11/12-2015 Fredericia Maskinmesterskole Martin Ø. Svensson E20122031 [BILAG] Udskiftning af askesendesystem
Indholdsfortegnelse Bilag 1 - Projektskabelon... 3 Bilag 2 - Anlægsdata... 5 Bilag 3 - Referat af møde... 6 Bilag 4 - Principskitse... 8 Bilag 5 - Opbygning og føringsvej med kote inddeling... 9 Bilag 6 - Egne fotos af faldrør, knuser og lille rysterende... 11 Bilag 7 - Askesendesystem opbygning... 14 Bilag 8 - Funktions- og styringsbeskrivelse... 15 Bilag 9 - PI diagram... 17 Bilag 10 - Energieffektiv intern materialetransport i industri, slutrapport... 18 Bilag 11 - Hydrorens... 19 Bilag 12 - Interview driftsleder, René Pedersen... 20 Bilag 13 - Interview smed, Jan Engelund... 22 Bilag 14 - Beregning af luftforbrug og driftsomkostninger... 24 Beregning af normalt luftforbrug... 27 Beregning af luftforbrug ved en sending... 27 Beregning af normalt luft pr. sending... 28 Beregning af luftforbrug pr. sending... 28 Beregning af sendeluft pr. time... 28 Beregning af driftsomkostninger pr. år... 28 Bilag 15 - Burkert tryktransmitter... 29 Bilag 16 - Kompressor aflæsning, beregning og datablad... 30 Bilag 17 - Online beregning elpris... 33 Bilag 18 - Vedligehold på pneumatisk sendesystem... 34 Bilag 19 - Rengøringsomkostninger... 38 Bilag 20 - Samlede drift- og vedligeholdsomkostninger sendesystem... 40 Bilag 21 - Mailkorrespondance med senior mechanical engineer, Finn Solvang - Vølund... 41 Bilag 22- Interview direktør, Steen Madsen - PAM... 42 Bilag 23 - Dioxin... 45 Bilag 24 - Trend fra SRO... 46 Bilag 25 - Data om aske... 47 Bilag 26 - Askesendesystem... 48 Bilag 27 - Beregning af transportvej snegle... 49 Bilag 28 - Tilbud på snegle - PAM... 50 Bilag 29 - Mailkorrespondance med direktør, Kim Friberg - Green Steel... 52 Bilag 30 - Beregning af driftsomkostninger på snegle... 53 Side 1 af 69
Bilag 31 - Eksempel på tilbud på silo med doseringssnegle... 55 Bilag 32 - Beregning af driftsomkostninger ved drift efter behov... 58 Bilag 33 - Vedligehold på snegle... 59 Bilag 34 - Samlede omkostninger snegle... 61 Bilag 35 - Test af hypotese 1... 62 Bilag 36 - Beregning af driftsomkostninger vakuumsystem... 63 Bilag 37 - Vedligeholdsomkostninger vakuumsystem... 64 Bilag 38 - Samlede omkostninger vakuum... 65 Bilag 39 - Test af hypotese 2... 66 Bilag 40 - Beregning af tilbagebetalingstid... 67 Bilag 41 - Industriens branchearbejdsmiljøråd... 68 Bilag 42 - Tidslinje... 69 Side 2 af 69
Bilag 1 - Projektskabelon Emne Skribenter Vejledere Udskiftning af askesendesystem Martin Ørnfeldt Svensson, E20122031 Lektor, Kurt Madsen, faglig Lektor, Susanne Ketill, Metode Driftsleder, René Pedersen, Energnist Esbjerg Problemstilling Askesendesystemet er i dag udført som et pneumatisk sendesystem. Man benytter trykluft ved ca. 7 baro til at transportere asken gennem et rør og ud til en askesilo. Omkostningerne forbundet med transporten er ukendte. Pga. indvendigt slid på rør og bøjninger kan der ske udslip af flyveaske, hvilket kan give arbejdsmiljømæssige problemer. Udslip øger udgifterne til rengøring og vedligehold. Tømning af askesendebeholderen sker på tid eller niveau. Problemformulering Hypotese Projektet vil undersøge hvorvidt der kan reduceres på drift- og vedligeholdsomkostningerne, ved at benytte et snegle- eller vakuumsystem til transport af aske. Drift- og vedligeholdsomkostningerne kan reduceres med min. 30% ved at benytte et sneglesystem. Drift- og vedligeholdsomkostningerne kan reduceres med min. 20% ved at benytte et vakuumsystem. Metode Sendesystemet redegøres og analyseres i forhold til de påvirkninger der kan have en effekt på drift og vedligeholdsomkostningerne. De eksisterende drift- og vedligeholdsomkostninger findes. Fordele og ulemper ved de forskellige systemer analyseres. De to valgte systemer analyseres i forhold til drift- og vedligeholdsomkostninger. Det beregnes hvilken løsning der vil være mest rentabel. Side 3 af 69
Projektets delopgaver Møde med driftspersonale for at fastlægge anlægskrav/pladskrav. Indsamling af data om luftforbrug samt data fra arbejdsluftkompressorer, for at beregne driftsomkostningerne ved asketransporten. Indsamling af data om askemængde, til bestemmelse af fremtidig anlægsstørrelse. Indsamling af drift og vedligeholdsdata, fra vedligeholdssystem, vedligeholdelsesmanual samt trend i SRO anlæg. Indsamle data fra vedligeholdelsessystem, for at fastslå rengøring- og vedligeholdsomkostningerne. Indsamle data fra producenter, om mulighederne ved det fremtidige system. Der redegøres for opbygningen og virkemåden af det nuværende transportsystem. Der foretages målinger og beregninger på det nuværende system, for at kortlægge luftforbruget og dermed driftsomkostningerne. Der laves forsøg, for at finde ud af hvor meget aske der bort transporteres, for at sammenligne med design data fra Vølund. Data analyseres for at kortlægge udgifterne til rengøring og vedligehold. Der tages kontakt til producenter, for at undersøge priser og analysere på driftsomkostninger ved et fremtidigt system. Der foretages en sammenlignende analyse af nuværende og fremtidigt system, for at undersøge om der kan opnås en reduktion af driftsomkostningerne. Det skal vurderes om det vil være rentabelt for Energnist, at udskifte askesendesystemet. Side 4 af 69
Bilag 2 - Anlægsdata - Aflæst i mappe nr. 9 fra Vølund, faneblad 1, side 5, 13 og 21. Driftsark er fundet på Energnist computer: T: drevet/gen_info/driftstimer+produktionstal Fra driftsark er der beregnet et gennemsnit for de sidste 5 år i forhold til de gennemsnitlige affaldstimer. (2010-2014) Generelle data Design (MCR) Gennemsnit 5 år Anlæggets driftstimer 8000 h/år 8210 h/år Forbrændt affald 26,4 t/h 26,43 t/h Brændværdi 10,5 GJ/t 11,14 GJ/t (kedeltab sat til 10%) Dampproduktion 26,37 kg/s Modtaget affald 217.115,62 t Tryk i overbeholder 50 bara Tryk efter overheder 43 bara Damptemperatur 400 C Flyveaske fra kedel til sendest. 249 kg/h 323 kg/h (forsøg med nøddrift) Total flyveaske fra kedel 386 kg/h (inkl. Posefilter) 626 kg/h (inkl. Posefilter) El produktion 19 18,7 MW Eget forbrug el 2 1,77 MW Fjernvarme produktion 55 57,44 MW Fra miljøgodkendelse s. 8. Side 5 af 69
Bilag 3 - Referat af møde Målet med mødet var, at få afklaret hvilke teknologier der skal undersøges i forbindelse med projektet. Tid og sted: Energnist Esbjerg d. 18/9-15 kl. 10-11 Tilstede var: Driftsleder, René Pedersen, Smed, Jan Engelund samt studerende, Martin Svensson Referat: - Martin: Hvilke teknologier har I, i tankerne til at erstatte trykluftsendesystemet? - Jan og René: Snegle, dem har vi gode erfaringer med. Vi har snegle under posefiltrene, den ene har kørt 12 år uden driftsstop, den anden har fået skiftet gear en gang. Det skal blot sikres at selve sneglen er af en ordentlig kvalitet, hardox stål kan holde til vores miljø. - Jan: Jeg har også været ude at se på et vakuum system, det virkede rigtig smart. Det kunne også være en mulighed. - Martin: Hvad med kop elevator? - René: Den teknologi er vi ikke interesserede i, den har jeg ikke gode erfaringer med. - Martin: Hvad har I af pladskrav og montage? - René: Der skal som minimum være den samme frihøjde på betondækket, på kote 18, som der er i dag. Det der hænger lavest, er røret fra sendebeholder til askesilo. - Jan: Vi forestiller os at den langsgående redler vendes, sådan at asken ledes op i enden af den og den samlede aske skubbes af redleren til den anden ende og derfra videre ind i siloen. Der sidder en askeknuser over sendebeholderen, vi tror der skal monteres en mere ovenpå siloen. - Jan: Forslag til montering: o En mulighed kunne være, at vende retningen på redleren og snegle flyveasken fra kote 12 og op i redleren på kote 22, altså 10 meter. evt. med to rørsnegle, da det er en forholdsvis stejl stigning, og det vil gøre vedligehold lettere. Der kan trækkes aske ud i den modsatte ende af redleren og herefter snegle asken vinkelret mod højre, med en lille stigning. Igen skiftes retning vinkelret mod siloen og igennem væggen. Side 6 af 69
