ELFORSK indsatsområder og strategi

Relaterede dokumenter
Du har frøene. Forskning, udvikling og demonstration som rykker. - vi hjælper dig med at få dem til at spire

ELFORSK Indsatsområder og strategi

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Elforsk programmet prioriterer at:

STRATEGIPLAN

Hub North. Den 30. November 2010

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Fremtiden tilhører de fleksible. Intelligent Energis anbefalinger til en ny energiaftale

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

EnergyFlexHouse - Baggrund

STRATEGIPLAN

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Fremme af varmepumper i Danmark

Det gode projekt. - hvordan opnås medfinansiering fra EUDP. Torsten Malmdorf, Senior Rådgiver, EUDP Dansk Fjernvarme, Kolding 6.

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Energipolitisk aftale post 2020 Intelligent Energis oplæg til fokusområder og pejlemærker for en energipolitisk aftale post

Kommissorium for Energikommissionen

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

ELFORSK generel information

Fokus for energianalyser 2016

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Høring af midtvejsevaluering af EU's handlingsplan for energieffektivitet

Analyse af Energikommissionens anbefalinger En survey blandt IDAs medlemmer, der er beskæftiget på energiområdet

STRATEGI FOR MUDP

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

Et balanceret energisystem

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Energibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger

Energieffektive og Intelligente Bygninger Orienteringsmøde om analyse af dataanvendelse i kommuner og regioner d. 12.

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

nytænkning og innovation udvikling af energieffektiv teknologi

House of Energy Netværksmøde om tilskudsmuligheder til energiprojekter

Hvorfor energieffektivisering?

Fremtidens energisystem

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Fremtidens energisystem

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Erhvervspotentialer i energibranchen

Energieffektive og Intelligente Bygninger Orienteringsmøde om gevinstanalyse d. 11. august September 2017 Energistyrelsen

[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.

Det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrationsprogram (EUDP)

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Varmepumpefabrikantforeningen

Lokal Agenda 21-strategi

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Lean Energy Cluster 1

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Nyt fra EUDP og udbud EUDP info-møde 8. februar 2017 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Energistyrelsens bud på initiativer frem mod Jesper Nørgaard Fuldmægtig, Energistyrelsen

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Idekatalog: Anbefalinger til implementering og forankring af intelligente teknologier

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

REDUKTION AF ENERGIFORBRUG I DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE - Renovering og potentialer. Dennis Jeppesen Markedschef VE & Ventilation

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011

Udvikling og afprøvning af intelligente styringer i lavenergibyggeri

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

- et multifleksibelt udviklings- og demonstrationsbyggeri. Henriette Hall-Andersen, Teknologisk Institut

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Bilag A. Oplæg til analyse: Den energieffektive og intelligente bygning i det smarte energisystem

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

Energipolitisk aftale 2012

Velkommen. Kim Christensen, Group CEO

Otte forslag til hvordan vi sikrer en billig, sikker og hurtig grøn omstilling

Den intelligente bygning i det smarte energisystem.

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

MUDP handlingsplan for december 2018

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Energipolitik Vision

Det grønne guld. Danmarks Vækstråds anbefalinger. erhvervsmæssige potentiale i vedvarende energi og energieffektive løsninger kan udnyttes.

EUDP STRATEGI

Energipolitisk aftale perspektiver for energibranchen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Transkript:

ELFORSK indsatsområder og strategi 2019-2021 Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram, ELFORSK, støtter forsknings- og udviklingsprojekter, som fremmer effektiv brug af el og energi i bygninger og industri.

ELFORSK indsatsområder og strategi 2019-2021 1 ELFORSK s formål... 3 1.1 Lovgrundlag og bekendtgørelse... 3 2 Indsatsområder for 2019-2021... 3 2.1 Bygninger... 3 2.2 Industri... 4 2.3 Teknologi og mennesker går hånd i hånd... 5 3 ELFORSK støtter ikke... 6 4 Projektfinansiering og -varighed... 6 5 Strategien bag indsatsområderne... 6 5.1 Den globale scene... 7 5.2 Danmark som foregangsland... 7 5.3 Digitalisering af bygninger og industri... 7 5.4 Sammenhæng i udviklingskæden... 8 ELFORSK s indsatsområder og strategi 2019-2021 Side 2 af 8

1 ELFORSK s formål Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram, ELFORSK, har til formål at fremme forskning, udvikling og demonstration af teknologier, løsninger og metoder til at fremme effektiv anvendelse af el og energi i slutforbruget. ELFORSK støtter energispareindsatsen på en samfundsøkonomisk og miljømæssig fornuftig måde samt den grønne omstilling af det danske energisystem. ELFORSK bevilliger støtte til projekter, som kan effektivisere forbruget af el og energi i bygninger og industri, fremme fleksibelt forbrug hos elforbrugerne og erstatte anvendelsen af fossile brændsler med elbaserede alternativer i bygningsmassen samt i de industrielle processer. ELFORSK lægger vægt på, at resultaterne udmøntes i konkrete tekniske og teknologiske løsninger, som kan anvendes af brugerne og danne grundlag for nye arbejdspladser og eksport af grønne energiteknologier. ELFORSK anvender årligt 25 mio. kr. til projektbevillinger, hvoraf projekterne selv bidrager med egenfinansiering, som typisk er på 50 %. 1.1 Lovgrundlag og bekendtgørelse Lovgrundlag og formålet med ELFORSK fremgår af elforsyningsloven, LBK 279 22, og bekendtgørelse, BEK 856 af 01.10.2001, Om netvirksomhedernes forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende effektiv energianvendelse. Forsknings- og udviklingsprojekter, som er omfattet af bekendtgørelsen, er projekter om forskning, udvikling eller demonstration, som har til formål at fremme en effektiv anvendelse af el i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn gennem udbredelse af energieffektive produkter, anlæg, bygninger, processer eller metoder og energibevidst brugeradfærd. 2, BEK 856 af 01.10.2001 2 Indsatsområder for 2019-2021 ELFORSK har to indsatsområder; bygninger og industri. Der er fokus på slutforbruget efter elmåleren, hvor el- og energiforbrug kan effektiviseres, gøres fleksibelt og hvor brugen af fossile brændsler kan erstattes med elbaserede alternativer. 2.1 Bygninger Bygninger udgør næsten 35 % af det samlede energiforbrug i Danmark. Energien anvendes primært til opvarmning, køling, ventilation og belysning. Effektivisering af energiforbruget i bygninger spiller derfor en central rolle i, at Danmark når målet om at være uafhængige af fossile brændsler i 2050. Der er stadigvæk et potentiale for at anvende energien mere effektivt i bygninger, og der er behov for at udvikle billigere og mere intelligente løsninger. ELFORSK har fokus på at støtte løsninger, der kan bidrage til at effektivisere og gøre bygningernes forbrug fleksibelt. ELFORSK s indsatsområder og strategi 2019-2021 Side 3 af 8

Der er behov for at udvikle teknologier, metoder og værktøjer, fx gennem brug af data og digitale platforme, som kan øge brugernes komfort og sikre bedre bygningsdrift på en energieffektiv måde. Vedvarende energi vil fremover fylde mere i køling og opvarmning af bygningsmassen. En øget elektrificering af opvarmningen skal ske med effektive elbaserede løsninger, derfor er der behov for udvikling inden for området. Bygningsinstallationer skal effektiviseres, og de nye digitale muligheder skal medvirke hertil. Indsamling af data, monitorering og analyser ved brug af digitale løsninger vil gøre det lettere og mere omkostningseffektivt at realisere potentialet. Data og digitale løsninger vil medvirke til at give en mere præcis viden om forbrug, så den daglige brug og drift af bygninger kan tilpasses brugernes behov og adfærd. Bygningsområdet dækker private boliger, almene boliger, erhvervs-/kontorbygninger, skoler og institutioner. Det kan både omfatte den eksisterende bygningsmasse eller nybyggeri. Projekter kan handle om facade, klimaskærm, rumudformning og/eller bygningsinstallationer, effektelektronik, herunder menneskelig interaktion, som effektiviserer forbruget af el og energi. Forslag til mulige emner til inspiration: Effektivisering, integration, samspil, dimensionering, billiggørelse og monitorering af de forskellige bygningsinstallationer, fx integration af ventilation, køling og el-baseret opvarmning Intelligente bygninger og samspil mellem effektiv energianvendelse og fleksibelt forbrug Erstatning af fossile brændsler ved implementering af el-effektive løsninger Intelligente og selvoptimerende teknologier til alle størrelser af bygninger Energieffektivisering af byggeriets faser fra design til ibrugtagning af færdig bygning. 2.2 Industri Inden for industrien er der fortsat store potentialer for at effektivisere brugen af el og energi bl.a. ved at udvikle nye teknologier og ved at skifte fra fossile brændsler til anvendelse af el i fx i processerne. For at effektivisere de industrielle processer er der brug for digitale løsninger som robotteknologi, kunstig intelligens, Big data og Machine Learning, som alle kan være med til at optimere processer og energiforbrug til fordel for øget produktivitet, bedre arbejdsmiljø og lavere driftsomkostninger. Der er behov for at udvikle mere energieffektive alternativer til brugen af fossile brændsler. Ligesom der er behov for at videreudvikle og billiggøre teknologier og komponenter, så det bliver billigere at effektivisere energiforbruget. En ændret tankegang fra fokus på enkelte komponenter til hele systemet er vigtig. Der er behov for at effektivisere og optimere systemer, hvor de enkelte komponenters forbrug tilpasses behovet ude ved de enkelte maskiner, værktøjer eller processer. ELFORSK s indsatsområder og strategi 2019-2021 Side 4 af 8

Energieffektivisering skal tænkes sammen med digitalisering og viden om adfærd, hvor fokus skal være på alle fordele og ikke kun de energimæssige fordele. For at finde potentialer og målrette indsatsen er der behov for simple teknologier og generiske værktøjer og metoder, som er operationelle for alle virksomheder uanset størrelse. Industriområdet dækker over produktionserhverv som landbrug, skovbrug og gartneri, fiskeri, fremstillingsvirksomheder og bygge- og anlægsvirksomheder. Herunder alle størrelser af virksomheder fra helt store produktionsvirksomheder til de små virksomheder. Projekter kan handle om effektivisering af de tunge industrielle processer, erstatte brugen af fossile brændsler med elbaserede alternativer eller øge udnyttelsesgraden i maskiner og systemkomponenter. Forslag til mulige emner som inspiration: Metoder for identifikation af energipotentialer Generiske værktøjer som kan igangsætte energieffektiviseringer Teknologiudvikling og billiggørelse af teknologier og komponenter Inddrage digitalisering i teknologiske løsninger Effektivisering af centrale enhedsoperationer Elektrificering af industrielle processer både eksisterende og nye Effektivisering i samspil med fleksibilitet 2.3 Teknologi og mennesker går hånd i hånd Fra belysning og ventilationsanlæg til opvarmning og driftstider alt udspringer af konkrete menneskelige behov, som teknologien skal imødekomme. De bedste løsninger kommer derfor, når teknologi og adfærd er tænkt sammen. ELFORSK har fokus på, at projekter involverer kompetencer fra forskellige fagligheder og discipliner teknisk og økonomisk såvel som adfærdsmæssigt. For at sikre løsninger, der kan anvendes i praksis, skal teknologi og brugere, i det omfang det er fornuftigt, indtænkes fra projektets start. Teknologi- og adfærdsperspektiverne er ikke opdelt i separate forløb, men integreret i alle projektets faser, fra indledende analyser til design og evaluering af løsningen. Adfærdsdelen er dermed ikke en enkeltstående arbejdspakke uden sammenhæng med det tekniske forløb. ELFORSK støtter projekter, der inddrager adfærd i forhold til effektiv brug af el og energi i både bygninger og industri. Det adfærdsmæssige perspektiv har et stort potentiale for at understøtte den grønne omstilling og opnå de energipolitiske målsætninger i forhold til energieffektive og -fleksible forbrugere, målrettet og kompetent rådgivning og kompetente driftsansvarlige og effektive processer i industrien. Det gode tværfaglige projekt kombinerer teknologi, adfærd, psykologiske mekanismer og segmenteringer og analyser ved både at have fokus på den tekniske løsning, men i lige så høj grad på de mennesker, som skal have glæde af den. Der anvendes forskellige metoder og typer af data, både kvantitative og kvalitative. Grundige analyser af barrierer og potentialer hos relevante målgrupper bidrager dels til et målrettet design af teknologien og løsningen, dels til effektiv ELFORSK s indsatsområder og strategi 2019-2021 Side 5 af 8

kommunikation og rådgivning, udbredelse og implementering. Variationen fra Big Data og driftstider til interviews og observationer af adfærd giver en bredere analyse og derfor bedre resultater. Adfærd kan indgå i projekter på en lang række måder, her er forslag til inspiration: Design af teknologi som understøtter adfærdsændringer Visualisering af adfærdsmønstre for at optimere udnyttelse drift og anvendelse Innovative metoder og koncepter til bedre interaktion mellem bygning og bruger Strategier for implementering af nye teknologier hos brugerne Optimeret energiadfærd i processer og arbejdsgange Visualisering af data for slutbrugere og driftsansvarlige Analyse af barrierer og potentialer for udbredelse af ny teknologi 3 ELFORSK støtter ikke Ud fra bekendtgørelse nr. 856 af 01.10.2001 er der områder, som ELFORSK ikke kan bevilge støtte til, som er følgende: Grundforskning Forskning og udvikling af teknologier, som producerer el og varme, herunder solceller og solvarme Forskning og udvikling samt optimering af batteriteknologi Transportområdet Fjernvarme og et ensidigt fokus på varme Udredninger og kortlægninger uden et forsknings- og udviklingsindhold Teknologier, som ikke hører til slutforbruget (det som elmåleren logger) 4 Projektfinansiering og -varighed ELFORSK støtter ikke hele projektfinansieringen, og det forventes, at projektet har en samlet egenfinansiering på typisk 50 %. Det er dog afhængigt af, om projektet er et forsknings-, udviklings- eller demonstrationsprojekt. Tidsperioden for et projekt er i gennemsnit 2 år. Afhængigt af projektindholdet kan projekter strække sig over en længere periode, men oftest kun som følge af nødvendige sæsonafhængige testperioder eller adgang til testfaciliteter. 5 Strategien bag indsatsområderne ELFORSK er med til udvikling af teknologier og løsninger til effektiv anvendelse af el og energi til gavn for danskerne, danske virksomheder og det danske samfund. Der er store potentialer for at bidrage med teknologier til el- og energieffektivt i lande, hvor der er et øget behov for elektrificering. Her kan dansk forskning og udvikling bidrage med teknologier, løsninger, metoder og viden, der kan hjælpe med at anvende elektriciteten energieffektivt. ELFORSK s indsatsområder og strategi 2019-2021 Side 6 af 8

5.1 Den globale scene Ifølge IEA World Energy Outlook 2014 er der fire trends, som vil ændre det globale energisystem: 1. Omstilling af energisystemet og implementering heraf 2. Omkostninger ved ren energiteknologi falder hurtigt og har overhalet fossile brændsler 3. Elektrificering ved brug af vedvarende energi er hastigt stigende 4. Verden er på vej til en mere serviceorienteret økonomi med renere energi I 2040 forventes CO 2-udledningen fra energisektoren at være 5 procent højere end i dag. Det er på trods af, at over 100 mio. mennesker om året, siden 2012, har fået adgang til elektricitet. Trods denne fremgang er der stadig ca. 1 mia. mennesker, som lever uden adgang til elektricitet. 5.2 Danmark som foregangsland Den samme udvikling på de fire ovennævnte punkter har været i hastig fremvækst i det seneste årti i Danmark. Det langsigtede mål er, at Danmark skal være uafhængig af kul, olie og gas i 2050. Den store udfordring for stabiliteten og balancen i det danske elnet er, at der i perioder vil være underskud eller overskud af elektricitet i systemet. Det betyder, at anvendelsen af el som energiform fra 2020 skal udbredes langt mere, end den er i dag. Først og fremmest skal el anvendes til opvarmning af bygninger og i industriens processer, samt på sigt også til transport. Danmark kan som foregangsland inden for forskning og udvikling i effektiv el- og energianvendelse bidrage til udviklingen af konkurrencedygtige og energieffektive teknologier, som giver mulighed for at udnytte de store fremtidige markedspotentialer, der er på området. Forskning og udvikling er med til at fastholde danske styrkepositioner på energiområdet. Den nuværende eksport af energiteknologi svarer til 11,1 procent af den samlede vareeksport, og Danmark er dermed fortsat det land i EU-15, hvor eksport af energiteknologi udgør den største andel af den samlede vareeksport. Forskning, udvikling og demonstration af nye grønne løsninger fremmer ikke alene den grønne omstilling i Danmark, det skaber samtidig også grundlag for vækst og arbejdspladser i energisektoren i hele landet og eksport af dansk energiteknologi. Energi til et Grønt Danmark Regeringen april 2018 5.3 Digitalisering af bygninger og industri Regeringen har i 2018 lanceret en strategi for Danmarks digitale vækst. Formålet er, at Danmark skal have fuldt udbytte af den digitale omstilling. Virksomhederne skal have gode rammer til at udnytte de nye teknologier, og alle danskere skal have kompetencer til at begå sig i en digital fremtid. Strategien skal bringe Danmark på forkant med den digitale udvikling og skabe vækst og velstand til gavn for alle i samfundet. Der ligger et stort ukendt potentiale i at anvende data og digitale løsninger. Mange virksomheder og bygningsejere og -lejere ligger inde med data, som, hvis de anvendes hensigtsmæssigt, kan bidrage til mere effektive bygninger, billigere produkter samt nye teknologier. ELFORSK s indsatsområder og strategi 2019-2021 Side 7 af 8

Inden for effektiv anvendelse af el og energi er der store muligheder, idet digitale løsninger kan hjælpe til at opnå en mere detaljeret viden om energiforbrug til brug for at udvikle mere effektive løsninger og teknologier. Effektiv anvendelse af el og energi er et centralt omdrejningspunkt i forhold til udvikling af næste niveau af energiledelse og optimering af produktionsprocesser i industrien. Det vurderes, at der ligger et stort potentiale for effektiv anvendelse af el og energi i, at industriproduktion kobles sammen med robotter, data og kunstig intelligens (AI). Med fokusering på en digitalisering af industrien sammen med en effektiv brug af el og energi kan der åbne sig nye muligheder, løsninger, metoder, værktøjer og teknologier. Der er et behov for mere viden, forskning og udvikling på dette område. 5.4 Sammenhæng i udviklingskæden ELFORSK støtter primært forsknings- og udviklingsprocessen, omend bekendtgørelsen også giver mulighed for demonstrationsprojekter. Der støttes kun i et lille omfang mindre demonstrationer. ELFORSK har fokus på, at der er sammenhæng i udviklingskæden fra idé til forskning, udvikling og demonstration af nye grønne løsninger. Idé Udvikling Forskning Mindre demonstrationer Strategien bag ELFORSK er at sikre, at bevillinger går til forskning, udvikling og demonstration af teknologier, løsninger, metoder og værktøjer i slutforbruget. Det skal sikres, at projekter når fra idé til demonstration og i sidste ende ud på markedet. Det er erfaringen, at nye områder kræver et særligt fokus og bevillinger i en kortere eller længere årrække. Herudover er strategien fokuseret på løbende at understøtte sammensætningen af projektpartnerskaber, hvor virksomheder, forskningsinstitutioner og slutbrugere af resultaterne er repræsenteret. ELFORSK har tradition for at tiltrække iværksættere og mindre virksomheder, som har idéer til at udvikle nye teknologier og løsninger. Resultater fra afsluttede projekter viser, at den rette sammensætning af virksomheder, forskningsinstitutioner og slutbrugere både på kort og lang sigt giver de bedste resultater. ELFORSK s strategi er at fastholde denne tilgang til projektpartnerskaber ved at fokusere på andelen af virksomheder. En sidste del af strategien er at fokusere på her og nu-udfordringer eller -områder, hvor der kan være akut opståede behov for støtte til forskning og udvikling. Det kan være som følge af såvel dansk som international regulering i form af skærpede ecodesign-krav, som påvirker danske virksomheders konkurrenceevne. ELFORSK s indsatsområder og strategi 2019-2021 Side 8 af 8