæg mod jord med 100 mm 15,16 MWh 6 VVB 6,32 MWh 7 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 17,66 MWh 8 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,79 MWh 8.900 kr. 7.300 kr. 3.100 kr. 8.400 kr. 400 kr. 9 Cirkulationspumper varmeanlæg 2.541 kwh el 4.100 kr.
SIDE 4 AF 23 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 10 Vinduer og døre 58,90 MWh 11 Indvendig efterisolering af skråtag med 200 mm. 47,92 MWh 12 Udførelse af nyt kældergulv 30,35 MWh 13 Efterisolering varmerør, ingeniørgange 7,26 MWh 14 Udførelse af nyt terrændæk 34,88 MWh 28.000 kr. 22.800 kr. 14.500 kr. 3.500 kr. 16.600 kr. 15 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 33,33 MWh 15.900 kr. 19 Udskiftning af ventilationsaggregat 4.962 kwh el 6,36 MWh 10.900 kr. 20 Cirkulationspumper varmeanlæg 1.463 kwh el 2.400 kr. 21 Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder 12,07 MWh 22 Indvendig isolering af kælderydervæg mod jord med 100 mm 7,65 MWh 23 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 7,24 MWh 24 VVB udskiftes 3,48 MWh 25 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,89 MWh 26 Vinduer og døre 1 kwh el 50,57 MWh 27 Indvendig efterisolering af skråtag med 200 mm. 25,03 MWh 5.800 kr. 3.700 kr. 3.500 kr. 1.700 kr. 500 kr. 24.100 kr. 11.900 kr.
SIDE 5 AF 23 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 28 Udførelse af nyt kældergulv 17,89 MWh 29 Efterisolering varmerør, ingeniørgange 3,79 MWh 30 Udførelse af nyt terrændæk 15,85 MWh 8.500 kr. 1.900 kr. 7.600 kr. 31 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 23,08 MWh 11.000 kr. 34 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 0,47 MWh 35 Udskiftning af ventilationsaggregater 15.496 kwh el 20,96 MWh 36 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning -1 kwh el 2,33 MWh 300 kr. 34.500 kr. 1.200 kr. 37 Cirkulationspumper varmeanlæg 278 kwh el 500 kr. 38 Vinduer og døre 5 kwh el 5,53 MWh 39 Efterisolering varmerør, ingeniørgange 1,26 MWh 40 Indvendig efterisolering af skråtag med 150 mm. 27 kwh el 20,74 MWh 41 Udførelse af nyt terrændæk 27 kwh el 21,04 MWh 2.700 kr. 600 kr. 9.900 kr. 10.100 kr. 42 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 15 kwh el 11,63 MWh 5.600 kr.
SIDE 6 AF 23 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Sags nr. 14.8653.01 Favrdalskolen, Haderslev Energimærket er udarbejdet efter retningslinjerne i håndbog for Energikonsulenter 2008, med efterfølgende opdateringer. I.h.t. aftale udføres der ikke destruktive prøver og evt. omfang af hulmure m.v. kendes derfor ikke. Som udgangspunkt er v&s prisbøger brugt som grundlag for beregningen af priserne af besparelsesforslagene. Enkelte forslag er dog beregnet ud fra erfaringstal fra lignende renoveringer. Baggrunden for energimærkningen er en besigtigelse af ejendommen, tegninger samt byggeskik på byggetidspunktet. Ejendommen energimærkes efter retningslinjerne for bygninger for handel, service og offentlige bygninger. Ved en evt. udskiftning af gamle utætte vinduer skal man være opmærksom på at det kan ændre ventilationsforholdene i bygningen. Det kan medføre at der skal ventileres på anden måde f.eks. ved at installere friskluftsåbninger eller ventilationsanlæg. Ejendommen består af følgende bygninger: Bygning 1, fra 1981, blok A1. Bygning 2, fra 1981, blok A2. Bygning 3, fra 1981, blok B1. Bygning 4, fra 1981, blok B2. Bygning 5, fra 1981, blok D. Bygning 6, fra 1981, blok F. Bygning 7, fra 1981, blok G. Bygning 8, fra 1983, blok H. Bygning 9, fra 1983, blok C1. Bygning 10, fra 1983, blok C2. Bygning 11, fra 1987, varmecentral. Denne bygning er særskilt energimærket. Bygning 14, fra 2008, SFO(daginstitution). Denne bygning er særskilt energimærket. Bygning 12, 13, 15, 16 og 17 er udhuse og derfor ikke medtaget. Kældrene er delvist opvarmet. Det oplyste forbrug stammer fra varmeperioden 2008.
