Vandafstrømning på vejen

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Vandafstrømning på vejen"

Gregers Knudsen
8 år siden
Visninger:

1 Øvelse V Vandafstrømning på vejen Formål: Hvordan forsinker man vandet der hvor det rammer? Her skal I styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst muligt vand løber i kloakken. Sådan gør I: 1 Stil en tomme spand under det sidste rør og luk for hanen på det midterste rør Tag 500 ml vand i et bægerglas. Hæld 500 ml vand på den røde plet. Mål mængden af vand, der løber i spanden under det bagerste rør. Notér resultaterne på resultatarket. Tøm spanden under kloakrøret Hvordan bremser I vandet mest effektivt? Prøv med minimum tre forskellige opstillinger, hvor I hælder 500 ml vand på den røde plet og måler mængden af vand, der løber i spanden under kloakrøret hver gang og noter på resultatarket. Tag 1500 ml vand. Forsøg med jeres bedste opstilling; hvor der kom mindst vand i bægerglasset. Mål tid og mængde af vand, der kommer til bægerglasset under kloakrøret. 7 Oprydning 1. Tør vejen af med en papirserviet eller klud. 2. Pres svampene og hæng svampe og bægerglas til tørre på stativet for enden af undervisningslokalet. 8 Læs teksten og besvar spørgsmålene som findes på bagsiden af denne vejledning! I vil blive spurgt om dem til jeres fremlæggelse af øvelsen. Til underviseren... Udstyr: 1 blå spand, 1 x 2L bægerglas, 1 x 1Liter bægerglas, 100 ml måleglas, 25 ml måleglas, 5 svampe, svarark, blyant.

Sådan gør I: 1 Stil en tomme spand under det sidste rør og luk for hanen på det midterste rør. 2 3 4 5 6 Tag 500 ml vand i et bægerglas. Hæld 500 ml vand på den røde plet.

2 Øvelse V Version 1.4 Teori Spørgsmål jeres forudsigelser 1. Med hvilken opstilling fik I mest effektivt holdt vand væk fra kloakrøret? 2. Hvad er svampene i jeres opstilling ude i virkeligheden? 3. Hvordan undgår man helt vand i kloakken og hvordan ville det være muligt i virkeligheden? 4. Hvad skete der da I hældte 1500 ml vand på vejen? Regn, renseanlægget og blandet vand Renseanlægget modtager ca. 25 millioner m3 spildevand om året. Når det regner kommer en del af regnvandet ned i kloakken og løber til renseanlægget. Renseanlægget har et opland på 40 km2 (40 mio. m2). Over dette areal kommer der 3 millioner m3 regnvand til renseanlægget på et år. Men hvorfor rense regnvand, som vi renser spildevand? Afstrømning og styring af vand I jeres forsøg undersøger I, hvordan man kan styre hvor vandet løber hen og med hvilken hastighed. Vandets afstrømning. Afstrømningen kan ske på asfalt, i lerjord, sandjord, over og under jorden. Valget kommer an på om man vil have vandet hurtigt væk eller bruge det. Hvis man vil aflaste renseanlægget, kan man holde vandet tilbage i oplandet. For eksempel på overfladen i grå, beton bassiner eller i grønne søer. Man kan lave hulrum under jorden som store bassiner. Mulighederne er mange og afhænger af hvad man synes er fedt og hvor mange penge man har. ORDBOG Afstrømning Vandafstrømning er regnvandet, der løber enten på jordoverfladen eller ned af igennem jordlagene eller ned til kloakken. Opland Renseanlæggets opland er det område med hjem og industri, hvor spildevandet kommer fra. Så det er det område, hvor kloakrørene strækker sig ud som et net og bliver samlet til et stort rør på renseanlægget. Jeres forsøg Svampe = jord Metalhulrum = regnvandsbassiner eller søer

Regn, renseanlægget og blandet vand Renseanlægget modtager ca. 25 millioner m3 spildevand om året. Når det regner kommer en del af regnvandet ned i kloakken og løber til renseanlægget.

