Vurdering Ældretilsynet Tilsynsrapport Distrikt 3 Hjemmeplejen Helsingør Planlagt tilsyn med ældreplejen efter servicelovens 83-87 Distrikt 3 Hjemmeplejen Helsingør Klostermosevej 101 3000 Helsingør VR- eller P-nummer: 1014349622 Dato for tilsynet: 24-01-2019 Tilsynet blev foretaget af: Tilsyn og Rådgivning Øst Sagsnr.: 5-9514-96/1 1
1. Relevante oplysninger Oplysninger om plejeenheden Hjemmeplejen Helsingør Kommune er inddelt i tre distrikter. Plejeenheden Distrikt 3 er integreret hjemmepleje og hjemmesygepleje i dag- og aftentimerne Plejeenheden har ingen bestemte målgruppe Nattevagten dækkes af akutteamet i Helsingør kommune Plejeenheden leverer indsatser efter serviceloven og sundhedsloven til cirka 500 borgere Den daglige ledelse varetages af distriktslederne Judith Juhl Silberg og Nynne Luise Thaning I plejeenheden er der ansat social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker Der er samarbejde med praktiserende læger, demenskoordinator, fysioterapeuter, ergoterapeuter, hospitaler samt akutteam. Om tilsynet Der blev gennemgået to borgerjournaler, hvoraf den ene borger modtog træning efter 86. Der blev interviewet to borgere Der blev interviewet en pårørende Der blev foretaget interview med ledelsen o Distriktsleder Judith Juhl Silberg, o Distriktsleder Nynne Luise Thaning o Leder af hjemmeplejen Hanne Munck Der blev foretaget interview med fem medarbejdere o Sygeplejekoordinator o Social- og sundhedsassistenter o Social- og sundhedshjælpere Der blev foretaget observation ved at deltage i tavle- og triagemøde fsluttende opsamling på tilsynet blev givet til ledelsen Judith Juhl Silberg og Nynne Luise Thaning, leder af hjemmeplejen Hanne Munck, sygeplejekoordinator og sygeplejerske konsulent fra enter for Sundhed og Omsorg Tilsynet blev foretaget af: Tilsynskonsulent Susie Poulsen og sygeplejerskekonsulent Sarah Madsen. 2
2. Vurdering og sammenfatning Konklusion efter partshøring Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget materiale i form af handleplan og konstaterer, at de ue målepunkter stadig ikke er bragt i orden. Styrelsen for Patientsikkerhed har derfor ved afgørelse af 23. maj 2019 givet plejeenheden påbud om, at plejeenheden inden for fire uger skal opfylde nærmere fastsatte krav for at bringe de ue målepunkter i orden. Påbud offentliggøres separat på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. Er påbuddet ikke længere offentliggjort, har Styrelsen for Patientsikkerhed efterfølgende konstateret, at påbuddet er blevet efterlevet. Samlet vurdering efter tilsynsbesøg Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 24. januar 2019 vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategorien: Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet Det er styrelsens samlede vurdering, at der i plejeenheden er større problemer af betydning for den fornødne kvalitet. aggrunden herfor er, at der ved tilsynet blev fundet målepunkter under temaerne: Selvbestemmelse og livskvalitet, Trivsel og relationer, Målgrupper og metoder, Procedurer og dokumentation samt ktiviteter og rehabilitering, som ikke var e. Styrelsen har vurderet, at der er tale om større problemer af betydning for den fornødne kvalitet, idet der var gennemgående mangler i dokumentationen, og da medarbejderne ikke kendte eller anvendte metoder og arbejdsgange til hjælp, pleje og omsorg til borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser, psykisk sygdom og/eller misbrug. Tillige kendte medarbejderne ikke faglige metoder og arbejdsgange, der blev brugt til at forebygge magtanvendelse. Det er styrelsens vurdering, at borgerne var glade for hjælpen. Plejeenheden havde dog store udfordringer med dokumentationen og anvendelse af metoder og arbejdsgange, og det er på disse områder, tilsynet gjorde fund. Styrelsen har i vurderingen lagt vægt på, at der på grund af rekrutteringsproblemer var et stort forbrug af vikarer, og disse havde ikke konsekvent adgang til borgerjournalerne, hvilket udgjorde større problemer af betydning for den fornødne kvalitet, idet vikarerne således ikke kunne orientere sig om borgerne eller dokumentere i borgerjournalerne, hvis der skulle opstår ændringer i borgerens situation. 3
