Bekendtgørelse om uddannelse af matroser til skibsassistenter

Relaterede dokumenter
Bekendtgørelse om uddannelse af motormænd til skibsassistenter

Bekendtgørelse om uddannelse af erhvervsfiskere til skibsassistenter

Bekendtgørelse om uddannelsen til skibskok

Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelsens afslutningsmodul

Bekendtgørelse om uddannelsen til skibskok

UDDANNELSEPLAN FOR UDDANNELSE AF MATROSER TIL SKIBSASSISTENTER

Kontrakt om Professionspraktik

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus

Vejledning angående kontrakten

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev

Pixibog. Uddannelsesofficer for navigatørstuderende

Pixibog. Uddannelsesofficer for ubefarne skibsassistenter

Information om professionspraktikophold

Studieordning for Nyborg Søfartsskole

Bekendtgørelse om HF-Søfart

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelse for personer med erhvervsuddannelse

STUDIEORDNING FOR DEN GRUNDLÆGGENDE MARITIME UDDANNELSE SKIBSASSISTENT

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelse for personer med svendebrev

Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelsens grundmodul m.v.

BEK nr xx af xx/xx/xxxx (Gældende)

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om den grundlæggende maritime uddannelse

Bekendtgørelse om den grundlæggende maritime uddannelse

Information om professionspraktikophold

BEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, j.nr.

Lovtidende A Udgivet den 19. december Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

STUDIEORDNING. for. HF-Søfart uddannelsen

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

BEK nr 290 af 20/03/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører

BEK nr 1227 af 23/10/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 5. april 2019

skal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse.

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Vejledning angående kontrakten

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen)

GENERELT OM DE HÅNDVÆRKSMÆSSIGE FÆRDIGHEDER:

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

område (talentbekendtgørelsen).

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe)

Bekendtgørelse om uddannelsen til kystskipper

UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006

Pixibog. Uddannelsesofficer for skibsmekanikere

Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1

Bekendtgørelse om anerkendelse af udenlandske beviser til tjeneste i handelsskibe og uddannelse i dansk søfartslovgivning (anerkendelsesbeviser) 1)

STUDIEORDNING FOR GRUNDLÆGGENDE MARITIM UDDANNELSE KYSTSKIPPER

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

UDDANNELSESPLAN FOR AFSLUTNINGSMODUL FOR SKIBSASSISTENTER

Bekendtgørelse om individuel kompetencevurdering i relation til fag i almen voksenuddannelse og i de almengymnasiale uddannelser (IKVbekendtgørelsen)

STUDIEORDNING FOR GRUNDLÆGGENDE MARITIM UDDANNELSE. Kystskipper

BEK nr 990 af 28/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. september 2015

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsmaskinist

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

Udkast. Kapitel 1 Formål

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden

Bekendtgørelse om erhvervsfiskeriets grundkursus

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)


Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om uddannelse af personer, der udfører boringer på land 1)

Skibsassistentuddannelsens grundmodul

STUDIEORDNING for Skibsmaskinistuddannelsen på fjernundervisning. Version 2

skal fremgå af uddannelsens studieordning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter adgangskrav til den enkelte kandidatuddannelse.

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsmaskinist

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører

Bekendtgørelse om godkendelse af kørelærere 1)

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

Studieordning for Voksenunderviseruddannelsen på University College Lillebælt

Studieordning for Voksenunderviseruddannelsen på University College Syd Gældende fra januar 2016 Udarbejdet: december

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Bekendtgørelse om den grundlæggende maritime uddannelse

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Transkript:

BEK nr 399 af 16/04/2013 Udskriftsdato: 23. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, j.nr. 13/005833 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1609 af 13/12/2016 Bekendtgørelse om uddannelse af matroser til skibsassistenter I medfør af 12, stk. 1, og 13, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 4. marts 2011, som ændret ved lov nr. 478 af 30. maj 2012, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens formål 1. Formålet med uddannelsen er at kvalificere befarne matroser til efter uddannelse, at udføre alt forekommende arbejde inden for dæks- og maskinområdet på et handelsskib på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Stk. 2. Uddannelsen skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW-konventionen), reglement II/5 og III/5, ( Training and Certification of Fishing Vessel Personnel ). Kapitel 2 Uddannelsens mål 2. Uddannelsen til skibsassistent er indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 2. Uddannelsen skal udvikle matrosen med fokus på viden og sikkerhed. 3. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en kursusdeltager skal opnå i uddannelsen. Stk. 2. Læringsmål for viden er, at kursusdeltageren efter endt uddannelse har 1) viden om maskinarbejde med normalt forekommende håndværktøj og maskiner, 2) et alment kendskab til skibets opbygning, indretning, maskineri og andet udstyr, 3) et kendskab til skibets maskintekniske arbejdsområder og 4) viden om sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige risici ved arbejdets udførelse, således at ulykker og arbejdsskader kan undgås. Stk. 3. Læringsmål for færdigheder er, at kursusdeltageren efter endt uddannelse kan 1) udføre konkrete vedligeholdelses- og reparationsarbejder om bord i et skib og 2) udføre arbejdet i overensstemmelse med fastsatte normer for kvalitet. Stk. 4. Læringsmål for kompetencer er, at kursusdeltageren efter endt uddannelse kan 1) indgå i samarbejdet omkring planlægning af arbejdsopgaver, 2) selvstændigt udføre praktiske opgaver i forbindelse med almindeligt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og 3) være bevidst om betydningen af et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Stk. 5. En kursusdeltager skal have gennemført uddannelse i arbejdsmiljø til handelsskibe ( 16-kursus), jf. gældende kvalifikationskrav. 1

Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse 4. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Stk. 2. Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres sammenhæng mellem uddannelsens teori og kursusdeltagerens praktiske erfaring. Uddannelsesinstitutionen skal konkret vurdere den enkeltes kvalifikationer og forudsætninger og herefter tilrettelægge et individuelt uddannelsesforløb for kursusdeltageren. I det omfang den enkelte ikke kan demonstrere de forudsatte kompetencer, skal den pågældendes uddannelsesforløb suppleres på de relevante punkter. Stk. 3. Ny national og international viden og nye metoder, der er relevant for kursusdeltageren integreres i undervisningen. Stk. 4. Varierende undervisningsformer skal understøtte matrosens udvikling af selvstændighed og samarbejdsevne samt evne til at tænke nyt. Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for eventuel udlagt undervisning. Kapitel 4 Uddannelsens varighed 5. Uddannelsen er normeret til 20 uger, svarende til 30 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i emner og består af: 1) Obligatoriske emner svarende til 15 ECTS-point. 2) Praktik svarende til 15 ECTS-point. Stk. 3. Uddannelsen består af 7 ugers indledende teoretisk og håndværksmæssig uddannelse efterfulgt af 10 ugers praktik med uddannelsesbog og afsluttes med 3 ugers teoretisk uddannelse. Kapitel 5 Praktik 6. Praktikken skal finde sted i et søgående handelsskib med en bruttotonnage på 20 eller derover. Stk. 2. Praktikken skal foregå under vejledning af en officer og skal gennemføres i henhold til en af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte godkendt uddannelsesbog. Stk. 3. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at bistå kursusdeltageren med at finde egnet praktikplads med henblik på at sikre, at den krævede praktik kan gennemføres inden for den normerede tid. Stk. 4. Praktik skal gennemføres i henhold til aftale mellem uddannelsesinstitutionen og praktikstedet. Uddannelsesinstitutionen skal indgå skriftlig aftale med praktikstedet om praktikforløb for studerende samt udføre vejledning af kursusdeltageren såvel før som under praktikforløbet. Stk. 5. Praktikstedet, dvs. rederiet, skal være godkendt af uddannelsesinstitutionen eller af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Stk. 6. Der skal indgås skriftlig aftale mellem kursusdeltageren og praktikstedet. Praktikstedet skal udpege en ansat, der er kvalificeret som vejleder for kursusdeltageren. Stk. 7. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at være praktikstedet behjælpelig med udformningen af aftaler og administration i forbindelse med gennemførelse af praktik. Stk. 8. Uddannelsesinstitutionen skal sikre korrekt anvendelse af uddannelsesbog i overensstemmelse med studieordningen samt sikre den nødvendige opfølgning i tilfælde hvor uddannelsesbogen ikke kan godkendes. 2

Kapitel 6 Adgang 7. Uddannelsesinstitutionen optager befarne matroser på uddannelsen til skibsassistent og sikrer, at de opfylder adgangskravene. Stk. 2. Adgang til uddannelsen til skibsassistent forudsætter, at ansøgeren: 1) besidder gyldigt sundhedsbevis uden begrænsninger, 2) er skikket til udkig, 3) er kvalificeret som befaren matros og har mindst 12 måneders effektiv fartstid som befaren matros, 4) besidder et vagtholdsbevis og 5) kan dokumentere og demonstrere kvalifikationer inden for følgende emner: a) grundlæggende håndværksmæssige færdigheder, b) vagttjeneste (på broen og under land), søvejsregler og navigation, c) praktisk sømandsskab og d) maritimt engelsk. Stk. 3. Endvidere skal den befarne matros kunne dokumentere gennemført uddannelse i: 1) grundlæggende søsikkerhed, jf. STCW-kodens afsnit A-VI/1, paragraf 2.1.1.1, 2) brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-kodens afsnit A-VI/1, paragraf 2.1.1.2, 3) førstehjælp, jf. STCW-kodens afsnit A-VI/1, paragraf 2.1.1.3, 4) arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø til søs, jf. STCW-kodens A-VI/1, paragraf 2.1.1.4, 5) grundlæggende tankskibsoperationer for olie-/kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2. og reglement V/1-2, paragraf 2.2, 6) betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. STCW-kodens sektion A-VI/2, paragraf 4 og 7) sikringsberedskab, jf. STCW-konventionens reglement A-VI/6, paragraf 4. Kapitel 7 Studieordning 8. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i en studieordning regler og vejledning for planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb. Studieordningen skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes uddannelsesinstitutionen i tilrettelæggelsen af uddannelsen opfylder kravene i denne bekendtgørelse. Stk. 2. I studieordningen fastsættes endvidere nærmere regler for: 1) uddannelsens mål, 2) uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS-point, 3) undervisnings- og samarbejdsformer, 4) retningslinjer for praktikperiode, herunder brug af uddannelsesbog, 5) samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner, 6) studieplaner, 7) prøver og anvendte bedømmelsesformer, 8) studieaktivitet, 9) merit, 10) orlov og 11) dispensation. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen selv. Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf forudsættes udarbejdet med inspiration fra erhvervets parter. 9. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse. 3

Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangregler. Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetssystem. Kapitel 8 Prøver og beviser 10. Evaluering og bedømmelser behandles efter gældende bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagerne ved de maritime uddannelser (eksamensbekendtgørelse) med eventuelle ændringer. Stk. 2. Efter gennemført uddannelse med tilfredsstillende resultat udsteder uddannelsesinstitutionen et kursusbevis herfor. Kapitel 9 Underviseres kvalifikationer 11. Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og/eller professionsmæssig kompetence. Stk. 2. Nye undervisere skal inden for de første tre ansættelsesår gennemføre relevant pædagogisk voksenunderviseruddannelse svarende til 30 ECTS-point, der kan opnås ved en kombination af teoretisk undervisning og opfølgning på egen uddannelsesinstitution. Kapitel 10 Andre regler 12. Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte af den, som afgørelsen angår, jf. gældende bekendtgørelse om klager inden for lov om maritime uddannelser med eventuelle ændringer. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte ledsaget af en udtalelse. Er udtalelsen fra uddannelsesinstitutionen til ugunst for klageren, skal uddannelsesinstitutionen give pågældende lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Den eventuelle kommentar fra klageren skal medsendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 3. De af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte trufne afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. 13. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold. 4

Kapitel 11 Ikrafttrædelse 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2013. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, den 16. april 2013 Inge Mærkedahl / Sune Rahn 5

Beskrivelse af indholdet i uddannelse af befarne matroser til skibsassistenter Bilag 1 Indledende teoretisk og håndværksmæssig uddannelse Fagemne: Indledende håndværksmæssig uddannelse Kursusdeltageren skal gennem undervisningen opnå teoretiske og praktiske håndværksmæssige kvalifikationer således, at vedkommende dels kan udvikle disse kvalifikationer i den efterfølgende uddannelse, dels kan udføre konkrete vedligeholdelses- og reparationsarbejder om bord i et skib. Arbejdssikkerhed risici forbundet med håndværksmæssigt arbejde samt forebyggelse af risici, sikkerhedsmæssig betydning af afskærmning, skiltning og belysning, orden på arbejdsstedet, personlige værnemidler, korrekt udstyr og værktøj, instruktioner og sikkerhedsprocedurer, generel vurdering af arbejdssikkerheden før en arbejdsfunktion udføres, forebyggelse af ulykker, risici ved anvendelse af stoffer og materialer i en arbejdsproces. Teknisk dokumentation tegneregler og generelle tegningsangivelser (målsætning, tolerancer, kanter, overfladebeskaffenhed, mv.), tolkning af maskintekniske tegninger, udførelse af simple produktions- og installationstegninger. Materialelære vurdering af egnede konstruktions-, sammenføjnings-, og indpakningsmaterialer til konkrete arbejdsopgaver ud fra kendskabet til disse materialers egenskaber og begrænsninger. Værkstedsteknik, skruestiksarbejde og termisk sammenføjning planlægning af mindre opgaver, fremstilling, reparation og vedligehold af mindre komplicerede opgaver ved anvendelse af skruestiksarbejde, svejsning samt flammeskæring, tolerancer og kvalitetsmål. Fagemne: El-lære Kursusdeltageren skal gennem undervisningen opnå elementært kendskab til skibes el-forsyningsanlæg, herunder generatorer, systemopbygning og forbrugere således, at vedkommende i den efterfølgende praktikperiode/fartstid ikke udsætter sig for personlig risiko eller forårsager driftsforstyrrelser. Sikkerhed identifikation af situationer, hvor der kan opstå berøringsfare, kortslutning eller brandfare ved omgang med elektriske anlæg, faremomenter ved brug af el-svejseaggregater, afbrydning af elforsyning under normale forhold og i nødsituationer. Elektriske hovedkomponenter identifikation af hovedkomponenter i skibes elektriske hovedfordelingsanlæg på grundlag af et-strengs diagrammer, herunder nødforsyningsmuligheder. Overstrømsbeskyttelse og spænding formålet med overstrømsbeskyttelse, systemspændinger og disses anvendelse, herunder anvendelse af sikkerhedsspænding og batteriforsyning. Praktikperioden til søs Praktiktiden skal være målrettet og følge en af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte godkendt uddannelsesbog indeholdende grundlaget for praktiktiden til søs. Uddannelsesbogen skal føres efter de retningslinjer, der er beskrevet i selve bogen. Kursusdeltageren vil om bord skulle demonstrere kvalifikationer inden for følgende områder: Fagemne: Vagttjeneste (maskine) Efter praktikperioden skal kursusdeltageren være bekendt med gældende bestemmelser om vagthold i maskinen og kunne redegøre for de heri beskrevne regler vedrørende meniges deltagelse i vagtordninger. Fagemne: Maskin-, el-lære og maskinvedligehold 6

Efter praktikperioden skal kursusdeltageren have erhvervet praktisk kendskab til dieselmotorer og hjælpemaskineri, så vedkommende kan medvirke ved og udføre arbejder i maskinen under iagttagelse af den fornødne sikkerhed. Fagemne: Hydraulik Efter praktikperioden skal kursusdeltageren have erhvervet praktisk kendskab til hydrauliske anlæg, så vedkommende bliver kvalificeret til at assistere ved udførelsen af eftersyn og reparationer. Fagemne: Køleteknik og automation Efter praktikperioden skal kursusdeltageren have erhvervet praktisk kendskab til køleanlæg, så vedkommende kan assistere ved udførelse af simple fejlfindings-, pasnings- og vedligeholdelsesopgaver på proviantkøleanlæg, lastkøleanlæg, luftkonditioneringsanlæg og kølecontainere. Fagemne: Rørsystemer og tanke Efter praktikperioden skal kursusdeltageren kunne varetage betjeningen af ballast-, ferskvands- og lænse systemer og almindelig inspektion, vedligehold og reparation af skibets rørsystemer i henhold til instrukser (f.eks. vedligeholdsprogram). Afsluttende teoretisk uddannelse Fagemne: Vedligeholdelse Kursusdeltageren skal gennem undervisningen opnå teoretiske og praktiske kvalifikationer, så vedkommende kan medvirke ved udførelse af almindeligt forekommende vedligeholdelsesarbejde med de rette værktøjer og midler under iagttagelse af gældende sundheds- og sikkerhedsmæssige krav. Håndtering af risici ved brug af rengørings- og opløsningsmidler personlig sikkerhed ved rengørings- og malerarbejde, omgivelsernes sikkerhed, betydning af faresymboler, R- og S-sætninger samt kodenumre, foranstaltninger så gældende sikkerheds- og sundhedsmæssige krav overholdes, forbehandlingsarbejder ved malingsopgaver, foranstaltninger ved tankrensning til forebyggelse af forurening af havmiljøet. Rensning, maling og sandblæsning tanke, kedler, centrifuger, til- og afrigning af udstyr mv., højtryksrensning, sandsvirpning, brug af el- og trykluftværktøj, Reparation og smøring smøresystemer om bord, vigtigheden af korrekt smøring, brug af smøreskema, overhaling og reparation af pumper, dæksmaskineri, hjælpemaskineri og værktøj. Fagemne: Hydraulik Kursusdeltageren skal gennem undervisningen opnå kendskab til hydrauliske anlæg, så vedkommende kan assistere ved udførelse af eftersyn og reparationer til hydrauliske anlæg. Kendskab til hydrauliske anlæg principper for anlæggenes virkemåde, komponenter i hydrauliske anlæg, deres virkemåde og funktion, beregning af cylinderkraft, dagligt tilsyn, olieanalyse samt håndtering af oliefiltre. Fagemne: Automation og køleteknik Kursusdeltageren skal gennem undervisningen opnå kendskab til automation og køleteknik så vedkommende kan assistere ved udførelse af simple fejlfindings-, pasnings- og vedligeholdelsesopgaver på køleanlæg om bord i skibe. 7

Kendskab til køleanlæg principper for køleanlægs virkemåde, herunder proviant-, last-, luftkonditioneringsanlæg og kølecontainere, komponenter i et køleanlæg, deres virkemåde og funktion. Regulering og tilsyn med køleanlæg aflæsning af tryk om temperatur, simpel regulering af køleanlæg, dagligt tilsyn, vedligehold af kølecontainere. Fagemne: Arbejdsmiljø Kursusdeltageren skal gennemgå uddannelse i arbejdsmiljø til handelsskibe ( 16-kursus), jf. gældende kvalifikationskrav. 8