3 Øvelse W Nedsivning Formål: At se hvor hurtigt og hvor meget vand, der nedsiver i forskellige jordtyper. Sådan gør I: Stil en tom bakke under de fire kasser. Tag 500 ml vand i et bægerglas. Tag stop-uret og mål, 1. hvor lang tid det tager vandet at løbe igennem hver af de fire kasser. 2. hvor meget vand der kommer ned i bakken under hver kasse Notér resultatet på resultatarket. Gentag punkt 3. Observér ændringerne, løber vandet anderledes anden gang, går det hurtigere i starten eller til slut? Notér resultatet på resultatarket Tag 1500 ml vand denne gang. Gentag forsøget som punkt 3 og observér ændringerne, løber vandet anderles? Notér resultat på resultatarket 6 Hvornår kan man gøre brug af de forskellige overflader og jordtyper? Skriv fordele og ulemper på resultatarket. Diskutér hvordan overflader og jordtyper er i virkeligheden udenfor laboratoriet. Hvilken betydning har overfladerne og nedsivningen for vandet der løber til kloakken og dermed kommer til renseanlægget. 7 Oprydning 1. Hæld vandet ud i håndvasken. 2. Hæng bægerglas til tørre på stativet for enden af undervisningslokalet. 8 Læs teksten som findes på bagsiden af denne vejledning og besvar spørgsmålene! I vil blive spurgt om dem til jeres fremlæggelse af øvelsen. Til underviseren... Udstyr: 1x2L bægerglas, 1x1L bægerglas, 2 plastikbakker, stop-ur, svarark, blyant.

Gentag punkt 3. Observér ændringerne, løber vandet anderledes anden gang, går det hurtigere i starten eller til slut? Notér resultatet på resultatarket Tag 1500 ml vand denne gang.

4 Øvelse w Teori Spørgsmål jeres forudsigelser 1. Hvordan løber vandet igennem de forskellige jordtyper og overflader? 2. Hvad skete der anden gang I hældte vand igennem sten, ler og sand? 3. Hvad er fordelen og ulemperne ved de forskellige jordtyper og overflader? 4. Hvordan hænger overfladen sammen med problemer på renseanlægget? Regn, renseanlægget og blandet vand Renseanlægget modtager ca. 25 millioner m3 spildevand om året. Når det regner kommer en del af regnvandet ned i kloakken og løber til renseanlægget. Renseanlægget har et opland på 40 km2 (40 mio m2). Over dette areal kommer der 3 millioner m3 regnvand til renseanlægget på et år. Men hvorfor rense regnvand, som vi renser spildevand? Regn og overfladen Der er forskel på, om regnen falder på overflader, hvor vandet kan sive ned eller ej. Tænk på når regnen falder på asfalt i forhold til en græsplæne. Selv der hvor der ren lerjord, kan vandet have svært ved at sive ned i forhold til der hvor der er græs. Planterne er med til at lave lommer og sprækker i jorden, så regnvandet kan sive end. Regn og nedsivning Ikke kun overfladen betyder noget for hvor der er plads til regnvandet. Under overfladen kan der være meget sand, meget ler eller en blanding af de to. Med jeres forsøg undersøger I, hvordan vandet løber igennem forskellige overflader og jordtyper. Den store forskel er om der er huller, sprækker og lommer, hvor der er plads til regnvandet eller om overfladen og jorden under er presset sammen, som en kompakt klods. ORDBOG Opland Renseanlæggets opland er det område med hjem og industri, hvor spildevandet kommer fra. Så det er det område, hvor kloakrørene strækker sig ud som et net og bliver samlet til et stort rør på renseanlægget. Nedsivning Når regnvandet lander på overfladen og siver ned igennem jorden.