Krav Fundene ved tilsynet giver anledning til, at Styrelsen for Patientsikkerhed stiller følgende krav: t plejeenheden sikrer, at medarbejderne kender og anvender faglige metoder og arbejdsgange til hjælp, omsorg og pleje af borgere med kognitive funktionsnedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug, og at der hos borgere med kognitive funktionsnedsættelser forefindes beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje, og at denne hjælp tager højde for borgernes begrænsninger og at det afspejles i tone, adfærd og kultur (målepunkt 3.1 og 3.3.) t plejeenheden sikrer, at medarbejderne kender og anvender plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange for forebyggelse af magtanvendelse (målepunkt 3.2) t plejeenheden sikrer, at ændringer i borgernes fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning herpå fremgår af dokumentationen (målepunkt 3.3) t plejeenheden sikrer, at social- og plejefaglige indsatser med henblik på forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne fremgår af borgerens dokumentation (målepunkt 3.4) t plejeenheden sikrer, at der fastlægges en praksis for den social- og plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres, samt hvordan viden bliver delt mellem medarbejderne, herunder at dokumentationen er tilgængelig for alle relevante medarbejdere, således at disse kan sikre den rette pleje til den konkrete borger (målepunkt 5.1) t plejeenheden sikrer, at den fastlagte dokumentationspraksis understøtter sammenhængende socialog plejefaglige indsatser, og at medarbejderne kender og anvender plejeenhedens fastlagte praksis for den social- og plejefaglige dokumentation (målepunkt 5.1) t plejeenheden sikrer, at borgerens mål for personlig og praktisk hjælp samt rehabiliteringsforløb bliver dokumenteret, og at afvigelser fra de social- og plejefaglige indsatser bliver dokumenteret (målepunkt 5.1) t plejeenheden sikrer, at der er fastsat mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte, og at der ved opstart af rehabiliteringsforløb er opsat individuelle mål og en tidsramme for rehabiliteringsforløbet samt dokumenteret en individuel og konkret vurdering, som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker, behov og egne mål. Yderligere at plejeenheden sikrer, at der ved afslutning af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en beskrivelse af borgerens funktionsevne (målepunkt 6.1). Henstillinger De resterende fund ved tilsynet giver anledning til, at Styrelsen for Patientsikkerhed henstiller følgende: t plejeenheden sikrer, at borgerenes vaner og ønsker er beskrevet og kan fremfindes (målepunkt 1.1) t plejeenheden sikrer, at aftaler med pårørende, med betydning for hjemmeplejen, er beskrevet og kan fremfindes (målepunkt 2.1) Nedenstående er en tematisk fremstilling af baggrunden for den samlede vurdering: 1. Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Styrelsen har fundet, at der var ét målepunkt, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at tilsynet ved journalgennemgang fandt, at der manglede beskrivelser af borgernes vaner og ønsker i to ud af to stikprøver. Yderligere var der i to ud af to stikprøver ikke en beskrivelse af borgernes livshistorie, 4
som medarbejderne kunne tage udgangspunkt i ved deres pleje og omsorg. De interviewede borgere gav udtryk for, at de generelt oplevede, at der var en god tone og adfærd fra plejeenheden. 