- Begge: Dog skal vi sørge for der fortsat er mulighed for, at køre nøddrift, dvs. at asken ledes ned til knuseren men i stedet for at gå i sendebeholderen ledes det ned i en askecontainer på kote 0.00. Den bruger vi bl.a. når de er for at sprænge/rengøre for belægninger på OH og ECO. Det aftales at følgende data skal findes, før der tages kontakt til en leverandør. - Det skal undersøges hvor stor en askemængde der transporteres med trykluft. - Gennemsnitsfugtigheden på asken skal findes. Side 7 af 69
Bilag 4 - Principskitse - Fra side 9 i miljøgodkendelsen af virksomheden, der er foretaget i 2005. Kilde: http://www.energnist.dk/ckfinder/userfiles/files/milj%c3%b8godkendelse_spildevand_2005.pdf 17/9-15 Side 8 af 69
Bilag 5 - Opbygning og føringsvej med kote inddeling - Fra FLS miljø, bind 4.4, faneblad 8. Side 9 af 69
Side 10 af 69
Bilag 6 - Egne fotos af faldrør, knuser og lille rysterende På billedet ses den tværgående redler, klapspjæld og faldrør. Side 11 af 69
På billedet ses faldrør fra tværgående og langsgående redler, samt askeknuser. Side 12 af 69
Over sendebeholderen ses den lille rysterende der sortere de større emner fra. Side 13 af 69
Bilag 7 - Askesendesystem opbygning - Fra FLS miljø, bind 4.4, faneblad 7. Side 14 af 69
Bilag 8 - Funktions- og styringsbeskrivelse - Fra mappe FLS miljø, bind 4.4, faneblad 1, side 3. Funktionsbeskrivelse: 4.4.1.2. Pneumatisk transport, 2HDA Hovedudstyret i det pneumatiske flyveasketransportsystemet er: Sendebeholder Niveauvagt Trykindikator Afspærringsventiler Trykluftventil 2HDA40BB001 2HDA40CL001 2HDA40CP001 2HDA11AA001 og 2HDA40AA001 2HDA20AA002 Aske fra kedlen afleveres til sendebeholderen 2HDA40B001. Når først et fastlagt tidsrum er gået, eller når niveauvagten 2HDA40CL001 melder højt niveau, vil afspærringsventilen til asketilgang (2HDA11AA001) blive lukket, dette sker for ikke at blæse trykluft tilbage i kedlen. Herefter åbnes for afspærringsventilen for askeafgang (2HDA40AA001), og trykluftsventilen 2HDA20AA002 bliver åbnet, herved stiger trykket i sendebeholderen. Når trykket, som overvåges ved 2HDA40CP001, i sendebeholderen igen er faldet, indikerer dette at sendebeholderen er tom. Herefter lukkes for tilledningen af trykluft, afspærringsventilen for askeafgang lukkes, og afspærringsventilen for asketilgang åbnes igen. Side 15 af 69
- Fra mappe FLS miljø, bind 4.4, faneblad 2, side 3. Styringsbeskrivelse: 3.2 Aske fra sendebeholder 3.2.1 Hvornår sendes der aske fra sendebeholder Den neddelte aske/slagge fra kedlen opsamles i en sendebeholder 2HDA40BB001, der sendes når der er højt niveau 2HDA40CL201 i sendebeholder eller når der er gået en tid hvori der ikke er blevet sendt. (minimumstid 0-60min der kan indstilles af operatør). Trykmåleren 2HDA40CP001 anvendes til at vise trykforholdene når der sendes, indikationen vises på operatørskærmen 3.2.2 Hvordan sendes asken fra sendebeholderen 1. Fyldeventil 2HDA11AA001 lukkes. 2. Fyldeventil 2HDA11AA002 lukkes. 3. Sendeventil 2HDA40AA001 åbnes 4. Luftventil 2HDA20AA002 åbnes 5. Der sendes nu indtil trykmåleren 2HDA40CP001 viser lavt tryk cirka 0,2 bar 6. Luftventil 2HDA20AA002 lukkes 7. Sendeventil 2HDA40AA001 lukkes 8. Fyldeventil 2HDA11AA002 åbnes. 9. Fyldeventil 2HDA11AA001 åbnes. Side 16 af 69
Bilag 9 - PI diagram - Fra mappe FLS miljø, bind 1, faneblad 6. Side 17 af 69
Bilag 10 - Energieffektiv intern materialetransport i industri, slutrapport Kilde: http://www.elforsk.dk/elforskprojects/334-032/334_032_rapport.pdf 22/11-15 Side 18 af 69
Bilag 11 - Hydrorens - Fra datablad Instructions for Installation Operation Maintenance - Shower cleaning system semi-automatic side 6. Side 19 af 69
Bilag 12 - Interview driftsleder, René Pedersen Interviewet er lydoptaget, for at alle svar skrives præcist som de er, samt alt opmærksomhed er på den interviewede. Interviewet har til formål at få et indblik i sendesystemet og dets tiltag/vedligehold. Tid og sted: tirsdag d. 13/10-15 kl. 14:00 Energnist Esbjerg, Måde industrivej 35, 6705 Esbjerg Ø Tilstede: Interviewer: Martin Svensson Interviewede: Driftsleder, René Pedersen Introduktion Forventet tid for interview: 30min Hvem er du? - René Pedersen, driftsleder ved Energnist Esbjerg Hvilken uddannelse har du? - Jeg er uddannet maskinmester Hvad er din erhvervsmæssige erfaring? - Jeg har været driftsleder hos Energnist i 10 år nu og så har jeg tidligere arbejdet på både Horsens Kraftvarmeværk, Skærbækværket og Avedøreværket. Hvor gammel er du? - 50 år Hvor bor du? - Jeg bor i Kolding Sendesystem Hvorfor er der valgt denne teknologi til sendesystemet? - Det er leveret af FLS miljø, og en del af den kontrakt der blev indgået dengang man planlagde at bygge anlægget. Jeg tror det er valgt fordi det er en simpel og billig løsning. Side 20 af 69
Er der lavet nogle forbedringer på sendesystemet og hvilken? - Vi har skiftet rør og gået op i godstykkelse, tidligere 4mm nu er de 8mm. Vi har fået monteret lynkoblinger så vi kan sætte ekstra luft på, når asken sætter sig fast i røret. Har forbedringerne haft nogen mærkbar effekt? - Ja det har forlænget levetiden på rørene, men vi oplever stadig problemer. Hvornår blev der foretaget ændringer? - Det har vi foretaget løbende. Har hydrorens nogen effekt på asken? - Ja det har den, når hydrorens er i drift stiger udledningen af flyveaske og samtidig stiger fugtigheden i asken. Det medfører en risiko for der sker op blokning i rør. Vedligeholdsdata Der er ikke meget data i MAXIMO fra de første to-tre år, hvad kan det skyldes? - Pas. Måske har vi ikke været gode nok til at bruge det. Før 2008, gjorde operatørerne da selv rent i bygningen? El pris - Nej. Jeg mener vi havde ISS til at gøre rent. Hvad er prisen på el, altså den pris som I betaler? - Vi betaler den pris som vi mister, ved det egetforbrug vi har af el. Den ligger omkring 37 øre pr. kwh. Har elprisen nogen effekt på projekterne som I gerne vil have udført? - Ja. Vores elpris har gjort, at tilbagebetalingstiden forlænges hvilket har forhindret mange af vores projekter i at blive en realitet. Vi siger gerne hvis tilbagebetalingstiden er over 5 år bortkastes projektet, er den mellem 3-5 år overvejer vi at sætte det i gang. Er den mindre end 3 år sættes det i gang med det samme. Side 21 af 69
Bilag 13 - Interview smed, Jan Engelund Interviewet er lydoptaget, for at alle svar skrives præcist som de er, samt alt opmærksomhed er på den interviewede. Interviewet har til formål at få et indblik i sendesystemet og dets tiltag/vedligehold. Tid og sted: torsdag d. 15/10-15 kl. 14:00 Energnist Esbjerg, Måde industrivej 35, 6705 Esbjerg Ø Tilstede: Interviewer: Martin Svensson Interviewede: Smed, Jan Engelund Introduktion Forventet tid for interview: 30min Hvem er du? - Jeg hedder Jan Engelund, og er smed ved Energnist i Esbjerg Hvad er din erhvervsmæssige erfaring? - Jeg har været smed her på værket siden opstarten i 2003, og så har jeg tidligere erfaring fra B&W Vølund, B&W Energi og Danbor on/offshore også som smed. Hvor gammel er du? - 47 år Hvor bor du? - Jeg bor i Brørup Sendesystem Er der lavet nogle forbedringer på sendesystemet og hvilken? - Ja, rørene er blevet væsentligt længere, det vil sige vi har fået færre samlinger. Vi har valgt at ændre samlingerne til en anden type og godstykkelsen på rørene er ændret fra 4mm til 8mm. Side 22 af 69