SIDE 7 AF 23 Forbruget til hårde hvidevarer er ikke inkl. i beregningerne. Såfremt der foretages udskiftninger af hårde hvidevarer anbefales det at købe apparater der er mærket med A, A+ eller A++. Det bør overvejes allerede nu at udskifte de ældste modeller. Varmeforbruget er fratrukket forbruget til børnehaven som ikke hører med til ejendommen men er tilsluttet samme hoved varmemåler i bygning 11. Det beregnede forbrug er noget højere end det oplyste forbrug. Det kan skyldes at ikke alle rum er opvarmet til 20 grader som programmet forudsætter - f.eks. gange, trapper og kældre. Energimærket er udført i energimærkningsprogrammet Energy08, version 1.1.3455.39541. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Skråtag er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 11: Indvendig efterisolering af det eksisterende skråtag 200 mm isolering. Skråtag er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 27: Indvendig efterisolering af det eksisterende skråtag 200 mm isolering. Skråtag er isoleret med 150 mm mineraluld. Forslag 40: Indvendig efterisolering af det eksisterende skråtag med 150 mm. Ydervægge Ydervægge er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld.
SIDE 8 AF 23 Bygningsdele Forslag 15: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Ydervægge er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Forslag 31: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Ydervægge er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld.
SIDE 9 AF 23 Bygningsdele Forslag 42: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Vinduer, døre og ovenlys Terrassedør og med 2 ruder. Dør er monteret med 2 lags termorude. Faste og oplukkelige vinduer med 2 eller 3 lags termorude. Forslag 10: Termoruder i døre og vinduer udskiftes til energiruder. Faste/oplukkelige vinduer monteret med 2-3 lags termorude. Enkelte ruder er dog udskiftet til energiglas. Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Forslag 26: Termoruder i døre og vinduer udskiftes til energiruder. Faste og oplukkelige vinduer. Vinduer og døre er monteret med 2-3 lag termorude. Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Forslag 38: Termoruder i døre og vinduer udskiftes til energiruder. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod krybekælder består af tung dæk med slidlagsgulve. Etageadskillelsen er isoleret i krybekælder med 50 mm mineraluld. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med ca. 75 mm mineraluld under betonen.
SIDE 10 AF 23 Bygningsdele Forslag 4: Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder af tung dæk med 200 mm opklæbet mineraluld på underside af eksisterende isolering. Alternativt kan isoleringsplader fastgøres mekanisk med specialplug. Denne løsning lever op til kravene i Bygningsreglementet, men den store samlede isoleringstykkelse kan nemt medføre fuft og risiko for skimmelsvamp. Hvis løsningen vælges ud fra optimal isolering bør det nærmere undersøges om der er nærliggende risiko for skader. De nærmere omstændigheder er beskrevet i BYG-erfablad 020625. Forslag 14: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Etageadskillelse mod krybekælder består af tung dæk med slidlagsgulve. Etageadskillelsen er isoleret i krybekælder med 50 mm mineraluld. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med ca. 75 mm mineraluld under betonen. Forslag 21: Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder af tung dæk med 200 mm opklæbet mineraluld på underside af eksisterende isolering. Alternativt kan isoleringsplader fastgøres mekanisk med specialplug. Denne løsning lever op til kravene i Bygningsreglementet, men den store samlede isoleringstykkelse kan nemt medføre fuft og risiko for skimmelsvamp. Hvis løsningen vælges ud fra optimal isolering bør det nærmere undersøges om der er nærliggende risiko for skader. De nærmere omstændigheder er beskrevet i BYG-erfablad 020625. Forslag 30: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet.
SIDE 11 AF 23 Bygningsdele Terrændæk i omklædningsområdet er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med ca. 75 mm mineraluld under betonen. Betondæk over uopvarmet kælder er med 50 mm. isolering på undersiden. Hallens gulv er med 50 mm isolering og 150 mm. løs Leca. Forslag 41: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Kælder Kældergulv er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Kælderydervægge mod jord er udført som 30 cm massiv beton. Kældervægge er ikke isoleret. Forslag 5: Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Forslag 12: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet.
