Fru Inger i Suldrup Af Ole Færch, Aalborg. Inger Jepsdatter i Suldrup af lavadelsslægten Benderup, gift første gang med lavadelsmanden Anders Hørby, anden gang med bonden Just Mortensen i Suldrup har gennem de senere år interesseret flere, blandt andet Knud Prange, i Silkebroderet socialhistorie 1 og Lavadelsskæbner i senmiddelalder og renæssance 2, Anton Blaabjerg i Omkring gravstenen i Testrup kirke 3 og Poul Christensen i Just Mortensen i Suldrup, en himmerlandsk knabe 4 I artiklen belyses fru Ingers relationer til himmerlandske herredsfoged- og storbondeslægter, som har tusinder af nulevende efterkommere i Himmerland, og dermed gør hende til en central person i områdets historie. Endvidere påvises sønnen Bertel Andersen Hørbys forbindelse til Vesterris i Bislev sogn. De i artiklen omtalte breve fremgår af Diplomatarium Hornumensis, tingsvidner, breve og andre dokumenter fra Hornum herredsting og Nibe og Nørholm birketing 1216-1636 samt personalhistoriske optegnelser om tingenes fogder og skrivere, der foreligger i næsten færdigt manuskript af denne artikels forfatter. Inger Jepsdatter var datter af Jep Poulsen (Benderup) til Kvotrup i Onsild herred og Marine Nielsdatter 5 Hendes brødre var Poul Jepsen og Mourids Jepsen til Kvotrup, gift med Else Knudsdatter Steen til Skovbygaard i Framlev herred. Hun er først gang fundet nævnt 1556, hvor Morten Jensen i Siem bekender, at fru Inger i Suldrup og Christen Jensen holdt 10 heste til gæsteri, da han var Axel Juuls køgemester og det samme i Oluf Munks tid. 6 Axel Juel blev lensmand på Aalborghus 1536 7 og var 12.6.1550 afløst af Oluf Munk. Fru Inger nævnes næste gang i et brev af 2.4.1559, 8 der lyder: "Poul Jebsen i Dall, Søren Ged i Veggergaard, Søren Mortensen i Glerup på deres hustruer Inger Justdatters, Anne Justdatters og Dorthe Justdatters vegne, Marine Andersdatter i Oustrup på sin egen vegne, Thomas Poulsen i Lønderup på sine børns vegne, Christen Thomasen, Just Thomasen og Maren Thomasdatter, Jens Christensen tjenende ærlige og velbyrdige fru Sofie Glob på sin egen vegne, Jep Mortensen i Mosbæk, Peder Iversen i Gundestrup og Kjeld Andersen i Lundby på deres hustruers Maren Christensdatter, Karen Christensdatter og Dorthe Thomasdatters vegne gør vitterligt, at eftersom Gud i indeværende år har kaldet ærlig og velbyrdige husfru Inger i Suldrup, deres kære mor 1
og mormor, og der i arv er tilfalden dem frit jordegods, som de efter recessen ikke tør beholde, så tilskøder de ærlig og velbyrdig mand Bertel Hørby i Vesterris, deres kære broder og medarving søsterlodder i en gård i Dyrby, Nørhald herred, Gassum sogn, en gård i Vandet og et gadehus, og hvis det bliver ham afvundet af salig Mourits Jepsens arvinger i Kvotrup, førnævnte husfru Ingers broder, da skal Bertel Hørby have vederlag i husfru Ingers søsterlod, som tilfaldt hende efter hendes og Mourits Jepsens fader Jep Poulsen i Kvotrup gård og gods. Dette Niels Rosenkrantz til Halkær, Niels Michelsen til Kyø, Per Skriver og Hans Tinghører. Vesterris quasimotogeniti søndag, 1559. Brevet har 12 seglsnit med vokssegl i de fem. 1. Poul Jebsen, herredsfoged i Fleskum herred 2. Tabt. 3. Søren Mortensen i Glerup, 4. Tabt. 5. Thames Poulsen i Lynnerup. 6. Jens Christensen. 7.-11. Tabte. 12. Peder (Nielsen) Skriver. Nedenstående segl og alle øvrige segl er aftegnet af forfatteren med mindre andet angives. Fig 1. Poul Ibsen Fig 3. Søren Mortensen Fig. 3. Thomas Poulsen, Fig. 4. Jens?Christensen Fig. 5.. Peder?Nielsen Skriver. 2
Fru Inger nævnes næste gang, om end kun indirekte, i et dokument af 21.6.1562, hvor sønnen Bertel Hørby sælger arvegods efter hende. 9 Det lyder: "Bertel Hørby i Vesterris, væbner, tilskøder Otto Brahe til Knudstrup sit gods i Hald herred, Gassum sogn i Dyrby, en gård. Vitterlighed Axel Juel til Willestrup, landsdommer i Nørrejylland og Malthe Jensen i Hollumgaard, samt ærlige og fornuftige mand hans svogre Poul Ibsen i Dall, herredsfoged i Fleskum herred, Søren Ged i Veggergaard, herredsfoged i Aars herred og Niels Poulsen i Moldbjerg. Aalborg søndag før Skt. Hansdag 1562. Brevet har seks velbevarede segl. 1. Bertel Hørby i Vesterris, væbner, gengivet efter Danske Adelige Segl DXV3. 2. Axel Juel til Villestrup. 3. Malte Jensen (Sehested) til Holmgaard. 4. Poul Jebsen i Dall, herredsfgd. i Fleskum herred 5. Søren Ged i Veggergaard, herredsfgd. i Aars herred 6. Niels Poulsen (Kras) i Moldbjerg. Fig. 6. Bertel Hørby Fig. 7. Poul Ibsen Fig. 9 Søren Ged Fig 9. Niels Poulsen Kras Endelig nævnes fru Inger i et brev af 31.7.1562: 10 Christen Jennsen i Suldrup, herredsfoged i Hornum herred på sin 3
egen og sine børns Just Christensen, Barbara Christensdatter og Anne Christensdatters vegne, Jens Christensen i Svenstrup på egne vegne og Las Thamesen i Snardrup på sin hustrus Inger Christensdatters vegne tilskøder Otto Brade til Knudstrup, høvedsmand på Aalborghus deres arvepart efter salig husfrue Inger i Suldrup i en gård i Hannest og en i Dørby i Gassum sogn i Hald herred. Vitterlighed Baltzer Maltesen i Rebstrup, Jørgen Høeg til Klarupgaard og Thamis Kruse til Vaarstgaard. Aalborg fredag næst efter St. Olufs dag. Af brevets syv segl er fem bevaret. 1. Kr. Jensen i Suldrup, 3. Las Thamesen i Snorup, 4. Baltzer Maltesen (Viffert) til Rebstrup. 6. Jørgen Høeg til Klarupgaard. 7. Thomas Kruse til Vaarst. Fig.10 Christen Jensen Fig 11 Las Thamesen I brevet 2.4.1559 sælger en række arvinger arvegodset efter fru Inger, deres kære mor og mormor, til deres bror Bertel Hørby i Vesterris, da de som ikke-adelige efter recessen (gældende lov) ikke kan beholde godset. Af brevene 2.4.1559 og 21.6.1562 ses, at fru Inger var gift første gang med en adelsmand af slægten Hørby, med hvem hun har sønnen Bertel, og anden gang med bonden Just, med hvem hun mindst har døtrene Inger, Anne og Dorthe, gift med henholdsvis Poul Jebsen i Dall, Søren Ged i Veggergaard og Søren Mortensen i Glerup. Ifølge et brev af 30.5.1594, som senere gennemgås, fremgår det, at Niels Poulsen Kras i Moldbjerg var gift med Bertel Hørbys datter Anne. 11 Brevet fra 2.4.1559, nævner en stribe personer, som er vanskelige at sætte på plads. Marine Andersdatter i Oustrup er sikkert enke efter en bonde og helsøster til Bertel Hørby. Oustrup er sikkert Vester Ovstrup lidt nord for Aars. Thomas Poulsen i Lønnerup, (Lynnerup i Skivum sogn), der nævnes med børnene Christen, Just og Maren har sikkert været gift med en afdød datter af fru Inger og Just, hvilket også sønnens Justs-navn peger på. Han nævnes 20.5.1550 og 22.4.1553 på Aars herreds ting. 12 4