- Asken er ekstremt slidende, så det har forlænget levetiden en smule men vi oplever stadig utætheder. Pga. askens slidevne er bøjningerne ændret til at være af beton, med en stålkappe udenom. - Og så er der blevet svejset lynkoblinger på rørene, til ekstra luft, for at hjælpe evt. propper med at komme fri. Har forbedringerne haft nogen mærkbar effekt? - Ja som sagt er levetiden blevet en smule bedre og vi oplever ikke nær så mange utætheder som tidligere. De nye bøjninger holder, i modsætning til tidligere. Nu opstår hullerne efter bøjninger eller efter en samling. Vi tror hullerne kommer som følge af turbulens i røret. - Det er blevet nemmere for operatørerne at få propperne til at slippe igen. - Vi havde væsentligt større problemer med sendesystemet i starten, i forhold til de problemer vi oplever nu. Hvornår blev der foretaget ændringer? - Det har vi gjort løbende. De første tre år var det FLS miljø, som har leveret systemet, der tog sig af alt form for vedligehold. Da deres kontrakt udløb, begyndte vi med det samme at lave forbedringer. Har hydrorens nogen effekt på asken? - Ja, hydrorens giver en mere fugtig og klæbrig aske, så der er større chance for at det giver problemer med propper i røret. Vedligeholdsdata Der er ikke meget data i MAXIMO fra de første to-tre år, hvad kan det skyldes? - FLS som har leveret anlægget har taget sig af alt form for vedligehold de første tre år. Før 2008, gjorde operatørerne da selv rent i bygningen? - Nej vi havde et rengørings firma til det, jeg kan ikke lige huske hvilket firma. Side 23 af 69
Bilag 14 - Beregning af luftforbrug og driftsomkostninger Noterede værdier i forbindelse med forsøg. Normalt luftforbrug (kote 7.20 display) Dato Start Tid Lufttryk start Lufttryk slut Diff. Tryk Kl. [min] [bar] [bar] [bar] 25-09-2015 11.33 3 6,95 5,95 1 25-09-2015 11.38 3 6,95 5,88 1,07 25-09-2015 11.59 3 6,82 5,74 1,08 05-10-2015 11.16 3 6,9 5,92 0,98 05-10-2015 11.56 3 7,02 6,01 1,01 05-10-2015 12.05 3 7,02 6,03 0,99 06-10-2015 12.48 3 6,93 5,95 0,98 06-10-2015 12.56 3 6,98 5,93 1,05 06-10-2015 15.09 3 7,1 6,1 1 07-10-2015 10.27 3 6,9 5,84 1,06 07-10-2015 11.41 3 6,98 5,84 1,14 07-10-2015 13.13 3 6,89 5,76 1,13 Gennemsnit 3 6,953333333 5,9125 1,040833333 Max/Min 7,1 5,74 1,36 Normalt luftforbrug (SRO) Dato Start Tid Lufttryk start Lufttryk slut Diff. Tryk Kl. [min] [bar] [bar] [bar] 25-09-2015 11.33 3 7,0052 5,952 1,0532 25-09-2015 11.38 3 7,0226 5,9317 1,0909 25-09-2015 11.59 3 6,8403 5,7755 1,0648 05-10-2015 11.16 3 6,9444 5,9375 1,0069 05-10-2015 11.56 3 7,0573 6,0446 1,0127 05-10-2015 12.05 3 7,0486 6,088 0,9606 06-10-2015 12.48 3 6,9878 5,9722 1,0156 06-10-2015 12.56 3 7,0341 5,9809 1,0532 06-10-2015 15.09 3 7,1528 6,1314 1,0214 07-10-2015 10.27 3 6,9329 5,8623 1,0706 07-10-2015 11.41 3 6,9155 5,8912 1,0243 07-10-2015 13.13 3 6,9416 5,8073 1,1343 Gennemsnit 3 6,990258333 5,9478833 1,042375 Max/Min 7,1528 5,7755 1,3773 Side 24 af 69
Luftforbrug til en sending (kote 7.20 display) Dato Start Lufttryk start Lufttryk slut Diff. Tryk Affald Brændværdi Damp Kl. [bar] [bar] [bar] [ton/h] [kj/kg] [ton/h] 25-09-2015 11.56 6,8 4,57 2,23 20,9443 11676 96,3994 05-10-2015 12.13 7,01 4,62 2,39 42,9118 6890 95,765 06-10-2015 15.17 6,98 4,61 2,37 21,8119 12457 95,8753 07-10-2015 10.39 6,92 4,61 2,31 24,9915 9737 97,0132 07-10-2015 11.48 6,98 4,67 2,31 24,9742 10165 96,7474 07-10-2015 13.10 6,93 4,51 2,42 23,0283 10007 93,2803 Gennemsnit 6,936666667 4,598333333 2,338333333 26,44366667 10155,33333 95,84676667 Luftforbrug til en sending (SRO) Dato Start Lufttryk start Lufttryk slut Diff. Tryk Affald Brændværdi Damp Tid Kl. [bar] [bar] [bar] [ton/h] [kj/kg] [ton/h] [Sek] 25-09-2015 11.56 6,875 4,6123 2,2627 20,9443 11676 96,3994 22,5 05-10-2015 12.13 6,9763 4,783 2,1933 42,9118 6890 95,765 23,6 06-10-2015 15.17 7,0457 4,7049 2,3408 21,8119 12457 95,8753 24 07-10-2015 10.39 6,9618 4,6933 2,2685 24,9915 9737 97,0132 26 07-10-2015 11.48 6,9907 4,7772 2,2135 24,9742 10165 96,7474 25,6 07-10-2015 13.10 6,9763 4,6354 2,3409 23,0283 10007 93,2803 25,6 Gennemsnit 6,970966667 4,701016667 2,26995 26,44366667 10155,33333 95,84676667 24,55 Side 25 af 69
Trenden viser antallet af sendinger indenfor en periode på 6 timer. Side 26 af 69
Kendte definitioner: Lufts massefylde: 0 C, 760mm Hg = 1,2929g/l = 1,2929kg/m 3 760mm Hg = 1 atm = 101325Pa 0 C = 273K Temperaturen er bestemt til at være 20 C da rumtemperaturen omkring trykluftbeholderen samt kompressoren har den pågældende temperatur. Beregning af normalt luftforbrug Gennemsnitlig antal sendinger Dato Start Tid Antal sendinger Kl. [h] 29-04-2015 16.30 6 27 11-05-2015 10.30 6 25 27-05-2015 04.30 6 20 05-06-2015 22.30 6 28 04-09-2015 10.20 6 23 13-09-2015 16.20 6 22 23-09-2015 10.20 6 28 06-10-2015 04.20 6 21 08-10-2015 22.20 6 23 Gns. 6 24,11111111 Antal sendinger pr. time 4,018518519 V Normal luft,3 min = V p T 0 p 0 T = 2 1,04 105 273 101325 293 V Normal luft,3 min = 1,912678m 3 /3 min V Normal luft = V Normal luft,3 min ( 1 3 60) = 1,912678 (1 3 60) Beregning af luftforbrug ved en sending V Normal luft = 38,25356m 3 /h V luft pr.sending = V p T 0 p 0 T = 2 2,3 105 273 101325 293 V luft pr.sending = 4,22996m 3 /sending Side 27 af 69
Beregning af normalt luft pr. sending V Normal luft pr.sending = V Normal luft h Beregning af luftforbrug pr. sending gns. sendetid = 38,254 3600 24,55 V Normal luft pr.sending = 0,260871m 3 /sending V sendeluft pr sending = V luft pr.sending V Normal luft pr.sending = 4,22996 0,260871 Beregning af sendeluft pr. time V sendeluft pr sending = 3,969089m 3 /sending V sendeluft = V pr sending antal sendinger pr. time = 3,969089 4,02 Beregning af driftsomkostninger pr. år Der bruges data fra Kaeser, fra bilag 12, til denne beregning. V sendeluft = 15,95574m 3 /h Driftsomkostninger = hj. luftv sendeluft P spec driftstimer pr. år pris pr. kwh Driftsomkostninger = 1000 + 15,95574 6,32 8210,6 0,37 60 Driftsomkostninger = 6105, 75kr/år Side 28 af 69
Bilag 15 - Burkert tryktransmitter - Fra datablad Burkert 8311 pressure transmitter s. 1. Kilde: https://www.burkert.com/en/media/plm/dts/ds/ds8311-standard-eu-en.pdf 16/10-15 Side 29 af 69
Bilag 16 - Kompressor aflæsning, beregning og datablad Aflæsninger foretaget på Kaeser DSD 202 T SFC display, på kote 7.20 i turbinesalen. Eget billede af display på kompressor. Kompressor aflæsning tid o/min 08-10-2015 9.37 904 08-10-2015 10.43 912 08-10-2015 11.54 867 08-10-2015 12.45 924 08-10-2015 13.05 873 08-10-2015 14.10 915 09-10-2015 8.15 839 09-10-2015 8.41 931 09-10-2015 9.58 887 09-10-2015 10.32 923 09-10-2015 11.07 918 09-10-2015 13.14 843 14-10-2015 10.11 943 14-10-2015 10.34 879 14-10-2015 11.22 907 14-10-2015 12.37 874 14-10-2015 13.29 896 14-10-2015 14.01 934 15-10-2015 7.12 847 15-10-2015 9.58 938 15-10-2015 10.17 851 15-10-2015 11.09 909 15-10-2015 13.16 918 15-10-2015 14.19 862 Gns. 895,5833333 Beregning kompressor: f 45% = f Max f Min 100 0 bel. = 65 0 100 0 45 f 45% = 29,25Hz Side 30 af 69