SIDE 12 AF 23 Bygningsdele Kældergulv er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Kælderydervægge mod jord er udført som 30 cm massiv beton. Kældervægge er ikke isoleret. Forslag 22: Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Forslag 28: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Ventilation Ventilation Ventilationsanlægget i hver af de 3 blokke( A, B og C) består af 1 stk. indblæsningsaggregat og 2 stk. udsugningsaggregater som er koblet sammen med væskekoblede varmeflader. Indblæsningsaggregatet forsyner begge bygninger i hver blok og der er derfor en ventilationskanal i rørkanalen imellem bygningerne. Der er 1 stk. udsugningsaggregat i hver bygning. Der er ført varmegenvindingsrør i rørkanalen imellem bygningerne. Energitabet fra disse rør er anslået og indregnet i virkningsgraden. Ventilationskanalerne i rørkanalen imellem bygningerne er isoleret med ca. 8 cm. Ventilationskanaler i uopvarmede ingeniørgange/rørkanaler under bygningen er isoleret med ca. 60 mm.
SIDE 13 AF 23 Ventilation Forslag 3: Eksisterende ventilationsaggregater udskiftes til 6 nye aggregater(1 stk. i hver bygning) med modstrømsvarmeveksler. Ventilationskanaler og varmegenvindingsrør imellem bygningerne afbrydes og der føres nye kanaler i bygningerne i stedet. Hvis der er monteret elvarmeflade i aggregatet, skal det sikres at denne ikke er tilsluttet. Luftmængderne i de nye aggregater er anslået som eksisterende anlæg. Alternativt til at udskifte ventilationsaggregaterne kunne man evt. lave en besparelse på at udskifte ventilatornes EL-motorer til nye energibesparende modeller. Bygning 6; Ventilationsanlægget består af et ældre Flakt aggregat med krydsvarmeveksler. Aggregat er placeret i kælder. Bygning 7; Ventilationsanlægget består af et ældre Flakt aggregat med rotorveksler. Aggregat er placeret i kælder. Bygning 8; Flakt ventilationsanlægget består af 1 stk. indblæsningsaggregat og 1 stk. udsugningsaggregater som er koblet sammen med væskekoblede varmeflader. Energitabet fra disse rør er anslået og indregnet i virkningsgraden. Aggregater er placeret i kælder. Ventilationskanaler i uopvarmede ingeniørgange/rørkanaler under bygningen er isoleret med ca. 60 mm. Forslag 17: Bygning 8; Ventilationsaggregat udskiftes til nyt aggregat med modstrømsvarmeveksler. Ventilationskanaler og varmegenvindingsrør imellem bygningerne afbrydes og der føres nye kanaler i bygningerne i stedet. Hvis der er monteret elvarmeflade i aggregatet, skal det sikres at denne ikke er tilsluttet. Luftmængderne i det nye aggregat er anslået som eksisterende anlæg. Alternativt til at udskifte ventilationsaggregaterne kunne man evt. lave en besparelse på at udskifte ventilatornes EL-motorer til nye energibesparende modeller. Forslag 18: Bygning 6; Ventilationsaggregat udskiftes til nyt aggregat med modstrømsvarmeveksler. Hvis der er monteret elvarmeflade i aggregatet, skal det sikres at denne ikke er tilsluttet. Luftmængden i det nye aggregat er anslået som det eksisterende anlæg. Alternativt til at udskifte ventilationsaggregaterne kunne man evt. lave en besparelse på at udskifte ventilatornes EL-motorer til nye energibesparende modeller.