2. orgernes trivsel og relationer Styrelsen har fundet, at der var ét målepunkt under dette tema, som ikke var. I vurderingen er der lagt vægt på, at det var gennemgående i to ud af to stikprøver, at medarbejderne ikke fik nedskrevet de aftaler, der var indgået med borgerne samt de pårørende som var relevant for udførelsen af plejen. Styrelsen har lagt vægt på, at de manglende dokumenterede aftaler med de pårørende har en betydning for tilrettelæggelse af hjælpen fra plejeenheden og for pårørende samarbejdet. Det er styrelsen vurdering, at aftaler indgået med pårørende bidrager til at fremme samarbejdet vedrørende borgernes behov for hjælp og omsorg. Der blev under tilsynet drøftet vigtigheden i dette. I vurderingen er der lagt vægt på, at de interviewede borgere gav udtryk for at blive inddraget og lyttet til, og medarbejderne kunne redegøre for, hvordan de i dagligdagen arbejdede med at inddrage borgerne og de pårørende i plejeenhedens arbejde med udgangspunkt i borgernes behov. orgerne fortalte ved interviewet, at de kunne få den hjælp, de selv ønskede, og at der var et godt samarbejde med plejeenheden og de pårørende. orgerne og pårørende oplevede endvidere, at der var en god tone og adfærd fra plejeenheden. 3. Målgrupper og metoder Der blev ved tilsynet foretaget to interviews med borger og pårørende og foretaget stikprøve af dokumentationen af to journaler. Der blev foretaget to stikprøver af dokumentationen, og medarbejderne og lederne fortalte, at de to journaler, som var udtaget til stikprøve, var dækkende og gav et godt indblik i, hvorledes der blev dokumenteret i plejeenheden. Styrelsen har fundet, at der var fire målepunkter, som ikke var under tema, og tilsynets fund inden for de enkelte målepunkter beskrives punkt for punkt særskilt i nedenstående: 3.1 orgere med kognitive funktionsnedsættelser, psykisk sygdom og/eller misbrug I vurderingen er der lagt vægt på, at tilsynet ved journalgennemgang i en ud af to stikprøver fandt, at der hos en borger med et misbrug ikke var en beskrivelse af hjælp, omsorg og pleje. Medarbejderen kunne dog mundtligt redegøre for plejen. orgerne, som modtog praktisk bistand og personlig pleje, var ikke i en særlig målgruppe, men plejeenheden havde en del udsatte borgere så som misbrugere og psykisk syge, og der blev ikke anvendt særlige faglige metoder eller faglige arbejdsgange til denne målgruppe. Ved samtale med medarbejdere fremgik det, at der ikke blev taget højde for borgernes begrænsninger, når der var tale om borgere med et misbrug. Medarbejderne fortalte om en borger, som havde et misbrug, men at udvalgte personaler ikke mente, at han skulle modtage hjælp, men at han blot skulle tage sig sammen. Under samtalen blev det klart, at medarbejderne i deres pleje og omsorg ikke tog udgangspunkt i borgernes begrænsninger. 3.2 Forebyggelse af magtanvendelse I vurderingen er der lagt vægt på, at det ved journalgennemgang fremgik, at beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje af borgeren i relation til forebyggelse af magtanvendelse samt beskrivelser af faglige metoder og 5
arbejdsgange hertil ikke var dokumenteret. Ændringer i borgernes fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning fremgik heller ikke af dokumentationen. Ledelsen kunne redegøre for pædagogiske metoder og arbejdsgange i forbindelse med forebyggelse af magtanvendelse. Medarbejdere kunne dog ikke under interview redegøre for, hvilke faglige metoder og arbejdsgange plejeenheden anvender til at tilrettelægge hjælp, omsorg og pleje til borgere med kognitive funktionsnedsættelser (herunder demens) eller misbrug. Det er styrelsen vurdering, at en aktuel og opdateret beskrivelse vedrørende borgernes behov for hjælp, omsorg og pleje i relevante situationer, bidrager til en individuel tilrettelæggelse af plejen, som tilgodeser borgerens særlige behov med henblik på at forebygge magtanvendelse. 3.3 Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand I vurderingen er der lagt vægt på, at tilsynet ved journalgennemgang i to ud af to stikprøver fandt, at social- og plejefaglige indsatser ikke var beskrevet eller dokumenteret i omsorgssystemet til trods for, at der blev arbejdet systematisk med triagering, og der var fokus på ændringer i borgernes funktionsevne. Der var i plejeenheden daglige tavle- og triagemøde, hvor alle medarbejdere deltog. Her blev de borgerne der var triageret gule eller røde gennemgået. Der var ingen systematisk gennemgang af borgerne, der var triageret grønne. De faste medarbejderne kendte borgerne godt og kunne mundtligt redegøre for borgernes funktionsniveau. Tilsynet fandt som følge heraf behov for, at plejeenheden fortsat udvikler dokumentationen af hensyn til at sikre den fornødne kvalitet af plejen i tilfælde af, at det er en vikar eller medarbejder uden forudgående kendskab til borgeren, der skal udføre denne. Styrelsen vurderer, det er vigtigt løbende at være opmærksom på, hvilken form for hjælp, der bedst løser borgens behov. Det afgørende er derfor, at der løbende følges op på, om det er den rette hjælp der gives, og at hjælpen er tilpasset borgerens aktuelle situation. De medarbejdere, der udfører hjælpen, skal derfor indberette både forbedring og forværring, således at hjælpen kan justeres efter det aktuelle behov. I den forbindelse er det vigtigt, at faste arbejdsrutiner sikres, således at alle ændringer i borgerens tilstand og funktionsniveau, som kan medføre ændringer i behovet for hjælp, registreres og videregives til kommunen. 3.4 Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos borgere I vurderingen er lagt vægt på, at tilsynet ved journalgennemgang i to ud af to stikprøver fandt, at plejeenheden ikke beskrev og dokumenterede forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne. 4. Organisation, ledelse og kompetencer Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. I vurderingen er der lagt vægt på, at organiseringen understøttede plejeenhedens kerneopgave, og at der var en tydelig opgave- og ansvarsfordeling for medarbejderne. Personalet blev inddraget mest muligt i den daglige arbejdstilrettelæggelse under forudsætning af, at de nødvendige kompetencer altid var tilstede i forhold til de konkrete opgaver. Der var et godt tværfagligt samarbejde og det fremgik i medarbejderinterviewet, at der i plejeenheden var godt kollegaskab til trods for nylig flytning og nye distrikter. 5. Procedurer og dokumentation Styrelsen har fundet, at målepunktet under dette tema ikke var. I vurderingen er der lagt vægt på, at det var gennemgående i begge journalgennemgange, at der var mangler i den social- og plejefaglige 6
dokumentation. Dette vedrørte manglende beskrivelser af borgeres vaner og ønsker, aftaler indgået med pårørende/nære relationer, at borgerens aktuelle ressourcer og udfordringer ikke var beskrevet i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner og generelle oplysninger. Yderligere var borgerens funktionsevne ikke beskrevet af hjemmeplejeenheden, men udelukkende fra visitationen og borgernes funktionsevnetilstande var ikke opdateret løbende derefter. Derudover fremgik det af journalgennemgangen, at borgerens mål for personlig og praktisk hjælp samt rehabiliteringsforløb ikke var dokumenteret og afvigelser fra de social- og plejefaglige indsatser var ikke dokumenterede. Plejeenheden var overgået til nyt journalsystem Nexus og fællessprog 3, hvor alt fast personale havde været til undervisning i journalsystemet. Under tilsynet blev det konstateret, at den social- og plejefaglige dokumentation endnu ikke fremgik entydig og systematisk. Under interview med ledelsen fremgik det, at der var 50 vakante stillinger i hele hjemmeplejen. I denne plejehed, Distrikt 3, var der 12 vakante stillinger. Ledelsen kunne fortælle, at vikarer ikke konsekvent havde adgang til omsorgsjournalen Nexus/FS3. Tillige havde vikarer ikke IT-devices, der kunne understøtte deres dokumentationpraksis. Vikarene kunne derfor ikke altid orientere sig eller dokumentere ændringer ved borgerne. orgerne beskrev ved interview en usikkerhed i, at der kom mange forskellige medarbejdere, som ikke var fast personale. orgerne skulle derfor selv forklare, hvilken pleje de skulle modtage, og hvordan det skulle udføres. Styrelsen har i vurderingen lagt vægt på, at der på grund af rekrutteringsproblemer var et stort forbrug af vikarer, og disse havde ikke konsekvent adgang til borgerjournalerne. Dette udgjorde større problemer af betydning for den fornødne kvalitet, idet vikarene ikke kunne orientere sig om borgerne eller dokumentere i borgerjournalerne, hvis der skulle opstår ændringer i borgerens situation. Ledelsen oplyste, at der i borgernes hjem lå opdaterede dokumenter, men ved stikprøver var hverken borger eller pårørende bekendt med disse papirer og oplysninger, som burde være tilgængelige for personalet. Styrelsen vurderer, at plejeenhedens manglende dokumentationspraksis og systematik, faglige metoder og arbejdsgange udgør en ikke ubetydelig risiko for, at der ikke ydes en personlig hjælp, omsorg og pleje af fornøden kvalitet efter serviceloven. 