Dorthe Thomasdatter antages at være datter af Thomas Poulsen i Lynnerup, og Jens Christensen, Maren Christensdatter og Karen Christensdatter alle at være børn af en Christen, som var gift med en datter af fru Inger og Just. Hermed antages, at fru Inger er deres mormor, ikke deres mor. Ud fra brevene og ud fra oplysninger, som vil blive omtalt senere i artiklen kan nedenstående tavle opstilles. 5
Bertel Hørby i Vesterris Danmarks Adelsårbog m.v. skriver Bertel Hørby og sønnen Laurids Bertelsen Hørby i Vesterris i Testrup sogn, Rinds herred. Mine undersøgelser peger på Vesterris i Bislev sogn i Hornum herred. Niels Jensen af Vesterris, væbner, mageskiftede 21.1.1456 med Aalborg Helligåndskloster, og fik en gård i Veggerby mod en gård i Taarup i Vokslev sogn. 13 1.6.1554 fik abbed Anders i Vitskøl kloster af kongen lov til at beholde fiskeriet i Limfjorden ud for Vesterris. 14 1534-36 var Bertel Hørby i Vesterris, thi i en sag af 20.6.1553 nævnes, at hans plovmand, Per Andersen, var Skipper Klements mand og under Grevens Fejde har stjålet Jon Madsen (Vifferts) breve fra dennes brevskab i Braulstrup i Sønderup sogn. 15 Bertel Hørby blev 1535, onsdag efter laetare (midfaste søndag), stævnet af Peder Ged i Sønderlund, fordi han slog ham på en helligdag og beordredes at møde i Randers. 16 1545 befalede kongen Erik Steen i Tostrup, Knud Bildt i Havgaard, Povl Vogensen i Støttrup, Bertel Andersen i Vesterris, Anders Povelsen i Roumlund og Jens Frebjerg til Frebjerg at afgøre en sag mellem Torlof Bildt til Hassinggaard og Niels Mouridsen Benderup til Kvotrup og hans medarvinger om arv efter Torlof Bildts hustrus far og mor. 17 Alle nævnte personer har tilknytning til fru Inger. Niels Mouridsen var søn af hendes bror, Mourids Jepsen til Kvotrup, gift med Maren Høeg, datter af Christen Høeg og Abel Thomesdatter Roed, der også havde været gift med Torlof Bildt. Mourids Jepsen var gift med Else Steen, datter af Knud Steen til Skovbygaard. Hendes søster var gift med Anders Poulsen (Byrialsen, Børialsen) i Roumlund. Poul Vognsen i Støttrup var søn af Vogn Poulsen (Benderup), fru Ingers farbror. Knud Bildt skrives 1540 til Havgaard i Aaby sogn og Torlof Bildts fætter, Erik Steen i Tostrup, sikkert søn af Christen Steen til Bækmark og Johanne Iversdatter Juel, var forlenet med Lønborggaard 1502-11. Han levede 22.8.1537 og nævnes i en udateret dom, der i Danske Domme er placeret under 1543. Hans søster Maren var gift med Mikkel Eskildsen Høeg. Deres søn var nævnte Christen Høeg. 18 12.6.1550 besegler Bertel Hørby i Vesterris en dom om fiskeri ud for Lundbæk, som Mikkel Nielsen Tornekrands til Lundbæk har anlagt mod gårdmænd i Nibe og Vokslev. 19 Dette peger på, at Bertel Hørby har været foged på Vesterris for Vitskøl kloster. Vitskøl ejedes efter reformationen af kronen, der 13.6.1563 tilskødede Otto Brade (Brahe) til Knudstrup en gård kaldet Vesterris i Bislev sogn, Hornum herred. 20 På dokumentet dateret 12.6.1550 ses Bertel Hørbys segl. Det viser en stående fugl, helt svarende til Bertel Hørbys segl på dokumentet 21.6.1562 (fig. 6). Våbnet er meget forskellig fra den stående urfugl, 6
7
NIBE Bislev Sønderup Klitgaard Vokslev Veggerby Nørholm Gjelstrup Taar up Sønderholm Ø. Hornum Suldrup Restrup Volstrup Aa restrup Sørup Gravlev Frejlev Drastrup Svenstrup AALBORG Nr. Tranders Farstrup Lundby Gundersted Sebberkloster St. Ajstrup Valsted Ejdrup Blære Vegger Limfjorden Lundbæk Vesterris Ilsø Skivum Lynner up Giver Smorup Grydsted Klæstrup Rodstrup Binderup å Bravsltrup Haverslev Binderup Busted Hyldal Albæk Torstedlnd Ersted Nørlund Guldbækken Ellidshøj Raakildegaard Søgaard Buderup Hasseris å S. Tranders Hasseris Skalborg Dall Nøvling LØGSTØR Næsborg Voldsted Ferslev Nøtten Ranum Malle Bjørnsholm å Løgsted Kornum Vilsted Vindblæs Oudrup Bjørnsholm Flejsborg Trend å Del af Himmerland 0 5 10 km Hyllebjerg GISLUM HERRED Dybvad å Brøndum Skarpsalling S L E T H R D. V. Hornum Vaar A A R S H R D. Ulstrup Havbro Krastrup Hornsgaard Vidkær å Halkær å Aars Snorup H O R N U M H R D. Sønderup å Hjeds Østeraa F L E S K U M Buderupholm H R D. Lindenborg å HINDSTED HERRED Fig. 13. Del af Himmerland, tegnet 8 af forfatteren
som Danmarks Adelsårbog hævder, er Bertel Hørbys våben. Våbnet minder langt mere om det våben, der bruges af Pros Lauridsen, der også hører til slægten Hørby. Fig. 14. Bertel Hørbys segl 12.6.1550 Fig. 15. Hørbyvåbenet efter Danmarks Adels Aarbog 1898. Fig 16. Pros Lauridsen (Hørby) efter Danmarks Adelsårbog 1898. I en sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus til Sebber Kloster og lensmand Oluf Lunge på Aalborghus om et bundgarnsstade mellem Valsted og Lundbæk fremlægges to stokkenævn.21 Det ene af Hornum herredsting, 1568, at Bertil Hørby i Vesterris m.fl. vidnede, at de bundgarn, Christen Michelsen (Tornekrands) til Lundbæk var med til at tage op, 9
stod ulovligt. Det andet af Nibe birketing, 1568, at Niels Nøvling m.fl. i Nibe vidnede, at der i 30-40 år ikke havde stået bundgarn i Sebberlåe, før nu Laurids Bertelsen i Vesterris (Bertel Hørbys søn) for kort tid siden satte garn der. I landstingsdom 17.7.1574 om Ravnkilde præstegård nævnes, at Laurids Bertelsen til Vesterris i 4 år tjente Otte Brade og Erik Podebusk som slotsfoged på Aalborghus. 22 Otte Brahe var lensmand på Aalborghus 1555-67 og Erik Podebusk 1567-74. Ud fra ovenstående kan det vel antages, at Bertel Hørby er gået af som foged på Vesterris 1568, og at embedet derefter er overgået til sønnen Laurids Hørby. Da Otte Brahe ejede Vesterris, men var gået af som lensmand på Aalborghus var det vel naturligt at få Laurids Hørby som foged. I en sag, som Otte Krumpens hustru, Anne Lykke, 1568 havde mod Hans Lauridsen Skriver på Hald, nævnes et brev udstedt 1565 af blandt andet Laurids Hørby. 23 Laurids Hørby skiftede 1574 med Poul Vognsen (Benderup) der fik udlagt Skovbo. 24 Laurids Hørby beseglede 13.7.1580 hyldningen af den senere kong Christian IV. Fig. 17. Laurids Bertelsen Hørbys segl 13.7.1580, efterh. Petersen og. Thiset: Danske Adelige sigiller. Kbh. 1897, DXV 4. Laurids Hørby levede 3.4.1582, for i den føromtalte sag 18.8.1585 mellem Oluf Brochenhus og Oluf Lunge fremlægges et brev udstedt af Christen Thybo, fisker under Albert Friis, at bundgarnsstadet lå til Sebberkloster i Albert Friis tid, og at der ingen stridigheder havde været om det, før Laurids Bertelsen nu vil tilvende sig det. Laurids Hørby må imidlertid være død før 21.6.1582. Kongen udstedte da forbud mod ulovligt fiskeri i Limfjorden, hvilket blev læst 21.4.1583 i Bislev kirke i overværelse af fru Anne i Vesterris, sikkert et udtryk for, at hun var enke. 25 30.5.1594 optræder Vesterris flere gange i en rettertingssag. 26 Laurids 10