n 45% = n Max n Min 100 0 bel. = 1950 0 100 0 45 n 45% = 877,5o/min bel. = n aflæst (100 0) 895,6 (100 0) = n Max n Min 1950 0 bel. = 45,93% Interpolering af specifik effekt: P sp,45% = P sp,25hz + P sp,35hz P sp,25hz f 35Hz f 25Hz (f 45% f 25Hz ) = 6,46 + 6,12 6,46 (29,25 25) 35 25 P sp,45% = 6,3155kW/(m 3 /min) P sp,45% = P sp,25hz + P sp,35hz P sp,25hz 6,12 6,46 (n n 35Hz n 45% n 25Hz ) = 6,46 + (877,5 750) 25Hz 1050 750 Interpolering af leveret luftmængde: V 45% = V 25Hz + V 35Hz V 25Hz n 35Hz n 25Hz (n 45% n 25Hz ) = 7,72 + Beregning af procentvis luftforbrug: V = V 45% h = 9,1905 60 P sp,45% = 6,3155kW/(m 3 /min) 11,18 7,72 (877,5 750) 1050 750 V 45% = 9,1905m 3 /min V = 551,43m 3 /h V sendeluft V = 15,96 551,43 = 0,02894293 Side 31 af 69
Databladet var ikke at finde, så det er indhentet ved distriktchef, Lars Lundbæk fra Kaeser, via mail: Lundbaek, Lars <lars.lundbaek@kaeser.com>; Side 32 af 69
Bilag 17 - Online beregning elpris - Beregningen er foretaget på www.elpristavlen.dk d. 23/11-15 - https://www.elpristavlen.dk/elpristavlen/soegeresultat.aspx?kwh=100000&postnr=6700&n etcompany=sydenergi&customer-group=corporate&ratetype=flatrate - Der er valgt erhverv og en fastpris ved et forbrug på 100.000kWh, som er maksimum indtastning på siden. Side 33 af 69
Bilag 18 - Vedligehold på pneumatisk sendesystem For at finde frem til vedligeholdsdata på sendesystemet, skal der ændres i opsætningen af MAXIMO, under opsætning -> definer filter her skal tilvælges historiske arbejdsordrer og alle dage. Herefter skal der skrives 2HDA i feltet lokation og der trykkes på globussen. Nu fremkommer en lang liste af alle tidligere arbejdsordrer. De viste arbejdsordrer nedenfor, er de ordrer som har med selve sendesystemet at gøre. Vedligeholdsprogrammet er ikke udfyldt med uddybende beskrivelser, så alle fundne data er sorteret efter den tilhørende beskrivelse. Vedligeholdsomkostninger askesendesystem AO Årsag Dato rapporteret Pris vedligehold 19407 Utæt askesendesystem 05-10-2015 kr. 925,00 19355 Hul på askesenderør - bøjning ved døren posefilter 17-09-2015 kr. - 19220 Sende system utæt v. askebeholder 02-08-2015 kr. 185,00 19090 Hul i rør fra 25-06-2015 kr. 240,00 18930 Defekt niveau måler sendebeholder 25-04-2015 kr. 6.710,90 18559 Fugt sensor til flyveasken virker ikke 15-01-2015 kr. 5.025,00 18557 REV 15 Askesendebeholder 14-01-2015 kr. 15.571,50 18509 REV 15 Nye rør/bøjninger til askesendesystem 08-01-2015 kr. 72.430,00 18493 Aske sendesystem 04-01-2015 kr. 600,00 18410 hul i askesenderør - rør på toppen af silo 29-11-2014 kr. 370,00 18310 Rør på askesende system lige 30-10-2014 kr. 185,00 18149 Dele til askesendesystem 11-09-2014 kr. 34.749,98 18105 Hul på askesendesystem 02-09-2014 kr. 4.825,00 18048 Utæt askesendesystem 14-08-2014 kr. 1.185,00 18018 Hul på senderør - lige inden aske går ned i silo 02-08-2014 kr. - 17981 hul på aske sende rør i bøjning lige inden det 26-07-2014 kr. - 17946 Aske tilførelse utæt 14-07-2014 kr. 10.336,87 17914 slidt hul på ventil - skal lappes 01-07-2014 kr. 185,00 17824 Føler viser?-tegn på sro (fugtmåler) 03-06-2014 kr. 1.065,00 17557 Hul på askesenderør kote 18 tennisbane 09-03-2014 kr. 29.432,67 17418 fugtmåler defekt 31-01-2014 kr. 3.900,00 17357 Hul på senderør - røret efter sendebeholder 13-01-2014 kr. 240,00 16922 Hul i senderør - lige inden det går ned i askesilo 07-10-2013 kr. 621,00 16853 REV 13, gennemgang af askesendesystem 22-09-2013 kr. 7.020,00 16707 Ventil askesende system utæt 15-08-2013 kr. 23.311,40 16510 Mont. Af stik på niveau føler askesendesystem 18-06-2013 kr. 2.106,50 16095 Hul på senderør - ved dør posefilter/askesilo 25-02-2013 kr. 740,00 15422 Askesendesystem utæt 30-07-2012 kr. - 15349 Hul på askesenderør ved sendebeholder 01-07-2012 kr. 9.705,00 Side 34 af 69
15297 Askesender fugt føler istykker udskift med ny 21-06-2012 kr. 4.273,00 15162 Hul på aske sendesystem ved silo 19-05-2012 kr. - 14997 senderør utæt 09-04-2012 kr. 185,00 14970 Utæt rør under sende beholder 31-03-2012 kr. 185,00 14959 Hul på aske system på tennisbanen 27-03-2012 kr. 370,00 14909 Askesendesystem utæt lige under sendebeholder 12-03-2012 kr. 370,00 14854 Rør utæt på askesendesystem 25-02-2012 kr. 736,00 14808 Sendesystem aske utæt ved afgang sendebeholder 07-02-2012 kr. 920,00 14672 Utæt senderør efter dør kote 18 27-12-2011 kr. 185,00 14525 Askesenderør utæt lige ved døren ved posefilter 06-11-2011 kr. 185,00 14451 Skift af ventiler ved askesendebeholder 14-10-2011 kr. 12.379,69 14449 Fugtmåler ved sendebeholder flyveaske defekt 12-10-2011 kr. 456,70 14286 rengøring på kote 7.20 askesendesystem efter stop 18-08-2011 kr. 6.125,00 14219 Sende rør utæt lige efter døren på tennis bane 20-07-2011 kr. 1.288,00 14194 Hul på rør askesende system på tennisbane 07-07-2011 kr. - 14173 Hul på rør til askesendesystem - ved tennisbane 30-06-2011 kr. 1.656,00 13950 Defekt fugtmåler ved askesendesystem 25-04-2011 kr. 4.848,00 13540 Rep af askesendesystem ved anden bøjning væk fra b 09-01-2011 kr. - 13419 Det sidste lige rør inden det går i silo - utæt 06-12-2010 kr. 370,00 13373 fugtmåler defekt 25-11-2010 kr. 5.703,00 13172 Utæt rør på aske sendesystem før tennisbane 20-09-2010 kr. - 13170 Sendebeholder er utæt ved bundflange 18-09-2010 kr. 1.750,00 12879 Rep af fugtmåler i askesendebeholder 11-06-2010 kr. 13.396,50 12872 Defekt fugtføler ved sendebeholder 10-06-2010 kr. 1.842,50 12848 utæt cement rør lige efter sende beholder 07-06-2010 kr. - 12841 REV 10 Ny askeventil 03-06-2010 kr. 7.149,69 12814 Utæt senderør ved sendebeholder 29-05-2010 kr. - 12790 Askesendesystem utæt ved posefilter 24-05-2010 kr. - 12773 Rør utæt på aske sendesystem ved døren 19-05-2010 kr. - 12412 El mont af fugtmåler i askesendebeholder 22-02-2010 kr. 13.353,50 12329 Flyveaskerør efter bøjning ved sendebeholder utæt 30-01-2010 kr. - 12299 Hul på bøjning før askesilo 24-01-2010 kr. - 12187 Askeventil som ikke var skrevet ud 16-12-2009 kr. 8.441,75 12059 Hul på askesende system ude ved askesiloen er mege 12-11-2009 kr. 4.546,00 12049 Hej søren der er hul på sendesystem 09-11-2009 kr. 185,00 12023 hul på rør aske-sendesystem 03-11-2009 kr. 1.387,50 11840 Hul på rør sidste bøjning før askesilo 10-09-2009 kr. - 11821 Niveau melder sender beholder 03-09-2009 kr. 502,50 11771 Niveau føler sendebeholder 22-08-2009 kr. 7.790,90 11715 Rep af sende system 05-08-2009 kr. 2.088,00 11701 Cement bøjning efter sendebeholder er utæt 01-08-2009 kr. - 11675 Ventil for luft sende beh 22-07-2009 kr. 1.005,00 11647 Det sidste rør der går ned i askesilo er der hul i 15-07-2009 kr. - Side 35 af 69
11553 De 2 12" ventiler ved askebeholder er utætte 26-06-2009 kr. - 11543 Askesendebeholder er utæt 23-06-2009 kr. - 10990 Aske/sendesystem utæt ved flange før askesilo 13-02-2009 kr. 1.066,00 10790 Askesendesystem sidste bøjning utæt ved askesilo 20-12-2008 kr. 2.610,00 10704 El rep ventil til askesende system 28-11-2008 kr. 1.005,00 10605 skift af askeventil 31-10-2008 kr. 5.413,50 10591 Ventil aske sende utæt 26-10-2008 kr. 3.193,50 10501 Butterflyventil askesystem 27-09-2008 kr. 4.758,65 10446 Rør utæt ved askesilo 09-09-2008 kr. - 10252 Udslip vedr. askesendesystem/siloen 30-06-2008 kr. 1.710,00 10179 hul på askesendesystem 06-06-2008 kr. 84,00 10093 Askesendesystem rør utæt ved silo tilgang 10-05-2008 kr. 185,00 10072 rep af tilgangsrør på askesilo 04-05-2008 kr. 733,00 10035 askesendesystem 21-04-2008 kr. 925,00 9914 Lækage på askesendesystem 14-03-2008 kr. 370,00 9742 Skift af bøjning ved aske sendesystem 06-02-2008 kr. 462,50 9562 Aske sendesystem utæt ved bøjning 17-12-2007 kr. - 9403 Fremstil. Af nye askebøjninger 29-10-2007 kr. 3.159,90 9345 Der er hul på aske sende rør bag døren til pose 05-10-2007 kr. 370,00 9320 hul i aske senderør. Bøjning på rør oven på 30-09-2007 kr. - 9210 Hul på rør lige efter sendebeholder (bøjning) 27-08-2007 kr. 2.680,00 9122 Flyveaske rør fra sendebeholder til flyveaskesilo 23-07-2007 kr. 1.040,00 8948 Flange på askesilo sendesystem aske er utæt og sli 30-05-2007 kr. - 8851 skiftet ventiler ved tilgang på sendebeholder 23-04-2007 kr. 10.442,00 8648 Rep af bøjning på askesendebeholder 22-02-2007 kr. - 8615 Utæt afgangsrør 14-02-2007 kr. 2.641,50 7930 Nye rør vedr. askesendesystem 28-09-2006 kr. 34.120,16 7884 Flyveaske senderøret er utæt over flyveaskesilo 15-09-2006 kr. - 7864 øverste ventil på sendebeholder er utæt det står 10-09-2006 kr. 7.099,00 7786 Utæt senderør ved askesilo 22-08-2006 kr. - 7690 Lækage på afgang askesendesystem 10-07-2006 kr. 1.947,36 7456 Rør utæt sendebeholder 18-05-2006 kr. - 7392 Askesendesystem tilstoppet pga. hydrorens 08-05-2006 kr. 370,00 7116 REV 06 Askesendesystem 03-03-2006 kr. 9.724,42 6411 Rep af rør ved sendesystem 27-09-2005 kr. 693,75 6256 Bytterflyventil buna 250 mm 30-08-2005 kr. 3.892,50 5254 Montering af kontraventil 22-12-2004 kr. 235,38 4552 Sende system er utæt 23-08-2004 kr. - Vedligehold i alt: kr. 436.272,17 Gns. pris pr. år kr. 33.559,40 Side 36 af 69
År Antal utætheder Antal arbejdsordrer Omkostninger 2003 0 0 kr. - 2004 1 2 kr. 235,38 2005 1 2 kr. 4.586,25 2006 5 8 kr. 53.260,94 2007 10 10 kr. 20.333,40 2008 12 13 kr. 21.450,15 2009 11 14 kr. 27.012,65 2010 9 14 kr. 43.565,19 2011 7 10 kr. 27.123,39 2012 9 10 kr. 16.744,00 2013 3 5 kr. 33.798,90 2014 10 13 kr. 86.474,52 2015 4 9 kr. 101.687,40 I alt 82 110 kr. 436.272,17 Gns. over 10 år 8,2 11 kr. 43.627,22 Beregning af omkostninger i 2015, udover de udskiftede dele i forbindelse med revision: 101687,4 (72430 + 15571,5) 13685,9kr Side 37 af 69
Bilag 19 - Rengøringsomkostninger For at finde frem til rengøringsomkostningerne, skal der ændres i opsætningen af MAXIMO, under opsætning -> definer filter her skal tilvælges historiske indkøbsordrer. Herefter skal der skrives 6428 i feltet firma og der trykkes på globussen. Nu fremkommer en liste af alle tidligere indkøbsordrer. De viste indkøbsordrer nedenfor, er de ordrer som har med selve sendesystemet at gøre. Vedligeholdsprogrammet er ikke udfyldt med uddybende beskrivelser, så alle fundne data er sorteret efter den tilhørende beskrivelse. Rengøringsomkostninger askesendesystem IO Årsag Dato bestilt Pris rengøring 17423 Askeudslip omkring kedlen 10-07-2015 kr. - 15099 Askeudslip omkring kedlen 03-10-2013 kr. 19.687,50 11768 Rengøring efter flyveaske forsøgs uheld 07-03-2011 kr. 4.500,00 11336 Rengøring af grøn container for flyveaske 08-11-2010 kr. 1.800,00 11005 Rengøring efter flyveaske udslip omkring siloen 27-07-2010 kr. 7.375,00 10319 Rengøring med højtryksrenser efter udslip i røgrens 16-02-2010 kr. 5.005,00 10157 Rengøring omkring askesendesystem 06-01-2010 kr. 29.750,00 9994 Rengøring: flyveaske ved siloen + tennisbanen 11-11-2009 kr. 11.300,00 9895 Rengøring med højtryksrens efter udslip i røgrens 12-10-2009 kr. 5.610,00 9812 Rengøring efter askeudslip i kondensatkælder 19-09-2009 kr. 6.435,00 9724 Rengøring efter flyveaske udslip omkring siloen 31-08-2009 kr. 4.620,00 8705 Rengøring efter flyveaske udslip 09-01-2009 kr. 5.390,00 8574 Rengøring vedr. flyveaskesilo 03-12-2008 kr. 18.310,00 8062 Udslip vedr. askesendesystem/siloen 30-06-2008 kr. 2.911,84 7997 Udslip vedr. askesendesystem 10-06-2008 kr. 4.457,00 7808 Rengøring efter flyveaske udslip omkring siloen 07-04-2008 kr. 10.780,00 7466 Flyveaske udslip omkring sendesystem 05-02-2008 kr. 1.140,00 7330 Askeudslip bag kedlen 04-01-2008 kr. 730,00 Rengøring i alt: kr. 139.801,34 Gns. pris pr. siden 2008 kr. 17.475,17 Side 38 af 69
Antal År arbejdsordrer Omkostninger 2003 0 kr. - 2004 0 kr. - 2005 0 kr. - 2006 0 kr. - 2007 0 kr. - 2008 6 kr. 38.328,84 2009 5 kr. 33.355,00 2010 4 kr. 43.930,00 2011 1 kr. 4.500,00 2012 0 kr. - 2013 1 kr. 19.687,50 2014 0 kr. - 2015 1 kr. - Gns. over 13 år 1,3846154 kr. 10.753,95 Side 39 af 69
Bilag 20 - Samlede drift- og vedligeholdsomkostninger sendesystem De samlede omkostninger pr. år beregnes nedenfor. Driftsomkostninger = 6105,75kr/år Vedligeholdsomkostninger = 43.627,22kr/år Rengøringsomkostninger = 17.475,17kr/år Omkostninger i alt: Samlede omkostninger = 6105,75 + 43627,22 + 17475,17 Samlede omkostninger = 67. 208, 14kr/år Side 40 af 69
Bilag 21 - Mailkorrespondance med senior mechanical engineer, Finn Solvang - Vølund Side 41 af 69
Bilag 22- Interview direktør, Steen Madsen - PAM Interviewet er lydoptaget, for at alle svar skrives præcist som de er, samt alt opmærksomhed er på den interviewede. Interviewet har til formål at få et indblik i pneumatisk asketransport og dets muligheder samt fordele og ulemper. Tid og sted: torsdag d. 3/12-15 kl. 14:30 PAM A/S, P.L. Brandts Allé 6, 5220 Odense SØ Tilstede: Interviewer: Martin Svensson Interviewede: Direktør, Steen Madsen Introduktion - Jeg er i gang med mit bachelorprojekt hvor jeg vil undersøge om der kan opnås en besparelse på drift- og vedligeholdsomkostningerne ved at udskifte det eksisterende sendesystem med snegle eller vakuum anlæg. Derudover har det nuværende anlæg et slid på rør og bøjninger som gør at der ofte opstår utætheder. I gennemsnit 6,5 gange om året er der hul på rørene. Forventet tid for interview: 45min Hvem er du? - Jeg hedder Steen Madsen og jeg er administrerende direktør her hos PAM. Hvilken uddannelse har du? - Jeg er i sin tid uddannet mekaniker og kort efter valgte jeg så at læse videre til maskintekniker. Hvad er din erhvervsmæssige erfaring? - Udover virksomheden her, har jeg har tidligere været ejer af en virksomhed med speciale i snegletransport og jeg har i den forbindelse arbejdet mere end 25 år med snegle til industrien. Hvor gammel er du? - 59 år Side 42 af 69
Hvor bor du? - Jeg bor i Odense Asketransport Hvilke teknologier bliver typisk brugt til asketransport? - Det vi oftest ser, er lavtryksanlæg af dilute-phase typen, vakuum anlæg, snegle og kopelevatorer. - Vi har ikke gode erfaringer med dense-phase typen, den volder ofte problemer med stort slid og op blokning i rør og bøjninger. På grund af beskaffenheden af produktet, tror jeg flyveaske har for stor tendens til fluidisering, og danner ikke prop som er teorien i denne teknologi, men luften skyder sig igennem produktet, og transporten vil i realiteten ske som dilute-phase. - Det lyder dog til at der er noget galt med anlægget i Esbjerg, der bør ikke opstå så stort et slid på rørene. Hvilke bøjninger benyttes der? Og er der en stor eller lille radius? o Det er beton bøjninger med en metal kappe udenom. (viser et billede af en bøjning) - Radiussen ser nu ikke ud til at være problemet. Jeg tror simpelthen flyveasken er for let til den slags transport, jeg tror det er derfor der er så stort et slid. Hvad er afgørende for hvilken teknologi der bør bruges? - Det der er afgørende, er hvor stort et behov der er for transporten, altså hvor stor mængde der skal sendes. Og anlægslayoutet, et pneumatisk sendesystem fylder mindre end snegle. Hvilken teknologi vil du anbefale til asketransport og hvorfor? - Det kommer an på hvor stor en investering man vil lave. - Det kan anbefales at benytte en forbeholder, til de nævnte teknologier, så anlægget ikke kører kontinuerligt, men efter behov. Eventuelt tilpasset til en hel dags askeproduktion, så er anlægget i drift ca. 1-1½ time, det mindsker driftsomkostningerne, slid og vedligehold. Man skal huske ved en forbeholder skal den ikke være konisk i bunden, det gør at asken kan bygge broer. Det kan være en god ide med en forbeholder der skråner udad i bunden og med nogle mindre snegle i bunden som kan dosere ned i en anden mindre snegl monteret ovenpå en cellesluse. Start og stop bør være efter en høj og lav niveau føler i forbeholderen. - Et sneglesystem er en rigtig god løsning og de er meget driftssikre. De er dog en del dyrere end et sendesystem. Hvis de kører kontinuerligt med en lille fyldningsgrad vil der stadig forekomme et slid. Derfor kan det også anbefales med en forbeholder til en dags produktion, så kan sneglene arbejde i en time om dagen og dermed spare driftsomkostninger og vedligehold pga. den mindre driftstid. - Et lavtrykssystem af dilute-phase typen, det er en væsentligt billigere investering end snegle. Dette anlæg bør være med en forbeholder, da man ellers bruger unødvendigt Side 43 af 69
meget strøm og luft ved kontinuerlig drift. Samtidig vil det også slide mere når der hele tiden sendes, frem for at samle det op og sende det hele af en gang. - Det kan også løses med et vakuum system, men vi har bedre erfaringer med et lavtrykssystem. Et vakuum system kræver større effekt og et bedre filter der beskytter blæseren mod støv. Hvad er fordelene ved et vakuum system frem for et overtrykssystem? - Et vakuumsystem har den fordel man aldrig vil få forurenet luft i bygningerne ved eventuelle utætheder i rørsystemet. Hvad er fordelene ved et sneglesystem frem for et overtrykssystem? - Fordelene ved et sneglesystem er, at du ikke får en forstøvning af asken ud i rummet ved utætheder. Du vil have en langt mindre forurening af luften. Snegle kræver mindre vedligehold end et pneumatisk sendesystem, tænker her på vedligehold af rørene i et pneumatisk sendesystem. Hvilken af de nævnte teknologier finder du mest energieffektiv? - Det sendesystem der er i dag, med dense-phase teknologi, den er meget energieffektiv fordi det sender efter behov og benytter luften til at sende en prop afsted. Spørgsmålet er om dette i virkeligheden sker. Systemet er mindre energikrævende end dilute-phase. - Dilute-phase sender asken svævende i luften og bruger dermed mere luft end dense-phase systemet. - Snegle kommer an på fyldningsgraden, ved en mindre fyldningsgrad er de mindre effektive. Der vil stadig være en friktion der gør, at motoren optager fuld effekt. - Kombinere man teknologierne med en forbeholder øges effektiviteten, pga. langt mindre driftstid for såvel valg af sneglesystem og dilute-sendesystem. Hvilken af de nævnte teknologier kræver mindst vedligehold? - Vi anbefaler en løsning med dilute sendesystem og en snegleforbeholder, således at asken kan udtransporteres til siloanlægget på rundt en time i døgnet, drifttid af anlægget. Hvis du skal sætte et beløb af til vedligehold, hvor meget vil du vurdere det koster om året for hver af teknologierne? - Hvis vores anbefaling følges, vil vi mene der ikke skal foretages vedligehold de første 5 år, udover alm. smøring af lejer etc. Side 44 af 69
Bilag 23 - Dioxin Hentet fra miljøstyrelsen: http://mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/fokus-paa-saerlige-stoffer/dioxin/ 1/12-15 Dioxin På grund af dioxins negative effekter på mennesker og miljø er der indført lavere grænseværdier og forbedring af forbrænding af affald og rensning af røgen. Dioxiner er en kort betegnelse for polychlorerededibenzo-para-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF). En anden gruppe stoffer, som har beslægtet kemiske struktur og lignende toksisk virkning som dioxiner, er polychlorerede biphenyler (PCB). Dioxin er giftigt Dioxin er et af de mest giftige stoffer, mennesket har frembragt, og det mistænkes for at virke hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Dioxin nedbrydes meget langsomt samtidig med at det ophobes i fedtvæv og forekommer derfor i fedtholdige animalske produkter og fisk. Dioxin dannes ved forbrændingsprocesser og forskellige industrielle processer. Regulering af dioxin I forbindelse med den Belgiske dioxinskandale i 1999, hvor PCB-forurenet foder førte til en uacceptabel dioxinforurening af fødevarer kom der internationalt fokus på fødevaresikkerheden i relation til dioxiner og lignende stoffer. På baggrund af skandalen blev der i Danmark og i andre europæiske lande indenfor EU taget initiativ til en forstærket indsats for at reducere befolkningens belastning med dioxiner. I Danmark blev der iværksat et koordineret samarbejde mellem Fødevareministeriet og Miljøministeriet med henblik på reduktion af befolkningens dioxinindtag, som resulterede i den såkaldte dioxinhandlingsplan. Udledningen af dioxin er faldet væsentligt Myndighedernes indsats med at begrænse udslippene af dioxin til luften har ført til at de samlede danske udslip er reduceret med 68 % i perioden 1990-2004. Tidligere var forbrænding af affald i affaldsforbrændingsanlæg den største kilde til forurening med dioxin, men her har indførelsen af krav om bedre forbrænding og rensning af røgen ført til at udslippene er faldet med 94 % - til trods for at mængden af forbrændt affald er mere end fordoblet. I industrien er udslippene faldet med hele 99 % som en følge af at industrien har tilpasset sig lavere grænseværdier. Indsatsen fra industri og affaldsforbrændingsanlæg har bevirket at røgen fra fyring med træ i private husholdninger nu er den største nationale kilde til forurening af det danske miljø med dioxin. Træfyring står nu for 40 % af det samlede danske udslip af dioxin. Ildebrande er den næststørste kilde i dag, idet brande i bygninger, biler og lodsepladser står for 28 % af det samlede danske udslip. Opgørelsen af de to sidstnævnte kilder der dog usikkert bestemt. Side 45 af 69
Bilag 24 - Trend fra SRO Trenden viser antal sendinger, flyveaske fugtighed, trykket i sendebeholderen og hvornår hydrorens er aktiv. Side 46 af 69
Bilag 25 - Data om aske For at finde frem til den producerede askemængde er anlægget kørt i nøddrift i en periode på tre timer. Askemængde Dato Start Slut Tid Flyveaske Fugtindhold Affald Damp Flyveaske Kl. Kl. [h] [kg] [%] [ton/h] [ton/h] [kg/h] 13-10-2015 11.20 14.20 3 970 20 24 96 323,3333333 År Affaldstimer [h] Flyveaske [ton] Flyveaske [t/h] 2010 8257 4435 0,537120019 2011 7953 4620 0,580912863 2012 8075 5527 0,684458204 2013 8064 5218 0,647073413 2014 8704 5911 0,679113051 I alt 8210,6 5142,2 0,626287969 Aske densitet [kg/l] 12-10-2015 0,483 12-10-2015 0,758 12-10-2015 0,654 12-10-2015 0,683 12-10-2015 0,754 12-10-2015 0,639 12-10-2015 0,82 13-10-2015 0,487 13-10-2015 0,383 13-10-2015 0,755 13-10-2015 0,491 13-10-2015 0,224 13-10-2015 0,605 13-10-2015 0,904 13-10-2015 0,646 13-10-2015 0,824 Gennemsnit 0,631875 Aske fugtighed [RH%] 12-10-2015 14,9 12-10-2015 20,3 12-10-2015 16,9 12-10-2015 18,9 12-10-2015 16,5 12-10-2015 15,9 12-10-2015 14,9 13-10-2015 15,5 13-10-2015 17,9 13-10-2015 16,1 13-10-2015 20,4 13-10-2015 16,1 Gennemsnit 17,025 Side 47 af 69
Bilag 26 - Askesendesystem - Aflæst i mappe nr. 58 fra Vølund, afsnit 4.19 og mappe fra FLS miljø, bind 4.4, faneblad 7, side 2 og 4, samt faneblad 8 side 7. Askesendesystem Datablad Aflæst typeplade Langsgående redler 200 kg/h Tværgående redler 200 kg/h Silo 240 m 3 Sendebeholder 250 L 275 L Trykluftbeholder 280 L 2000 L (beholder udsk.) Arbejdstryk 7 bar 7 bar Side 48 af 69
Bilag 27 - Beregning af transportvej snegle Alle afstande er målt med laser afstandsmåler, Leica Disto A3, og den er senest kalibreret i november 2014. Afstand fra sendebeholder til væg: 8,3m Afstand fra rysterende kote 12 til gulv kote 18, vertikalt: 6m Afstand fra væg kote 18 til væg inden silo(tennisbane): 24,6m Afstand fra væg(tennisbane) til silo: 7,8m Afstanden der skal transportere asken op på kote 18 beregnes ved hjælp af phytagoras, da det er en retvinklet trekant. Vinklen findes ved hjælp af tangens. Længden findes vha. pythagoras Vinklen findes vha. tangens a = c 2 + b 2 = 7 2 + 8,3 2 a = 10,86m C = tan 1 ( c ) = b tan 1 ( 7 ) C = 40,14 8,3 Green Steel: Beregning af antal snegle til transport fra kote 12 til 18: Antal snegle = transport afstand længde på snegl = 10,86 6 Antal snegle = 1,81 2stk Beregning af antal snegle til transport ved kote 18: Antal snegle = transport afstand længde på snegl = 24,6+7,8 6 Antal snegle = 5,4 6stk PAM: Beregning af antal snegle til transport fra kote 12 til 18: Antal snegle = transport afstand længde på snegl = 10,86 6,5 Antal snegle = 1,67 2stk Beregning af antal snegle til transport ved kote 18: Antal snegle = transport afstand længde på snegl = 24,6+7,8 7,2 Antal snegle = 4,5 5stk Side 49 af 69
Bilag 28 - Tilbud på snegle - PAM Anslået investering: 500.000,- Side 50 af 69
Side 51 af 69
Bilag 29 - Mailkorrespondance med direktør, Kim Friberg - Green Steel Side 52 af 69
Bilag 30 - Beregning af driftsomkostninger på snegle PAM: Ø300 rørsnegl: D=300mm L=6500/7200mm n=76/10 o/m V=0,5m 3 /h Fyldningsgrad=4/15% P 1 =5,5/1,5kW Transport længde - 32m horisontalt, 11m vertikalt. = 7 snegle, 2 af 6500mm + 5 af 7200mm. Samlet investering ca. 500.000,- Drift: Kontinuerlig drift: P år = (P 1 antal) driftstimer = (5,5 2 + 1,5 5) 8210 P år = 151.885kWh/år Beregning af forhold: Driftsomkostninger = kr pr. kwh P år = 0,37 151885 Forhold imellem snegle = Driftsomkostninger = 56. 197, 45kr/år vinklet effekt = 5,5 Forhold imellem snegle = 3,67 vandret effekt 1,5 Side 53 af 69
Green Steel: TS200: D=200mm L=6000mm n=50o/m V=4m 3 /h Fyldningsgrad=25% n ny =13o/m (oplyst af Kim Friberg) V ny = V n n ny = 4 13 V 50 ny = 1,04m 3 /h P 1 =0,55kW (oplyst af Kim Friberg) Transport længde - 32m horisontalt, 11m vertikalt. = 8 snegle af 6000mm. 30.000,- Eksl. Moms. Indkøbspris: Pris = antal pris pr. stk moms = 8 30000 1,25 300.000kr Drift: P år = (P 1 antal) driftstimer = 0,55 8 8210 P år = 36.124kWh/år Driftsomkostninger = kr pr. kwh P år = 0,37 36124 Driftsomkostninger = 13.365,88kr/år Beregning af nye driftsomkostninger: P år = (P 1 Forhold imellem snegle antal + P 1 antal) driftstimer P år = (0,55 3,67 2 + 0,55 6) 8210 P år = 60.236,77kWh/år Driftsomkostninger = kr pr. kwh P år = 0,37 60236,77 Driftsomkostninger = 22. 287, 6kr/år Side 54 af 69
Bilag 31 - Eksempel på tilbud på silo med doseringssnegle Side 55 af 69
Side 56 af 69
Side 57 af 69
Bilag 32 - Beregning af driftsomkostninger ved drift efter behov Ved beregningerne skal effekten for doseringssnegl tilføjes 0,25kW*3+1,5kW. Se bilag 31 Beregning af løsningsforslag 1.1 ved drift efter behov, vurderet 1,5 time dagligt - PAM: Antal driftsdage = 8210 365 Antal driftsdage = 342dage/år 8760 Ny driftstid = Antal driftsdage driftstid = 342 1,5 Ny driftstid = 513h/år Reduktion i driftstid: P år = (P 1 antal) ny driftstid = (5,5 2 + 1,5 5 + 0,25 3 + 1,5) 513 Driftsomkostninger pr. år = kr pr. kwh P år = 0,37 10644,75 P år = 10.644,75kWh/år Driftsomkostninger = 3. 938, 56kr/år Besparelse i procent = 1 513 Besparelse i procent = 93, 75% 8210 Reduktion i driftsomkostninger: Besparelse i procent = 1 3938,56 Besparelse i procent = 93% 56197,45 Da det er driftstiden der reduceres, vil løsningen fra Green Steel også kunne opnå en besparelse, hvis det antages at sneglene kan transportere den samme mængde på den samme tid. Beregning af silo størrelse, data fra Bilag 24 - Data om aske: Vægtfylde = 632kg/m 3 Produceret askemængde = 323kg/h t = 24h produceret askemængde Silo str. = t = 24 323 Silo str. = 12, 26582m3 vægtfylde 632 Til en dags produktion bør siloen være ca. 12m 3. Beregning af løsningsforslag 1.1 ved drift efter behov, vurderet 1,5 time dagligt - Green Steel: P år = P 1 antal ny driftstid = (0,55 3,67 2 + 0,55 6 + 0,25 3 + 1,5) 513 Driftsomkostninger pr. år = kr pr. kwh P år = 0,37 4918,131 P år = 4.918,131kWh/år Driftsomkostninger pr. år = 1. 819, 7kr/år Side 58 af 69
Bilag 33 - Vedligehold på snegle For at finde frem til vedligeholdsdata på sendesystemet, skal der ændres i opsætningen af MAXIMO, under opsætning -> definer filter her skal tilvælges historiske arbejdsordrer og alle dage. Herefter skal der skrives 2HPP i feltet lokation og der trykkes på globussen. Nu fremkommer en lang liste af alle tidligere arbejdsordrer. De viste arbejdsordrer nedenfor, er de ordrer som har med selve sneglene at gøre. Vedligeholdsprogrammet er ikke udfyldt med uddybende beskrivelser, så alle fundne data er sorteret efter den tilhørende beskrivelse. Vedligeholdsomkostninger snegle til flyveaske AO Årsag Dato rapporteret Pris vedligehold 18830 Udskiftning af gear på snegl mellem 2-4 22-03-2015 kr. 10.000,00 18825 Rep. Snegl til flyveaske under sek. 2 og 4 21-03-2015 kr. 1.234,00 18517 REV 15 Askesnegle 08-01-2015 kr. 200.210,51 17992 REV 15 opdimensionering af fællessnegl 30-07-2014 kr. 16.844,85 17900 Vlt på fællessnegl til flyveaskesilo 30-06-2014 kr. 3.401,61 16633 Isolering af askesnegle 25-07-2013 kr. 11.710,00 16295 Nyt gear på fællessnegl 20-04-2013 kr. 11.264,00 15177 REV 12 Montering af ny fællessnegl 24-05-2012 kr. 320.081,16 14293 Fællessnegl larmer meget 22-08-2011 kr. - 14235 Fællessnegl. Den laver "klunk" lyde og ryster meget 27-07-2011 kr. 1.657,00 13544 Fællessnegl posefilter hyler meget 09-01-2011 kr. - 13462 Fællessneglen skal renoveres inden jul 14-12-2010 kr. - 12739 REV 10 snegle 10-05-2010 kr. 19.090,00 11288 REV 09 Tjek af snegle under posefiltre 14-04-2009 kr. 7.680,00 7485 Skiftet 3 stk fedt kopper på aske snegle 30-05-2006 kr. 744,83 7325 Udskiftning af smørrekop 25-04-2006 kr. 373,22 7324 Udskiftning af smørrekop 25-04-2006 kr. 186,61 7323 Udskiftning af smørrekop 25-04-2006 kr. 186,61 7229 Skifte fedtkopper op snegle under posefiltre 29-03-2006 kr. 744,83 7065 Skift af smørrekop posefilter 1 26-02-2006 kr. 340,78 7033 Skfit af fedt patroner under posefilter 21-02-2006 kr. 744,83 6883 Udskiftning af smørrekopper 23-01-2006 kr. 704,39 6622 Rep. Af automatisk smørreapp. 25-11-2005 kr. 358,13 6603 Udskiftet + rep af sew gear ved posefilter 1-3 21-11-2005 kr. 16.351,02 6601 Skift af smørrekop til automatsmørring posefilt. 1 21-11-2005 kr. 358,13 6495 Rep. Af gear SK 250F-71 S/4 (ved Nord Gear) 28-10-2005 kr. 1.437,00 Investering i nye snegle kr. 320.081,16 Udskiftning af vindinger på nye snegle (Indkøbt med forkert stål) kr. 200.210,51 Vedligehold i alt: kr. 105.411,84 Gns. pris pr. år kr. 8.108,60 Side 59 af 69
År Antal arbejdsordrer Omkostninger Investeringer 2003 0 kr. - 2004 0 kr. - 2005 4 kr. 18.504,28 2006 8 kr. 4.026,10 2007 0 kr. - 2008 0 kr. - 2009 1 kr. 7.680,00 2010 2 kr. 19.090,00 2011 3 kr. 1.657,00 2012 1 kr. - kr. 320.081,16 2013 2 kr. 22.974,00 2014 2 kr. 20.246,46 2015 3 kr. 11.234,00 kr. 200.210,51 I alt 26 kr. 105.411,84 kr. 520.291,67 Gns. 2 kr. 8.108,60 kr. 40.022,44 Omkostning i gennemsnit pr. år er beregnet til 8.108,6kr for 4 snegle. Vedligeholdsomkostning pr. snegl: Omkostning pr. snegl = 8108,6 4 Omkostning pr. snegl = 2027,15kr/år Omkostning PAM: Omkostning = (Omk. pr. snegl Antal snegle) + (Omk. pr. snegl Antal snegle 40 ) 2 Omkostning = (2027,15 5) + (2027,15 2) 2 Omkostning = 18. 244, 35kr/år Omkostning Green Steel: Omkostning = (Omk. pr. snegl Antal snegle) + (Omk. pr. snegl Antal snegle 40 ) 2 Omkostning = (2027,15 6) + (2027,15 2) 2 Omkostning = 20. 271, 5kr/år Reducerede omkostninger som følge af reduceret driftstid, løsningsforslag 1.1.: Omkostning PAM: Ny omkostning = omkostning 0,2 = 18244,35 0,2 Ny omkostning = 3. 648, 87kr/år Omkostning Green Steel: Ny omkostning = omkostning 0,2 = 20271,5 0,2 Ny omkostning = 4. 054, 3kr/år Side 60 af 69
Bilag 34 - Samlede omkostninger snegle Med en løsning fra PAM, ved kontinuerlig drift, vil de samlede omkostninger blive: Driftsomkostninger = 56. 197, 45kr/år Vedligeholdsomkostninger = 18. 244, 35kr/år Omkostninger i alt: Samlede omkostninger = 56197,45 + 18244,35 Samlede omkostninger = 74. 441, 8kr/år Med en løsning fra Green Steel, ved kontinuerlig drift, vil de samlede omkostninger blive: Driftsomkostninger = 22. 287, 6kr/år Vedligeholdsomkostninger = 20. 271, 5kr/år Omkostninger i alt: Samlede omkostninger = 22287,6 + 20271,5 Samlede omkostninger = 42. 559, 1kr/år Med en løsning fra PAM, ved drift 1,5 time om dagen, vil de samlede omkostninger blive: Driftsomkostninger = 3. 938, 56kr/år Vedligeholdsomkostninger = 3. 648, 87kr/år Omkostninger i alt: Samlede omkostninger = 3938,56 + 3648,87 Samlede omkostninger = 7. 587, 43kr/år Med en løsning fra Green Steel, ved drift 1,5 time om dagen, vil de samlede omkostninger blive: Driftsomkostninger = 1. 819, 7kr/år Vedligeholdsomkostninger = 4. 054, 3kr/år Omkostninger i alt: Samlede omkostninger = 1819,7 + 4054,3 Samlede omkostninger = 5. 874kr/år Side 61 af 69
Bilag 35 - Test af hypotese 1 Omkostninger til sendesystem: Samlede omkostninger = 67. 208, 14kr/år Omkostninger til snegle løsningsforslag 1.: PAM Green Steel Samlede omkostninger = 74. 441, 8kr/år Samlede omkostninger = 42. 559, 1kr/år Besparelse: PAM PAM 1. = 67208,14 74441,8 = 7.233,66kr/år PAM 1. i % = 7233,66 67208,14 = 10,76% Green Steel Green Steel 1. = 67208,14 42559,1 = 24.649,04kr/år Green Steel 1. i % = 24649,04 67208,14 = 36,68% Omkostninger til snegle løsningsforslag 1.1.: PAM Green Steel Samlede omkostninger = 7. 587, 43kr/år Samlede omkostninger = 5. 874kr/år Besparelse: PAM PAM 1.1. = 67208,14 7587,43 = 59.620,71kr/år PAM 1.1. i % = 59620,71 67208,14 = 88,71% Green Steel Green Steel 1.1. = 67208,14 5874 = 61.334,14kr/år Green Steel 1.1. i % = 61334,14 67208,14 = 91,26% Side 62 af 69
Bilag 36 - Beregning af driftsomkostninger vakuumsystem Effekten på blæseren er oplyst efter interview med direktør, Steen Madsen fra PAM. Kontinuerlig drift: P 1 = 7,5kW P år = P 1 driftstimer = 7,5 8210 P år = 61.575kWh/år Drift efter behov, ca. 1,5 time dagligt: Driftsomkostninger = kr pr. kwh P år = 0,37 61575 Driftsomkostninger = 22. 782, 75kr/år Ved beregningerne skal effekten for doseringssnegl tilføjes 0,25kW*3+1,5kW. Se bilag 31 P 1 = 22kW P år = P 1 driftstimer = (22 + 3 0,25 + 1,5) 513 P år = 12.440,25kWh/år Driftsomkostninger = kr pr. kwh P år = 0,37 12440,25 Driftsomkostninger = 4. 602, 89kr/år Side 63 af 69
Bilag 37 - Vedligeholdsomkostninger vakuumsystem Det antages at være 50% af de samlede vedligeholdsomkostninger fra det eksisterende sendesystem ved kontinuerlig drift. De samlede omkostninger pr. år for det eksisterende sendesystem. Vedligeholdsomkostninger = 43.627,22kr/år Rengøringsomkostninger = 17.475,17kr/år Samlede omkostninger = (43627,22 + 17475,17) 50% Vedligeholdsomkostninger = 30. 551, 2kr/år Det antages at være 40% af de samlede vedligeholdsomkostninger fra det eksisterende sendesystem ved kontinuerlig drift. De samlede omkostninger pr. år for det eksisterende sendesystem. Vedligeholdsomkostninger = 43.627,22kr/år Rengøringsomkostninger = 17.475,17kr/år Samlede omkostninger = (43627,22 + 17475,17) 40% Vedligeholdsomkostninger = 24. 440, 96kr/år Side 64 af 69
Bilag 38 - Samlede omkostninger vakuum Der er gjort nogle antagelser i de tidligere beregninger, på vedligehold. Derfor er dette resultat med forbehold for disse antagelser. Med en løsning fra PAM, ved kontinuerlig drift, vil de samlede omkostninger blive: Omkostninger i alt: Samlede omkostninger = 22782,75 + 30551,2 Driftsomkostninger = 22. 782, 75kr/år Vedligeholdsomkostninger = 30. 551, 2kr/år Samlede omkostninger = 53. 333, 95kr/år Med en løsning fra PAM, ved drift 1,5 time om dagen, vil de samlede omkostninger blive: Driftsomkostninger = 4. 602, 89kr/år Vedligeholdsomkostninger = 24. 440, 96kr/år Omkostninger i alt: Samlede omkostninger = 4602,89 + 24440,96 Samlede omkostninger = 29. 043, 85kr/år Side 65 af 69
Bilag 39 - Test af hypotese 2 Omkostninger til sendesystem: Samlede omkostninger = 67. 208, 14kr/år Omkostninger til vakuum løsningsforslag 2.: PAM Samlede omkostninger = 53. 333, 95kr/år Besparelse: PAM PAM 2. = 67208,14 53333,95 = 13.874,19kr/år PAM 1. i % = 13874,19 = 20, 64% 67208,14 Omkostninger til vakuum løsningsforslag 2.1.: PAM Samlede omkostninger = 29. 043, 85kr/år Besparelse: PAM PAM 2.1. = 67208,14 29043,85 = 38.164,29kr/år PAM 1.1. i % = 38164,29 = 56, 79% 67208,14 Side 66 af 69
Bilag 40 - Beregning af tilbagebetalingstid Der beregnes en simpel tilbagebetalingstid uden renter, gebyrer og installationsomkostninger. Løsningsforslag 1. Anslået investering med snegle fra Green Steel er ca. 300.000kr. Løsningsforslag 1.1. Tilbagebetalingstid = investering besparelse = 300000 24649,04 Tilbagebetalingstid = 12, 17år Anslået investering med snegle fra Green Steel og forbeholder fra PAM, er ca. 500.000kr. Løsningsforslag 2. Tilbagebetalingstid = investering besparelse = 500000 61334,14 Anslået investering med vakuumsystem fra PAM er ca. 150.000kr. Tilbagebetalingstid = investering besparelse = 150000 13874,19 Løsningsforslag 2.1. Anslået investering med snegle fra PAM og forbeholder fra PAM, er ca. 350.000kr. Tilbagebetalingstid = investering besparelse = 350000 38164,29 Tilbagebetalingstid = 8, 15år Tilbagebetalingstid = 10, 81år Tilbagebetalingstid = 9, 17år Side 67 af 69
Bilag 41 - Industriens branchearbejdsmiljøråd Kilde: http://www.i-bar.dk/media/2827536/roeggas_pdf.pdf 10/12-15 Side 68 af 69
Bilag 42 - Tidslinje Tidslinjen er lavet for at skabe overblik over selve forløbet i projektet. Der er lavet en rød markering for det forventede tidsforbrug. Den blå markering viser det reelle tidsforbrug, hvor der er arbejdet med emnet inden for den noterede uge. Dvs. der er ikke nødvendigvis brugt en hel uge på arbejdet, der er sat en markering hvis blot emnet er blevet berørt. Tidslinje Praktisk erfaring samt indlæring Uge nr. 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 Praktik logbog Emnevalg Problemformulering Projektskabelon (første udg. 14/9-2015 - færdig 9/9-2015) Indledning Metode- og teoriafsnit Indhentning af data Forsøg med luftforbrug Forsøg med askemængde Redegørelse af opbygning og virkemåde Analyse af problemstilling, udslip og reducering af udgifter Kilde og kildekritik Konklusion og anbefaling Litteratur, kilde og figurliste Udskrivning og gennemlæsning af anden part Aflevering 11/12-2015 Planlagt tidsforbrug Reelt tidsforbrug Side 69 af 69