STUDIEORDNING. for. HF-Søfart uddannelsen
|
|
|
- Helge Jeppesen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STUDIEORDNING for HF-Søfart uddannelsen Version 2.0 August 2014 Gældende for studerende med studiestart fra og med August 2014
2 Indhold Forord... 1 Uddannelsens mål... 2 Formål... 2 MARTECs mål for HF-Søfart... 3 Kvalitet... 3 Kvalifikationsramme... 3 Læringsudbytte... 4 Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS-point... 7 HÅNDVÆRKSFAG SAMT MASKIN- OG ELLÆRE (12 ECTS-point)... 7 MARITIME FAGEMNER (18 ECTS-point)... 7 Linje & valgfag... 8 MASKINTEKNISKE LINJE FAG (18 ECTS POINT)... 8 A-NIVEAU VALGFAG (12 ECTS POINT)... 8 OFFSHORE VALGFAG (12 ECTS POINT)... 8 Undervisnings- og samarbejdsformer... 9 Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner... 9 Studieplaner... 9 Uddannelsesbekendtgørelse... 9 Studieordning... 9 Modulbeskrivelse... 9 Forløbsplan Beskrivelse af fagemner Eksaminer, prøver og anvendte bedømmelsesformer Kriterier for at bestå Studieaktivitet Merit Orlov Dispensation Figur 1 Modul oversigt... 7
3 Forord MARTEC har udarbejdet denne studieordning for HF-Søfart, i overensstemmelse med Uddannelses og forskningsministeriets bekendtgørelse 787 af 20/06/2014. Studieordningen er udarbejdet af uddannelseschefen i samarbejde med afdelingslederen og lærerkollegiet. MARTEC ser HF-Søfart som et uddannelsesforløb i tillæg til den gymnasiale del, hvor der hele tiden arbejdes på, at de studerende skal opleve et studie med både praktisk og teoretisk indhold, således at de ved endt uddannelse er klar til at udføre deres erhverv med god faglig ballast, eller med lethed kan indsluses på de videregående maritime uddannelser. MARTEC er i løbende dialog med erhvervets parter, hvor der hentes inspiration til undervisningen, samt normer for sikkerhedskultur studeres for at den studerende får et bredt kendskab til dette element af uddannelsen. MARTEC følger behovet for fornyelse af studieordningen. En revision af denne kan iværksættes af MARTEC i forbindelse med ændringer af love og/eller bekendtgørelser. Lærergruppens evaluering af afsluttede forløb kan også give forslag til ændringer. Studieordningen bliver revideret løbende min. 1 gang om året og godkendes af MARTEC s ledelse. Denne studieordning er gældende for studerende der påbegynder en HF-Søfart uddannelse med studiestart August 2014 eller senere og betegnes Studieordning for HF-Søfart uddannelsen. Studieordningen, der angiver de nærmere regler for uddannelsen til ubefaren skibsassistent samt de maritime valgfag der udbydes af MARTEC, er udfærdiget i henhold til følgende love og bekendtgørelser. Bekendtgørelse nr. 466 af , med ændringer af 30/ & 04/ , om maritime uddannelser Bekendtgørelse nr. 1289, 14/ , med ændringer af 16/ & 16/ , om prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr af 16/ om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser Bekendtgørelse nr. 787 af 20/ , om skibsassistentens grundmodul m.v. Side 1 af 14
4 Uddannelsens mål Formål I henhold til Uddannelses og forskingsministeriets bekendtgørelse 787 af 20/06/ er formålet med uddannelsen defineret som følger: 1. Skibsassistentuddannelsens grundmodul har til formål at give personer, der ønsker beskæftigelse inden for søfartsområdet, en grundlæggende teoretisk og praktisk faglig uddannelse, der gør dem i stand til at udføre forekommende praktisk arbejde inden for dæks- og maskinområdet på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Stk. 2. Uddannelsen til skibsassistent skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, med senere ændringer (STCWkonventionen), reglement VI/1 om grundlæggende sikkerhedsmæssig oplæring (basic training) og de teoretiske elementer i reglement II/4 om vagthold. Stk. 3. Uddannelsens formål er endvidere at fungere som første led i en uddannelse, der kan bygges videre på med efterfølgende praktisk sejlads og afslutningsmodul. Ydermere tilføjes her efter reference til Kapitel 9 om særligt tilrettelagte forløb 13. Det særligt