SIDE 14 AF 23 Ventilation Forslag 19: Bygning 7; Ventilationsaggregat udskiftes til nyt aggregat med modstrømsvarmeveksler. Hvis der er monteret elvarmeflade i aggregatet, skal det sikres at denne ikke er tilsluttet. Luftmængden i det nye aggregat er anslået som det eksisterende anlæg. Alternativt til at udskifte ventilationsaggregaterne kunne man evt. lave en besparelse på at udskifte ventilatornes EL-motorer til nye energibesparende modeller. Ventilationsanlægget består af 3 stk. ældre Flakt aggregater med rotorveksler. Aggregaterne er placeret i kælderen. Ventilationskanaler i uopvarmede ingeniørgange/rørkanaler under bygningen er isoleret med ca. 60 mm. Forslag 35: Ventilationsaggregater udskiftes til nye aggregater med modstrømsvarmeveksler. Hvis der er monteret elvarmeflade i aggregatet, skal det sikres at denne ikke er tilsluttet. Luftmængden i de nye aggregater er anslået som det eksisterende anlæg. Alternativt til at udskifte ventilationsaggregaterne kunne man evt. lave en besparelse på at udskifte ventilatornes EL-motorer til nye energibesparende modeller. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Forslag 9: Gamle cirkulationspumper udskiftes med nye energibesparende modeller. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Forslag 20: Gamle cirkulationspumper udskiftes med nye energibesparende modeller. Bygningen opvarmes med.
SIDE 15 AF 23 Varme Forslag 37: Gamle cirkulationspumper udskiftes med nye energibesparende modeller. Varmt vand Varmt brugsvand produceres i 3 stk. 300 l varmtvandsbeholdere der er isoleret med 100 mm mineraluld. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er der monteret 3 stk. ældre pumper med trinregulering med en effekt på 100 W/stk.. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS 25-60. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholdere er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Forslag 1: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Forslag 6: De 3 varmtvandsbeholdere udskiftes med en lille varmeveksler i hver blok d.v.s. 6 stk. i alt. Varmtvandsrør og cirkulationsledningerne imellem blokkene afbrydes. Forslag 7: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 8: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er der monteret 3 stk. ældre pumper med trinregulering med en samlet effekt på 259 W. Pumperne er af fabrikat Grundfos UPS 25-30 og 2 stk. Smedegaard Vario 75. Varmt brugsvand produceres i 3 stk. varmtvandsbeholdere fra K/B og Ajva på 1500 L., 650 L., og 1300 L. for h.h.v. bygning 6, 7 og 8. De er isoleret med ca. 80 mm mineraluld. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholdere er udført som stålrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Forslag 16: Montering af 3 stk. nye automatisk modulerende cirkulationspumper på brugsvandsanlæg. Forslag 23: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred.
SIDE 16 AF 23 Varme Forslag 24: De 3 varmtvandsbeholdere udskiftes med en lille varmeveksler i hver blok. Forslag 25: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er der monteret en ældre pumper med trinregulering med en effekt på 70 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS 25-25. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1 1/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Varmt brugsvand produceres i en varmtvandsbeholdere Ajva på 2000 L. Den er isoleret med ca. 80 mm mineraluld. Den anden VVB i kælderen er ikke længere tilsluttet. Forslag 32: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumper på brugsvandsanlæg. Forslag 34: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 36: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem
SIDE 17 AF 23 Varme Den primære opvarmning af ejendommen sker dels via radiatorer og dels som indblæsnings luftvarme - induktionsvarmeflader ved vinduer( i klasselokaler, kontorer mv.). Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret 3 stk. automatisk modulerende pumper med en effekt på 335 W/stk. Pumperne er af fabrikat Grundfos Magna 50-60. Ventilationsblandesløjfer; På varmefordelingsanlægget er der monteret 3 stk. ældre pumper med trinregulering med en effekt på 160 W/stk. Pumperne er af fabrikat Grundfos UPS 50-30. Blandesløjfer fællesrum; På varmefordelingsanlægget er monteret 3 stk. gamle pumper med en effekt på 25 W. Pumpen er af fabrikat Smedegaard vario. Blandesløjfer fællesrum; På varmefordelingsanlægget er monteret 3 stk. gamle pumper med en effekt på 85 W. Pumperne er af fabrikat Smedegaard vario. Varmegenvinding; På de væskekoblede anlæg er der monteret 3 stk. automatisk trinstyrede pumper med en effekt på 330 W./stk. Pumperne er af fabrikat Smedegaard EV5-125-4C. Varmefordelingsrør i jord er anslået. Der er ingen oplysninger på rørføringen. Varmefordelingsrør er udført som stålrør placeret i uopvarmede ingeniørgang/rørkanaler under bygningen. Rørene er isoleret med 30-40 mm isolering. Forslag 13: Efterisolering af varmerør i ingeniørgange og rørkanaler med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred.
