Gentofte og fjernvarmen

Transkript

1 Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator

2 Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt vand rundt, som giver os varme i vores radiatorer og varmt vand i vandhanerne. I sidste undervisningsmodul lærte du om, hvordan afbrænding af affald på eksempelvis Vestforbrænding kan skabe varme. Det varme vand som løber rundt under jorden kommer bl.a. fra Vest forbrænding, hvor de brænder vores fælles affald af. Den varme, som kommer fra ilden ved affalds afbrændingen varmer vandet op, inden det løber igennem rørene fra Vestforbrænding til kommunens fælles varmeanlæg, også kaldet vekslerstation, som vi har tre af i Gentofte Kommune. Herfra kommer det videre rundt i fjernvarmerørene til vores boliger. På den måde er det faktisk de ting, som vi selv smider ud i skraldespanden, som er med til at varme vores hjem op. Resten af den ostemad, slikpapiret eller bananskrællen som du smider ud, bliver altså efterfølgende brugt til at skabe varme. I Gentofte Kommune er vi heldige, fordi vi bl.a. kan få varmen igennem det affald, vi smider ud, fordi vi bor tæt på forbrændingsanlægget Vestforbrænding. Da vi bor tæt på anlægget, er det muligt at få transporteret det varme vand til vores hjem i Gentofte. Man kan altså sige, at vores varme i Gentofte Kommune er genbrugs- eller overskudsvarme, da varmen allerede inden den kommer til vores radiatorer, har været brugt til at afbrænde vores affald eller til at lave strøm. På den måde skåner vi miljøet, da vi ved at producere varme ved afbrænding af affald, udleder mindre CO₂ i atmosfæren. Sådan!!

3 Øvelse 1: Hvad sker der med bananskrællen? Tegn selv bananskrællens vej fra affaldsspanden til varmen i din radiator. Hvilke stop har den undervejs? Hvordan får jeg en bananskræl ind i radiatoren?

4 Varmen i Gentofte Kommune I Gentofte er vi gode til at udnytte overskudsenergien fra bl.a. det brændte affald og produktionen af el. Og tilsammen kommer 95 % af vores varme fra overskudsproduktion fra el samt genbrug fra affaldsforbrænding. Energien bruger vi til at varme vores hjem op. Grunden til at vi er gode til at få meget ud af energien i Gentofte er, at vi bor tæt på hinanden og er gode til at isolere rørene, som det varme vand løber rundt i. Derudover bor vi tæt på de steder, hvor affaldet brændes. Gode forhold i Gentofte Kommune I Gentofte Kommune bor vi mange mennesker og i forhold til dem, som bor på landet, bor vi tæt på hinanden. Samtidig er mange af vores huse ret store, og når et hus er stort, skal der bruges mere varme til at varme det op. Da det varme vand ikke skal løbe så langt fra hjem til hjem, taber det heller ikke sin varme undervejs. Varmen transporteres fra et fælles varmeanlæg, som Gentofte Kommune har tre af. Varmeanlægget kaldes en vekslerstation, og det er her at varmen, som kommer fra forbrændingsanlæggene eller kraftvarmeværkerne, fordeles ud i de hovedrør, som fordeler varmen rundt i kommunen. Det er altså fra den fælles veksler station, at varmen sendes videre gennem rørene under hele byen og ud til vores hjem, hvor det giver os varme i radiatorerne og varmt vand i vandhanerne gennem hjemmets varmeanlæg. I nogle byer oplever man, at det varme vand bliver helt op til 15 % koldere undervejs fra det fælles varmeanlæg til boligerne. Men i Gentofte Kommune bliver vandet kun 5,5 % koldere undervejs, da vi bor så tæt på hinanden. Det betyder, at vi i Gentofte Kommune udnytter varmen rigtig godt. Det er helt normalt, at vandet taber varme jo længere tid, der går. Det kender vi også selv fra vores dagligdag. Når vi for eksempel tager en kop the eller en portion suppe, bliver den også koldere, jo længere tid det står i koppen eller skålen. Det sker fordi det varme vand/the/suppe, som ikke længere bliver opvarmet, blandes med den kolde luft. Derfor er det også en rigtig god ide, at vi pakker rørene, som det varme vand løber i, ind i noget som kan hjælpe med at holde på varmen. Ligesom vi lægger låg på gryden med suppe på middagsbordet. Når vi pakker rørene ind, kaldes det at isolere rørene. Vi isolerer rørene for at undgå, at det varme vand bliver påvirket af den koldere jord, som er omkring rørene. Det vil sige, at jo bedre vi isolerer rørene, jo varmere er vandet, når det når frem til vores hjem.

5 Øvelse 2: Hvor meget varme tabes på vejen til dit hjem? Hvor meget varme tabes der, fra vandet løber fra Vestforbrænding til den fælles centrale vekslerstation i Gentofte? Varmen starter ved Vestforbrænding med at være 119 C. Undervejs til vekslerstationen taber den 1,2 % i varme. 119 C 1,2 % = Udregn nu hvor meget varme, vandet taber i grader fra vestforbrænding til vekslerstationen. Efter at have udregnet hvor, meget varme der er gået tabt fra Vestforbrænding til vekslerstationen, kan du nu regne ud, hvor mange grader varmen taber fra vekslerstationen til dit hjem. Som du lige har læst, tabes ca. 5,5 % varme fra vekslerstationen til dit hjem. Udregn nu hvor meget varme, vandet taber i grader fra vekslerstation og hjem til dig.

6 Øvelse 3: varmetab med og uden indpakning Nu har I regnet på, hvor stort et varmetab vandet har fra dets tur fra affaldsforbrændingen til jeres eget hjem. Det er helt normalt, at varmt vand efterhånden taber sin varme. Vi kender det fra dagligdagen, når vi for eksempel drikker the eller spiser suppe. I kan nu selv undersøge dette ved hjælp af to thekopper: Øvelse: Mål i klassen hvor meget varme en kop varmt vand taber, når den ikke er pakket ind/isoleret og når den er pakket ind/isoleret. I skal i klassen lave to kopper med varmt vand, der er kogt i en elkedel. Den ene kop skal være en almindelig kop, og den anden skal være en termokop, som lukkes til hurtigt efter at vandet er hældt op. Hvis ikke I har en termokop, kan I bruge en almindelig kop og pakke den ind i sølv papir, et uldhalstørklæde eller lignende. Efter fem minutter, måler I sammen i klassen varme tabet for begge kopper vand. Er der forskel på de to koppers temperatur? Yummi - varm the Hvorfor tror I, der kan være forskel?

7 Miljøet i Gentofte Kommune I Gentofte gør vi rigtig meget for at passe på miljøet. Sådan sikrer vi, at vi har et godt miljø både nu og i fremtiden. Det betyder, at politikerne på Gentofte Rådhus snakker om og beslutter, hvad vi i kommunen kan gøre for at beskytte miljøet. En vigtig ting for at beskytte miljøet er at passe på med, hvor meget CO 2, vi sender ud i atmosfæren. CO 2 slippes blandt andet ud i luften, når vi brænder gas eller olie af for at få energi. Vi udslipper også CO 2 i luften, når vi afbrænder affald. Men da der er tale om at genbruge det varme vand fra det affald, som i forvejen brændes af, bliver CO 2 udledningen ikke større. Vestforbrænding, som brænder vores affald af, og som vi genbruger det varme vand fra, gør hvad de kan for at sende så lidt forurenende stoffer ud i luften som muligt. Det gør Vestforbrænding ved at rense røgen for forurenende stoffer, inden den sendes ud i luften. Det er vigtigt, fordi hvis vi sender for mange forurenende stoffer ud i atmosfæren, stiger temperaturen på jorden. Det gør den, fordi de forurenende stoffer ophobes i atmosfæren omkring jorden, ligesom glasset i et drivhus. Det betyder, at solens stråler kommer ind og varmer jorden op, men at de forurenende stoffer gør, at varmen fra solens stråler ikke kan komme ud igen. Når temperaturen stiger, ændres balancen i naturen. Det giver klimaforandringer blandt andet begynder indlandsisen i Grønland at smelte. For lidt ligesom at ens is smelter hurtigere, når det er varmt om sommeren, så smelter indlands isen også, når temperaturen bliver varmere. Når indlandsisen smelter, får det verdenshavene til at stige, og det betyder, at der kommer oversvømmelser, sådan at vores kyster og strande nogle steder vil forsvinde, og nogle øer og lande langsomt vil blive oversvømmede og forsvinde. En måde som naturen selv bruger til at sikre, at der ikke kommer for mange forurenende stoffer ud i atmosfæren omkring jorden, er igennem træerne. Træerne omkring os bruger nemlig CO 2, når de skal vokse, slå rødder og danne blade. På den måde binder CO 2 sig til træerne i stedet for at ophobe sig i luften omkring os og i atmosfæren. Det vil altså sige, at træerne hjælper os med at holde balancen i naturen og luften omkring os. Der skal ca. 5 træer til at binde 1 ton CO 2 over træernes hele levetid. Det er for at passe på vores miljø, at politikerne på Gentofte Rådhus har besluttet, at vi i kommunen skal bruge fjernvarme til at opvarme vores hjem samt få varmt vand i vores vandhaner. Når vi opvarmer vores hjem med fjernvarme, slipper vi nemlig færre forurenende stoffer ud i luften, end hvis vi opvarmede vores hjem med for eksempel el, gas eller olie. Faktisk udledes der i gennemsnit 50 % mindre CO 2, når vi opvarmer med fjernvarme, end når vi opvarmer med gas, og 62 % mindre end ved brug af olie.

8 Øvelse 4: Hvor mange træer skal der til? regn ud hvor meget mindre Co 2 klassen udleder ved brug af fjernvarme frem for olie og gas. Hvad svarer det til i træer? 1 ton Co 2 = 5 træer

9 Arbejd sammen med din sidemand!