tilrettelagte forløb (HF-Søfart) skal som supplement til formålet i 1 forberede eleverne til en videregående uddannelse målrettet de maritime erhverv. Stk. 2. Elever, der er optaget på en hf-uddannelse, jf. lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), kan sideløbende optages på skibsassistentuddannelsens grundmodul. Uddannelsesinstitutionen skal sørge for de nærmere rammer for sådanne forløb. Stk. 3. Uanset adgangskravene i 7, stk. 2-3 og stk. 4, nr. 2, kan elever, der er optaget på en hfuddannelse, optages sideløbende på skibsassistentuddannelsens grundmodul. Såfremt skibsassistentuddannelsens grundmodul gennemføres på et skoleskib, eller eleven skal deltage i den nautiske valgfagslinje med offshore modul, jf. bilag 2, skal eleven dog være skikket til udkig, jf. 7, stk. 4, nr. 2. Stk. 4. Elever, der sideløbende med en hf-uddannelse også er optaget på skibsassistentuddannelsens grundmodul skal deltage i valgfag svarende til 30 ECTS-point ud over den almindelige studietid for skibsassistentuddannelsens grundmodul, jf. 6. Eleven kan vælge såvel maritime valgfag som valgfag, der udbydes som enkeltfag ved et VUC, jf. bilag 2. Stk. 5. En uddannelsesinstitution, der udbyder det særligt tilrettelagte forløb (HF-Søfart), skal udbyde mindst en af de valgfagslinjer, der fremgår af bilag 2. Stk. 6. Hvis en uddannelsesinstitution udbyder det særligt tilrettelagte forløb (HF-Søfart), skal der udarbejdes en særskilt studieordning for forløbet, der skal opfylde kravene i 8-9 og beskrive sammenhængen til hf-uddannelsen. Stk. 7. De øvrige regler i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse for den maritime del af det særligt tilrettelagte forløb (HF-Søfart). Side 2 af 14
5 MARTECs mål for HF-Søfart Uddannelsen til skibsassistent med særligt tilrettelagte forløb på MARTEC støtter op om konceptet at de faglige kompetencer er i højsædet. Både de faglige kompetencer samt de sikkerhedsmæssige aspekter skal være helt i top, således en skibsassistent selvstændigt kan udføre sine pligter med høj standard. Kvalitet MARTEC arbejder ud fra et værdigrundlag, hvor kunden, herunder de studerende, er i centrum. Udmøntningen af værdigrundlaget sker på grundlag af de tre overordnede værdigrundlag jf. procedure i MARTECs Q-system: Engageret - Loyal Fremadrettet. MARTEC er grundlæggende til for kundernes skyld og opfatter sig som et uddannelsescenter, der arbejder såvel lokalt, regionalt og landsdækkende som internationalt. MARTEC producerer uddannelser af høj kvalitet på et lønsomt grundlag og i et attraktivt og udviklende skolemiljø, hvor der tages individuelle hensyn til ansatte, kunder herunder studerende og aftagere. Studieordningen er skolens grundlag for undervisningens hensigter og niveau, herunder de pædagogiske principper skolen ønsker, skal ligge til grund for al undervisning og for skolens arbejde med og holdning til de studerendes medbestemmelse, demokratiske rettigheder og arbejde i demokratiske organer f.eks. studieråd. Der arbejdes løbende med at udvikle kvaliteten af undervisningen - gennem evaluering i lærerteams, justering og udvikling af undervisningen, handlingsplaner, iværksættelse af medarbejderuddannelse, initiativer til forbedring af skolemiljøet samt inspiration fra erhvervets parter. På skoleplan danner tilfredshedsundersøgelser blandt studerende og aftagere baggrund for overordnede initiativer til forbedring af kvaliteten i uddannelserne. Kvalifikationsramme Den danske kvalifikationsramme for livslang læring er en samlet, systematisk og niveaudelt oversigt over offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser, der kan erhverves inden for det danske uddannelsessystem fra folkeskoleniveau til universitetsniveau samt inden for voksen- og efteruddannelsesområdet. Kvalifikationsrammen indeholder otte niveauer. Graderne og uddannelsesbeviserne er indplaceret på et af disse otte niveauer ud fra det læringsudbytte, som uddannelserne giver i form af viden, færdigheder og kompetencer. Skibsassistentens Grundmodul er indplaceret på niveau 2 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring Side 3 af 14
6 Den danske kvalifikationsramme beskriver følgende overordnede mål for det læringsudbytte, som man forventes at have opnået med en kvalifikation på niveau 2: Læringsudbytte Viden Skal have grundlæggende viden inden for almene fag eller på udvalgte områder inden for et erhvervs- eller fagområde. Skal have forståelse for arbejdsmarkedets grundlæggende vilkår og mekanismer. Færdigheder Skal kunne anvende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelse af relevante forskrifter. Skal kunne korrigere for fejl eller afvigelser fra en plan eller standard. Skal kunne præsentere og diskutere resultaterne af eget arbejde. Kompetencer Skal kunne tage personlig stilling og handle i simple og overskuelige situationer. Skal kunne tage et vist ansvar for udviklingen af arbejdsformer og indgå i ukomplicerede gruppeprocesser. Skal kunne indgå i delvist åbne læringssituationer og søge vejledning og supervision. MARTEC arbejder med de 3 kategorier på følgende måde: Viden Denne kategori dækker over den studerendes forståelse af og viden om teorier, empiriske undersøgelser, metoder, centrale begreber og praktikker inden for det professionsfaglige område. Læringsudbyttet er, at den studerende skal kunne angive, definere, gengive, genkende, navngive, omformulere, oversætte, referere, skitsere eller på anden måde reproducere sin tilegnede viden og forståelse. Færdigheder Kategorien er et udtryk for den studerendes brug af sin viden til at løse problemstillinger, besvare opgaver og i det hele taget kunne forholde sig til virkelighedens fænomener inden for maskinmesterprofessionens område. Læringsudbyttet er, at den studerende skal kunne producere viden samt beregne, danne, opstille og reflektere over professionsfaglige problematikker. Side 4 af 14
7 Kompetencer Denne kategori omfatter den studerendes formgivning, udførelse og formidling af sit arbejde på en klar og tilgængelig måde. Læringsudbyttet er, at der fra den studerendes side skal være et element af godt professionsfagligt arbejde i præstationen. Den studerende skal kunne kombinere viden og færdigheder til praktisk og teoretisk arbejde ved at bestemme, finde, håndtere, identificere, søge og udvælge arbejde inden for faget. Mål for læringsudbyttet på Skibsassistentuddannelsen Læringsmål for viden er, at skibsassistenten med gennemført grundmodul har 1) viden om almindeligt forekommende arbejde om bord i et skib, 2) viden om brovagt samt dæks- og maskinarbejde med normalt forekommende håndværktøj og maskiner, 3) alment kendskab til skibes opbygning, indretning, maskineri og andet udstyr, 4) alment kendskab til skibets navigatoriske og maskintekniske arbejdsområder, 5) viden om sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige risici ved arbejdets udførelse, således at ulykker og arbejdsskader kan undgås og 6) kendskab til entreprenørskab i form af grundlæggende begreber og inspiration til forbedring af processer og arbejdsgange. Læringsmål for færdigheder er, at skibsassistenten med gennemført grundmodul kan 1) udføre konkrete vedligeholdelses- og reparationsopgaver om bord i et skib, 2) udføre arbejdet i overensstemmelse med fastsatte normer for kvalitet, 3) udføre praktisk brandbekæmpelse og 4) beherske et grundlæggende maritimt engelsk inden for de for professionsområdet relevante områder. Læringsmål for kompetencer er, at skibsassistenten med gennemført grundmodul kan 1) indgå aktivt i samarbejdet omkring planlægning af arbejdsopgaver, 2) selvstændigt udføre praktiske opgaver i forbindelse med almindeligt skibsarbejde, herunder vedligeholdelsesarbejde, 3) være bevidst om betydningen af et sikkert og sundt arbejdsmiljø og 4) deltage aktivt i at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø og skabe gode samarbejdsrelationer. Side 5 af 14
8 Eleven skal efter endt uddannelse opfylde kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, vedrørende 1) teoretisk uddannelse til vagtholdsbevis, jf. STCW-konventionens reglement II/4 med undtagelse af den praktiske fartstid, 2) grundlæggende søsikkerhed, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf , 3) brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf , 4) arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø til søs, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf , 5) førstehjælp, jf. STCW-kodens sektion A-VI/4, paragraf 1-3, 6) grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCWkonventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2, og reglement V/1-2, paragraf 2.2, 7) hygiejnekompetencer for søfarende, der håndterer fødevarer om bord på et skib og 8) sikringsberedskab, jf. STCW-kodens sektion A-VI/6, paragraf 4. Elever, der gennemfører et særligt tilrettelagt forløb (HF-Søfart), jf. 13, og som vælger den nautiske valgfagslinje med offshore-modul, jf. bilag 2, skal endvidere opfylde kravene i STCWkonventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, vedrørende 1) uddannelse i krisestyring og sikkerhed i forbindelse med sejlads i passagerskibe, jf. STCWkonventionens reglement V/2 paragraf 4+5 samt STCW-kodens sektion AV/2 paragraf 1+2, 2) Restricted Operator s Certificate (ROC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS), jf. STCW-konventionens reglement IV/2, 3) teoretiske emner til Duelighedsbevis til handelsskibe og 4) teoretiske elementer i uddannelse i arbejdsmiljø til handelsskibe. Elever, der gennemfører et særligt tilrettelagt forløb (HF-Søfart), jf. 13, og som vælger den maskintekniske valgfagslinje med offshore modul, jf. bilag 2, skal endvidere opfylde kravene i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse om beredskab mv. på offshoreanlæg mv. Side 6 af 14
9 Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS-point Jf. Uddannelses og forskningsministeriets bekendtgørelse 787 af 20/06/ er uddannelsen normeret til 30 ECTS point, svarende til 0,50 årsværk. MARTEC har valgt, at uddannelsen er en 20 ugers uddannelse med maksimum 10 moduler á 4 lektioner pr. uge. Figur 1 Modul oversigt HÅNDVÆRKSFAG SAMT MASKIN- OG ELLÆRE (12 ECTS-point) - Fagemne: Indledende håndværksmæssig uddannelse - Fagemne: Maskinlære og el-lære MARITIME FAGEMNER (18 ECTS-point) - Fagemne: Praktisk sømandskab og vedligehold - Fagemne: Vagttjeneste, søvejsregler og skibsteknik - Fagemne: Maritim engelsk - Fagemne: Søsikkerhed samt kendskab til maritim sikring - Fagemne: Sundhedslære og Førstehjælp - Fagemne: Brandbekæmpelse - Fagemne: Arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø - Fagemne: Grundlæggende tankskibskursus - Fagemne: Hygiejnekursus for søfarende Side 7 af 14
10 For en mere detaljeret gennemgang af skibsassistentens grundmodul henvises til Studieordningen for Skoleskibet Danmark. Linje & valgfag Som anvist på bilag 1 HF-Søfart Frederikshavn Modul og fagoversigt skal den studerende i det første år vælge om denne efterfølgende vil følge hhv. den nautiske eller den maskintekniske linje. Vælges den nautiske linje køres forløbene af Skagen Skipperskole, og der henvises her til deres Studieordning for denne mulighed. MARTEC er ansvarlig for tilvalgsfagene på den maskintekniske linje, som er fordelt på følgende moduler: MASKINTEKNISKE LINJE FAG (18 ECTS POINT) - Fagemne: Teoretisk og praktisk arbejde, maskinværksted (drejning, fræsning og svejsning) - Fagemne: Teoretisk og praktisk el-teknisk arbejde - Fagemne: Teoretisk og praktisk arbejde med forbrændingsmotorer - Fagemne: Materialeforståelse - Fagemne: Teoretisk og praktisk arbejde med pneumatik og hydraulik - Fagemne: Projektplanlægning af praktisk arbejde - Fagemne: Udførelse og forståelse af teknisk dokumentation Efter at have gennemgået de maskintekniske linjefag skal den studerende vælge valgfagspakke. A-NIVEAU VALGFAG (12 ECTS POINT) Her er valget mellem A-Niveau valgfag, som Frederikshavn Gymnasium og MARTEC i samarbejde er ansvarlig for. Den sidste fordeling af ansvarsområder i denne pakke er under udarbejdelse, og vil blive indført heri, så snart de forelægger. Offshore valgfagspakken håndteres af MARTEC, og denne indeholder følgende elementer; OFFSHORE VALGFAG (12 ECTS POINT) - Fagemne: Branchekendskab (4 moduler) - Fagemne: Søsikkerhed/onshore sikkerhed (2 moduler) - Fagemne: Brandbekæmpelse/beredskab (2 moduler) - Fagemne: Redningsmidler/Bådfører (8 moduler) - Fagemne: Helikopterevakuering (HUET) (2 moduler) - Fagemne: Miljøbeskyttelse (4 moduler) - Fagemne: Arbejdsmiljø/APV/Sikkerhedsarbejde (8 moduler) - Fagemne: Rescue and working at heights (4 moduler) - Fagemne: Betjening af kraner og anhugning (16 moduler) Side 8 af 14
11 Undervisnings- og samarbejdsformer Undervisningen bør tilrettelægges sådan, at der er en veksling mellem den teoretiske viden og den praktiske anvendelse heraf. Der vil til undervisningen anvendes flere forskellige undervisningsmetoder, såsom: - Klasseundervisning, defineres som holdundervisning med maksimal holdstørrelse på ca Forelæsninger, defineres som holdundervisning, hvor holdstørrelsen væsentlig overstiger 16 - Gruppearbejde, hvor en gruppe af studerende i samarbejde arbejder på løsning af en problemstilling - Værkstedsundervisning, defineres som undervisning under produktionslignende forhold, hvor der stilles særlige krav til lokaler og holdstørrelse - Emneopgave, som er et sammenhængende undervisningsforløb, hvor et mål eller delmål nås - Computer Based Training, undervisning der stiller særlige krav til software - Cases, undervisning hvor sædvanligvis grupper, behandler en konkret situation fra virkeligheden og prøver at løse problemer og opstille begreber og principper Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner I den udstrækning det er muligt, vil MARTEC i samarbejde med det omkringliggende erhverv planlægge undervisningen i et omfang, således at der kan dannes praktiske paralleller til den teoretiske undervisning. Vi har et tæt samarbejde med Skagen Skipperskole og Nordjysk Brand og Redningsskole omkring indholdet og opfyldelsen af kravene stillet i bekendtgørelsen, vi bruger dette samarbejde til at videreudvikle og benytte de spidskompetencer de pågældende uddannelsesinstitutioner har i forhold til brovagt, brandbekæmpelse samt førstehjælp. Studieplaner Undervisningen planlægges og tilrettelægges efter nedenstående hierarki. Uddannelsesbekendtgørelse Denne udarbejdes af Uddannelses og forskningsministeriet. Studieordning Studieordningen udarbejdes af MARTEC, og er det grundlæggende dokument for beskrivelse af MARTECs måde at gennemføre uddannelsen. Den fungerer som skolens grundlag for undervisningens hensigter og niveau, herunder de pædagogiske principper skolen ønsker, skal ligge til grund for al undervisning. Modulbeskrivelse Modulbeskrivelsen beskriver overordnet det enkelte moduls indhold, der findes nødvendigt for at nå de af Uddannelses og forskningsministeriets målsætninger samt andre krav. Disse udarbejdes af de respektive faggrupper der er dannet på MARTEC. Side 9 af 14
12 Forløbsplan En forløbsplanen beskriver det detaljerede forløb for et undervisningsmodul. Denne udarbejdes af underviseren efter gældende skabelon. Denne plan registreres og opbevares af afdelingslederen, og føres løbende af underviseren. Efter endt undervisningsforløb danner den inspiration til korrektioner til fremtidigt undervisningsforløb. Beskrivelse af fagemner OFFSHORE VALGFAG Fagemne: Branchekendskab Fagemne: Søsikkerhed /offshore sikkerhed Fagemne: Brandbekæmpelse / beredskab Fagemne: Redningsmidler / Bådfører Fagemne: Helikopterevakuering (HUET) Fagemne: Miljøbeskyttelse Fagemne: Arbejdsmiljø / APV / Sikkerhedsarbejde Fagemne: Rescue and working at heights Fagemne: Betjening af kraner og anhugning Fagemnet dækker over en indføring af eleven i produktionen af olie fra undergrunden til raffinaderiet. Fagemnet dækker over Søsikkerhedsdelen, samt sikkerhedssystemerne der er anvendes offshore. Fagemnet dækker over de brandbekæmpelses foranstaltninger der forefindes på en offshore installation, samt det beredskab der er til rådighed på en sådanne. Fagemnet dækker over uddannelsen til bådfører på en offshore installation. Dette gælder både for nedfirbare og fritfaldsbåde, samt fastinstallerede MES systemer. Fagemnet dækker over træning i HUET jf. gældende lovgivning på området. Fagemnet dækker over de foranstaltninger der er taget i offshore branchen i forbindelse med forebyggende samt uheldsbegrænsende miljøbeskyttelse, samt de systemer der eksternt kan anvendes i tilfælde af forurening af havmiljøet. Fagemnet tager udgangspunkt og følger i vid udstrækning pensum for 16 uddannelsen Fagemnet dækker over de 2 dages modul jf. GWO standarden for Working at Heights, således den studerende modtager uddannelse i korrekt anvendelse af faldsikringssystemer samt evakueringssystemer anvendt i vindmøller både off- og onshore. Fagemnet dækker over grundlæggende uddannelse som Slinger og Banksman samt introducerende træning i uddannelsen som Offshore Crane Operator Side 10 af 14
13 Eksaminer, prøver og anvendte bedømmelsesformer Nedenstående skema har til hensigt at synliggøre hvilke fag og hvilke eksaminer der skal til for at bestå de enkelte prøver. Det er på skibsassistentuddannelsens grundmodul, samt HF-Søfarts maskintekniske linje ikke muligt at gå til gruppeprøve i nogle af fagene. Fag Prøveform Bedømmelse Fagemne: Teoretisk og praktisk arbejde, maskinværksted (drejning, fræsning og svejsning) MASKINTEKNISK LINJE Fagemne: Teoretisk og praktisk el-teknisk arbejde Fagemne: Teoretisk og praktisk arbejde med forbrændingsmotorer Fagemne: Materialeforståelse Fagemne: Teoretisk og praktisk arbejde med pneumatik og hydraulik Fagemne: Projektplanlægning af praktisk arbejde Fagemne: Udførelse og forståelse af teknisk dokumentation Side 11 af 14
14 Fagemne: Branchekendskab Fagemne: Søsikkerhed /onshore sikkerhed Fagemne: Brandbekæmpelse / beredskab Fagemne: Redningsmidler / Bådfører Fagemne: Helikopterevakuering (HUET) Fagemne: Miljøbeskyttelse Fagemne: Arbejdsmiljø / APV / Sikkerhedsarbejde Fagemne: Rescue and working at heights Fagemne: Betjening af kraner og anhugning OFFSHORE VALGFAG Intern skriftlig prøve Intern praktisk prøve Intern praktisk prøve Intern praktisk prøve Intern praktisk prøve Intern skriftlig prøve Intern skriftlig prøve Intern praktisk prøve Intern praktisk prøve B / IB B / IB B / IB B / IB B / IB 12 skalaen 12 skalaen B / IB B / IB *: På karakterbladet vil der stå et G på fag, der enten er meritgodkendt eller bestået ved prøve. Kriterier for at bestå Eleven skal bestå fagene med minimum karakteren 02 eller benævnelsen B: Studieaktivitet Det forventes at kursisten er studieaktiv, ved såvel fremmøde som ved forberedelse til undervisningen. Der føres løbende protokol over elevens fremmøde. Ved mere end 10% fravær i enkeltfag vil den studerende blive nægtet adgang til eksamen i det pågældende fag. Gældende regler er nærmere beskrevet i skolens Q-system. Merit Meritvurdering foretages inden uddannelses opstart ved tilmelding til kursus. Gyldigt certifikat med korrekte referencer skal dokumenteres Side 12 af 14
15 Der er i specielle tilfælde mulighed for at søge om realkompetence vurdering, såfremt man kun kan dokumentere at have arbejdet med et fag, men ikke har et gyldigt bevis derfor. Prøven vil blive tilrettelagt efter MARTECs interne procedurer. Orlov Grundet uddannelsens brudstykker er spredt ud over et længere forløb kan der ikke gives orlov under uddannelsen. Får man behov for at afbryde uddannelsen, vil man ved senere tilmelding kunne tildeles merit i allerede beståede fag. Dispensation MARTEC kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af MARTEC selv. F.eks. kan MARTEC vurdere merit efter optagelse såfremt det findes fordelagtigt for begge parter. Side 13 af 14
STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus
STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus Version 2 August 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med august 2013 Indhold Forord.... 3 Uddannelsens mål.... 3 Formål....
Bekendtgørelse om HF-Søfart
Bekendtgørelse om HF-Søfart I medfør af 12, stk. 1, 13, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013 som ændret ved 4 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, fastsættes:
STUDIEORDNING FOR GRUNDLÆGGENDE MARITIM UDDANNELSE. Kystskipper
STUDIEORDNING FOR GRUNDLÆGGENDE MARITIM UDDANNELSE Kystskipper Version 1 (Bekendtgørelse nr. 1609 af 13/12/26 Bekendtgørelse om den grundlæggende maritime uddannelse) studieordning - Grundlæggende Indhold
STUDIEORDNING FOR GRUNDLÆGGENDE MARITIM UDDANNELSE KYSTSKIPPER
STUDIEORDNING FOR GRUNDLÆGGENDE MARITIM UDDANNELSE KYSTSKIPPER Version 2 (Bekendtgørelse nr. 1609 af 13/12/26 Bekendtgørelse om den grundlæggende maritime uddannelse) Grundlæggende Maritim Indhold Forord...
Studieordning for Nyborg Søfartsskole
Studieordning for Nyborg Søfartsskole Skibsassistentuddannelsens grundmodul 2016 Studieordningens indhold 1. uddannelsens mål 2. optagelse 3. uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS-point,
Pixibog. Uddannelsesofficer for ubefarne skibsassistenter
Pixibog. Uddannelsesofficer for ubefarne skibsassistenter 1 Indhold Indledning 4 Læsevejledning 4 Formål med uddannelsen 7 Praktikken (skibsassistentuddannelsen) 9 Mål med praktikken som skibsassistent
Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelsens afslutningsmodul
BEK nr 1328 af 17/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen
Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse
Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette
Skibsassistentuddannelsens grundmodul
Studieordning for: Skibsassistentuddannelsens grundmodul Vedtaget af bestyrelsen 18. Marts 2015. Gældende fra 7. april 2015. Stiftelsen Georg Stages Minde A. H. Vedels Plads, Nyholm 1439 København K +45
UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS
UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS Version 2 Dato: 1. oktober 2008 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens prøvekrav ved erhvervelse af Duelighedsbevis
H F - S Ø F A R T F R E D E R I K S H A V N UDFORDRINGER. & HF-kursus
H F - S Ø F A R T F R E D E R I K S H A V N UDDANNELSE UDFORDRINGER OPLEVELSER Skagen Skipperskole Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus HF-Søfart HF-Søfart er en treårig gymnasial uddannelse, hvor du veksler
BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015
BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024172 Senere ændringer til
Skibsassistentuddannelsens grundmodul
Studieordning for: Skibsassistentuddannelsens grundmodul Vedtaget af bestyrelsen 26. februar 2018. Gældende fra 1. marts 2018. Stiftelsen Georg Stages Minde A. H. Vedels Plads, Nyholm 1439 København K
Pixibog. Uddannelsesofficer for navigatørstuderende
Pixibog. Uddannelsesofficer for navigatørstuderende 1 Indhold Indledning 5 Formål med uddannelsen 5 Uddannelsens opbygning 5 Praktikken 7 Målsætning med indledende søpraktik 8 Professionspraktikkens målsætning
Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1
Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1 I medfør af 18, 19, stk. 1, 20, 25 b, stk. 1 og 2, og 27, stk. 3, i lov om skibes besætning,
Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse
Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette
Kontrakt om Professionspraktik
Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade
Ergoterapeutuddannelsen
Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP
Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets
Studieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
EN FULD HF-EKSAMEN INKLUSIV EN MARITIM ERHVERVSUDDANNELSE OG ET TOGT MED SKOLESKIBET DANMARK PÅ BARE 3 ÅR
EN FULD HF-EKSAMEN INKLUSIV EN MARITIM ERHVERVSUDDANNELSE OG ET TOGT MED SKOLESKIBET DANMARK PÅ BARE 3 ÅR SE FILM 1 2 Hvorfor HF Søfart Frederikshavn? - På tre år får du en fuld HF eksamen + en maritim
Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser
Bekendtgørelse om uddannelsen til kystskipper
BEK nr 1325 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser
Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser 1) I medfør af 18, 19, 20, 25b og 27 i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 27. februar 2012, som
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE
og Alle skibe Sundhedsbevis for søfarende Sønæringsbevis Anerkendelsesbevis Vagtholdsbevis (STCW II/4) Instruktion af nymønstrede søfarende Familiarization training Grundlæggende søsikkerhed (Basic safety
Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse
Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester
Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus HF SØFART
Scan & tjek WEB APP StudiePlanner HF HF SØFART 2014 2013 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus Min onkel har også sejlet med Skoleskibet Danmark, - og nu går jeg i hans fodspor. Jeg vil gerne uddanne mig
Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006
UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0 Dato: 9. oktober 2006 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens krav til
Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe)
Lovtidende A Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) I medfør af 24 b, i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse
Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Information om professionspraktikophold
Information om professionspraktikophold Hvad får virksomheden ud af praktikopholdet? Ved at tilbyde et afsluttende praktik ophold i jeres virksomhed får I en studerende, der kan betragtes som næsten nyuddannet,
Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)
Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt
STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Danskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE
Skibsfører Seniorofficerer (overstyrmand) Seniorofficerer (maskinchef og 1. maskinmester) Juniorofficerer (styrmænd) Juniorofficerer (maskinmestre) matroser) motormænd) og matroser) og motormænd) Hovmester,
Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden
Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 13 Efterår 2016 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse
Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK
Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.
STUDIEORDNING 2013 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1
Marstal Navigationsskole Version 04.06.2015 STUDIEORDNING 2013 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1 Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse 1326 af 17. december
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole
UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,
EN FULD HF-EKSAMEN INKLUSIVE EN MARITIM ERHVERVSUDDANNELSE OG ET TOGT MED SKOLESKIBET DANMARK PÅ BARE 3 ÅR
EN FULD HF-EKSAMEN INKLUSIVE EN MARITIM ERHVERVSUDDANNELSE OG ET TOGT MED SKOLESKIBET DANMARK PÅ BARE 3 ÅR 1 HF SØ folder 2017.indd 1 24-10-2017 09:25:37 Indtryk fra Skoleskibets togt til OL 2016 i Rio
Bacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Ergoterapeutuddannelsen
Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende august 2014 1 1. Internationale uddannelsesmuligheder... 3 2. Ansøgning og Merit... 3 3. Læringskontrakt og læringsudbytter... 3 4. Sprog...
Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:
Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med
Bekendtgørelse om erhvervsfiskeriets grundkursus
BEK nr 963 af 26/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Studieordning for Voksenunderviseruddannelsen på University College Lillebælt
Studieordning for Voksenunderviseruddannelsen på Gældende fra august 2011 1/8 Voksenunderviseruddannelsens studieordning Denne studieordning er gældende for uddannelse til voksenunderviser ved University
REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN.
REGLER FOR BEDØMMELSE AF BACHELOROPGAVEN. Side 1 af 5 1. Overordnede rammer for bedømmelsen Den overordnede ramme for bachelorbedømmelsen er fastlagt jf. følgende bestemmelser: - Adgangsbekendtgørelsen
12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Radiologisk studieretning
11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2013 MAGO 19. november 2012 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