5 Øvelse X Vandafstrømning på taget Formål: At se hvordan vandet kan forsinkes på taget i stedet for at løbe direkte i kloakken. Sådan gør I: Stil en tom spand under det bagerste rør (nedløbsrøret) og åben for hanen. Tag 500 ml vand i et bægerglas. Hæld vandet på den røde plet. Mål hvor meget vand der løber ned i spanden for enden af nedløbsrøret. Notér resultatet på resultatarket. Tøm spanden under nedløbsrøret. Hæld 500 ml op i bægerglasset igen. 6 Prøv med tre forskellige opstillinger af svampe og hæld 500 ml vand. Mål mængden af vand, der løber i bægerglasset under nedløbsrøret og noter på resultatskemaet. 7 Tag 1500 ml vand. Forsøg med jeres bedste opstilling; hvor kom mindst vand i bægerglasset. Mål tid og mængde af vand, der kommer til bægerglasset under nedløbsrøret. 8 Diskutér fordele og ulemper ved et grønt tag? Hvem og hvad kan have glæde af at grønt tag? Notér på resultatarket 9 Oprydning 1. Hæng svampe og bægerglas til tørre på stativet for enden af undervisningslokalet. 2. Tør taget over med papirservietter eller en klud. 10 Læs teksten og besvar spørgsmålene som findes på bagsiden af denne vejledning! I vil blive spurgt om dem til jeres fremlæggelse af øvelsen. Til underviseren... Udstyr: Blå spand, 1x2 L bægerglas, 1x1L bægerglas, 500mL bægerglas, 100mL bægerglas, 25mL måleglas, 9 svampe, svarark, blyant.

Mål hvor meget vand der løber ned i spanden for enden af nedløbsrøret. Notér resultatet på resultatarket. Tøm spanden under nedløbsrøret. Hæld 500 ml op i bægerglasset igen.

6 Øvelse X Teori Spørgsmål jeres forudsigelser 1. Med hvilken opstilling fik I mest effektivt holdt vand væk fra nedsivningsrøret? 2. Hvad betød mængden af svampe? 3. Hvilke fordele og ulemper er der ved det grønne tag? 4. Hvad skete der da I hældte 1500 ml vand på taget? Regn, renseanlægget og blandet vand Renseanlægget modtager ca. 25 millioner m3 spildevand om året. Når det regner kommer en del af regnvandet ned i kloakken og løber til renseanlægget. Renseanlægget har et opland på 40 km2 (40 mio m2). Over dette areal kommer der 3 millioner m3 regnvand til renseanlægget på et år. Men hvorfor rense regnvand, som vi renser spildevand? ORDBOG Opland Renseanlæggets opland er det område med hjem og industri, hvor spildevandet kommer fra. Så det er det område, hvor kloakrørene strækker sig ud som et net og bliver samlet til et stort rør på renseanlægget. Når det regner på tage Når regnvandet rammer et tag, kan det enten løbe hurtigt ned i tagrenden og ned i nedløbsrøret eller det kan blive på taget. Cirka halvdelen af den regn der falder på et år, kan holdes tilbage på det grønne tag. Det grønne tag er som en svamp. Når det grønne tag er fyldt op med vand, løber det til nedløbsrøret og hvor skal det løbe hen bagefter? De grønne tage I undersøger grønne tage med svampe. Svampene er ude i virkeligheden brændt ler (keramikklumper) og planter. Både leren og planterne opsuger vandet og herfra kan vandet fordampe. Planterne på taget skal både suge godt med vand og kunne stå i perioder uden regn. De grønne tage har forskellige fordele, blandt andet er de med til at gøre byen grønnere. Jeres forsøg Svampe = brændt ler og planter

25 millioner m3 spildevand om året. Når det regner kommer en del af regnvandet ned i kloakken og løber til renseanlægget. Renseanlægget har et opland på 40 km2 (40 mio m2).

Relaterede dokumenter

Vandafstrømning på vejen

Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst