V4-ANALYSE AF KIM NIELSEN

Relaterede dokumenter
Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 372%. Hitrate: 3 af 8.

Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 153,8%. Hitrate: 3/19.

1 løb. 2 løb. Trænerkommentarer til Bornholm tirsdag d. 27. august

Aalborg træner Peter Jensen starter 3 spændende heste og de får følgende ord med på vejen:

chancevurderinger til løbene lørdag d. 2.april

4.løb/2 Sir Diamond: 5.løb/4 Sir William: 7.løb/2 Viktor B: 6.løb/5 Royal Dream: 7.løb/4:

Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 172,4%. Hitrate: 3/17.

V5-forslag. 3. løb / V5-1. Ekspertanalyse V Donna Di Damgård. Pris: 240 kr. (240 rækker) Chancevurdering

V5-ANALYSE TIL SKIVE AF JESPER ELBÆK

V4- OG LUNCH DUBBLE-ANALYSE AF KIM NIELSEN

Træner- og kuskekommentarer Vedrørende løbsdagen søndag den 4. november 2018

Chancevurdering søndag d. 2.april Flemming Jensen har følgende vurdering af chancerne: 1.løb/5 Caid De La Cote: 4.løb/8 Tulle Toulouse:

Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 243%. Hitrate: 3/12.

V5-forslag af Claus Juncker

Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 296%. Hitrate: 3 af 10.

2.løb/5 Alleycat: Har gået 2 rigtigt gode løb og kan Christian få ham fejlfri rundt, så tror jeg faktisk at de har vinderchance.

V5-ANALYSE TIL AALBORG AF SØREN AAEN

Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 269%. Hitrate: 3/11

5-analyse til Bornholm af Kim Hansen

2 Blackbird Gik godt i første start, hvor han ikke var tom i mål. Må være en vinderchance fejlfrit. Ingen udstyrsændringer.

V5-ANALYSE TIL BILLUND TRAV AF CLAUS JUNCKER

V5-ANALYSE TIL AARHUS AF STEFFEN MØLLERGÅRD

V5-forslag. V5-1 / 3. løb. Ekspertanalyse V5. 2 Hocus Pocus Extreme Pris: 288 kr.

V5-analyse af Steffen Møllergård

V5-FORSLAG AF CLAUS JUNCKER

V4 forslag (reserveheste i parentes)

Bemærk, at 8 Allie Be er udgået efter den fik startforbud i 10 dage efter sin sidste start lørdag i Århus.

Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 184,2%. Hitrate: 3/16.

Chancevurdering Lørdag d. 18.februar

V4-forslag (reserveheste i parentes)

V4-forslag. (reservehest i parentes)

V5-forslag (reserveheste i parentes) 2.løb / V5-1. Ekspertanalyse V5 5-2 (1) 2-8 (9) (4) (8) 11-3 (9) Pris 240 kr.

V5-ANALYSE TIL BORNHOLM 9. JULI V5-FORSLAG 3. LØB / V5-1 UDARBEJDET AF KIM HANSEN Kr. 320

Kuske/trænerkommentarer søndag d. 9/9

V5-forslag V5-1 / 3. LØB. Ekspertanalyse V5 V5-1: V5-2: V5-3: V5-4: 4-3 V5-5: Pris: 384 kr.

Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 425%. Hitrate: 3 af 7.

V5-ANALYSE TIL ÅRHUS 10. MAJ AF HENRIK DYHRBERG

1 løb. 2 løb. Trænerkommentarer til Bornholm tirsdag 16. juli

Trænerkommentarer til mandag d. 30. april

Trænerkommentarer lørdag d. 19.september og søndag d. 20.september

Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 211%. Hitrate: 3/14.

Next Is Now bliver tårnhøj favorit her i dette løb. Bemærk, grunddistancen 2640 meter snorestart.

Træner- og kuskekommentarer

1 løb. 2 løb. Trænerkommentarer til Bornholm tirsdag 23. juli

Træner- og kuskekommentarer

V5-ANALYSE TIL CHARLOTTENLUND 13. SPETEMBER AF KIM NIELSEN

GRATIS ADGANG! Program 25 kr.

Træner- og kuskekommentarer

Trænerkommentarer Vedrørende løbsdagen mandag den 4. juni 2018

V5-spillets indledende afdeling ser ud til at skulle afgøres mellem tre heste. Bedst inde er 1 Legial, mens 5 Aros er på vej frem.

Træner- og kuskekommentarer

V5-forslag (reservehest i parentes)

V5-forslag. 2. løb / V5-1. Ekspertanalyse V California Bond Pris: 240 Kr.

V5-ANALYSE TIL ODENSE 2.8 AF SØREN AAEN Chablis Pris: 288,-

Tips til Charlottenlund Travbane lørdag d. 20. februar 2016 Af Carsten Rabjerg

V5 forslag (reserveheste i parentes)

ATAK er et vældig prestigefyldt amatørløb at vinde i Aarhus, og med heste fra fire volter, så er kortene rigtig godt blandet.

Træner- og kuskekommentarer

V5-FORSLAG V5-1 / 3. LØB. Ekspertanalyse V5 V5-1: V5-2: V5-3: V5-4: 2 V5-5: Pris: 300 kr.

V5-forslag V5-1. Ekspertanalyse V5. V5-1: 7 Vejovis V5-2: V5-3: 4 Legial V5-4: V5-5: Alle 7. Pris: 168 kr.

Trænerkommentarer til Billund Trav torsdag 30. maj

V5-forslag (reserveheste i parentes)

Træner- og kuskekommentarer

Trænerkommentarer til Racing Arena Aalborg 2. juni 2019

TRÆNERKOMMENTARER TIL CHARLOTTENLUND SØNDAG 12. MAJ

Trænerkommentarer Vedrørende løbsdagen søndag den 26. november 2017

V75-forslag. V5-forslag. Ekspertanalyse V75 + V , Charlottenlund. Af Kim Nielsen V75-1: 5 (6-8) V75-2: (2-6) V75-3: 4-5 (3-6)

Commit Boom Bays Hoppeløbsserie har sin finale i Derbyweekenden, og det er blevet til et super spilleløb med vinderchancer fra alle tre volter.

Træner- og kuskekommentarer

Tips til Ålborg d. 10. Juli Af Dennis Madsen.

Statistik: Spillet for kr. Vundet kr. Tilbagebetalingsprocent 332%. Hitrate: 3 af 9.

Trænerkommentarer til Racing Arena Aalborg mandag d. 6. maj

Trænerkommentarer Vedrørende løbsdagen lørdag den 11. november 2017

Trænerkommentarer til Jydsk Væddeløbsbane 3. juni 2019

V5-ANALYSE AF STEFFEN MØLLERGAARD

Et svært løb indleder V5-spillet, og mit vinderbud er lidt en outsider. Men den har gået to kanonløb i træk nu.

Træner- og kuskekommentarer Vedrørende løbsdagen søndag den 21. oktober 2018

V5-FORSLAG. 3. løb / V5-1. Ekspertanalyse V Kr. 288

Træner- og kuskekommentarer

V4-ANALYSE AF STEFFEN MØLLERGÅRD TIL NYKØBING F.

TRÆNERKOMMENTARER TIL ODENSE 3. MAJ

V4-ANALYSE TIL NYKØBING AF STEFFEN MØLLERGÅRD

Træner- og kuskekommentarer

V5-spillet indledes med et meget åbent opgør, hvor det er svært at pege på en favorit. For at komme sikkert videre, vælger jeg at tage samtlige med.

Træner- og kuskekommentarer Vedrørende løbsdagen søndag den 16. september 2018

GRATIS ADGANG! Program 25 kr.

Trænerkommentarer til Odense fredag 2. august

V4-forslag (reservehest i parentes)

Træner- og kuskekommentarer Vedrørende løbsdagen mandag den 26. november 2018

Træner- og kuskekommentarer

Skive Trav Bane 06 LUNCH TRAV. med millionudbetaling. FAST TRACK-program / Pris 25,- Mandag 15. april kl

Skive Trav Bane 06 LUNCH TRAV. med millionudbetaling. FAST TRACK-program / Pris 25,- Mandag 15. april kl

Trænerkommentarer til Jydsk Væddeløbsbane mandag d. 22. april 2019

Trænerkommentarer Vedrørende løbsdagen lørdag den 3. marts 2018

Træner- og kuskekommentarer

V4-ANALYSE AF STEFFEN MØLLERGÅRD

V4-ANALYSE AF STEFFEN MØLLERGÅRD

HESTEN I FOKUS. Lørdag 23. aug. Kl travløb med Vinder & Plads spil Skive-trav.dk / Hestenifokus.dk GRATIS

2. løb / V5-1. V5-forslag. Ekspertanalyse V Coutinho. 1 Chap A P. Pris: 224 kr.

Træner- og kuskekommentarer

Transkript:

V4-ANALYSE AF KIM NIELSEN Tipperstatisik: Spillet for 1.294 kr. Vundet 8451 kr. Tilbagebetalingsprocent 653%. Hitrate: 1 af 4. V4-FORSLAG 7-4-5-2-9-12 (1-6) 3-7-10-5 (6-1) 8-3-5-2-4-10 (7-1) 5 Bravur Torkdahl (6-7) Pris 288 kr. LD-FORSLAG 8-3-5-2-4-10 5 Bravur Torkdahl 6 kombinationer, spilles for 20 kr. pr. komb. Pris 120 kr. V4-1, 1. LØB Et ret åbent løb, hvor ingen heste helt kan udelukkes. Men jeg synes, at en håndfuld skiller sig lidt ud, men disse er til gengæld så jævnbyrdige, at vindertippet lige så godt kunne være gået til en anden end 7 Delaware Bounce. Præstationen sidst fra dødens gjorde dog udslaget, og den kan vinde igen men næppe fra dødens denne gang. Dertil er konkurrenterne for jævnbyrdige. A-chancer: 7-4-5-2-9-12 B-chancer: 1-6-10-11-3-8 C-chancer 7 Delaware Bounce gik ok i comebacket for to starter siden. Havde anden række og lå fjerde udvendigt. Sluttede pænt af fra køen til fjerdepladsen bag Enzo og Dagmar Bakkegård. Senest endte den udvendigt på Donna. Maste denne flad og stod imod en godt angribende Daydream Believer på open stretch. Gik da uden sko og med amerikaner bike, og selv om det var på sprint, så rækker 14-tiden langt her. Kommer i samme udrustning denne gang, og den virker ikke afhængig af positionerne. Jeppe Juel har kørt den før, så trods spor langt ude på vingen, er den med helt fremme. 4 Diva Sisa var sidste sæson med i finalen i DTC s 3-års Serie, som blev vundet af Delicious One få uger før denne vandt Grand Circle for hopper. Kom tilbage efter pause forrige gang, hvor den fra vinderhullet via open stretch akkurat besejrede Django Cross. Rolig start senest. Forceret frem efter omgang og skaffede sig plads bag førende Jolie. Sad bag denne resten af vejen til andenplads i ny rekord 16,2. Forbedrer sig fra start til start, og træneren har opgaver senere på sæson som det primære mål. En af flere vinderchancer i et åbent løb. 5 Daniella har leveret stabile indsatser længe. Dog blev det forrige gang til opløbsgalop, hvor den angreb sammen med den senere vinder Livi Nixon H M. Var kommet hjem i omkring 1.16,0 uden galop. Senest havde den spor 11. Kørte frem til dødens efter 800 meter. Holdt fint ved udvendigt på vinderen Chardonnay Merci. Er langsom fra start og vil tabe meter her. Kommer der ikke tempo på, har Svendsen proklameret, at så kører han frem som sidst. Lever på sin styrke og kan slå til med rette løb. 2 Come On Party er en stærk, men lidt entaktet type, der ikke har fået de nemmeste løb. For tre starter siden måtte den gå de sidste 600 meter i tredje spor. Holdt farten fint til andenplads bag Don Cash. Gangen efter fik de en karruseltur i 13-fart i tredje spor de første 700 meter og blev hængende, hvorefter den blev bakket sidst. Glem

den start. Tilbage efter pause i Odense, hvor den var den ude af stand til at deltage i spidskampen trods godt spor. Fjerde udvendigt blev til tredje udvendigt, hvorfra den med 700 meter igen angreb i tredje spor. Holdt igen farten godt, men blev aldrig sejrsfarlig bag vindende Caviar s La Marc. Træneren var tilfreds med tiden og regner den blandt de tre. Får nok lov til at gøre grovjobbet igen, og spørgsmålet er, om det rækker til sejr, hvor enten spidshesten eller en rygkørt hest vil være for stærk. Skal dog med på kuponen. 9 Encore Simoni gjorde hele otte starter som toårs med andenpladsen i Opdrætningsløb Consolation bag Euro Dream som bedste resultat. Gik retur fra Steen Juul til ejer Torben Hovgaard selv i vinterpausen. Har startet to gange, hvor det begge gange er blevet til en umotiveret galop. Senest kort efter start, hvor den satte mange meter til. Gik en fremragende ophentning og var kun to-tre længder efter vindende Chenaya og en længde efter 10 eren i dette løb Design Hastrup, der havde ført hele vejen. Træner stærkt forbedret og er blevet fikset op i mundtøjet. Holder den sig i trav, er det er stor luring her. 12 Dolce Gabbana var kraftigt forbedret sidst efter pause. Blev sendt frem udvendigt på den førende Belis, hvor den koblede grebet ind på det lige. Havde dog Diablo Bork siddende i ryg, og den kunne Lønborgs hest trods alt ikke stå imod. Inden da mest galop. Iflg. Michael Lønborg trives hesten bedst, når den har frit frem, og det bliver jo ikke tilfældet med spor 12. Derfor ligger han også lavt i sine forventninger til denne start. Men på tiden og præstationen sidst, kan den ikke helt udelukkes. 1 Bentley Bratajka er en starthurtig hest, der måske kan tage spids her. Har dog ikke sejret i 25 starter og er mest en pladschance. 6 Caroline Lund har sine lyse øjeblikke, men er svær at se som vinder her. 10 Design Hastrup førte sidst i Aarhus og kan en del på sine gode dage. Blev fanget op til slut af Chenaya, og var tæt på at blive slået at 9 eren her Encore Simoni, der havde repareret en startfejl på 30-40 meter. V4-2, 2. LØB Et løb, hvor deltagerne står godt til hinanden. Klassehestene er 3 Wham Bam Boo og 7 Fighting Gehør, og for dem, der vil gå tyndt her, kan disse to være nok. Måske kan Wham Bam Boo endda være en alternativ blank, men nu har den ikke vundet i flere år, og Peter Jensens hest kommer efter pause. Så jeg supplere med en trio. A-chancer: 3-7-10-5 B-chancer: 6-1-2-8 C-chancer: 4-9 3 Wham Bam Boo er i klar fremgang og forbedrer sig fra start til start. Forrige gang havde den anden række på sprint. Sad sidst undervejs, og der blev for langt frem til førende Axe Brogård trods en god afslutning til tredjepladsen. Senest var modstanden skærpet i et Liga 3 løb. Efter røgen havde lagt sig, blev det til andet par udvendigt. Eget angreb i opløbssvinget til fin afslutning i 13,9 fuld vej bag overlegne Casino Gardenia, men foran heste som Speedy Højlund og Vivaldi, som lige er en cru højere end dagens modstandere. Kommer denne gang uden alle fire sko og med vatudtræk. Det ligner, at træner Torben Hovgaard har gjort hesten klar til sejr. Vindertippet. 7 Fighting Gehør har rigtig fin kapacitet. Galopperede en tredjeplads væk i et V75-løb over 3 kilometer i januar. Sad tredje par indvendigt, hvor kusken Peter Ingves trak den helt på tværs i opløbet. Skulle veksle tempo på få skridt og slog på en uheldig galop i fuld fart på vej med tredjepladsen. Gik derefter et par løb på Åby, hvor den ikke helt var på toppen. I den sidste havde den bagspor på sprint og var her kort slået af Tiger Hill Diamant. Fik derfor en træningsperiode og har nu ladet batterierne op. Er en stor outsider iflg. træner Peter Jensen, men man fornemmer på ham, at hesten godt kan vinde et løb som det her. 10 Bimse Cloc kom tilbage sidst efter fire måneders pause. Sluttede sæsonen med Lige-finale i Odense, hvor den hang pænt med efter inderbaneløb i et løb, som Andre Ward vandt med 7 eren her Fighting Gehør som tredje. Senest i sæsondebuten havnede Bimse Cloc trods spor 10 i andet par udvendigt. Havde hele vejen ryg på Dino Silvråkra, der trak læsset, men også var stærkest til slut. Hvis Bimse Cloc kan gemmes til slut, så har den en speed, der virkelig er giftig. Og med løbet i kroppen er den utvivlsomt bedre her. Har igen Knud Mønster i sulkyen, der vinder mange løb i øjeblikket også som catchdriver. Se op! 5 Tiger Hill Diamant har taget et par knebne sejre på det seneste. Først i Odense i et lille felt på seks heste. Sad tredje par indvendigt, men via slalomkørsel i opløbet kunne Gordon Dahl skyde frem til sejr foran Amerian og 1 eren her Aura Skov. På Charlottenlund blev det til tredje par udvendigt med Steen Juul som kusk. Angreb i sidste

sving og kunne med hiv og sving akkurat fange indvendige Universale. Er lynhurtig fra start og tager givetvis spids her. Men kusken bestemmer selv, hvor han vil sidde, og da han mener, at hesten er skarpest med et rygløb, lyder det til, at han vi slippe her i håbet om at få open stretch. Vil naturligvis blive hårdt betroet, men jeg har bare en feeling for, at det ikke bliver tre på stribe til tigeren. 6 Avatar Accelerator har skuffet længe og ikke gjort mange glade i Ekstra Bladets Travklub. Senest var den uden bid som syvende i Aalborg, hvor bl.a. 3 eren her Wham Bam Boo gik forbi og sluttede 15 meter før Avataren. Jeppe Juels heste har været nedsat et stykke tid, men iflg. træneren sprudler de nu alle i træning. Han forventer derfor også at se en forbedret Avatar Accelerator, men den skal forbedre sig betragteligt, for at det ligefrem kan blive til sejr. Men træneren advarer. 1 Aura Skov har leveret nogle gode afslutninger på det seneste. Dog ikke i sidste start, hvor den blev generet til galop ud af første sving. Gik en fornuftig ophentning, men glem den start. Inden da en fin afslutning som anden på en 12-tid bag Guy Pomponne. Og i Odense for tre starter siden tredje til Tiger Hill Diamant, hvor den ligeledes sluttede godt af. Vinder dog ikke så ofte og kan ikke det store fra start. Så det bliver til en position lidt nede i feltet her. Er mest en pladschance. 2 Cmynewlollipop går en klasse op her. Har haft dårlige startspor de sidste mange gange. Senest i Liga-finalen fra anden række, hvor Steen Juul dog fik tredje par udvendigt. Hang på træt konkurrent på sidste langside og måtte sendes af sted 700 meter fra mål, hvilket var lige tidligt nok. Er bedre med en lidt kortere speed. Var dog fjerde bag C You Again, Cantab og Guy Pomponne. Næppe vinderaktuel, men en lille pladschance. 8 Billie Jean kommer tilbage efter pause. Langsom fra start, spor 8 og halvhårdt inde. Der er mange minusser her, så Svendsen ligger lavt her første gang. V4-3, LD-1, 3. LØB Et sprinterløb, der ikke er helt let at bene ud. Meget afhænger af starten, hvor 3-4 starthurtige heste vil kæmpe om spidsen. Mit sjove vindertip går til Amanda B P, hvis formkurve er kraftigt opadgående, og kusken vinder løb på nærmest samtlige løbsdage i øjeblikket. Men jeg tager halvdelen af feltet på for at føle mig sikker på at have indkredset vinderen. A-chancer: 8-3-5-2-4-10 B-chancer: 7-1 C-chancer: 9-11-6-12 8 Amanda B P er kraftigt på gang. Har siddet fast nu to gange i træk. Forrige gang gik den starthurtige hoppe til spids for at slippe til Justina. Da denne gik kold i opløbet sad Mads Petersen og ledte med lys og lygte efter et hul. Kom sent et spor ud for så igen at løbe op i en træt ryg. Først frit frem kort før mål, hvor vinderen Ceton Simoni for længst var i mål. Senest vinderhullet i Odense, som blev til tredje par indvendigt. I opløbet ledte Mønster efter plads, og den kom sent. Dykkede indvendigt, og kom op i fart, men lige netop ikke nok til at kunne afvise Carl Lewis i yderbanen. Trods spor 8 her, så er hoppen så hurtig, at den måske kan tage spids, med mindre Bent Svendsen som proklameret vil køre i spids med 4 eren Darwin Ice. Kan i så fald måske få vinderhullet eller en god position fremme i feltet. Er bedste inde i løbet af alle, og med en kusk, der kører i olie, er det er sjovt vindertip her. 3 Darth Vader S M er blevet vallak i vinterpausen. Var sidste år matchet hårdt i alle de store treårsløb. Var fjerde i Grand Prix et Aarhus, hvor den tog meter ind i opløbet på tredjehesten, som var selveste Dontpaytheferryman. Var sjette i Kriteriet og skiftede derefter træner til Søren Johansson. Gjorde en enkelt start for sin nye træner. Det var i Grand Circle, hvor den sad i andet par udvendigt i ryg på Donatello Garbo, der blev anden til Diamondwind. Darth Vader S M kunne lige knap hænge på de forreste de sidst 100 meter, men har leveret godkendte præstationer i alle sine starter og har ligget lige under de bedste treåringer sidste år. Nu gælder det fireårssæsonen, og løbet her ligner en optakt til en start i Frosty Hanovers Mindeløb på Musketerdagen. Den har virket forholdsvis starthurtig, så fra et godt startspor, kan den få en god position fremme i feltet. Og hvis Derbyambitionerne skal være realistiske, så skal den være med fremme i dette løb. 5 Backup har ikke smagt sejrens sødme efter skiftet til Flemming Jensen. Første start for Jensen blev det efterhånden til andet par udvendigt ud på sidste omgang. Sluttede godt af, hvor den akkurat gik forbi Henbianca Boko som anden til Lucky Lady Blue. Gangen efter en langsom start, hvorefter det igen blev til andet par udvendigt. Sluttede fornuftigt af, men var 20 meter efter vindende Bjarne B P i mål. Senest tredje på Åby efter igen, igen at have haft andet par udvendigt. Virker en anelse sej, så sprint er næppe nogen fordel. Får måske lukket

hovedlag på denne gang. Det besluttes efter opvarmningen. Men Jensen er Jensen, og den skal nok vinde løb inden længe måske allerede denne gang. 2 Hiawatha River har tre andenpladser på stribe. Først var det bag C You Again i Billund. Derefter et 2.600- meterløb i Aalborg, hvor den ikke var specielt hurtigt ude. Kørte sig til spids efter 500 meter og fik favoritten Neo op udvendigt midtvejs i løbet. Lignede en vinder, men kunne lidt skuffende ikke fuldføre og viste ikke den bedste moral, hvilket træneren også efterlyser. Fire heste var tæt over mål, hvor Neo kom igen og vandt. Senest et intetsigende løb. Hussein Kassir fandt ryggen op Aqua Photo, og sådan blev det hele vejen ind i mål, hvor den aldrig fik chancen. Med flere starthurtige heste er det lidt usikkert, hvor den kommer til at sidde. Men er jo født i andet spor, så det skal nok blive en fornuftig position. En chance blandt flere. 4 Darwin Ice havde en fin toårs sæson. Har været meget syg, og kom senest tilbage efter lang pause. Tog spids i første sving sidst for så at slippe til den senere vinder Dickson Shadow. Midtvejs angreb Count On Me K G, der så tog vinderhullet og Darwin Ice endte i tredje par indvendigt. Holdt farten fint bag de to forreste, selv om det var upassende distance på 2.500 meter. Bent Svendsen er optimist og vil køre i spids. Der er dog flere andre starthurtige hest i 1 Waffel, 3 Darth Vader S M og 8 Amanda B P, så der bliver sikkert lidt kamp om positionerne fra start. 10 Chap A P gik ny rekord senest. Åbnede til spids og holdt 13-fart. Måtte lade tre gå kort forbi i opløbet herunder vinderen C You Again og Benjamin Nordal på open stretch. Gangen inden vinderhullet bag Count On Me K G, som blev til tredje par indvendigt undervejs, da den senere vinder Bjarne B P skabte hul og snuppe denne position, hvorfra den vandt sikkert. Formen er ok på hesten, men anden række på sprint i Skive er ikke let. Har dog før gået gode løb også fra ryg. Kan ikke helt udelukkes her, men der skal held til mod så mange starthurtige heste i første række. 7 Counterstrike satte ny rekord senest udvendigt på Chap A P. Formen fejler intet, men den er langsom fra start og vil havne langt nede i feltet. Sprint er heller ingen fordel, så ikke aktuel til V4-kuponen. 1 Waffel kan være hurtig fra start. Vil nok havne mindst i tredje par indvendigt, men derfra bliver det svært at vinde løb på sprint i Skive. V4-4, LD-2, 4. LØB Det ligner spil til et mål for Flemming Jensen og Bravur Torkdahl. Hopperne har fordel her, og denne hoppe er meget starthurtig og sidder tidligt i spids. Og da der ikke er den store form på de fleste af modstanderne, bliver den storfavorit og manges blanke i V4 også min. A-chancer: 5 B-chancer: 6-7-3-2-4-1 C-chancer: 11-8-12-10-9 5 Bravur Torkdahl har virkelig fundet sin anden ungdom efter skiftet til Flemming Jensen. Den leverede en meget formforbedret præstation i Aarhus i første start for Jensen, hvor den trykkede sig til spids mod Lucky Lady Blue og holdte hjem til andenpladsen over 2.300 meter bag Duka Moseby. Gangen efter bombede den til spids i et løb, hvor træneren igen havde advaret mod, at lang distance ikke var hoppens foretrukne. Det var dog ikke til at se, for den førte uantastet hele vejen. De sidste 100 meter gav Flemming Jensen hoppen lov til at spadsere 10 meter væk fra Don Anton, der tog andenpladsen fra vinderhullet. Her er det sprint og for tredje gange i træk fra spor 5. Det ligner spids og slut, hvad træneren også selv tror på. Det samme siger mange af konkurrenterne, så det er svært at se den tabe her. Oplagt blankbud i V4. 6 Vertigo Lux er en stærk krabat, hvor sprint næppe er dens foretrukne. Har de sidste to gange været i snorestartsløb med tillæg. Forrige gang i Aarhus kom den aldrig i nærkamp med spidshesten Dalton, der vandt sikkert. Senest kom den frem udvendigt på spidshesten i Billund Citation Star. Alle troede, det var en formsag at pille den ned i opløbet. Men Birger Jørgensen måtte arbejde hårdt for akkurat at få sejren i hus. Da den ikke er specielt hurtig fra start, kan den ikke være med i spidskampen, så det lugter af en ny tur i dødens på Bravur Torkdahl, og så bliver det svært, selv om stilen har været bedre på det seneste. 7 Cjela Nordal kommer tilbage efter sygdom. Inden da gik den nogle hæderlige løb uden at vinde. Er havnet lidt langt ude på vingen, så hvor ender den her? Har været inde til intervaltræning hos Bent Svendsen, men fra det her spor, ligger han lavt. Gik senest en 14-tid, så hvis den kan noget lignende igen, kan den godt være med fremme i kampen om pladserne bag Bravur Torkdahl.

3 Celine Rush har taget en række placeringer, uden der har været det store bid i hesten, hvor den mest har hængt med. Var senest femte bag C You Again, hvor den kastede håndklædet i sidste sving. Og inden da anden til Act Cool samt A Leth Life på Lunden uden at være sejrsaktuel. Er blevet behandlet og har fået omlagt træningen, så måske er det en forbedret Celine Rush, vi skal se her. Er ikke specielt hurtig fra start, så det nedsætter forventningerne på sprint. 2 Fiftyshadesof Sisu var i Derbyweekenden anden til Denimcowboy, hvor den var meget langsom fra start fra spor 1. Gjorde herefter et par fornuftige starter på Åby til en anden og en tredjeplads, inden den senest var syg. Har derfor fået pause. Har trænet godt, men skal nok lige i gang igen og er lidt hårdt inde her mod de hopper, der har fordel. 4 Bacardi hang senest pænt med fra tredje indvendigt i et løb, som Cotton Eye Joe vandt. Er pænt hurtig fra start og er en af to kandidater til at få vinderhullet bag Bravur Torkdahl. Lykkedes dette, kan den blive suget med til en trioplacering. 1 Campari D hænger mest med i løbene. Er ret starthurtig og har jo indersporet, så Casper M. Nielsen har nok sigtet indstillet på vinderhullet bag favoritten. Herfra kan den godt holde med til en plads blandt de tre-fire første.