6. ktiviteter og rehabilitering Styrelsen har fundet, at et målepunkt under dette tema ikke var. I vurderingen er lagt vægt på, at der manglede dokumentation af formål med borgernes genoptræning og vedligeholdelsestræning. Tillige manglede der løbende at blive dokumenteret ændringer, ligesom der ikke var opsat mål og tidsramme for rehabiliteringsforløbet. Det fremgik ved interview, at der var faste møder med fysioterapeut hver uge, hvor borgerne blev gennemgået, og hvis der var ændringer i en borgers tilstand tog fysioterapeuten straks hånd om dette og iværksatte træning. Dette blev dog ikke dokumenteret. Øvrige fund 7
Plejeenheden varetager sygeplejeopgaver, og der blev på tilsynet den 24. januar 2019 observeret mangler på sundhedslovsområdet inden for dokumentation. Styrelsen for Patientsikkerhed vil vurdere, om disse mangler giver anledning til opfølgning via sundhedsfaglig tilsyn. 8
3. Fund ved tilsynet Tema 1: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder en værdig død 1.1 orgernes selvbestemmelse og livskvalitet t borgeren oplever selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse i eget liv t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at bevare og fremme de enkelte borgeres livsudfoldelse, herunder selvbestemmelse, medindflydelse og livskvalitet t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de arbejder med at bevare og fremme borgernes selvbestemmelse og medindflydelse samt inddrager dem i det omfang, det er muligt D t der er beskrivelser af borgernes vaner og ønsker I to ud af to stikprøver var borgernes vaner og ønsker ikke beskrevet eller dokumenteret i den elektroniske journal E t selvbestemmelse og værdighed bliver understøttet af tone, adfærd og kultur i plejeenheden 1.2 Pleje af borgere ved livets afslutning t borgeren oplever tryghed ved at tale med medarbejderne om borgerens ønsker til livets afslutning 1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgerens ønsker til livets afslutning bliver indhentet og om muligt imødekommet 9
2. t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de fornødne kompetencer i forhold til pleje af borgere ved livets afslutning 1. t relevante medarbejdere kan redegøre for udførelse af pleje af borgere ved livets afslutning 2. t medarbejdere kan redegøre for, hvordan de fremfinder borgernes ønsker til livets afslutning Tema 2: orgernes trivsel og relationer 2.1 orgernes trivsel og relationer 1. t borgeren - så vidt muligt - oplever at få hjælp til at kunne leve det liv, som borgeren ønsker 2. t pårørende oplever at blive inddraget, og at der bliver lyttet til dem i overensstemmelse med borgerens ønsker og behov 1. t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at understøtte borgernes trivsel 2. t ledelsen kan redegøre for, at plejeenheden understøtter borgernes relationer, herunder inddragelse af og samarbejde med pårørende, samt borgernes deltagelse i det omgivende samfund, hvis borgerne ønsker det 1. t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de inddrager borgerne og tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker for udførelsen af omsorgen og plejen 2. t medarbejderne kan redegøre for, hvordan de understøtter borgernes tilknytning til deres eventuelle pårørende og det omgivende samfund D t eventuelle aftaler indgået med de pårørende eller nære relationer er dokumenteret I to ud af to stikprøver var aftaler med borgerne samt de pårørende ikke dokumenteret i omsorgsjournalen 10
Tema 3: Målgrupper og metoder 3.1 orgere med kognitive funktionsnedsættelser, psykisk sygdom og/eller misbrug t borgeren med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug og eventuelt pårørende oplever, at den hjælp, omsorg og pleje, borgeren modtager, tager højde for borgerens særlige behov t ledelsen kan redegøre for, hvilke faglige metoder og arbejdsgange plejeenheden anvender til at tilrettelægge hjælp, omsorg og pleje til borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug efter borgernes særlige behov t medarbejderne kender og anvender de ovennævnte metoder og arbejdsgange til hjælp, omsorg og pleje af borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug Ved samtale med medarbejdere fremgik det, at der ikke blev benyttet faglige metoder eller arbejdsgange til borgere med kognitive funktionsevne nedsættelser eller ved borgere med misbrug D t der hos borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug forefindes beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje af borgeren i relevante situationer I to ud af to stikprøver var beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje ikke beskrevet eller dokumenteret E t borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug modtager hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for deres begrænsninger, og at det afspejles i tone, adfærd og kultur Ved samtale med medarbejdere fremgik det, at der ikke blev taget højde for borgernes begrænsninger når der var tale om borgere med et misbrug 11
3.2 Forebyggelse af magtanvendelse t ledelsen kan redegøre for, hvilke metoder og arbejdsgange plejeenheden inddrager i deres indsats for at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås x t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange for forebyggelse af magtanvendelse Medarbejderne kunne ikke redegøre for plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange i forhold til forebyggelse af magtanvendelse t der hos borgere, hvor det er relevant, er en beskrivelse af, hvilke faglige metoder og arbejdsgange der hos den konkrete borger kan blive anvendt til at forebygge magtanvendelse 3.3 Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at medarbejderne er opmærksomme på ændringer i borgerens sædvanlige tilstand t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber t medarbejderne kender og arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber D t ændringer i borgerens fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning her på fremgår af dokumentationen I to ud af to stikprøver var borgernes fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand og opfølgning herpå ikke beskrevet eller dokumenteret 12
3.4 Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos borgere t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at hjælp, omsorg og pleje til borgeren er rettet mod forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne t ledelsen kan gøre rede for plejeenhedens arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne t medarbejderne kender og følger ledelsens fastlagte arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne D t social- og plejefaglige indsatser med henblik på forebyggelse uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne er beskrevet I to ud af to stikprøver var indsatser med henblik på forebyggelse ikke beskrevet eller dokumenteret Tema 4: Organisation, ledelse og kompetencer 4.1 Organisation, ledelse og kompetencer.1 t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenhedens organisering understøtter plejeenhedens kerneopgaver.2 t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at varetage plejeenhedens kerneopgaver, herunder hvordan der bliver arbejdet med rekruttering og introduktion af nye medarbejdere.3 t ledelsen kan redegøre for ansvars- og opgavefordeling blandt medarbejderne, herunder for elever/studerende samt vikarer t medarbejderne kender og følger ansvars- og opgavefordelingen 13
Tema 5: Procedurer og dokumentation 5.1 Plejeenhedens dokumentationspraksis.1 t ledelsen har fastlagt en praksis for den social- og plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres, samt hvordan viden bliver delt mellem medarbejderne Den social- og plejefaglige dokumentations praksis var fastlagt for fastansatte medarbejdere, men der var ingen fastlagt praksis for vikarer. Vikarer havde ikke altid adgang til journalsystemet, så de kunne ikke dele deres viden og observationer med borgerne andet end mundligt..2 t ledelsen kan redegøre for, hvordan dokumentationspraksis understøtter sammenhængende social- og plejefaglig indsatser De social- og plejefaglige indsatser blev ikke understøttet af en dokumentationspraks is, idet vikarer ikke altid havde hverken se- eller skrive adgang til borgerjournalerne. Der fandtes ikke ITdevices til vikarer. t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens praksis for den social- og plejefaglige dokumentation Vikarer kunne ikke dokumentere i borgerjournalerne.1 t borgernes aktuelle ressourcer og udfordringer er beskrevet i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner, samfundsliv og generelle oplysninger I to ud af to stikprøver var borgernes ressourcer og udfordringer ikke beskrevet eller dokumenteret.2 t borgerens behov for hjælp, omsorg og pleje er afdækket, og at afledte social- og plejefaglige indsatser er beskrevet I to ud af to stikprøver manglede beskrivelser af borgerens behov for 14
.3 t borgerens mål for personlig og praktisk hjælp samt rehabiliteringsforløb er dokumenteret hjælp, omsorg og pleje. Derved var der ingen social- og plejefaglige indsatser beskrevet. I to ud af to stikprøver var borgernes mål for personlig og praktisk hjælp ikke beskrevet eller dokumenteret systematisk.4 t afvigelser fra de social- og plejefaglige indsatser er dokumenterede I to ud af to stikprøver var der ingen beskrivelser ved afvigelser fra de social og plejefaglige indsatser Tema 6: ktiviteter og rehabilitering 6.1 orgere med behov for rehabiliteringsforløb efter 83a og hjælp med rehabiliterende sigte efter 83 1. t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de bliver inddraget i at fastsætte mål for rehabiliteringsforløbet 2. t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de i vidst mulig omfang bliver inddraget i at fastsætte mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte 1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder med at tilrettelæggehelhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgernes egne mål 2. t ledelsen kan redegøre for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte t medarbejderne kender og følger ledelsens arbejdsgange for gennemførelsen af helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i 15
borgerens egne mål, samt arbejdsgangene for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte D D1. t der ved opstart af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en individuel og konkret vurdering, som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker, behov og egne mål I to ud af to stikprøver var der ikke dokumenteret en individuel vurdering som tog udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker, behov og egne mål. D2. t der er opsat individuelle mål og en tidsramme for rehabiliteringsforløbet I to ud af to stikprøver var der ikke opsat og dokumenteret individuelle mål for rehabiliteringsforløbet. Tillige manglede der en tidsramme. D3. t der ved afslutning af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en beskrivelse af borgerens funktionsevne I to ud af to stikprøver manglede der ved afslutning af rehabiliteringsforløbet en beskrivelse af borgerens funktionsevne D4. t der er fastsat mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte I to ud af to stikprøver manglede der mål for personlig og praktisk hjælp 6.2 orgere med behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter 86 t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de færdigheder, borgeren har brug for i sine daglige gøremål er en del af genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløbet t ledelsen kan redegøre for, hvordan genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløb bliver tilrettelagt og udført helhedsorienteret og tværfagligt, herunder at der bliver sat mål for de enkelte borgeres forløb 16
t medarbejderne kan redegøre for målene for genoptrænings- og vedligeholdelsesforløbene hos relevante borgere, og hvordan de - hos disse borgere - inddrager træningselementer og -aktiviteter i den daglige hjælp, pleje og omsorg D D1. t der ved genoptræning og vedligeholdelsestræning er dokumenteret et formål med borgerens forløb I en stikprøve var der ikke beskrevet mål for borgerens forløb, i den anden stikprøve var dette målepunkt ikke relevant D2. t ændringer i forhold til borgerens forløb løbende er dokumenteret I en stikprøve var der ikke dokumenteret ændringer i borgerens forløb. I den anden stikprøve var dette målepunkt ikke relevant 6.3 Tilbud om aktiviteter til borgere 1. t borgeren og eventuelt pårørende har haft en samtale med medarbejdere i plejeenheden om, hvilke aktiviteter der er meningsfulde for dem 2. t borgeren oplever at have mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgere tilknyttet plejeenheden og eventuelt pårørende bliver inddraget i og motiveres til at deltage i aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte borger 1. t medarbejderne kender borgernes ønsker og behov for deltagelse i meningsfulde aktiviteter 2. t medarbejderne har fokus på, at borgerne bliver understøttet i deres evne til selv at udføre meningsfulde aktiviteter 17
4. egrundelse for tilsynet I satspuljeaftalen for 2018-2021 blev der indgået en aftale om, at Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 skal føre et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder efter servicelovens 83-87 i en forsøgsperiode på fire år 1. Formålet med tilsynet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet samt vurdere om den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, den enkelte plejeenhed yder, har den fornødne kvalitet. Formålet er også at bidrage til læring i forhold til den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, der ydes i de enkelte plejeenheder. I bekendtgørelsen 2 er der fastlagt følgende seks temaer, som tilsynet skal omfatte i forhold til at afdække den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Trivsel og relationer Målgrupper og metoder Organisation, ledelse og kompetencer Procedurer og dokumentation ktiviteter og rehabilitering På baggrund af de seks temaer, er der udarbejdet 12 målepunkter, som repræsenterer vigtige risikotemaer i forhold til at vurdere den fornødne kvalitet. Tilsynet er et organisationstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand for tilsynet. Eventuelle fejl og mangler bliver anskuet ud fra et organisatorisk synspunkt. Uddybning af målepunkter samt referencer ligger på styrelsens hjemmeside på dette link: https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/social-og-plejefagligt-tilsyn-paa-aeldreomraadet/ 11 https://www.regeringen.dk/media/4365/satspuljeaftaletekst-paa-aeldreomraadet.pdf 2 ekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018 om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med ældreplejen 18
5. Vurdering af plejeenheden På baggrund af tilsynet kategoriseres plejeenhederne i følgende kategorier: Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet Styrelsens kategorisering sker på baggrund af en samlet vurdering af den fornødne kvalitet med konkret afsæt i de målepunkter, der er gennemgået. Der er i vurderingen lagt vægt på både e og ue målepunkter. Styrelsens vurdering er baseret på de forhold, der var til stede ved det aktuelle tilsyn i forbindelse med de gennemførte interviews med borgere, pårørende, ledelse og medarbejdere samt de foretagne stikprøver af borgeres omsorgsjournaler. Styrelsen for Patientsikkerhed har forskellige sanktionsmuligheder afhængigt af kategoriseringen for den enkelte plejeenhed. Hvis der konstateres mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, har styrelsen mulighed for at reagere ved at give en henstilling til plejeenheden om eksempelvis at udarbejde og fremsende en handleplan for, hvordan plejeenheden vil følge op på ue målepunkter. Hvis der konstateres større problemer af betydning for den fornødne kvalitet, får plejeenheden et påbud om at opfylde et eller flere krav. Hvis der konstateres kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet, gives der påbud om, at plejeenheden helt eller delvist skal indstille virksomheden. Hvis styrelsen bliver opmærksom på mangler efter sundhedsloven eller anden lovgivning, kan styrelsen give informationen videre til de relevante tilsynsmyndigheder. 19