Ebbesen til Tulstrup, Houlbjerg herred, af slægten Udsen, født 1559, død 25.3.1616 som befalingsmand på Skanderborg og Aakjær, stævner slægtninge angående en gård i Sahl. Sagen var dog i gang allerede 14.9.1593, hvor lensmand Ove Lunge på Aalborghus beordredes til at være værge for Laurids Bertelsen Hørbys børn. 27 18.10.1593 fik Mads Nielsen Skade til Kærgaard dog besked om at overtage værgemålet. 28 Bertel Hørby i Vesterris, gift med Karen Lauridsdatter, solgte pinsedag 1561 hustruens gård i Sahl til hendes bror Ebbe Lauridsen, gift med Kirsten Pedersdatter Kruse. Ebbe og Karens søskende var Kristoffer, Enevold, Jens, Marine og en søster, gift med Frans Iversen til Strandbygaard. De var børn af Laurids Simonsen (Udsen) og Margrethe Galskyt. Ebbe Lauridsen havde sønnen Laurids, sagsøgeren. Mens han var umyndig og havde farbrødrene Kristoffer og Enevold som værge, havde Enevold tilvendt sig gården i Sahl. Enevold døde barnløs, skifte på Haurum 13.10.1574, og arves af sine søskende. Karen var død o. 1561 og hendes arvinger får nu udlagt gården i Sahl. Arvingerne var Anne Bertelsdatter (Hørby) gift med herredsskiver Niels Poulsen Kras i Vestergaard i Moldbjerg i Ø. Hornum sogn, Inger Bertelsdatter (Hørby) gift med Hans Lauridsen, 1567 skriver på Hald, 1567 stiftsskriver i Viborg, 1569 boende på Testrupgaard, og Laurids Hørby gift med Anne Madsdatter Skade. Niels Poulsen Kras og Hans Skriver har skødet hustruernes 2 søsterlodder til svogeren Laurids Hørby, der selv havde 2 søsterlodder og nu ejede hele gården. Han er nu død, og enken, Anne Madsdatter Skade, er gift med Peder Munk i Vesterris. Kristoffer Lauridsen var gift med Margrethe Vestenie. Han blev stukket ihjel af hustruens broder, Erik Vestenie 29.7.1580. 29 Derfor er det hans døtres ægtefæller, der stævnes i sagen om gården i Sahl. Datteren Margrethe var gift med Niels Jacobsen til Nygaard 30 og en datter gift med Torlof Knudsen til Vollsund, tidl. til Haurum i Århus stift. Laurids Steen, sikkert i slægt med ovennævnte Steen-er og sikkert gift med en af Niels Jacobsens døtre, berettede på dennes vegne, at Laurids Ebbesen ikke havde tiltalt ham til herreds- eller landsting og mente, at der først her måtte afsiges dom. Jørgen Daa til Gammelbygaard repræsenterede hans og hustruen Marine Lauridsdatters børn. Peder Munk påberåber sig, at hustruens første mand har haft gården i 20 år. Da Laurids Ebbesen fremlægger Bertel Hørbys skøde, og hans morbror Laurids Kruse på tinge har klaget over skiftet, hvor gården er givet til Envolds Lauridsens arvinger, tildømmes Laurids Ebbesen gården. Peder Munk nævnes 1595 i Vesterris, men skrives 30.4.1602 til Kjærsgaard, Staby sogn Ulfborg herred. 11
1611 nævnes Peder Kuri i Vesterris i Aalborghus lens ekstraskat til Mikkelsdag og jul. 31 Han ses i Nibe ved ekstraskatten Skt. Mortensdag 1610. Han nævnes igen i Vesterris i ekstraskatterne 1612 og 1613. Niels Munk til Serridslevgaard, Laurids og Enevold Munk, brødre, skødede 13.4.1615 Iver Juul til Villestrup det gods i Bislev sogn, i Djørup, som de havde arvet efter deres far Peder Munk i Vesterris. 32 Peder Munk og Anne Skade er begravet i Bislev kirke, men der findes ikke nogen gravsten. 33 Peder Munk blev som foged på Vesterris efterfulgt af en slægtning. Peder Kuri var nemlig gift med Maren Nielsdatter Kras, datter af ovenfor omtalte herredsskriver Niels Poulsen Kras i Vestergaard i Moldbjerg, gift med Anne Bertelsdatter (Hørby). 34 Niels Poulsen Kras og Anne Bertelsdatters (Hørby) gravsten er opsat på korvæggen i Ø. Hornum kirke og i hendes våben ses en ørn. Våbnet er noget forskelligt fra faderens stående fugl og har mere lighed med Jens Bertelsen (Hørby) i Skovbos segl jf. fig. 19. Fig. 18. Udsnit af Anne Bertelsdatter Hørby og Niels Poulsen Kras gravsten i Fig. 19. Jes Bertelsen (Hørby) i Skovbo, Ø. Hornum kirke. Foto forfatteren. efter Danske Adelige Segl, D XV 2. Peder Kuri i Vesterris stævnede 4.9.1616 to mænd i Mariager angående et forskud, de havde fået for at sejle to skuder kalk til Helsingborg. 35 Han sagsøgte 18.1.1617 Peder Jensen og Anne Mortensdatter, salig Christen Jensens i Nibe for gæld. 36 8.9.1618 var han død, for da skødede Sofie Ulfstand, salig Claus Podebusks til Barsebæk, til Iver Juul til Villestrup, en gård i Bislev sogn, kaldes Vesterriis, som Maren, afgangne Peder Kuris, nu påboer. Sammen med skødet, som nu beror i Landsarkivet i Viborg, findes et kgl. stadfæstelsesbrev dateret København den 27.7.1624 på gården samt på det udlæg, som Sofie Ulfstand har gjort datteren jomfru Vibeke Podebusk for dennes lod i Vesterriis. 37 Hvordan Vesterris er kommet fra Otto Brahe til Podebuskerne vides ikke. 12
13
Det synes nu klart, at fru Ingers søn Bertel Hørby skal henføres til Vesterris i Bislev sogn og ikke til Testrup sogn, som det blandt andet fremgår af Trap Danmark, og at Bertel Hørby i Vesterris er identisk med den under 1546 nævnte Bertel Andersen i Vesterris. Fru Ingers første mand synes således at have været en Anders Hørby. 1487 nævnes en Anders Christensen i Hørby. 38 Bertel Hørby nævnes 1524 i Kongeskatten af Viborg stift, Hindsted herred, som ejer af et par gårde i henholdsvis Hørby og Hostrup, og det er sikkert vor mand. 39 Umiddelbart før ham nævnes Vogn Poulsen i Støttrup som ejer af en gård i Hørby og to i Skovby. Vogn Poulsen (Benderup) var fru Ingers farbror. Her er måske en nærliggende forklaring på forbindelsen mellem fru Inger og Anders Hørby. Bertel Andersen Hørby er sikkert o. 1530 kommet til Vesterris som foged for Vitskøl kloster, og det indebærer vel et fødselstidspunkt o. 1500-1505. Efter Bertel Hørby er sønnen Laurids Hørby blevet foged på Vesterris for kronen. Laurids Hørby var gift med Anne Madsdatter Skade, datter af Mads Nielsen Skade til Østergaard og Elsebe Pallesdatter Splid. 40 Mads Nielsen Skade og hans far, Niels Madsen Skade i Rebstrup i Sønderup sogn, (død1566), blev 19.4.1537 stævnet af Malte Lauridsen (Viffert) til Rebstrup og anklaget for under Grevens Fejde at bryde ind på Rebstrup og fjerne hans brevkiste. De dømtes dog ikke, da det ikke kunne bevises, at de havde brevkisten. Niels Madsen Skade har måske været foged på Rebstrup. 41 Også her ses tæt forbindelse til egnen ved Vesterris i Bislev sogn. Niels Madsen Skades far, Mads Jensen Skade til Torup var gift med Kirsten Nielsdatter Høeg, der 1548 var enke i Djørup, Bislev sogn. 42 Niels Madsen Skade nævnes senere til Nærrild, Nørrild (Østergaard) og Skobling, og det er måske udtryk for, at han har søgt nye græsgange efter sagen med Malte Lauridsen (Viffert). 21.6.1566 fik Niels Madsen (Skade) til Skobling forleningsbrev på tienden af Gunderup sogn, Fleskum herred 43 Anders Hørby og fru Inger har måske boet i Hørby. Vesterris placering kan anskues ud fra en sag 1549 om skel omkring Overgaard i Bislev, hvor gårdene Pindstrup, Solgaard og Vesterris også omtales. 44 Bertel Andersen Hørbys børn Bertel Hørbys børn er udførligt omtalt i de nævnte artikler af Anton Blaabjerg og Knud Prange samt i C. Klitgaards artikel om Himmerlandske Slægter i det 16. og 17. Aarhundrede, Familierne Kras, Kuri, Wolf, m.fl. i Personalhistorisk Tidsskrift 7,4, 1920, samt i Poul Christensens artikel om Vestergaard i Moldbjerg i Hanen. 45 Yderligere henvises til Slægten Aarup fra Ullits og Kallestrup, samt Slægten Hvid fra 14
Rinds herred, og Slægtsbog Familien Kristensen, alle udgivet af Slægtsarkivet, Viborg med Anton Blaabjerg som genealog. Som påvist i Anton Blaabjergs artikel og de nævnte slægtsbøger har fru Inger gennem sønnen Bertel Hørby, dennes datter Inger gift med Peder Skriver, deres datter, Margrethe Pedersdatter, gift anden gang med Christen Byrialsen og gennem Bertel Hørbys datter, Anne, gift med Niels Poulsen Kras tusindvis af nulevende efterkommere. Bertel Hørbys børn skal ikke her gøres til genstand for yderligere omtale. Fru Ingers forbindelsen til Busted Hvorfor og hvornår fru Inger er kommet til Suldrup, kan man kun gisne om, men det var ikke en egn, som var fremmed for hendes første mands familie, der havde tætte forbindelser til Busted kun få kilometer fra Suldrup. I Busted boede fru Kirsten Christiernsdatter (Hørby), datter af Christiern Jensen Hørby og Mette Stigsdatter af slægten Hvide. 46 Hun var første gang gift med Niels Wærre, der i vidne af Aalborg byting 9.8.1445 nævnes som bymand i Aalborg. 47 Nis Wærre var herredsfoged i Hornum herred. 7.5.1453, da der udstedtes vidne om en gård i Torpe (Taarup, Vokslev sogn). 16.9.1455 vidnede Niels Wærre ved Aars herredsting i en sag om Torstedbro Mølle. Det er sikkert den tidligere herredsfoged, der møder op. 48 Niels Wærre i Busted nævnes i tingsvidne 9.2.1456. Han er måske slægtning til Søren Worri, der 12.8.1443 nævnes i et tingsvidne. 49 23.6.1462 tilbageleverede Kirsten Christensdatter (Hørby) i Busted, enke efter Nis Wærre, tidligere foged på Aalborghus, Søgaard i Hjeds, Veggerby sogn, til Helligaandsklosteret i Aalborg, som hendes mand havde frataget klostret. Brevet medbesegles af Anders Jepsen i Hørby. Da det drejer sig om slægtens gods, var han sikkert af Hørby slægt. 50 1505 bekræftede Simon Nielsen, at Søgaard, som hans forældre havde givet Aalborg Hospital, skulle blive ved hospitalet. Det er utvivlsomt en søn af Niels Wærre. Som herredsfoged i Hornum herred nævnes Søren Nielsen i Volstrup første gang 3.3.1483 og sidste gang 6.9.1501. Dennes søn, Peder Sørensen Ridemand i Volstrup, nævnes senere i tilknytning til Søgaard. Sammenholdes patronym, lighed i segl, tilknytning til Søgaard og den familiære efterfølgelse, der ofte ses i herredsfogedembeder, er Søren Nielsen sandsynligt en søn af Niels Wærre i Busted og Kirsten Christiernsdatter (Hørby). Forbindelsen til Busted er sikkert forklaringen på, at fru Ingers svigersøn, Christen Jensen senere bliver herredsfoged i Hornum herred. Nedenstående ses segl af Niels Wærre 1.2.1462 51, Jens Jude 14.7.1477 52 og Søren Nielsen 24.9.1492 53 15
Fig. 20. Niels Wærre Fig. 21. Jens Jude Fig. 22. Søren Nielsen 1.2.1462 14.7.1477 24.9.1492 Kirsten Christiernsdatter (Hørby), der var død før 2.6.1514, blev anden gang gift med en Jude, hvis fornavn desværre ikke kendes. Deres søn, Jens Jude, solgte 2.6.1514 til Bertel Jensen Hørby i Skovbo den del af Skovbo, som han arvede efter moderen. 54 Jens Jude nævnes 1484-1515 i Busted. Hans segl har stor lighed med Niels Wærres. Gunde Jensen i Busted fik mellem oktober 1519 og april 1520 et sandemændsbrev om han skulle være sandemand i Hornum herred. 55 1.8.1520 vidnede Gunde Jensen i Busted om Aalborg Helligåndshus ret til Kalstrup mølle. 56 10.7.1531vidnede Gunde Jensen i Busted om skel mellem Restrup og Hasseris. 57 29.9.1533 vidnede Gunde Jensen om skel mellem Mølgaard i Bislev og Djørup. 58 På dette brev ses hans segl, der helt svarer til Jens Jude. Gunde Jensen må uden tvivl være dennes søn. 1550-1587 træffes Jens Jude i Busted, der også hyppigt kaldes Jep Gundesen, samt en Peder Gundesen i Busted, uden tvivl Gundes sønner. Kronen pantsatte 1563 Busted til Anders Maltesen Viffert til Albæk. Flere børn af Jens Jude, der nævnes1484-1515, kendes ikke. Et gæt er nok, at der er en relation til Peder Jude i Teglgaard, herredsfoged i Hellum herred, gift med en datterdatter af fru Inger, men herom senere. Ud fra foranstående kan opstilles nedenstående tavle. Bertel Christ.(Hørby) Jens Bertelsen (Hørby) Bertel Jensen(Hørby) Chr. Jensen (Hørby) ~Mette Stigsdr. (Hvide) Simon Nielsen Søren Nielsen Peder Riidemand Lars Ridemand Kirsten Christiernsdr (Hørby) ~ 1. Niels Wærre ~ 2.N.N. Jude Niels Jensen Jes Jude i Busted Mads Sørensen Gunde Jensen (Jude) Fig. 22. Tavle over Hørbyer med forbindelse til Busted 16
Fru Ingers anden mand Just Mortensen i Suldrup Fru Inger blev anden gang gift med en bonde, som efter børnenes navne må hedde Just. Han nævnes desværre intetsteds sammen med fru Inger, men er vist uden tvivl Just Mortensen i Suldrup. Han nævnes 28.5.1487 i vidne, hvor Aalborg Helligaandskloster, tog lovhævd på en del ejendomme. 59 29.10.1487 vidner han om skylden på Per Smeds gård i Aarestrup. 60 1492 er han sandemand i en strid mellem Hans Henriksen i Raakildegaard og Henrik Knudsen Gyldenstjerne til Restrup. 61 10.5.1512 nævnes Just i Suldrup i vidne, givet Lars Bruun i Ellidshøj om tre agre i Guldbæk. Her ses hans segl. 62 Fig. 24. Just Mortensen 10.5.1512 31.8.1519 nævnes Just Mortensen i vidne om skel mellem Aarestrup, Torstedlund, og Vraa skove. 63 8.11.1519 nævnes han i vidne om kronens lovhævd på Klæstruplund i Vokslev sogn samt blandt andet 25 fæstegårde i blandt andet Suldrup, Veggerby, Bislev og Vokslev sogn. 64 Også her ses hans segl. 1.8.1520 nævnes han i vidne givet prior Laurids Nielsen, Aalborg Helligaandskloster, om Kalstrup mølle i Veggerby sogn og Langevads eng. 65 Herefter er han ikke nævnt. Derimod nævnes 10.6.1531 Christen Justsen i Suldrup i et vidne om sandemændstov mellem Restrup og Hasseris 66 Dette er sikkert en søn. Just Mortensen er truffet på Hornum herredsting 1487-1520. Han er født senest 1469. Han var sikkert søn af Morten i Suldrup, der nævnes på Hornum herredsting 1445-62, en mand, der var så kendt, at hans patronym aldrig nævnes. Vi kender også hans segl fra 9.2.1456 67. Fig. 24. Morten i Suldrup, 9.2.1456 17
Morten i Suldrup er født senest 1427, så han kan udmærket have fået en søn født o. 1469. Meget peger på, at Inger Jepsdatter og Just Mortensens børn er født fra o. 1500, mens børnene med Anders Hørby er født sidst i 1400-tallet. Det peger på, at fru Inger er født o. 1475-80 og er blevet gift med Anders Hørby o. 1495-1500. De har så fået to børn, og Anders Hørby er død o. 1500, hvorefter fru Inger blev gift med Just Mortensen. Er hun født 1480 og død 1559 er hun blevet 79 år. Er Just Mortensen død 1531, har fru Inger siddet enke i næsten 30 år. Det forklarer måske den føromtalte bemærkning om fru Inger og Christen Jensens heste, der er fra før 1550. Gården blev drevet med hjælp fra svigersønnen. Poul Christensen har i Hanen nr. 8/1999 fremsat den teori, at Just Mortensen, har udbygget den lille romanske kirke i Suldrup. Teorien baseres på en indberetning 1678 fra præsten i Sønderup-Suldrup, der oplyser at de gamle siger sig at have hørt, at en mand, som fordum boede i Peder Nielsens gård i Suldrup, havde samlet Suldrup kirke af tvende kapeller, den ene stod ved Albæk hovedgård, den anden på Rodsteds mark, med vangen (kirkegården) som endnu kendes. Er teorien rigtig, har Just Mortensen haft let ved at følge ombygningen, for kirken lå så at sige i baghaven til hans gård, se kortet fig. 28. Fru Ingers svigersøn, herredsfoged Christen Jensen i Suldrup Christen Jensen i Suldrup stævnede 19.4.1537 Christen Sommer til Gjandrup, nu Fussingø, Aalum sogn, Sønderlyng herred for rettertinget angående en broderlod i Pigsgaard i Nørbæk. Christen Fig. 26. Suldrup kirke Foto forfatteren 2002. 18
Sommer har købt gården og en lund på Hvidding mark for 500 mark og får dom, at han kan beholde gården, hvis han kan bevise sin arveret, i modsat fald skal han beholde den som pant. 68 4.5.1537 tildømmer landstinget Christen Jensen sin part i gården, som han beviste ikke at have solgt. Christen Sommer kan tiltale de medarvinger, der har solgt ham mere, end deres parter udgjorde. 69 Christen Jensen var efter alt at dømme af adelsslægten Pig, sikkert sønnedattersøn af Jens Pig til Pigsgaard i Nørbæk sogn mellem Hobro og Randers. Gården blev først kaldt Beg (Nørbeg d.v.s. Nørbæk), senere Pigsgård og så igen Beg. 1421 solgte Jens Pig og hans svigersøn, Bertel Esbernsen, en gård i Nørbæk til Mogens Pig, der pantsatte den til Jens Kande til Gjandrup, fra hvem Jens Pig 1436 indløste den. Dennes søn, Isak Pig, overlod før 1439 sin broderdel i gården til sin svoger Bertel Esbernsen, hvis enke Ingeborg Pig ægtede Anders Stigsen (Hvide?), der 1451 overlod sin stedsøn, Esbern Bertelsen, sin hustrus og sine børns andel i gården. Esbern Bertelsens børn solgte gården til Christen Sommer til Gjandrup. 70 Christen Sommer var gift med Anne eller Berte Pig, datter af Mogens Pig, der var broder til Jens Pig Christen Jensen i Suldrup nævnes som herredsfoged fra 28.4.1550 71 til 26.8.1577. 72 Forgængeren Jacob Jensen i Borup, Buderup sogn, nævnes 24.9.1545. 6.7.1579 var Jens Christensen herredsfoged. 1556 har vi så Morten Jensen i Siems vidne, at da han var Axel Juels køgemester holdt fru Inger i Suldrup og Christen Jensen 10 heste til gæsteri og det samme i Oluf Munks tid. 73 Vidnet skal sandsynligvis forstås sådan, at fru Inger og Christen Jensen har været sammen om en krongård. Måske har gården har været delt i 2, hvoraf fru Inger har haft den ene og Christen Jensen den anden del, men formodentligt har stået for driften af begge. Grunden til at få gæsteriet frem kan være, at Christen Jensen var fritaget for afgift af sin del, mens han var herredsfoged. 1562 havde han dog en anden gård i Suldrup, der nævnes i Aalborghus lens jordebog, Suldrup sogn og by: Christen Jensen, 3 sk leding, 1 svin. Denne gord haver 8 Heste Gæsteri. Forne Christen Jensen quit, medens han er Herredsfoged. 74 1562 stævnes Christen Jensen af svigersønnen Peder Jude i Teglgård på dennes hustru, Anne Christensdatters og medarvingers vegne. Det må være fordi Christen Jensens hustru er død, og hendes del af Suldrup mark skal deles mellem hendes børn, blandt andet Peder Judes hustru. Peder Jude kræver ny rebning af Suldrup mark og får ret i, at rebningen er forkert. Hans hustru får derved mere jord tildelt. Forklaringen må være, at fru Inger blandt andet har ejet en del af Suldrup mark. 31.7.1562 sælger Christen Jensen og medarvinger 19
gården i Dyrby til Otte Brahe. 29.7.1570 stævner Peder Jude Christen Jensen, for omkostninger ved sagen om rebningen. Peder Jude har 24.6.1570 fået en æskning og et vidne af Hornum herredsting om betaling af kost, tæring og brevpenge. Christen Jensen anker til landstinget, der afgør, at Peder Jude ikke har krav på dækning af omkostninger bl.a fordi han har fået mere jord. 75 Ud fra registreringerne kan man antage, at Christen Jensen er født o. 1505-10. Han døde formodentligt o. 1577-79. Herredsfoged Christen Jensen (Pig) i Suldrups børn 1. Jens Christensen Ældste søn var sikkert Jens Christensen, der 1562 var i Svenstrup, myndig. Han er født før 1544 og er givet opkaldt efter sin farfar. I vidne af 9.11.1562 om skel mellem Kirketerp og Veggerby mark nævnes han i dommers sted. Han mødte 4.6.1576 for Erik Rud til Fuglsang. 14.10.1577 var han tinghører, men 6.7.1579 herredsfoged. Det var han endnu 28.10.1600, hvor han nævnes i vidne om degneboligen i Aarestrup. 76 Han efterfulgtes utvivlsomt af sønnen, Christen Smed. N.N Jensen + før 1616 Birgitte Christensdr. Kirsten Chrisensdr. Else Christensdr. ~Helle Christensen Helle Christensen Jens Christensen Christen Smed ~ N.N, gift 2. g. m. Niels Laursen Kras? Jacob Jensen, kirkeejer i Svenstrup Niels Christensen Kirsten Christensdr. ~ Hr. Jacob Jensen, præst i Sønderholm Gjertrud Christensdr. Christen Christensen Boel Jacobsdr. Edel Jacobsdr. Selger Jacobsen Karen Christensdr. Fig. 27. Børn af herredsfoged Jens Christensen i Svenstrup Christen Smed nævnes 1597,1598 og 1608 under kirkeejere i Svenstrup. 77 Søren Ibsen i Findstrup i Dall sogn, stævnede ham i perioden 22.6-3.8.1616 for kaution for en afdød bror. 78 Han stævnede 18.1.1617 Niels Christensen i Taarup, Vokslev sogn, for landgilde af hans gård. 79 1634 stedte Niels Laursen Kras den gård i Svenstrup, som Christen Smed fradøde. 80 Niels Laursen Kras blev formodentlig gift med enken. Christen Smeds børn var Birgitte, Kirsten, Else, Niels, Gjertrud, Christen og Kirsten. De stævnedes 1635 i en sag vedrørende 20
fru Helvig Kaas til Restrup og hendes lavværge og foged, Anders Jensen i Binderup Nedergaard, sikkert for et tingsvidne Christen Smed har udstedt og dermed var ansvarlig for. 81 21
Else var gift med Helle Christensen, der 1654 havde en gård ved Svenstrup Vestre mølle, måske Christen Smeds gamle gård, og 1674 var i Vestergaard i Moldbjerg, også en af slægtens gamle gårde. 82 Den anden datter med navnet Kirsten var gift med præsten Jacob Jensen i Sønderholm, og de havde børnene Selger, Boel og Edel. 2. Inger Christensdatter Lad os nu vende os til Christen Jensens datter Inger, sikkert opkaldt efter fru Inger. Hun var gift med Lars Thomsen i Snorup, en stor gård i Bislev sogn under Pandum. Han nævnes her 10.3.1546 83 og 1571. Faderen var sikkert Thames Jensen, 1520 i Snorup. 84 Inger Christensdatter levede 17.1.1587, hvor hun som enke fik lov til at beholde gården uden stedsmål, så længe hun ikke giftede sig. 85 3. Barbara Christensdatter Barbara levede 31.7.1562. Navnet optræder også i slægtslinien efter Christen Jensens bedstefaders søster Ingeborg Pig, hvis sønnedatter Barbara Esbernsdatter er med til at sælge det gods til Christen Sommer, som Christen Jensen beviste at være arving til og derfor vinder tilbage. 4. Just Christensen Christen Jensens søn Just nævnes først blandt de umyndige børn, sikkert et fingerpeg om, at han er næstældste søn, opkaldt efter morfaderen. Han er født efter 1544 og nævnes i Kronens Skøder, 28.4.1580. Anders Maltesen (Viffert) til Albæk får da skøde på 6 gårde i Hjeds og 2 gårde og et kirkebol i Suldrup. Skødet lyder: Vor og kronens rettighed og herlighed i et kirkebol, som Jens Nielsen påboer, yder til præsten i Sønderup. Præsten giver til os og kronen: 1 brendsvin, 1? gæsteri - ydes til Aalborghus, til Pandum 1/4 fedeko. Vor og kronens rettighed og herlighed i 2 jordegne bøndergårde og et bol, som er bygget af den ene gårds ejendom sammesteds: 1. Just Christensen påboer, 3 sk leding, 1 brendsvin, 8 hestes gæsteri. 2. Af den anden gamle Just påboer med det boel, som deraf er bygdt og som Søren Mortensen i Teglgaard tilhører og Anders Ibsen nu påboer, 2 skp rug, 2 skp byg, 5 skp havre, 1 pd smør 1 får, 1 lam, 1 gås med 2 skp havre, 2 høns, 8 sk galtpenge, 4 alb sildepenge, 2 kander honning,? hestes gæsteri og bruges til samme tvende jordegne bøndergårde en øde gårds eje, kaldes Nerup, under samme skyld, hvilke fornævnte gårde og gods osv. 26. april MDLXXX. 22
Her er de to gårde interessante. Unge Just Christensens gård har samme ydelse, som Christen Jensens havde 1562 og det er nærliggende at antage, at han er herredsfoged Christen Jensens søn, der har overtaget gården. N Suldrup kirke Aalborg-Viborgvejen Fig. 28. Gårdene i Suldrup 1798, RA, KTS, Vejdir. kort 1425-2. Gårdenes antal og placering har på fru Ingers og Christen Jensens tid sikkert ikke være meget anderledes. De har formodentligt haft en eller to af de viste 4 store gårde. Suldrup kirke indtegnet på kortet og angivet med moderne skrift ligesom Aalborg- Viborgvejen. 23
Gamle Justs gård er også interessant. Den nævnes i Aalborghus lens jordebog 1562, fæster Christen Justesen, afgift 6 sk leding, 2 skp rug, 2 skp byg, 5 skp havre, 1 pund smør, 1 får, 1 lam, 1 gås med korn, 2 høns, 8 sk galtpenge, 4 alb sildepenge, 2 kander honning, 10 hestes gæsteri. Afgifterne er som gamle Just Christensens i 1580, bortset fra en lille forandring i leding og gæsteri, der sikkert skyldes udskillelsen af bolet og viser, at det er en helgård. Ud fra rækkefølge og navne kan vist antages, at Gamle Just er Christen Justesens søn. Christen Justsens segl 86 adskiller sig dog fra Just Mortensens. Det forklares måske ved fejl i besegling eller at seglet er lånt, idet der ses to ens segl på dokumentet. Fig. 29. Christen Justsen 10.7.1531 Han er givetvis den Christen Justsen i Suldrup, som nævnes 10.7.1531 i vidne af Hornum herred. 87 Jon Madsen (Viffert) stævner 1535 Just Povelsen i Hyllested, Niels Poulsen i Hjeds og Christen Justsen i Suldrup for gods, som de har taget fra ham. 88 Christen Justsen nævnes 16.3.1535 i samme sag i vidne om gods frataget Jon Madsen (Viffert), mens han var drevet fra Torstedlund under Grevens Fejde. 89 Just Mortensen, fru Ingers anden mand, forsvinder fra kilderne o. 1520. Christen Justsen dukker op første gang 1531. Min formodning er, at Christen Justsen er søn af Just Mortensen, måske af et tidligere ægteskab. Ved Just Mortensens død efter 1520 han måske ikke været klar til at overtage gården efter faderen, og fru Inger har så taget Christen Jensen som foged, måske fordi han var hendes svigersøn eller blev det. I forbindelse med, at Christen Jensen blev herredsfoged o. 1550 har han vel fået sin egen gård. Den før omtalte bemærkning om, at fru Inger og Christen Jensen betalte for 10 hestes gæsteri, er jo netop fra før 1550, og grunden til, at gæsteriet kommer frem kan være, at der kommer en ny fæster ind på gården, formodentlig Christen Justsen, som i Aalborghus lens jordebog 1562 nævnes med netop 10 hestes gæsteri. En interessant ting ved kronens skødning af gamle Justs gård til 24
Anders Maltesen (Viffert) 28.4.1580, er bemærkningen om bolet, som er udskilt fra gården. Bolet ejes af Søren Mortensen i Teglgaard, der var gift med herredsfoged Christen Jensens datter, Anne Christensdatter, der første gang var gift med Peder Jude, der sikkert også har ejet bolet. Fru Inger har måske ejet en del af gården. Lad os nu vende tilbage til unge Just Christensen, som kun er fundet nævnt 2.11.1590, hvor han nævnes som tingsvidne i sandemændsbrev om skel mellem Støvring, Mastrup og Juelstrup præstegårds marker. 90 For at udrede mere om unge Just Christensen skal vi se lidt på ejere af Albæk hovedgård i Suldrup sogn og ejerskabet til gårdene i Suldrup. 28.4.1580 fik Anders Maltesen Viffert skøde fra kronen på nævnte gårde i Suldrup. Anders Maltesen Viffert, død 1601, solgte 1600 Albæk og dermed også gården i Suldrup til Niels Krabbe til Torstedlund, død 1626. Niels Krabbes søn, Iver Krabbe, ejede Albæk til sin død 1641. Iver Krabbes broder, Gregers Krabbe, bestyrede en tid Albæk for Iver Krabbes 2 døtre. De ægtede henholdsvis Anders Sandberg til Kvelstrup, død 1677, og oberst Mogens Kruse til Spøttrup, død 1678, der i fællesskab overtog Albæk. Mogens Kruse solgte 1663 sin hustrus andel til Jacob Faber i Skive, som 1667 solgte til Anders Sandberg, hvis søster Birgitte Sandberg 1675 solgte gården til Dorthe Daa til Torstedlund. I matriklen 1664, der ikke har nået at tage højde for ejerskiftet, er Mogens Kruse nævnt med 5 gårde i Suldrup. Her rettes interessen mod en gård, fæstet af Just Mortensen, hartkorn 5 tønder 2 1/7 skæppe 2 album 1 5/7 fjerdingkar. I matriklen 1688 står gården med Just Mortensen og Morten Justsen, utvivlsomt far og søn, som selvejere af bondeskylden, mens herligheden ejes af Peder Benzon til Havnø. Just Mortensen var, som senere omtalt, gift med Kirsten Jespersdatter af Nørbæk præstegård. Just Mortensen var rimeligvis søn af Morten Christensen i Suldrup, der døde 1642 og nævnes 10.10.1642 i en sag på Hornum herredsting. Maren Christensdatter var stævnet for at have ladet sin mand begrave inde i kirken, hvilket var forbudt. Jens Jørgensen i Hyllested vidner, at Maren Christensdatter havde bedt ham grave en grav i Suldrup kirke til hendes mand, Morten Christensen. Hun oplyser, at hendes forrige mand, der var død 36 år tidligere, allerede var begravet i kirken, foruden et par børn. Af sagen fremgår, at hendes husbond, Niels Krabbe, dengang - 1606 - intet havde imod det. Maren Christensdatters søn, Just Mortensen, var da også meget syg "da det var stor vinter og fog, så jeg fattige og rodløs quinde kunne ikke da så hastig fange bud til min gode hosbonde eller lensmand..." Hun har brudt loven, men anfører som formildende omstændighed, har også 25
givet kalk og disk til kirken og lys, som endnu findes i kirken, da jeg nedsatte ham". Alterkalken findes endnu i Suldrup kirke. Langs omkrandsen står: "ERLIG OC VELACHT MAND MARTEN CHRISTENSEN * ERLIG OC VELACHT KVINDE MAREN CHRISTENSDATER * 1630. Midt på bægeret står: SALIG CHRISTEN IVSTEN TIL EN EVIG HVKOMMELSE. I bunden af kalken står W: XXI LOT Fig. 30. Alterkalken i Suldrup kirke, foto forfatteren 26
Ud fra ovennævnte registreringer og enkelte andre, som ikke nærmere dokumenteres, kan nedenstående oversigt opstilles over Morten i Suldrups og Christen Jensens gårde i Suldrup: Selvejer Mortens gård, 6 skilling i leding Dato Bruger/fæster Ejer 1448,53,55,56,62 Morten i Suldrup Morten i Suldrup 1487,92,1512,19, Just Mortensen Just Mortensen 20 1531,37 Christen Justsen?Fru Inger,?Kronen 1562 Christen Justsen Kronen 28.4.1580 Gamle Just Anders Maltesen Viffert, Albæk 1606 Niels Krabbe Herredfoged Christen Jensens gård, 3 skilling i leding Dato Bruger/fæster Ejer 1537,56 Christen Jensen?Kronen 28.4.1580 Unge Just Christensen Anders Maltesen Viffert til Albæk 1606 Chr. Justsen, + 1630 1630 Morten Christensen, + 1642, ~Maren Christensdr. Schiønning 1642 Just Mortensen Schiønning ~Kirsten Jespersdr. fra Nørbæk 1664-matriklen Just Mortensen Mogens Kruses arvinger 1688-matriklen htk 5-2 1/7-1 5/7 Just Mortensen og Morten Justsen, ejer bondeskylden Peder Benzon til Havnø, ejer herligheden Maren Christensdatter Schiønning er født o. 1580 og døde o. 1652 i Suldrup og er vist uden tvivl datter af Christen Schiønning, der boede i Lille Binderup 21.1.1615 og da var kronens delefoged i Aars herred. 91 Hendes broder var Christen Schiønning i Binderup, der før 11.3.1626 27
var herredsfoged i Aars herred og nævnes som sådan til 1663. 92 Han var gift med Else Andersdatter, født senest 1600, død efter 1630, datter af herredsskriver i Aars herred, Anders Jensen i Klotrup og Inger Jensdatter 93 Blandt Christen Schiønnings børn nævnes Anders, herredsfoged efter faderen, ejede Mølgaard i Aars herred, gift med den adelige Else Pors, Inger gift med Niels Eskesen i Kastrup, tidligere foged på Restrup, søn af præsten Eske Ibsen i Gjedsted, Kirsten gift med Jørgen Justsen i Dall, herredsfoged i Fleskum herred, Anne I gift med Laurs Brams i Findelstrup, NN gift med Moust Nielsen i Sønderlund, Kirsten bosat og gift i Malmø, Anne II gift medanders Michelsen i Kællingetand, søn af Michel Skriver, Karen Christine gift med herredsfoged i Onsild herred, Mourits Pedersen i Handest og Gjertrud, gift med Søren Christensen i Rise, sikkert sønnesøn af Anders Christensen i Rise, herredsfoged i Aars herred 1607-21. 94 Morten Christensen, død 1642, er uden tvivl Christen Justesens søn. Ud fra ejerforløb på den nævnte gård, skift i navne og tidsforløb, synes det rimeligt at antage, at Christen Justsen, død 1630, er søn af unge Just. Om Just Mortensen, der kaldte sig Schiønning efter moderen, og Kirsten Jespersdatter har Poul Christensen fortalt i Hanen. 95 Kirsten Jespersdatter var datter af præsten Jesper Pedersen Lindholt i Nørbæk sogn, hvor han efterfulgte Simon Rasmussen, død 1604. 96 Denne var utvivlsomt søn af formanden Rasmus Schiønning, 1565, 84 præst i Nørbæk, hvis forbindelse til fru Ingers slægt senere omtales. Just Mortensen Schiønning og Kirsten Jespersdatter havde som nævnt børnene Morten, Peder og Karen. Peder Justsen Schiønning var gift med Bodil Nielsdatter og var 1671 kronens delefoged i Nibe og er omtalt flere gange i C. Klitgaard, Nibe Bys Historie indtil 1728. Karen Justdatter Schiønning, født 1631, død 17.12.1712, gift første gang med Claus Hansen Viinholt, død 21.5.1682 i Aars, tingskriver i Aars herred og degn i Aars og Haubro menigheder, gift anden gang med Ludvig Christensen, degn samme sted. 97 5. Anne Christensdatter og Peder Jude i Teglgaard Herredsfoged Christen Jensens datter Anne var gift med Peder Jude. Peder Jude, foged på Aalborg slot, fik 5.7.1556 brev på en gård i Skørping sogn, og det er sikkert vor mand. 98 Han omtales 1556 i to vidner. 99 1561 blev på Viborg landsting afsagt dom mellem Otte Brade, lensmand på Aalborghus, og nævninger i Hellum herred, der havde svoret en mand fri ved et stimandstov (vidne om stimænd), selv om han havde ligget på lur om natten og overfaldet Peder Jude. 100 Peder Jude og hustruen fik 1.7.1567 livbrev på kronens gård Tersted, hvor han boede, fri for afgifter, mens han var herredsfoged. 101 28
I tiden op til 1571 nævnes Peder Jude i en del vidner af Hellum herredsting i De Ældste Danske Arkivregistraturer (ÆA). Der gik mange historier om ham, blandt andet om hans pagt med Djævelen, hvorom der berettes i Klaus Gjerdings bog Hellum Herreds Beskrivelse. 102 Peder Jude levede 1572, hvilket fremgår af en sag ved Viborg landsting. 103 Teksten i tingbogen er næsten ulæselig. Ud fra enkelte ord er det dog klart, at det er den sag, der 23.5.1573 er for rettertinget på Dronningborg. Peder Jude var da død. 104 På den ene side Christen Elbeck i Hvanstrup, som stævner Jens Kjærulf, Peder Schiønning (på hustruernes vegne) og andre arvinger efter Peder Jude angående breve på gamle Niels Elbecks efterladte gods, som Peder Jude har fremlagt på landstinget. Peder Judes andre børn repræsenteres af Palle Gris, der 1561 var foged på Aalborghus og 1566 fik pant i Tustrup i Hellum herred. 105 Han blev sikkert foged på Aalborghus efter Peder Jude. Part i sagen er også Kirsten Lykke til Nørlund, som Peder Jude måske har hjulpet og på den måde kommet ind i sagen. Peder Schiønning og Jens Kjærulf, dømmes fri for stævningen. Peder Jude er født o. 1520-25, og han døde 1572-73. Svigersønnernes slægtsmæssige placering står hen i det uvisse. Et gæt kunne være forbindelse til Mosbæk, Sønderup sogn, hvor vi 1564, 82 har en Peder Kjærulf, herredsfogedslægterne i Kjær og Jerslev herred eller Kjærulferne på Hornsgaard i Slet herred. For Peder Schiønning gættes vel på herredsfogedslægten Schiønning i Aars eller Synderlyng herred. Peder Judes herkomst kendes ikke. Navnet Jude, Jyde, Yde, Iude er ret almindeligt i området. 1445-70 nævnes Hans Jude, borgmester i Aalborg. 106 Jens Jude nævnes 1484 og 1514 i Busted. 107 Anne Gundisdatter (?Munk) skødede 1494 til sin svoger Peder Jude i Troelstrup et bol og en gård i Skals og samtykkede et skøde til bisp Glob. 108 Måske samme Peder Judes tog 1498 lovhævd på gods i Hellum herred. 109 1536 var Niels Jude foged på Restrup, Sønderholm sogn. 110 Jacob og Svend Jude, sikkert brødre, overdrog 17.11.1541sammen med Poul Veyer inventaret på Hald til Christoffer Rosenkrands. 111 Svend Jude fik 1542 brev på Testrupgaard. 112 1546 fik Viborg hospital dog brev på gården. 113 Forbindelsen er interessant, idet vi her senere træffer Hans Lauridsen, som 1561 var skriver på Hald. Jacob Jude, foged på Hald, fik 1542 brev på Nøragergaard i Durup sogn, Gislum herred. 114 De nævnte Juder har alle funktion som fogeder. De kunne tænkes at være slægtninge til, måske børn af Jens Jude i Busted. Peder Jude var som nævnt 1556 foged på Aalborghus. Niels Wærre, der var gift med Kirsten Christiernsdatter Hørby, var også foged på Aalborghus og hun var anden gang gift med en Jude. Omkring 1565-29
69 var Laurids Bertelsen Hørby foged på Aalborghus. Noget kunne tyde på, at fogedembedet på Aalborghus og Vesterris i en periode er gået i arv blandt slægtninge, mens Otte Brahe var lensmand og i øvrigt købte en del gods af Hørby-slægten. Dette kunne være et tegn på at Peder Jude også er en slægtning, måske mest sandsynligt søn af Kirsten Christiernsdatter Hørbys og N.N. Judes søn Jens Jude i Busted. Fru Ingers svigersøn Søren Ged og hans slægt Fru Ingers datter Anne var som nævnt gift med Søren Ged i Veggergaard. Også her er der tale om en herredsfogedslægt. Søren Ged nævnes 26.7.1537 som rebsmand. 115 Han levede endnu 1582 og var uden tvivl søn af Peder Ged (II), herredsfoged i Aars hrd, der 8.7.1511 og 1518 nævnes i Veggergaard, Skivum sogn. 116 Navnet Ged var ikke ukendt i Himmerland. 3.8.1401 var Lars Ged vidne, da Niels Jensen af Klæstruplund, Vokslev sogn, skødede gården til kronen ved Mogens Munk, lensmand på Aalborghus. 117 Brødrene Lars og Jens Ged skødede 6.9.1406 Mølgaard i Hornum herred, Gammelvads mølle og en gård i Astrup til dronning Margrethe. 118 Godset havde de arvet efter Jens Kande. En anden Jens Kande var 1436 foged på Aalborghus. 119 Denne er måske den Jens Andersen Kande til Gjerndrup, hvis datter var gift med Oluf Sommer til Gjerndrup. Dennes søn Christen Sommer stredes, som nævnt ovenfor, med Christen Jensen (Pig) angående Pigsgaard og en lund på Hvidding mark. Som nævnt nedenfor var der senere strid mellem Søren Ged og Christen Schiønning angående gods i Hvidding. Noget tyder på, at der langt tilbage har været slægtsrelationer mellem slægterne Ged og Kande. Per Ged (I), væbner, nævnes 16.9.1455 i vidne af Aars herredsting vedrørende Torstedbro mølle. 120 1496 udstedte Peder Ged, væbner, pantebrev på to gårde i Brøndum sogn til Per Brockenhus, der 1497 fik skøde på gårdene. 121 Ingen af disse Peder Geder nævnes i Veggergaard, men den 1496 og 1497 nævnte er måske søn af den 1455 nævnte og identisk med den 1511 og 1518 nævnte herredsfoged. Søren Ged var herredsfoged 28.7.1545, hvor han, Poul Mortensen i Aagaard, Peder Ged i Sønderlund m.fl. udstedte tingsvidne. 122 Søren Ged havde 1558 en strid med Christen Schiønning i Hvidding, Sønderlyng herred. Denne fik 23.8.1554 livbrev på en bondegård i Hvidding, som han er medarving til, og hvor hans moder boede, mod afgift til kronen og skæppeskyld til medarvingerne. 123 Søren Ged stævnede 2.9.1558 Christen Schiønning angående den gård i Hvidding, han boede i. Søren Ged, anfører, at Christen Schiønning sidder på en 30