SIDE 18 AF 23 Varme Den primære opvarmning af ejendommen sker dels via radiatorer og dels som indblæsnings luftvarme - induktionsvarmeflader ved vinduer( i klasselokaler, kontorer mv.). Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret følgende pumper til radiatorblandesløjferne; Bygning 6; 1 stk. Grundfos Magna 50-60, 335 W. Bygning 7; 1 stk. UPE 25-80, 100 W. Bygning 8; 1 stk. Smedegaard Vario 75, 70 W. På varmeanlægget er der monteret følgende pumper til ventilationsblandesløjferne; Bygning 6 og 8; 2 stk. fabrikat Smedegaard Vario, 149 W. Bygning 7; 1 stk. Grundfos UPS 25-50, 130 W. Varmegenvinding; På det væskekoblede anlæg i bygning 8, er der monteret en automatisk trinstyret pumpe med en effekt på 352 W. Pumpen er af fabrikat Smedegaard EV5-125. Varmefordelingsrør i jord er anslået. Der er ingen oplysninger på rørføringen. Varmefordelingsrør er udført som stålrør placeret i uopvarmede ingeniørgang/rørkanaler under bygningen. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Forslag 29: Efterisolering af varmerør i ingeniørgange og rørkanaler med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Den primære opvarmning af ejendommen sker dels via radiatorer og dels som ventilationsluftvarme( i hallerne). Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er monteret følgende cirkulationspumper på varmeanlægget til ventilationsvarmefladerne; I1, Hallen; 1 stk. Smedegaard Vario 75, 150 W. I2, Gymnastik; 1 stk. Grundfos Alpha, 90 W. I3, Omklædning; 1 stk. Smedegaard Vario 25, 25 W. Varmefordelingsrør i jord er anslået. Der er ingen oplysninger på rørføringen. Varmefordelingsrør er udført som stålrør placeret i uopvarmede ingeniørgang/rørkanaler under bygningen. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Forslag 39: Efterisolering af varmerør i ingeniørgange og rørkanaler med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik
SIDE 19 AF 23 Varme Til regulering af varmeanlæg er monteret TA automatik for central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på de fleste radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Forslag 2: Til regulering af varmeanlæg er monteret TA automatik for central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på de alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Til regulering af varmeanlæg er monteret TA automatik for central styring. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Solvarme Forslag 33: Montering af solfanger på taget som vakumrør (Piperør) med 1 lag dækglas, og evt. med tilslutning af eksisterende VVB i teknikum. Der monteres tilslutningsrør til solfanger, der forsynes med pumpe som Grunfoss Alpha Pro. For at udnytte solvarmen fuldt ud tilsluttes anlægget det eksisterende varmeanlæg via varmeveksler. El Belysning
SIDE 20 AF 23 El Belysningen i kælderen består fortrinsvis af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger og enkelte loftarmaturer med sparepærer/kompaktrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsanlæggene i undervisningslokalerne består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Der er ingen dagslysstyring. Belysningen i gangarealer består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningen i toiletter m.v. består af armaturer med sparepærer. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningen i kælderen består fortrinsvis af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger og enkelte loftarmaturer med sparepærer/kompaktrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsanlæggene i undervisningslokalerne består af 1-2 rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen dagslysstyring eller bevægelses censorer. Belysningen i toiletter m.v. består af armaturer med sparepærer. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningen i undervisningslokaler(håndgerning, formning, musik m.v.) består af armaturer med kompaktlysrør/sparepærer. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningen i gangarealer og kantine består af armaturer med kompaktlysrør/sparepærer. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Bygning 7; Belysningsanlæggene i undervisningslokalerne består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Der er ingen dagslysstyring. Bygning 6; Belysningsanlæggene i kontorlokalerne m.v. består af en blanding af 1-rørs armaturer, kompaktrør og sparepærer samt en del spot. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningen i kælderen består fortrinsvis af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger og enkelte loftarmaturer med sparepærer/kompaktrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningen i gangarealer består af armaturer med sparepærer. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsanlæggene i hallerne består af 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Der er ingen dagslysstyring. Belysningen i omklædning/bad områder består fortrinsvis af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere.