Casper Mikkelsens Dejlige Jazzband

Relaterede dokumenter
Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Skolekoncerter Genre: Rytmisk musik

HP Lange & Jarno Varsted Blues for to

Bregnhøi/Agergaard/Toldam

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Casper Mikkelsens Dejlige Jazzband

Musik i Tide skolekoncerter

Skolekoncerter Genre: Rytmisk musik,

Musik i Tide skolekoncerter

Skolekoncerter Genre: Jazz

Skolekoncerter Indian folk & sufi music in the 21st Century. Genre: Folkemusik,

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Skolekoncerter Genre: Jazz

Skolekoncerter Genre: Jazz

Musik i Tide skolekoncerter

Den Gode, Den Dårlige og Den Helt Utroligt Grimme

Workshop-tilbud 31/10 & 1/11

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Skolekoncerter Genre: Folkemusik

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

UNDERVISNINGSMATERIALE

Nyhedsbrev nummer 6. Ollerup, den 20. januar Kære forældre!

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Skolekoncerter Genre: Rytmisk musik

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide. Krølle og Cocodrilo Ta` med til Cuba - Salsa i børnehøjde Koncert for indskolingen

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Bregnhøi/Agergaard/Toldam

Musik i Tide skolekoncerter

Ana Silvera + Jasper Høiby

Skolekoncerter Genre: Rytmisk musik

KORFESTIVAL MAJ

Musik i Tide skolekoncerter

MUSIKTILBUD til børnehaver i Københavns Amt KØBENHAVNS AMT

Catbird Skolekoncert for udskoling Præsentationssmateriale til klasselærer og elever Brug af dette materiale tilgodeser Fælles Mål

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Skolekoncerter Genre: Rytmisk musik,

Velkommen til Den Kreative Skole

Musik i Tide skolekoncerter

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Skovens Børn. Undervisningsprogram 2019/2020

NYHEDSBREV FEBRUAR 2016

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010

Musik i Tide skolekoncerter

Skolekoncerter Indian folk & sufi music in the 21st Century. Genre: Folkemusik,

Fredagscaféer. januar - marts Svendborgvej 319 Højby

HALFDANSKERNE - Visemusikkens boyband

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl og vil i dagens anledning servere familievenlig mad.

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Hold%Øje%uge%35.% Jubilæum% %30%år % Det%skal%fejres!%%?%fredag%d.%6/9%kl.%14?16.30!% Kære!alle.!

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Musik i Tide skolekoncerter

På rejse med musikken

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Musik BØRNEKULTUR FESTIVAL. 27. sep okt. 2013

Vardes Kulturelle Rygsæk

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Skolekoncerter Genre: Folkemusik,

Musik i Tide skolekoncerter

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/ kl : Mai Allermand med band. Entré 50 kr.

Musik i Tide skolekoncerter

Horsens Musikskole Undervisningstilbud MUSIKSKOLEN

LYT LIGE DEN MUSIKALSKE KUFFERT

Skolekoncerter Genre: Klassisk

Musik i Tide skolekoncerter

Børnekulturdag. 19. november ÅBENT HUS FRA KL Læs mere på

Én for Alle Alle for Én

Koncertprogram. Efterår 2015 og forår Fløng Kirke

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Musik i Tide skolekoncerter

Vardes Kulturelle Rygsæk

OPLEV 4 KLASSISKE DAGE I HOLSTEBRO

Skolekoncerter Genre: Rytmisk musik,

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Skolekoncerter Genre: Folkemusik/rytmisk musik

Musik i Tide skolekoncerter

Musik i Tide skolekoncerter

Fredagscaféer. oktober - november Svendborgvej 319 Højby

Musik i Tide skolekoncerter

Transkript:

Casper Mikkelsens Dejlige Jazzband En FanJAZZtisk Trommerejse Målgruppe: Indskoling Genre: Jazz Vi spiller: Swing, jazz og jungletrommer Casper Mikkelsen Trommer og fortælling Jan Harbeck Saxofon Johannes Buhl Piano Morten Ankarfeldt Bas Hvor kommer trommerne egentlig fra? Og hvordan blev de til et trommesæt? Må man slå på trommer i en biograf, og hvad har det med jazz at gøre? En FanJAZZtisk Trommerejse er en musikalsk mættet koncert, der fortæller trommernes og jazzmusikkens historie hele vejen fra Afrikas savanne til New Yorks asfaltjungle. Koncerten byder på et overflødighedshorn af musik - lige fra afrikanske jungletrommer og bedrøvet blues til hæsblæsende swingmusik. Casper Mikkelsens Dejlige Jazzband leverer det hele med et glimt i øjet, imponerende håndværk og medrivende entusiasme. Så afgjort jazz i børnehøjde! En forbilledlig formidling med fin balance mellem dejlig falde på halen -komik, interessant, sjov og levende fortælling samt herlig musik. Vores skole er en specialskole, hvor eleverne har funktionsnedsættelser i forskellig grad. ALLE elever blev nået. Dem vil vi have besøg af igen!!! Fjordskolen Lysholm, jan. 2019 Et godt og gennemarbejdet materiale, som vi havde stor glæde af. Et materiale vi også vil bruge i fremtiden. Stjærskolen, jan. 2019 De formåede at holde hele indskolingens opmærksomhed fanget i 50 minutter i streg, hvilket ikke er almindeligt hos os. Det er en gennemført optræden både pædagogisk, fremtoningsmæssigt og lydstyrken passede perfekt. Horsens Byskole, Kildegade afd., jan. 2019 Musik af høj kvalitet og dejligt med akustisk lyd. Stor ros fra elever og lærere for jeres indlevelse og formidling. Peder Syv Skolen, jan. 2019 https://lms.dk/katalogvisning/?productionid=5374 Til koncerten hører et undervisningsmateriale, som retter sig mod musik og tilgodeser flere Fælles Mål Gruppen kan efter aftale spille for 0.-6. klasse på mindre skoler, dog skal lærerne i så fald selv tilpasse undervisningsmaterialet. Bruger gerne skolens klaver, hvis det er i lokalet og stemmer. Skal bruge 60 min. på at stille op.

Charanga Copenhagen Cubansk Musiktradition Målgruppe: Udskoling Genre: Jazz/rytmisk musik Vi spiller: Cubansk musiktradition Raisa Castro Sang Yasser Pino Bas, Vokal Michael Heise klaver Rune Harder Olesen Percussion Charanga Copenhagen spiller swingende cubanske rytmer med smukke harmonier. En stor del af repertoiret refererer til sange, mange kender i forvejen, men her serveres de i nye, friskpressede, afrocubanske versioner! Gruppen vil guide lytteren igennem klassiske cubanske stilarter som Són, Danzón, Chachachá og Afro og sørge for, at publikum lærer de forskellige rytmer at kende ikke mindst clave-rytmen og oplever den polyrytmik, som er kernen i cubansk percussion. Samtidig vil gruppens cubanske sangerinde vise nogle af de klassiske dansetrin, der er en integreret del af Cubas musiktradition. Helt i top. Meget dygtig musikalsk fremførelse, man kunne ikke sidde stille. Meget varieret materiale, som nemt kunne indgå i undervisningen Smidstrup-Skærup Skole, sep. 2018 De fangede børnene og satte spor i dem. Vi taler stadig om koncerten. Alle var begejstret. Ødsted Skole, sep. 2018 Fint undervisningsmateriale omkring anmeldelse, man kan bruge det hele eller plukke i det. Firkløverskolen Give, Søndermark afd., sep. 2018 https://lms.dk/katalogvisning/?productionid=5215 Til koncerten hører et undervisningsmateriale, som retter sig mod dansk og tilgodeser flere Fælles Mål Gruppen kan efter aftale spille for 150 elever. På mindre skoler kan de efter aftale spille for 3.-9. klasse, dog skal lærerne i så fald selv tilpasse undervisningsmaterialet.

Drømmekvarteret Mindfulness for børn Målgruppe: Indskoling Genre: Klassisk Vi spiller: Klassisk som vækker fantasien Farnoush Bassri Mindfull fortæller Mikkel Nordsø Guitar Tine Rehling Harpe Drømmekvarteret fortæller eventyrlige og afslappende historier, akkompagneret af beroligende musik spillet af akustisk guitar og harpe. Børn inviteres på en musikalsk drømmerejse ind i deres egen fantasi og gives en pause og et pusterum fra deres hverdag. Med musik og fantasi inviterer Drømmekvarteret børnene til at visualisere og sanse helt almindelige indtryk som frygt, kærlighed og spænding. Den mentale proces skaber kontakt mellem sind og krop, så barnet på en rolig måde lærer at mærke, hvordan følelser og musik påvirker kroppen. Denne koncertproduktion er ny hos LMS og er derfor ikke blevet evalueret endnu. https://lms.dk/katalogvisning/?productionid=6386 Til koncerten hører et undervisningsmateriale, som retter sig mod musik og billedkunst og tilgodeser flere Fælles Mål inden for disse fag. De specifikke kompetencer samt videns- og færdighedsmål vil fremgå af materialet. Vær opmærksom på, at denne koncertproduktion er ny hos LMS, og materialet vil derfor først være tilgængeligt på ovenstående link fra 20. maj 2019. Ingen bemærkninger.

Hvalfugl Hvalfugl Målgruppe: Mellemtrin Genre: Folkemusik/rytmisk musik Vi spiller: Moderne folkemusik Jonathan Fjord Bredholt Pianist Jeppe Lavsen El-guitar Anders Juel Bomholt Kontrabas I krydsningen mellem det let flyvende og det store tunge finder vi folkemusiktrioen Hvalfugl. Gruppen har skabt deres eget unikke lydunivers med inspiration fra den skandinaviske natur, stærkt motiveret af at tage Nordens oldgamle folkemusiktradition nye steder hen. I dette univers kan solen skinne fra en skyfri sommerhimmel eller regnen dryppe fra en mørkegrå novembersky. Hvalfugls originale kompositioner er både smukke og melankolske og fremkalder fra første nummer en intim atmosfære i rummet. I de rammer håber Hvalfugl at kunne hjælpe eleverne til at finde ro og lade fantasien fare frit. Udpræget god oplevelse, vi vil klart anbefale Hvalfugl til andre skoler. Utrolig dygtige musikere, der spillede indlevende og meget smittende. Koncerten var bygget op omkring en rejse. Gruppen var god til at formidle denne fortælling, så eleverne kunne danne billeder til musikken. Horne Skole, sep. 2018 Musikerne var meget søde og imødekommende. Både over for mig og over for eleverne efter koncerten. Positiv elevfeedback. Byskolen, Helsingør Skoledistrikt, sep. 2018 https://lms.dk/katalogvisning/?productionid=5106 Til koncerten hører et undervisningsmateriale, som retter sig mod musik og tilgodeser flere Fælles Mål Ikke hal eller gennemgangslokale. Publikum skal sidde komfortabelt under koncerten.

Jacob Nielsen Klaverbiografen Målgruppe: Mellemtrin Genre: Klassisk Vi spiller: Klassisk klavermusik Jacob Nielsen Klaver Teknisk Assistent Roadie, teknisk assistent, videofotograf Klaverbiografen kan i korthed beskrives som et klassisk klaverpotpourri med drys af uventede ingredienser. Med udgangspunkt i en klassisk klaverkoncert møder pianisten Jacob Nielsen børnene på deres egen banehalvdel ved dels at akkompagnere klavermusikken med humoristiske og fantasifule 3D-animationsfilm, dels at forstørre det fantastiske klaverhåndværk med tre programmerede live videokameraer. I koncerten finder elementer fra poppens og filmmusikkens verden også vej ind i de fejende virtuose klaverarrangementer og det i sammenhænge, hvor man mindst venter det! Fantastisk. En helt igennem sublim musikalsk oplevelse. Gennemarbejdet pædagogisk og didaktisk. Det bliver svært at komme efter. Nærum Skole, jan. 2019 Formidabelt! Meget imødekommende og inddragende. Der blev skabt en flot stemning. En meget smuk koncert. Tønder Grundskole, jan. 2019 Jacob var virkelig virkelig dygtig.derudover var super godt, at der i selve koncerten både var fokus på det auditive og det visuelle. Jels Skole, jan. 2019 Musikken blev spillet med stort overskud. Super kommunikation til eleverne. En rigtig god totaloplevelse af meget høj kvalitet Skottegårdsskolen, jan. 2019 https://lms.dk/katalogvisning/?productionid=5351 Til koncerten hører et undervisningsmateriale, som retter sig mod musik og billedkunst og tilgodeser flere Fælles Mål inden for disse fag. Se de specifikke kompetencer samt videns- og færdighedsmål i materialet, som kan downloades på linket ovenfor. Vær opmærksom på, at LMS i denne tid arbejder med at rette alle materialer Mørklægning, så eleverne kan se projektion til hvidt lærred. Hvis skolen råder over et godt, velfungerende akustisk klaver/flygel, vil musikeren gerne vurdere det og måske spille på dette. Elklaver medbringes altid. Skal bruge 70 min. på at stille op.

Mads Mouritz Trio Mads Mouritz Trio Målgruppe: Udskoling Genre: Folkemusik/rytmisk musik Vi spiller: Moderne danske viser Mads Mouritz Gjellerod Vokal/guitar Cisser Mæhl Violin, banjo, fløjte, tromme, sang Jacob Funch Guitar, fløjte, Valiha, klaver, perc, sang Mads Mouritz Trio spiller moderne danske viser i en højstemt og nærværende, musikalsk indpakning af indisk fløjte, valiha, banjo, violin, el-guitar og percussion. Mads Mouritz har skrevet nye sange til tekster af kendte danske forfattere og digtere som Johannes Møllehave, Frank Jæger og Lone Hørslev, kombineret med sangskriverens egne naivistiske sange, der fanger det absurde og udstiller små hverdagssituationer. Han har gennem de sidste 12 år skrevet og produceret syv albums, senest Ympehaven i 2016, og spillet alt fra forsamlingshuse og havefester til DR s koncertsal og Roskilde Festival. Og så fik jeg skæld ud af en kollega efterfølgende, da eleverne, i hendes tysktime, var så begejstrede at de insisterede på at skulle synge og danse videre på Dagen er god og endte med at oversætte den til tysk! Der var generelt stor ros fra elever såvel som undervisere på koncerterne. Rødding Skole, sep. 2018 Det var en fornøjelse at se hvordan I fik engageret vores store elever. De sang resten af dagen. Hellebækskolen, sep. 2018 Det var en rigtig fedt og intim oplevelse! Tak for det! Viborg Friskole, sep. 2018 https://lms.dk/katalogvisning/?productionid=6498 Til koncerten hører et undervisningsmateriale, som retter sig mod dansk og tilgodeser flere Fælles Mål Bruger gerne skolens klaver, hvis det er i lokalet og stemmer.

Mads Vinding & Øyvind Ougaard Mads Vinding & Øyvind Ougaard Målgruppe: Indskoling Genre: Folkemusik/jazz Vi spiller: Folkemusik, Jazz, Rytmisk musik mm. Mads Vinding Kontrabas Øyvind Ougaard Harmonika Med musikken som guide og børnene som livlige medspillere tager de to musikalske virtuoser, Mads Vinding & Øyvind Ougaard, publikum med på en musikalsk rundrejse i både geografisk, stilmæssig og stemningsmæssig forstand! Koncerten er ikke alene instrumentalt artisteri, ikke bare eksotisk, ikke bare jazz, ikke bare orientalsk, ikke bare folkemusik, men en hel masse af det alt sammen. Mads på bas og Øyvind på harmonika kan dog ikke klare det hele selv, de må have hjælp af børnene, og børnene er dermed i høj grad med til at bestemme forløbet af denne spontane, vedkommende og anderledes koncert. Skøn oplevelse på 45 min. som passer fint til vores lille 0-6.kl.- skole. Fint at bygge koncerten op om rejser, hvor forskellig slags musik bliver præsenteret udfra noget de kender. Super til at nå alle elever. Selvom der var lidt større elever med, var gruppen hurtige og omstillingsparate og ramte alle børn. Dejligt at man kan plukke lidt i undervisningsmaterialet og tilpasse det til de enkelte klasser. Ravsted Børneunivers, marts 2015 Børnene: Det var megagodt. De voksne: Det var fremragende. Bolderslev Skole, marts 2015 https://lms.dk/katalogvisning/?productionid=5254 Til koncerten hører et undervisningsmateriale, som retter sig mod musik og dansk og tilgodeser flere Fælles Mål inden for disse fag. De specifikke kompetencer samt videns- og færdighedsmål vil fremgå af materialet, som er tilgængeligt på ovenstående link fra 20. maj 2019. Gruppen kan efter aftale spille for 3.-9. klasse på mindre skoler, dog skal lærerne i så fald selv tilpasse undervisningsmaterialet.

Mike Andersen / Jens Kristian Dam Mike Andersen / Jens Kristian Dam Målgruppe: Udskoling Genre: Jazz/rytmisk musik Vi spiller: Blues Mike Andersen Sang/guitar Jens Kristian Dam Pedersen Piano, trommer, sang, fortæller Lige siden de var børn, har den fabelagtige bluesguitarist og sanger Mike Andersen og multimusikeren Jens Kristian Dam delt en fælles passion for bluesmusikken. I dag har de to musikere gjort drengedrømmen til karriere, og deres moderne fortolkning af blues-genren har høstet stor anerkendelse på utallige turnéer i hele Norden og resten af Europa. Deres særlige duo set-up skaber en intens og nærværende sound og byder på mange forskellige instrumenter. Jens spiller fx klaver og trommer på samme tid! Repertoiret består af Mike Andersens egne moderne bluessange samt enkelte trad. blues-klassikere. Det er simpelthen fantastisk at få besøg af sådan nogle dygtige kunstnere. Bavnebakken, okt. 2018 Mike og Jens Kristian havde en god kontakt med eleverne. Klasserne havde haft stort udbytte af at arbejde med undervisningsmaterialet og havde frembragt flere gode blues tekster, som blev fremført på scenen af Mike. Søndre Skole, okt. 2018 Fantastisk fed musik! Supergod gennemgang af musikhistorien. God idé at fortælle jeres egne musikalske udvikling Præstø Skole, sep. 2018 Det var en helt fantastisk god koncert! Formidabelt! Virkelig sammenhæng mellem historierne, det musikalske og formidlingen. Solbjergskolen, nov. 2018 https://lms.dk/katalogvisning/?productionid=5255 Til koncerten hører et undervisningsmateriale, som retter sig mod engelsk og tilgodeser flere Fælles Mål Ingen bemærkninger.

Mizgin Mizgin Målgruppe: Mellemtrin Genre: Folkemusik Vi spiller: Kurdisk folkemusik Anders Jakob Honore Saxofon/kontakt Enis Ahmed Tambourah Sadiye Özdemir Saz/Vokal Mizgins stemme kommer fra hjertet og rammer lytteren i hjertet. Lige meget, hvor du kommer fra, vil du forstå Mizgins flydende og følelsesfulde sprog. Hun er en af den kurdiske musiks ypperste sangerinder. Stilen er moderne med dybe rødder i den store og rige kurdiske sangskat, som endnu er næsten ukendt for den vestlige verden. Mizgins musik har mange lighedstræk med europæisk tonesprog, og sangene er et vidnesbyrd om mange års lytten til og særlige fornemmelse for musikkens forunderlige veje. Velkommen til en forunderlig og festlig musikalsk rejse med Mizgin og hendes internationale band. Denne koncertproduktion er ny hos LMS og er derfor ikke blevet evalueret endnu. https://lms.dk/katalogvisning/?productionid=6495 Til koncerten hører et undervisningsmateriale, som retter sig mod musik og tilgodeser flere Fælles Mål inden for dette fag. De specifikke kompetencer samt videns- og færdighedsmål vil fremgå af materialet. Vær opmærksom på, at denne koncertproduktion er ny hos LMS, og materialet vil derfor først være tilgængeligt på ovenstående link fra 20. maj 2019. Gruppen skal bruge 60 min. på at stille op. Opstilling med plads til at publikum kan danse.

Papa Kotji Django Målgruppe: Indskoling Genre: Jazz Vi spiller: Gypsyjazz rytmisk guitarswing Jesper Lund Jakobsen Balalajkakontrabas, fortæller Jacob Kolkur Guitar Andreas Ugorskij Guitar I 1930 erne skabte guitaristen Django Reinhardt den franske stilart swing manouche, også kaldet gypsy jazz eller sigøjnerswing. Genren har en væsentlig plads i jazzhistorien og er både glad og munter, trist og melankolsk. Trioen Papa Kotji fortæller med deres koncert den dramatiske historie om den omrejsende musikant Django, der både kom i musikalske dueller og spillede og kørte så hurtigt, at hans sigøjnervogn brændte. Eleverne vil i koncerten opleve musikken som formidler af følelser, lære om genrens historie og selv være aktive blandt andet med en god gang luftguitar. Rigtig gode til at nå ud til, og involvere børnene med en god historie. En elev fra 1.A udbrød da han kom ud fra koncerten: Vi har lige hørt verdens bedste musik. I øvrigt rare musikere som også var gode til at rose eleverne fra skolens KulturCrew for deres hjælp. Ulkebøl Skole, sep. 2018 Skøn koncert. Super præstation og lækker musik. Papa Kotji vekslede imellem musik og fortælling, hvilket fungerede fremragende. Koncerten var i dén grad i øjenhøjde med eleverne. Godt samspil mellem bandet samt både de små og store elever. Eleverne nød koncerten. De levede sig ind i både musik og fortælling. Elevernes vurderede koncerten højt, selvom genren var helt fremmed for de fleste. Hobro Friskole, sep. 2018 Eleverne var meget fascineret af Sub-kontrabassen. Thyregod Skole, sep. 2018 https://lms.dk/katalogvisning/?productionid=6385 Til koncerten hører et undervisningsmateriale, som retter sig mod musik og tilgodeser flere Fælles Mål 5 m. dyb scene pga speciel opstilling. Gruppen kan efter aftale spille for 0.-6. klasse på mindre skoler, dog skal lærerne i så fald selv tilpasse undervisningsmaterialet.

Trypical Cumbia En musikalsk tur over Atlanterhavet og tilbage Målgruppe: Udskoling Genre: Folkemusik/rytmisk musik Vi spiller: Latinamerikansk musik: Cumbia José Lezaeta Saxofon Cristian Jara Guitar Yannik Hartig Trommer/percussion Alex Opazo Percussion Gruppen Trypical Cumbia har rødder i det indianske folk fra Chile, hos afro-colombianerne og i Ærøs danske muld. Bandet er et eksempel på, hvordan kulturer og nationaliteter kan skabe noget nyt sammen. Faktisk er cumbia-genren, gruppen spiller, opstået på baggrund af Latinamerikas meget sammensatte befolkning, der gennem tiden har skabt nye kulturelle fænomener. Med denne dansevenlige og publikumsaktiverende koncert, vil Trypical Cumbia sætte fokus på, hvad kulturforskelle og integration betyder og kan bidrage med ud fra et musikalsk perspektiv. Dygtige musikere, der lavede en sand fest på en tirsdag i Næstved. Susåskolen afd. Holsted, sep. 2018 Materialet var vældig brugbart til udskolingen. Gråsten Skole, dec. 2018 Meget begejstrede tilbagemeldinger fra eleverne. Bandet var en meget positiv oplevelse på en ellers tidlig og lidt mørkt onsdag morgen. Tønder Overbygningsskole, dec. 2018 Virkelige dygtige og indlevende musikere med meget vedrørende og relevant budskab om kulturelle sammenstød. Super glade elever bagefter der ikke kunne stå stille Kobberbakkeskolen afd. Sjølund, sep. 2018 https://lms.dk/katalogvisning/?productionid=5225 Til koncerten hører et undervisningsmateriale, som retter sig mod historie og tilgodeser flere Fælles Mål Ingen bemærkninger.

Who Killed Bambi Who Killed Bambi + Ida Wenøe Målgruppe: Udskoling Genre: Rytmisk musik Vi spiller: Folkpop i strygerunivers Ida Wenøe Sang Johanne Andersson cello/vokal Mette Dahl Kristensen Bratsch Sophia Larsdotter Violin Med Ida Wenøes smukke, særegne vokal i front fremmaner den succesrige unge strygergruppe Who Killed Bambi i denne koncert et forunderligt musikalsk univers, hvor både mørket og lyset lukkes ind, og sjælen får frit talerum. Der er nærhed og intensitet i den særlige måde, de klassiske strygerinstrumenter her bruges til at forme hele bandlyden bag de rytmiske sange. Musikken spænder fra Idas lyriske sange over et par heftige instrumentalnumre fra strygerne til en musikalsk overraskelse altsammen centreret om den inderlige og intense samklang mellem strygere og vokal, der er ensemblets særkende. En fantastisk musikalsk oplevelse. Et magisk øjeblik hvor tiden næsten stod stille. Nivå Skole, Nord, nov. 2018 Eleverne var helt vilde med musikken og Ida Wenøe. Det sidste nummer hvor gruppen står blandt eleverne, da fik jeg tårer i øjnene. 10 ud af 10. Grønvangskolen, nov. 2018 Et godt undervisningsmateriale som tillige giver gode råd til at formulere sig på engelsk i et bestemt ærinde anmelde en koncert eller lave en analyse af digt/sang Vejle Midtbyskole, afd. Strandgade, nov. 2018 Det er let at tilpasse materialet til forskellige klasser og forskelligt brug af tid. Hældagerskolen, nov. 2018 https://lms.dk/katalogvisning/?productionid=5332 Til koncerten hører et undervisningsmateriale, som retter sig mod engelsk + præsentations-app til mobil/ pad/pc og tilgodeser flere Fælles Mål inden for dette fag. Se de specifikke kompetencer samt videns- og færdighedsmål i materialet, som kan downloades på linket ovenfor. Vær opmærksom på, at LMS i denne tid arbejder med at rette alle materialer igennem, hvorfor den endelige version af materiale først er klar 20. maj 2019. Gruppen skal bruge 60 min. på at stille op. Publikums opbygning så alle kan se.