Metoder til at slippe af med eller bruge regnvandet Niels LützenLandskabsarkitekter MDL PLR Vimmelskaftet 42 A 1162 Kbh. KT: 33 11 66 73 M: 21 69 12 73 Lokal Afledning af Regnvand, forkortet LAR består af følgende metoder: - forbrug af vandet til vanding af planter i potter og bede, vanding af - græsplænen samt evt. i vaskemaskinen - fordampning fra overflader; tage, render, bede og damme - nedsivning i jorden fra græsplænen, i render og bede samt via faskiner - forsinkelse ved tilbageholdelse på tage, i bede, på ru overflader og græsarealer
Metoderne omsat til anlæg
Opsamling i regnvandstønder
Render
Forsænkninger i græsset
Regnbede
Regnbede med overløb
Nogle eksempler på regnbede
Planter til regnbede Forholdene i et regnbed er ret omskiftelige; i perioder er bedet vådt, mens det i andre perioder kan blive meget tørt. Det stiller særlige krav til de planter, der skal vokse i bedet. Her er nogle eksempler på planter, der egner sig godt til et regnbed: Stauder: - Akeleje, Aquilegia - Løvefod, Alchemilla mollis - Kattehale, Lythrum - Fredløs, Lysimachia punctata - Gul iris, Iris psedoacorus - Hjortetrøst, Eupatorium fistulosum - Mjødurt, Filipendula palmata - Nyse-røllike, Achillea ptarmica - Trævlekrone, Lychnis flos-cuculi Prydgræsser: - Sødgræs, Glyceria maxima - Elefantgræs, Miscanthus sp. - Blågrøn star, Carex flacca - Blåtop, Molinia - Høj Sødgræs, Glyceria maxima
Planter til regnbede Bærbuske: - Solbær, Ribes nigrum - Surbær, Aronia melanocarpa - Amerikansk blåbær, Vaccinium corymbosum Du bør dog ikke plante spiselige afgrøder, hvis taget på dit hus er belagt med nyere tagpap, eller hvis tag eller tagrender er af kobber, zink eller bly. Andre buske og træer: - Rød-el, Alnus glutinosa - Birke-arter, Betula - Bærmispel-arter, Amelanchier - Vandgran, Metasequia - Sumpcypres, taxodium - Sump-eg, Quercus palustris - Pilearter, Salix - Hortensia, Hydrangea - Surbær, Aronia - Kornel-arter, Cornus sp. - Tørst, Rhamnus frangula
Nogle stauder til regnbedet
Græsser
Træer og buske
Havedamme Søer og damme i haven vil være tørlagte, med mindre man sørger for at fylde dem med postevand. En rende med sten og planter er nok en bedre løsning.
Karre 426
Kort og faskiner Hvad er en faskine? - En faskine er en kasse eller et hulrum i jorden, som er et midlertidigt depot for vandet. Regnvandet synker ned uden om kloaksystemet, der aflastes. - Færdige faskiner består af en stor plastickasse fyldt med plastrør. - Man kan selv bygge faskinen ved at grave en rende i jorden, der fyldes med lecasten eller singels, og ovenpå lægge et geotekstil. - Faskinen skal i begge tilfælde dækkes med minimum 0,4 meter jord. - Der skal også etableres afløbsrør fra taget til faskinen samt et sandfang, som forhindrer blade, skidt og sand i at stoppe faskinen til. Må man selv bygge en faskine? - Man kan selv etablere en faskine og de tilhørende afløbsrør ved beboelseshuse, udhuse, garager og carporte. Hvis faskinen skal kobles til kloakken, skal en autoriseret kloakmester til at stå for tilkoblingen. - Hvis du bygger til og vil lede regnvandet fra det nye tag til en faskine, skal tegninger og beskrivelse af faskinen indgå i materialet til kommunen, når du søger om byggetilladelse. - Når du selv etablerer en faskine, er det dit ansvar, at anlægget bliver udført efter de gældende regler. Love og regler for faskiner - Faskinen skal placeres på egen grund og må ikke genere naboer eller andre. - Faskinen skal dimensioneres efter kravene, som i Afløbsnormen. Over for kommunen skal redegøres for, at faskinen er stor nok til at kunne aflede den mængde regnvand, der bliver tilført faskinen. - Faskinen skal placeres, så den ikke modtager mere nedbør, end den er dimensioneret til. Dels for at der ikke ledes for meget regnvand til faskinen, dels for at undgå, at vandet ophobes ved bygninger, hvor det kan gøre skade. - Faskinen skal placeres, så den overholder afstandskravene i Norm for mindre afløbsanlæg med nedsivning (DS 440).
Nedgravede kassetter
Vejledende afstandskrav for en faskinenormer for mindre afløbsanlæg
Vilhelm Thomsens Allé, Valby
Udsnit af Valby
Vibeke Vang